ikke rigtig fornyet os. Det gør vi nu, bl.a. med lanceringen af tre nye småkagetyper i en meget anderledes indpakning. Det sker til foråret, hvor vi specielt henvender os til yngre mennesker. Bliver småkagerne en succes, vil vi kunne beholde en del af de medarbejdere, som ellers bliver fyret. Vi vil hellere have en fast stab af medarbejdere på eksempelvis mellem 75 og 80 end så store udsving, siger han.
Komme med forslag Medarbejderne er aktivt med i denne proces. De kan komme med forslag til alt fra f.eks. nye arbejdsgange til nye produkter. Hertil kommer, at Tylstrup Kager og Støvring Bolcher i øjeblikket arbejder på at blive certificeret. Det kræver mange kunder på de nye markeder, man er ved at erobre. I dag eksporteres omkring 25 procent til de nordiske lande og Tyskland. I højsæsonen fra oktober til jul produceres der mellem 16 og 17 tons småkager i døgnet. Men man kunne sælge omkring 20 tons. – Derfor skal produktionen effektiviseres, så en bagelinje i stedet for at køre 1.500 kilo kører 2.000 kilo, siger Hans Peter Skjødt. De største sællerter er pebernødder og jødekager. Herefter kommer brunkagerne og vaniljekranse. – Vi hverken kan eller vil konkurrere med discountsmåkager. Vi vil kun producere småkager af høj kvalitet og bruger således smør i vores deje. I vores brunkager bruger vi eksempelvis smør og mandler og ikke jordnøddeflager. Det er fordyrende, men kunderne er villige til at betale ekstra for en god vare. Til julen skal der ikke spares. Omvendt betyder det også, at holdbarheden nedsættes. Det er dog ikke noget problem. Lagrene tømmes lige så hurtigt, som de fyldes.
Hellere én god – Og hellere én god småkage frem for to dårlige, siger den faglærte bager Morten, der er meget glad for at arbejde hos Tylstrup Kager og Støvring Bolcher. Han fik jobbet, da han efter endt læretid havde været uden arbejde i nogle uger. Da han begejstret fortalte sin kæreste Anne Mette, der er butiksuddannet, om sit nye arbejde, søgte hun også arbejde på virksomheden – og fik det.
Selv om Anne Mette og Morten arbejder med småkager hver dag, så afskærer det dem ikke fra selv at bage hjemme. Men det bliver ikke til så meget. De gør det mest for hyggens skyld sammen med familien. Man har beholdt den afdeling, der kaldes det gamle bageri, hvor småkagerne bages på plader. Det er også her, man tager sig af specialprodukterne, for eksempel de økologiske småkager.
Svend Aage bliver – Konkurrencen er hård, så vi må hele tiden være på forkant med udviklingen. Vi skal altid være nogle skridt foran konkurrenterne. Mange af medarbejderne har været på virksomheden i flere år. Det gælder bl.a. Svend Aage Hansen, 61, der var ansat i fagforbundet SiD i næsten 25 år og bl.a. var afdelingsformand. Han er uddannet kok, men sadlede om og tog uddannelsen som tømrer, inden han kom inden for fagbevægelsen. – Jeg kunne være gået på efterløn, men fortsætter i alle tilfælde, til jeg bliver 63. Den økonomiske gulerod, som bl.a. Fødevareforbundet NNF har været med til at gennemtrumfe med at udskyde til efterløn, er virkelig god for os, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet. Det er jo her, jeg har mit liv. Mine venner og gode kolleger, siger Svend Aage Hansen.
De små kammerjunkere Et af sidste sæsons nye tiltag var de små kammerjunkere. Ideen fik Hans Peter Skjødt, da han så, hvordan hans søn havde problemer med at knuse kammerjunkere af almindelig størrelse i sin koldskål. – Så lancerede vi mini-kammerjunkerne, og de blev med det samme en stor succes.
Vejrets indflydelse Vejret har stor indflydelse på salget af julesmåkager. – Har vi en våd og kold oktober, som går over i frost og sne, så er det godt for salget af småkager. Danskerne elsker at hygge sig inden døre, og det gør de gerne med småkager på bordet. Vi kan mærke på salget, når vejret er godt, og det er et varmt efterår og lun vinter. Så falder salget. Der er ikke nogen egentlig sæson for bolsjer, selv om man sælger flest om sommeren. – Det daler i julemåneden. Så vil folk hellere have konfekt, siger Hans Peter Skjødt.
substans // 06 // 2010
35