Elevmagasin no. 40

LIVSOPLYSNING

Af Brian Hoff Larsen

De første uger af skoleåret kan nogle gange føles lettere uoverskuelige, fordi der er så meget nyt. Men ”giv tid”, siger de gamle elever. For ofte er det dét, man har sværest ved at vænne sig til, som man kommer til at savne mest. Blandt andet at vennerne er lige uden for værelset. Vi er ikke noget uden hinanden. Det giver god mening i et fællesskab. Vi har så at sige nøglen til hinandens efterskoleår. Et efterskoleår er levet livsoplysning. Et år, hvor menneskelige værdier bliver prøvet af sammen med andre unge. Hvor hver enkelt har opskriften på, om den andens lyk kes. Her er 42 uger med muligheder for at af prøve og eksperimentere i trygge rammer og løse de ting, der opstår undervejs. Kort sagt får man menneskelige erfaringer og muligheder for at re flektere over sin egen eksistens og tilværelsens mange aspekter, når man bor så tæt sammen. Det kræver vilje, livsmod og en tro på, at vi er der for hinanden. Livsmod er ikke noget, der først opstår, når al tvivl og usikkerhed er væk. Livsmod består tvært imod i at turde kaste sig ud i livets mange mulighed er – på trods af tvivl og usikkerhed. Og det er der plads og tid til på en efterskole. Tænk sig hvis efterskole- eller højskolekonceptet blev en del af hele verdens skolesystem! Jeg tror, verden ville se anderledes ud.

Brian Hoff Larsen

“LIVET STARTER, NÅR DU TØR KOMME UD AF DIN KOMFORTZONE!”

Denne overskrift faldt jeg over på nettet forleden, da jeg søgte efter lidt inspiration i relation til “Tryghed”.

Utryghed er måske mere sigende omkring den tid vi lever i, hvor vi alle er påvirket af frygten for vores klodes fremtid, utrygge omkring situ ationen i Rusland og Ukraine, bekymrede over unges mentale sundhed og stigende mistrivsel, og for dem som går op i økonomi, er stigende energipriser og stigende inflation også noget, som kan gøre os utrygge.

Men overskriften og “Tryghed” siger alligevel meget om, hvordan vi arbejder på Nørre Nissum Efterskole. Vi ønsker at skabe en dagligdag fyldt med tryghed og mentalt overskud og at være et hjem, hvor man har nogle voksne at tale med.

Men samtidig ønsker vi at udfordre de unge til at gøre noget, de ikke plejer. At komme ud af deres komfortzone, men i et trygt miljø.

Dette oplevede jeg først i september, hvor jeg på KFUM og KFUK’s Børnefestival oplevede en flok af NNE’s elever fra aftryksfaget “change” stå for flere workshops og aktiviteter. I ugen op

til Børnefestivalen havde de forberedt forskel lige aktiviteter og gjort sig tanker om, hvordan det ville være at stå foran nogle børn, man ikke kendte. Så står man pludselig på en fremmed skole, i nogle fremmede lokaler og skal på egen hånd afvikle det, man har planlagt. Efterfølgende var de alle medvirkende til at få et skørt heste væddeløb, hvor hestene var udskiftet med campingvogne, afviklet og hvor stemningen blandt børnene var i top. For nogle af deltagerne var det et større skridt end for andre, men jeg er sikker på at alle havde en fed oplevelse af at have taget skridtet ud af komfort-zonen - og at de følte sig trygge i oplevelsen. Men jeg er også sikker på at nogle af eleverne følte en vis utryghed inden de tog afsted.

Trygheden skal nemlig udfordres en gang i mel lem! Nogle gange udfordres trygheden planlagt, og andre gange kommer det helt af sig selv. Både trygheden og modet til at tage udfordringer op, er noget af det, vi har i skolens værdigrundlag, og vore visioner bærer også præg af disse to be greber.

Det er mit håb og ønske, at både nuværende og tidligere elever føler, at deres tid på Nørre Nissum Efterskole har været med til give dem nogle af forudsætningerne for at udfordre tryghedenen gang i mellem.

Af Torkild Kildsgaard Larsen

AT STARTE PÅ EN FRISK..

Inden jeg kom herop, havde jeg mange forventnin ger til hvordan mit efterskoleophold ville blive. At man ville kunne starte på en frisk, samt at danne en masse nye venskaber og bidrage til et større fællesskab. Den første dag var en oplevelse for sig selv og bød på mange følelser og indtryk. Det var en lang dag, hvor alt var nyt og ukendt. Der var en masse nye ansigter, som man endnu ikke kendte, men man vidste ville indgå i ens fremtid, uden at vide hvordan. Og da man skulle sige på gensyn til sine forældre, var det en øjenåbner for, at efterskoleopholdet for alvor skulle til at starte. Den første weekend var stille og rolig. En del var taget hjem for at bearbejde alle indtrykkene, men for de tilbageblivende bestod weekenden af in trolege for at komme tættere på hinanden. Nu, hvor den første måned er gået, går det for al vor hurtigt, og det går op i en højere enhed. Man er virkelig ved at få følelsen af at være et stort fællesskab. Alle de små begivenheder har virkelig givet pote, og selvom der er et godt fællesskab allerede nu, er det fantastisk at vide at det kun er starten på det hele.

Af Cecilie Pihlmann Nielsen, 10.e

Forskellige elever blogger skiftevis gennem hele året om, hvad der fylder i deres efterskoleliv.

..OG AT STARTE PÅ NY

Jeg havde glædet mig hele sommerferien til at starte. Jeg var lige blevet færdigt med mit første år på NNE og var virkelig klar på et til. Jeg havde selvfølgelig mange forventninger. Jeg vidste jo allerede lidt om, hvordan starten ville være, bl.a. at starten ville være hård, men jeg var sikker på, det nok skulle blive fantastisk. Da de andre kom op på skolen, og på førstedagen gik det faktisk meget bedre, end jeg havde forventet. Det var meget nemmere at snakke med folk, og alle var meget åbne. Jeg kunne dog godt mærke, at jeg savnede det sidste elevhold, det var utroligt mær keligt at gå rundt det samme sted, men med nye mennesker. Jeg kan huske, at de første par uger skulle folk lige vænne sig til hele efterskolelivet, og man skulle også lige vænne sig til, at alle på skolen ikke havde gået der før, så man skulle til at forklare, hvor og hvad alt var. Det er noget nemmere nu, hvor vi er lidt inde i året, hvor folk er ved at falde på plads og forstår sådan nogenlunde hvad alt er. Så ja, alt er fantastisk, og jeg tror, vi alle ser frem til et fantastisk år.

Af Jakob Ladegaard, 10.c

TILBAGEBLIK PÅ INTROUGERNE

Af Mette Nygaard Hinge

Søndag aften kom elevholdet 22/23 tilbage efter en velfortjent forlænget weekend. Siden opstart en 14 dage tidligere, har elevholdet været igen nem et varieret introforløb, hvor man er kommet tættere på sin klasse, sin gang og sin K-gruppe. Den første uge bød på aktivitetsløb rundt på sko len og i nærområdet sammen med K-gruppen og fælles folkedans for alle. Første weekend bød om lørdagen på en cykeltur og fotoløb i Lemvig. Vejret var skønt og varmt og humøret højt. Søndag var der bedsteforældrebesøg med kaffekurve, som blev nydt rundt omkring i haven. Anden uge bød på gang-hockeyturnering med hold fra de forskellige elevgange og klassedyst i haven. In trougerne skulle afslutningsvis byde på en kæm pe havefest. Her var vejrguderne desværre, tradi tionen tro, ikke helt med os. Men på trods af lidt regn sluttede eleverne alligevel af med volleytur nering, vandglidebane, slush ice og grillede pøl-

ser. Elevholdet har været rigtig gode til at møde de forskellige løb, opgaver og udfordringer i ugernes løb. Blandt de nye elever er Lucca Nørgaard Boel og Lucas Hornshøj Vestergaard.

Hvordan har I oplevet introugerne? “En af mine yndlingsting vi gjorde den første uge, var helt sikkert vores kontaktgruppe besøg. Der var vi hjemme hos min k-lærer Lene og spille vol leyball, brætspil og spise hjemmebagt pizza. Det var megahyggeligt, og man kom virkelig tæt sam men med sin ‘skole-familie’”, udtager Lucca.

Har det været svært at komme i gang? På det spørgsmål svarer Lucas: “Vi fik at vide at vi skulle være ‘åbne og imødekommende’ og så var det jo bare det jeg gjorde. Det var faktisk ret vildt, for selvom ingen kunne hinandens navne, så var folk bare sån’ ”Skal vi ikke lave noget?” eller ”Skal vi ikke gå i haven og spille beachvolley?”. Jeg syn es det var så fedt.”

Nu er vi startet på ”normale” tilstande med undervisning, valgfag, strikkeklub og blå time – kort sagt: efterskolelivet er i fuld gang og Nørre Nis sum summer af livlige og glade elever.

NYE ANSIGTER

JONAS AGGER WEIBEL

Jeg hedder Jonas, er 19 år gammel og går til dagligt i 3.g på Lemvig Gymnasium. Dette bliver mit første fulde år på Nørre Nissum Efterskole, primært som gymnastiklærer men I vil også se mig have forskellige aftenvagter i løbet af året. Jeg har selv gået på Vedersø Idrætsefterskole i årgangen 19/20, og derudover skal jeg lave årets gymnastikopvisning, så det kan I godt se frem til! Sidste skoleår blev jeg ansat omkring nytår, dog kun som gymnastiklærer og oplevede derfor desværre ikke så meget af skolen og eleverne. Men i år glæder jeg mig til at blive mere involveret i dagligdagen på efterskolen, samt komme både lærerne og eleverne mere ved. Siden jeg kun er 19 år bor jeg stadig hjemme ved mor og far i hjertet af Lemvig. Min far arbejder som elektriker på Cheminova i Harboøre og min mor er skolelærer/studievejleder på VIA i Nissum Seminarieby. Derudover har jeg en lillesøster, som lige nu går i 10. klasse på Bøvling Idrætsefterskole. I øvrigt har jeg boet hele mit liv i Lemvig, og i forhold til dets lille størrelse, har byen meget at byde på.

I min fritid bruger jeg nærmest alt min tid på gym nastik. Jeg går blandt andet på Holstebro Minirep, som er et udtaget hold for udvalgte gymnaster i hele Vest- og Midtjylland. Derudover går jeg på et hyggespringhold i Vedersø som hedder “Lokale helte”, samt træner Lemvigegnens juniorhold. Jeg har også spillet fodbold hele mit liv og glæder mig til årets lærer vs. elever kamp! Desuden er jeg et kæmpe konkurrencemenneske, så hvis I vil udfordre mig i noget, stiller jeg som re gel en gevinst på højkant, hvis I kan slå mig.

SARAH SØNDERGAARD CHRISTIANSEN

Mit navn er Sarah, jeg er 20 år og bor hjemme hos min familie i Hurup Thy.

Jeg blev student i sommer og skyder mine sab batår i gang med at arbejde her på Nissum.

Her har jeg først og fremmest en helt masse gymnastik. Rytme, rytmeshow og fællesgymnas tik med henblik på opvisning. Derudover har jeg valgfaget fit’n’fun og har støtteundervisning i dansk og engelsk.

Min store interesse er gymnastikken, som fylder meget i mit arbejde på Nissum samt i min fritid. Jeg elsker alt, hvad gymnastikken bringer. Fæl lesskab, sammenhold og en evne til at bære hi nanden og støtte hinanden. Gymnastikken kan noget, som ifølge mig, ikke særlig mange andre ting kan. Jeg glæder mig derfor til forhåbentlig at smitte eleverne med min kærlighed til gymnastik ken. Udover gymnastikken kan jeg i min fritid godt lide at læse eller strikke til en god film, serie eller playliste. Jeg har også taget en samfundsfaglig in teresse med mig fra gymnasiet og kan godt lide at følge med i, hvad der sker i verden og specielt, hvordan det er at være ung og/eller minoritet i verden lige nu.

Jeg ser meget frem til at blive en del af en skole som NNE og en del af elevernes efterskoleop hold. Jeg håber, at jeg vil kunne give en masse til eleverne, som de kan tage med sig, og at de måske også giver mig noget jeg kan tage med vi dere. Jeg håber, at jobbet vil give mig en masse erfaringer med i bagagen.

Og ellers glæder jeg mig bare til et spændende og lærerigt år og håber, at jeg kan være med til at gøre det til et fantastisk år for eleverne og mine kollegaer.

NYE ANSIGTER

ANNE KATRINE KROGH KLOSTER

Bare kald mig AK. Jeg er 33 år. Jeg har gået i fol keskole, på efterskole i 9. og 10. klasse, derefter på HTS, hvor jeg tog en erhvervsuddannelse som ernæringsassistent. Jeg var så heldig at bruge mine 2års efterskoleophold her på NNE 20042006, så selve skolen og dens værdier, fællesska bet og ikke mindst de ansatte på skolen (ja, nogle af dem er her endnu fra min elevtid af) ser jeg rigtig meget frem til at blive en del af igen. Jeg er født og opvokset i 7680 Thyborøn, bys kiltet har jeg aldrig været flyttet væk fra. Jeg bor her stadigvæk i dag. Thyborøn har også skænket mig mit livs fangst, og sammen med ham har vi 3 fantastiske børn. Interesser har jeg mange af, både inden for sport, fritid og familie. Noget andet hyggeligt jeg kan l’, og som jeg aldrig bliver træt af, er en ”stille tur” rundt æ’ havn.

RASMUS VISHOLM WORM

Hej med jer, jeg hedder Rasmus og er 26 år gam mel. Jeg er født og opvokset i Lemvig, men bor til dagligt i Holstebro med min kæreste Lotte.

På efterskolen har jeg håndbold med drengene hver tirsdag, og når de skal deltage i håndbold stævner. Ud over dette har jeg aften og weekend vagter en gang imellem.

Til dagligt læser jeg til lærer på VIA i Nissum og Holstebro hvor jeg er startet på 4. år. Her er jeg uddannet til matematik og samfundsfagslærer, og har også gennemført uddannelsens efterskolelærermodul, som var meget spændende. Denne interesse for efterskolelærerlivet håber jeg meget at få endnu mere viden om igennem jobbet på NNE.

Min helt store fritidsinteresse er håndbolden hvor jeg både er spiller og træner, samt sidder i turneringsudvalget i Lemvig-Nissum Håndbold.

METTE NYGAARD HINGE

Jeg hedder Mette og bor i Borbjerg sammen med min mand Thomas. Vi har 3 drenge, Filip, Peter og Silas.

På Nissum underviser jeg i dansk, engelsk og MOVE. Jeg er superglad for muligheden for at ar bejde på Nørre Nissum med skønne kolleger og dejlige unge mennesker.

I fritiden dyrker jeg gymnastik og volleyball, jeg nyder gåture i naturen og sidder i det lokale menighedsråd. Sidst men ikke mindst nørder jeg lidt omkring på markerne omkring Borbjerg som amatørarkæolog med min metaldetektor.

TEATERUGEN

PÅ NØRRE NISSUM EFTERSKOLE

Af Liv Jensen, 10.e, Olivia Maindal, 10.e og Liv Skaalum, 10.a

Det er mandag, og der venter eleverne en spæn dende og anderledes uge. Det er nemlig teateruge. Alle elever er delt ud på forskellige hold. Dette års emne er ”ungt mod”, og skuespillerne arbejder stærkt på at få skrevet manuskriptet. Eleverne på praktisk giver den max gas, og sce nen står allerede næsten klar. Først skal de bare lige slæbe de 561 paller, som udgør tribunen, hvor alle gæsterne skal sidde under forestillingen. Inde i hallen knokler danserne hårdt for at få lært alle dansene til forestillingen. De er pressede over det PR-hold, der render rundt og leger paparazzi hele tiden. PR-holdet tager billeder og videoer og laver TikTok af sjove og seriøse øjeblikke. Inde i musik kan man høre bandet øve sig så meget, at man kan mærke det i gulvet uden for lokalet. Der bliv er spillet Andreas Odbjerg, The Buggles, Coldplay & The Chainsmokers, og linjen “I want something just like this” summer ud på hele skolen. Rundt omkring på skolen sidder små skuespilsgrupper,

som alle øver sig for at være klar til torsdag, hvor den første af fem forestillinger løber af stablen. ”Kan vi ikke tegne djævlehorn i panden på Hit ler-dukken?” spørger en elev fra Churchill-grup pen. Multimedie-gruppen har allerede fået op gaver fra skuespilsgrupperne og er i gang med at sætte noget lækkert sammen til skærmen, der skal være en del af scenen. Nogle drenge er ved at blive oplært i at lave lys og lyd, så det hele bare spiller til forestillingerne. Vi glæder os meget til resten af ugen, og vi er spændte på at se de mange forskellige brikker blive til et helt puslespil. Selvom vi ikke helt tror på, at det kan lade sig gøre endnu, har vi hørt, at der sker et lille mirakel hvert år.

Skuespillet bliver skrevet på tre dage og er baseret på eleverne egne idéer. Torsdag er der gennem spilning, generalprøve og en forestilling for bed steforældre og gamle elever. Fredag går det løs med fire forestillinger – to for skoleklasser og to for forældre og søskende.

HVORDAN SKABER MAN

GODE OG NÆRE RELATIONER?

Ensomhed

Men går man for længe med oplevelsen af, at an dre er i fuld sving, mens man selv har svært ved at få fodfæste, kan det føre til en følelse af en somhed og af at være uden for fællesskabet. En somhed opstår, når vores relationer ikke lever op til vores forventninger, og det er et vilkår, som vi ikke kan gå igennem livet uden at opleve, fortalte Frederik Svinth. Og det er ikke nødvendigvis en dårlig eller forkert følelse, men det bør være en følelse, vi tager alvorligt og handler på. Vi har alle forskellige sociale behov, og hvis de behov bliver mødt, vil følelsen af ensomhed svinde.

Det spørgsmål stillede forfatter og iværksætter Frederik Svinth, da han var på besøg en eftermiddag i august til en snak om ensomhed og venskab. Han står bag samtalespillet SNAK, som fås i forskellige udgaver. Eleverne er allerede godt i gang med at bruge dem.

Mod og sårbarhed

”Et venskab starter ofte med, at man genkender noget af sig selv i den anden”, fortæller Frederik Svinth. Derefter skal der en form for kontakt til. Venskaber kommer ikke af sig selv. Man er nødt til at vove noget og gøre sig sårbar, for der er jo al tid en mulighed for at blive afvist. Og det kræver mod at være sårbar.

I løbet af de første dage og uger på en efterskole kan det se ud som om alle andre hurtigt finder sammen, mens man selv bare synes, det er svært at falde i snak med nogen som helst. Den følelse er helt naturlig. Og der er uden tvivl flere, end man lige går og tror, der har det sådan, fortæller Frederik Svinth. Det er nemlig sjældent, at andres venskaber er, som man tror.

Venskab starter med handling

Derfor var budskabet den eftermiddag i august et par uger inde i et nyt og ukendt efterskoleår, at venskab starter med handling. Venskabet er den familie, man selv vælger, og derfor er det også vigtigt, at man vælger, hvad de venskaber skal in deholde. Der er altså noget, man selv kan gøre for at skabe de gode venskaber. En af de bedste måder at skabe relationer på er gennem samtale. Der er mange gode spørgsmål i verden. Også spørgsmål, der kan få os til at tænke over de relationer, vi har med hinanden. Hvornår har en god samtale sidst fået dig til at tænke: ”Nu kender jeg dig faktisk meget bedre”?

Af Signe Refshauge Kjær

Den gode samtale

En god samtale kommer ikke af sig selv. Det er noget, man må række ud og skabe selv. Det kan man gøre ved at stille de helt gode spørgsmål. Dertil har Frederik Svinth udviklet samtalespillet SNAK. Hans erfaring er, at vi skal turde være nys gerrige på andre mennesker, turde sætte ord på vores egne tanker og det, vi tror, vi har tilfælles. At være nysgerrig handler også om at lytte og være fokuseret på det, der bliver sagt. Det handler ikke altid om at sige ”sådan havde jeg det også i går”, men om at sige ”hvordan kan det være?”.

Hvad har jeg bedst af? Måske skal man også en gang imellem spørge sig selv: ”Hvilke venskaber vil jeg gerne have?”. Mange har en tendens til at drømme om det ideelle, hvilket selvsagt er uopnåeligt. Men hvad nu hvis det ideelle ikke er det, man egentlig har brug for eller bedst af? Har jeg brug for mere nærvær og intimitet i mit venskab, som mest af alt bare føles hyggeligt?

Det kræver mod at være sårbar. Men man må gøre sig sårbar, når man vil skabe nye (og stærk ere) relationer.

Hvad er den bedste gave, du nogensinde har fået?

Hvad kan få dig til at føle dig anderledes?

Hvad betyder det at tage ansvar for det sociale liv her?

Har du følt dig holdt udenfor i en gruppe?