FORSKELLIGHED STYRKER

op og kunne se, der var indgraveret nogle navne. Jeg opdagede endnu en klap, og den skulle jeg bruge en kniv til at få lirket op. Indeni viste sig selve urværket. Forskellige små tandhjul i forskellige størrelser og materialer kom frem. Det var et utroligt smukt syn. Jeg havde lige trukket uret op, og nu kørte de små tandhjul frem og tilbage imellem hinanden. Hvert enkelt tandhjul, små som store og uanset det materiale, de var lavet af, havde en funktion i det her lommeur for at kunne vise tiden for min oldefar. Ikke et eneste af de små tandhjul kunne undværes i den komplekse verden, urværket bestod af. Ikke et! De var hver især afhængige af hinanden for at kunne vise tiden korrekt.

Min oldefar blev meget gammel. Jeg husker ham tydeligt sidde med cigaren i stolen, som vendte ud mod haven og fuglenes foderbræt. Han havde en gave til mig. Jeg var den ældste af hans oldebørn, og derfor skulle jeg have hans lommeur. Jeg blev pavestolt og fik det her gamle sølvur med hjem. Et ur, jeg studerede indgående, og som var præget af tidens tand. Den ene viser var knækket, og glasset var revnet, så der forestod en mindre reparation. På toppen var en lille sølvknap, som jeg drejede rundt, og indeni kunne jeg høre tandhjulene begynde at snurre rundt. Så selvom det så lidt medtaget ud, gik det perfekt. Jeg rodede lidt mere rundt med uret, nysgerrig på hvad der gemte sig på bagsiden. Jeg fik lirket bagsiden

Sådan er det også med fællesskaber. Forskellighed styrker! Hver enkelt har en funktion, en styrke, en egenskab. Alle kommer med hver deres kvalitet. Det er det, der får dette års og de næste års ”urværk” til at gå og gå godt!