Page 1

Vollsmose Avisen

www.vollsmose.dk

- Vi gør d

et samm

en

Udgives af Mediehus Vollsmose • Juni 2009 • Udgave nr. 25

Jehia blev glad for skolen

Børnehjem fylder 70

Jehia er blevet gladere for at gå i skole,og hans ordforråd er vokset betydeligt, siden han fik Annette som dansk voksensven.

Der er sket meget med pædagogikken, siden Korsløkke Børnehjem åbnede i slutningen af 1930´erne. Forstander Leif Steensen fortæller om børnehjemmet udviking gennem tiderne.

Side 6

Side 8

Der arbejdes i kulissen Michael Willaume, ny ejere af Vollsmoses center, er en travl mand i disse tider. Ikke nok med at der bliver lavet en ny plan for driften af centret, der bliver også lagt planer for omfanget af renoveringen af centret.

Af Katrine Hallgren Frederiksen I sidste uge stoppede blomsterhandleren i centret. Men ikke på grund af varslede huslejestigninger, fortæller Michael Willaume. – Jeg har end ikke beskæftiget mig med de enkelte lejekontrakter. Det er slet ikke der, vi lægger vores kræfter. Vi fokuserer udelukkende på at lave et godt og spændende idegrundlag for centret og så få flere lejere ind i butikkerne. Shuttlebusser til Vollsmose I slutningen af ’80erne var der omkring 26 butikker i det daværende Vollsmosecenter. Michael Willaume håber, at der, når han er færdig med sin renovering, vil stå endnu flere butikker. Nogle store men endnu flere mindre lejemål end der er nu.

På et nyligt borgermøde på Seden skole - hvor fremtidens byudvikling af Vollsmose og omegn var på dagsordenen - var en af ideerne en forlængelse af Risingvej fra Ejbygade til center -området. Dette er ikke noget som Michael Willaume ubetinget støtter, selvom det ville gøre adgangsforholdene til centret lettere. - Vi vil meget gerne lave et lokalcenter for de mennesker, der bor i Vollsmose. Jeg kan godt se ideen med en vej, men den behøver ikke at være stor og bred og gennemskære et flot grønt område. Vi er sådan set mere interesseret i at øge mulighederne for at komme til og fra centerområdet for Vollsmoses beboere. Fx med shuttlebusser som man kommer til at se det andre steder

”Vi vil meget gerne lave et lokalcenter, dvs. et center for de mennesker, der bor i Vollsmose. Jeg kan godt se ideen med en vej, men den behøver ikke at være stor og bred og gennemskære et flot grønt område.

Direktør for Dan Mark Ejendomme Michael Willaume (nederst til højre) har planer om, at der skal være mange flere mindre butikker i centret. Han lover, at der vil være en endelig plan klar til efteråret. i Odense. Det ville gøre det lettere for ældre og gangbesværede at komme til centrets apotek, bibliotek, kulturhus og butikker. Shuttlebussen ville også være en god ide for skolebørnene, så de let kunne komme til og fra skole. ikke bare Vollsmoses egne skoler men også skolerne uden for bydelen fortæller Michael Willaume, der allerede på nuværende tidspunkt er godt inde i Vollsmoses geografi. Endnu ligger navnet ikke fast,

men i næste uge er der indvielse af Vollsmosecentrets nye flag, og inden sommerferien vil planen for centrets fremtid blive fremlagt for bydelens borgere. Vollsmoses bydelsfest ”Vollsmose Blomstrer” den 15. august er ligeledes blevet noteret, så selvom det måske ikke ser ud som om, der sker noget i centret, rumsterer det kraftigt i kulissen. Følg med på net-tv på www.vollsmose.dk

Valg til KULTURHUSETS brugerråd ONSDAG DEN 24. JUNI 2009 KL.19.00 Kom og vær med til at bestemme fremtiden for Vollsmose Kulturhus. Der skal vælges to brugerrepræsentanter til brugerrådet for de næste to år. Alle kan stille op, og alle kan komme og stemme. Brugerrådet består af 10 personer, heraf fire brugerepræsentanter valgt af og blandt brugerne. Brugerrådet skal sikre dialog med brugerne, idéudvikling og mest mulig beboerinddragelse i Kulturhusets dagligdag.

Velbesøgt kvindebazar Flere end 450 kvinder og børn gæstede den årlige kvindebazar på H.C. Andersen skolen. Her blev gæsterne blandt andet underholdt af dygtige Bollywood-dansere og elever fra Flow. Kvinder og børn i Vollsmose havde en festlig dag med fin underholdning, gode tilbud og masser af selskabelighed! Fotos: Bente Weisbjerg, Vollsmose Bibliotek.

Sted: Vollsmose Kulturhus | Vollsmose allé 14, 1 sal ovenpå biblioteket | Se mere på www.vollsmose.dk/kulturhus


2

• Vollsmose Avisen

Juni 2009

Om Vollsmose Avisen

Mediehus Vollsmose

Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf. 51 50 96 83

Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBolig forening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf. 40 2314 40

Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig.

Redaktør for Web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64

Læs mere på: www.vollsmose.dk Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: Sarah Yassine og Kirsten Hansen. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område, den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes, vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen, tlf. 40 23 14 40. Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag den 24. juni 2009. Deadline: Tirsdag den 16. juni 2009.

Tegning af Fatma Berk. Hun er en af de ti vindere i Vollsmose Biblioteks tegnekonkurrence, der blev afholdt i maj måned.

LEDER

Lad ikke dine døtre omskære Hvert eneste minut bliver fem piger udsat for omskæring verden over – langt de fleste uden bedøvelse. Det er en fysisk forbrydelse mod pigerne. I Danmark er det med alverdens gode grunde også en lovmæssig forbrydelse at lade piger omskære, uanset hvor overgrebet finder sted.

Udgivelsesdato: Onsdag den 5. august 2009. Deadline: Tirsdag den 28. juli 2009.

en langvarig og fastgroet tradition, der bunder i frygt for, at ens piger ikke kan blive gift og sikre familiens ære, hvis de ikke er omskåret. Det må udgøre et enormt pres på forældrene. Men nogle gange må man have mod og kvindehjerte til at gøre op med vold og tvang mod piger og kvinder. Jeg skriver kvindehjerte, fordi jeg har fået oplyst, at det ofte er kvinderne, der arrangerer omskæringen af døtrene.

Udgivelsesdato: Onsdag den 19. august 2009. Deadline: Tirsdag den 11. august 2009. Layout: Pernille Poulsen. Tryk: Fynske Mediers trykkeri. Oplag: 17.766. Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn. Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen, ring til: 66 14 19 84.

Bliv borgerjournalist! Har du lyst til at skrive, fotografere eller lave net-tv? Så er det dig, vi har brug for. Vollsmose Avisen, www.vollsmose.dk og Vollsmose net-tv skal handle om og gerne være skrevet og fortalt af Vollsmoses egne beboere. Derfor søges borgere, der har lyst til at bidrage med historier, fotos, baggrundsviden og indsigt fra Vollsmose. Det eneste vi forventer er, at du har lyst til at være med, og at du bor i Vollsmose. Du kan enten komme til os med en idé til en historie, du synes, vi skal skrive, eller du kan komme til os, hvis du selv har lyst til at skrive eller tage fotos. Vi hjælper dig gerne med at skrive og redigere billeder, så du også får en masse gode erfaringer. Vi arrangerer løbende workshops i journalistik, net-tv og fotografering, hvor alle er velkomne.

Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose.

Det er vigtigt, at vi prøver at forstå hinandens forskellige kulturer. Og når forståelsen nogle gange slipper op, er det vigtigt, at vi gensidigt accepterer hinandens kultur. Det er jeg en stærk fortaler for ligesom de fleste andre, jeg møder her i Vollsmose og resten af landet. Men der er en grænse – og den går for mig helt skarpt ved overgreb og tvang. Det gælder uanset hvilken kultur, tradition eller religion, det drejer sig om. Vi kan præge vores børn via opdragelsen – men vi kan og må ikke skride til fysiske overgreb, til tvang og trusler. Omskæring af piger er helt og aldeles over grænsen. Jeg kan godt forstå, at det er uhyre vanskeligt at sætte sig ud over

Nok kan prisen være høj ved at gå imod traditionerne, men man kæmper også for de kommende generationer. Og én ting er sikkert – de piger, der ikke er omskåret, bliver i hvert fald ikke socialt udstødt i det danske samfund – og det er jo her, vi har valgt at bo, uddanne os, arbejde, få venner og stifte familie – uanset vores oprindelige nationalitet. Jo, jo – men hvor mange drejer det sig lige om i Danmark, vil nogle nok spørge. Det er få – i Skandinavien er det anslået, at mellem fem og ti procent af de etniske grupper med tradition for kvindelig omskæring, fortsætter traditionen. Men blot én omskåret og lemlæstet pige er èn for mange. Det er holdningen i det danske samfund. Derfor er det også

strafbart at lade sine døtre om- til blev omskåret. Når det er så skære – om det så foregår her i svært at ændre på en langvarig landet eller et andet land. Politi- og fastgroet kultur, der lemlækerne i det danske folketing har ster piger, så er det vigtigt at taget konsekvensen forsøge at skræmme forældre i Danmark fra af, at med indvandrere Nok kan prisen være høj at lade deres piger omskæog flygtninge følger ved at gå imod traditionerne, re. Og det er nødvendigt der først og fremmest men man kæmper også for de at straffe, når det sker. Det megen kulforhåturrigdom kommende generationer. Og kan bentligt også og mangfoldighed, men én ting er sikkert – de piger, der hjælpe dem, som føler sig også kulturtraditioner, ikke er omskåret, bliver i hvert presset af den øvrige familie der nogle gange over- fald ikke socialt udstødt i det til, at døtrene skal omskætræder, hvad vi finder til- danske samfund – og det er jo res. Det er nok sværere stedeligt og forsvarligt i her, vi har valgt at bo, uddanne at fordre, at forældre skal et demokranotisk land. os, arbejde, få venner og stifte gøre get, der kan For nylig familie – uanset vores oprinde- ende med, at de havner i faldt så den fængsel. første dom, lige nationalitet. hvor en mor, der havde ladet sine piger om- Men ligesom ved så meget anskære blev idømt to års fængsel. det, så er oplysning og forebygSamtidig blev børnene fjernet gelse ligeså nødvendigt som for at undgå omskæring af den love og straf. yngste og mishandling af de ældste og allerede omskårne pi- Derfor skriver Vollsmose Avisen ger, fordi de var gået til de dan- om omskæring. Vi gør det, fordi det ønskes, og fordi frygten for ske myndigheder. overgrebet blandt nogle mødre Frygteligt og tragisk. Men end- og døtre også eksisterer i Vollsnu mere frygteligt, at to piger mose.


Juni 2009  •   Vollsmose Avisen  • 3

Rundt i Vollsmose: Bøgepaken Vollsmose Avisen har bedt en person fra hver af Vollsmoses ni parker og haver om at være guide for en dag.

Af Sarah Yassine Borgerjournalist

Vollsmose Avisens borgerjournalist Sarah Yassine har denne gang talt med Amina Rafik om at bo i Bøgeparken. Amina går på Mulernes legatskole.

Hvor længe har du boet i Bøgeparken? - Jeg har boet i Bøgeparken siden december 2006. I starten var jeg meget bange for at flytte herud. Men nu føler jeg, at Bøgeparken er det bedste sted at bo. Før boede vi i Tarup, og det var helt anderledes. Der skete næsten aldrig noget spændende der, og legepladsen var på størrelse med halvdelen af bare en af Bøgeparkens legepladser. Hvad er der specielt ved Bøgeparken? - Det er dejligt at bo her. Jeg tror, det er menneskerne, der gør det til et godt sted at bo. Der er et godt socialt samvær. Man hilser næsten på alle der går forbi, og man bliver altid mødt med glade smil. Nogen steder i Bøgeparken er naboer som familie. Desuden er der dejlige grønne steder og sjove legepladser overalt. Der er bænke med flot udsigt. Der er butikkerne oppe foran, en masse klubber og søer. Der findes også mange nationaliteter. Men vi er nok de eneste marokkanere. 

Hvilke tre steder er du mest også svømning for piger en gang stolt af? om ugen i Vollsmoses svømmeDet må være multibanen, sø- hal. Så  her keder man sig ikke. erne og legepladsen. På Multi-   banen er der altid legende børn. Hvad ville du bruge 500.000 Der kan man spille fodbold, kroner på i Bøgeparken? bordtennis, eller bare lege på - Jeg synes næsten vi har alt her legepladsen. Desuden er der tit i Bøgeparken, men hvis der ikke spændende aktiviteter, fx street- havde været så meget skrald, basket og sang og dans. Da jeg ville det være perfekt. Det er selv går på gymnasiet må jeg helt klart blevet meget bedre i passe min skole, så jeg er der forhold til før i tiden. Men vi har sjældent. brug for et nyt skraldesystem, Søen er hyggefor et af de prolig at sidde ved Jeg har boet i Bøgepar- blemer jeg ser i og snakke. Der Bøgeparken er, sidder rigtig tit ken siden december 2006. at affaldsskakfamilier og har ten tit er fuld, det hyggeligt, I starten var jeg meget affaldsposerne mens børnene bliver samlet i er på multiba- bange for at flytte herud. bunker ved sinen. Om somden af affaldsmeren er der Men nu føler jeg, at Bøge- skakten, og så næsten  ingen kommer måledige bænke, parken er det bedste sted gerne og bider men så sidder hul i poserne, så folk på et tæppe at bo. skraldet kompå græsset. Jeg mer ud over sidder der tit med mine ven- det hele. Et andet problem er, at inder, når vi fx er på vej hjem folk smider pap og andre ting i fra skolen eller har fritimer. skakten, så det tilstopper. Så jeg Og så er der legepladsen med tror jeg ville bruge de 500.000 svævebanen. Det er nok den kroner på et nyt skraldesystem. mest populære legeplads i Bøgeparken.

Hvad kan man bruge fritiden på? - Her er der masser, men det er også meget hyggeligt bare at gå en tur og se på alle de mennesker, der er. Der findes forskellige aktiviteter i Bøgeparkens Fælleshus. Der er fx  taekwondo i  fælleshuset en gang om ugen som jeg går til, og foredrag en gang om måneden, og i klubberne her i Bøgeparken er der også mange forskellige ting at lave. Der er

Amina Rafik på Idrætslegepladsen, der ligger tæt på søerne. Et af hendes yndlingsområder i Bøgeparken. Til venstre: Bøgeparkens legeplads, hvor der udover svævebane er dette kæmpe edderkoppenet.

22 år som formand for Tjørnehavens pensionister Eva Kaspersen har været formand for Tjørnehavens Pensionistklub, siden den blev stiftet i 1987. Nu har hun valgt at takke af som formand. Men klubben fortsætter sit virke. komme og være med. Klubben har ca. 25 medlemmer, som mødes hver mandag kl. 13.00.

Af Kirsten Hansen, borgerjournalist Tjørnehavens Pensionistklub blev stiftet i 1987, klubben har i alle årene haft den samme formand nemlig Eva Caspersen. Eva er primus motor i klubben. - Men jeg har også haft nogle gode bestyrelsesmedlemmer til at hjælpe mig, siger Eva Caspersen. Klubbens kasserer Gyda Benger

har været med i 15 år, og Rita Sørensen kører på 4. år som bestyrelsesmedlem. Eva Caspersen stopper ved generalforsamlingen i juni som formand for klubben. Men selvfølgelig vil jeg blive ved med at komme i klubben, siger Eva, som håber, at klubben må få nogle flere medlemmer, og opfordrer beboerne til at

Masser af aktivitet To gange om måneden har man fælles spisning, hvor der serveres en to retters god gammeldags menu til den pensionsvenlige pris af 30 kroner. En gang om måneden holdes der bankospil, hvor man spiller om 24 gevinster, der holdes også hyggeeftermiddage, hvor man laver håndarbejde, spiller kort eller sludrer med hinanden. Til generalforsamlingen spiser

medlemmerne gratis. Til jul serveres der også gratis julemiddag med alt tilbehør blandt andet to mandelgaver.Udover de nævnte aktiviteter arrangerer klubben også en årlig bustur med eftermiddagskaffe og middag for medlemmerne. Klubben har fx besøgt Jesperhus blomsterpark, Egeskov Slot og Holmegård glasværk. - Vi har det rigtigt hyggeligt i vores klub. Fx er der medlemmer, som kommer med kage, når de har fødselsdag, og så hygger vi med det, siger en enig bestyrelse.

Eva Kaspersen har været formand for Tjørnehavens Pensionistklub i 22 år, nu overlader hun posten til nye kræfter.


4 

•  Vollsmose Avisen  •  Juni 2009

Svenskerne skal lære af Vollsmoses kvinder En delegation på tre kvinder fra Gävle i Sverige besøgte Vollsmoses miljøambassadører for at høre mere om deres projekt. Nu skal den gode ide kopieres til Sverige.

Af Pernille Poulsen Vollsmose har igennem de seneste år haft stor succes med at uddanne kvinder med anden etnisk baggrund til miljøambassadører. Projektet blev startet af boligkonsulenterne Randi Bang Rønning og Preben Munch i samarbejde med Fadumo Sheik Ibrahim, der er daglig leder af miljøambassadørerne. Inger Eriksson fra Sverige hørte om projektet, da hun sidste efterår deltog i en konference om bæredygtighed i Odense. Det lød spændende, synes hun, og derfor er hun nu vendt tilbage med to kollegaer for at besøge miljøambassadørerne og få en masse viden med sig hjem. - Vi er helt konkret kommet for at lære, hvordan de gør her i Vollsmose. Vi har allerede fået penge af den svenske stat til dette projekt, så vi regner med at gå i gang, så snart vi kommer hjem, fortæller Inger Eriksson. Hverdagens historier Inger og hendes kollegaer - projektleder Intssar Mourad og virksomhedsansvarlig Anna-Lena Hellman - nikker genkendende til de miljørelaterede hverdagshistorier, som de danske miljøambassadører fortæller. Souad Ahmad fortæller om dengang hun brugte klorin til alt lige fra badeværelsesrengøring, til opvask og tøjvask, og om hvordan hun led af hudproblemer og åndedrætsbesvær, indtil hun blev miljøambassadør og lærte at gøre rent med

Fadumo Sheik Ibrahim viser sin energikuffert frem til gæsterne fra Sverige. Nu skal ideen kopieres. andet end klorin. - Ja, sådan er det også blandt mange indvandrere i Sverige. Klorin bruges til alt muligt, siger Intssar Mourad, og Fadumo supplerer: - Hvis man ser på arabiske tvkanaler, og i de arabiske medier reklameres der for klorin som et vidundermiddel til alt. Men folk bør vide, at det er det rene gift, og det er slet ikke nødvendigt, at bruge i en almindelig husholdning. Klorin kan skade dit helbred. Jeg lærer miljøam-

bassadørerne, at det eneste, der er nødvendigt for at holde et hus rent, er eddike og almindeligt opvaskemiddel. Kortere bade til teenagerne Også teenagebørnenes lange brusebade og el-apparaters forbrug af stand-by strøm diskuteres, og sådan går snakken livligt - så godt den nu kan på en blanding af dansk, svensk og arabisk. Vollsmoses miljøambassadører fortæller på skift, om hvad de har lært, og ikke mindst, hvor mange penge deres nye viden har sparet dem for.

Blandt andet fortæller Fatima Hounni Duchrif, at hun har sparet flere tusind kroner om året, og for at holde sin familie motiveret bruger hun de sparede penge på en ekstra biograftur til børnene, eller hun tager hele familien med ud og spise. Inger, Anne-lene og Intssar går glade og velinformerede derfra. Nu skal de hjem og skabe svenske miljøambassadører.

Brug pæren - spar penge og skån miljøet • Brug ikke klorin til rengøring. Brug almindeligt opvaskemiddel og bland det med en til to spiseskefulde eddike. Det giver skinnende rene overflader. Eddike tager kalk, lugt og snavs i både køkken og bad. Og det er ikke farligt at arbejde med. Tilsæt lidt eddike til din tøjvask. Så får tøjet flotte klare farver. • Køb A, A+ eller A++ mærkede pærer. Man kan købe dem de fleste steder. Når man køber elsparepærer skal man huske på, at en elsparepære på 15 Watt giver det samme lys som en almindelig 60 Watts pære. • Køb A, A+ eller A++ mærkede hvidevarer. • Køleskabet skal være +5 grader. Dybfryseren -18. • Luft ud i dit hjem to til tre gange om dagen i fem til syv minutter med gennemtræk. • Køb rengøringsmidler med miljømærke på. Fx svanen eller EU blomsten.

Der er mange penge at spare ved at følge miljøambassadørernes råd om at mindske vand-, varme- og elforbruget. De anbefaler desuden, at man i stedet for klorin bruger opvaskemiddel og eddike til rengøring af hjemmet.


Juni 2009

Vollsmose Avisen

• 5

Hvem skal have Den Gyldne Frø? Integrationsprisen Den Gyldne Frø er stiftet af beboerne i Vollsmose i samarbejde med Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening, Fyns almennyttige Boligselskab og Odense Kommune. Prisen er en statuette samt 10.000 kroner, og den gives til en person eller en organisation, der gennem sit virke har bidraget til, at Danmark tager de udsatte boligområder til sig. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på følgende: • at indstilledes indsats er kendt af en bred kreds i HELE Danmark. • at indsatsen har skabt bred og positiv opmærksomhed. • at indsatsen har bidraget til styrket identitet i udsatte boligområder i Danmark. • at indsatsen har dokumenteret positiv effekt for en eller flere udsatte boligområder i Danmark. • at indsatsen har bidraget til en bedre integration (uden nødvendigvis at være et integrationsprojekt). Prisen vil blive overrakt på festdagen ”Vollsmose Blomstrer” den 15. august 2009 i Vollsmose. En indstilling skal indeholde følgende: • Navn på indstillede person eller organisation - gerne med kontaktoplysninger. • Begrundelse for indstillingen. • Dine kontaktoplysninger: Navn, adresse, telefonnummer og evt. mail. Anonyme indstillinger medtages ikke. Indstillingen skal være os i hænde senest den 21. juni 2009. Ved henvendelse til Fællesdrift i Vollsmose sender vi meget gerne et indstillingsskema. Skemaet kan desuden hentes på www.vollsmose.dk under Helhedsplanen/Vollsmose Blomstrer. Indstillingen sendes til: Fællesdrift i Vollsmose, Den Gyldne Frø, Birkeparken 242, 5240 Odense NØ. Eller på mail til: gyldnefroe@vollsmose.dk Indstillingsudvalget består af: Tre beboerrepræsentanter fra Vollsmose, en repræsentant fra skolerne i Vollsmose og en repræsentant fra ”Vollsmose Blomstrer”-gruppen. Læs mere på www.vollsmose.dk under Helhedsplanen.

De blå skyer

Net-tv: Et slankere Vollsmose Torsdag den 28. maj var der afslutningsfest for et kostprojekt for familier i Vollsmose. En sidste gang skulle børn og voksne vejes og derefter skulle vægttabene, kostomlægningen og de ændrede motionsvaner fejres. Vollsmose net-tv var på pletten for at filme begivenheden. Se resultatet på www.vollsmose.dk. Klik på fanebladet ”Net-tv”.

Kunstgruppen ”De blå skyer” udstiller i Vollsmose Kulturhus fra mandag den 15. juni til fredag den 26. juni. Kunstgruppen med det poetiske navn er dannet af kommende skolebørn fra daginstitutionerne Kernehuset og Granparken, som har slået deres kreative folder sammen og nu udstiller i kulturhuset. Udstillingen er åben mandag til torsdag kl. 10.00 til 15.00 og fredag kl. 10.00 til 14. 00. Fri entré.

Kalenderen - fra den10. juni til den 24. juni 2009 Den 12 til den 14. juni Pyramiden på Det Fynske Dyrskue. Det Fynske Dyrskue byder indenfor til et væld af aktiviteter. På dyrskuet er der blandt andet konkurrencer for køer, heste, får, geder og fjerkræ. Alle dagene er der flotte hesteopvisninger med hele 26 forskellige hesteracer. Og fra Vollsmose deltager fritidsklubben Pyramiden. Flere oplysninger på www.detfynskedyrskue.dk. Den 15.juni kl. 19.00- 22.00 Bankospil i Lærkeparken

Har du et arrangement til kalenderen? Skriv da til avis@vollsmose.dk

Der spilles om 24 gennemgående gevinster á 100 kr. Vi har også lotteri og puljespil. Kaffe, te, brød og vand sælges til rimelige priser. Kom og vær med til et hyggeligt spil. Alle er velkomne. Sted: Lærkeparkens Beboerhus. Den 24.juni kl. 19.00 - 22.00 Valg til kulturhusets brugerråd Vær med til at præge fremtiden i Vollsmose Kulturhus. Læs mere på www.vollsmose.dk Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14. 1. sal. På billedet ses Sabine Hansen bagerst på hesten Pepito og foran Stina Millung på Rosa. Begge piger træner flittigt til børnedyrskuet


6 

•  Vollsmose Avisen  •  Juni 2009

Alle former for omskæring straffes i Danmark

For nylig faldt den første dom i Danmark vedrørende omskæring. En sudansk mor blev idømt to års fængsel for at have arrangeret omskæring af sine to døtre. Sagen sender et kraftigt signal om, at man i Danmark ikke tolererer omskæring af piger.

Af Pernille Poulsen

Hvad siger loven om omskæring af piger?

I Danmark er alle former for omskæring af piger forbudt ved lov. Men det er første gang, der er faldet dom i en sag om omskæring. Når det danske retssystem slår ned på denne praksis, som har været anvendt i flere tusind år i store dele af Afrika, er det fordi man vil beskytte pigerne. Dels mod den traumatiske oplevelse af at blive ”lavet om” og dels for de fysiske skavanker, der ofte følger med en traditionel omskæring. Ifølge den somaliske læge Mohammed Abdi Ibrahim, der er ansat som konsulent ved Sundhedscenter Vollsmose, er omskæring fuldstændig unødvendigt, og den er ikke religiøst betinget: - Selve det at omskære kvinder er et indgreb, der skal undertrykke den kvindelige seksualitet og sikre, at kvinden forbliver tro mod sin ægtemand. Det er meget vigtigt, at mændene ændrer holdning, så de ikke kræver, at deres kommende brud er omskåret.

Kvindelig omskæring er i alle former ulovligt og strafbart ifølge dansk straffelov. I en lov fra 2003 står der § 245 a: ” Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil seks år. I Danmark kan man også blive straffet for at lade omskæring udføre i et andet land – også selvom omskæring ikke er forbudt ifølge dette lands lovgivning Borgere har pligt til at underrette kommunen, hvis de får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år er i fare for at blive omskåret. Kilde: Indenrigs- og Socialministeriet.

Prevalence of FGM in Africa

Den første sag i Danmark En Sudansk mor blev i januar 2009 fundet skyldig i at arrangere sine to døtres omskæring, og har fået en dom på to år. Dommen er faldet i den første straffesag om omskæring i Danmark. Børnenes far blev frikendt. Børnene er i dag 9 og 12 år gamle. Moren forklarede, at hun blot ville have børnene behandlet imod orm på en privat klinik i Sudan. Hun havde talt med den kvinde, der foretog operationen, som blev foretaget under bedøvelse. Moren vidste, at pigerne ville få fjernet forhuden til klitoris, men moren har forklaret, at hun ikke vidste, at det også går under betegnelsen ’omskæring’.

95 -100 % 90 - 95 % 75 - 95 % 50- 75 % 25 - 50% Udbredelsen af omskæring i Afrika. FGM står for Female Genitial Mutilation. Kilde: www.afrol.com

Pigernes omskæring kaldes en ’sunna-omskæring’. Klitoris er intakt, men forhuden og 3/4 af de indre skamlæber er fjernet. Moren nægter selv at have været der under operationen, som hendes søster fulgte pigerne til. Forældrene blev anholdt i juni 2008, da en pædagog i en samtale med den mellemste datter havde fået at vide, at hende og hendes søster var omskåret. Pædagogen kontaktede kommunen, da hun hørte, familien skulle til Sudan i sommerferien. Hun var bange for, de havde planlagt at omskære den yngste datter på fem år. Kommunen slog alarm til politiet, der umiddelbart herefter kom og fjernede børnene.

Former for omskæring Der findes flere typer af omskæring. Det mindste indgreb kaldes sunna, her fjernes den lille hudfold omkring klitoris eller hele klitoris. Den mest udbredte omskæringstype kaldes infibulation. Ved dette indgreb bortskæres klitoris, samt de ydre og indre skamlæber og pigen sys sammen. Ved indgrebet kan man skade både endetarm, blære og urinrør, og pigen risikerer at dø af blodtab eller chok. Konsekvenser af omskæring En omskæring er ofte en traumatisk oplevelse for pigen, blandt andet fordi overgrebet ofte udføres af personer, som hun har lært at have tillid til, nemlig

mødre, tanter og/eller bedstemødre. En omskæring har også konsekvenser for pigens helbred. På grund af et stort arvæv kan hun have svært ved at føde, og en del omskårne kvinder må re-opereres før fødslen. Jordmoder Louise Holm Nørby, der har flere års erfaring som fødselshjælper, fortæller: - Det kan være nødvendigt at anlægge et klip i mellemkødet til sidst i fødslen, fordi der kan være så meget arvæv at barnet ikke kan komme ud. Men vævet giver sig trods alt. Kvinden er jo blevet gravid. Derfor kan mange omskårne kvinder faktisk føde normalt. Men i en del tilfælde,

primært hos førstegangsfødende, må vi klippe i mellemkødet. Jeg ser heldigvis en tendens til, at yngre førstegangsfødende ikke er omskåret, nogle har inden graviditeten fået foretaget en operation for at rekonstruere de ydre kønsorganer. En sådan re-operation kan udføres, fordi pigerne har gentagne urinvejsinfektioner, eller smerter ved samleje, slutter jordmoder Louise Holm Nørby. Du kan læse mere om emnet på: www.pigeomskaering.dk www.fjernenaboer.dk

Kilde: Politiken den 23. janaur 2009.

Hvorfor omskæres piger? Kvindelig omskæring har været kendt i flere tusind år. Der findes mange forskellige forklaringer. Nogle forklaringer begrundes med religiøse påbud, andre i folkelige myter og sagn og andre igen begrundes med hygiejniske regler eller med at de ydre kvindelige kønsorganer opfattes som urene. En skriftlig tradition fortæller, at Muhammads egen datter Fatima ikke var omskåret. Mange muslimske lærde mener ikke, at der findes noget grundlag i Koranen for at omskæring af piger er et religiøst påbud.

Dansk voksenven gav Jehia skoleglæden tilbage Da Jehia startede i børnehaveklassen på Kragsbjergsskolen sidste sommer, var han en utilpasset og genert dreng med et meget begrænset dansk ordforråd. Så da hans mor Najla Kahtan hørte om ”to timer om ugen”- projektet, var hun ikke i tvivl, Jehia skulle have en voksenven.

Annette Winther blev Jehias danske voksenven, og sammen har de to udrettet og oplevet meget. Jehia fortæller. - Annette har taget mig med i Zoo, Løvens hule, og i dag skal vi ud og sejle på åen, siger en glad Jehia. Han har, ifølge fritidspædagog Marianne Damgård, der har fulgt ham siden hans skolestart, fået udvidet sit ordforråd betydeligt.

- Jehia kæmpede på mange fronter. Han manglede ord, han havde de forkerte venner, han kom hele tiden ud i konflikter, og han opfattede ikke de voksne som personer han kunne have tillid til. Men alt det har ændret sig, siden han fik Annette som voksenven. Hans sociale kompetencer er blevet meget bedre, i takt med at hans sprog har udviklet sig, og han har indset, at

vi voksne kan være hans venner og hjælpe ham. Den udvikling var ikke kommet uden en voksenven. Og Annette Winther forklarer: - Det, jeg lægger vægt på, er, at han får et godt dansk. Sproget sætter ham i stand til at få en glad skolegang og komme videre i livet. Desuden er det vigtigt for mig, at han får udnyttet sine evner. Det kan jeg hjælpe med,

ved at gøre ham så god til dansk, at han synes det er sjovt at gå i skole, fortæller Annette, der er tidligere skolelærer, og tydeligvis stolt af hendes ”elev”. /pp Skal dit barn have en dansk voksenven, eller vil du selv være voksenven, så skriv til Annette Winther på annet.w@drc.dk

Annette Winther, Jehia og hans mor Najla Kahtan er alle tre glade for ”totimer om ugen”- projektet.


Juni 2009  •   Vollsmose Avisen  • 7

Et moderne børnehjem fylder rundt Der er sket meget på de 70 år, der er gået siden Optagelseshjemmet Korsløkke, som det hed dengang, åbnede i 1939. Tilgangen til børnene og deres behov har ændret sig, og børnene kommer på børnehjem af andre årsager i dag, end de gjorde for 70 år siden. Af Pernille Poulsen

Vollsmose C up

Vollsmose Avisen har sat forstander Leif Steensen stævne, for at høre, hvordan et børnehjem anno 2009 adskiller sig fra et børnehjem anno 1939. - Hvis vi bare tager den nyeste historie, så er der jo sket meget, siden vi flyttede ind i Bøgeparken i 1973, fortæller Leif Steensen og fortsætter: - Dengang havde vi plads til 16 børn i det vi kalder døgnhuset, og i dag er vi fuldt belagt med bare ni børn. Samtidig er antallet af pædagoger blevet fordoblet. Det fortæller lidt om, hvordan behovet og pædagogikken har ændret sig. Førhen gik man meget op i ro og renlighed, og at alle børn blev behandlet

ens. I dag ser man mere på det derfor meget ud af samarbejdet enkelte barns behov. Tilbage i med forældrene. Det gør børne1940´erne og 1950´erne kom ne trygge at vide, at der også er børn primært på Korsløkke, fordi nogen, der tager sig af deres forderes forældre – typisk en enlig ældre. Mange af disse børn har eller syg mor - ikke havde råd til jo alt for tidligt taget et voksent at give dem mad, ansvar på sig, fordi eller ikke kunne deres forældre fx har tage sig af dem, Vores mål er at få psykiske problemer, fordi hun skulle er i en konfliktfyldt arbejde og ikke børnene genforenet skilsmisse eller har havde andre til at misbrugsproblemer, passe barnet, for- med deres forældre. fortæller Leif og forttæller Leif, mens sætter: vi går rundt i de Leif Steensen - De børn, der komsammenbyggede mer på børnehjem rækkehuse, der udgør Korsløkke i 2009, mangler ikke mad som Børnehjem. det primære, men psykisk omsorg. De er ikke forældreløse, men de har forældre, som af Et helt almindelig hjem den ene eller anden grund Det er som at træde ind i et helt ikke magter at tage sig af dem. almindeligt dansk hjem. Der er børnetegninger på væggene, portrætter, skemaer på opslags- Selv om det til tider kan være tavlen, ludospil og en halvspist et hårdt arbejde, så er der rigostemad i tv-stuen. Børnene går tig mange positive oplevelser til fritidsinteresser, og de har le- forbundet med at arbejde på et gekammerater med hjemme. børnehjem, siger Leif: - Vores mål er at være som et helt - Det bedste er, når tidligere almindelig hjem. Men samtidig børn kigger forbi, og får en snak. ønsker vi ikke at konkurrere med Vi knytter os jo til børnene og de biologiske forældre om at omvendt. Og så sent som i dag, være ”hjemmet”. Derfor vægter havde vi besøg af et tidligere vi forældrekontakten højt. Vores barn, der gerne ville med os på ypperste formål er at få børnene koloni, det var dejligt, slutter genforenet med deres forældre. Leif. I arbejdet med børnene gør vi

Vollsmose Blomstrer Street - soccer med kampe af 5 minutter Afvikles som cup

Lørdag d. 15. august 2009 kl. 12.30 - 18.00 Humlehaveskolens boldbaner

7-mandshold med 9 spillere pr. hold

Der er plads til max. 10 hold i hver gruppe

Navneskift | Fra 1939 til 1950 hed det Optagelseshjemmet Korsløkke. Fra 1950 til 1985 hed det Børnehjemmet Korsløkke, og fra 1985 til 2008 hed det Nærmiljøinstitution Korsløkke. I dag hedder det igen Korsløkke Børnehjem. Faciliteter | Børnehjemmet består af seks sammenhængende rækkehuse. To af husene fungerer som et flexhus, hvor børn kommer på aflastning. Tre andre huse fungerer som et døgnhus, hvor børnene bor permanent. Det midterste hus er administrationsbygning.

Vollsmose Cup 2009 15. august

Tilmelding: Først til mølle-princippet

Tilmeldingsblanket kan hentes i Fritidsbutikken eller på www.vollsmose.dk Alle tilmeldingsblanketter afleveres i Fritidsbutikken

Navn på holdet samt navne og alder på deltagere skal afleveres senest onsdag den 12. august 2009 i Fritidsbutikken.

På turneringsdagen skal den modtagne bekræftelse medbringes som adgangstegn.

Turneringen afvikles under DBU´s/FBU´s gældende turneringsregler.

Aldersgruppe 10-12 år, 13-16 år samt 17-25 år. Præmier til første og anden hold i hver aldersgruppe Med venlig hilsen FESTUDVALGET

Leif Steensen har kun været forstander i ét af de 70 år, hvor Korsløkke Børnehjem har eksisteret, men han håber han vil være der i mange år endnu.


8 

•  Vollsmose Avisen  •  Juni 2009

OnfOne

tilbyder billig mObiltelefOni til

denmark, turkey, Pakistan, lebanon, iraq, bosnia, Vietnam, iran, Syria, Poland, Somalia, United Kingdom, germany, india, Sri lanka, Sweden, norway, Serbia, USA, Afghanistan, China, egypt, morocco, montenegro og mange flere … fordele med Onfone mobiltelefoni » Intet abonnement eller minimumsforbrug » 0,39 kr./minut til Danmark og 50 andre lande » 0,20 kr./sms » 0,39 kr. i opkaldsafgift

20 kr. - få 200 kr. i taletid Opret for kun

danmarks billigste til næsten alle lande land Afghanistan Bosnia China Denmark Egypt Germany India Iraq Iran Libanon Montenegro Morocco

fastnet 1,99 kr. 1,09 kr. 0,39 kr. 0,39 kr. 0,89 kr. 0,39 kr. 0,45 kr. 0,55 kr. 0,99 kr. 0,79 kr. 1,09 kr. 1,04 kr.

mobil 1,89 kr. 1,99 kr. 0,39 kr. 0,39 kr. 0,99 kr. 1,49 kr. 0,45 kr. 1,19 kr. 0,95 kr. 1,39 kr. 1,99 kr. 1,99 kr.

land Norway Pakistan Poland Serbia Somalia Sri Lanka Sweden Syria Tyrkey United Kingdom USA Vietnam

onfone.dk • 69 10 10 10

fastnet 0,39 kr. 0,89 kr. 0,39 kr. 0,99 kr. 3,49 kr. 0,99 kr. 0,39 kr. 1,06 kr. 0,39 kr. 0,39 kr. 0,39 kr. 0,69 kr.

mobil 1,99 kr. 0,99 kr. 1,99 kr. 1,99 kr. 3,49 kr. 0,99 kr. 0,99 kr. 1,29 kr. 1,39 kr. 1,99 kr. 0,39 kr. 0,69 kr.

VA_20090610print  

Jehia er blevet gladere for at gå i skole,og hans ordforråd er vokset bety- deligt, siden han fi k Annette som dansk voksensven. godt se ide...