EPOKE 1: 1990-1993
Økologiske varer får deres første hyldeforkanter og butiksskilte med Ø-mærket i 1991 - en synlighed, som branchens aktører, økologiske foreninger og virksomheder lige siden har knoklet for at fastholde og udbygge i detailhandlen. Naturmælk startede sammen med Thise salget af økologisk mælk allerede i 1988.
med detailhandlen - dengang en anden stor debat. Argumenterne mod: Ø-mærket ville føre til stordrift, dårlige kompromisser og en gentagelse af landbrugets forfejlede udvikling. Argumenterne for: Det var et unikt tilbud, som økologerne ikke kunne sige nej til, hvis de ville nå mange forbrugere, så Danmark virkelig kunne blive økologisk. Visionen, som var, og er, det helt store mål for de allerfleste økologer. - Jeg så det som en stor og nødvendig sejr for økologien, at Staten kom på banen. Økologerne mistede noget direkte indflydelse på regelsættet, men fik et kæmpe skub fremad i almindelig anerkendelse og udbredelse af økologien, skriver Poul Henrik Hedeboe, der var med til at stifte LØJ i 1981. PRISFALD GAV MERE SALG Snart kom der dog nok opbakning til Ø-mærket til, at fem foreninger for økologer, biodynamikere og det generelle landbrug gik sammen om den kampagne, som Henrik Platz og tre andre blev ansat til at gennemføre. Et af højdepunkterne i kampagnen var pressemødet på Søpavillonen i juni 1990. Journalister fra 14 aviser, fagblade og selv TV Avisen kiggede på den enlige ko og fik en masse information om det nye Ø-mærke, pricipperne
bag det og sågar en flaske øko-champagne. Men der var stadig langt mellem de økologiske varer. Og selv blandt de få, der var på hylderne, havde de fleste i 1990 fortsat kun foreningen LØJ’s mærke eller biodynamikernes Demeter-mærke. Og så længe det røde Ø var så usynligt, kendte næsten ingen det. To måneder efter seancen på Søpavillonen viste en undersøgelse dog, at 23 procent af befolkningen nu kendte mærket. I dag kender omtrent 98 procent af danskerne mærket. Økologisalget var frem til juli 1993 under 0,5 procent af vores fødevareforbrug, men i den sidste uge af juli 1993 skete der noget. SuperBrugsen skar op til 20 procent af priserne på øko-mælk og en del andre øko-varer. Sidst på ugen var mælkesalget tredoblet. Hurtigt fulgte andre butikskæder efter med prissænkninger og øget markedsføring, og omkring årtusindskiftet nærmede øko-salget sig tre procent af markedet. Hånd i hånd med en oplysningsindsats og et massivt pressearbejde fra de økologiske organisationer for at fylde mere viden på danskerne om, hvad forskellen på konventionelle og økologiske produkter er. En bevægelse var sat i gang, et statsmærke lanceret, og flere og flere hjerter blev vundet for de principper, det røde Ø garanterer.
TRE ANDRE MILEPÆLE 1982 LØJ indgår en aftale med FDB (i dag Coop) om salg af bl.a. økologiske gulerødder, kartofler og løg. Samme år etableres Den Økologiske Jordbrugsskole - verdens første af sin slags. 1994 Atrazin findes i drikkevandet i en jysk landsby i en mængde 13 gange over grænseværdien. Fundet intensiverer debatten om det konventionelle landbrugs metoder. Året efter - efter pres fra økologerne - formulerer den socialdemokratisk ledede regering Aktionsplan 1, der skal udvikle økoproduktion, -forbrug og -forskning.
1996 LØJ er vært for den internationale økologi-organisation IFOAM’s 11. generalforsamling og for den første økologiske verdensudstilling.
VINTER 2015 / ØKOLOGISK
11