VA 284

Page 1

Avisen lukker

Mohamads militærpraktik

Tema om genhusning

UDGAVE 284 21. DECEMBER 2022 UDGIVES AF BOLIGSOCIALT HUS
Vollsmoses sidste værtshus lukker til januar efter mere end 50 år med at lange øller over disken.
8
Foto: Jørgen Gregersen
VollsmoseAvisen
Mosen bliver tørlagt
Side
den boligsociale helhedsplan udløber til september 2024, lukker Vollsmose Avisen.
i 2024 Når
side 3
dagbog
sin
Elev fra Odinskolen skriver
fra
erhvervspraktik i militæret. side 4
Vi har besøgt en genhuset familie og følger op på Retshjælpens forskningsprojekt. side 6-7

VollsmoseAvisen

er en boligsocial avis og udgives af BoligSocialt Hus, der arbejder i Vollsmose, Rising, Korsløkken og Ejerslykke.

Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve og stræber efter at være beboernes avis - både som troværdig kilde til oplysning og som et medie, hvor beboerne selv kan bidrage aktivt med idéer, artikler og billeder. Avisen er finansieret af midler fra Landsbyggefonden, boligorganisationer og Odense Kommune.

ANNA STÆRBO

Redaktør og journalist, DJ anst@boligsocialthus.dk Tlf. 51 27 94 46

OLE JENSEN

Ansvarshavende chefredaktør olj@boligsocialthus.dk

BIDRAG I DENNE UDGAVE

Heidi Agergaard

Rene Agergaard

Mohamad El-Cheikh Mohamad

Flemming Falkenberg

Jørgen Gregersen

Xanna Hussein

Marianne Skyt-Pedersen

Metha Aagé Maul

KOMMENDE AVISER OG DEADLINE

Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg eller omtale af arrangementer. Materiale sendes til Vollsmose Avisen på anst@boligsocialthus.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Udgivelsesdato: Onsdag den 1. februar Deadline: Onsdag den 25. januar

REDIGERING OG LAYOUT

Bjarne Kjær Simonsen og Anna Stærbo

TRYK

Grafisk Produktion Odense

OPLAG

HVIS DU IKKE FÅR DIN AVIS

Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation. Du kan også sende en mail til kvalitetvest@fk.dk eller ringe på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

I 2024 sætter vi punktum

DER ER RØGET MEGET PAPIR gennem trykkeriet, siden Vollsmose Avisen første gang udkom i juni 2001. Og når kalenderen viser september 2024, vil vi trykke den sidste avis. Ind til da fortsætter Vollsmose Avisen med at udkomme.

MEN NÅR DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN udløber i september 2024, vil der altså ikke længere være midler til at finansiere Vollsmose Avisen.

75 PROCENT AF FINANSIERINGEN til den boligsociale helhedsplan kommer fra Landsbyggefonden. Og allerede da den nuværende boligsociale helhedsplan blev skrevet, stod det klart, at Landsbyggefonden hellere ville lægge penge i andre boligsociale indsatser end i Vollsmose Avisen.

DER VAR DOG EN STÆRK LOKAL INTERESSE for at bevare avisen med henblik på at kunne tilbyde beboerne i Vollsmose en troværdig kilde til information om transformationen i området, da udviklingsplanen for Vollsmose på det tidspunkt stadig var ny og ukendt for mange beboere. Derfor blev det besluttet, at Vollsmose Avisen skulle være en del af den boligsociale helhedsplan fra 2021 til 2024.

DET ER EFTERFØLGENDE MELDT UD fra Landsbyggefonden, at det ikke vil være muligt at få midler til Vollsmose Avisen i en potentiel kommende helhedsplan. Efter

det seneste møde i bestyrelsen for BoligSocialt Hus er det også besluttet, at der i en kommende boligsocial helhedsplan ikke vil være lokal medfinansiering til en avis.

DET BETYDER I PRAKSIS, at Vollsmose Avisen fortsætter sine udgivelser, indtil den boligsociale helhedsplan slutter i september 2024. Herefter kommer beboere i Vollsmose til at søge informationer gennem andre medier og nyhedsmedier.

NÅR DEN BOLIGSOCIALE HELHEDSPLAN nærmer sig sin afslutning, vil beboerredaktionen naturligvis sørge for at bringe forslag til, hvilke medier man som beboer kan benytte sig af for at finde relevant information om udviklingen i Vollsmose.

PÅ SIDE 3 I AVISEN kan du læse mere om, hvorfor avisen skal lukke i et interview med Ole Jensen, der er chef for BoligSocialt Hus.

DET NÆSTE HALVANDET ÅRS TID vil vi fortsætte med at lave den bedst mulige avis. Og det er stadig muligt at sætte sit præg på avisen som frivillig, for der skal fortsat fortælles gode historier om Vollsmose.

JEG ØNSKER DIG GOD LÆSELYST MED AVISEN, god jul og et lykkebringende nytår.

VIL

DU VÆRE EN DEL AF REDAKTIONEN?

Bor du i Vollsmose, og vil du blive bedre til at skrive og fotografere, styrke dit cv og være med i et fællesskab af beboere, som brænder for deres bydel?

Så bliv frivillig borgerjournalist eller -fotograf for Vollsmose Avisen.

Jørgen Gregersen borgerfotograf

- Jeg er borgerfotograf, fordi jeg så kan være med til at afbilde de positive historier i Vollsmose.

Elena Stefan borgerjournalist

- Jeg er borgerjournalist, fordi jeg gerne vil være med til at nedbryde fordomme ved at fortælle om bydelen på en konstruktiv måde.

Amina Keynan borgerjournalist

- Det er fedt at være med, for jeg har altid interesseret mig for at skrive. Jeg håber også, at jeg kan bruge det, når jeg skal videre på en uddannelse.

Kontakt redaktør Anna Stærbo på anst@boligsocialthus.dk for at høre mere.

2 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 21. december 2022
6.850 DISTRIBUTION
FK Distribution
Af Anna Stærbo Leder

Chefen for BoligSocialt

Hus, Ole Jensen, svarer på spørgsmål om, hvorfor Vollsmose Avisen ikke fortsætter efter september 2024.

Tekst og foto: Signe

Porsmose Andersen, udviklings- og kommunikationskonsulent i BoligSocialt Hus

Hvorfor vil Landsbyggefonden, boligorganisationerne og Odense Kommune ikke finansiere Vollsmose Avisen fremover?

- De boligsociale indsatser ændrer sig med årene, sådan har det altid været, og i mange år gav det god mening at arbejde med trykte nyhedsmedier som en boligsocial ak-

tivitet. Sådan er det desværre ikke længere. Center for Boligsocial Udvikling opdaterer faktisk løbende et katalog over boligsociale indsatser, som Landsbyggefonden støtter, og en boligsocial avis er ikke en del af det katalog, siger Ole Jensen.

Hvorfor søger BoligSocialt Hus ikke penge andre steder til at opretholde Vollsmose Avisen?

- Det kan godt være vanskeligt at søge penge til sådan en avis. For det første er det svært at lave målbare resultater med den, og for det andet er det en dyr aktivitet, så vi skulle have ret mange penge både til selve avisen og til medarbejdere.

- Nej, det gør den ikke. Vi fortsætter med at udgive avisen som planlagt i denne helhedsplan, så Vollsmose Avisen kører frem til september 2024. Og når helhedsplanen og avisen lukker ned til den tid, vil beboerredaktionen sørge for at melde ud, hvor man som beboer efterfølgende kan finde informationer.

Hvad skal I så bruge pengene på i stedet?

- Det er ikke sådan, at vi pludselig får en masse penge tilovers. De midler, der er afsat til Vollsmose Avisen i denne helhedsplan, bliver brugt på Vollsmose Avisen hele planen ud. Men når vi skal i gang med at søge midler til en ny helhedsplan, kan vi ikke søge

nye midler til at fortsætte med Vollsmose Avisen.

Kan man få hjælp til selv at oprette en redaktion?

- Ja da, det kan man helt sikkert. Hvis der er nogen, der gerne vil gøre noget fedt for deres lokalområde, har vi jo medarbejdere ansat til at hjælpe med den slags i den nuværende boligsociale helhedsplan.

Hvorfor fortæller I det nu, kunne det ikke vente?

- Det er der flere årsager til. For det første er den endelige beslutning taget på et bestyrelsesmøde for nylig, og alle referater er offentligt tilgængelige på hjemmesiden, så nyheden ville komme ud uanset hvad. For det andet skal kontrakter med trykkeriet laves for et år ad gangen, så trykke-

riet vil også få det at vide. Og for det tredje vil vi i BoligSocialt Hus ikke holde en sådan nyhed hemmelig for vores beboere. Vi ved godt, at avisen har en betydning for mange beboere, og der skal være tid og mulighed for at imødekomme de følelser, der kan dukke op i den forbindelse.

Hvorfor er beboerne ikke blevet inddraget i beslutningen?

- Der er mange ting, som vi gerne vil inddrage beboerne i, men beslutningen om finansiering ligger udelukkende hos Landsbyggefonden, boligorganisationerne og Odense Kommune. Hverken beboere eller medarbejdere i BoligSocialt Hus har indflydelse på finansieringen af en potentiel kommende helhedsplan.

Parallelsamfundslisten

viser en lille, men god udvikling i stort set alle Odenses boligsociale områder. Dog er et nyt område kommet ind på forebyggelseslisten.

Hvert år den 1. december bliver listerne over udsatte boligområder offentliggjort af Indenrigs- og Boligministeriet, og i år var inden undtagelse.

Listen er tidligere kendt som ghettolisten, men der er nu fire listekategorier, som opgøres efter en række kriterier. I Odense er følgende områder på listerne:

Vollsmose optræder både på listen over parallelsamfund, omdannelsesområde og udsat boligområde. På listen over forebyggelsesområder optræder både Solbakken, Højemarksvej-kvarteret, Ejerslykke og Dianavænget/Heliosvænget. Det sidste er nyt på listerne, mens de andre også stod der sidste år.

Ole Jensen, der er chef i BoligSocialt Hus glæder sig over, at udviklingen går den rette vej stort set hele vejen rundt.

- Sidste gang var Korsløkken røget af listen med et hængende hår, og denne gang er området virkelig af listen. Det går den rigtige vej, og det er helt sikkert en god nyhed. Kertemindevejskvarteret er heller ikke på i år, og det er jeg sikker på, beboerne glæder sig over, siger Ole Jensen.

Flere får arbejde Han bider også mærke i, at det går fremad med beskæftigelsen. Særligt i Ejerslykke og Solbakken, men også lidt i Vollsmose. I Solbakken/ Rising er andelen af beboere, der er udenfor arbejdsmarkedet, faldet fra 42 procent i 2018 til 30 procent i 2022. Og i Ejerslykke er tallet faldet fra 43 procent i 2018 til 35 procent i 2022. Ser man på samme tal i Vollsmose er det faldet fra 52 procent i 2018 til 45 procent i 2022.

Det er en fornuftig udvikling, konstaterer Ole Jensen.

- Tidligere har det været sådan i Vollsmose, at udviklingen hvert år gik den gale vej. Men den udvikling er vendt i vores tid. Nu går det fremad. Det er godt at se, det går den rigtige vej, siger han.

Indsatser har en effekt På landsplan fortsætter den positive udvikling i de

udsatte boligområder. Lokale indsatser har fået flere beboere i arbejde og uddannelse – og færre boligområder på parallelsamfundslisten. Der er færre såkaldte parallelsamfund i 2022 – 10 områder i dag mod 12 sidste år. Også antallet af udsatte boligområder er gået ned i 2022 – 17 områder i dag mod 20 sidste år.

- Der bliver knoklet lokalt, og flere kommuner og boligorganisationer har indgået strategiske udlejningsaftaler og lagt en kæmpe indsats i det boligsociale arbejde. Det er dejligt at se, at de mange indsatser har en effekt, siger Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, til fagbladet Boligen.

Hun mener, at det store arbejde med boligsociale indsatser er en af hovedingredienserne i at få boligområderne på rette fode. Det styrkede samarbejde imellem kommuner, boligorganisationer, Landsbyggefonden, lokale aktører, folkeskoler og politi har givet beboerne bedre muligheder for at komme tættere på et job og uddannelse –og givet sunde alternativer til kriminalitet.

21. december 2022 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 3
Lukker Vollsmose Avisen så ned nu?
Nye lister over udsatte boligområder: Udviklingen går den rette vej
er
i
Søg jobbet her: blivomdeler.nu eller ring til os på 70 10 40 00 Så er du snart i gang med jobbet som omdeler. De pakkede reklamer og aviser leveres hos dig – klar til omdeling på din rute. “Min rute ligger tæt på, hvor jeg bor, så jeg kender området og vejene godt. Jeg er mega glad for, at jeg fik jobbet. For mig er det et perfekt første job ...” August 13 år VI SØGER TEENAGERE DER KAN TAGE ANSVAR OG ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER SØG ET FRITIDSJOB SOM OMDELER MIT FØRSTE JOB ERDUFYLDT13ÅR–SÅSØGJOBBET SOM OMDELER ALLEREDE I DAG
Avisen
fortid
ny plan

Kulturpatruljen

Mohamad trak i trøjen

Jeg fik at vide, at jeg kunne søge praktik i militæret, og jeg syntes, det lød vildt spændende. Jeg skyndte mig derfor at søge. Det er svært at komme ind, men heldigvis blev jeg udtaget! Praktikugen var fyldt med op- og nedture, da det var vildt spændende, men også vildt hårdt. Jeg savner faktisk at være der sammen med de venner, jeg fik derhenne. Det var en lærerig uge, som jeg gerne vil anbefale til andre unge. Her er min dagbog fra de fem dage i militæret.

Mandag den 21. november skulle jeg afsted. Jeg tog toget helt alene fra Odense til Fredericia. Jeg fik en fantastisk velkomst af inspektørerne. Efter velkomsten skulle vi hente vores uniformer og udstyr. Der var mange ting, vi skulle bære hen til vores værelser. På værelserne skulle der være helt rent hver morgen.

Efter udpakningen havde vi idræt. Jeg blev overrasket over, at de også kalder det idræt i militæret, men det var meget hårdere end den idræt, jeg kender fra skolen. Vi lavede en basis test, som alle soldater skal bestå for at være soldat, og jeg bestod. Om aftenen lærte jeg alle de andre praktikanter at kende. Vi spillede kort og spiste snacks.

Spændende læring

Den anden dag vågnede vi klokken 06:00 og havde stueeftersyn. Det var vildt hårdt, fordi jeg er ikke vant til at vågne så tidligt. Bagefter gik vi hen til deres cafeteria, hvor de havde masser af lækker mad.

Da vi var færdige med at spise, skulle vi over at hente vores våben. Jeg var helt oppe at køre over, at vi skulle have våben. Det var vildt spændende, da de gav os lektioner i våbenbrug. Vi lærte at skille et våben ad, sætte det sammen igen og lade våbnene. Da vi var færdige med lektionerne, skulle vi hente en stor taske med udstyr i til næste dag, hvor vi skulle overnatte i skoven.

Vi vågnede den tredje dag klokken 06:00. Vi skulle rengøre stuen, så den blev klar til stueeftersyn. Vi skul-

le marchere til skoven og bygge vores sovesteder. Vi skulle også have sløring/camouflage på ansigtet.

En nat på vagt

Om aftenen sad vi ved bålet og sang julesange, men pludselig hørte vi et højt brag. Det var skræmmende, men vi vidste, det var et scenarie, så vi spillede med på den.

Vi løb alt, hvad vi kunne tilbage til vores gemmesteder i skoven, så vi kunne beskytte omkredsen. Det lykkedes os at beskytte skoven,

så modstanderen trak sig tilbage, og vi gik tilbage til bålet og hyggede os.

Ved bålet aftalte vi, hvem der skulle holde vagt om natten. Mig og mine venner skulle holde vagt fra klokken 02:00 til 04:00. Jeg lagde mig til at sove klokken 22:00. Jeg vågnede op klokken 02:00 og gik direkte i gang med at patruljere. Vi skulle både patruljere og hente brænde, så vi kunne holde bålet tændt, da det var det eneste lys, vi havde hele natten. Klokken blev kvart i 4, og jeg var næsten

færdig med min vagt, men så opdagede jeg en modstander og advarede de andre. Få sekunder efter hørte vi et brag, og vi løb igen hen til vores gemmesteder. Efter scenariet vækkede jeg de andre praktikanter, så de kunne holde vagt. Og så lagde jeg mig til at sove.

Den fjerde dag havde vi ret travlt. Vi skulle marchere hen til skydebanen. Vi fik lov til at skyde med ægte våben, og det var vildt fedt. Jeg klarede mig godt på skydebanen. Resten af dagen gik med at rense og af-

levere vores våben og udstyr.

Den sidste dag ryddede vi op på værelserne. Til allersidst fik vi vores diplomer, og vi havde en fantastisk afslutning.

Kulturpatruljen

Vollsmose Avisen samarbejder med et hold elever fra Odinskolen, der skriver anmeldelser og reportager om kultur og litteratur til avisen.

4 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 21. december 2022
Tekst og fotos: Mohamad El-Cheikh Mohamad, elev i 9.A. på Odinskolen

Hjemme hos Dennis

Dennis Mbulaul er præst for den afrikanske menighed i Vollsmose Kirke. Vi har besøgt ham i et dejligt rækkehus i Bøgeparken, hvor han bor. Historien om Dennis er fortalt til beboerjournalist Flemming Falkenberg.

Tekst og foto: Flemming Falkenberg

Dennis er født i det østlige Congo i en lille velfungerende by med skoler, hospitaler og indkøbsmuligheder, der fungerede.

I 1996 blev familien tvunget til at flygte på grund af borgerkrig. Congo er rig på mineraler, men forhandling for at få udvundet mineraler, så det kom folket til gode, gik i vasken.

Konsekvenserne af krigen var, at mange mennesker mistede deres liv. Flere mennesker mistede deres elskede og familier. Der var voldtægtssager mod kvinder, mens flere børn blev forældreløse. Der kom også mere sygdom og sult på grund af krigen.

Opvækst i Congo

Der var fattigdom i krigsområdet og store skader på infrastrukturen. Ingen skolegang eller undervisning. Krigens brutalitet ramte uskyldige, som ikke fortjener denne pris for døden.

Hvad blev der af menneskerettighederne? Civile var ofre for alt og mange fattige borgere blev udsat for overgreb af deres egoistiske og magtbegærlige ledere.

Ud over manglende medmenneskelighed synes jeg også, der var mangel på kristne stemmer rundt om i verden for at se, høre og bidrage til at skabe mere tillid, tiltro og håb.

Vi bad alle multinationale supermagter om at afslutte krigen, som skyldtes grådige virksomheder. Vi håbede på forhandlinger med den lokale regering, så der kunne blive skabt fred og gode vilkår i samfundet for alle.

Vi flygtede til Zimbabwe og kom til en flygtningelejr med gode forhold og ar -

bejdsmuligheder. Vi var der alene som kristen familie med et livsgrundlag præget af lys og glæde. I 2012 kom Dansk Flygtningehjælp til lejren, som udvalgte familier ved interviews og arrangerede udrejse til Danmark.

Kom til Danmark Danmark var vores første møde med Europa. Alt var nyt - og sikke et sprog at lære!

Livet fortsatte. Jeg passede job, mens børnene gik i børnehave og skole og fik en dansk opvækst. Jeg arbejdede i Aars i fem år. Senere kom vi til Nykøbing Falster, men

virksomheden kom i vanskeligheder, så jeg måtte holde med arbejdet.

Derfor flyttede vi til Odense. Selvom Bøgeparken er fuld af gode historier, var der masser af dårlig omtale i offentligheden i 2017. Meget af omtalen passer ikke. Bøgeparken rummer alt fra arbejdsløse til akademikere. De kriminelle er et lille mindretal, og mange er beskæfti-

get og bidrager til samfundet. Den offentlige omtale af Vollsmose er urimelig. Der er meget mere venlighed og omtanke end kriminalitet og stofmisbrug.

Kulturudveksling

Vores menighed i Vollsmose Kirke er en karismatisk pinsekirke, der er del af Elohim International. Her deltog en

ung dame, Lucuana fra Italien, i fire møder for at udforske den særlige sang og musik i menigheden. Kan lovsang og musik indeholde forløsende kraft? Kan man i en gudstjeneste føle en ny kraft, Kraften fra Gud, båret af menighedens sang, musik og rytme?

Menigheden er åben og inviterer andre til at deltage, spise sammen og nyde fællesskabet. Præsten inviterer forskellige mennesker. Der er også inspiration i at deltage i internationale kirkemøder.

En fremmed er en ven, du endnu ikke kender.

For mig er tiltro en åbning

Hjemme hos..

“Hjemme hos…” er en interviewserie i Vollsmose Avisen af Flemming Falkenberg.

Som en slags besøgsven er Flemming “hjemme hos” mennesker med forskellig baggrund i den dejlige og mangfoldige bydel, som Vollsmose er. Interviewserien skal vise, at Vollsmose er en tværkulturel bydel, og at det i høj grad er fremkommeligt med en smule venlighed, imødekommenhed og en smule omsorg.

Hvert interview skal være et vindue ind i en kulturel baggrund, der kan føre til at åbne for forståelse og mere samvær på tværs af kulturer.

Flemming har tidligere arbejdet ved Vollsmose Kulturhus. Og ellers har han mødt mange mennesker i de otte år han har boet i Vollsmose.

Som “hjemme hos’er” får du fire spørgsmål:

1. Hvor kommer du fra?fortæl din historie

2. Fortæl om Danmark og danskere? Hvordan var dit kulturmøde?

3. Hvordan er din hverdag? - Fortæl om dit liv i Vollsmose her og nu

4. Hvordan bliver vi bedre til at forstå hinanden i Vollsmose?

Har du lyst til at blive interviewet af Flemming? Så send en mail til redaktionen på anst@boligsocialthus.dk

til andre. Med tiltro bygger jeg en god bro til andre og skaber håb. Folk bidrager i kærlighed til samfundet.

Det handler om at få fremmede til at føle sig velkomne, ligesom vi selv følte os velkommen, Og så handler det om at gøre for andre, hvad du gør for dig selv. Det er en åben opfordring til alle.

Fred skal være vores lovsang. Mennesker skal ikke forfalde til at være som farlige rovdyr, men udvise tryghed og gæstfrihed.

21. december 2022 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 5
Hjemme hos
For mig er tiltro en åbning til andre. Med tiltro bygger jeg en god bro til andre og skaber håb. Folk bidrager i kærlighed til samfundet.

Der vil altid være fordele og ulemper

Selvom Mohammed Khalaf og hans familie var kede af at skulle flytte fra Vollsmose, er de også blevet glade for deres nye hjem i Seden, som de er blevet genhuset i.

Tekst og foto: Anna Stærbo

Mohammed Khalaf er sammen med sin kone og tre børn blevet genhuset perma-

nent. Familien er flyttet fra lejligheden i Bøgeparken til et rækkehus i Seden – cirka tre kilometer fra Vollsmose. Familien var glad for at bo i Vollsmose. De kunne godt lide den store lejlighed, genkendeligheden i at have naboer, der talte arabisk og nærheden ved Vollsmose Torv, der gjorde det let at handle dagligvarer. Men familien er også blevet glade for deres nye hjem. De kan godt lide rækkehuset og området i Seden. Det eneste, de savner, er at være tættere på

Der vil altid være fordele og ulemper. Man kan ikke få det hele på en gang. Desuden er vi vant til at flytte rundt, og vi har heller ikke permanent opholdstilladelse i Danmark, så vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Vi lever i nuet og tager tingene dag for dag

moskeen og på Vollsmose Torv.

Mohammed Khalaf og hans kone Maha kommer fra Syrien. Under krigen miste -

de han begge arme på grund af en bombe. Han blev flyttet til Libanon, hvor parret blev i to år. Her fødte konen parrets først barn Abdel Karim.

De kom til Danmark i 2015 som kvoteflygtninge. Maha var gravid med parrets anden barn, Ahmed, da parret ankom til landet. Senere fik parret en søn mere ved navn Jihad.

Fra Thisted til Odense

Først boede familien i Thisted, men de blev placeret i Odense november 2015. Valget faldt på Odense, fordi byen er tæt på sygehuset OUH, som har en speciel afdeling for proteser.

Familien fik bolig i Volls-

mose, hvor de boede i lejlighed på 3. sal i Bøgeparken. Lejligheden var hele 116 kvadratmeter.

- Vores bolig i Thisted var meget lille, men i Vollsmose fik vi en kæmpestor lejlighed med fire værelse, to toiletter og stor altan, siger Maha.

I Thisted savnede parret at kunne handle i arabiske butikker, så de blev meget glade, da de kom til Vollsmose, hvor torvets butikker var i gåafstand fra lejligheden.

- Vi havde også arabiske naboer, så vi kunne kom -

6 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 21. december 2022
Mohammed Khalaf

ulemper

munikere og føle os trygge. Vi var rigtig glade for at bo i Bøgeparken, siger Maha.

Omkring 2020 begyndte parret at høre rygter om, at bygningen, parret boede i, skulle rives ned. Der blev også holdt informationsmøder, men det var først omkring 2021, det gik op for familien, at de ville skulle flytte. Beskeden, om at de skulle genhuses permanent, modtog de i et brev fra Civica.

- Det var hårdt at få den

besked. Vi var glade for boligen og havde dannet gode relationer, siger hun.

Da flytningen kom tættere på, blev familien inviteret til møder med Civicas genhusningskonsulent, og der kom brev med den konkrete dato, familien skulle være ude. Familien fik også hjælp fra Salem Rahman, der er formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken.

Mohammeds største ønske til den nye bolig var, at familien kunne bo så tæt på Vollsmose som muligt.

- Vi ville også gerne være tæt på moskeen ved Birkeparken og på Vollsmose Torv, siger Mohammed.

Genhusningsteamet fandt et rækkehus til familien i Seden, men der gik lang tid, før familien kunne flytte, fordi det nye sted skulle blive gjort klar til familien - blandt andet med diverse handikapforanstaltninger til Mohammed.

Familien flyttede fra Bøgeparken til Seden i juli 2022.

- Når vi tænker over det nu, kan vi se, at genhusning har været godt for os. Vi vil gerne have, at vores børn vokser op uden kriminalitet i området, og der er mere ro, stabilitet og tryghed her i Seden, siger han.

Brobygger gav tryghed Mohammed og familien har også fået hjælp af Nisrin El-Cheikh Khalil, som arbejder som brobygger i BoligSocialt Hus. Hendes job er at hjælpe familier, som bliver genhuset, med at få opbygget et godt liv det nye sted. Parret har for eksempel kunnet tage Nisrin med til opstartssamtale i både børnehave og skole.

- Det har givet en god tryghed, siger Maha, der fortæller, at de har været godt tilfredse med den hjælp, de har fået fra både genhusningskonsulent og brobygger.

Familien nyder godt af at bo meget tæt på Seden Skole, og familien er glade for at have fået hus og have. Så selvom de er ærgerlige over at være længere væk fra moskeen og centeret, er de tilfredse med det, de til gengæld har fået.

- Der vil altid være fordele og ulemper. Man kan ikke få det hele på en gang. Desuden er vi vant til at flytte rundt, og vi har heller ikke permanent opholdstilladelse i Danmark, så vi ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Vi lever i nuet og tager tingene dag for dag, siger Mohammed.

Udfordringer med genhusning skal frem i lyset

Retshjælpen i Vollsmose er i fuld gang med det forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan man bedst hjælper beboere i Vollsmose, der skal genhuses, til at få taget hånd om deres juridiske problemer.

Tekst og foto: Anna Stærbo

Hvis du bor i Vollsmose og skal genhuses, vil Retshjælpen gerne i kontakt med dig. Retshjælpen har allerede haft kontakt til mange beboere, men de vil gerne høre fra flere.

Det skal bruges til et forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem Jørgen Peter Holst Christensen, der teamleder i Retshjælpen Fyn, og professorer Ole Hammerslev fra SDU og lektor Anette Olesen fra AAU.

- Det har vi startet, fordi vi alle tre har en klar overbevisning om, at der er udsatte borgere, som ikke italesætter deres juridiske problemstillinger. Som retshjælp er vi interesserede i at finde de borgere, så de kan få deres rettigheder –men også for at fortælle om deres pligter, siger Jørgen Peter Holst Christensen.

Da planen for omdannelsen af Vollsmose begyndte at tage form, fangede det med det samme deres interesse.

- Det er jo et stort, socialt eksperiment. Kommer det til at virke, at man nedlægger boliger, og flytter borgere ud andre steder?

Derfor har de i projektet sat sig for at følge nogle af de familier, som skal flytte ud – både dem der skal flytte midlertidigt og permanent.

- Vi er interesseret i at høre om, hvilke juridiske problemstillinger de har, siger Jørgen Peter.

Tilbud om retshjælp

Når retshjælpens medarbejdere taler med beboere, får beboerne samtidig et tilbud om at få retshjælp inden for andre områder også.

- Det kan være alt fra lejeretlige spørgsmål, til spørgsmål om samvær, skilsmisse, familiesammenføring. Og her er det også interessant for os at finde ud af, hvem de går til med problemerne. Og hvordan får vi skabt tillid, så de vil bruge retshjælpen?

I projektet har de kunnet konstatere, at det er en udfordring at skabe tillid til den menige borger i Vollsmose. På grund af den erkendelse, har de ansat to personer med lokal forankring og social kapital i håb om at skabe mere tillid og få kontakt til flere beboere.

Kendte ansigter

Birgitte Vinsten er i januar 2022 blevet ansat som netværkskoordinator i Retshjælpen. Som tidligere integrationschef i Odense Kommune har hun mange kontakter i Vollsmose, og hun ved, hvor vigtigt det er for mange i mosen, at være et kendt ansigt, hvis man skal have folks tillid.

- En del beboere herude har dårlig erfaring med myndigheder. Derfor tager det simpelthen tid at skabe tillid. Det kræver også personligt engagement, for at de fornemmer, at man vil dem godt. Og det gode ved dette projekt er, at hvis man bidrager med et interview, kan man til gengæld få noget konkret hjælp, siger Birgitte Vinsten.

Khawla Chahade, der er beboer i Vollsmose med et stort netværk og uddannet kandidat i kultur- og retssociologi, er ansat som netværkskoordinator i Retshjælpen. Hun er enig med Birgitte Vinsten i, at det tager tid at skabe tillid.

- Jeg tror også, det betyder meget, at man selv bor her. Der er et stærkt sammenhold her i Vollsmose, hvor man har ”helle” fra negativ omtale, som der kommer rigtig meget af udefra. Derfor bliver det endnu vigtigere at have tillid til nogen, man har kendt i lang tid, siger Khawla Chahade.

Lever

med usikkerhed

I projektet er der løbende udskiftning af praktikanter, der kommer og er en del af projektet i cirka tre måneder ad gangen. For tiden er Cecilie Henriksen og Janusiya Makendrarajah, der begge studerer socialt arbejde på Aalborg Universitet, ansat til blandt andet at lave interviews med beboere om genhusning.

Her har de to praktikanter erfaret, at der er mange beboere, som er usikre på, hvad der kommer til at ske.

- Mange lever i usikkerhed om, hvornår de skal flytte, og om man overhovedet skal flytte, siger Cecilie Henriksen.

- Beboerne giver udtryk for, at de ikke har fået nok informationer omkring genhusning, og det er meget forvirrende for dem, tilføjer Janusiya Makendrarajah. De har også oplevet, at folk har mange blandede fortællinger om Vollsmose.

- Nogle synes virkelig, det er det dejligste sted. Omvendt er der også nogle, der ikke kan komme hurtigt nok væk, fortæller Cecilie Henriksen.

Fællesskaber bliver brudt

Undersøgelsen viser også, at mange fællesskaber bliver brudt, fordi nogle familier bliver flyttet ud, fortæller Birgitte Vinsten.

- De mister den her daglige kontakt, hvor de har kunnet være til gavn for hinanden. Så fællesskabet bliver besværliggjort af, at de fysisk bliver skilt ad, siger

- De har også mødt meget forvirring omkring tilbageflytningsreglerne. Om man kan flytte tilbage til Vollsmose, efter man er blevet flyttet ud permanent, og om man så skal leve op til kriterierne i parallelsamfundsaftalen.

Derfor har Retshjælpen blandt andet et samarbejde med FAB.

- Vi prøver at kommunikere til FAB, hvad vi hører fra beboerne. Vi vil gerne gøre usikkerheden mindre. Vi har også mødt mange med juridiske udfordringer, men som de ikke får italesat. Derfor vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi findes, siger han.

Mange har aldrig hørt om Retshjælpen og forbinder generelt myndigheder med nogen som er efter en, forklarer Jørgen Peter.

- Vi er uvildige i den her sammenhæng og yder gratis retshjælp til mindre bemidlede og udsatte grupper, så man kan kende sine rettigheder og pligter. Og vi vil gerne have, at folk bruger os. Så kom endelig til os. Vi vil gerne både interviewe dem i forhold til hele det her genhusningsprojekt, siger Jørgen.

Man kan møde Jørgen Peter i Den Frie Rådgivning hver onsdag klokken 13.00 til 16.00.

Fakta om projektet

Forskningsprojektet undersøger de tilsigtede og utilsigtede retlige virkninger af effektueringen af genhusningsdelen af ghettoplanen ud fra et overordnet fokus på inklusion og forebyggelse.

Retshjælpens formål er at etablere og drive en retshjælpsordning, for at sikre borgerne mulighed for at få gratis hjælp med juridiske og retlige spørgsmål og herigennem at højne retssikkerheden i bydelen, fremme integrationen, samt bibringe de udsatte borgere indsigt i og kendskab til egne rettigheder og pligter.

Projekt Genhusning kan kontaktes på telefon 55272210 - indtal eventuelt et telefonnummer, og de kontakter dig. Retshjælpen Fyn på Vollsmose Torv har åbent fysisk mandag til onsdag klokken 13 til 16, torsdag klokken 14 til 17 og fredag fra klokken 13 til 16.

21. december 2022 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 7
hun, og Jørgen Peter supplerer:

Mosen mister sit sidste værtshus

1970’erne

fire-fem værtshuse i Vollsmose. I dag er der kun Café Mosen tilbage, men den 8. januar er det slut. En kombination af udflytninger, inflation og et døende publikum har gjort, at det ikke længere kan hænge sammen.

Det kører ikke rundt. Der er ikke rigtig nogen, der ved, vi ligger her. Mange af vores stamkunder er døde. Nogle er flyttet. Der er inflation, og elregningerne er blevet dyrere

Tiden er løbet fra de brune værtshuse i Vollsmose. Fra 8. januar 2023 er det ikke længere muligt at nyde en kold håndbajer og en smøg over et slag billard i Vollsmose. Café Mosen, som har eksisteret i mere end 50 år, drejer nøglen om.

Kristina Kristensen er bestyrer af Café Mosen, der er

en erhvervsdrivende forening med en bestyrelse, der driver værtshuset. Der er mange grunde til, at Mosen lukker, fortæller hun.

- Det kører ikke rundt. Der er ikke rigtig nogen, der ved, vi ligger her. Mange af vores

stamkunder er døde. Nogle er flyttet. Der er inflation, og elregningerne er blevet dyrere, siger Kristina Kristensen.

Dødsstødet

Hun mener primært problemerne for stedet bunder i, at

Mosen ligger under centeret, hvor mange har svært ved at finde dem.

- Jeg tror, vi fik dødsstødet, da vi flyttede herned, siger hun.

Tidligere lå Mosen inde i centeret overfor biblioteket. Men da røgen fra Mosen var til gene, blev stedet placeret under Vollsmose Torv.

- Nu har vi valgt at tage den beslutning, at vi ikke kan fortsætte længere. Jeg kan godt se, det er den mest fornuftige beslutning. Man skal jo ikke have penge med på arbejde.

Der var mere at lave under coronapandemien, end der er nu, fortæller hun.

- Vi har aldrig forventet, at det skulle blive den store guldgrube, men hvis det dog bare kunne løbe rundt.

Mister et fællesskab Den 21. december 2022 er det 10 år siden, Mosen flyttede til dens nuværende lokation under Vollsmose Torv. På dagen kan medlemmerne komme forbi og få brunsviger og en gratis øl.

Hvad betyder det for området, at man mister det sidste værtshus?

- Det betyder, at Mosens kunder bliver mere ensomme. De kommer til at stå at drikke udenfor centeret eller ved Aldi i stedet. De kommer til at mangle en beværtning, siger hun.

Det er et fællesskab, som går tabt.

- Vi er jo en forening, der yder socialt samvær. Vi er her for at skabe et samlingssted for vores medlemmer, som stort set alle sammen er enli-

ge. Mange af dem er også alkoholikere.

50 medlemmer Medlemmerne kommer ikke til at bruge nogle af byens væresteder i stedet, mener Kristina.

- De kommer ikke på værestederne, for der må man ikke drikke.

Hun er mest af alt bekymret for, hvad der kommer til at ske med brugerne af Mosen, når stedet lukker.

Selv har hun arbejdet i Mosen i knap seks år.

- Selvfølgelig er det trist, at

jeg mister mit arbejde, men jeg er bange for, hvad der sker med de svageste der kommer her.

Mosen har i dag cirka 50 medlemmer, og der er cirka 15-20 mennesker, som bruger stedet regelmæssigt. Et medlemskort koster 20 kroner.

Vollsmose er ikke det eneste område, hvor værtshusene har måttet lukke. I 1980erne var der flere end 1.000 værtshuse i København og på Frederiksberg. Det tal er siden faldet til godt 200.

Værtshuse i Vollsmose

Engang var der mange værtshuse i Vollsmose. I 1970’erne var der fire-fem værtshuse som Spisestedet, Vindruen og Center Bodegaen. Café Mosen har eksisteret i mere end 50 år i forskellige former.

I begyndelsen af 1970’erne åbnede Bent Dahl Madstedet - en cafe, hvor menuen stod på finere mad. Stedet måtte lukke efter et par måneder, og efter et års tid åbnede Jørgen Henriksen Restaurant Mosen i samme lokaler. Han besluttede at drive Mosen som et værtshus med øl og raflebæger på bordet og muligheden for at få enkle lune retter. Det koncept blev en stor succes.

I 1989 overlod Jørgen Henriksen roret til John de Voss, der kendte Vollsmose godt. Han tilbød i 2006 Maria Hyun Jensen at overtage Mosen. Hun drev stedet fra 2006 til 2010. Dengang lå det inde i centeret tæt på Vollsmose Bibliotek. Maria Hyun Jensen har en baggrund som cater og begyndte på et tidspunkt også at servere mad for gæsterne.

Det blev også en fast tradition, at der var levende musik med spisning den første fredag i måneden. Efter nogle år begyndte glæden ved at drive Mosen at forsvinde for Maria Hyun Jensen.

Efterfølgende var der en periode, hvor Restaurant Mosen blev lukket, genåbnede og lukkede igen, indtil den genopstod i 2012 i sit nuværende lokale i centerets kælder ud mod Egeparken.

8 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 21. december 2022 Omdannelsen af Bøgeparken Åbent Byggekontor Bor du i Bøgeparken? Har du spørgsmål til genhusning, renovering eller tidsplaner? Så kan du møde Civicas genhusningsteam og projektleder i Civicas byggekontor i Bøgeparken Book gerne en tid, inden du dukker op Du booker din tid ved at kontakte Civicas genhusningsteam på: 63 13 31 53 genhusning@civica dk Vi sidder på byggekontoret, på hjørnet af Bøgeparken og Vollsmose Allé BØGEPARKEN Tid Kl 14 00 -17 00 Kl 09 00 -12 30 Kl 14 00 -17 00 Kl 14 00 -17 00 Dato 19 januar 08 februar 16 marts 30 marts I
var der
Tekst: Anna Foto: Jørgen Gregersen

Gode spareråd om el

Tekst: Miljøambassadørerne

1.

Sluk for lys og el-apparater, når det ikke er i brug.

2.

Sluk for standby. Sluk på stikkontakten til tv, computer og Playstation, når du ikke bruger dem. Ellers vil de stadig være tændt og bruge lidt strøm. Brug for eksempel en el-spareskinne, så du slukker for alle apparater på én gang (OBS enkelte apparater tåler ikke at blive slukket ofte, men det står i manual).

3.

Brug LED-pærer. Gå efter energimærke A, B, C eller D, når du køber pærer til dine lamper. A bruger mindst strøm.

4.

Indstil køleskab og fryser til korrekt temperatur. Der skal være +5 grader i køleskabet og -18 grader i fryseren. Tø frostvarer op i køleskab, det sænker temperaturen og sparer el.

5.

Brug kun opvaskemaskine og vaskemaskine, når du har en fuld maskine.

6.

Undgå så vidt muligt brug af tørretumbler. Hæng i stedet tøjet til tørre på stativ/tørresnor udenforIKKE inde i din bolig.

7.

Brug forvarme og eftervarme i din ovn. Har du varmluftsovn, kan du tilberede flere madretter i ovnen på én gang. Du kan også spare på elforbruget ved at sætte maden i ovnen allerede under opvarmning og lade det stå i eftervarmen også. Så kan du reducere tiden, hvor ovnen er tændt og udnytte ovnens varme bedre.

8.

Sæt låg på gryden på komfuret. Det sparer op til 50 procent af strømforbruget.

9.

Apps, hvor du kan holde øje med forbrug af el-priser: På ”Energi Fyn”, ”Min Strøm” og ”Strømpriser” kan du følge med i dit eget forbrug af el, dagspriser på el m.m.

10.

Links til hjemmesider med flere gode råd om at spare på el: bolius.dk, sparenergi.dk med flere.

For mere information

Hvis du ønsker flere gode råd af Miljøambassadørerne, kan du for eksempel tale med Infokvinderne/Miljøambassadørerne hver torsdag kl. 16.0019.00 i Fyrreparkens Beboerhus. Alle er velkomne. Kontakt BoligSocialt Hus, Marie Ingeman Sørensen på mail: mas@boligsocialthus.dk, tlf. 61229249 for yderligere kontakt til Miljøambassadørerne. De vil gerne hjælpe andre beboere med praktiske råd om forbrugsvaner, indeklima, miljøvenlig rengøring, affaldssortering, genbrug med mere.

Miljøambassadørerne

I de kommende måneder vil Miljøambassadørerne have en fast klumme i Vollsmose Avisen. Her vil de dele deres viden og gode råd om at spare på el, vand, varme m.m. Så det både er godt for din økonomi og for klimaet. Denne gang handler klummen om el.

Bestiklommen – bliv klar til fest

og

Når man skal til at have gæster til enhver lejlighed, er bestiklommen en pæn måde at have bestikket på bordet. Man kan lave den i flere farver, og jeg har gjort det enkelt med kun én farve, og en vejledning med billeder.

21. december 2022 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 9
1. Læg servietten med sammenfoldet kant mod dig selv og mod højre. 2. Fold det øverste lag i venstre hjørne ned mod højre hjørne. 3. Vend rundt og tag hjørnet med den lille lomme og fold 1/3 ind. 4. Fold den anden ind over og lås lommen fast. 5. Vend rundt og læg bestikket i, så er du klar til gæster.
10 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 21. december 2022 Det sker i Vollsmose Teaterforestilling for børn fra to år. Midt i universet står Livets Træ og spreder sine grene ud over verden. Vandet klukker, fuglene synger og bierne summer. Publikum får plads midt i en eventyrlig verden af syede, strikkede og hæklede træer, blomster og græstuer. En verden, der langsomt forvandles, åbner sig op og åbenbarer naturens små mirakler. Efter forestillingen kan man gå på opdagelse i scenografien sammen med danseren Stisa og skuespilleren Asger. Mere end hundrede frivillige har været med til at skabe den eventyrlige skov. Tid: Tirsdag den 10. januar kl. 9.30 og 10.45. Onsdag den 11. januar kl. 9.30 og 10.45. Torsdag den 12. januar kl. 9.30 og 10.45. Fredag den 13. januar kl. 9.30 og 10.45.
14.
Sted:
Teater, Vollsmose,
122. Entré:
Nørregaards Teater: Forvandling VIL DU VÆRE MED TIL SPEJDER I VOLLSMOSE? Mere information: Abdirashid Abukar Abdi Civilsamfunds- og forebyggelsesrådgiver abaa@boligsocialthus.dk 51 44 21 31 Er du mellem 6-10 år, så kom og vær med. Frivillige fra Vollsmose har sammen med Det Danske Spejderkorps og Stjernegruppen, som er Danmarks største spejdergruppe, startet en helt ny spejdergruppe, som du kan være med i. Vi mødes onsdag den 11. og 25 januar ved Birkeparkens Beboerhus kl. 16:30 - 18:00.
Lørdag den
januar. kl. 10.00
Nørregaards
Risingsvej
0 - 140 kroner, bestilles på Nørregaards Teaters hjemmeside.

Tiramisu med et juletwist

Det skal du bruge:

Sådan gør du:

Del æggene i blommer og hvider, og sæt hviderne til side. Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, og skrab vaniljekornene ud.

RÅDGIVNING TIL FRIVILLIGE OG FORENINGER

· Har du brug for vejledning i at etablere en forening eller en aktivitet?

· Har du en ide til et spændende projekt i bydelen?

· Kunne du tænke dig at være med til at etablere fællesskaber for andre?

· Vil du gerne have hjælp til at opbygge et fagligt netværk?

BoligSocialt Hus tilbyder vejledning om foreningsliv, puljesøgning, aktiviteter, projekter, sociale fællesskaber og frivillighed.

Hvis du gerne vil tale med en boligsocial medarbejder, kan du kontakte:

Med chance for at jeg aldrig mere kan vise mig i Italien, har jeg prøvet at give desserten Tiramisu et juletwist.

Tiramisu betyder noget i retningen af ”at samle mig op”, og man mener, det henleder til det, kaffen gør – altså at det er en dessert, der samler én op. Det er en fantastisk lækker dessert, som man her til jul kan gøre lidt julet. Men det er også en meget klassisk dessert, så måske tænker man, at det skal man ikke pille ved. Men hvis det er, kan man jo bare kalde den noget andet så.

Det er bredt anerkendt, at desserten blev opfundet i den form vi kender i dag. I 1972 kom den første gang på menukortet, og den blev opfundet ved et uheld ligesom

Pisk kornene sammen med æggeblommer og sukker i en skål med en elpisker, og husk at bruge skåle, der passer i størrelse. Pisk i cirka 10 minutter, til blandingen bliver en lys og luftig æggesnaps.

Vend mascarponen i æggesnapsen med en dejskraber, så det bliver til en ensartet creme. Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en skål. Pisk fløden til skum med en elpisker i en anden skål. Vend begge dele forsigtigt i cremen med en dejskraber.

Bland portvin og sherry i en skål. Dyp pebernødderne i blandingen. Det er vigtigt, de kun lige kommer i og op - ellers bliver de helt bløde. Læg dem derefter lagvist med cremen i portionsglas eller en stor skål. Der skal være to lag pebernødder og to lag creme. Slut af med creme, og sæt tiramisu’en på køl i mindst fem timer eller natten over.

Tag tiramisu’en ud af køleskabet. Bland kakao og kanel, og drys det over kagen ved servering. Jeg glemte at komme kakao drysset på, inden jeg tog billedet.

rigtig mange andre lækre retter. Det blev en meget kendt dessert i USA i midt 90’erne, da den blev nævnt i ”Sleepless in Seattle” med Tom Hanks og Meg Ryan. Portvin og sherry kan erstattes med kold gløgg rest

eller bare lidt kold kaffe eller julethe. Hvis man er nervøs for at bruge æg der ikke bliver varmebehandlet, bruger man bare pasteuriseret æg. Man kan også prøve med andre julekager som lag, hvis det er.

Bare slå fantasien løs!

Har man en rest småkager, kan man køre dem i en minihakker til det er næsten mel og bruge til at drysse oven på mange ting. Prøv for eksempel kakao eller brunkagestøv ovenpå.

Birkeparken 124B, 5240 Odense NØ BoligSocialt Hus tilbyder forskellig rådgivning, hjælp og aktiviteter i Vollsmose, Ejerslykke, Korsløkken og Rising.

21. december 2022 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 11
Tekst og foto: Rene Agergaard, beboerjournalist
Opskriften
2 æg ½ vaniljestang 65 g. sukker 250 g. mascarpone ½ dl. piskefløde ¾ dl. portvin ½ dl. sherry 100 g. pebernødder
Katrine Hallgren Frederiksen Civilsamfundsrådgiver
kahf@boligsocialthus.dk
21 17 83 07

Hverdagsglimt

10-års jubilæum

Den 20. december i år var det 10 år siden, mine børn og jeg flyttede til Vollsmose.

Det var med lidt nervøsitet, for vi kendte jo kun Vollsmose via medierne.

Men det var altså så her, vi skulle bo, og bare vi tre var sammen, var det okay.

Og så kigger jeg tilbage over de 10 år - og er faktisk taknemmelig for at det blev her, vi skulle bo - for ellers var vi jo flyttet hurtigt igen.

Særligt jeg valgte at tage ja-hatten på og prøve at finde ud af, hvad det nu var for et område, jeg var flyttet til. Og ad år og dage har det givet mig stor glæde. Har på forskellig vis fået mange kontakter og et godt netværk her i Mosen - og dét er jeg dybt taknemmelig og glad for.

10 år - jeg napper glad og gerne mindst 10 år mere. Hermed ønsker jeg alle Vollsmose-borgere en god jul, og et positivt og fredeligt nytår 2023.

Tillykke

I sidste måneds avis var der mulighed for at deltage i en krydsordskonkurrence. Vinderen, der havde svaret rigtigt på alle spørgsmål, blev Vibeke Toft. Tillykke til dig! Du får tilsendt to biograf- og snackbilletter.

12 ■ Vollsmose Avisen 284 ■ 21. december 2022
Billedet fortæller
Tekst: Metha Aagé Maul, beboerjournalist VINTERSOLHVERV. Den 21. december er det vintersolhverv, som betyder, at jordens nordakse i det øjeblik hælder mest mulig væk fra solen. For tiden har vi altså korte dage på under syv timer og lav solhøjde i Danmark. Billedet er taget ved Egeparken og er et minde om dengang tilbage i august, hvor dagene var lange og solens stråler mange. Efter den 21. december begynder det igen at blive lysere, og det kan man jo glæde sig over. Foto: Xanna Hussein
Kryds og tværs siden: Ned 2) Når du smiderpap- og papiraffald ud en affaldscontainer, må det ikke komme en? 1) Hvor bliver madaffaldet kørt hen for at blive omdannet? 4) Plastikaffald der har indeholdt mad, behøver ikke blive vasket før det bliver smidt ud, det skal? 3) Hvem henter affald? Hos hvem kanman fåhjælp til spørgsmålom blandt andet affaldssortering Vollsmose? 6) Hvem skal betale for affald, der ikke bliver sorteret? 7) Hvad må du ikke smide sammen med madaffald? 10) Hvad kalder Ghania affald for? 8) Hvad kan madaffald bliver omdannet 12) Hvad kanmiljøambassadørerne være behjælpelig med? 9) Hvorkanman blive oplyst omkring, hvordan man affaldssorterer? 11) Hvad harværet afgørende for, at beboerne Odense Kommune skal sortere mere?
Illustration: Marianne Skyt-Pedersen, beboerillustrator

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.