Elevmagasinet no. 42 by Nørre Nissum Efterskole

ELEVMAGASINET

REJSE-

No. 42 - april 2023

BERETNINGER

ELEV BLOGS

8 UDSYN OG INDSIGT S. 6

FORSKELLIGHED STYRKER

op og kunne se, der var indgraveret nogle navne. Jeg opdagede endnu en klap, og den skulle jeg bruge en kniv til at få lirket op. Indeni viste sig selve urværket. Forskellige små tandhjul i forskellige størrelser og materialer kom frem. Det var et utroligt smukt syn. Jeg havde lige trukket uret op, og nu kørte de små tandhjul frem og tilbage imellem hinanden. Hvert enkelt tandhjul, små som store og uanset det materiale, de var lavet af, havde en funktion i det her lommeur for at kunne vise tiden for min oldefar. Ikke et eneste af de små tandhjul kunne undværes i den komplekse verden, urværket bestod af. Ikke et! De var hver især afhængige af hinanden for at kunne vise tiden korrekt.

Min oldefar blev meget gammel. Jeg husker ham tydeligt sidde med cigaren i stolen, som vendte ud mod haven og fuglenes foderbræt. Han havde en gave til mig. Jeg var den ældste af hans oldebørn, og derfor skulle jeg have hans lommeur. Jeg blev pavestolt og fik det her gamle sølvur med hjem. Et ur, jeg studerede indgående, og som var præget af tidens tand. Den ene viser var knækket, og glasset var revnet, så der forestod en mindre reparation. På toppen var en lille sølvknap, som jeg drejede rundt, og indeni kunne jeg høre tandhjulene begynde at snurre rundt. Så selvom det så lidt medtaget ud, gik det perfekt. Jeg rodede lidt mere rundt med uret, nysgerrig på hvad der gemte sig på bagsiden. Jeg fik lirket bagsiden

Sådan er det også med fællesskaber. Forskellighed styrker! Hver enkelt har en funktion, en styrke, en egenskab. Alle kommer med hver deres kvalitet. Det er det, der får dette års og de næste års ”urværk” til at gå og gå godt!

2 FORSTANDEREN | Brian Hoff Larsen

Af Brian Hoff Larsen

UDSYN OG INDSIGT

Jeg sidder i skolens spisesal og kigger ud. Kigger ud mod nord - på Nissum Bredning med Thy i baggrunden. Solen skinner, og det er stille vejr i dag, så vandet tager sig indbydende ud. Kigger ud mod syd – ud over Nissum Park, Nørre Nissum by og længere ud i horisonten mod Gudum. Selv i dårligt vejr er udsigten fantastisk - men det er nu også dejligt at sidde indenfor og kigge ud.

Jeg tænker på, hvad der gennem tiderne har dannet os som folk – landbrug, søfart, handel og ikke mindst uddannelse og udsyn. Det er vigtigt at kigge ud og være nysgerrig på det, der sker omkring os. Ikke blot i nærmiljøet, men også i det omkringliggende samfund, og derfor har skolens elever her i foråret været på Aftryksture til Århus, København, Palæstina og Tyskland/Østrig. Der har været et tæt program på alle turene, og de unge er blevet udfordret på personlige grænser, sprog, rejseformer, fysik, holdninger og samfundskendskab. Der er sat ansigt på nogle af de problemer, vi som samfund står med i dag omkring social ulighed, konflikter i Mellemøsten og klimaudfordringer.

Udsynet har skabt indsigt for eleverne og er en del af den dannelsesproces, vi gerne vil stå for på skolen – bygget på skolens værdigrundlag og med engagerede lærere på skolen.

Tilbage i spisesalen sidder jeg og tænker på,hvor mange elever, der har været igennem dette lokale på Nørre Nissum Efterskole gennem 135 år – har kigget på udsigten både mod nord og mod syd og er taget fra skolen med udsyn og indsigt for efterfølgende at være med-skabere af det samfund, vi alle er en del af.

Godt forår til jer alle!

FORMANDENS KLUMME

Af Torkild Kildsgaard Larsen

FÆLLESSKAB

Af Jakob Riisberg Nielsen, 10.d

Efterhånden begyndte jeg at forstå, at man nødvendigvis ikke behøvede at være god til at danse eller springe. Bare man gjorde sit bedste sammen, og så delte man ovenikøbet en masse oplevelser med de ca. 160 andre elever.

Vi startede med at lære serierne en efter en, og indimellem blev der rettet og optimeret en lille smule på serierne. Da opvisningerne nærmede sig, kørte vi de forskellige serier igennem samlet, så det blev til en hel opvisning. Efter de første opvisninger blev der finpudset på serierne i større og mindre grad. Alt sammen for at gøre opvisningen så god som mulig.

Jeg har ikke rigtig nogle erfaringer inden for gymnastik, men eftersom vi har en del opvisninger på vores efterskole og vi plejer at være rigtig gode til det, så var jeg klar til at prøve nogle nye udfordringer.

Jeg var en smule bange for det i starten. Det var noget helt nyt, og noget som var en smule grænseoverskridende for mig. Men efter de første par gange var overstået, fandt jeg ud af, at det var ret simpelt og overskueligt. Man skulle bare gøre sit bedste.

Opvisningerne skaber et fedt og unikt fællesskab, grundet de forskellige ture man kommer på. Det er en fed følelse, at man som en hel efterskole føler at man er sammen om noget så fedt. Det er helt unikt og noget, som alle burde opleve.

Forskellige elever blogger skiftevis gennem hele

året om, hvad der fylder i deres efterskoleliv.

8 ELEVBLOG

FEDT OG UNIKT

ALLE ER AFHÆNGIGE AF HINANDEN

Af Ingrid Kandborg Gade, 9.b

første trin i startserien, til at vi nu skal på gulvet i Boxen. Selvom det af og til har føltes en smule håbløst, og tanken om at vi nogensinde kommer i mål til tider har føltes fjern, er det skønt endeligt at være i mål. Når vi alle er på gulvet og er fuldt koncentrerede, så mærkes efterskolesammenholdet i stor stil, da alle er afhængige af hinanden, og vi i fællesskab skaber en god stemning og ikke mindst en fed opvisning.

Vi har siden efteråret haft gymnastik på skemaet, og vi er langt om længe nået i mål med en færdig opvisning.

Inden vi startede med at lave opvisning, gjorde jeg mig mange forestillinger omkring, hvordan det ville være at lave gymnastikopvisning så mange sammen, og hvordan det kunne lade sig gøre at huske så mange serier på én gang. At nå hertil har krævet fokus, tålmodighed og rigtig mange fællesgymnastik-træninger.

Jeg har danset i en del år, før jeg startede på Nissum, og har altid syntes, at dans og gymnastik er utroligt sjovt, derfor har jeg selvfølgelig også glædet mig rigtig meget til at være en del af NNE´s gymnastikopvisning. Det har været en spændende proces at være en del af, og jeg synes, tiden er gået utroligt hurtigt, fra vi lærte de

ELEVBLOG

TIL PALÆSTINA/ISRAEL

Vi fik en af dagene en opgave, som gik ud på at gå rundt i den gamle by i Jerusalem, hvor vi skulle se, hvad de lokale lavede til daglig. Mig og tre andre gik lidt rundt på nogle sidegader, hvor vi tilfældigvis mødte en ældre dame. Min veninde spurgte hende ind til noget om husstande, hvor damen svarede, at hun boede alene i huset, som var gået i arv i generationer. Vi spurgte hende, om vi måtte se huset, og uden at tænke meget over det, sagde hun ja. Hun havde et stort hus, men i gamle dage var et rum bosted for en familie på 10. Huset havde også meget historie, da det havde været i 7 generationer i hendes familie. Vi fik et glas hjemmelavet lemonade, mens vi hørte historier om huset, byen og hendes familie. Hun boede ikke mere end en gade væk fra det travle marked. Det der med at møde en lokal og høre hendes helt egen historie var noget af det mest spændende. Det var ikke et planlagt oplæg og derfor mere personligt. At leve med en konflikt, som er meget kompliceret, betyder ikke, at folk ikke har en normal dagligdag. Selvfølgelig er den forskellig fra by til

by, men på en eller anden måde får de det til at køre rundt. De fleste af os troede, at vi ville møde voldsomme aktiviteter, men det blev ikke så meget, som vi troede. Man kunne godt se, at der var konflikt, og man kunne også godt se, hvem der var stormagten. Alt det vi lavede på turen, havde en stor indflydelse på os alle, og jeg tror ikke, jeg kan nævne kun en ting, jeg vil tage med derfra.

10 MED

GLOBALE

PÅ TUR

REJSEBERETNINGER - GLOBAL

Af Alberte Kildsgaard Larsen, 10.a

GØR EN FORSKEL

Da vi i Change har om frivillighed og om at gøre en forskel, har vi på vores tur til Aarhus været ude og høre om forskellige frivillige organisationer og om, hvad de beskæftiger sig med. Vi har set det fra begges perspektiv, både dem der hjælper, og dem der bliver hjulpet. Noget af det, der gjorde størst indtryk, var, da vi var på Poverty-walk, hvor vi gik med en tidligere hjemløs, som fortalte om sin vilde fortid som hjemløs. Sager der samler

gjorde også et stort indtryk på os. En af sagerne er Tours on Wheels, som er startet af Ulla, som viste, hvordan det er at være i hendes verden, placeret i en kørestol. Frivillighed er fremtiden, og det har vi taget til os efter alle oplæg og aktiviteter, der har givet os et indblik i samfundet helt lokalt. Vi tror, at vi alle sidder med en følelse af, at frivillighed er vigtigere, end man tror. Frivillighed skal man ikke gøre for nogen, men MED nogen.

REJSEBERETNINGER - CHANGE

Cecilie Pihlmann Nielsen, 10.e, Laura Malou Skytte Pedersen,

KLIMA PÅ INTERRAIL

Turen var generelt fantastisk og gjorde et stort indtryk på mig, i forhold til hvordan man egentligt rejste med tog, og i bund og grund hvor ”nemt” det var. Jeg synes, det var mega fedt at opleve det her med at rejse med tog, og nå at se en masse forskelligt på forholdsvis kort tid. Jeg kan kun forstille mig at tage på Interrail med mine kammerater i fremtiden.

Dagbog fra dag 3 på interrail (fra facebooksiden)

Kære dagbog. Vi vågnede et sted på skinnerne i Sydtyskland i morges og fik morgenmad på sengen i nattoget. Nogle har sovet dejligt, og nogle har ikke sovet vildt lækkert i nattoget. Under alle omstændigheder var det skønt at træde ud på perronen i 18 graders varme i Innsbruck. Vi sang for Jakob og gik mod vores hostel, der ligger ret langt oppe af bjergsiden. Der lagde vi vores rygsække og gik tilbage mod byen, hvor vi fandt frokost og tog kabelbanen op i sneen på Top of Innsbruck. Udsigten var helt vanvittig, og det var kun fire, der nåede HELT op på toppen. På vej ned tog vi i Alpenzoo og så bisoner, ulve, bjerggeder og gribbe så store som labradorer, og dem kunne man bare gå inde hos. Efter årets første is gik vi hjem til vores hostel, hvor der blev serveret gullasch og apfel strudel. Aftenen er gået med godnatsange og massage på værelse 17 og spil i fællesrummet. Godnat fra alperne.

Dagbog fra sidste dag på interrail (fra facebooksiden)

Vi har snart rejst i 24 timer. Nattog nr. 2 på rejsen var langt mere komfortabelt, og det skyldes, at vi havde prøvet det før! Vi havde regnet med en nem tur

med kun ét stop mellem Hamborg og Struer, men en ulykke sendte os ud på et kæmpe eventyr med tre ekstra tog og fire timers forsinkelse. Typisk! Vi endte med at sidde på gulvet og hver for sig på noget af turen, men det hele endte godt i Fredericia, da hovedparten af os steg på det sidste tog mod Struer, for på perronen stod den lokale pizzamand med durum til 22!

Vi nåede at sige ordentligt farvel i Hamborg med fælles refleksion over, hvad vi har lært på syv dage rundt i Nord- og Centraleuropa. Vi er enige om, at det er nemmere at rejse med tog, end man skulle tro, og at verden og andre mennesker ikke er så slemme. Vi er også enige om, at man skal pakke så let som muligt, og at man ikke skal rejse i nye sko.

Klimaholdets sidste rejsedag er ved at være slut, og vi har haft en helt fantastisk tur med mange uventede hændelser og gode oplevelser.

14 REJSEBERETNINGER - KLIMA

Af Albert Rahbek Toftlund, 10.b

ET SUG I MAVEN MED MOVE I KBH

Jeg har været på tur med Move i København. Vi var 47 elever, som boede på Rysensteen. Vi har oplevet og set mange ting i København. Vi har set Christiania og gået rundt i byen med en hjemløs fra Gadens stemmer, som fortalte om hendes liv og hvordan det er at være hjemløs i København. Vi har også prøvet disc-golf, parkour, aktiviteter på konditaget og meget mere. For mig var rappelling den oplevelse, der satte det største præg på mig. Vi kom ind i en kæmpe hal med 35 meter til loftet. Først skulle vi prøve en teambuildingøvelse, hvor vi skulle prøve at kravle op ad nogle bjælker og hjælpe hinanden med at komme op. Det var en superfed oplevelse at

prøve at komme lidt op i højden og at samarbejde. Efter det skulle vi så helt op til taget og hen til der, hvor man kunne rappelle 35 meter ned. Det tog lidt lang tid for os at komme ned, for man blev lidt bange, når man stod på toppen og kiggede ned. Der var mange, der gennemførte at rappelle ned, og jeg klarede det også selv. Det var virkelig fedt, at man bare kunne springe ud fra væggen uden at falde ned på jorden, og det gav et lille sug i maven, hver gang man sparkede fra. Da vi havde rappellet, fik vi en gasmaske på, som man ikke kunne se igennem, og med den på skulle vi kravle igennem en bane, hvor der var helt mørkt. Alt i alt en stor oplevelse, hvor jeg fik skubbet til nogle grænser.

REJSEBERETNINGER - MOVE

Af Rasmus Kirk Jørgensen, 10.a

AT VÆRE DER, HVOR DET RIGTIG ER SKET, GØR DET MERE VIRKELIGT

Af Anne Sofie Kjær Pedersen, 9.a

Jeg var sammen med de andre 9.-klasser en tur til Berlin. En rigtig fed rejse med masser af oplevelser. Berlin er en rigtig spændende by, og lærerne havde lavet et rigtig godt program.

Et af de steder, vi besøgte, som gjorde mest indtryk på mig, var vores besøg i et Stasi-fængsel. Vi havde en rigtig god guide, som kunne en masse historier, som gjorde det virkelig spændende, og man fornemmede virkelig, hvordan det havde været at være indsat i fængslet.

Vi var også på besøg i en koncentrationslejr, Sachsenhausen, og her hørte vi om livet som fange. Historierne og det at være der, hvor det rigtig er sket, gjorde ligesom det hele mere virkeligt og voldsomt. At man har behandlet andre mennesker sådan. Koncentrationslejren blev også brugt til at teste forskellige ting, som hvilket

løbeunderlag var bedst, og det var fangerne, der blev brugt som forsøgspersoner.

Vi kørte i U-bahn, vi så Olympiastadion, vi shoppede, vi grænsehandlede, vi var på besøg i en dansk kirke og meget mere. Det var en minderig og oplevelsesrig tur og ikke mindst socialt, da du lærer dine klassekammerater at kende på en anden måde end i hverdagen på NNE.

Berlin er en fed by, og turen gjorde for mig 2. verdenskrig, tiden efter det og murens fald mere virkeligt. Jeg kunne helt sikkert godt tage tilbage til Berlin en gang.

18 REJSEBERETNINGER - BERLIN

FÆLLESSANG, FOLKEDANS OG GLÆDELIG PÅSKE

Af Signe Refshauge Kjær

Hold håbet op.

Stjernen viser vej.

Hold håbet op.

Mørket skjuler sig.

Hold håbet op.

Hold det foran mig.

På Nørre Nissum Efterskole synger vi sammen hver dag, og én gang om ugen har vi en hel time i selskab med alle de gode fællessange. Der er helt sikkert nogle favoritter blandt eleverne, og også blandt personalet. I år er det vistnok tæt løb mellem ”Hold håbet op”, ”Ordskaber” og ”Puff” som de sange, der er blevet sunget mest indtil videre. (Førstnævnte er godt nok en adventssang, men den holder altså bare.)

Til jul og påske er sangtimerne helt særlige. Hvert år inviterer vi en gæst til at komme og synge med elever, forældre og personale.

I år havde vi besøg af Marianne Søgaard, der til daglig er højskolelærer på Silkeborg Højskole, og så har hun hele syv melodier og én tekst med i Højskolesangbogens 19. udgave.

Det blev en time med en skøn blanding af kendte, ukendte og nye fællessange krydret med fortællinger om tilblivelsen af sangene, og så var der også en overraskelse til os.

Det er fantastisk at høre historierne, der knytter sig til de forskellige sange, og så ovenikøbet fra hende, der har skrevet dem. Vidste I, at ”Dommen er faldet, ingen appel” er skrevet, fordi Marianne skulle stå for en række morgensamlinger på højskolen med temaet ’Klimaet og mig’? Hun så et behov og satte sig ved klaveret, og det kom der

den fine grønne salme ud af.

Der er en hel del af de nye sange i Højskolesangbogen, vi kan relatere til som moderne mennesker. Marianne Søgaard har for eksempel lavet melodien til en moderne folkevise om en ung kvinde fra Vestegnen, der er på socialhjælp, men som bliver forelsket i en mand og får taget ydelsen fra sig igen.

Omkvædet lyder sådan her:

”Hey, kom an, de dansed’ som en drøm. De ku’ ikke klar’ at træde velfærdsdødedansen”, Det fik vi cirka otte chancer for at lære, imens vi gik i armkrog med hinanden i en kæmpestor cirkel og sang den tragiske kvad til Mariannes trommerytme.

Men det kan nu også noget at synge de gamle, vi har sunget mange gange, og som er blevet sunget igennem generationer. Især i højtiden.

Fællessangen har en helt særlig evne til at binde os sammen. Vi tager dem med os i rygsækken, når vi tager på rejser sammen. Måske får sangene endda lov at leve videre i hjerterne på vores elever, når de forlader skolen.

20 SANGTIME

- Marianne Søgaard

”Den, der synger, er aldrig alene,”

komponist

Erik Sommer

FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

Af Mette Nygaard Hinge

Skal du mødes med dine gamle efterskolevenner?

Lørdag den 22. april er der elevstævne og repræsentantskabsmøde på Nørre Nissum Efterskole. For mere info, tjek www.nissum.dk og Facebook.

En smuk men kold lørdag sidst i februar fik Jeppe Saugmandsgård Lisbjerg besøg af sin bedstefar, Anthon Saugmandsgård, på Nørre Nissum Efterskole. Jeppe er elev på Efterskolen på andet år. Bedstefar Anthon har en ”bette hilsen med” som han siger, og lidt snolder og hjemmebag siger ingen efterskoleelever nej til. Jeppe og Anthon har flere ting til fælles. De har blandt andet begge været elev på Nørre Nissum Efterskole – bare med 70 års mellemrum. Fra december 1952 til april 1953 boede Anthon sammen med to andre drenge på værelset Falsterbo, og helt tilfældigt har Jeppe også boet på dette værelse.

De to er enige om, at tiden på Nørre Nissum Efterskole har sat store aftryk. Anthon har de sidste 70 år talt sammen med værelseskammeraten hver 14 dag. Jeppe håber, at det billede vil gentage sig for ham og nogle af de gode venner, han har fået på NNE.

ELEVSTÆVNE

Hvad ville du sige til at spise aftensmad om morgenen? Eller blive bedt om at tage mobil, snacks og sodavand med og få det låst inde igen? Eller tage på gyserløb kl. 02:00 om natten?

24 ukendte udfordringer i tilfældig rækkefølge. En weekend i februar var det netop det, hvad der ventede de ca. 70 elever, der blev på skolen i weekenden. Hver time fra kl. 15 til kl. 15 ringede klokken, og eleverne mødtes i hallen for at trække en ny udfordring. Man måtte ikke sige nej. Det var en weekend, hvor eleverne kom ud af deres comfort-zone undervejs, men det var også en spændende og rigtig sjov weekend, hvor der blev rykket grænser og grinet og hygget med hinanden.