Årsbrev 2019

ÅRSBREV 2019 ØKOLOGISK LANDSFORENING

LEDER

PÅ VEJ TIL ET ØKOLOGISK EVENTYR

Foto: Torben Worsøe

Af Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening Det er altid med ærefrygt at se på det år, der er gået, fordi det i skrivende stund langt fra er gået endnu.

Meget kan nå at ske både med den kommende finanslov, ændrede politiske signaler og med de store diskussioner, der bølger om alt fra den fælles europæiske landbrugspolitik til klimaudfordringerne, og som det seneste nemlig biodiversiteten, som skal helt op i front.

Klimaet har været det gennemgående tema i de store medier og også i vores egen verden. Vi er relevante, fordi vi har modet til at tale klimaet ind i en sammenhæng med landmanden på den ene side som den handlende, der skaber den nødvendige forandring gennem sine daglige handlinger – som helten – og med det politiske system på den anden side, som skal dreje på de rigtige håndtag for at

sikre, at vi i Danmark både kan gå foran og samtidig sikre, at vores internationale stilling fortsat betyder, at vi har noget at leve af.

En svær balanceakt, men ikke vanskeligere end at den store kasse, der ligger i EU for alvor skal ændres for, at ikke bare Danmark, men Europa og i sidste ende verden får øjnene op for de nye tider. Nu ser det ud til, at dette arbejde er ved at komme på sporet igen med fornyet energi.

Det samme gælder biodiversiteten. Statsministeren har sat det på dagsordenen. Her er naturen talt voldsomt op som svar på at forhindre den 6. masseuddøende. Mere natur og dermed mindre landbrugsareal. Selvom tonen er nærmest rabiat i biologernes kamp for den vilde natur, er der gode grunde til det. Samtidig er der en stigende forståelse af, at så enkelt er det ikke. Danmark har ikke en vildmark, og får det måske aldrig. Måske nogle store og nødvendige naturzoner. Men det er ikke mindst i samspillet mellem det produktive landskab og det naturlige, at vi skal udmærke os som nation.

Pesticidernes dage bør være talte, og kvælstofniveauet skal sænkes betragteligt, hvis udviklingen skal vendes til mere biodiversitet. Landbruget kan og skal levere.

I Økologisk Landsforening har vi netop offentliggjort vores politiske udspil ’Et landbrug i pagt med både klima og natur’. To sider af samme sag. Vi skal til at gøre os forestillinger om et forandret landbrug og dermed et forandret landskab. Vi skal se for os, at den rå, pløjede jord bliver et endnu mere sjældent syn; at vi får afgrøder, som er vedvarende, og at vores afgrøder i stigende grad går til konsum, så mindre går til foder. Vi skal se for os, at landskabet i stigende grad omfatter elementer af buskadser og træer, vedvarende kulturer, som ikke bare deponerer kulstof i rødder og ved, men som også leverer levesteder og produktion af biomasse til byggeindu-

ÅRSBREV 2019 ØKOLOGISK LANDSFORENING Redaktion Vivienne Kallmeyer Marendine Ladegaard Line Hedeboe Karen Munk Nielsen Peter Nordholm Andersen Helle Borup Friberg Per Kølster Paul Holmbeck Sybille Kyed Michael Langberg Peder Bligaard Birgitte Jørgensen Christina Udby Hansen

2

Layout Mai Tschjerning Simonsen Tryk Skive Folkeblad/Rotation

Tlf: 87322700 www.okologi.dk

Oplag 4.000

LINKED IN

Udgivet af Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj

FACEBOOK

TWITTER

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

INSTAGRAM

YOUTUBE

stri, til energisektoren, til industrien og til foder. Vi skal se for os, at fremtidens kvæg kan blive tættere knyttet og bidrage til en kulturnatur, som kan blive enormt rigt på liv, som vi kender fra tidligere tiders græsningslandskaber.

Billedet er langt fra romantisk, men tæt på at være det, der sikrer, at vores landressource-udnyttelse er forsvarlig, bæredygtig og samtidig beskyttende overfor grundvand og vandmiljøet generelt.

Vi skal se for os, at vi om 30-50 år kigger tilbage og tænker, hvor mærkeligt det var, at vi i epoken fra 1960 og frem til i dag har tilladt, at landbruget har sluppet sit tag i det, moder natur kan tillade.

Landbruget har en helt afgørende fremtid med en naturressourcebetinget anvendelse af det liv, som i sidste ende ikke kan erstattes af kemi og mad fra laboratorier. Det økologiske landbrug er nøglen til fremtidens samfund. Men det økologiske landbrug er kun et led i vores kæde af økologer. Det interessante ved både at se bagud og frem er, at det skaber et betydeligt håb. Økologer laver mad med omtanke, økologer brager igennem på eksportsiden og så har vi økologer, der er bevidste om, hvad der lægges i indkøbskurven. Der er virkelig håb forude.

Men det forudsætter, at vi accepterer, at fremtidens fødevaresystem er plantedomineret. Vi skal spise overvejende grønt. Basta. Alle klimafolk siger det. Det er bare svært for et landbrug, der har redet på 1880-ernes andelsbevægelse og en forbilledlig systematisering af mælke- og svineproduktionen.

Men hvorfor skulle historien ende her? Fremtiden tegner lys, når vi begynder at forstå, at landbrugets forretningsmodel i fremtiden bygger på fotosyntesen, muldens kraft parret og vores begavelse inden for innovation og omstilling. Det er det, vi har gang i. Økologiens version 3.0. Vi har kun set begyndelsen på samfundets økologiske eventyr med et landbrug i pagt med klima og natur.

INDHOLD

MAD & MARKED

s. 4 I Økologi 3.0 - en bæredygtig mærkesag s. 7 I Ren madglæde slutter med en guldkampagne s. 8 I Danskernes øko-forbrug s. 10 I Foodservice s. 12 I Eksport

MARK & STALD

s. 13 I I gang for en million Recirkulering s. 14 I Omlægningstjek s. 15 I Generationsskifte s. 16 I Landbrugsfaglige projekter 2019

ULAND

s. 20 I Nyt programsamarbejde booster ulandsarbejdet

POLITIK

s. 22 I Natur i fremtidens landbrug s. 25 I Økologi og klima: hvordan hænger det sammen?

EVENTS

s. 30 I Forbrugerevents

ØKOLOGISK LANDSFORENING

s. 33 I Demokratisk fornyelse på vej s. 35 I Fagudvalg

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

s. 38 I Rådgivning i udvikling

BAGSIDEN

s. 40 I Økologi er en fælles bæredygtig tradition af Helle Borup Friberg

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

3

MAD & MARKED

ØKOLOGI 3.0 – EN BÆREDYGTIG MÆRKESAG Økologi 3.0. er en international vision for økologiens fremtid, som Økologisk Landsforening omsætter til konkret handling og giver en ny central rolle på bæredygtighedsdagsordenen og i forhold til FN’s Verdensmål.

Målet med Økologi 3.0. er at takle verdens største udfordringer i forhold til klima, rent drikkevand og biodiversitet, samt fortsætte med at gå forrest sammen med vores medlemmer. I visionen for næste generation af økologien ligger en ambition om at skabe verdens mest bæredygtige landbrug og fødevareproduktion. Økologi leverer stærkt ind på næsten alle FN’s Verdensmål og har svarene på, hvordan vi også omsætter viden og tanke til handlinger. Det betyder bl.a., at den enorme økologiske viden og det gedigne økologiske håndværk, som landmænd, købmænd og madmænd har mestret, siden bevægelsen var en version 1.0., skal samles. For allerede dengang var økologien bygget op af en række sammenhængende bæredygtighedsprincipper, der har gjort FN’s verdensmål til hverdagskost for økologer.

Først skabte man et landbrug, der så en dybere relation mellem jordens, naturens og menneskets sundhed. Senere i Økologi 2.0 definerede og skabte man de politiske rammer, regler og mærkningsordninger, som i Danmark gav forbrugertillid, handel og markedssucces og partnerskaber med virksomheder og detailhandel. Danmark blev førende med Økologi 2.0.

Det vil vi fortsat sikre, når Økologi 3.0. nu præsenteres som et fundament for fremtidens bæredygtige økologiske landbrug og måltider. Vi kalder udviklingen ’fra mærke til mærkesag’.

4

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

Helt centralt handler det om at understøtte Økologisk Landsforenings medlemmer direkte gennem formidling af best practice og tilbyde dem nye redskaber til at udbrede bæredygtig handling og håndværk i hele værdikæden.

Værktøjer som klimahandlingsplaner og ØkologiLØFT støtter vores landmænd systematisk i deres arbejde med bæredygtighed. Indsatser, som vores virksomheder aktivt kan bruge til at skabe merværdi i markedet. Herudover ønsker vi også at tilbyde værktøjer og støtte til både virksomheder og professionelle køkkener. Der skal skabes en bæredygtig kæde hele vejen fra jord til bord.

En stor del af Økologisk Landsforenings arbejde er at skabe nye partnerskaber, der udvikler økologi i marken og på markedet, samt sikrer at foreningens politiske udspil får Danmark til at opleve økologer som ambitiøse og offensive på klima og biodiversitet. Økologi 3.0 omfatter en nytænkning og en positionering af økologi i forhold bæredygtighed. Det betyder, at vi skal tale lige så meget om økologi, som om mærket – også når mærket fejrer 30 år i 2020. Økologi 3.0. bliver et aktiv i debatten og vil levere argumenter på forhandlingsbordene, så økologiens helhedstanke og bæredygtighedsfundament er en integreret del af samfundets samtale om klima, biodiversitet og måltider. Dansk økologi skal fortsætte med at sætte den globale dagsorden, fordi FN’s Verdensmål er økologisk hverdagskost, og økologer skal være med til at skrive dagsordenen for en samlet bæredygtig fremtid.

MAD & MARKED

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

5

MAD & MARKED

6

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

MAD & MARKED

REN MADGLÆDE SLUTTER MED EN GULDKAMPAGNE • Ren Madglæde kampagnens musikvideo ”Stop nu” blev i oktober nomineret til en True Award, som er Producentforeningens og Dansk Annoncørforenings prisuddeling specifikt til reklamefilm • Videoen fik mere end 6200 likes, 2200 kommentarer og 1100 delinger på Ren Madglædes Facebook-side • Foruden indsatsen på de sociale medier rummede kampagnen webbannere, outdoor reklamering, aktivering i detailhandlen, tilbudsaviser og give aways.

• Ren Madglæde lancerede en grundvandsberegner i forbindelse med kampagnen, som kan tilgås her www. renmadglæde.dk/vandberegner • Vil du se eller gense videoen med Gulddreng, kan du finde den på kampagnens hjemmesiderenmadglæde.dk Foto: M2 Film og Blonde Media for Økologisk Landsforening

Danmarks hidtil største øko-kampagne lakker mod enden efter tre år. EU-kampagnen Ren Madglæde begyndte i 2017 med målet om at få den store gruppe af danskere, som er positive over for økologi til at købe flere økologiske varer oftere. Kampagnen har formået at slå på den store tromme for økologien, og det gav genklang i hele Danmark, da Ren Madglæde sluttede med en storslået kampagne om sammenhængen mellem rent grundvand og økologi ved at vække popfænomenet Gulddreng fra graven.

Under overskriften ’En himmel til forskel’ lagde Ren Madglæde i foråret ud med at sætte fokus på, at alle økologiske dyr har god plads og kommer ud under åben himmel. En kampagnefilm på TV2 Play og sociale medier, landsdækkende reklamer, butiksmaterialer og aktiviteter, samt en PR-indsats havde til formål at booste salget af økologisk kød, æg og mejeriprodukter samt informere forbrugerne om, at økologi og dyrevelfærd hænger uløseligt sammen.

Senere på året satte Ren Madglæde fokus på vores grundvand og det faktum, at mange nye fund af pesticidrester truer drikkevandet. Målet var at kommunikere, at økologi er langt det sikreste valg, når man vil skåne grundvandet for mødet med pesticidrester. Her blev sat ind med en massiv kampagnearkitektur, der i samarbejde med sangeren Malte Ebert vækkede popfænomenet Gulddreng. ”Vi vil først og fremmest vække interesse for sagen og for økologiens forsigtighedsprincipper. Hvis vi vil trænge igennem mængden af information, som forbrugerne dagligt udsættes for, bliver vi nødt til at have kant og bruge opsigtsvækkende virkemidler,” siger Helle Bossen, chefkonsulent i Økologisk Landsforening.

Opsigt vakte det da også, da popfænomenet Gulddreng, som ellers havde lagt sig selv i graven, pludselig genopstod i det rene grundvands tjeneste med sangen og den tilhørende musikvideo ”Stop

Baggrunden for kampagnen er de omfattende fund af pesticidrester, som siden 2017 har sat drikkevandet under pres. Mere end 80 pct. af alle danskere er bekymrede over pesticidrester i drikkevandet, viser en undersøgelse foretaget af Gallup. Dette med rette, da over 40 forskellige pesticidrester findes i mere end fire ud af ti drikkevandsboringer. I hver tiende boring er fundene af pesticidresterne endda over grænseværdien, viser de seneste tal fra GEUS. Mange af de pesticidrester, vi finder i grundvandet i dag, har været undervejs gennem jordlagene i en årrække.

Ifølge Økologisk Landsforenings formand, Per Kølster, betaler vi nu prisen for den forurening. ”Mange af de syntestiske pesticider, der tidligere blev brugt i stor stil, er nu heldigvis blevet forbudte at anvende. Selv om der bliver forsket i pesticidernes påvirkning, har eksperterne kun en begrænset viden om nutidens syntetiske pesticiders skadelige virkning på mennesker og miljø.

Så i stedet for at satse på, at pesticiderne ikke har en skadelig effekt, så vil man i den økologiske produktion hellere være på den sikre side ved ikke at anvende dem”, siger han.

nu”. Budskabet blev leveret med det glimt i øjet, der altid har kendetegnet Gulddrengs tekster. Selvom sangen i dag er streamet mere end 1 millioner gange, faldt det dog enkelte kritikere for brystet, at Økologisk Landsforening på den måde satte budskabet på spidsen. ”Det var vi forberedte på. Når man går ud med budskabet på en måde, som er anderledes, skal man også være parat til at stå på mål for sagen,” siger Helle Bossen.

Uden for landbrugskredse blev kampagnen modtaget med overvejende begejstring. Over en million danskere har set musikvideoen på de sociale medier, og det er ikke kun det unge segment, som er glade for Gulddrengs genopståen. Særligt mænd og kvinder i alderen 24-44 år har vist stor interesse for musikvideoen på de sociale medier.

Inkarnerede fans af Gulddreng kunne slet ikke styre deres glæde over, at idolet genopstod, og eksperter i markedsføring nikkede anerkendende.

Blandt andet skrev marketingschef, Jacob Holst Mouritzen på Facebook: ”Ved ikke hvis ide det her har været, men vedkommende skal have en flad for at finde på noget så dumt som at foreslå et samarbejde hvor Gulddreng skal genopstå. Samtidig skal vedkommende bæres igennem byen i guldstol for rent faktisk at få det til at lykkes! Genialt!”.

Kampagnen bestod også af en række andre elementer på sociale medier forankret på Ren Madglædes hjemmeside. Herunder en grundvandsberegner, hvor man kan indtaste sine økologiske indkøb og beregne, hvor meget grundvand man redder.

Tilsammen har kampagnen resulteret i mere end 125.000 sidevisninger af Ren Madglædes hjemmeside siden den 1. september 2019.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

7

MAD & MARKED

DANSKERNE KØBER ØKOLOGI SOM ALDRIG FØR Efter mere end 10 år med konstant vækst præsterer økologien fortsat imponerende vækstrater. Tilbagemeldingerne fra detailhandlen peger på nye rekorder for økologiske fødevarer i 2019, hvor frugt og grønt igen trækker i førertrøjen og overhaler de konventionelle varer i 10 procent af Coops butikker. ”Salget af økologisk frugt og grønt vokser, og væksten er væsentlig højere end i salget af konventionel frugt og grønt, som i øjeblikket går en smule tilbage. De grove grøntsager har længe ligget på et stabilt højt niveau, men nu er de lette grøntsager også begyndt at komme med,” siger Thomas Roland CSR-chef i Coop Danmark. ”Kigger vi på salget lige nu, har vi flere end 100

butikker på tværs af vores kæder, hvor økoandelen ligger over 50 procent. Hovedparten af dem ligger i eller omkring København og Aarhus, hvor tætheden af økologiinteresserede kunder er størst.”

Også Salling Group mærker væksten i øko-salget. ”Vi må sige, at væksten i salget af økovarer fortsætter ufortrødent. Efterspørgslen på økologi er fortsat stigende, og det ligger heldigvis i tråd med vores strategi, hvor vi har gjort flere indsatser i vores kæder med det formål at fremme salget af økovarer. Netto udbygger sin position som absolut markedsleder drevet af vores ØGO-serie, der i høj grad falder i forbrugerens smag, og i Føtex/Bilka giver vores konkrete mål om at give danskerne et

økologisk alternativ til alle varer i den grad resultater,” siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør i Salling Group.

Forklaringerne på økologiens fremgang er først og fremmest danskernes fokus på rene varer. ”Den store og stadig stigende efterspørgsel på økologisk frugt og grønt er et udtryk for, at danskerne ønsker friske råvarer uden pesticidrester. Vi er blevet meget mere bevidste om fordelene ved at vælge økologisk. Den fortsatte vækst i øko-salget siger noget om, at økologi er blevet lidt af en folkesag.

At vi alle kan gøre noget for at skabe en mere bæredygtig verden gennem vores forbrug,” siger Michael Langberg, markedschef i Økologisk Landsforening.

INNOVATION DRIVER EKSPORTFREMSTØD

Foto: Moment Studio

ØKO-SALG FORDOBLER I 2020 Når danskerne om kort tid sætter ild til raketterne for at fejre det nye år, kan vi samtidig fejre, at vi står over for en fordobling af det økologiske salg. ”I dag køber stort set alle danskere økologiske varer i løbet af et år, og hele 52% af danskerne køber økologiske varer hver eneste uge. Økologien er blevet hvermandseje – ikke mindst fordi Coop tog en ambitiøs beslutning for fem år siden,” siger Henrik Hindborg, der er markedschef for detail i Økologisk Landsforening.

I 2020 vil danskerne købe økologiske varer for mellem 19 og 20 mia. kr. svarende til 3400 kr. i gennemsnit pr. dansker. Det er væsentlig mere end en fordobling i forhold til 2014, hvor der blev solgt økologiske varer for otte mia. kr. økologisk - 1400 kr. pr. dansker.

Fordoblingen skyldes bl.a., at detailhandelskæden Coop for fem år siden satte et ambitiøst mål sammen med Økologisk Landsforening, hvilket indbragte Coop Danmark prisen Organic Retailer of The Year ved messen Nordic Organic Food Fair i Malmø.

8

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

Målet i 2015 var at fordoble salget af økologiske varer gennem kampagner som ’Sammen om mere Økologi’ og ’Vi vil gøre økologi til hvermandseje’.

Derudover sænkede Coop prisen på udvalgte varer og udvidede det økologiske sortiment i kædens butikker. Dette lod sig bl.a. gøre, fordi man samtidig indgik samarbejde med Økologisk Landsforening om omlægningstjek, der skulle sikre varer nok til en øget efterspørgsel. ”Vi er meget stolte og taknemmelige for at modtage denne anerkendelse. Men vi vil dele æren med vores medlemmer og kunder og de mange leverandører. Uden deres brændende engagement var vi ikke nået dertil, hvor Danmark er førende i verden på økologi. Vi glæder os til at fortsætte rejsen, hvor vi de seneste fem år har øget vores salg af økologi med over 300 millioner kr. om året. For de kommende fem år er det vores mål at øge salget med over 400 millioner kr. om året,” sagde koncerndirektør Jens Visholm fra Coop ved modtagelsen af prisen på messen.

Dansk økologi-eksport er næsten fordoblet på fire år og ligger i dag på næsten tre mia. kr. om året. Udenlandske forbrugere har nemlig smag for danske økologiske fødevarer især på grund af den innovation, som de danske producenter arbejder intensivt med.

Derfor gik 32 danske virksomheder på jagt efter nye eksportaftaler på verdens største økologi-messe, BioFach, i Tyskland.

Den daværende Miljø- og Fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen åbnede den danske fællesstand, som var arrangeret af Økologisk Landsforening og Bio Aus Dänemark.

På standen præsenterede virksomhederne alt fra økologiske mejeriprodukter, æg, kød og kornvarer til drikkevarer, chokolade og veganske produkter over for mere end 50.000 internationale beslutningstagere. ”Fordi vi er verdensførende i køb af økologiske fødevarer, udvikler danske virksomheder konstant nye, spændende øko-varer, og det har indkøbere fra mange lande fået øje på. Eksportpotentialet er dermed meget stort. Udstillerne på BioFach gav et godt billede af den bredde og innovationskraft, der kendetegner dansk økologi,” siger Pernille Bundgård, eksportmarkedschef i Økologisk Landsforening.

Foto: Moment Studio

MAD & MARKED

DANSKERNE ER STADIG VERDENSMESTRE Danskerne sætter igen ny økologisk verdensrekord, hvilket fremgår af den internationale rapport fra det schweiziske forskningscenter FiBL og den internationale økologiske organisation, IFOAM. Den viser, at Danmark har udbygget sin position som verdens førende økologi-nation, og beskriver en historisk høj international interesse for økologi, som giver optimale muligheder for de danske virksomheder, der går med planer om eksportfremstød.

På verdensplan blev der i 2017 solgt økologiske varer til en værdi af ca. 97 mia. dollars, hvilket svarer til ca. 636 mia. danske kroner. Tallene i rapporten

vidner om et velfungerende dansk øko-marked, idet Danmark udbygger sin suveræne førsteplads som det land i verden, hvor økologi udgør den største andel af det samlede fødevaresalg. I 2017 lå andelen på 13,3 pct., mens Sverige og Schweiz kom på de efterfølgende pladser med hhv. 9,1 og 9,0 pct. ”Når Danmark år efter år fastholder positionen som verdens førende økologination, er det et udtryk for, at danskerne er bevidste forbrugere, der stiller høje krav til bæredygtighed, at de tager ansvar for at skåne naturen og drikkevandet for sprøjtegifte og for at sikre dyrene et godt liv, siger Helle Borup

LANDE MED DEN HØJESTE ØKO-ANDEL DANMARK

13,3

10,5 9,1

SVERIGE

7,9

SCHWEIZ

9,0 8,4 8,6 7,9

ØSTRIG LUXEMBORG

6,3

5,1 5,1

TYSKLAND HOLLAND 3,5 3,2 3,0

FRANKRIG ITALIEN 1,7

SPANIEN 0

2

7,3

ØKOLOGIEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

2017 2016

4,5 4,4 4,4

2,8 4

6

8

10

12

Friberg, adm. direktør i Økologisk Landsforening.

Også danskernes mindset og evne til at skabe sammenhængskraft gennem en forening af alle interessenter – forbrugere, landbrug, professionelle køkkener og virksomheder - vækker opsigt i udlandet. ”Det kan vi høre og se, når vi er på messer eller på anden måde er ude i verden for at brande Danmark som økologisk foregangsland,” fortæller Pernille Bundgaard, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

Hun peger på, at danske landmænd og virksomheder er gode til at spotte udfordringerne og være på forkant med udviklingen – også globalt. Så når alle har fokus på bæredygtighed gennem FN’s verdensmål, er dansk økologi en del af løsningen. ”Jeg tør godt at sige, at vi er det eneste land, der arbejder med hele værdikæden. Samtidig leverer økologien stærkt ind i de 17 verdensmål,” siger Pernille Bundgaard.

14

• Det globale øko-areal voksede med 20 pct.

(11,7 mio. hektarer) fra 2016 til 2017 • Det samlede økologiske landbrugsareal verden over omfatter nu 69.8 mio. hektarer • I 2017 var der 2,9 millioner øko-producenter i verden. Det er 5 pct. flere end i 2016 • Det globale salg af økologiske fødevarer steg med godt 8 pct. fra 2015 til 2016.

DANSKERNE SÆTTER NY ØKO-VERDENSREKORD • Salget af økologiske fødevarer i Danmark steg i 2018 med 14 pct. og udgør nu en samlet omsætning i butikker og online på 12,9 mia. kroner.

• Danskerne købte i 2018 mere end dobbelt så mange økologiske fødevarer, som fire år tidligere.

• Frugt og grønt er den produktgruppe, der bidrager mest til den samlede vækst.

• Danmark har fortsat verdens højeste øko-andel med en samlet omsætning af økologiske fødevarer på 16,1 mia. kroner.

• Det svarer til, at hver dansker i gennemsnit køber økologi for 2.785 kroner om året.

• Frugt og grønt udgjorde 38 pct. af øko-væksten fra 2017 til 2018 og tegner sig med 4,3 mia. kroner for en tredjedel af øko-omsætningen.

• Kategorien mælk, æg og ost steg med 12 procent, og udgjorde med 3,3 mia kr. ca. en fjerdedel af økoomsætningen.

• Blandt de varegrupper, som voksede mest i 2018 var is og dessert med 153 pct. vækst, hvedebrød 43 pct., kylling 30 procent, plantebasseret mælk 23 pct., dybfrosne bær 57 pct. og juice steg med 25 pct.

Foto: Moment Studio

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

9

MAD & MARKED

Fødevareminister, Mogens Jensen (S) var begejstret for økologien på Det Økologiske Topmøde på Lundsgaard Gods, hvor han bl.a. overrakte Det Økologisk Spisemærke nr. 3000 til Kokkenes Køkken TDC Group Kolding. Foto: Stephen Freiheit.

10

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

MAD & MARKED

DET ØKOLOGISK TOPMØDE – EN OPLEVELSESREJSE MED MINISTERBESØG OG PRISREGN Det Økologiske Topmøde på Lundsgaard Gods var en oplevelsesrejse ind i fremtidens økologi, hvor foredragsholderne inddrog publikums smagsløg og refleksioner. Topmødets inspirationstema kredsede iom visionerne for, hvordan økologien og de professionelle kan skabe en fælles indsats, som en del af FN’s 17 verdensmål. ”Programmet inspirerede sanserne og udfordrede opfattelsen af, hvordan vi arbejder professionelt med økologi og bæredygtighed. Målet var at indbyde de professionelle aktører og virksomheder til at tænke endnu mere innovativt, så brancherne og økologien tager et fælles ansvar og bidrager yderligere til FN’s verdensmål,” siger Torben Blok, markedschef i Økologisk Landsforening.

Sanserne blev fx sat i spil på godsets tidligere høloft, som i dag er moderniseret til konferenceformål.

Her lyttede deltagerne først til en samtale-seance mellem Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, Mikal Holt Jensen, miljøchef i Horesta og Morten Juul Andersen, CEO for Kokkelandsholdet for efterfølgende at blive budt på en frokost, som foregik i tavshed – netop for at skærpe sanserne.

Andre aktiviteter var foredrag om Økologi Løft, omlægning i køkkenerne og præsentation af nye produkter. Derudover besøgte fødevareminister, Mogens Jensen (S) mødet bl.a. for at overrække det økologiske spisemærke nr. 3000.

“Jeg synes, at det er en fantastisk præstation,

at så mange køkkener i hele Danmark er med. Og selvom jeg er ny på området, gør det én super stolt,” sagde ministeren.

Topmødet hædrede også køkkener og produkter med henholdsvis Årets Økopris, Foodservice og Økologisk Guld, Foodservice.

Evnen til at tænke og agere bæredygtigt, anvende 97 pct. økologiske råvarer og inddrage skolernes elever i madlavningen indbragte Skolerne i Oure Årets Økopris, Foodservice. Guld-prisen gik til fire producenter af økologiske produkter; Thise Mejeri for Mælk ad libitum, Mejnerts Mølle for Hvede Signaturbrød, Frankly Juice for Frankly Water lime/mynte og til Rokkedahl Foods for Udbenet kyllingeoverlår uden skind.

ØKOLOGI OG BÆREDYGTIGHED ER NOGET, VI DELER MED HINANDEN

ØkoSalonerne har bidraget med refleksion og samtaler for madprofessionelle.

Økologisk Landsforening Foodservice med Torben Blok, Rikke Thorøe Grønning og Malene Jensen i spidsen har i 2019 været på landevejen for at møde de professionelle madmennesker, der arbejder med økologi, bæredygtighed og måltider. En af de mødeaktiviteter, der har fyldt særligt meget i

2019, er ØkoSalon, som har været på rundtur til alle Hørkrams messer for professionelle i madbranchen.

Temaerne har bredt sig fra vegansk mad over råvarernes betydning til bæredygtig mødeforplejning. ”ØkoSalon udvider messebegrebet til at være samtaler og erfaringsudveksling med de professio-

nelle i madbranchen,” siger Torben Blok, markedschef for Foodservice. ”Tilbagemeldingerne viser, at vi har gjort en stor forskel for mange i branchen, og at ØkoSalon har givet dybde, refleksion og smagsoplevelser.”

Fejringen af det økologiske spisemærkes ti år jubilæum har fyldt på Foodservices dagsorden. Først og fremmest med rådgivning til de professionelle køkkener, der ansøger om spisemærket. ”Vi kan fx guide, når der skal udfyldes formularer og indsendes forskellig dokumentation, hvilket kan være et stort arbejde første gang, man skal gøre det.

De professionelle køkkener trækker på vores viden, og der er ingen tvivl om, at den indsats har bidraget væsentligt til, at Danmark nu har mere end 3000 køkkener med det økologiske spisemærke,” siger han.

Spisemærket var også omdrejningspunktet for Økologisk Landsforening Foodservices aktiviteter på Folkemødet på Bornholm, hvor Sinatur Hotel & Konference lagde telt til. Her blev det til debatter og samtaler om økologien og spisemærket. Oven i det skabte Økologisk Landsforening en stærk trend blandt gæsterne. ”Vores lyserøde øko-net var meget eftertragtet.

Høj som lav gik stolte rundt med nettet, og der opstod en vis skuffelse, da vi løb tør,” fortæller Torben Blok.

I Foodservice løber de dog aldrig tør for initiativer, der guider de madprofessionelle i den økologiske retning. Gennem en lang række netværk sætter Foodservice økologi og bæredygtighed på dagsordenen over hele landet. ”Målet er at samle de professionelle og facilitere erfaringsudveksling og viden om økologi og bæredygtighed. Vi kan mærke en stor åbenhed, og vi lykkes, når det går godt for andre,” siger han.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

11

MAD & MARKED

ÅRETS LAND PÅ NORDISK ØKOMESSE

Foto: Jens Panduro

Når man nu er verdensmester, luner det altid at blive fejret. Så det var med glæde, at administrerende direktør i Økologisk Landsforening, Helle Borup Friberg, åbnede messen Nordic Organic Food Fair i Malmø og samtidigt markerede, at Danmark blev æret med titlen som årets land på messen. ”Det er en stor ære at blive nomineret til Country of the Year på Nordic Organic Food Fair, når vi i mere end to årtier har arbejdet med at udbygge og udvikle den økologiske fødevarebranche såvel som det

økologiske landbrug,” siger Helle Borup Friberg.

Anerkendelsen af Danmark skyldes netop verdensmesterskabet i økologi, men også Økologisk Landsforenings og dets internationale alter ego Organic Denmarks evne til at facilitere samarbejde på tværs af interessenter lige fra politikere over landmænd og virksomheder til detailhandel og forbrugere. I udlandet er man ikke sene til at kalde det for et enestående samarbejde, som uden tvivl er årsagen til økologiens styrke i Danmark.

”Vi er meget stolte af at arbejde med Danmark som det første ’Country of the Year’ ved Nordic Organic Food Fair. Organic Denmark har været en meget vigtig partner for messen, siden den blev lanceret for næsten ti år siden. I dag er messen en af de førende i verden og en vigtig platform, der promoverer Skandinavien som en af de mest fremadtænkende regioner i verden,” siger Carsten Holm, ledende direktør ved Diversified Communications.

INSPIRATIONS- OG UDDANNELSESDAGE ER POPULÆRE HOS VIRKSOMHEDERNE 2019 bød på hele seks uddannelses- og inspirationsdage for virksomheder, der arbejder med økologi og bæredygtighed i det daglige arbejde. Og inspirationsdagene er populære, som aldrig før med samlet 200 deltagere.

I september havde Virksomhedernes Inspirationsdag fx økologien og dens sammenhæng til FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling på dagsordenen set fra forskellige vinkler og brancher. Målet var at give viden og inspiration til, hvordan økologiske fødevarevirksomheder kan arbejde med FN’s 17 verdensmål og Økologisk Landsforenings mål om

12

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

30 pct. økologi på markerne og i butikkerne i 2030.

Blandt oplægsholderne var tidligere miljøminister og EU-kommissær Connie Hedegaard, som gav sit perspektiv på FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling og økologiske virksomheders bidrag til og indsats for at nå målene. ”Økologiens grundprincipper og FN’s Verdensmål taler samme sprog. Derfor vil vi gerne give de økologiske virksomheder inspiration til, hvordan de på forskellig vis kan bidrage til og arbejde for at nå flere verdensmål,” siger Helle Borup Friberg, administreende direktør i Økologisk Landsforening.

På Virksomhedernes Inspirationsdag kom deltagerne rundt om økologien i al sin mangfoldighed i virksomhederne, i detailhandlen, de professionelle køkkener, på eksportmarkederne og ved de store forbrugerevents på gårdene.

Derudover har uddannelses- og inspirationsdagene haft fokus på det gode møde med indkøberen, emballage, private label og online salg. ”Vores uddannelses- og inspirationsdage er relevante for virksomheder i takt med, at økologien er kommet så massivt på dagsordenen,” siger Birgitte Jørgensen, chefkonsulent i Markedsafdelingen.

MARK & STALD

WHISKYGRISE, SOLBÆRKYLLINGER, KIRSEBÆR OG VEGANSK IS Det kan være svært at etablere sig som selvstændig landmand for under et tocifret millionbeløb. Derfor har Økologisk Landsforening sammen med landbrugsskolerne de seneste år udfordret de afgangsstuderende med undervisningsforløbet ’I gang for 1 million’. De studerende skal udarbejde en forretningsplan for en landbrugs- eller fødevarevirksomhed, som kan etableres for 1 million kroner.

Interessen for at deltage i konkurrencen er stor.

Alle skoler bakker op om initiativet, og projekterne, som juryen bedømmer, er ofte særdeles interessante, fortæller konsulent Jens Peter Hermansen, Økologisk Landsforening. ”Prisopgaven inspirerer til at tænke i nye muligheder for at begynde i det små med den kapital, man nu kan rejse som ung landmand, og vi ser flere eksempler på, at de unge rent faktisk går ud og gennemfører projekterne,” siger Jens Peter Hermansen, økologikonsulent i Økologisk Landsforening, der glæder sig over, at Promilleafgiftsfonden har bevilget midler til at videreføre aktiviteten i 2020.

VINDERE AF I GANG FOR 1 MILLION I forbindelsen med Økologisk Landsforenings generalforsamling i marts 2019 blev tre projekter præmieret med hver 10.000 kr. fra Nordea og Danish Agro: • Whiskygrisen; Jens Bonde og Morten Larsen, agrarøkonomistuderende ved Jordbrugets Uddannelsescenter. Konceptet har fokus på dyrevelfærd og storytelling. Grisene skal leve som frilandsgrise, hvor de ud over grovfoder og almindeligt svinefoder bliver fodret med restprodukter fra whiskyproducenten Fary Lochans Destillery A/S for at give kødet en unik smag.

• Veganice; Ruben Brammer, agrarøkonomstuderende ved Jordbrugets Uddannelsescenter i Vejlby.

Forretningsidéen er produktion af en proteinrig, økologisk og vegansk is 'Veganice'.

• Økologiske Solbærkyllinger; Lars Christensen og Rasmus Krogaard, Bygholm Landbrugsskole. I deres koncept kombinerer de Lars Christensens fars økologiske solbærmark med en økologisk kyllingeproduktion. Kyllinger er valgt, fordi de både kan hjælpe med at holde solbærrene rene for ukrudt og tilføre gødning til disse.

Forretningsudvikling i fødevaresektoren for 2 millioner kr.

Sidste år blev forløbet og konkurrencen udvidet med ’Forretningsudvikling i fødevaresektoren for 2 millioner kr.’, der har fokus på forretningsplaner med bæredygtighed på alle parametre. Vinder var Nordlys Kirsebær; Henrik Rieks og Svend Olav Bengtson fra Erhvervsakademiet Aarhus modtog et legat på 10.000 kr. fra Danmarks Økologiske Jordbrugsfond.

ØL ARBEJDER FOR MERE OG BEDRE KOD af næringsstoffer til landbruget. Affaldsressourcen er blevet kortlagt, og i oktober blev der afholdt et møde med kommuner, affalds- og biogasselskaber og østjyske økologer om emnet. Økologisk Landsforenings ambition er, at aktørerne arbejder sammen på tværs af hele kæden, og at det østjyske initiativ kan inspirere andre til at gøre det samme.

Det haster, da kommunerne de kommende år tager beslutning om, hvordan KOD skal håndteres.

Husholdningsaffaldet udsorteres og afgasses allerede flere steder. I de østjyske kommuner, Økologisk Landsforening er i dialog med, udsorteres det korrekt, men i håndteringen og den efterfølgende afgasning bliver der tilsat rest- og affaldsprodukter, der gør, at gødningen ikke må bruges i økologisk produktion. Økologisk Landsforening har derfor fokus på at udbrede viden og information om dette til alle relevante aktører.

Biogasanlæg er vigtige i en koordineret strategi for recirkulering. Udover at producere grøn energi kan de nyttiggøre næringsstoffer fra så forskellige kilder som organisk affald, husdyrgødning, efterafgrøder, grøngødning, enggræs, grøde og lignende restprodukter.

Behovet for næringsstoffer stiger i takt med, at flere omlægger til økologi, og konventionel gødning skal udfases. Økologisk Landsforening arbejder i en række projekter for at øge økologers adgang til gødning fra recirkulerede produkter Kildesorteret organisk dagrenovation – KOD – er en af de ressourcer, der kan genanvendes som gødning i det økologiske landbrug, hvis det vel at mærke bliver håndteret rigtigt af borgerne og af

dem, der samler det ind og genanvender det. Mad og andet organisk affald gør nemlig langt større gavn i et biogasanlæg i energiproduktionen og efterfølgende som næring på marken end ved at blive brændt af på forbrændingsanlægget. ØSTJYSK INITIATIV Økologisk Landsforening har den seneste tid været i dialog med østjyske kommuner om recirkulering

BEHOVET VOKSER Økologisk Landsforening bidrager desuden i EU-projektet RELACS. Projektet skal komme med konkrete anbefalinger til øget recirkulering af restprodukter og anvise politikere og embedsværk, hvordan økologireglerne kan afstemmes efter muligheder og behov. Økologernes behov for næringsstoffer stiger i takt med, at flere lægger om samtidig med, at økologer vil udfase brugen af konventionel husdyrgødning. Det er en udfordring at finde næringsstofferne, men der er et stort potentiale i folks skraldespande.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

13

MARK & STALD

ØKO-AREAL SÆTTER NY REKORD – TAK TIL FORBRUGERNE Det økologiske landbrugsareal i Danmark voksede i 2019 til 280.000 hektar, hvilket er det største øko-areal nogensinde. ”Landbruget lytter til de danske forbrugeres stigende efterspørgsel på økologiske varer til gavn for vores drikkevand, dyrevelfærd og natur,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

De danske landmænd omlagde i 2018 34.140 hektar jord, eller hvad der svarer til 3,5 gange størrelsen på Amager, til økologisk dyrkning. Det viste økologi-

statstikken fra Landbrugsstyrelsen, der kom i marts. ”Det er godt nyt for vores drikkevand og for naturen, at sprøjtemidlerne forsvinder fra mere og mere landbrugsjord. Samtidig sikrer danskernes øgede økoforbrug og landbrugets omlægning, at flere dyr kommer ud under åben himmel,” siger Per Kølster.

VERDEN MEST ØKOLOGISKE FOLKEFÆRD Danskerne har gennem mere end 10 år været det folkefærd i verden, der har den største økoandel i

deres fødevareindkøb. 13,3 procent af danskernes fødevarer er økologiske.

Samtidig er salget af danske økologiske varer i kraftig vækst på eksport ” Vi sender en stor tak til forbrugerne både herhjemme og på vores eksportmarkeder. Det er deres efterspørgsel og fokus på gode, økologiske råvarer, som sikrer, at flere og flere landmændene skifter til økologisk produktion,” siger Per Kølster.

OMLÆGNINGSTJEK Igen i år har Økologisk Landsforening lavet omlægningstjek ved landmænd, som overvejer at skifte fra konventionelt landbrug til økologisk. Økologisk Landsforening har også indledt et samarbejde med Viborg kommune om at tilbyde omlægningstjek til konventionelle landmænd.

En fjerdedel af landmændene i Viborg Kommune har fået tilbudt et gratis tjek. Det skete som et led i kommunens udmøntning af tillægsaftalen til Pesticidstrategi 2017-2021, som den daværende regering, S, R, og SF indgik i januar 2019.

Det er tilbudt landmænd, som driver jord i de boringsnære beskyttelsesområder og indsatsområder med særlige drikkevandsinteresser. ”Beskyttelse af vores grundvand er en opgave, som kræver god planlægning, og som tager tid at gennemføre. At lodsejerne bliver gjort opmærk-

14

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

somme på, at de har jord inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, og at omlægning til økologi kan være et af virkemidlerne til at sikre rent drikkevand uden pesticider til fremtidige generationer, giver god mening, siger Stine Damborg, formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune.”

SMÅØERNE Som noget nyt har Økologisk Landsforening i samarbejde med Sammenslutningen af Danske Småøer, besøgt landmænd på flere små øer. På mange øer er der i disse år stort fokus på branding og sikring af sparsomme drikkevandsressourcer, hvilket skærper interessen for økologisk drift.

Der bliver i 2019 udført ca. 170 omlægningstjek rundt omkring i Danmark, hvoraf 70 er i Viborg Kommune.

MARK & STALD

ØL TILBYDER ØKO UNDERVISNINGSPAKKE TIL LANDBRUGSSKOLERNE Der er et behov for generationsskifte i dansk landbrug - også blandt økologiske landmænd. Økologisk Landsforening har som et af sine indsatsområder valgt at sætte fokus på næste generation af økologiske landmænd.

Derfor tilbyder Økologisk Landsforening gratis øko-undervisningspakker til landets landbrugsskoler. Pakkerne dækker grundforløb, hovedforløb og produktionsleder-trin i landbrugsuddannelsen ”Vi ser, hvordan det økologiske landbrugsareal og antallet af økologiske bedrifter stiger. Samtidig sætter økologien rekord år for år sammen med forbrugerne. Mange af morgendagens landmænd vil blive økologer, og med tilbuddet her vil vi gerne hjælpe landbrugsskolerne med at klæde de studerende bedst på til den virkelighed, de snart står i som nyuddannede,” siger Jens Peter Hermansen, projektleder og økologikonsulent i Økologisk Landsforening.

Undervisningsforløbene udføres i et samarbejde mellem langbrugsfaglige konsulenter, skolerne og økologiske landmænd.

NY GUIDE TIL ET GRØNT GENERATIONSSKIFTE Hårfarven grå er ret almindelig, når økologiske landmænd mødes. Både hårfarve og den høje gennemsnitsalder blandt landmænd viser, at der er behov for, at nye unge kræfter tager over på mange økologiske gårde i de kommende år.

I projektet ’Værdiskabelse, innovativ omlægning og grønt generationsskifte’ har Økologisk Landsforening de seneste tre år gjort en indsats for at sikre flere landbrug en bæredygtig fremtid, så ældre økologer kan forlade erhvervet, og unge landmænd kan etablere sig og udvikle nye forretningsområder.

Interessen for at deltage i projektet har været stor.

Mange cases er screenet, og på flere end 50 udvalg-

te bedrifter har landmændene fået sparring om køb og salg, forretningsplaner, handleplaner, budgettering, finansiering og forhandling.

Landmændenes erfaringer, eksperternes gode råd og anbefalinger og en række værktøjer er samlet i en guide på Økologisk Landsforenings hjemmeside.

Her findes oversigter og køreplaner for, hvordan man forbereder sig til køb og salg af ejendom, finder alternative måder at organisere og finansiere bedrifter på samt information om gårdråd og mentorskab.

Hjemmesiden indeholder også en række videoer, hvori landmænd fortæller deres egen historie om grønt generationsskifte.

En vigtig læring i projektet, der er støttet af Promilleafgiftsfonden for landbrug, er, at både købere og sælgere bør bruge længere tid, end de tror, på at forberede sig på køb eller salg. ”Fem til otte år er ikke for meget. De unge skal positionere sig og målrettet opbygge et CV, der dokumenterer deres kompetencer som ejerledere.

De ældre skal tune deres produktion ind på et salg ved at skabe og dokumentere driftsresultater, der berettiger den pris, de forventer og har behov for i forhold til pension og alderdom,” siger Jens Peter Hermansen, konsulent i Økologisk Landsforening.

GRØNT GENERATIONSSKIFTE - GUIDE TIL

• Nye forretningsmuligheder • Salg af gård • Køb af gård • Alternativ etablering • Finansiering • Mentorskab og gårdråd • Samarbejde • Eksempler; video og artikler, hvor landmænd fortæller om generationsskifte Se det hele på grøntgenerationsskifte.dk.

Foto: Momens Studio

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

15

MARK & STALD

Projektleder Julie Cherono Henriksen arbejder sammen med 15 økologiske mælkeproducenter om at øge køernes levealder til gavn for klimaaftryk, ressourcer og dyrevelfærd.

Foto: Karen Munk Nielsen

LÆNGE LEVE DEN ØKOLOGISKE MALKEKO Når en ung kælvekvie står og banker på, slagter man typisk en ældre ko. Det er forståeligt nok, men det er en skidt praksis for både økonomi og klima. Arbejdet i stalden kunne også blive lettere, hvis der var flere ældre køer og færre unge, der skulle ’læres op’.

Julie Cherono Henriksen leder projektet 'Længe leve den økologiske malkeko', som Økologisk Landsforening gennemfører med støtte fra Mælkeafgiftsfonden. Målet er at sprede viden og få landmænd til at dele erfaringer og hjælpe hinanden til større holdbarhed hos køerne.

15 økologiske mælkeproducenter deltager i projektets erfagrupper om emnet og som værter for videoer, artikler og åbent hus-arrangementer.

Her udveksler deltagerne gode råd og får sat tal på

16

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

værdien af at øge levealder og livsydelse. ”Ved at øge køernes levealder i besætningen reduceres både klimaaftryk og ressourcespild - og samtidig er der mulighed for at opnå en bedre dyrevelfærd og økonomi. Det koster både foder og klimagasser at opdrætte kælvekvier, så kan vi spare nogle af dem væk, er der meget at vinde,” forklarer Julie Cherono Henriksen.

MANGE MOTIVATIONER – MANGE LØSNINGER Hvordan man sænker udskiftningsprocenten og samtidig opretholder ydelsen, er der ikke nogen simpel løsning på, da det afhænger af den enkelte bedrifts økonomiske råderum, de fysiske rammer for bedriften og bedriftens mål. Nogle forlænger

laktationen, andre eksporterer kælvekvier, og atter andre satser på kødproduktion på overskydende ungdyr. Det, der fungerer i én besætning, fungerer ikke nødvendigvis i andre. På samme måde har deltagerne vidt forskellige motiver for at arbejde med at øge køernes levealder. Uanset motiv og metode, er det en forudsætning for succes, at køerne trives og har høj sundhed og velfærd.

Moderne malkekøer bliver kun ca. fem år og gennemfører i gennemsnit kun 2,5 laktationer. Denne virkelighed harmonerer dårligt med økologiske forbrugeres forventninger og ligeså med økologiens selvforståelse. De økologiske mælkeproducenters brancheudvalg ønsker derfor at gøre en indsats på området.

MARK & STALD

ØKOLOGIEN RYKKER PÅ VELFÆRD FOR KO OG KALV 2019 blev året, hvor synet på velfærd for ko og nyfødt kalv for alvor flyttede sig. Interessen for at udfordre gængse vaner er stor blandt økologiske mælkeproducenter, og gennem projektet Guide til dyrevelfærd har Økologisk Landsforening bakket op med studietur, video og formidling af erfaringer landmænd imellem.

En økologisk kalv skal gå sammen med sin mor i mindst et døgn efter fødslen. Det er dobbelt så længe som en ikke-økologisk kalv, men ikke længe i forhold til kvægs naturlige adfærd eller det faktum, at økologiske kalve skal have mælk i mindst tre måneder.

Det er tanker om en større grad af naturlighed, der nu præger diskussionen om adskillelsen af ko og kalv efter kælvning. Ammetanter er ikke noget nyt fænomen i kvægbruget, men systemet er aldrig for alvor blevet udbredt. Måske er tiden moden nu til en ny praksis. Der er i hvert fald stor interesse for

mere viden og udveksling af erfaringer om, hvordan moderne staldsystemer kan indrettes, så kalven kan patte hos koen i længere tid.

STUDIETUR, STALDSKOLER OG WORKSHOP Økologisk Landsforening har i 2019 været medarrangør af en studietur rundt til danske landmænd, der har erfaringer med ko og kalv sammen. Turen gik også til en tysk forsøgsstation, hvor staldene er bygget til formålet. Derudover er der afholdt staldskoler, åbent hus og to workshops om staldindretning med plads til at have ko og kalv sammen.

Et af de problemer, som opleves i praksis, og som skal undersøges og løses, er manglende mælkenedlægning i malkestalden, når køerne ved, at kalven venter på at få mælk. En anden helt relevant diskussion er stress omkring fravænning. ”Argumentet for tidlig fravænning er, at der er mindre savn, når båndet mellem ko og kalv endnu

ikke er etableret. Der er brug for at udvikle metoder, der tillader ko og kalv at etablere en binding, og som samtidig sikrer en skånsom adskillelse senere,” siger kvægkonsulent og projektleder Iben Alber Christiansen, Økologisk Landsforening.

Hun peger desuden på, at øget velfærd skal gælde for både ko og kalv. ”De fleste tager instinktivt kalvens perspektiv og tænker, at det er synd for den at blive adskilt fra koen. Vi skal se problemstillingen fra begge sider og interessere os lige så meget for, hvad der stresser koen, og hvordan man mindsker denne stress,” fastslår Iben A. Christiansen.

Ud over ko-kalv problematikken er der i årets løb arbejdet med indretning af stalde, underlag i båse og øget udetid for kvæg.

I projektet Dyrevelfjer er et værktøj til velfærdsvurdering testet på otte bedrifter med produktion af æg eller kyllinger.

NYT TIL NATBORDET På okologi.dk/landbrug finder du spændende læsestof og ny viden om økologisk produktion og afsætning. I 2019 har vi bl.a. udgivet følgende: Hæfter og kataloger • Økologisk Naturkød - nye græsgange for din indtjening • Økologisk Malkekvæg - klimavenligt kød til professionelle • Skovlandbrug – en guide

70 MÆLKEPRODUCENTER LAVER VELFÆRDSVURDERING Thise Mejeris andelshavere har i fællesskab besluttet at gennemføre velfærdsvurderinger i deres besætninger. Velfærdsvurderingerne sker efter konceptet Koliv 100, som tidligere er udviklet i Økologisk Landsforening. ”Det er meget tilfredsstillende at se, at værktøjer, som udvikles i projekter, kan blive til anvendelige ydelser, som har værdi på markedet,” siger landbrugschef Peder Bligaard, Økologisk Landsforening.

Det er kvægkonsulent Iben Alber Christiansen, der i samarbejde med Thise gennemfører vurderingerne for mælkeproducenterne, en omfattende men også givende opgave. ”Det er en lejlighed til at få indblik i, hvordan landmænd i praksis arbejder med velfærd og udmønter naturlighedsbegrebet. Landmændene får velfærdsvurderet deres besætning, men samtidig bidrager de til udviklingen af økologien ved at sætte ord på, hvordan de arbejder med at øge dyrevelfærden i praksis,” siger Iben Alber Christiansen.

Videoer om økologi Videoer kan være en god indfaldsvinkel til faglige spørgsmål eller tjene som inspiration til nytænkning. I 2019 har Økologisk Landsforening produceret videoer inden for alle driftsgrene. Se bl.a. ko og kalve sammen på Ellinglund, seks film om grønt generationsskifte på forskellige økologiske bedrifter og videoer om afsætning af oksekød. Økologisk Landsforenings videoer kan ses på www.okologi.dk eller tilgås på YouTube. Blandt titlerne er: • Guide til dyrevelfærd (ko og kalv sammen) • Kød med merværdi • CarbonFarm. Bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget • Kompost og jordfrugtbarhed • Grønt generationsskifte (seks forskellige cases) • Længe leve den økologiske malkeko • Økologi – en del af løsningen i ulande

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

17

MARK & STALD

DYRK DET BITRE sorter og prøvedyrkninger hos Aarstiderne, Månsson Øko og Aarhus Universitet Food. ”Det behøver ikke være svært at komme i gang.

Selleri, pastinak, savoykål, spidskål og grønkål indeholder alle bitterstoffer,” siger Lone Andreasen, der tilføjer, at der også er andre veje til de bitre sorter end sortslisten: ”Det er heldigvis sådan, at man kan bruge sine smagsløg til at vurdere, om en sort er bitter eller ej.”

Lone Andreasen håber, projektet kan kickstarte en større efterspørgsel efter den bitre smag, så avlerne dermed får flere muligheder for diversitet i sortsvalget.

Der findes ikke noget sundere end grove, bitre grøntsager. Hjemmesiden bittersund.dk viser vej til sorter af kål og rodfrugter, der kan spare samfundet for milliarder i sundhedsbudgettet.

Der findes ikke noget sundere end grove, bitre grøntsager. Hjemmesiden bittersund.dk viser vej til sorter af kål og rodfrugter, der kan spare samfundet for milliarder i sundhedsbudgettet.

Hvis alle lægger blot 200 g kål og rodfrugter på tallerkenen hver dag, kan samfundet årligt spare flere milliarder på sundhedsvæsen og miljøskader.

Samtidig kan de grove og bitre grøntsager berige

os med nye smagsoplevelser, viser resultater fra GUDP-projektet BitterSund, som Økologisk Landsforening har ledet siden 2017.

Landmænd og gartnere, der målrettet vil dyrke de bitre sorter, har nu fået et redskab dertil. På hjemmesiden www.bittersund.dk findes en liste over sorter, som er særligt bitre. Sortslisten er ikke udtømmende, men er et resultat af en screening af

GRATIS SUNDHED Grove og bitre grøntsager kan forebygge livsstilssygdomme som fx diabetes. Projektet har derfor været rettet mod storkøkkener i sundhedsvæsenet, men da det ikke kun er patienter, der har gavn af flere grove grøntsager, har private husholdninger også været en målgruppe. Vil man selv eksperimentere, kan man på projektets hjemmeside www.bittersund.dk finde inspiration i form af opskrifter. Rødkål i frugtgrød og kager er blandt de mere overraskende forslag, mens en enkel måde at få mere grønt i farsretter er at erstatte 30 pct. af kødet med kål. ”Vi har lagt spor ud, så det er til at gå i gang uanset, om man er landmand, professionelt køkken, cateringbranche eller forbruger, der vil lave sund mad,” fastslår Lone Andreasen.

PLØJEFRI ØKOLOGI HAR FOKUS PÅ EFTERAFGRØDER

Projekt CarbonFarm tester bl.a. en efterafgrødeblanding med honningurt, serradel, bibernelle, boghvede, jordkløver, kålroe og oliehør.

Det er ikke enkelt at dyrke økologisk uden plov.

I projektet CarbonFarm undersøger Økologisk Landsforening sammen med forskere og foreningen FRDK, hvordan man kan skrue et dyrkningssystem sammen der opbygger humus og belaster jord og jordliv mindst muligt.

18

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

Opgaven er stor og udfordrer kreativiteten, konstaterer projektleder Janne Aalborg Nielsen her halvvejs gennem det fireårige projekt CarbonFarm.

Projektet udforsker mulighederne for at jordbearbejde mindre og fremme jordens frugtbarhed.

Den tørre sommer sidste år gav forsøget en dårlig

start. I 2019 har vækstsæsonen været mere normal, og de endelige høstresultater er lige på trapperne.

Sædskiftet er hestebønner, vinterrug/vinterhvede og havre/vårbyg. ”Strategien i de økologiske markforsøg er primært at bruge efterafgrøder til at dække af for ukrudtet.

Vi arbejder på at finde den rette blanding af arter, der kan skabe konkurrence med ukrudtet og hjælpe med at minimere jordbearbejdningen. Sidste år havde vi problemer med, at efterafgrøden visnede for tidligt og gav plads til ukrudtet. Nu afprøver vi bl.a. en efterafgrødeblanding, der er grøn i længere tid,” forklarer hun om metoderne, der også betegnes som Conservation Agriculture (CA).

De efterafgrøder, som er sået i år, er derfor en ny blanding, hvori blandt andet indgår den toårige plante bibernelle. Efterafgrøder kan have mange formål fra opsamling af kvælstof til jordforbedring, og alt efter formålet skal dette afspejles i sammensætningen af planter i blandingen.

Fire landmænd - to økologiske og to CA-landmænd - lægger marker til forsøgene. Der tælles insekter og regnorme, der tages klip af biomassen, og forholdet mellem afgrøde, efterafgrøde og ukrudt på markerne bestemmes. Biomassemængden scannes, og der tages jordprøver. Alle resultater samles og analyseres af forskerne, som deltager i projektet.

Projektet slutter i juni 2021.

MARK & STALD

GENOMISK SELEKTION FORKORTER VEJEN TIL NYE ØKO-SORTER EN GENVEJ TIL NYE SORTER Som noget helt nyt, bruges genomisk selektion i projektet. Det er et relativt nyt værktøj i planteforædlingen. Alle data om sorten/planten, dvs. op til ca. 21.000 datasæt om alt fra analyse af dna til de praktiske observationer i marken og ved høst, samles i en database. Det hjælper til at forkorte vejen til nye sorter, fordi modellen ser muligheder for interessante og optimale krydsninger, som forædlere ikke nødvendigvis ser. ”Genomisk selektion er afprøvet og virker godt i traditionel sortsudvikling, men modellen skal tilpasses de økologiske ønsker til sortsegenskaber, før vi for alvor kan udnytte de mange data,” forklarer Jesper Fog-Petersen.

Markvandring i forsøg med hestebønner

Der er mange ønsker og krav til en god økologisk sort. I projektet ’ØkoSort’ forsøger forædlere, konsulenter og landmænd at samle de vigtige egenskaber i nye sorter af vårbyg, vår- og vinterhvede, hestebønner og linser.

Traditionelt forædlede sorter klarer sig som regel godt på god jord, hvor der er næring og vand nok, og hvor der ikke er ukrudt af betydning.

Sådan er vilkårene sjældent i en økologiske marker, og derfor er der ingen garanti for, at de bedste sorter i test også er de bedste i en økologisk virkelighed.

Økologer og forædlere har derfor i en årrække arbejdet på at finde og kombinere egenskaber, der giver særlig værdi under økologiske forhold.

I 2019 gik arbejdet ind i en ny fireårig periode, hvor fokus ligger på sortsudvikling i byg, hvede, hestebønne og linser. ”Det er egenskaber, som fx at kunne udnytte organisk bundet kvælstof og at have en vækstform, der giver god ukrudtskonkurrence i de tidlige stadier,” fortæller Jesper Fog-Petersen, økologikonsulent i planteavl, som repræsenterer Økologisk Landsforening i projektgruppen.

SORTSAFPRØVNING KAN BIDRAGE Projektets deltagere arbejder i øjeblikket også på, at få ukrudtsdækning og vækstrytme med som parametre i den landsdækkende sortsafprøvning.

For at sikre en god bredde og nyt ’blod’ i kommende økologiske sorter, screener projektet et bredt felt af danske og udenlandske, nye og gamle sorter for interessante egenskaber under økologiske dyrkningsforhold. Et forsøg fra foråret viser, at der er noget at vinde. ”Vi såede 500 kvm med en tysk, økologisk forædlet sort, som ikke klarer sig særlig godt i traditionel afprøvning, men på sandjorden med lavt gødningsniveau ydede den 19 pct. mere end den almindeligt anvendte og konventionelt forædlede sort, Laurikka,” fortæller Jesper Fog-Petersen.

GOD NATURPLEJE ER OGSÅ GOD DYREVELFÆRD

Med en tesi og lidt øvelse kan man gå på jagt efter pytsneglen, der er mellemvært for ikterne.

Økologisk Landsforening arbejder på et værktøj, der kan vurdere velfærd hos kvæg i naturplejen. Værktø-

jet er opbygget som KoLiv 100, Kvieliv 100 og KalveLiv 100. God dyrevelfærd er et centralt element i det økologiske husdyrhold, og gennem årene er der udarbejdet manualer, som kan bruges til at vurdere velfærden for forskellige grupper af dyr. Men hidtil har indsatsen koncentreret sig om dyr på stald. Nu følger snart en manual for dyr, der plejer natur. Økologisk Landsforenings kvæg- og naturkonsulenter har i 2019 besøgt økologiske landbrug, som har naturpleje som en væsentlig driftsgren for at blive klogere på hvilke parametre, der er vigtige for dyrs trivsel på naturarealer. I samarbejde med Dyrenes Beskyttelse og Molslaboratoriet er de indhøstede erfaringer og indtryk bearbejdet og ved at blive indarbejdet i det nye rådgivningsværktøj. ”Det er en særlig udfordring at vurdere velfærd for kvæg på græs. Her er det i lige så høj grad flokken og systemet, man skal vurdere, som det enkelte dyr,” forklarer Bent Rasmussen, naturkonsulent i Økologisk Landsforening.

Nogle af de indikatorer, der indgår i vurderingen, er arealet, foderet, huld, dyrenes reaktioner og, hvor det er relevant, staldforhold om vinteren.

Udviklingen af manual og registreringsværktøj sker i projektet Dyrevelfærd i Naturafgræsningen,

og i dette regi blev der i efteråret også afviklet fire workshops om leverikter, to for landmænd, en for dyrlæger og en for myndigheder. ”Vi ved fra slagterierne, at leverikter er et problem i nogle besætninger, og at de forringer dyrenes velfærd og landmandens økonomi. På workshoppen fik vi demonstreret forskellige værktøjer til at finde leverikterne. Med en tesi og lidt øvelse kan man gå på jagt efter pytsneglen, der er mellemvært for ikterne, og med en særlig tragt kan man finde leverikternes æg i gødningen,” forklarer kvægkonsulent Julie C. Henriksen.

Afsætning af okse- og lammekød har i 2019 været i fokus i et fælles skandinavisk projekt. Den danske indsats har været koncentreret om økologisk kød fra malkekvæg og naturpleje. En af udfordringerne er ifølge Julie C. Henriksen at skabe kontakt og relationer mellem kokke og landmænd. ”De kender ikke hinanden og taler ikke samme sprog. Derfor har vi holdt temadage, hvor de har kunnet møde hinanden og høre om hinandens udfordringer. For dem, der ikke kunne være med, har vi nu to foldere, ’Økologisk Naturkød’ samt ’Økologisk malkekvæg’, der samler viden og gode råd til såvel producenterne som til kokke og restauranter.”

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

19

ULAND

20

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

ULAND

NYT PROGRAMSAMARBEJDE BOOSTER ULANDSARBEJDET

Projektchef Mette Villekær var i midt-november i Uganda for at koordinere programarbejdet med partnerne i den nye organisation. På billedet ses også Jannie Bak Pedersen.

Økologisk Landsforening er blevet programorganisation på ulandsområdet. Det medfører et endnu tættere samarbejde med partnere i Uganda og Tanzania samt et mere strategisk sigte på at udbrede de økologiske metoder og skabe markedsadgang for småskalalandbrugene i de to lande. Økologisk Landsforening har i over ti år arbejdet med at udbrede viden om de økologiske metoder og markedsadgang i lande som Uganda, Tanzania, Zimbabwe og Bhutan. Mere end 50.000 involverede småbønder har typisk oplevet at få større udbytte end ved traditionel landbrugsdrift, når de tager de økologiske metoder i brug og arbejder sammen i de såkaldte Farmer Family Learning Groups (FFLG’er).

Nu kan Økologisk Landsforening målrette ulandsindsatsen endnu mere. Civilsamfund i Udvikling, der tildeler statslige midler til udvikling i ulande, har nikket ja til foreningens ansøgning om at blive såkaldt programorganisation samt bevilliget en ramme på tre millioner kroner per år hen over fire år. Programmet begynder 1. januar 2020.

Den nyhed er projektchef i Økologisk Landsforening, Mette Villekær, rigtig glad for. ”Fremover kan vi arbejde mere strategisk og langsigtet med indsatserne. Dermed kan vi i højere grad bidrage til bedre levevilkår for småbønderne og deres familier, som er den primære målgruppe i den samlede indsats,” siger Mette Villekær.

Målene for programsamarbejdet er: 1. At give småbønderne øget viden om og anvendelse af økologiske metoder 2. At forbedre deres adgang til markedet samt 3. At støtte dem i at lave fortalervirksomhed, fx for bedre infrastruktur. ”Tidligere var der måske kun fokus på et af ovenstående mål i de enkelte projekter, men nu kan vi bedre og mere effektivt tænke i hele værdikæden og

i tæt samarbejde med partnerne arbejde ud fra en holistisk tilgang,” siger Mette Villekær, der oplyser, at foreningens projekter uden for Uganda og Tanzania er ved at blive udfaset for netop at styrke fokus og mindske administration omkring projekterne.

I programmet skal Økologisk Landsforening arbejde sammen med fem landbrugs- og civilsamfundsorganisationer forankret i Uganda og Tanzania samt en ugandisk virksomhed, der er tilknyttet som markedsekspert.

”Det er organisationer, vi i årevis har opbygget en relation til. Nu bliver vi knyttet tættere sammen i et mere langsigtet samarbejde. Foreningens ulandsindsatser har en tæt sammenhæng til FN’s Verdensmål for en mere bæredygtig fremtid, for eksempel hvad angår partnerskaber, klima og mere liv på landet. Det nye programsamarbejde skærper fokus på udviklingen,” siger Mette Villekær.

FORENINGENS ULANDSPROJEKTER I 2019 Bhutan: Målet er at udvikle økologirådgivningsmetode der kan støtte Bhutans nationale mål om 100 pct. økologi, at sikre mad nok på bordet hos i alt 300 landbrugsfamilier samt udvikle klimastrategier ved at kombinere økologisk landbrug og natur-ressource management. Partner: Royal Society for Nature Protection. Projektet slutter i år, og samarbejdet udfases.

Tanzania: Projektet ACCISS skal udvikle en strategi for økologiske jordbrugs bidrag til at ruste småbønder mod klimaforandringer i en af de regioner i landet, der er hårdest ramt af dem. Målgruppen er i alt ca. 10.000 personer i 10 landsbyer organiseret i 60 FFLG’er. Aktiviteterne fortsætter som en del af Økologisk Landsforenings nye program.

Uganda: AMSOMAR skal konsolidere 20 økologiske andelsvirksomheder med ca. 3000 medlemmer fra mere end 100 FFLG’er i Rwenzori-regionen sammen med økologiorganisationen SATNET. Adresserer udfordringer såsom infrastruktur (veje, strøm og vand), adgang til låne-og investeringsmidler samt markedsadgang for producenter af kaffe, kakao, vanilje og majs. Aktiviteterne fortsætter som en del af Økologisk Landsforenings nye program.

Zanzibar (Tanzania): Sikrer fødevaresikkerhed for 6000 personer, der er medlem af en af i alt 50 FFLG’er organiseret i producentorganisationen UWAMWIMA i ti distrikter på øen. Projektet sluttede 30. juni i år. Samarbejdet med partneren fortsætter i Økologisk Landsforenings program.

Zimbabwe: Etablere og implementere 10 Farmer Family Learning Group for at skabe bæredygtig landbrugs- og lokalsamfundsudvikling i Bindura-distriktet. Samarbejde med landbrugsorganisationen FACHIG. Projektet slutter i 2019, og samarbejdet udfases.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

21

22

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

POLITIK

NATUR I FREMTIDENS LANDBRUG Økologisk landbrug skal medvirke aktivt til at stoppe natur- og biodiversitetskrisen. Derfor har Økologisk Landsforening i oktober 2019 formuleret en politik for naturen i fremtidens landbrug, der kommer med 14 konkrete indsatser, som skal sikre et landbrug i pagt med både klima og natur.

Politikken blev offentliggjort samme dag, som formand Per Kølster besøgte Marienborg for at deltage i et natur- og biodiversitetsmøde, som statsminister Mette Frederiksen havde inviteret til. ”Landbruget er en del af udfordringen for naturen og er derfor også en stor del af løsningen. Den løsning, vi skal have fat i, skal både bidrage til at stoppe biodiversitetskrisen og klimakrisen. Det kræver blandt andet et nyt landbrugssystem, som økologien kan levere, og EUs landbrugspolitik er nøglen til at komme i gang,” siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

23

POLITIK

NATUR I FREMTIDENS LANDBRUG FORSLAG TIL 14 TILTAG: 1.

Opstil naturmål for natur i dansk og europæisk landbrug i overensstemmelse med Aichi målene under FN’s biodiversitetskonvention.

2.

Anerkend behovet for hensyn til biodiversiteten, som en grundlæggende forudsætning for menneskehedens eksistensgrundlag.

3.

Stil krav til landbrugene om at sikre plads til natur og biodiversitet for at få adgang til EUs landbrugsstøtte.

4.

Den direkte indtægtsstøtte fra EU skal udbetales til det samlede matrikulære areal inkl. småbiotoper, der ikke er dyrket areal – det som Økologisk Landsforening har døbt bruttoarealmodelen.

5.

Skab incitament til at disponere flere arealer til produktion af protein til konsum fremfor til foder.

6.

Arealer skal ud af omdrift og lægges ud til naturlig græsning.

7.

Frem integration af træer og buske på landbrugsjord ved skovlandbrug.

8.

Gør viden om natur til en vigtig del af landbrugsuddannelsen.

9.

Skab kontakt mellem landbruget og nærmiljøet ved at give adgang til landbrugslandskabet og uopdyrkede arealer.

10.

Beskyt naturen i agerlandskabet mod pesticider og næringsstofudledning fra landbruget.

11.

Tilpas prissystemerne, så samfundsomkostningen ved at anvende kemi i landbruget afspejles i varernes pris.

12.

Understøt diversitet på dyrkningsfladen med en måltidspolitik.

13.

Indfør en statslig naturgaranti i økologi.

14.

Frem og synliggør naturhensyn via ØkologiLØFT.

KLIMALANDMAND – ET BEDRIFTSSPECIFIKT KLIMAVÆRKTØJ

Foto: Moment Studio

KLIMALANDMAND er et bedriftsspecifikt klimaværktøj, der skal hjælpe danske økologer med at reducere deres bedrifts klimabelastning. Værktøjet

24

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

er udviklet i samarbejde med landmændene.

Ud over Økologisk Landsforening deltager SEGES og forskere fra DCE, Aarhus Universitet, også i projektet.

Den brede forankring er et godt afsæt for et solidt resultat og for at koble værktøjet med eksisterende bedriftsdata. ”Ved fælles hjælp har vi skabt et videnskabeligt og fagligt solidt grundlag for et nyt, samlende klimaværktøj, der anviser handling, som er tilpasset den enkelte bedrift, så landmændene reelt kan reducere klimabelastningen”, fortæller Mette Kronborg, projektleder hos Økologisk Landsforening.

Landmændene er inddraget gennem et klimalandmandspanel, som består af 14 landmænd, der repræsenterer alle produktionsgrene inden for økologien.

Panelet er med til at teste værktøjet og er samtidig ambassadører. ”Det er afgørende at have landmændene og hele sektoren er med. Derfor har vi holdt en klimaworkshop, hvor landmænd, embedsfolk, forskere og konsulenter var indbudt til at give input til den videre udvikling af værktøjet,” fortæller hun.

I år afsluttes Klimalandmand 1.0., og Økologisk Landsforening forventer, at værktøjet skal videreudvikles til version 2.0 i det nye år.

POLITIK

ØKOLOGI OG KLIMA: HVORDAN HÆNGER DET SAMMEN?

Foto: Moment Studio

I 2019 havde mange medier fokus på, at økologisk landbrug udleder flere klimagasser end konventionelt landbrug. Men forskere fra Aarhus Universitet, der har set på klimaeffekter fra jord til bord, konkluderer, at økologiske og konventionelle produkter har samme klimaaftryk, men at økologien vinder på andre bæredygtighedsparametre såsom beskyttelse af naturen, drikkevandsressourcer og fødevarer fra pesticidrester. ”Reviewstudier fra Schweiz, Sverige og Danmark viser, at klimaaftrykket per kilo produkt for økologiske og konventionelle fødevarer er på samme niveau, når man følger de gældende guidelines for livscyklusvurderinger,” siger Marie Trydeman Knudsen, der forsker i jordbrugssystemer og bæredygtighed ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, til okologisk.nu.

Økologisk Landsforening rykker i disse år på klimaindsatsen og har bl.a. udarbejdet en klimaomstillingsplan for hele landbruget. Økologer er i forvejen gode til klimatiltag, som at gøde mindre og at dyrke mere græs. Ligesom økologer heller ikke anvender kunstgødning og pesticider. ”Økologiske landmænd er aktive i klimaskoler og udarbejder frivilligt klimahandlingsplaner, og flere er allerede klimaneutrale eller klimapositive, men vi er ikke i mål” siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

Også andre brancher er godt i gang med klimatiltag. ”Vi har nu flere tusinde offentlige kantiner og restauranter, som har lagt om til økologi og går forrest med reduceret spild, mindre kød og mere grønt. Det betyder, at maden ikke bare er mere klimavenlig,

men også sundere. Forbrugere kan – med samme simple fif – få både sundere, økologisk og klimavenlig mad,” siger Paul Holmbeck.

Forskning viser i øvrigt, at de danskere, der køber mest økologi, også spiser mindre kød og mere grønt.

Det hænger godt sammen med, at FN’s Klimapanel i august udgav rapporten ’Climate Change and Land’ med en analyse af, hvordan fødevareproduktionen, som har ansvar for ca. en tredjedel af klimabelastningen, kan forandres. I rapporten nævnes økologisk landbrug som et af redskaberne.

Rapporten kommer med en stribe konklusioner og anbefalinger til, hvordan fødevareproduktionen globalt skal ændres som del af løsning på klimakrisen. Mere plantebaseret kost og mindre spild skal fremmes, og landbruget skal nytænkes.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

25

POLITIK

VERDENSBYERS BORGMESTRE VIL HAVE KLIMAVENLIG, ØKOLOGISK MAD

Foto: Moment Studio

På C40 klimatopmødet i København i oktober offentliggjorde borgmestre fra nogle af verdens største byer en deklaration om at omlægge til klimavenlige, økologiske måltider i offentlige institutioner efter dansk forbillede. Et resultat af 12 måneders internationalt arbejde fra Økologisk Landforening og partnere fra hele verden. ”Deklarationen er en stor anerkendelse af økologien fra verdens mest klimaambitiøse storbyer i en tid, hvor nogle forsøger at problematisere økologi i forhold til klima. Samtidig blev Københavns Kommune og den danske model, som bl.a. indeholder en samlet omlægning til økologi, klimavenlig mad og mindre spild, skamrost af verdensledere,” siger Paul Holmbeck, Politisk Direktør

Det er netop den model, som storbyerne på C40 klimatopmødet forpligter sig til at arbejde videre med gennem deklarationen ’Good Food Cities: Achieving a Planetary Health Diet for All’. Målet er at sænke klimaaftrykket fra byernes madforbrug, servere sundere mad, sikre mad til verdens befolkning og skabe en samlet omstilling til bæredygtighed.

Her har man peget på indkøb af økologiske fødevarer, som en vigtig del af løsningen: “We can be global leaders and develop food systems that are sustainable, inclusive and resilient accelerating our progress to achieving the Sustainable Development Goals. Where our city governments directly purchase food that is served in schools, hospitals and other public institutions we

will ensure those meals are healthy and sustainable and ideally sourced from organic agriculture.”

C40 Klimatopmødet er for borgmestre og andre ledere fra 94 klimafremtrædende storbyer. Byerne repræsenterer 700 mio. mennesker og 25 pct. af verdens økonomi.

Mens dette gennembrud i den internationale klimadebat blev fejret, var Økologisk Landsforening hurtigt i medierne med en undren over, at regeringen i sit finanslovsforslag fastholder VLAK-regeringens udfasning af ambitionerne for yderligere klima- og økologiomstilling i de danske offentlige køkkener, samtidig med at verden går i de danske fodspor. ”Danmark har vist vejen for en samlet økologi- og klimaomstilling i de offentlige køkkener og bliver hyldet af hele verdens storbyer. Vi er overraskede over, at regeringen ikke genrejser den danske økologipolitik i forslaget til finansloven,” siger Paul Holmbeck.

Under valgkampen var økologien ellers en mærkesag for Socialdemokratiet, som ønskede at give økologien et skub fremad bl.a. gennem en pulje til at sikre uddannelse af køkkenpersonale i offentlige institutioner. Økologisk Landsforening har arbejdet intensivt sammen med bl.a. Kost & Ernæringsforbundet, for at få ordningen i gang igen. ”Vi opfordrer regeringen til at genindføre 60 procent-målet for økologi i de offentlige køkkener og genrejse den pulje, der via uddannelse og partnerskaber, har hjulpet så mange offentlige køkkener i gang og gjort Danmark til foregangsland for klimaomstilling og økologi,” siger Paul Holmbeck.

FINANSLOVSFORSLAG OVERRASKER ØKOLOGISK LANDSFORENING Trods regeringens fordoblingsmål for økologi og dens markante økologiplaner i forbindelse med valgkampen, var der ikke meget at råbe hurra for i regeringens forslag til finanslov 2020. Økologisk Landsforenings ønske om 40 mio. kr. til økologiforskning landede med 38 mio. kr., men ønsker om ressourcer til økologisk innovation, markedsfremme og omstilling af de offentlige køkkener udeblev. ”Vi er vant til, at man ikke får noget foræret i politik og slet ikke i en finanslov. Men vi er overraskede over, at regeringen ikke genrejser den danske økologipolitik i forslaget til finansloven, efter at den havde spillet ud med store ambitioner lige efter valget,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

Finanslovsforslaget blev fremlagt i begyndelsen af oktober med hovedfokus på velfærd. Mens dette årsbrev går til tryk, fortsætter forhandlingerne.

"Regeringen har mange ambitiøse mål, og vi kan ikke løfte dem alle i den første finanslov. Det er derfor vigtigt, at vi har tålmodighed, så vi kan finde

26

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

de rigtige virkemidler, som kan sikre at målsætningen nås," sagde fødevareminister Mogens Jensen til avisen Økologisk Landbrug, som svar på kritikken.

Samme budskab gentog han få dage efter til Økologisk Topmøde på Lundgaard Gods. Han tilføjede dog, at finanslovsforhandlingerne endnu ikke var afsluttede, så alt kan ske. ”Danmark og Socialdemokratiet har tilsammen en verdenssucces-historie, som tilmed modtog FN’s bæredygtighedspris Future Policy Award i 2018.

Vi er verdensførende i økologisalg og er foran med økologisk innovation. Men den politik, der har gjort Danmark til et verdensførende økologiland, er under afvikling. Det har vi tænkte os at rette op på og kæmpe videre for,” siger Paul Holmbeck. Økologisk Landsforening arbejder for en støtte på 40 mio. kr. om året til markedsfremme og eksport og samlet 20 mio. kr. årligt til innovation.

Midler, som kan sikre de økologiske landmænd nye løsninger i det daglige arbejde med drift og styrket bæredygtighed.

De bevillinger vil bringe indsatserne tilbage til tidligere tiders niveauer. ”Nye løsninger er afgørende for, at økologi og økologer kommer videre med bæredygtighed, og at økologer er konkurrencedygtige, ligesom markedsindsatsen er afgørende for producenternes sikkerhed for afsætning,” siger Paul Holmbeck.

Derudover arbejder Økologisk Landsforening intensivt på, at omstilling til økologi i offentlige køkkener igen sættes på finansloven. ”Omstilling i de offentlige køkkener er vigtig for opnåelse af fordoblingsmål for økologi. Den tidligere ordning har hjulpet flere end 30 kommuner i gang - ikke alene med mere økologi, men med en omstilling til sundere og mere klimavenlige måltider med mindre spild, mindre kød og mere grønt,” siger Paul Holmbeck. ”Omstilling i offentlige køkkener er en klog velfærds- og klimaløsning, og vi er i dialog med politikerne om at genindføre ordningen.”

POLITIK

UNDERSØGELSE I VALGKAMP VISER KLIMAPOLITISK GENNEMBRUD 2019 blev året, da indvandrerpolitikken fik baghjul i valgdebatten. Allerhøjest på dagsordenen hos vælgerne stod klimaet, og Økologisk Landsforening stillede i den forbindelse fem skarpe spørgsmål til partiernes ordførere for at belyse, hvilke klimapolitiske handlinger, de ønskede at arbejde for på fødevareområdet.

Det skabte overskrifter i landsdækkende aviser, at foreningen kunne dokumentere et bredt flertal for foreningens forslag om klimaregnskaber i landbruget. Bare seks måneder tidligere var det et mindretal af partier, der kunne støtte forslaget, da Økologisk Landsforening tog en runde på Christiansborg. ”Det er opløftende, at stort set samtlige partier nu mener, at den enkelte landmand har et ansvar og kan blive en positiv medspiller i klimaomstillingen.

Klimaregnskaber giver landmænd overblik over de-

res klimaaftryk, og hvad der skal til for at nedbringe gårdens klimabelastning” siger Paul Holmbeck, Politisk Direktør. ”Danmark er et landbrugsland, men i dag har vi ikke en dansk klimapolitik for landbruget. Klimaomstilling kræver en markant klimapolitik, derfor brugte vi valgkampen til at give politikerne mulighed for at svare direkte på, hvilke klimapolitiske handlinger de vil arbejder for. Flere af vores forslag blev vurderet godt.”

I årsbrevet kigger vi tilbage på rundspørgen fra foråret 2019 og tjekker op på, hvad der blev af løfterne fra de klimafokuserede politikere. Rundspørgen gik fx tæt på partiernes holdning til at anvende EU's landbrugsarealstøtte som finansieringsredskab til mere klima og natur. Et forslag, som Økologisk Landsforening har integreret i sin nye klima- og

naturpolitik ’Et landbrug i pagt med både klima og natur’.

Forslaget om, at mere af EU’s landbrugsstøtte skal anvendes som belønning til landmænd for klimaog miljøindsatser, var der bred støtte til. Men da det kom til et forslag om, at 50 pct. af EU’s milliardbudget allerede fra 2021 skulle anvendes til omstilling, så billedet anderledes ud. Kun R, SF, EL og ALT var enige. Kommentarerne afslørede dog, at de fleste partier inklusive V og S arbejder i retning af en omstilling til klimastøtte i et langsomt tempo.

Rundspørgen afslørede også, at der er potentiale for brede flertal bag forslag om mere uddannelse til landbruget og om at integrere mere økologi og klima i alle landbrugs- og fødevarerelaterede uddannelser. Alle partier bortset fra LA ønskede desuden at arbejde for flere biogasanlæg.

ØKOLOGISKE MÅL FIK FLERTAL Op til folketingsvalget 2019 lykkedes det Økologisk Landsforening at få mediefokus på den danske økologipolitik. Foreningen lavede bl.a. en undersøgelse blandt partiernes ordførere, som viste at der både var opbakning til mere økologi i offentlige køkkener, mere økologiforskning og til Økologisk Landsforenings mål om 30 pct. økologi i landbruget. Når årsbrevet går i tryk, er midler til økologiforskning allerede en realitet, og den nye regering har vedtaget en målsætning for økologi tæt på foreningens forslag, ca 26 pct. ”Der er bred velvilje omkring økologi. Men det at skabe en stærk økologipolitik sker ikke af sig selv. Undersøgelsen var med til at sætte fokus på vores kernekrav, få flere politikere til at dedikere sig og også nævne vores foreslag i den offentlige debat. Det har bidraget til en bedre dialog siden valget,” siger Paul Holmbeck.

Spørgsmålene i rundspørgen gik på, om partierne vil arbejde for ambitiøse mål for et større økologisk dyrket areal og forbrug. Samt om man ønskede at tilføre nye ressourcer til omlægning til økologiske og klimavenlige måltider i de offentlige køkkener. Derudover gik spørgsmålene også på politikernes holdning til investering i økologisk innovation, uddannelse og -markedsudvikling.

Økologisk Landsforenings politiske trekløver Paul Holmbeck, politisk direktør, Per Kølster, formand og landbrugs- og fødevarepolitisk chef, Sybille Kyed .

POLITISK OPBAKNING TIL FORDOBLING ØKOLOGIEN I DANMARK

Den nyvalgte socialdemokratiske regering indgik i juni aftale med SF, R og EL om at fordoble det

økologiske areal, samt at fordoble både økologisk eksport og danskernes forbrug af økologi i 2030.

Den målsætning er et gennembrud for økologi til gavn for natur, miljø og drikkevand. ”Aftalen var et gennembrud for os og er en stærk platform for en offensiv økologipolitik til glæde for vores medlemmer og for sagen,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening. ”Vi er nu i gang med at omsætte målene til nye investeringer og løsninger i innovation, markedsudvikling og forskning, som skal støtte de økologiske landmænd, virksomheder og madprofessionelle i at drive klimaomstillingen og skabe jobs i fødevarebranchen.”

Økologisk Landsforeningens formand Per Kølster peger på, at fordoblingsmålene for økologi positionerer økologer bedre på den brede politiske dagsorden med omlægning af landbruget i forhold til både klima og biodiversitet. ”Regeringen er i gang med at adressere klima- og biodiversitetsudfordringer. Det kræver en samlet, større omstilling af landbruget, og her skal økologi i langt højere grad end i dag tænkes aktivt ind i både den kommende klimapolitik og jordreform, for økologi leverer samtidig på en stribe bæredygtighedsmål, som natur og rent drikkevand,” siger Per Kølster.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

27

POLITIK

NYE REGLER GIVER FLERE TRÆER I LANDBRUGET

En ændring i bekendtgørelse om grundbetaling betyder, at landmænd, der har husdyrhold i poppeltræer, nu også kan få grundbetaling, selvom der er op til 400 andre træer eller buske end poppel per hektar. Økologisk Landsforening er glad for de nye regler, som er endnu et skridt på vejen mod at åbne for at kunne indrette sig med skovlandbrug. Første skridt kom i 2017, hvor det lykkedes at få halveret antallet af popler, der skal være på arealet for at

kunne komme ind under lavskovskoden fra 2000 til 1000 træer. ”Med ændringen i år, hvor der tillades op til 400 andre træer, kommer der endnu bedre muligheder for at lave landbrugssystemer med træer til gavn for dyrevelfærd, klima og miljø. I sidste time lykkedes det at få skrevet ændringerne for lavskovsarealer ind. Det er noget, vi har kæmpet for længe, og derfor er vi naturligvis glade for ændringen. Grise i poppel-

træer og andre former for skovlandbrug er taget i anvendelse af landmænd med pioneerånd. Med de nye ændringer påskønner ministeriet initiativet og sender et signal om, at systemet gerne må få større udbredelse,” siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. Ændringen vil øge værdien af lavskovsarealer både for landmanden og biodiversiteten, samt give mulighed for at kombinere lavskovsproduktion med husdyrhold, hvor træbevoksningen skal yde læ, ly og skygge året rundt. Det øgede plantetal vil også øge kulstofbindingen til gavn for klimaet, og der vil være et større kvælstofoptag, hvilket er væsentligt i kombination med husdyrhold. ”Ministeriet har med ændringen udvist stor vilje til at se på landbrugssystemet med nye øjne. En mark behøver ikke kun bestå af én kultur. I det robuste system kan marken være mere alsidig, hvilket giver både en frugtbar jord, der leverer på klima, dyrevelfærd og skaber mulighed for mere biodiversitet,” siger Sybille Kyed. Økologisk Landsforening arbejder for yderligere forbedringer, så der også kan blandes andre kulturer end popler, og at der skal være mere end 10 år mellem lavskovstræer skal stævnes.

BRED POLITISK AFTALE OM PESTICIDER - MERE ØKOLOGI SKAL BESKYTTE DANSKERNES DRIKKEVAND Den tidligere VLAK regering, samt R, S, SF og DF udarbejdede i januar 2019 en tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-21. Aftalen skal styrke beskyttelse af de såkaldt Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO), som er de områder lige omkring drikkevandsboringer, hvor pesticidrester lettest forurener danskernes drikkevand.

Partierne fremhævede særligt Økologisk Landsforenings samarbejde med kommunerne om økologisk omlægningstjek på de arealer, hvor

kommunerne skal beskytte borgernes drikkevandsressourcer. En fin anerkendelse af økologers bidrag til drikkevandsbeskyttelse. ”Økologiske landmænd sikrer rent drikkevand i hele landet. Med aftalen kan vi gå målrettet efter frivillig omlægning til økologi i de allervigtigste drikkevandsområder. I løbet af året har vi fået konstruktive samarbejder i gang med både kommuner og vandværker – og ser frem til endnu flere samarbejder fremover,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør

i Økologisk Landsforening.

Indsatsen blev styrket med én mio. kr. i 2019 til gratis og frivilligt omlægningstjek til landmænd i vandindvindingsområder. Omlægningstjekket giver den enkelte et konkret overblik over landbrugets muligheder for omlægning til økologi, herunder markedsmuligheder og de faglige udfordringer, der ligger i økologisk drift.

SMÅSKALAPAKKE GIVER HÅB FOR SMÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDER Landbrug med salg via egen gårdbutik eller direkte til lokale butikker, restauranter eller storkøkkener får det nemmere med den nye småskalapakke, der blev vedtaget i oktober.

Det vakte stor glæde i Økologisk Landsforening, at politikerne endelig fik vedtaget en pakke med en stribe initiativer, der skal sikre bedre muligheder for de små producenter. ”Det er noget, vi sammen med Lejre Kommune har arbejdet på i et par år, godt hjulpet på vej af interessen i kokkemiljøet, hvor Christian Puglisi blandt andre har markeret sig. Vi skal sikre økonomisk grundlag for alsidi-

28

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

ge produktioner, der arbejder fra jord til bord, og deres hverdag skal være nemmere,” fortæller Sybille Kyed, der er landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. ”Småskalalandbrugene bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse i landdistrikterne og spiller en unik rolle i forhold til en styrket konkurrencedygtig, innovativ og markedsdrevet dansk økologisk sektor. Forhåbentlig betyder det, at vi vil se nogle tilpasninger i reglerne, så de bedre matcher produktion, og at det i det hele taget bliver nemmere at orientere sig i reglerne, og at udgifterne til kontrol ikke kvæler producenterne.”

POLITIK

ØKOLOGIAFTALE SIKRER FLERE ØKO-LANDBRUG NÆSTE ÅR I foråret landede den daværende regering og DF en aftale, der sikrede 180 mio. kr. til at hjælpe endnu flere landmænd til økologisk omlægnings- og arealstøtte i 2020. Økologisk Landsforening roste aftalen, men efterlyste langsigtede løsninger for en balanceret økologipolitik, der har gjort Danmark til førende økologination. Det skal bl.a. sikres, at indsatsen for meromlægning har følgeskab af politiske indsatser, som styrker afsætning og innovation, så de økologiske landmænd ikke rammes af overproduktion med prisfald til følge, og at landmænds konkurrencedygtighed løbende styrkes med innovation. ”Vi står ved en klippekant i forhold til den brede danske økologipolitik,

som har gjort Danmark til en førende økologination. Indsatsen for økologisk markedsudvikling, innovation, forskning og uddannelse er halveret de senere år og står til afvikling over de næste to år. Indsatsen for omstilling af de offentlige køkkener til økologiske og klimavenlige måltider er også under afvikling”, siger Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening og uddyber: ”Vi arbejder for en fornyet investeringslyst også til disse vigtige områder.

Det har gjort Danmark til verdensmester i økologisalg, skabt nye muligheder for landmænd, og styrket økologiens udvikling til gavn for natur, miljø, dyrevelfærd og klimaet. Vi har en kæmpe politisk opgave her.”

OMLÆGNINGSTJEK SIKRER RENT DRIKKEVAND

Foto: Moment Studio

Økologisk Landsforening skabte nye partnerskaber med flere kommuner i år, hvor vi sammen beskytter kommunens drikkevandsressourcer og natur.

Sammen med kommunen tilbyder Økologisk Lands-

forening konventionelle landmænd, der har jorder i fx drikkevandsarealer, et frivilligt økologi-omlægningstjek. “Økologien passer rigtig godt ind i forhold til

sårbare drikkevandsområder, dyrevelfærd og biodiversitet,” siger Mette Larsen, projektleder i Aalborg Kommunes Netværk for Bæredygtig Landbrugsudvikling.

Landets kommuner står over for en stor opgave: Et nyt pesticidforlig giver dem tre år til at lave frivillige aftaler med landmænd om pesticidstop tæt på drikkevandsboringer. Her er omlægningstjek en del af løsningen.

“Det er meget nemmere at lave en aftale med en landmand om økologisk drift end de mere permanente aftaler, hvor hans dyrkningsret nær en vandboring ophører. Et omlægningstjek er en rigtig effektiv måde at beskytte kommunernes drikkevandsarealer,” siger økologikonsulent hos Økologisk Landsforening, Jens Peter Hermansen.

Magasinet ’Løft Verdensmålene’ viser også, hvem kommunerne kan kontakte for hjælp. Ikke blot med at sikre rent drikkevand, men også køkkenomlægninger, natur-/klimaindsatser og mere økologi i skolerne.

KOMMUNER BRUGER ØKOLOGI I ARBEJDET MED BÆREDYGTIGHED Over 30 danske kommuner bruger økologisk landbrug og økologiske fødevarer aktivt i arbejdet med bæredygtige løsninger. Lige fra sikring af rent drikkevand, naturpleje, bæredygtige måltider i kommunale køkkener og til klimaindsatsen i landbruget. Og netop fordi økologi anvendes som en del af kommunernes løsning på bæredygtighed, modtog alle kommunalpolitikere magasinet ’Løft Verdensmålene’ fra Økologisk Landsforening i foråret.

Magasinet beskrev en række eksempler på, hvordan danske kommuner har succes med at bruge økologien, som et konkret redskab til at nå længere

med bæredygtighed i forhold til FN’s verdensmål.

“Flere og flere kommuner har fået øje på, at økologisk landbrug og økologiske fødevarer er gode redskaber til at forfølge flere af verdensmålene. Økologisk Landsforening samarbejder i dag med kommuner om naturpleje, beskyttelse af rent drikkevand fra pesticider, en styrket indsats for klimaet i landbruget, og sundere, økologisk og mere klimavenlig mad i offentlige køkkener,” siger Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening.

Magasinet udkom i marts 2019 og er fortsat online tilgængeligt på: issuu.com/okologidk/docs/lv

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

29

EVENTS

Foto: Moment Studio

I år inviterede økologiske gårde over hele landet for 27. gang til Økologisk Høstmarked, hvor de gav 59.700 danskere muligheden for at møde deres lokale økologiske landmand, hilse på øko-dyrene, smage på friske, økologiske råvarer, besøge gårdbutikker og med egne øjne se, hvordan økologi er med til at gøre en forskel for både dyrene, naturen og vores grundvand. ”Det er positivt, at så mange har valgt at bruge weekenden på at besøge en økologisk gård, og det er fantastisk, at så mange landmænd har lyst til at åbne dørene og udbrede budskabet om

Foto: Moment Studio

30

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

økologi til forburgerne,” siger Birgitte Nygaard, projektleder i Økologisk Landsforening. ”Besøgstallet siger noget om, at danskerne har stor interesse for økologi og er nysgerrige på deres lokale madlandskab.”

Også medierne viste stor interesse for arrangementet, og Økologisk Landsforening sender en stor tak til de mange økologiske landmænd for de stemningsfulde og indholdsrige høstmarkeder, der har taget mange dage at forberede og gennemføre.

EVENTS

Foto: Moment Studio

Økodag er køernes dag og Danmarks største nationale fødevareog landbrugsevent. Igen i år kan Økologisk Landsforening og alle landmænd, som åbner for publikum, glæde sig over danskernes store opbakning til Økodag, der både sætter fokus på dyrevelfærd og et mere klimavenligt landbrug.

Godt 200.000 danskere benyttede Palmesøndag til at tage ud på landet for at se, de økologiske køer danse. Klokken 12 åbnede stalddørene på 59 øko-gårde landet over, og køerne hoppede og sprang ud under åben himmel efter en lang vinter i stalden. ”Besøgstallet bekræfter endnu engang, at Økodag er en folkefest. Det vidner om en stor interesse for økologi og dyrevelfærd og et ønske om at vide, hvor maden kommer fra,” siger Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening. Årets udgave af økodag blev faktisk allerede skudt i gang d.

8. januar 2019 til nytårskur, hvor værterne fra øko-gårdene blev klædt på af økologikonsulent Mette Kronborg fra Økologisk

MAD TIL

BIERNE

gi’ bierne en hjælpende hånd

Økologisk Landsforenings projekt ’Mere mad til bierne’ har mål om, at få flere vilde vinger og mere natur i agerlandet. De vilde bier og andre bestøvere mangler nemlig føde, levesteder og trues af pesticider. Derfor blev der i projektet i løbet af 2019 uddelt gratis blomsterfrø til de 250 økologer, som

Landsforening, der arbejder med klima. De mange værtsgårde satte nemlig i år fokus på, hvordan økologisk landbrug vil lette gårdenes klimaaftryk. Åbningstalen stod Frederik Roland Sandby, der er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse, for, VEGANERE DEMONSTREREDE Fire gårde oplevede i år, at få besøg af organisationen, Vegan Change, der lavede demonstrationer til Økodag, hvilket fik stor medieopmærksomhed. Det er vigtigt for Økologisk Landsforening at gå i rette med kritikken og fortælle, at høj dyrevelfærd er vigtigt i økologisk landbrug. Dyrenes Beskyttelse har i alle årene bakket op om økodag og er med til at fejre, at øko-køerne bliver lukket ud i det fri om sommeren. Økodag fik generelt stor opmærksomhed fra pressen med indslag i såvel nationale som regionale tv-stationer.

ville anvende 100 m2 af deres ejendom på bivenlighed. Projektet nåede også ud til forbrugerne, hvor der via detailhandlen blev fordelt 70.000 små frøposer.

I løbet af sommeren blomstrede blodkløver, hjulkrone og morgenfruer på et areal på mindst 39 hektar, der leverede mad til arter som agerhumle, aurora-sommerfugl og dobbeltbåndet svirreflue.

Det er ikke de helt sjældne og truede arter, der profiterede, men de arter, der har tilpasset sig et liv i landbrugsarealet, som det så ud engang med levende hegn, ukrudt og blomstrende grøftekanter og masser af dyr på markerne – og som en konsekvens af landbrugets intensivering nu har fået det rigtig svært. ”Det har vi et ansvar for at gøre noget ved. Blandt andet ved at skabe mere føde til de vilde bestøvere,” forklarer Julie Rohde Birk, naturfaglig medarbejder i Økologisk Landsforening.

Hun påpeger også, at forbrugerne ved at vælge øko-varer er med til at støtte et landbrug med 30 procent flere vilde dyr i og omkring øko-markerne.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

31

ØKOLOGISK LANDSFORENING

FOLKEMØDER UDEN LAURBÆR

Foto: Irene Brandt-Møller Fra Økologisk Landsforenings telt på Naturmødet blev der uddelt gratis mad til bierne.

Idéen med folkemøderne er bogstavelig. Det er folket, der mødes og drøfter tidens dagsordener. Økologien spiller naturligvis en central rolle i mange debatter, selvom man godt kan blive voldsomt ydmyg – især på Bornholm – når man ser det enorme udvalg af debatter fra landets utallige organisationer og interesser. Det er det, der er så folkeligt.

Omdrejningspunktet er det aktuelle spørgsmål: Hvad er økologiens rolle i samfundsdebatten. Den krævende vinkel er; Fra at have været en darling, er økologien nu en skydeskive. Hvor det før var Bæredygtigt Landbrug, der nærmest havde mono-

pol på at hagle økologien ned, så debatterer vi nu med veganerne om dyremishandling, med klimafolket om, at vi bruger for meget areal og skaber sult, med biologerne om, at vi ødelægger naturen og udkonkurrerer de vilde bier, med lægestanden om sundhed, med etikerne om, hvorvidt GMO bør være tilladt osv.

Debatten er skærpet. Hvor urimeligt det end er, så er det ganske åbenlyst, at vi ikke kan hvile på vores laurbær, og at økologien tales ned, for at andre kan tale deres sag op. Det er nemt at tale os ned, fordi der fokuseres på den enkeltes sag og ikke på

Foto: Irene Brandt-Møller Per Kølster talte på Naturmødet om Økologisk Landsforenings ambitioner om et landbrug uden kemi og med meget mere plads til naturen.

32

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

en helhedsforståelse. Det skaber opmærksomhed i debatterne og i den presse, der nærer sig uhelligt af konfliktstof.

Svaret er, at vi skal væbne os med fakta. Meget kan gendrives, hvis der ellers er ørenlyd, mens andet er vanskeligere, når diskussionen foregår på kritikernes præmisser. Fx klima, hvor vi bliver beskyldt for ikke at kunne levere på klimaudfordringen og bæredygtighed. Det kan vi, og forskningen er med os. Det kræver dog sin mand at mane den slags forestillinger i jorden.

Sådan er demokratiet. Selv den mest skingre stemme har retten til at tale. Her er folkemøderne kærkomne. Fordi debatten er ærlig og mere grundig end i medierne. Fordi der faktisk lyttes, og fordi det foregår uden jakkesæt og ved at se hinanden i øjnene. Folkemøderne medvirker til at skabe åbenhed, tillid og fletværk af sammenfaldende interesser og muligheder for at skabe partnerskaber.

I Danmark – og udenfor – er vi berømte for vores lykke, og kloge folk mener, at det skyldes vores tillid til hinanden, og at det bunder i en kultur skabt gennem generationer med ’samtale som fremmer forståelsen’. Ingen af os bryder os om, når tonen bliver skinger i den politiske debat. Ingen af os bryder os om, når særstandpunkter forfægtes på trods af fællesskabets interesser. Balancen mellem at ville gøre en forskel uden at tilhøre midtbanen, kender vi alt for godt som økologer. Balancen mellem at turde gå forrest med sit særstandpunkt og så dukke sig i middelmådigheden er en kunst. Men ud fra devisen, at det der kan forklares, det kan forsvares, så har vi holdt skansen i debatten i alle årene. Vi kan rejse os med stolthed og sige, at vi har taget førertrøjen, og at det ikke er slut. Så længe vi kan se kritisk på os selv. Det hjælper folkemøderne os med. Vi kan ikke hvile på laurbærrene.

Foto: Irene Brandt-Møller Økologisk Landsforening deltog på Naturmødet i Hirtshals i maj med et telt, hvor der var rig mulighed for Naturmødets gæster til at få indblik i økologisk landbrugs samspil med naturen.

ØKOLOGISK LANDSFORENING

DEMOKRATISK FORNYELSE PÅ VEJ

Man kan være lidt fræk at sige, at ingen forening er bedre end sin bestyrelse. Omvendt betyder det, at det er afgørende for Økologisk Landsforening, at vi til enhver tid gør, hvad vi kan for at tiltrække de kompetencer, der er forudsætningen for god ledelse.

Foreningen vedtog en ny strategi i 2019, som har to primære fokusområder: At hæve foreningens kendskabsgrad og øge værdiskabelsen for vores fire mellemgrupper og at styrke foreningens økonomi via nye kommercielle forretningsområde samt ved at professionalisere driften.

En strategi, der er ensbetydende med, at vi har redefineret os selv som en NGO og en interesseorganisation, som dækker alle de interesser, der arbejder for og med økologien. Vi har sat et ambitiøst mål for 30 pct. økologisk forbrug og 30 pct. økologisk landbrugsareal i 2030. Det handler om at udbrede økologien – om MERE. Vi har samtidig klare ambitioner om at stadfæste og udvikle økologien som det, vi ønsker, den skal være, nemlig en forudsætning for bæredygtighed og dermed BEDRE. Kombinationen af at handle på foreningens økonomiske vilkår og vores økologiske dagsorden skal ses i lyset af en samfundsudvikling, der ikke står stille. Vi skal stå tidligt op for at bevare eller tage førertrøjen. Vi skal være dygtige, synlige og tilstede.

Summen af dette indebærer et behov for, at vi rea-

gerer med at stille nye krav til os selv og vores organisering. Skridtet er taget med reorganiseringen af arbejdet og en styrket ledelse i vores sekretariat. Nu er turen kommet til at se på det folkevalgte system.

Vores demokrati er rygraden i foreningen, og det skal tiltrække alle med interesse for og kvalifikationer til at lede foreningen og skabde den økologiske vej.

I bestyrelsen arbejder vi med et forslag til at revidere og forny vores demokratiske struktur. Vi ønsker at udvikle en dygtig organisation med alsidige kompetencer og tiltrække nye medlemsgrupper, være tilstede lokalt, i relevante fora og tiltrække dem, der ikke tror eller ved, de gerne vil være medlemmer.

Det er ambitiøst og vejen hertil skal foregå i flere tempi for, at det kan lykkes. Vi ser for os, at vi udbygger vores struktur med fagudvalgene, der som juvelen i vores demokrati sikrer bredde, dybde, faglighed og involvering. Vi ser for os, at vi kan rumme en større lokal tilstedeværelse med en forening tættere på medlemmerne, og vi ser for os, at økologiens vinger favner bredere end fødevarerne.

Første skridt i arbejdet med en revideret demokratisk struktur er, at vi vil gøre en aktiv indsats for at sikre, at der på den kommende generalforsamling opstilles kandidater, der udbygger feltet med nye og udvidede kompetencer ved valget til bestyrelsen.

Vi peger på en række områder, hvor bestyrelsen i dag har kompetencer som fx markedsforståelse og

megatrends, økologisk substans og viden, regnskab, kendskab til unge mhp. rekruttering oginvolvering og personligt engagement. Med den udvikling, vi står overfor med den strategi, vi har valgt, får vi også brug for kompetencer indenfor organisationsudvikling og forandringsledelse, forretningsudvikling, finansiering og kapitalstruktur, netværk, kommunikation og internationalt samarbejde.

Med andre ord: Vi skal arbejde for at tiltrække kandidater blandt medlemmer, der har én eller flere af disse kompetencer. Fremadrettet ønsker bestyrelsen, at vi drøfter muligheden for at forny selve strukturen med dannelsen af et større repræsentantskab, der rummer interesserne og repræsenterer medlemsgrupperne, og som udpeger bestyrelsen med det klare mål at sikre de bedste og mest hensigtsmæssige kompetencer ved bestyrelsens sammensætning.

Det er en proces, der skal sikre en solid involvering bredt af vores bagland, og som skal munde ud i ændrede vedtægter. Før vi når så langt, vil vi som sagt arbejde for at styrke bestyrelsens kompetencer.

Det kræver, det er noget vi vil, og at der er kvalificerede kandidater, der er parate. Forhåbentlig er der opbakning til det, og jeg glæder mig til en god dialog med foreningens medlemmer om opgaven.

Som sagt. Ingen forening er bedre end sin bestyrelse, og vi fortjener den stærkeste.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

33

ØKOLOGISK LANDSFORENING

JORDEN KALDER – ØKOLOGI-KONGRES 2019

Økologien har været inde i en rivende udvikling både fagligt og kommercielt. Det økologiske areal vokser for alvor, der er flere økologiske landmænd, udbuddet af økologiske varer vokser og det samme gør varernes andel. Samtidig er klima på alles læber og derfor er det vigtigt, at det økologiske landbrug

er med til at løfte sin del. Men hvordan gør vi dét i det økologiske landbrug. På økologi-kongressen, der i år havde rekorddeltagelse var der møder med forskere, landmænd, forskere og andre eksperter, der hver især formidlede det nyeste indenfor deres felt. Der blev set på tendenser og muligheder, samt

debatteret, hvordan de forskellige deltager på kongressen kan sikre en bæredygtig og klimabevidst økologisk fødevareproduktion.

Kongressen blev arrangeret af SEGES, Biodynamisk Forening, Landbrug og Fødevarer, Økologisk Landsforening og ICROFS.

ØKOLOGISK LANDSFORENINGS TALERØR OG VAGTHUND

ØKOLOGISK LANDSFORENING UDGIVER OG DRIVER: • • • •

34

Avisen Økologisk Landbrug - udkommer 11 gange årligt Det digitale fagmedie, Økologisk.nu Magasinet Økologisk - udkommer fire gange årligt i 2020 Facebooksiderne I LOVE ØKO, Økologisk Landsforening og Ren Madglæde og en række fagspecifikke grupper, samt Instagramprofilen I LOVE ØKO og Økologisk Landsforening på LinkedIN.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

Ved årets Økodag stod alle TV 2-regionerne klar med snurrende kameraer hos de økologiske landmænd, der åbnede stalddørene – ikke kun for de forårsglade køer, men også for op mod 200.000 nysgerrig besøgende. Den massive tv-dækning betød, at endnu flere danskere fik økologi på dagsordenen. ”Pressedækningen på Økodag er et godt eksempel på, hvordan vi får bragt en isoleret begivenhed bredere ud, så den bliver en del af danskernes hverdag,” siger kommunikationschef, Line Hedeboe fra Økologisk Landsforening. Økodag er en af de store økologiske begivenheder, som Kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening, sikrer omtale i medierne. Men også de gode historier om foreningens medlemmer, de økologiske meninger eller nyheder dukker ugentligt op på tryk, digitalt eller på tv. ”Kommunikationsafdelingen i Økologisk Landsforening er noget ganske særligt. Der er ikke mange organisationer, som både har et talerør og en vagthund under samme tag,” siger Line Hedeboe, der er kommunikationschef i Økologisk Landsforening og henviser til, at Kommunikationsafdelingen både har et presseteam, som skal tale foreningens sag udadtil og en uafhængig redaktion, der skriver bredt om økologien med nuancerede journalistiske øjne i artikler til avisen Økologisk Landbrug og det digitale fagmedie Økologisk. Derudover laver Kommunikationsafdelingen også magasinet Økologisk og har flere platforme på de sociale medier. ”Den sammensætning betyder, at vi formår at se på økologien fra alle vinkler og kan efterleve en høj og bidende nødvendig troværdighed omkring os selv og den sag, vi kæmper for,” siger hun.

Kommunikationsafdelingen har 11 ansatte herunder en webmaster, en social media-manager, en landbrugsfaglig kommunikationsmedarbejder og en grafisk designer.

FAGUDVALG

ÆG- OG FJERKRÆUDVALGET

PRESSEDE PRODUCENTER HOLDER FANEN HØJT I 2019 har Æg- og fjerkræudvalget brugt særligt mange kræfter på de forringede økonomiske rammer, som mange producenter oplever. Årsagen er hovedsageligt, at pakkerierne opfordrede til udvidelser, men at afsætningen manglede. ”Vi har i dag de absolut dårligste afregningspriser i de snart 25 år, der har været kommerciel produktion af økologiske æg i Danmark. Vi ser ikke, at priserne på æg i butikkerne er faldet, så pengene ender et andet sted end hos forbrugerne,” siger Lars Bredahl, som er formand for udvalget.

Udvalgets medlemmer frygter desuden, at regningen sendes videre ind i stalden, så det går ud over den dyrevelfærd, som gradvist er blevet bedre hen over årene.

Producenterne af slagtekyllinger mærker også en presset økonomisk situation uden råderum til nye investeringer, fordi flere allerede i 2018 fik opsagt deres produktionsaftaler med slagterierne. ”Det er måske netop i en presset tid, at vores arbejde i udvalget er vigtigst. Vi har konstruktivt drøftet situationen og haft fokus på tiltag, der kunne mildne den dårlige situation hos producenterne. Det bliver også et væsentligt tema for vores arbejde i 2020,” siger Lars Bredahl. ”Selvom vi alle bliver påvirket af kollegers pressede økonomiske situation, er det vigtigt at holde fast i, at vi alle også er en del af en succes.”

Udvalget melder også om positive historier fra 2019. Hardy Eskildsen, som er medlem af udvalget, er gået aktivt ind i det tidligere Dansk And og er nu direktør i Dan Duck, som firmaet hedder i dag. Firmaet har fastholdt produktion og slagtning af økologiske ænder i Danmark bl.a. ved at investere i knowhow og teknologi. Derudover er der startet et projekt med slagtning af udsætterhøns (udtjente æglæggere), så hønsene undgår den lange transporttid til slagteriet i Tyskland og i stedet kun skal til havnen i Struer, hvor slagteriet ligger.

Foto: Moment Studio

MÆLKEUDVALGET

FOKUS PÅ ALTERNATIVER

Foto: Moment Studio

Mælkeudvalget har i 2019 haft fokus på brugen af humankritiske antibiotika i den økologiske produktion. Sammen med Landbrug & Fødevarers Økologisektion er udvalget nået til enighed om at indføje et forbud i de fælles brancheanbefalinger. Derudover arbejder udvalget i øjeblikket på også at begrænse brugen af bredspektret antibiotika. ”Spørger man forbrugerne om, hvilke kvaliteter de forventer, at økologiske produkter har, så stemmer svarene i de fleste tilfælde godt overens med de kvaliteter, vi som økologiske landmænd gerne

vil levere på. Den forståelse er vigtig, hvis vi fortsat skal kunne opnå en merpris for vores varer,” siger formand for Mælkeudvalget, Finn Tang. ”Derfor blev vi i Mælkeudvalget overraskede over, at der stadig blev brugt humankritiske antibiotika i den økologiske produktion, selvom der er gode alternativer.”

Det har også handlet om alternativer til konventionel halm og udfasning af konventionel gylle, når udvalget har arbejdet med de 12 år gamle mål om at udfase begge dele. For den konventionelle gylles

vedkommende lader alternativerne vente på sig.

Men et alternativ til konventionel halm er til stede, da en del økologisk halm ikke anvendes økologisk. ”Vi arbejder på, at der skal bruges mindst 50 pct. økologisk strøelseshalm fremover. Det præcise årstal for kravet ligger endnu ikke fast, og der er mange følelser i emnet, så diskussionen har til tider mindet lidt om det britiske parlament,” siger Finn Tang med et smil.

I september var Mælkeudvalget på bedriftsbesøg hos Torsten Wetche, hvor der blev sat fokus på græsmælk, ’feed no food’ og hvordan man producerer mad til flest mennesker på et givent areal.

Udvalget har diskuteret klima og økologiske køer og har sat en del projekter i søen for at skaffe den vigtige og efterspurgte viden på området. ”Stort set alle landmænd vil gerne gøre en indsats på området, men det er vigtigt, at indsatsen virker og ikke blot flytter problemet. Det håber vi, at de projekter, der er sat i gang, vil gøre os klogere på;” siger Finn Tang.

På dyrevelfærdsområdet ser udvalget i øjeblikket på, om det er muligt, at kalven går længere tid sammen med koen, og om det overhovedet er ønskeligt ud fra et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv. I løbet af de næste par måneder, bliver nye projekter og forsøg lagt i støbeskeen. Er der et område, der mangler belysning, er man velkommen til at henvende sig til Mælkeudvalget.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

35

FAGUDVALG

KØDUDVALGET

SIGTER MOD ET GODT KLIMAREGNSKAB OG EN HØJ DYREVELFÆRD

Foto: Moment Studio

Kødudvalget er fortsat meget optaget af klimavenligt oksekød og efterlyser forskning, som belyser samspillet imellem afgræssende dyr og binding af kulstof. ”I Kødudvalget anerkender vi, at vores drøvtyggere udleder metan, derfor efterspørger vi forskning, som belyser den CO2 binding, der sker på afgræssede græsmarker, især når afgræsningen foregår efter

holistiske principper,” siger Michael Kjerkegaard, som er næstformand i Kødudvalget.

Han har lavet en illustrativ video, som kan ses på YouTube, hvis man søger på: ’Kulstofbinding i jorden’. Målet er, at videoen skal skabe overblik over, de problemstillinger som kræver mere viden og forskning på området.

Udvalget har også deltaget i diskussionen om den

konventionelle halm, som anvendes på de forskellige økologiske landbrug. ”Vi vil vi gerne være med til udfase halmen, men vi mener, at alle de økologiske landbrug skal følges ad.

Tempoet er ikke afgørende, men det er vigtigt, at det sker uden at gå på kompromis med dyrevelfærden,” siger Michael Kjerkegaard. ”Dyr, der ligger i et blødt og tørt halmleje, har den bedste dyrevelfærd. En kvalificeret vurdering af antallet af dybstrøelsesstalde hos økologiske kvægavlere, foretaget af SEGES, angiver, at ca. 75 pct. af al kødkvæg og 14 pct. af mælkeproducenterne har dybstrøelsesstalde.”

Det er Kødudvalgets mål, at indfasning startes med 25 pct. økologisk halm pr. 1 januar 2021, og derefter hæves procentsatsen for den økologiske halm med 5 pct. årligt frem mod 2026. Det vil betyde, at man ender på 50 pct. økologisk halm i 2026. Enkelte mejerier og slagterier indfører 50 pct. økologisk halm allerede ved begyndelsen af 2022. ”Så hurtigt kan landmænd med dybstrøelsesstalde ikke omstille sig, så nogle økologiske kvægavlere planlægger derfor at udfase dybstrøelsesstaldene.

Resultatet kan blive, at nok vandt økologien, men dyrevelfærden tabte. Det mener Kødudvalget er en dårlig løsning,” siger han.

Derudover har udvalget arbejdet med de administrative udfordringer, som mange økologiske landmænd har, efter indførslen af Landbrugsstyrelsens nye tast-selv-system, samt med de nye regler for aflivning af slagtedyr på marken. Sidstnævnte tema er også på programmet, når udvalget holder årsmøde lørdag den 7. marts 2020.

VI UDVIKLER ØKOLOGIEN FAGLIGT Økologisk Landsforenings landbrugsfaglige udvalg er sammen med foreningens konsulenter og rådgiverne i ØRD optaget af at udvikle metoder og løsninger til økologiske landmænd. I 2019 har vi været involveret i omkring 40 faglige projekter og bl.a. arbejdet med: Tværfagligt • Træer i landbrugsproduktionen • Markernes naturpotentiale og samarbejde om mere natur • Mad til bierne • Forbedret værktøj til klimahandlingsplaner • Ulandsprojekter i Østafrika og Bhutan Kvæg • Længere levealder for malkekøer • Kvalitetskød fra kvæg og lam • Dyrevelfærd, herunder ko og kalv sammen Svin og fjerkræ • Transponderfodring • SV-AR – slagtesvin integreret i markdriften • Velfærd for fjerkræ

36

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

Unge landmænd, generationsskifte, rekruttering • Grønt generationsskifte • Gratis omlægningstjek • Det samfundsnyttige landbrug Planter, jord og gødning • Næringsstofforsyning og recirkulering • Topkvalitet i spisekartofler • Frugtbar jord, kompost, alternative gødninger • Høst, tørring og kvalitet af brødkorn • Blandingsafgrøder og sortsblandinger i vårbyg • Forædling af økologisk hvede, byg, ærter og hestebønner • Flere sunde og bitre grønsager • Reduceret jordbearbejdning

FAGUDVALG

UDVALGET FOR GÅRDBUTIKKER OG LOKALT SALG

SMÅSKALAPAKKE OG GÅRDBUTIKKERNES FREMTIDIGE ROLLE

Foto: Moment Studio

I slutningen af oktober 2019 nåede udvalget et delmål på et af de områder, som løbende er på dagsordenen på udvalgets møder – nemlig at Små-skalapakken blev en del af Fødevareforlig IV. Det betyder, at regeringen nu vil arbejde på at gøre rammevilkårene for små-skalaproducenter bedre og mere enkle løbende de næste år.

Udvalget har i løbet af året også arbejdet med, hvad gårdbutikkernes rolle skal være i fremtiden.

Er det et indkøbs- eller oplevelsessted eller måske begge dele? Der skal arbejdes for at finde nye veje for at opfylde kundernes forventninger og skaffe flere kunder. Hvordan kan f.eks. Økologisk Høstmarked være med til at oplyse og informere om økologi, men også skabe synlighed om gårdene

og skabe bedre forbindelse mellem land og by.

Udvalget har også diskuteret udfordringerne med at skabe økonomisk bæredygtighed i sektoren. En af konklusionerne er, at der skal skabes et bedre og stærkere netværk blandt de økologiske landmænd med direkte salg fra gården – både for at styrke og diskutere de landbrugsfaglige- og de afsætningsmæssige kompetencer.

Derfor indbyder udvalget til et møde for alle økologiske landmænd med direkte salg fra gården d.

21. januar 2020 på Gothenborg. Invitationen bliver udsendt ultimo november. Sæt kryds i kalenderen.

Følg udvalgets arbejde på www.facebook.com/ groups/okogaardbutikker og brug gruppen til at dele erfaringer og ideer.

VIRKSOMHEDSUDVALGET

KAMPAGNE OG MÆRKESAG PÅ DAGSORDENEN

Foto: Moment Studio

Virksomhedsudvalget i Økologisk Landsforening er en vigtig medspiller og sparringspartner for udviklingen af de aktiviteter, som markedsafdelingen i foreningen er ansvarlig for. I 2019 har udvalget fortsat fungeret, som en form for testgruppe på budskaberne i Ren Madglæde-kampagnen.

Målet er at sikre, at budskaberne i kampagnen understøtter virksomhedernes behov og den opfattelse, de har af økologiens rolle. I den forbindelse var det også udvalgets opgave at følge op på resultaterne i kampagnen, der bl.a. viser, at ca.

500.000 danskere i kampagnens løbetid er flyttet til et segment, der har et højere forbrug af økologiske fødevarer end før kampagnestart.

Også Økologi 3.0. kampagnen har været på udvalgets dagsorden i 2019. Særligt fokus har været på

diskussionen om, hvorvidt der skal indføres Ø-mærke i guld, sølv og bronze. ”Det er ikke en ønskelig vej at gå. Faktisk var det et samlet udvalg, der udtrykte bekymring for at en graduering af Ø-mærket skaber udvanding og forvirring, som vi frygter, vil være skadeligt for økologiens udvikling. Det er glædeligt, at man har lyttet til udvalgets ønske om at fastholde ét stærkt rødt ø-mærke,” siger formand for virksomhedsudvalget, Henrik Biilmann.

I 2019 har virksomhedsudvalget desuden arbejdet med følgende indsatsområder; omlægning af professionelle køkkener til økologi, ØkoLøft – skabelse af en inspirerende kommunikationsplatform, som kan bruges af virksomhederne og afsætningsindsatser generelt på hjemmemarked, eksport og foodservice.

PLANTEAVLSUDVALGET

EN INSPIRERENDE SOMMERTUR Det lød næsten for godt til at være sandt, da planteudvalget i sommer besøgte en planteavler fra Fuglebjerg, som fortalte, at han har færre skadedyrsangreb i sine planter end konventionelle avlere.

Planteavlerens eget bud på fraværet af skadedyr: Han har meget natur og biodiversitet i sit landbrug.

Planteudvalget besøgte også et biogasanlæg, hvor man bl.a. bruger rester af stængler fra sukkermajs i anlægget. Det gav stor inspiration til planteudvalget at se, hvordan andre landmænd indretter sig.

Inspirationsturen faldt i god tråd med udvalgets øvrige arbejde. Som hos mange andre har klima og natur fyldt i 2019. Omdrejningspunkterne har været jordfrugtbarhed, næringsstoffer og biogas, og hvordan planteudvalget kan være med til at fremme netop innovation på de områder. Særligt én ting har været vigtig for udvalget: At få vendt debatten om udfasning af gylle til indfasning af alternative gødningskilder, som en essentiel del af bæredygtige og klimavenlige løsninger for økologiske planteavlere.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

37

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

RÅDGIVNING I UDVIKLING

Af Erik Andersen, direktør

2019 er nu næsten historie. Vi har i Økologirådgivning Danmark været med i rigtig meget, som har været med til at gøre året til noget særligt. Vi laver mark-gødningsplaner på 82.000 ha økologisk jord, næsten en tredjedel af det samlede økologiske areal i Danmark. På de arealer vil vi gerne gøre os gældende med vores bidrag til at sikre et godt, frugtbart sædskifte, der kan sikre et højt udbytte og som har fokus på et klimavenligt dyrkningssystem.

Med mange erfa-grupper sammensat efter emner og driftsinteresse og med mange engagerede deltagere

i Eliteafgræsning har vi i vækstsæsonen 2019 været i kontakt med rigtig mange af vores kunder, og alle lærer af og ser effekterne af handlinger hos hinanden.

Vi nyder også godt af vores bagland, Økologisk Landsforening og SAGRO. Hos dem kan vi trække på og henvise til mange forskellige kompetencer, som en moderne rådgivning i dag kræver.

Vi har i 2019 indgået samarbejde med LMO Økologi omkring større arrangementer målrettet de økologiske jordbrugere. I 2019 afviklede vi Øko-træf,

og i 2020 bliver det Øko-træf grovfoder. Vi synes, det giver god mening at samarbejde om sådanne arrangementer, hvor vi i fællesskab kan tiltrække flere deltagere, vise det bedste frem og tiltrække de rigtige udstillere.

19 økologiske rådgivere står klar i 2020 heriblandt nye ansigter, da en medarbejder med udgangen af 2019 stopper som rådgiver efter mange år, og yderligere en har meddelt sin afgang pga. alder. Tag godt i mod de nye rådgiver og kontakt os endelig, hvis du ønsker vores hjælp.

FLERE OG BEDRE EFTERAFGRØDER

Det er et erklæret mål for ØkologiRådgivning Danmark at få flere og stærkere efterafgrøder til at gro på kundernes marker.

Ud af det areal, hvor der kan etableres efterafgrøder i sædskiftet, har ØkologiRådgivning Danmarks kunder i 2019 efterafgrøder på 29 pct. Andelen er vokset gennem årene, og rådgiverne mener, at den skal endnu højere op. For gode efterafgrøder har mange positive effekter; de er afgørende for en frugtbar jord, god forfrugtsvirkning, mere bekvem

38

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

og afdrænet jord, masser af biodiversitet, mindre ukrudt, mindre udvaskning af næringsstoffer og masser af kulstofbinding i jorden.

Derfor arbejder ØRD løbende med at finde og anbefale gode arter og artsblandinger af efterafgrøder samt gode metoder til at etablere dem. På markvandringer, i erfagrupper og på temadage er der altid fokus på efterafgrøder. Et eksempel er rødkløver, som i stigende omfang bliver lagt ud i vinterrug med god succes, hvis såningen kan ske tidligt om foråret.

Sammen med andre aktører deltog ØRD i 2019 i Efterafgrødekampen på et areal ved Herning, hvor der blev konkurreret om den flotteste efterafgrøde.

Selv når man vil etablere vintersæd allerede i slutningen af september, er det relevant at tænke i efterafgrøder, eller rettere mellemafgrøde. Forsøg viser et stort merudbytte i vintersæd, hvis der forinden har været kløver som mellemafgrøde.

Næste skridt på vejen mod målet om flere efterafgrøder er at fokusere på tidlig høst af hovedafgrøden og lægge en plan for det. ”I stedet for at vente til vejrguderne bestemmer sig for høst, skal markerne ryddes 1. august - eventuelt med hjælp fra en skårlægger og et tørringsanlæg,” siger planterådgiver Michael Tersbøl. ”Så har efterafgrøderne august måned for sig selv i marken. Det vil give en helt anden performance med langt større produktion af biomasse og kvælstof i rodknoldene. Effekten på jord og kommende afgrøde vil være tydelig.”

Hvis efterafgrøder bliver sået tidligt og får en god start, kan man også stille høje krav til dem. De skal fylde godt både over og under jorden. De skal konkurrere effektivt mod både rod- og frøukrudt, og de skal ikke koste en bondegård at etablere. ”Sidst men ikke mindst skal de give noget tilbage til landmanden og hans jord for den tid, de har haft på marken,” pointerer Michael Tersbøl.

ØKOLOGIRÅDGIVNING DANMARK

SJOV MED UNDERBUKSER ER SKAM ALVOR Det er sjovt, men det er ikke kun for sjov, når Anne Eriksen og kolleger i ØkologiRådgivning Danmarks planteteam i år har opfordret landmænd til at begrave et par underbukser i marken i nogle måneder.

Målet er at gøre det synligt, hvor meget liv der er i jorden. Jo mere af underbukserne der er ’spist’, når man graver dem op, desto mere gang er der i jordlivet. ”Bomuld er organisk stof, og det er en sjov måde at tale om den biologisk omsætning i jorden. Hvis der ikke sket noget med underbukserne efter et par måneder, må vi i gang med at finde forklaringen,’ siger Anne Eriksen, der er planterådgiver.

Hun har selv et sigende eksempel fra to marker, hvor den ene mark gennem flere år havde fået tilført have-/parkaffald, og den anden mark ikke havde fået tilført noegt. I førstnævnte mark havde mikroorganismerne gjort meget større indhug i bukserne end i den anden.

Inspirationen til metoden er fundet på en ca-

nadisk hjemmeside, og landmændene tager godt imod det nye rådgivnings-stunt. ”Det er hyggeligt og sjovt, og det er vigtigt, at vi også kan grine sammen ind imellem,” siger Anne Eriksen.

BEGRAV DINE UNDERBUKSER • Få fat i nogle tæt på 100 pct. bomuldsunderbukser • Begrav dem i vækstsæsonen i forskellige marker. Lad lidt af linningen være over jorden • Marker stederne tydeligt • Vent 2-3 måneder og grav dem op igen.

I en velfungerende jord har mikroorganismerne ædt op mod 50 pct. af stoffet

SPIRENDE SAMARBEJDE MED ENGLAND

Sommerbjergs kalveansvarlige, Naja Christensen, (tv) fortæller gæsterne om kalvepasningen på gården. Fra højre Emily Burke, Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, og Sophie Wilson, Hi Peak Feeds.

To engelske fodringskonsulenter besøgte i oktober ØkologiRådgivning Danmark og danske økologiske kvægbrug for at hente inspiration. En dansk-engelsk erfagruppe for økologiske mælkeproducenter er i støbeskeen.

Udendørs hytter og rigelig strøelse, som kalvene på Sommerbjerg I/S ligger i, imponerer Sophie Wilson fra foderstofvirksomheden Hi Peak Feeds i England. Sammen med Emily Burke, studerende ved Harper Adams University, besøger hun ØkologiRådgivning Danmark, en række økologiske kvægbedrifter i Midt- og Sydjylland samt virksomheden Calvex for at hente ny inspiration til sit arbejde inden for økologisk fodring i UK. Kvægrådgiver Birgitte Kjemtrup Høyer, ØkologiRådgivning Danmark, har arrangeret studieturen

for briterne. I foråret var hun i England for at holde oplæg om dansk økologisk mælkeproduktion hos Hi Peak Feeds,og ser potentiale for alle parter i samarbejdet. ”Alle brænder for økologi, og på mange måder ligner produktionen i England og Danmark hinanden. Vi er gode til ydelse, mens de britiske økologer har meget produktive græsmarker og lav gæld pr. ko. Jeg er sikker på, vi kan lære af hinanden,” siger Birgitte Kjemtrup Høyer.

Derfor er hun nu i gang med at lodde stemningen i Danmark for en erfagruppe for økologiske mælkeproducenter i begge lande. ”Vi venter spændt på kundernes tilbagemelding.

Ideen er, at gruppen skal mødes en gang om året skiftevis her og i England,” siger hun.

FRA RÅDGIVERNES VÆRKTØJSKASSE: TAL PÅ DIN BÆREDYGTIGHED RISE og Klimahandlingsplan er to værktøjer, der sætter ord og tal på landbrugsbedrifters bæredygtighed. Det er højaktuelt at kvalitetssikre sin produktion på denne måde, vurderer ØkologiRådgivning Danmark.

Det er ikke længere nok, at en økologisk vare er produceret efter reglerne, smager godt og er varedeklareret rigtigt. Omgivelserne forventer i stigende grad, at økologiske varer er bæredygtigt produceret på en lang række parametre, som regler alene ikke tager højde for. Klima er nok den vigtigste enkeltfaktor lige nu, men biodiversitet og socialt ansvar er også aktuelle værdier, som landmænd fremover skal forholde sig til. ’Virksomheder står i kø for at finde måder at positionere sig på i øjeblikket, og det kommer til at påvirke landmændene. Vi skal vise, landbruget er en del af løsningen, ikke kun en del af problemet,’ siger planterådgiver Erik Kristensen, der sammen med sine kolleger, Tina Bøje Clausen og Carsten

Markussen, udarbejder bæredygtighedsanalyser i ØRD. ØRD tilbyder såvel klimahandlingsplaner som RISE-analyser til økologiske landbrug. De to værktøjer kortlægger bæredygtighed på forskellig måde og med forskelligt mål. RISE er en bred analyse, der måler på alle aspekter af bæredygtighed, men som ikke direkte anviser handling. En klimahandlingsplan er derimod fokuseret på handling, så bedriften kan flytte sig fra nu-situationen til en tilstand med mindre klimabelastning.

Rådgivningen omfatter en kortlægning af nu-situationen, en række forslag til tiltag samt beregninger, der viser effekterne af at gennemføre de forskellige tiltag. ’Med en RISE-analyse eller klimahandlingsplan viser man, at man tager ansvar og arbejder i den rigtige retning. Det er en måde at kvalitetsstemple sin produktion på i forhold til omverdenen,’ konstaterer Erik Kristensen.

ØKOLOGISK LANDSFORENING / ÅRSBREV 2019

39

ØKOLOGI ER EN FÆLLES BÆREDYGTIG TRADITION Af Helle Borup Friberg, Direktør i Økologisk Landforening

Om kort tid samles alle danskere om stærke traditioner. Uanset om vi er til and eller flæskesteg, spiser ris a’ la mande med fløde eller risengrød kogt på mandelmælk, så er traditionen vores fællesnævner.

Sådan er det også i Økologisk Landsforening.

Vi er mange forskellige medlemmer, landmænd, forbrugere og virksomheder med hver vores agenda og travle hverdage. Men vores fællesnævner er at

bane vejen for mere og bedre økologi. Det er vi fælles om – det er vores tradition.

Traditioner sætter rammer for os, og inden for rammen opstår nye aktiviteter og anderledes måder at gøre tingene på. Derfor har 2019 været et intensivt år for Økologisk Landsforening. Vi har arbejdet med den første fase af den strategi, som sikrer, at vi bevarer fællesnævneren og sammenhængskraften i en økologisk bevægelse i forandring.

Strategien er fundamentet, som gør at vi kan favne forandringer, skabe værdier og udvikling, der har et solidt og forankret rodnet. I strategien har vi samlet læring og klart defineret, hvordan vi fortsat baner vejen for økologien og vælger vores kampe med omhu.

For selvom vi i 2020 kan fejre, at salget af økologi er fordoblet på godt fem år, og at danskerne er ubesejrede verdensmestre i økologi, skal vi fortsat sætte vores engagement, passion og hårde arbejde i spil, ligesom vi skal sikre den nødvendige økonomiske stabilitet omkring foreningens arbejde. Vi vil sætte en ny ambitiøs dagsorden med Økologi 3.0.

For vi er en del af løsningen på de miljø- og klimaudfordringer, kloden står over for. Det er uomtvisteligt, at økologien taler direkte ind i FN’s Verdensmål, fordi der er et tydeligt lighedstegn mellem økologi og bæredygtighed.

I 2020 gør vi strategien håndgribelig i forhold til det økologiske håndværk, som landmænd, detail-

handel, producenter og professionelle køkkener, hver dag udøver med omhyggelighed og professionalisme. Konkret handler det om at skabe partnerskaber, værdiskabende aktiviteter og udvikle projekter, der sikrer, at vi løfter den økologiske innovation, værdikæden og arbejder med vores fem udvalgte verdensmål: Klima, biodiversitet, ansvarligt forbrug og produktion, samt rent vand og partnerskaber.

Resultaterne af samarbejdet med brancherne, det gedigne økologiske håndværk og innovationen skal kommunikeres, så vi engagerer både vores egne medlemmer og forbrugerne. Vi skal tale til de mange, der allerede støtter økologien med deres indkøb og adfærd, og til den forbrugergruppe, der endnu ikke har valgt økologien til.

Alle medlemsgrupper støber således vores fællesnævner dybere ned i fundamentet, så økologien står stærkt på den politiske dagsorden og bliver en vigtig del af de forandringer, som det politiske niveau verden over skal skabe nu og i de kommende år.

Sammen gør vi økologien til en naturlig del af vores bæredygtige valg uanset, om vi færdes på markerne, i staldene, udvikler nye produkter eller indkøber varer til butikkerne eller de professionelle køkkener. Økologi er vejen til en bæredygtig fremtid og er en del af en fælles tradition.

Rigtig glædelig tradition, god jul og et festligt, bæredygtigt nytår til jer alle.

DIN FORENING I TAL 2019 I love Øko har ca. 95.000 følgere på de sociale medier 59.700 i Økologisk høstmarked hos 84 øko-landmænd 204.000 danskere så køerne danse til økodag hos 59 øko-landmænd 3.075 professionelle køkkener i Danmark har det økologiske spisemærke Økologisk landsforening har lavet 170 omlægningstjek ved landmænd Okologi.dk forventer at få 228.000 besøgende Økologisk Landsforening er blevet omtalt i pressen ca. 1100 gange i pressen Okologisk.nu har godt 11 måneder efter lanceringen haft flere end 173.000 besøgende LINKED IN

FACEBOOK

TWITTER

INSTAGRAM

YOUTUBE