Pixibog nr. 7 Ludvig bliver klimahelt

Page 1

Ludvig bliver

KLIMAHELT



Ludvig har glædet sig til at komme i skole i dag. De skal have emneuge, og temaet er natur og miljø. Ludvig elsker at klatre i træer og bygge huler i naturen, så han er sikker på, at det bliver en fed uge. Ludvig er i gruppe med Solveig og Gustav. De skal finde på idéer til noget, som er godt for KLIMAET! Ludvig er helt blank. Han har hørt mor sige til far: ”Tag nu cyklen, det er godt for dig… og for klimaet”, men hvad det helt betyder, aner Ludvig ikke.


Læreren forklarer, at klimaet handler om temperaturer, regn, vind og skyer. Vi skal allesammen passe på vores klima – ellers kan vi risikere, at jordkloden bliver for varm, og så vil det være slut med sne om vinteren, og isen på Grønland vil smelte og give alt for meget vand i havene.




En vinter uden snemænd, kælkebakker og snebold­kampe? Det går op for Ludvig, at de har fået den aller vigtigste op­ gave: Ludvig, Gustav og Solveig skal være klassens klima­ helte! Solveig udbryder undrende: ”Så varmt er det da heller ikke! Jeg synes, det var top fedt med en masse sol i sommer!” Læreren svarer: ”Det er fordi, vi er heldige, at vi bor i Dan­ mark. I andre dele af verden kan de virkelig mærke tempe­ ra­­­turstigningerne. Nogle er blevet nødt til at forlade deres huse, fordi der er oversvømmelse, og andre steder kan man ikke dyrke mad, fordi jorden er blevet for tør.”



Læreren fortsætter: ”Mange af os elsker at køre i bil og tage på lange flyrejser. Vi synes også, det er lækkert at spise ris, ananas, avokado, appelsiner og meget andet, der er dyrket tusindvis af kilometer væk. Mad, der kommer langt væk fra, er fragtet til Danmark med store lastbiler eller skibe. Biler, lastbiler, fly og skibe er alle sammen med til at forurene luften.” Læreren fortsætter: ”Vi vil også gerne have strøm og varme i vores huse og i de store fabrikker. For at lave strøm og varme har vi brug for energi. Meget energi laves af olie, men olien er også med til at sende mange gasser ud i luften, og det er ikke godt for vores klima.”



”Man kan derfor godt sige, at vi mennesker selv er skyld i temperaturstigningerne, fordi vi forurener luften så meget.” Ludvig spørger: ”Hvad så med mine prutter? Er det også gasser, der forurener klimaet?” Læreren svarer: ”Der findes mange forskellige klimagasser, og faktisk sender koen også en klimagas ud i luften, når den bøvser. Den klimagas hedder metangas.” Ludvig afbryder begejstret: ”Hvis jeg nu slår en ordentlig hørmer, bliver det så dejligt varmt til sommer?”. Læreren smiler og svarer: ”Dine prutter kommer vist ikke til at gøre den store forskel.”



Ludvig undrer sig: ”Jeg har været til Økodag massevis af gange, og jeg har aldrig hørt en ko bøvse!!” Gustav og Solveig stemmer i: ”Det har jeg heller ikke!”. ”Det er fordi, I ikke læg­ ger mærke til det,” siger læreren og fortsætter: ”Koen elsker at spise græs, men for at fordøje græsset, skal den bruge sine fire maver. Koen synker sin mad og gylper den op flere gange. Nede i koens maver dannes der metangas, der bliver bøvset op og kommer ud i luften”.


Ludvig svarer: ”Ej, den må du længere ud på landet med! Der er da massevis af frisk luft udenfor – flyver sådan en metan­ bøvs ikke bare op til månen og forsvinder?” Læreren svarer: ”En enkelt bøvs fra en ko er ikke noget problem, men i Dan­ mark og resten af verden er mange mennesker vilde med at drikke mælk og spise kød. Det gør, at vi har brug for mange køer, og alle køerne bøvser, når de spiser, også selvom I ikke kan se eller høre det.”




Solveig tænker sig lidt om og udbryder: ”Jamen er bøvserne så varme, at det får temperaturen til at stige på jordkloden?” Læreren forklarer: ”I skal forestille jer, at der rundt om jor­ den, langt ude i rummet, er en usynlig mur. Muren har al­ tid været der, men når mennesker og dyr bliver ved med at sende flere og flere klimagasser ud, sker der det, at muren rundt om jorden bliver tættere og tættere. Og så kan varmen ikke længere komme igennem muren og videre ud i rummet. Derfor stiger temperaturen her på jorden – ligesom, hvis du om sommeren går ind i et lukket drivhus, hvor varmen ikke kan slippe ud.”


Gustav tænker lidt: ”Kan man slet ikke bruge gasserne til noget? Hvis de kan bygge mure ude i rummet, så må de da være lidt seje?” Læreren smiler: ”Jo altså, græs, træer og buske suger nogle af klimagasserne til sig fra luften og brug­ er dem til at vokse sig store og stærke med. På den måde kan gasserne bruges til noget. Man kan derfor også sige, at naturen er en god klima-hjælper. Det er altså vigtigt, at vi passer på vores natur.”




Ludvig udbryder: ”Da jeg var til Økodag, dansede køerne ud på en gigantisk græsmark – lige så stor som 10 fodbold­ baner! Det må da være mega godt for klimaet med alt det græs!”. Læreren svarer: ”Ja, det har du ret i! Udover at så græs og plante buske og træer, kan I så komme i tanke om andet, vi kan gøre for klimaet?”


Vi kan jo ligesom ikk’ sige til køerne, at de skal stoppe med at bøvse. Men det vi kan gøre for klimaet er…

Klimagruppens idéer til dig:

• Spis mad som kommer fra Danmark – og ikke har rejst fra den anden side af jorden med fly eller skib.

• Foreslå din familie, at I tager en kødfri dag om ugen – du vil blive overrasket over, hvor lækkert grøntsager smager!

• Bestig Himmelbjerget i stedet for Himalaya og spar flyrejsen! • Tag cyklen frem for bilen. Du har to ben – brug dem. • Smid kun beskidt tøj til vask.

• Sluk din PlayStation helt, når du ikke længere spiller på den. • Sluk lyset, når du forlader rummet.


VIDSTE DU AT… En økologisk landmand med køer har brug for mange græsmarker, fordi alle økologiske køer skal på græs i sommerhalvåret? Det vil sige, at jo mere økologisk mælk der bliver solgt i butikkerne, jo flere økologiske græsmarker er der behov for. Og mange græsmarker er godt for klimaet!


Følg os på Facebook I Love Øko Økodag er støttet af Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug

Illustration og layout: Flansmose.dk

Denne pixibog er trykt under så miljørigtige forhold som muligt – blandt andet helt CO2-neutralt ved udelukkende at bruge vedvarende energi fra vindkraft. Pixibogen er trykt på papir fra bæredygtigt skovbrug – når der bliver fældet et træ, plantes et nyt. Men det stopper ikke her. Også tryksværten er 100% bæredygtig, og bogen kan derfor nedbrydes uden at efterlade et aftryk på naturen.