1 minute read

FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF GENERATIONER

Af Mette Nygaard Hinge

Skal du mødes med dine gamle efterskolevenner?

Advertisement

Lørdag den 22. april er der elevstævne og repræsentantskabsmøde på Nørre Nissum Efterskole. For mere info, tjek www.nissum.dk og Facebook.

En smuk men kold lørdag sidst i februar fik Jeppe Saugmandsgård Lisbjerg besøg af sin bedstefar, Anthon Saugmandsgård, på Nørre Nissum Efterskole. Jeppe er elev på Efterskolen på andet år. Bedstefar Anthon har en ”bette hilsen med” som han siger, og lidt snolder og hjemmebag siger ingen efterskoleelever nej til. Jeppe og Anthon har flere ting til fælles. De har blandt andet begge været elev på Nørre Nissum Efterskole – bare med 70 års mellemrum. Fra december 1952 til april 1953 boede Anthon sammen med to andre drenge på værelset Falsterbo, og helt tilfældigt har Jeppe også boet på dette værelse.

De to er enige om, at tiden på Nørre Nissum Efterskole har sat store aftryk. Anthon har de sidste 70 år talt sammen med værelseskammeraten hver 14 dag. Jeppe håber, at det billede vil gentage sig for ham og nogle af de gode venner, han har fået på NNE.

Hvad ville du sige til at spise aftensmad om morgenen? Eller blive bedt om at tage mobil, snacks og sodavand med og få det låst inde igen? Eller tage på gyserløb kl. 02:00 om natten?

24 ukendte udfordringer i tilfældig rækkefølge. En weekend i februar var det netop det, hvad der ventede de ca. 70 elever, der blev på skolen i weekenden. Hver time fra kl. 15 til kl. 15 ringede klokken, og eleverne mødtes i hallen for at trække en ny udfordring. Man måtte ikke sige nej. Det var en weekend, hvor eleverne kom ud af deres comfort-zone undervejs, men det var også en spændende og rigtig sjov weekend, hvor der blev rykket grænser og grinet og hygget med hinanden.

15:00: Volley

16:00: Mønstring

17:00: Robinson-ekspeditionen

18:00: Banko

19:00: Morgenmad

20:00: Godnat

21:00: Hvad siger Jakob?

22:00: Godnat

23:00: Tabata-træning

00:00: 11-års fødselsdag

01:00: Kønsskifte

02:00: Gyserløb

03:00: Gåtur

04:00: Afterski

05:00: Film

06:00: Godnat

07:00: Musikquiz

08:00: Pølser med brød

09:00: Hockey

10:00: Godnat eller bad