MINIBIERNE EN DANSK/SKANDINAVISK BØRNEHAVE PÅ SOLKYSTEN Børnehaven Minibierne er en dansk/ skandinavisk børnehave, som ligger i Benalmádena meget tæt på den danske og den norske skole. Børnehaven henvender sig til familier, der bor i Spanien, som ønsker en skandinavisk tilgang til deres børn, men også til de familier der opholder sig i Spanien i kortere eller længere tid grundet eksempelvis orlov eller arbejde. Børnehaven tilbyder 25 pladser og har børn fra 2 år, og op til børnene er skoleparate. Børnehaven har en anerkendende pædagogisk tilgang til barnet og har et særlig fokus på et tæt samarbejde med forældrene omkring barnets trivsel og udvikling. Deres grundlæggende værdier er blandt andet, at det skal være sjovt og lærerigt at gå hos Minibierne, og de tilbyder en institution der har: • • • • • •
Uddannet personale God normering Trygt miljø Økologisk kost Masser af leg og læring Brug af naturen omkring os
E-mail: minibierne@gmail.com Tlf: +45 20 62 88 49 Adresse: Avenida del cosmos 4 Benalmádena, Málaga, Spanien
Kenneth og Vibeke Becker er indehavere af Minibierne, og begge uddannede pædagoger. De bor i Benalmádena sammen med deres to piger på 6 og 12 år. De valgte i 2015 at tage et års orlov i Spanien sammen med deres børn og fik inden rejsen mulighed for at overtage den danske skole i Benalmádena og drev den i det år, de boede i Spanien. Under deres ophold i Spanien fandt de ud af, at der også var et behov for en dansk børnehave, da mange af forældrene, der flytter til Spanien, gerne vil bevare en dansk pædagogisk tilgang til deres børn. Dels grundet den høje faglighed og det danske pædagogiske grundsyn, men også tryghed spiller en stor rolle, når man flytter til et andet land med sine børn. Det hele er nyt og kan være uoverskueligt, især i børneperspektiv, og det er derfor vigtigt at få en god og tryg start på sit nye eventyr. Man er altid velkommen til at kigge forbi hos Minibierne til en snak og en kop kaffe, og ønsker man yderligere information, kan man se mere på www.minibierne.com