Luftsafari over Danmark
- det kan blive én af dine bedste sommerferieoplevelser Udenfor vinduet ser du det blå havs krusninger, mens vandflyet letter. Vandflyet cruiser ud over havet, og senere udfolder landskabet sig med byer og veje. Luftsafarien nydes fra ca. 1.000 meters højde, så du fra fugleperspektiv kan følge selv biler og både på deres vej mod nye mål. Er du i tvivl om, hvor flyet befinder sig, kan du følge ruten på skærmen i cockpittet eller åbne Google Maps på din smartphone. Et andet godt tip er at downloade Flightradar24 inden turen, for her får du information om geografi, flyvehøjde, forventet ankomsttid m.m. Eksotisk sommerferie i Danmark For mange er det lidt eksotisk at rejse med et vandfly. Piloterne har bare tæer, og solen glimter i havet. Samtidig er det en unik oplevelse at prøve at lette og lande fra vand. Nordic Seaplanes har allerede planlagt en lang række muligheder for at booke en sommeroplevelse ombord på vandflyet: • Ruteflyvning mellem Aarhus – København • Flyvning mellem København – Skagen • Ø-hop med Ø-kort • Flyvende vinsmagning • Flyvende ginsmagning • Sightseeing over udvalgte byer og områder • Sæsonnyheder: Søhøjlandet, Kronborg og Lillebælt med sin udsigt over både den gamle og nye Lillebæltsbro. 10
Vi elsker udfordringer Kom bare med jeres ønsker, mulighederne er næsten uendelige, men lad os give nogle eksempler, der sikkert kan sætte fantasien i gang: • Strandbryllup – brudeparret og den nærmeste familie ankommer med vandflyet, og på stranden står gæsterne og præsten og venter på jeres ”JA”. • Den runde fødselsdag – 40, 50, 60, 70 år skal fejres, så inviter de nærmeste venner, og flyve dem med på en kulinarisk oplevelse til et kystnært spisested. • Bryllupsdagen – champagne og roser i flyet, et kys og luftcruising over kirken, som I blev viet i. • Firmaudflugten – vi kan flyve jer til en kyst eller til en ø, og vi kan sørge for picnickurven, som er fyldt med lækkerier. • Venneturen – fordi et godt venskab betyder alt, hop ombord og markér venskabet med en tur over byen, som I gjorde usikker som unge. Anledningen bestemmer I selv, men faktisk behøver der ikke at være nogen anledning til en spændende tur. Idéerne kan kombineres, og prisen er meget afhængig af, hvor vi skal flyve fra og til. Vi sørger gerne for en picnickurv og forfriskninger, men I er også velkomne til selv at tage det hele med. Det er billigst at lette fra Aarhus, da vi har base der, men vi kan sagtens samle jer op et andet sted.