Stephan Andersen og hustruen Jeanette er faldet godt til i Sevilla. De nyder det spanske liv med tapas og masser af udeliv i den andalusiske hovestad.
viklet os meget ved at bo forskellige steder,” fortæller 31-årige Jeanette Krause, der er uddannet rumdesigner. I England boede Stephan Andersen og Jeanette Krause nær London, og samtidig var de unge og kunne nyde livet og få oplevelser. Sådan er det ikke længere, og derfor er der heller ikke samme behov for at få nye bekendtskaber. ”Havde jeg været single og 22 år og havde siddet alene i Sevilla, havde det nok været lidt ensomt. Men jeg har rigeligt at se til med min familie. Og med to børn er det begrænset, hvor meget tid man har til at gå ud med venner eller spille Playstation med holdkammeraterne,” siger Stephan Andersen. ”Nu har jeg været i gamet i lang tid og boet i tre lande, så jeg har vænnet mig til ikke at have vennerne omkring mig og ikke bare kan gøre, hvad jeg vil. Jeanette og jeg taler tit om tiden i England, hvor vi havde mere tid sammen, og så var London en fed by med masser af muligheder. Der tog vi tit i biografen, til musical eller ud at spise. Det er der ikke lige så meget tid til længere.” Jeanette tager læsset derhjemme Med to små børn bliver mere af tiden brugt i hjemmet i Espartinas, lidt uden for Sevilla, og her er rollefordelingen klar. ”Der er ingen tvivl om, at Jeanette tager sig af børnene og ofte sørger for mad. Jeg hjælper til, men jeg må erkende, at det meste ligger på hendes skuldre,” siger Stephan Andersen. Men det er helt i orden med hans hustru, som kender til præmisserne. Pligterne i hjemme skal bare fungere, selvom de ikke altid er enige om hvordan. ”Det er ikke sådan, at der ikke ryger nogle knap så pæne gloser over bordet en gang imellem, men ikke så taget letter,” fortæller Stephan Andersen, der ifølge ham selv heller ikke ville gavne i køkkenet. ”Madlavning er ikke rigtig min stærke side. Det interesserer mig ikke, og det er egentlig heller ikke Jeanettes yndlingsbeskæftigelse. Det er 24 - LA DANESA
mere en sur pligt, der skal overstås, for vi skal jo have noget at spise, og børnene skal have en sund kost. Det hænder da, at jeg laver noget pasta en gang imellem. Men det sker ikke en gang om ugen,” siger Stephan Andersen. Med træning næsten hver dag og udekampe i både Spanien og Europa med sin klub erkender Stephan Andersen, at deres liv foregår på hans præmisser. ”Jo, helt klart. Det afhænger af min situation. Jeg har været så heldig, at Jeanette har fulgt mig i tykt og tyndt. Jeg ved, at hun til tider har været træt af ikke at kunne lave noget selv. Hun har jo også sine drømme og ideer, som hun gerne vil have opfyldt, og det er ikke altid let, når man lever på en andens præmisser.” ”Det er selvfølgelig lidt egoistisk, men jeg sagde til Jeanette, da vi mødte hinanden, at fodbolden var nummer et for mig. Der var der ikke noget, der kunne komme foran. Det er der så nu. Familien kommer selvfølgelig i første række.” Jobbet som fodboldspiller er forbundet med opog nedture og en masse følelser, når man uge efter uge enten vinder eller taber kampene, og de følelser smitter af i hjemmet. ”Jeg kan godt mærke på ham, hvis han taber, men han er blevet meget bedre til det. Da han var ung, var han ikke så god til at styre det, og tog rigtig meget med hjem. Nu deler han det op, så der er fodbold og familie. Han hviler mere i sig selv,” siger Jeanette Krause. Evnen til at dele tingene op er kommet meget naturligt i takt med, at der er kommet børn til verden. Selv mener Stephan Andersen, at han er en god far, der kan skelne mellem fodbold og privatliv, selvom fodbolden ofte kræver, at han er væk hjemmefra. ”Jeg forsøger at være en del af familien, hjælpe til og være en god far. Men jeg er ikke en far, der kommer hjem kl. 16, hjælper med maden og leger med børnene, til de skal i seng. Det er de vant til, ligesom jeg er vant til ikke at være en del af det, der foregår derhjemme,” siger Stephan Andersen.
Nye steder skræmmer ikke Stephan Andersens klub Betis ligger i øjeblikket til nedrykning i den bedste spanske fodboldrække, og rykker klubben ned til sommer, kan det betyde, at familien måske endnu engang skal flytte til et nyt land. Det var der ingen problemer med, før der kom børn. ”Vi tænker da på, hvordan børnene tackler det. Da vi rejste fra Frankrig til Spanien var der ingen store vanskeligheder ved at flytte. Emily er sgu sej på det område, meget udadvendt og en meget glad pige. Men jo ældre hun og Alexander bliver, jo mere skal man overveje det,” siger Stephan Andersen og giver et eksempel på, at det ikke skræmte datteren at flytte sidste gang. ”Da vi skulle flytte fra Frankrig, spurgte jeg hende: ’Kommer du ikke til at savne dine venner?’ ’Jo, far, men jeg får da bare nogle nye’. Så hun er ret sej.” Kaffekrusene er tomme, og det er tid til at sige tak for i dag. Stephan Andersen, Jeanette og lille Alexander skal af sted for at hente Emily i skolen.
Tre ting, du ikke vidste om Stephan Andersen: ”Jeg kan virkelig godt lide at campere. Jeg elsker camping, men det skal ikke være i telt. Vi har en campingvogn i Barcelona, som vi gerne er af sted i tre uger eller en måned hver sommer.” ”Jeg er en udmærket handyman og gør-detselv-type. Jeg kan godt bruge en hammer, boremaskine, vaterpas, hænge ting op og samle møbler.” ”Jeg er design- og kvalitetsbevidst i forhold til hjemmet. Der har jeg lært meget fra min kone. Vi har haft flere diskussioner om indretning derhjemme. Jeg vil gerne være med, men til sidst er det nok Jeanette, der har bukserne på i forhold til det. Men jeg tror godt, at jeg kunne blive en god indretningsarkitekt.”