
10 minute read
Classic Race Aarhus
”Det var lidt som at stå klar med juleanden, og så melder familien afbud”
Siden 2010 har Classic Race Aarhus hvert forår indtaget landets andenstørste by. Med lyden af brølende motorer og duften af brændte dæk. Men i år måtte arrangørerne bag Nordeuropas største racefestival bøje sig for coronakrisen og aflyse den aarhusianske folkefest. 45MIN har talt med løbets direktør, der for længst er begyndt at glæde sig til næste år.
Advertisement
Af Marcus Aggersbjerg
Det var en begejstret Poul Dalsgaard, der sidste sommer sagde ja til at blive direktør for Classic Race Aarhus. Den 58-årige erhvervsmand fra Risskov havde flere gange været tilskuer til det aarhusianske motorløb, og han elskede lyden fra de brølende biler, når kørerne satte speederen i bund ud ad Strandvejen. Men han havde også tænkt på, at man kunne gøre arrangement endnu bedre. At Nordeuropas største racefestival ikke kun skulle henvende sig til rendyrkede bilentusiaster. Det burde være en folkefest for alle.
”Jeg havde en masse tanker om, hvad man kunne gøre anderledes, så da jeg blev spurgt, om jeg var interesseret i at blive direktør, var jeg ikke i tvivl,” siger Poul Dalsgaard. Efteråret gik med at smide idéer på bordet, rydde de dårlige af vejen og brygge videre på de gode. Det tegnede lovende, og da Poul Dalsgaard mødte ind på sit kontor efter nytår, var han opløftet. De kommende uger gik med at lukke de sidste aftaler, og selvom der allerede i februar begyndte at være styr på årets løb, besluttede direktøren sig for at melde afbud til den skitur,
han og en flok gode venner havde været på hvert år i uge 10 siden 1995. ”Jeg følte, at jeg ikke kunne tillade mig at forlade teamet. Det var trods alt min første sæson som direktør, så jeg lod vennerne tage afsted til Østrig uden mig, og det viste sig at være mit held, for alle vendte tilbage - smittede med corona,” fortæller Poul Dalsgaard.
Med corona som blind passager
Pludselig gik corona fra at være en ukendt virus fra et fjernt kinesisk kødmarked til at være en del af en verdensomspændende epidemi. Kort efter gik Mette Frederiksen på nationalt tv og opfordrede arrangører af alt fra koncerter og musicals over standup-shows og operaforestillinger til krimimesser og hestestævner til at aflyse deres arrangementer. Nogle fulgte hendes opfordring, andre nøjedes med at skære i antallet af gæster, så man nåede ned under den grænse på 1.000 publikummer, som statsministeren havde udpeget som problematisk. Og så var der dem, som bare trak på skulderen og kørte videre efter den oprindelige plan. Ingen nævnt, ingen glemt. ”På det tidspunkt var det stadig ikke gået op for ret mange, hvor alvorlig corona er. Selv om mine venner var vendt syge hjem fra deres skitur, tænkte jeg, at der var god tid. Classic Race Aarhus skulle jo først afholdes et par måneder senere, og til den tid var epidemien sikkert drevet over, sagde vi til hinanden i sekretariatet.” aktivitet. Væk med parmiddage, børnefødselsdage, kaffehygge og fodbold i parken. Al kontakt kunne potentielt være livstruende, lød det mellem linjerne, og fordi mange danskere på det tidspunkt stadig kæmpede med at begribe alvoren i situationen, lagde statsministeren en begrænsning på 10 personer ned over alle offentlige arrangementer. ”Jeg kan huske, at jeg tænkte: Det her er alvorligt. Hvad gør vi nu?” Det er det, vi skal tale om. Hvad gør man som arrangør af et stort offentligt arrangement, når en epidemi løber løbsk? Hvad gør man, når en virus på få uger sender store dele af verden til tælling og efterlader millioner af mennesker i en sær blanding af chok, afmagt og fremtidsfrygt. ”Det plejer at være fjerne lande, der blev skubbe arrangementet til næste år. I første omgang håbede vi på den første løsning. Da det så viste sig, at være umuligt, fandt vi to weekender i september, hvor det kunne lade sig gøre, men så begyndte de første afbud at tikke ind - både fra kunder og fra de frivillige, der hvert år hjælper os.” Afbuddene fortsatte, coronakrisen udviklede sig, og til sidst var der ingen vej udenom. Den aarhusianske racefestival måtte aflyses, og den 24. marts udsendte Poul Dalsgaard og hans team en pressemeddelelse, som fortalte, at der ikke blev noget Classic Race Aarhus i 2020. ”Det var en voldsom beslutning at træffe, og jeg havde det lidt ligesom juleaften, hvor man har ordnet alle sine gavekøb, træet er pyntet, anden er i ovnen, bordet er dækket, og så melder familien afbud.”


Hvad gør vi nu?
Men corona forsvandt ikke. Tværtimod. I dagene efter det første pressemøde steg antallet af smittede, og ugen efter var Mette Frederiksen tilbage på skærmen. Denne gang bad hun danskerne om at lukke ned for al unødvendig social
ramt af farlige sygdomme, men nu var vi pludselig også ramt herhjemme. Det hele var meget mærkeligt,” siger Poul Dalsgaard.
Vi kom aldrig ud af pitten
På det tidspunkt var både befolkning og politikere så småt begyndt at snakke om, hvordan forårets og sommerens festivaler, messer, koncerter og andre store arrangementer ville blive påvirket af epidemien. Det var de også hos Classic Race Aarhus. ”Vi indkaldte til hastemøde i bestyrelsen, hvor vi opererede med tre scenarier: Det første var at krydse fingre og håbe, at vi kunne gennemføre som planlagt. Det andet var at flytte vores festival til september. Det tredje var at glemme 2020 og På det tidspunkt var der endnu ikke kommet hjælpepakker på bordet, så Classic Race Aarhus stod til at få en økonomisk øretæve af de helt store. ”Vi havde udgifter til husleje og lønninger til ansatte i sekretariatet men ingen udsigt til at få penge i kassen. Vi havde kunder og samarbejdspartnere, som havde store beløb i klemme hos os. Vi havde indgået kontrakter med underleverandører, som vi havde forpligtet os til at betale. Firmaer, der skulle levere alt fra hegn og toiletter over armbånd og pokaler til poloshirts og jakker til vores mange frivillige. Men vi havde ikke pengene. De var væk. Vi bruger jo løbende vores midler til drift. Vi har tre dage hvert år, hvor vi skal tjene alle vores penge, og når de tre dage forsvinder, kommer der ingenting i kassen.” Det er ikke rart at skulle aflevere den slags beskeder, fortæller Poul Dalsgaard. Mange af dem, Classic Race Aarhus
skyldte penge, var trofaste leverandører, der ligesom det aarhusianske motorløb var kommet i klemme under coronakrisen.
Fra krise til håb
Heldigvis kom hjælpepakkerne, som forhåbentlig gør det muligt for Classic Race Aarhus at betale de fleste af deres regninger, og som et ekstra drys af lettelse meddelte Salling Fondene i april, at de ville støtte det aarhusianske kulturliv med en hjælpepakke, der sammen med Aarhus Kommunes støtte, kom op på 75 mio. kroner. ”Det er en enestående håndsrækning, og vi er dybt taknemmelige. Men det ændrer ikke ved, at jeg aldrig i min lange karriere som leder har stået i en så alvorlig krise som denne her. Normalt kan man selv gøre noget for at løsne op på udfordringerne, men under coronakrisen er man langt hen ad vejen overladt til naturens luner og politikernes beslutninger. Det har været nogle lange måneder i det røde felt, så jeg har gået rigtig mange ture med mine hunde langs stranden for at få frisk luft til hovedet,” siger Poul Dalsgaard.
”Vi glæder os til 2021”
I begyndelsen af maj tog den 58-årige direktør og hans hold bag Nordeuropas største racefestival hul på arbejdet med 2021, og meget ser allerede ud til at falde på plads. ”Langt de fleste af vores kunder har meldt ud, at de er klar til at være med igen næste år. Det samme gælder for vores samarbejdspartnere. Kørerne er også klar, og det samme gælder for de knap 1.000 frivillige, som hvert år hjælper os. Uden dem, intet arrangement. Så når folk spørger mig, om jeg er fortrøstningsfuld, svarer jeg et stort og rungende ’ja’. Jeg tror, vi kommer til at lave en forrygende årgang af Classic Race Aarhus til næste år.” Men hvad er det for en racefestival, de 40.000 publikummer kommer til at opleve:

”Jeg har savnet, at racefestivalen er en folkefest. Mange mennesker har troet, at Classic Race Aarhus kun var en begivenhed for hardcore bilentusiaster. Sådan skal det ikke være.” Af samme grund satser Poul Dalsgaard og hans team på at rejse to store telte, som skal være samlingspunkt for alle gæster, så det ikke kun bliver folk med VIP-armbånd og særligt inviterede, der har steder at mødes
”Det skal være sådan, at folk kan tage familie, naboer og venner med og sætte sig ind i et stort fællestelt med en god stemning. Her vil være intimkoncerter, champagnebar, street food og talks med store racerkørere og andre spændende personligheder. Det skal være ligesom på en festival som Smukfest, hvor det ikke kun er musikken, man kommer efter. Det er festen, der lokker. Vi vil lave et arrangement, der strækker sig ud over bilerne.
Mere sjov for børn
Der bliver også meget mere for børnene, der bl.a. får et børnemotionsløb ført an af legendariske Tom Kristensen, en Fætter BR Skattejagt i Mindeparken og et kæm

pestort Lego-område. Overskuddet går jo til børns trafiksikkerhed, og børnenes deltagelse ligger mig meget på sinde”. Poul Dalsgaard håber at se alle de mennesker, der ellers ville være troppet op i
LEGO og Classic Race Aarhus havde indgået et spændende samarbejde, som heldigvis fortsætter i 2021. Poul Dalsgaard, Classic Race Aarhus sammen med Philip Bay Thøgersen og Mikkel Hofmann Larsen fra LEGO. I baggrunden en Porsche 911 bygget i LEGO, som kommer til Classic Race Aarhus næste år.
år. Men ligesom resten af Danmark er han spændt på, hvad coronakrisen kommer til at betyde for vores sociale adfærd fremover. ”Det ved vi nok først for alvor om et par år. Men jeg frygter, at folk bliver bange for at gå i biografen, dukke op til fest, spise på restaurant, overvære en koncert, drage på festival og stå tæt i bussen. Jeg håber selvfølgelig ikke, det bliver sådan, og jeg siger det ikke, fordi jeg har et arrangement, som har brug for et stort publikum. Hele tanken om, at vi fremover totalt ændrer adfærd, er næsten ikke til at bære, synes jeg. Vi må minde os selv og hinanden om, at vi skal huske at leve, når coronakrisen engang er slut.”

Hvad er meningen?
Classic Race Aarhus er Nordeuropas største racefestival. Arrangementet strækker sig over tre dage – fra fredag til søndag –og det køres i og omkring Mindeparken i Aarhus. Den aarhusianske racefestival blev lanceret i 2010 og er siden blevet afviklet en gang om året. Hvert år deltager omkring 300 racerbiler, og flere end 40.000 gæster løser billet til arrangementet. Al overskud fra arrangementet går til at forbedre børns trafiksikkerhed. Næste års udgave af Classic Race Aarhus kommer til at løbe af stabelen fra den 28.-30. maj 2021.
For us, Nordic Seaplanes is a welcome shortcut to our production facilities in Copenhagen and our colleagues in offices around the world
Pharma Medico Group is founded on a strong Scandinavian tradition and is based on solid clinical and scientific documentation For over 30 years we have developed our targeted novel disease-modifying originator therapies and molecules based on established pathologies. Today, our therapies are leaders in their respective clinical categories.
www.pharmamedico.com
MEXICO CITY · NEW YORK CITY · SÃO PAULO · CURITIBA · STAFFORDSHIRE · LONDON · AARHUS · JOHANNESBURG · MOSCOW · DUBAI · BANGKOK · HONG KONG · SHANGHAI · SEOUL SYDNEY · TOKYO · MUMBAI · WELLINGTON · LAGOS · CAIRO · LISBON · DUBLIN · JAKARTA · RIYADH · KUWAIT CITY · QATAR · BAHRAIN · ATHEN · REYKJAVÍK · TEHRAN · WARSAWA