VA 285

Page 1

VollsmoseAvisen

50 år i bydelen

Avisen var med, da Vollsmose Bibliotek fejrede 50 års jubilæum med taler og sang.

side 3

Kom hjem til Aysel

Flemming Falkenberg har interviewet Aysel Hagi om at være kurder og foreningsstifter.

side 5

Agenter mod ensomhed

Mød Dung Le, der uddanner Trivselsagenter, som skaber fællesskaber for etniske minoritetsældre.

side 6-7

Ahmad og Bruce bekæmper ensomhed med nyt mandefællesskab

Med foreningen En som os vil Ahmad Khaldo og Sieng Vo Han, også kendt som Bruce, have mændene ud af lejlighederne og ind i et aktivt fællesskab.

Side 9

Foto: Anna Stærbo
UDGAVE 285 1. FEBRUAR 2023 UDGIVES AF BOLIGSOCIALT HUS

VollsmoseAvisen

er en boligsocial avis og udgives af BoligSocialt Hus, der arbejder i Vollsmose, Rising, Korsløkken og Ejerslykke.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve og stræber efter at være beboernes avis - både som troværdig kilde til oplysning og som et medie, hvor beboerne selv kan bidrage aktivt med idéer, artikler og billeder. Avisen er finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Odense Kommune.

ANNA STÆRBO

Redaktør og journalist, DJ anst@boligsocialthus.dk

Tlf. 51 27 94 46

OLE JENSEN

Ansvarshavende chefredaktør olj@boligsocialthus.dk

BIDRAG I DENNE UDGAVE

Rene Agergaard

Mohammed Al Mashahadi

Mohamad El Cheikh Mohamad

Flemming Falkenberg

Jørgen Gregersen

Xanna Hussein

Marianne Skyt-Pedersen

Metha Aagé Maul

KOMMENDE AVISER OG DEADLINE

Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg eller omtale af arrangementer.

Materiale sendes til Vollsmose

Avisen på anst@boligsocialthus.dk.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Udgivelsesdato:

Onsdag den 8. marts

Deadline:

Onsdag den 1. marts

REDIGERING OG LAYOUT

Bjarne Kjær Simonsen og

Anna Stærbo

TRYK

Grafisk Produktion Odense

OPLAG

6.850

DISTRIBUTION

FK Distribution

HVIS DU IKKE FÅR DIN AVIS

Vollsmose Avisen husstandsomdeles

gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK

Distribution på www.fk.dk/reklamation.

Du kan også sende en mail til kvalitetvest@fk.dk eller ringe på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Respekt for ”hieu”

FOR NYLIGT lærte jeg et nyt ord. Det kom ud af munden på Dung Le, stifteren af foreningen Vi-Senior, som jeg har interviewet på side 6 og 7. Ordet, hun lærte mig, er ”hieu” –det er vietnamesisk og betyder, at man skal have respekt, ære og taknemmelighed overfor de ældre i samfundet, ligesom man har pligt og ansvar til at passe på dem. Ifølge Dung Le findes ”hieu” også på andre sprog.

MEN BEGREBET findes ikke på dansk, og det er en skam. For der er god grund til at passe bedre på de ældre for blandt andet at forebygge ensomhed.

NÅR MAN BLIVER GAMMEL, er det et vilkår i livet, at man mister sine nære og vidner til ens liv. Man kan også miste sin sociale identitet, når man ikke længere arbejder, ligesom tab af funktionsdygtighed og dårligt helbred går ud over evnen til at føre et selvstændigt og aktivt socialt liv. Nogle mister samtidig den fysiske kunnen.

HVIS MAN HAR en anden etnisk baggrund end dansk, kan der også være en sproglig begrænsning og en mangel af kulturel viden, som gør, at det kan være svært at navigere i det danske system.

HVIS MAN HAR MIGRERET til Danmark, oplever man et opbrud fra noget kendt og hjemligt. Man skal opbygge et nyt liv, og det kan have sine udfordringer – som for eksempel, at modersmålet skal erstattes med et nyt sprog, der skal læres fra bunden. Gamle relationer skal vedligeholdes, og nye skal skabes. Man mister måske den sociale og familiære status, som man har haft i sit hjemland.

DET GIVER NÆSTEN SIG SELV, at den slags vilkår kan skabe isolation og ensomhed. Og når ensomheden for alvor bider sig fast, kan den beskrives som en følelse af at være udenfor, at være nedtrykt, bange og usikker, en følelse af ikke at have nogen betydning for andre – og i værste fald, at livet har mistet sin mening. Det kan være ganske alvorligt.

HER KAN ENSOMHED både øge risiko for for tidlig død, føre til sygdomme som demens, depression og hjerte-karsygdomme, det kan sidestilles med rygning i forhold til sundhedsskadelige effekter.

DUNG LE UDDANNER Trivselsagenter, hvis mission er at modarbejde ensomhed blandt netop ældre med etniske minoritetsbaggrunde. Foreningen vil øge de ældres sundhed og livskvalitet ved at styrke deres sociale relationer og handlekompetencer ved at deltage aktivt i samfundet. Trivselsagenterne har med deres netværk, sprog og kulturforståelse mulighed for at nå ud til de etniske minoritetsældre, som ellers er svære at nå. Derudover er der i mange kulturer en naturlig tilgang til omsorg for ældre i familien, som har en betydning for Trivselsagenternes motivation og engagement.

DU KAN MØDE nogle af de frivillige Trivselsagenter i avisen på side 9. Her fortæller Ahmad og Bruce, at de har skabt et fællesskab for mænd for netop af bekæmpe ensomhed. Stor respekt for det.

VIL DU VÆRE EN DEL AF REDAKTIONEN?

Bor du i Vollsmose, og vil du blive bedre til at skrive og fotografere, styrke dit cv og være med i et fællesskab af beboere, som brænder for deres bydel?

Så bliv frivillig borgerjournalist eller -fotograf for Vollsmose Avisen.

Jørgen Gregersen

borgerfotograf

- Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

Elena Stefan

borgerjournalist

- Jeg er borgerjournalist, fordi jeg gerne vil være med til at nedbryde fordomme ved at fortælle om bydelen på en konstruktiv måde.

Amina Keynan

borgerjournalist

- Det er fedt at være med, for jeg har altid interesseret mig for at skrive. Jeg håber også, at jeg kan bruge det, når jeg skal videre på en uddannelse.

Kontakt redaktør Anna Stærbo på anst@boligsocialthus.dk for at høre mere.

2 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 1. februar 2023
Af Anna Stærbo Leder

Biblioteket fejrede skarpt hjørne

Det er 50 år siden, Vollsmose Bibliotek slog dørene op, og det blev fejret af bydelen med taler, sang, bobler og brunsviger.

Tekst Anna Stærbo

Windell (K) tog de fremmødte med tilbage i tiden, til dengang bydelens bibliotek første gang slog dørene op den 5. januar 1973.

- Allerede fra starten var biblioteket en succes – både for dem, der var på udkig efter at låne bøger og for dem, der bare ville mødes med vennerne. Det blev et samlingspunkt i bydelen, sagde Søren Windell.

Nabo til Café Mosen

Foto: Jørgen Gregersen

Naboer, gamle kollegaer, venner af huset, samarbejdspartnere og et par tilfældigt fremmødte biblioteksbrugere fejrede torsdag den 26. januar, at Vollsmose Bibliotek haft åbent i 50 år.

Dynke Jeppesen, der er afdelingsleder i Vollsmose Bibliotek, bød velkommen til forsamlingen og til den første taler. Rådmand Søren

Han huskede blandt andet tilbage til dengang, værtshuset Café Mosen lå overfor biblioteket – hvor de voksne kunne få en pilsner på Mosen, mens børnene blev passet på biblioteket.

- Der er måske lidt mindre smørrebrød til bibliotekarerne i dag. Til gengæld er der brunsviger i dagens anledning. Vollsmose Bibliotek er stadig et sted, man går hen, hvis man vil være der, eller hvis man vil spørge et menneske i stedet for at spørge

Google. Der er plads til alle på biblioteket, og det er let at gå over tærsklen, for der er tryghed og tillid, sagde rådmanden.

Også Dynke Jeppesen gav de fremmødte et par ord med på vejen.

- I princippet kan et bibliotek godt eksistere uden særlig mange brugere. Men det giver ikke mening for et folkebibliotek, og det er heldigvis heller ikke tilfældet her på Vollsmose Bibliotek, sagde Dynke Jeppesen.

Antallet af brugere er gået op og ned gennem tiden, fortalte hun.

- Men den sidste tid har vi faktisk godt kunnet mærke, at mange er fraflyttet området. Alligevel passerer et par hundrede menneske gennem dørene dagligt.

Torsdagstalks

Afdelingslederen løftede samtidig sløret for et par nye tiltag, som bliver realiseret på biblioteket i løbet af foråret.

- Vi lancerer noget, vi kalder torsdagstalks den sidste torsdag i hver måned, hvor vi debatterer et emne og inddrager spændende litteratur og inviterer gæster. Første gang er allerede i februar. Og fordi de unge mennesker lig-

ger os sådan på sinde, åbner vi et studiefællesskab på biblioteket.

Det betyder, at biblioteket holder åbent hver torsdag efter lukketid, hvor man kan blive hængende. Biblioteket fortsætter dets samarbejde

om fælleslæsning på Plejecenter Øst, ligesom der fortsat vil være historiefortælling på Vollsmose Bibliotek. Efter talerne var der fællessang skrevet af bibliotekar Ida Sørud, hvorefter biblioteket bød på cava og brunsviger.

Aldi lukker i Vollsmose

Torsdag den 9. februar bliver sidste dag, Aldi i Vollsmose holder åbent. Aldi lukker nemlig hele 59 butikker i hele landet – heriblandt butikken i Vollsmose.

Ifølge Ritzau er baggrunden for lukningen af de mange butikker, at de tyske ejere har besluttet at forlade det danske marked og overdrage 114 butikker og tre logistikcentre til Rema 1000

senere i 2023, når de danske konkurrencemyndigheder ventes at godkende transaktionen.

Inden Aldi lukker, bliver der holdt ophørsudsalg. Det betyder, at butikken reducerer prisen på næsten alle varer med 30, 50 og 7o procent.

Ophørsudsalget begynder fredag den 3. februar klokken 8.00.

De første tre dage er næsten alle varer nedsat med 30 procent. Dag fire og fem

sættes alt ned med 50 procent. Og de sidste to dage er der 70 procent at spare i butikken.

Ophørsudsalget gælder, så længe der er varer i butikken. Det betyder også, at skulle alt være udsolgt inden den planlagte lukkedag, lukker butikken tidligere. Der er visse undtagelser i forhold til de varer, Aldi sætter ned. Det gælder pant, tobak, modermælkserstatning, håndkøbsmedicin, magasiner og aviser.

1. februar 2023 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 3
Tekst: Anna Stærbo

På tur tilbage i tiden i København

Vi har været i København med hele niende årgang på demokratitur i oktober 2022. Det var en fantastisk spændende og lærerig tur.

Vi fik mange gode minder til gemmebogen!

Gode råd om vand

Tekst: Miljøambassadørerne

1.

Spar på vandet, når du tager brusebad. Tag korte brusebade. Sæt en alarm eller et æggeur på for eksempel fem minutter, når badet starter. Derved kan du holde øje med din badetid.

2.

Luk for vandet, mens du sæber dig ind. Det gælder både for brusebad og håndvask.

3.

Luk for vandet, mens du børster tænder.

4.

Hold øje med toilet, som løber og vandhaner, som drypper. Det er dyrt, hvis vand løber hele tiden. Kontakt din varmemester, hvis toilettet løber, og vandhanen drypper.

5.

Da vi sad i bussen og ventede på, at vi ankom til København, sang vi sange, så hele dobbeltdækkerbussen kunne høre os. Vi gjorde alt for at få tiden til at gå. Det var bare om at ankomme hurtigst muligt. Hele årgangen var oppe at køre og i højt humør.

Da vi endelig ankom til København efter en larmende bustur med 80 elever, var vi helt spændte. Vi var fire klasser, og alle klasser var hver for sig.

Vi skulle besøge en masse museer og se mange seværdigheder. Vi havde planlagt en masse sjove ting. Det var meningen, at vi skulle til Christiansborg, men vi kunne ikke få adgang derinde, fordi der pludselig var udskrevet Folketingsvalg!

Solvognen

Vi tog først til Krigsmuseet. Det var sjovere, end vi havde forventet. Vi nåede at se mange historiske ting gennem tiden – for eksempel fra 2. Verdenskrig, Middelalderen osv. Efter Krigsmuseet skulle vi så til Nationalmuseet, som var langt sjovere end Krigsmuseet, og der var vildt mange ting at se.

På Nationalmuseet havde de mange historiske ting fra flere tusinde år siden. Vi fandt endda Solvognen derhenne, og det er den eneste Solvogn, der findes i hele Danmark. Vi så faktisk også nogle dele af Egtvedpigen, da vi var derhenne, og de havde en hel sektion egnet til faraoer og gamle ting fra Egypten.

Vi stødte på en vidunderlig statue af Adam Oehlenschläger. Vi var så heldige at få et billede af statuen, og det er vi glade for. Adam Oehlen-

schläger er en seværdighed for os, fordi vi har arbejdet meget med hans værk “Guldhornene” i skolen.

Det var spændende at se disse ting, fordi vi ved vi har arbejdet med disse ting, og vi kender allerede en masse fakta i forhold til disse ting.

Guldhornene

Da vi var på Nationalmuseet, var en af de “store” ting, vi fik set, Guldhornene. De er et stort levn fra vikingetiden, og det fascinerer os at kigge på disse guldhorn. Guldhornene er en stor del af Danmarks historie, og de vil altid være en del af den danske historie. Det var derfor, vi tog til Nationalmuseet for at se dem, fordi vi har arbejdet med dem i skolen.

Vi har også været på Statens Museum for Kunst, hvor vi så maleriet Bøgeskov i maj. Dette maleri er også særligt for os, da vi begge har arbejdet med det i skolen, og da vi kom ind på Statens Museum for Kunst, fik vi endelig lov til at se det i virkeligheden. Vi var glade for endelig at se det, da det mindede os om alle de tanker, vi havde om maleriet, da vi arbejdede med det.

Vi rundede dagen af med en hyggelig tur i Tivoli, trods regn og blæst.

Kulturpatruljen

Vollsmose Avisen samarbejder med et hold elever fra Odinskolen, der skriver anmeldelser og reportager om kultur og litteratur til avisen.

Fyld vaskemaskine og opvaskemaskine helt op. Maskinerne bruger samme mængde strøm og vand til et vaskeprogram, uanset om maskinen er halv- eller helfyldt.

6.

Spar vand, når du går på toilet. Brug toilettets to muligheder for lille og stort skyl korrekt.

7.

Links til hjemmesider med flere gode råd om at spare på vand: bolius.dk, sparenergi.dk m.fl.

For mere information

Hvis du ønsker flere gode råd af Miljøambassadørerne, kan du for eksempel tale med Infokvinderne/ Miljøambassadørerne hver torsdag kl. 16.00 - 19.00 i Fyrreparkens Beboerhus. Alle er velkomne. Kontakt BoligSocialt Hus, Marie Ingeman Sørensen på mail: mas@ boligsocialthus.dk, tlf. 61229249 for yderligere kontakt til Miljøambassadørerne. De vil gerne hjælpe andre beboere med praktiske råd om forbrugsvaner, indeklima, miljøvenlig rengøring, affaldssortering, genbrug med mere.

Miljøambassadørerne

I de kommende måneder vil Miljøambassadørerne have en fast klumme i Vollsmose Avisen. Her vil de dele deres viden og gode råd om at spare på el, vand, varme m.m. Så det både er godt for din økonomi og for klimaet. Denne gang handler klummen om vand.

4 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 1. februar 2023
Kulturpatruljen Tekst og foto: Mohammed Al Mashahadi og Mohamad El Cheikh Mohamad

Hjemme hos Aysel Hagi

Hjemme hos..

“Hjemme hos…” er en interviewserie i Vollsmose Avisen af Flemming Falkenberg.

Tekst og foto: Flemming

Falkenberg

Baggrund og opvækst

Jeg har kurdisk baggrund med en stor familie fra hele Kurdistan. For os var det virkelig en tragedie, at vores land blev skåret i stykker af stormagter.

Min familie er spredt ud over Irak, Syrien og Tyrkiet, og er derfor fra næsten hele det oprindelige Kurdistan.

Jeg har syv søskende.

Jeg har haft fine forbilleder i mine forældre. Min mor hjalp undertrykte kvinder og udsatte. Min far var forbillede for andre og hjalp til ved de store arrangementer omkring Ramadan og Eid.

Det var en udfordret situation, fordi vi var kurdisk minoritet. Vi måtte ikke tale vores eget sprog, og vi havde heller ikke egne skoler. Til sidst blev det for presset og for farligt at blive boende.

Danmark

I 1991 kom vi til Danmark via Tyrkiet. Det var svært at møde en anden verden, andet sprog, andre mennesker. Der var en usikker fremtid. Jeg havde selv en svær periode, hvor jeg var ved at gå ned med stress.

Men det var glædeligt at komme til Danmark. Vi blev indkvarteret i Sandholm.

Jeg kunne slappe af, finde mig selv og min glæde ved livet. Jeg blev gravid i Sandholm, sommeren 1991 efter 11 års ægteskab. Det var Danmarks gave til mig. Jeg er i den grad glad for Danmark.

Vollsmose

Vi fik hurtigt et rækkehus i Vollsmose i december 1991, og her har vi boet siden. Der var på det tidspunkt megen offentlige tale om ballade i Vollsmose. Jeg kan ikke rigtig genkende det. Jeg oplever, at folk er meget sociale. Vi hilser på hinanden og smiler - også selvom man ikke kender hinanden. Der er også stor tillid: “Kan du hjælpe med det og det?”

Det vigtigste er at få folk til

Jeg bliver som barn sammen med et barn, ung med en ung. Deler mine udfordringer med en, der har psykiske udfordringer. Jeg deler med vedkommende, at mit liv ikke har været en dans på roser

at engagere sig i aktiviteter. Mange er isoleret derhjemme. Det var svært i begyndelsen, og så skete der noget. Så kom de af sig selv, og de begyndte at ringe: Systue? Hyggeaften?

De fandt ud af, at det var godt at komme ud. Så jeg har lagt mærke til, at udadvendthed og det at skabe tillid, gør en afgørende forskel. Så åbner folk sig.

Og så er der en anden forskel. Forandring, som jeg oplever den, sker gennem kvinder. Når du lærer en mand at kende, er det som at lære en ny person at kende. Lærer du

en kvinde at kende, lærer du en hel nation at kende.

Systuen

For mit vedkommende var det egentlig en detalje, som satte det hele i gang. Der er altid fester. Der var så den her fest. Vi manglede kjoler, som mange ikke havde råd til at købe.

Derfor var det nærliggende at tænke i andre baner: blive selvforsynende. Vi havde indlysende brug for en systue, som blev mit første projekt, finansieret af bydelsmidler.

Resten er sådan set histo -

rie. Først lærte de at sy, så nu syer de deres egne kjoler.

Som kom tankerne om egne foreninger. Det fulgte lidt logisk af systuen. Børnene skulle beskæftiges, når mor syede. Derfor lavede vi en børneklub.

Så viste det sig, at de nu større piger havde behov for at fordybe sig med pigeting, og så lavede vi en pigeklub. Og de gode mødre havde også behov for at være sig selv som kvinder, og derfor lavede vi en kvindecafé, fredag aften - med hyggeaktiviteter som bankospil, gåtur, svømning og diverse udflugtsmuligheder.

Hvordan bliver vi bedre til at tale med hinanden? Det var ikke svært at komme sammen med andre nationaliteter. I de etniske grupper er der gennemgående interesse i at vide noget om hin-

andens forhistorie. Jeg ønsker at kende vedkommendes baggrund for at komme tæt den anden.

Jeg stiller mig på niveau med min samtalepartner. Jeg bliver som barn sammen med et barn, ung med en ung. Deler mine udfordringer med en, der har psykiske udfordringer. Jeg deler med vedkommende, at mit liv ikke har været en dans på roser.

Den anden kan se noget af sig selv i mig. Det giver den anden en tryghed: Det er ikke kun “mig”, der har problemer. Det handler om at kunne rumme hinanden. Det skaber tillid og glæde.

Jeg oplever ofte en forskel på etniske grupper og danskere. Danskere holder mere afstand, og mange danskere signalerer en lukkethed. Man mødes kun efter aftale og til tiden. Her er

Som en slags besøgsven er Flemming “hjemme hos” mennesker med forskellig baggrund i den dejlige og mangfoldige bydel, som Vollsmose er.

Interviewserien skal vise, at Vollsmose er en tværkulturel bydel, og at det i høj grad er fremkommeligt med en smule venlighed, imødekommenhed og en smule omsorg.

Hvert interview skal være et vindue ind i en kulturel baggrund, der kan føre til at åbne for forståelse og mere samvær på tværs af kulturer.

Flemming har tidligere arbejdet ved Vollsmose Kulturhus. Og ellers har han mødt mange mennesker i de otte år han har boet i Vollsmose.

Som “hjemme hos’er” får du fire spørgsmål:

1. Hvor kommer du fra?fortæl din historie

2. Fortæl om Danmark og danskere? Hvordan var dit kulturmøde?

3. Hvordan er din hverdag? - Fortæl om dit liv i Vollsmose her og nu

4. Hvordan bliver vi bedre til at forstå hinanden i Vollsmose? Har du lyst til at blive interviewet af Flemming? Så send en mail til redaktionen på anst@boligsocialthus.dk

de etniske grupper mere spontane, umiddelbare og tillidsfulde.

Og så er tiden afgørende. NU - og så gør vi det jo bare.

Hvorfor vente til kl. 12.45eller blive sur, bare fordi “kl. 12.45” reelt bliver “kl. 13.30 tyrkisk tid”, “omkring kl. 15 arabisk tid” og “mødetid, når det passer, afrikansk tid”.

Det er, som om danskerne har glemt at den vigtigste tid er livstid, og ikke hvad klokken viser.

1. februar 2023 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 5
Hjemme hos

Jeg synes, der ligger meget kærlighed i det. Selvfølgelig skal man ære, respektere og vise taknemmelighed over for de ældre. Men ansvaret og pligten kan nogle gange godt tynge en, når man bor i Danmark. Man skal være aktiv på arbejdsmarkedet, bidrage til fællesskabet og samtidig tage vare på sine forældre, som er det, man har med sig, når man kommer fra en kultur som Vietnam Dung Le

Dung vil etniske af ensomheden

Dung Le har startet foreningen Vi-Senior, der uddanner Trivselsagenter, som bekæmper ensomhed blandt etniske minoritetsældre. Hun er opvokset med det vietnamesiske begreb ”hieu”, som betyder, at man skal ære, respektere og være taknemmelig over for de ældre.

Tekst: Anna Stærbo

Det kan siges med ét ord. Hele essensen af, hvorfor Dung Le har viet meget af sit liv til at hjælpe ældre med etnisk minoritetsbaggrund med at komme ud af ensomheden og ind i nogle fællesskaber.

Ordet er ”hieu”, men det vender vi tilbage til.

Dung Le kommer oprindeligt fra Vietnam. Hun kom til Danmark som bådflygtning sammen med sine forældre, da hun var syv år.

Podcast om Trivselsagenterne

I løbet af februar udkommer Trivselsagenterne med en podcast, som er produceret i samarbejde med BoligSocialt Hus. Her kan man møde nogle af de Trivselsagenter i Odense, som Dung Le har været med til at uddanne. De arbejder hver især for at skabe fællesskaber for etniske minoritetsældre og for at bekæmpe ensomhed.

Hun startede Vi-Senior i 2016 inspireret af sin mor.

- Jeg har en mor på 69 år. Hun blev alene, efter min far døde. På det tidspunkt var hendes børn også fløjet fra reden. Hun havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og havde ikke noget at stå op til. Så hun var meget ensom. Jeg følte, at

jeg måtte gøre noget for at hjælpe hende, siger Dung Le.

Dung Le fandt hurtigt ud af, at der er mange i samme båd som hendes mor - både vietnamesiske ældre og andre etniske minoritetsgrupper.

Meningsfulde fællesskaber

Vi-Senior startede med at være et netværk for vietnamesiske ældre, men som med tiden er blevet et netværk for etniske minoritetsældre.

Hun startede med at kunne samle syv vietnamesiske ældre, og med tiden kom der flere og flere. Så hvad der startede som et privat initiativ for Dung Le, smeltede med tiden sammen med hendes arbejdsliv.

Resultatet er Vi-Senior, som har fokus på, hvad det betyder at blive gammel i et andet land, end det man er

vokset op i løsrevet fra alt det, man kender og ikke har samme adgang til eksisterende fællesskaber på grund af sproglige og kulturelle barrierer samt helbredsmæssige problemer.

Vi-Senior vil fremme livskvaliteten og sundheden blandt ældre etniske minoriteter fra 60+ og har siden 2016 arbejdet for at skabe meningsfulde fællesskaber samt attraktive tilbud, der appellerer til målgruppen.

Vi-Senior uddanner også Trivselsagenter, som er frivillige, der gerne har en tosproget baggrund.

- Hvis man skal hjælpe andre etniske minoritetsældre, er det vigtigt, at man har en kulturforståelse, at man taler de ældres sprog, og at man har et netværk i sit lokalområde, siger hun.

Pligt og ansvar Og nu tilbage til ”hieu”, der er et særligt vietnamesisk begreb, som har stor betydning for Dung Le og for hele ViSenior.

- Hieu er et vietnamesisk begreb, som henviser til den ære, respekt og taknemmelighed samt ikke mindst pligt og ansvar, som man har overfor

6 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 1. februar 2023

vil have ældre ud ensomheden

sine ældre. Det er noget, vi som børn er opdraget med. Man finder det i bøger, digte, ordsprog, sange. Der findes især mange sange – om det at ære sine forældre. Det er simpelthen noget, man vokser op med, siger hun.

Dung forklarer, at man som vietnameser er meget opmærksom på at tage vare på sine forældre, lige så snart man er i stand til det.

- Ens forældre har brugt tid på dig, har gjort det, de kan for at give dig en god opvækst. Man gengælder derfor den omsorg. Det er for eksempel det, jeg gør, når jeg har blik for min mor. Jeg kan ikke have, at hun er ensom. Det vil give mig så meget dårlig samvittighed, og det vil jeg ikke tage med i graven. Det er også det, der gør jeg har kastet mig ud i at lave Vi-Senior.

Hieu er ikke alene et vietnamesisk begreb. Ordet findes på flere sprog – blandt andet på arabisk og somalisk, hvor det hedder Wajib, ligesom ordet findes på pakistansk og tyrkisk. Dog er det ikke et begreb, som findes i det danske sprog.

- Jeg tror, det er fordi, det danske samfund er skruet lidt anderledes sammen. Her

Vi-Senior startede med at være et netværk for vietnamesiske ældre, men som med tiden er blevet et netværk for etniske minoritetsældre. Da hver Trivselsagent danner sin egen selvstændige forening, fungerer Vi-Senior mere som et netværk, der samler Trivselsagenterne på tværs af grupperne.

i Danmark har man velfærdssystemet til at tage sig af borgerne. Man betaler til fællesskabet, og når man bliver ældre, er det staten, der tager sig af en. I Vietnam, hvor man ikke har et velfærdssystem, er det vigtigt, at man tager sig af hinanden. Man opdrager børnene til at

kunne tage vare på en, når børnene er i stand til det. Det er det, der får hjulene til at køre rundt.

Løfte med andre Begrebet hieu og de værdier, der ligger i ordet, er noget, Dung Le værdsætter rigtig meget.

- Jeg synes, der ligger meget kærlighed i det. Selvfølgelig skal man ære, respektere og vise taknemmelighed over for de ældre. Men ansvaret og pligten kan nogle gange godt tynge en, når man bor i Danmark. Man skal være aktiv på arbejdsmarkedet, bidrage til fællesskabet

og samtidig tage vare på sine forældre, som er det, man har med sig, når man kommer fra en kultur som Vietnam.

Med trivselsagent-konceptet kan man løfte opgaven sammen med andre, så man ikke behøver at løfte den kasse alene. Den kan være

tung, hvis man står alene. I Danmark er der gode muligheder for at løfte mange flere end blot sin egen familie via foreningslivet.

Dung Le og Vi-Senior har base i Århus, men hun kommer jævnligt til Odense, hvor hun har uddannet et hold Trivselsagenter.

1. februar 2023 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 7

Vil du være med i et madpakkefællesskab?

Kom og få inspiration til gode madpakker sammen med andre børnefamilier.

For at deltage skal du medbringe mindst ét barn under 15 år, og du skal bo i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkken eller Rising.

Vi mødes for at høre forskellige oplæg om madpakker og inspiration til opskrifter. Efter oplæggene serverer BoligSocialt Hus aftensmad, og alle familier får en kasse mad med hjem, som de skal bruge i madlavningen efterfølgende. Du bliver også en del af et online fællesskab, hvor vi inspirerer hinanden til at lave god, billig mad.

Tid og sted:

Møderne afholdes i Respect i Vollsmose, klokken 17.00 - 19.00 på følgende datoer: 20. februar, 20. marts, 24. april, 22. maj 2023

Det koster ikke noget at deltage, men kræver tilmelding senest den 13. februar til:

MIT FØRSTE JOB

For kvinder i Vollsmose, Korsløkken, Rising og Ejerslykke

Som bydelsløfter får du:

· Fællesskab med andre, der vil gøre en positiv forskel i lokalområdet

· Viden om mental og fysisk sundhed

· Kompetencer inden for frivilligt arbejde

· Viden om, hvordan du kan hjælpe andre kvinder med deres udfordringer

· Frivilligt arbejde på CV’et

BoligSocialt Hus sørger for:

VI SØGER TEENAGERE

· At give dig redskaber til at rådgive andre

· At give dig viden om de forskellige tilbud til kvinder og familier

· At afholde undervisning og månedsmøder for bydelsløfterne

· At stå til rådighed for sparring

Tid og sted:

22. februar, 1. marts, 8. marts, 15. marts, 21. marts

Alle gange kl. 17.00 - 20.00 i vores lokale Carl Blochs Vej 30.

Hvis du har lyst til at være bydelsløfter, kan du kontakte:

Signe Schmidt

Unge- og familiementor

sigs@boligsocialthus.dk

61 38 42 22

8 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 1. februar 2023 Søg jobbet her: blivomdeler.nu eller ring til os på 70 10 40 00 Så er du snart i gang med jobbet som omdeler. De pakkede reklamer og aviser leveres hos dig – klar til omdeling på din rute. “Min rute ligger tæt på, hvor jeg bor, så jeg kender området og vejene godt. Jeg er mega glad for, at jeg fik jobbet. For mig er det et perfekt første job ...” August 13 år
DER KAN TAGE ANSVAR OG ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER SØG ET FRITIDSJOB SOM OMDELER
ERDUFYLDT13ÅR–SÅSØGJOBBET SOM OMDELER ALLEREDE I DAG
Bydelsløftere
23 23 74 47

Ahmad og Bruce vil have mænd ud af lejlighederne

I foreningen En som os, der er stiftet af blandt andet Ahmad Khado og Sieng Vo Han, der er kendt som Bruce, har de skabt et mødested for mænd, som kan dele historie, kultur, sprog, traditioner, fælles interesser og erindringer med hinanden.

Tekst og foto: Anna Stærbo

Mænd i Odense, der er ensomme, skal ud af lejlighederne og ind i nogle fællesskaber. Sådan lyder Ahmad Khado og Sieng Vo Hans mission.

Derfor har Ahmad Khado og Sieng Vo Han, også kendt som Bruce, startet foreningen En som os. Det er en forening for mænd med base i Korsløkken, men som henvender sig til alle fra Odense. Foreningen mødes hver tirsdag klokken 10 og spiser morgenmad sammen.

Ahmad og Bruce har begge

deltaget i uddannelsen som Bydelsløfter for mænd hos BoligSocialt Hus. Det er blandt andet her, de er blevet inspireret til at starte foreningen.

Ahmad har desuden deltaget i uddannelsen som Trivselsagent gennem foreningen Vi-Senior og er i det hele taget dygtig til at suge til sig af tilbud og muligheder for at netværke og blive klogere.

Aktive mænd

Gennem uddannelserne er han blevet motiveret til at starte et fællesskab for mænd. Og han er ikke i tvivl om, at behovet for sådan en forening er stort.

- Jeg synes, at der er mange aktiviteter for kvinder, men ikke så mange for mænd. Det virker næsten lidt uretfærdigt. Så jeg vil gerne lave noget for mænd, siger Ahmad.

Derfor satte han sig for at lave en forening med aktiviteter for mænd – for at få dem ud af lejlighederne.

- Efter corona er der mange, der ikke vil ud, siger han.

De har fået et godt netværk og mødes med andre smilende gentlemen. Personligt får jeg sådan en rar fornemmelse i kroppen, når jeg kommer her og ser 1215 mænd fra forskellige områder og med forskellige baggrunde

Abdirashid Abukar Abdi

Ahmad mener også, at det er vigtigt, at mændene kommer mere ud, fordi det giver bedre dynamik i hjemmet.

- Der kan komme konflikter i hjemmet, hvis manden er hjemme og kvinden er ude. Manden skal også være aktiv, siger han.

Mange mangler også hjælp til for eksempel kommunikation med kommunen, og det kan foreningen også hjælpe med, fortæller Ahmad.

Mini FN

Abdirashid Abukar Abdi, der har uddannet Ahmad og Bruce på Bydelsløfter-uddannelsen, er stolt over, at de to mænd har fået foreningen op at stå.

- Jeg synes, det er rigtig godt. Bruce og Ahmad har

været med på det første hold Bydelsløftere for mænd. Ud over at vi talte meget om at være aktiv, så handlede det også om at have nogle drømme. De mødte også andre ligesindede, og det tror jeg, har været med til at skabe ideen om En som os, siger Abdirashid, der er ansat som civilsamfunds- og forebyggelsesrådgiver i BoligSocialt Hus.

De tre joker med, at de har skabt et ”mini FN”.

- Vi er internationale mennesker fra alle lande, siger Ahmad, og Abdirashid tilføjer:

- De har fået et godt netværk og mødes med andre smilende gentlemen. Personligt får jeg sådan en rar fornemmelse i kroppen, når jeg

kommer her og ser 12-15 mænd fra forskellige områder og med forskellige baggrunde.

Bruce er motiveret af at kunne skabe noget for andre.

- Det giver en indre tilfredsstillelse, når man kan hjælpe andre. Derfor vil jeg gerne bruge tid på foreningen, siger Bruce.

Mange ideer

I foreningen er der allerede opstået mange ideer om, hvad man ellers kunne lave af aktiviteter i fremtiden.

En som os

- Vi har for eksempel talt om at tage ud om aftenen og gøre lidt ligesom Natteravnene. Der er ikke nogen grænser. Vi vil gerne alt muligt, siger Ahmad, og Abdirashid supplerer:

- Vi vil også gerne sætte mere fokus på mænds sundhed. Både i En som os og generelt i det boligsociale arbejde, siger han.

Fremtiden for foreningen er fuld af planer. Men én ting står klart.

- Vi vil gerne have flere ud, siger Bruce.

Formålet med foreningen En som os er at øge mænds livskvalitet og sundhed ved at styrke deres sociale netværk på tværs af religøse og politiske overbevisninger.

Det gør de ved at etablere et sted, hvor mænd kan mødes med nogen, som de deler historie, kultur, sprog, traditioner, fælles interesser og erindringer med.

Sekundært handler det om at bygge bro til lokalsamfundet og hjælpe mænd til aktivt medborgerskab. Der er pt cirka 18 medlemmer af foreningen. Man er meget velkommen til at være med. Der er morgenmad i Korsløkkens Fælleshus tirsdag mellem klokken 10.00 og 12.00, hvor man bare kan møde op.

1. februar 2023 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 9

Det sker i Vollsmose

Indskolingsfilm

Vollsmose Bibliotek viser forskellige korte film for børn fra de lokale skolers indskolingsklasser.

Filmene er Tigre og tatoveringer samt Drengen der spiste sin havregrød.

Tid: Onsdag den 1. februar kl. 10.15 – 11.00

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside

Børnehavefilm

Vollsmose Bibliotek viser forskellige korte film for småbørn fortrinsvist fra de lokale børnehuse.

Filmene er Hvem er bedst?, Myre, Isbjørnen Ursa, Hundekoldt, Hunden Ib læser en tyk bog, Rita og krokodillen.

Tid: Torsdag den 2. februar kl. 9.30 og 10.30

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside

Musical: Midt om natten

Mulernes Legatskole opfører musicalen Midt om natten. De hårdtarbejdende elever glæder sig utrolig meget til at vise forestillingen frem og nyde en god fredag eller mandag aften med alle.

Publikum kan læne sig tilbage og nyde lyden af sirener og Havejes bølgeskvulp.

Tid: Fredag den 3. februar kl. 19.00 og mandag den 6. februar kl. 19.00

Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ

Entré: 75 kroner, købes i døren med MobilePay

Eventyrtimen med Klods Hans

Lone Karstensen fortæller et eventyr af H. C. Andersen og afslutningsvis vises et filmatiseret eventyr.

Tid: Onsdag den 8. februar kl. 10.00

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside

Dramaskole i Vollsmose

Nørregaards Teater: En af dagene

Åbning af dramaskole, fernisering af vægmaleri af kunstner Louise Rosenkrands og indvielse af foyer.

Program:

16.30 Dørene åbner

17.00 Kaffe og kage - det’ gratis - og sodavandsbar, musik, snoreklipning, festlige udråb, udklædningstøj og prøvetid i dramagrupper for dem, der vil på gulvet.

Det er for alle, der går til eller gerne vil gå til drama og alle andre venner af Nørregaards Teater

Tid: Mandag den 6. februar kl 17.00 - 19.00

Sted: Nørregaards Teater, Vollsmose, Risingsvej 122

Entré: Gratis

Babybandet

Vær med, når Babybandet besøger Vollsmose Bibliotek. Med sig har de masser af sange, der er skrevet med motoriske øvelser, som du kan tage med hjem i stuen og på puslebordet.

Sangene fra koncerten ’Babydag’ dækker hele din babys dag

Tid: Mandag den 20. februar kl. 10.00 – 10.30

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside

Hvem tager sig af en voksen person, der på mange måder har brug for samme omsorg som et barn?

En udviklingshæmmet voksen kvinde har mistet sin mor. Hendes lillebror skal hente hende fra deres barndomshjem, og sammen skal de finde en løsning på, hvor hun skal bo. Skal broren passe hende, eller skal der findes plads i en beskyttet bolig?

Forestillingen viderefører FAIR PLAYs fokus på problemstillinger i vores samfund, hvor den enkelte persons situation fremkalder dilemmaer og kræver stillingtagen, både for deres nærmeste – og for publikum. Hvordan passer vi på dem, der har det svært, men som

Indskolingsfilm

Vollsmose Bibliotek viser forskellige korte film for børn fra de lokale skolers indskolingsklasser. Filmene er Ny i klassen, Zebraen Zibilla, Ztriwer.

Tid: Onsdag den 22. februar kl. 10.15 – 11.00

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside

Børnehavefilm

Vollsmose Bibliotek viser forskellige korte film for småbørn fortrinsvist fra de lokale børnehuse. Filmene er Pingvin, Pipfugle, Honningkagen løber hjemmefra, Flyskræk, Lillefinger - sommertrolddom, Lili kender alle farver.

Tid: Torsdag den 23. februar kl. 9.30 og 10.30

Sted: Vollsmose Bibliotek, Risingsvej 122, Odense NØ

Entré: Gratis, men kræver tilmelding på bibliotekets hjemmeside

OBS:

Vær opmærksom på, at der kan ske ændringer i arrangementer. Derfor opfordrer Vollsmose Avisen til, at man altid selv holder sig ajour om den enkelte begivenhed gennem den konkrete arrangør. Vollsmose Avisen er ikke ansvarlig for arrangementer på listen.

Har du et arrangement, som du gerne vil have på næste ”det sker-liste” i Vollsmose Avisen, hører vi gerne fra dig på redaktion@boligsocialthus.dk

ofte er ’usynlige’ i samfundet? Hvor gode er vi til at tage os af vores svageste?

Bemærk at hovedrollen, Bibi, spilles af en skuespiller med funktionsnedsættelse.

Tid: Tirsdag den 7. februar kl. 10.00 og 11.30, onsdag den 8. februar kl. 10.00 og 11.30, torsdag den 9. februar kl. 10.00 og 11.30, fredag den 10. februar kl. 10.00, lørdag den 11. februar kl. 13.00.

Sted: Nørregaards Teater, Vollsmose, Risingsvej 122

Entré: 0 - 140 kroner, bestilles på Nørregaards Teaters hjemmeside.

Nørregaards Teater: Kamelen kom til sidst

Da Gud var færdig med at skabe jorden, menneskene, dyrene og alle planterne; så fik han hovedpine. Han havde arbejdet i seks dage uden at drikke, spise eller sove. For det man er begyndt på, skal man også gøre færdigt.

Mens han arbejdede, så sveden sprang af ham, kunne han ikke lade være med at glæde sig til den syvende dag. På denne dag ville han ikke løfte en finger. Han ville lægge sig i sin liggestol med en øl i hånden og se ud over det hele. Det havde han bestemt. For man må ikke glemme at være god ved sig selv en gang imellem.

Tid: Tirsdag den 28. februar kl. 10.00 og 11.30.

Sted: Nørregaards Teater, Vollsmose, Risingsvej 122

Entré: 0 - 140 kroner, bestilles på Nørregaards Teaters hjemmeside.

10 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 1. februar 2023

Opskriften

RÅDGIVNING OM

TRYGHED OG

KRIMINALITETSFOREBYGGELSE

· Har du set eller hørt noget, der bekymrer dig?

· Vil du være med til at skabe mere tryghed i dit boligområde?

Benløse fugle med grov mos

Det skal du bruge:

Fugle

4 tynde skiver okseinderlår

75 g røget bacon

2 gulerødder

Tekst og foto:

Rene Agergaard, beboerjournalist

Denne gang er det benløse fugle, jeg har lavet en lidt mere moderne udgave af. Jeg er ikke så meget til spæk, som man brugte førhen, og i stedet har jeg kommet pastinak og chili i. Ser man i Frøken Jensens Kogebog, kom man også en lille smule fars i hver, men det synes jeg, bliver for meget. Det kan man vælge at gøre, og hvis man har andre grønsager, end dem der står i opskriften, kan de sagtes skiftes ud. Man kan også bruge andre udskæringer af okse.

Gode råd til en god mos er at huske at koge kartoflerne uden salt, og brug håndkraft til at gøre det til mos. Man får også den bedste mos ved at bruge kartoffelsorter, der er egnet til det. Det er sådan nogle som Bintje og Folva. Det er ikke sådan, at man ikke kan bruge andre sorter, men det bliver bare bedst. Husk at kassere grønne kartofler, og det er hele kartoflen, der skal kas -

2 pastinak

Lidt frisk persille

Lidt chili

Sådan gør du:

Olie til stegning

1 l oksebouillon

1 løg

Jævner

Kulør

Salt og peber

Til mosen

500 g kartofler

15 g smør

½ dl fløde eller mælk

Salt og peber

Paprika

Fugle: Bank evt. skiverne - de skal være tynde, men ikke så tynde, at der går hul på dem. Drys med salt og peber.

Skær bacon og et par skrællede gulerødder og pastinak i stave. Det skal være tynde stave.

Læg stave af gulerødder og bacon samt lidt persille og et drys chili på hver kødskive, og rul dem stramt sammen. Bind dem med snor eller kødnål.

Varm noget olie i en støbejernsgryde eller lignende, og brun rullerne af på alle sider.

Skær løg og resten af gulerødderne og pastinak i store stykker, og tilsæt dem, når kødet er brunet af.

Svits et halvt minuts tid, og tilsæt derefter bouillon.

Læg låg på, og lad retten koge op. Skru herefter ned for varmen, og lad retten simre i et par timer. Imens kan du bekymre dig om tilbehøret kartoffelmosen.

Når kødet er mørt, sier du væsken, jævner så meget af den med jævning, som du skal bruge til sovs, giver den et par dråber kulør og smager til med salt og peber. De udkogte rodfrugter kommer du i mosen for ekstra smag

Fjern snoren om kødet, inden du serverer fuglene.

Mosen: Kog kartofler uden salt, til de er møre. Hæld vandet fra, og lad det køle lidt ned. Mos kartoflerne - jeg brugte et piskeris. Det giver en grov mos. Man kan også bruge en kartoffelstampe eller en presse, men undgå de elektriske, da de er så kraftige, at man meget nemt får en tynd mos. Tilsæt de udkogte grønsager fra fuglene, og tilsæt fløde og smør. Mos, til du synes, konsistensen er der, og smag til.

seres, da det grønne er et giftstof.

Fakta om kartofler er at, de indeholder cirka 80 kalo -

· Vil du mødes med andre beboere og myndigheder om at skabe gode fællesskaber og støtte børn og unge i et liv uden kriminalitet?

I BoligSocialt Hus kan du få en uformel snak om tryghed og forebyggelse af kriminalitet. Du kan også blive en del af et netværk, der arbejder på at skabe mere tryghed i henholdsvis Vollsmose, Korsløkken, Rising og Ejerslykke. Hvis du gerne vil høre mere, kan du henvende dig til:

rier pr 100 g, og de er en god kilde til C-vitamin. Hver dansker spiser cirka 40 kilo om året, der findes cirka 700

forskellige sorter, og de er rimelig nemme at dyrke. På Fyn har vi faktisk et kartoffelmuseum i Otterup.

Tryghedsrådgiver

20 35 14 30

jjs@boligsocialthus.dk

BoligSocialt Hus tilbyder forskellig rådgivning, hjælp og aktiviteter i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkken og Rising.

1. februar 2023 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 11

Billedet fortæller

OMDANNELSE. Billedet er taget i Bøgeparken foran boligblok 55, Bøgeparken 76-88. Her er der sat byggepladshegn om området, og nedbrydningen af garager er i gang. Samtidig er man begyndt med at demontere indvendige bygningsdele, som skal sorteres til genbrug. De sundhedsfarlige stoffer, som blev brugt i datidens byggerier, skal også fjernes. Selve nedbrydningen og renoveringen af bygningen starter op til foråret 2023. Foto: Xanna Hussein

Hverdagsglimt

Det kan virke mærkeligt, ja - nærmest besynderligt, at der i vores temmelig digitaliserede verden findes mennesker, der aldrig har brugt en computer, ikke har en mobiltelefon, og sågar nogle der aldrig før har haft et hævekort/kreditkort.

Tekst: Metha

Aagé Maul, beboerjournalist

Jeg ved, at man kan få hjælp til forskelligt på computer på vores bibliotek, og at der findes forskellige IT-kurser, man kan tilmelde sig for at lære lidt om den digitale verden, hvis man har lyst, har interessen og behovet.

Men hvad med det ældre menneske, der har modtaget sit første hævekort/kreditkort, og ikke helt forstår, og bliver forvirret over den skriftlige information i brevet, der fulgte med kortet?

Sådan en herre mødte jeg i Aldi den anden dag.

Først tænkte jeg, meget uartigt: ”Sikke en dinosaur...”

Men så hjalp kassemedarbejderen og jeg ham gennem hans helt nye oplevelse.

Han bad om kassebonen, kiggede på den, og sagde: ”67,50 - og hvad så nu? Hvad skal jeg gøre? Klarer banken resten, og hæver pengene til jer?”

Illustration:

Marianne Skyt-Pedersen, beboerillustrator

”Ja, du har nu betalt for dine varer og kan roligt gå hjem med dem, og så klarer banken resten.”

”Tak for hjælpen, jeg er bare helt forvirret, har jo aldrig brugt kort før.”

Og så undskyldte han overfor kassemedarbejderen, mig og de, der efterhånden stod i kø ved kassen. Alle smilede og nikkede til ham.

Alfa og Omega - vi lærer alle så længe vi lever - unge som gamle - lærdom har ingen alder.

12 ■ Vollsmose Avisen 285 ■ 1. februar 2023
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.