FÆLLESSANG, FOLKEDANS OG GLÆDELIG PÅSKE

Af Signe Refshauge Kjær

Hold håbet op.

Stjernen viser vej.

Hold håbet op.

Mørket skjuler sig.

Hold håbet op.

Hold det foran mig.

På Nørre Nissum Efterskole synger vi sammen hver dag, og én gang om ugen har vi en hel time i selskab med alle de gode fællessange. Der er helt sikkert nogle favoritter blandt eleverne, og også blandt personalet. I år er det vistnok tæt løb mellem ”Hold håbet op”, ”Ordskaber” og ”Puff” som de sange, der er blevet sunget mest indtil videre. (Førstnævnte er godt nok en adventssang, men den holder altså bare.)

Til jul og påske er sangtimerne helt særlige. Hvert år inviterer vi en gæst til at komme og synge med elever, forældre og personale.

I år havde vi besøg af Marianne Søgaard, der til daglig er højskolelærer på Silkeborg Højskole, og så har hun hele syv melodier og én tekst med i Højskolesangbogens 19. udgave.

Det blev en time med en skøn blanding af kendte, ukendte og nye fællessange krydret med fortællinger om tilblivelsen af sangene, og så var der også en overraskelse til os.

Det er fantastisk at høre historierne, der knytter sig til de forskellige sange, og så ovenikøbet fra hende, der har skrevet dem. Vidste I, at ”Dommen er faldet, ingen appel” er skrevet, fordi Marianne skulle stå for en række morgensamlinger på højskolen med temaet ’Klimaet og mig’? Hun så et behov og satte sig ved klaveret, og det kom der den fine grønne salme ud af.

Der er en hel del af de nye sange i Højskolesangbogen, vi kan relatere til som moderne mennesker. Marianne Søgaard har for eksempel lavet melodien til en moderne folkevise om en ung kvinde fra Vestegnen, der er på socialhjælp, men som bliver forelsket i en mand og får taget ydelsen fra sig igen.

Omkvædet lyder sådan her:

”Hey, kom an, de dansed’ som en drøm. De ku’ ikke klar’ at træde velfærdsdødedansen”, Det fik vi cirka otte chancer for at lære, imens vi gik i armkrog med hinanden i en kæmpestor cirkel og sang den tragiske kvad til Mariannes trommerytme.

Men det kan nu også noget at synge de gamle, vi har sunget mange gange, og som er blevet sunget igennem generationer. Især i højtiden.

Fællessangen har en helt særlig evne til at binde os sammen. Vi tager dem med os i rygsækken, når vi tager på rejser sammen. Måske får sangene endda lov at leve videre i hjerterne på vores elever, når de forlader skolen.