Issuu on Google+

Vollsmose Avisen www.vollsmose.dk

Udgives af Mediehus Vollsmose • August 2008 • Udgave nr. 5

Sarwas liv i Slåenhaven

Pocketbikes

Sarwa Sharif og hendes mand Salem Rahman har masser af hjerterum, overskud og livsglæde.

Beboere, boligforeninger og politi er trætte af den ulovlige brug af pocketbikes.

side 7

side 8

Kvarterløft Vollsmose - Vollsmoses løft er, næst efter Ishøj planen, Danmarkshistoriens største forvandlingsprojekt Igennem de seneste fem år har Vollsmose Allé været en stor byggeplads på grund af den omfattende indsats ”Vollsmose i forvandling”. Vollsmose Avisen har talt med ingeniør Flemming Madsen fra Kuben Byfornyelse Danmark. Han har været bygherrerådgiver på den samlede indsats.

Af Pernille Poulsen Foto: Niels Nyholm Man kan starte fortællingen om Vollsmoses forvandling mange steder. Her tager vi udgangspunkt i slutningen af 1990´erne, hvor de sociale problemer i Vollsmose var massive, og den dårlige presseomtale et tilbagevendende problem. Overskrifter som ”Frygtens højhus” (Ekstra Bladet d. 16. februar 1999) prægede medierne, og de involverede parter indså, at der måtte handles. Derfor indgik de tre boligorganisationer, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab en aftale med Odense Kommune om en helhedsplan for Vollsmose. De økonomiske midler blev tilvejebragt med Landsbyggefonden som primær kilde, boligforeningerne og Odense Kommune som sekundære. Visionen var med Flemming Madsens ord: - Man ønskede, at gøre op med den monofunktionelle kultur herude. Altså det med at man bare bor her og intet andet. Visionen var, at Vollsmose skulle udvikles til en multifunktionel bydel i kraft af tilførsel af arbejdspladser og liberalt erhverv. Boligerne skulle forbedres med bl.a. renovering af køkkener, og samtidig skulle hele området forskøn-

nes. Der skulle skabes tryghed omkring indgangspartier, stier, parkeringspladser m.v. Set i et tilbageblik kan Flemming Madsen konstatere, at indsatsen er gået forbavsende godt. Både visionen for området og de økonomiske rammer for den er blevet overholdt, hvilket i sig selv er imponerende, når man tænker på, hvor stort et projekt det har været. Det at få tre boligforeninger med tilhørende beboerdemokrati, en kommune med fem forvaltninger, Landsbyggefonden samt arkitekter og bygherrer til at samarbejde og finde fælles fodslag, har været en spændende udfordring, der har optaget Flemming Madsens arbejdsliv de seneste år. Spørger man ham, om det store arbejde har været det hele værd, er svaret et klart ja! Flemming Madsen er slet ikke i tvivl om, at Vollsmose i dag fremstår som et helt anderledes område.

Kvarterløftet har betydet en lang række nye og spændende legepladser til områdets børn.

De mørke kælderskakter er fjernet til fordel for brede indgangspartier med trapper og god belysning. Garagerne, der før omsluttede de smalle indgangspartier på en tunnelagtig facon, er blevet fjernet. Alle cykelskure, kælderindgange med videre er bygget med brug af gennemsigtige materialer. De mange stier er blevet oplyst. Buskads er fjernet, og alle træer holdes opstammet i to meters højde, så ingen skal føle sig utrygge ved at færdes her. Der er i løbet af perioden blevet skabt knap 400 arbejdspladser. Der er åbnet op for liberalt erhverv i form af Bøgeparkens butikstorv. Der er blevet skabt et trygt ældrecenter, og i Birkeparken er Jobcenter Øst rykket ind. Takket være etableringen af et centralt affaldssug er det slut med de containerbrande, der førhen hærgede så ofte. Desuden er der, efter beboernes eget ønske, etableret overvågning i elevatorer og i kældre. Fortsættes side 4 >>

Elevatortårnet i Egeparken, som man skal igennem, hvis man vil besøge Odense Kommunes afdelinger i Egeparken.


2 

•  Vollsmose Avisen  •  August 2008

Om Vollsmose Avisen: Vollsmose Avisen udgives af Mediehus Vollsmose, som består af:

Leder af Mediehus Vollsmose Benthe Vestergård (ansvarshavende) E-mail: leder@vollsmose.dk Tlf: 51 50 96 83

Færre brande takket være kvarterløftet Sommerens overskrifter har fortalt om flere brande i Vollsmose. Men ifølge varmemester Ejnar Jørgensen, er der blevet færre brande efter at området har gennemgået kvarterløftet.

Af Pernille Poulsen Redaktør for Vollsmose Avisen Pernille Poulsen E-mail: avis@vollsmose.dk Tlf.: 40 23 14 40

Redaktør for web og net-tv Katrine Hallgren Frederiksen E-mail: web@vollsmose.dk Tlf. 29 42 32 64 Tak for hjælpen Til produktionen af denne avis har følgende borgere medvirket: Rene Agergaard og Wajdi El-Samail. Indlevering Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Avisen ønsker at afspejle det område den udgives i, og alle interesserede opfordres derfor til at henvende sig, hvis de vil skrive artikler eller har en god historie, de synes vi skal skrive om. Materiale indleveres til Vollsmose Mediehus, Vollsmose Allé 14, 5240 Odense NØ, postboks 49 eller indsendes på avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i det indsendte materiale. Annoncering og deadlines Ønsker du at annoncere i avisen, kontakt da venligst Pernille Poulsen på tlf. 40 23 14 40. Se priser på www.vollsmose.dk Har du en annonce, et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Udgivelsesdato: Onsdag d. 27. august Deadline: Tirsdag d. 19. august Udgivelsesdato: Onsdag d. 10. september Deadline: Tirsdag d. 2. september Udgivelsesdato: Onsdag d. 24. september Deadline: Tirsdag d. 16. september Vollsmose Avisen kan læses eller downloades på www.vollsmose.dk Layout: Pernille Poulsen Tryk: Fynske Mediers trykkeri Oplag: 17.766 Distribution: Tryksagsomdelingen Fyn Avisen husstandsomdeles gratis, modtager du ikke avisen ring til: 66 14 19 84.

Heldigvis er der ikke nogle mennesker, der er omkommet under sommerens brande, men det er stadigvæk en meget ulykkelig situation at stå med et nedbrændt hjem. Personlige ejendele, bøger og fotografier er måske brændt af eller sodet til. Men hvad kan man selv gøre for at undgå, at det sker? - De brande, der har været her i sommers ,skyldes børns leg med ild. Så det er det al-

ler vigtigste. Lær dine børn, at de ikke må lege med ild og slet ikke i nærheden af letantændelige tekstiler som gardiner, sengetøj og lignende, siger Ejnar Jørgensen. Han understreger desuden, at det er vigtigt at tegne en indboforsikring. Den vil dække for nyanskaffelser samt rengøring af de ejendele, der er blevet brandskadet. Indboforsikringen vil desuden betale for, at man får et sted at bo, mens ens hus eller lejlighed bliver renset. Har man ikke en indbo forsikring, vil kommunen typisk hjælpe med genhusning. Men den økonomiske hjælp er mindre, end hvis man har en indboforsikring. Heldigvis kan Ejnar Jørgensen berette, at der er meget færre brande i Vollsmose nu, end der var for bare nogle år tilbage. Han er ikke i tvivl om, at det kan man takke ombygningen for.

- Førhen var der en del kælderbrande. Men det er slut nu. Med kvarterløftets ombygninger har vi fået kældre og pulterrum aflåst. Desuden er der kommet et nøglesystem, der sladrer om hvem, der har været der og hvornår, så en påsat brand vil kunne spores. Ros til beboerne Ejnar Jørgensen vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at rose beboerne. - Som inspektør har jeg været med hele vejen igennem. Og jeg ved , at det har været en ubehagelig proces med byggelarm, rod og pløre. Havde vi haft med danskere at gøre, er jeg sikker på, at vi havde haft mange flere klager. Jeg synes, beboerne har udvist meget stor tolerance. Ofte har de været nødt til at balancere rundt mellem pløre, byggematerialer og jernplader for at komme hjem.

Danmarks flotteste ghetto Fredag den 29. august skal der festes i Vollsmose – vi skal fejre syv års indsats med at ”løfte” kvarteret. Vollsmose er forvandlet fra at være et monotont boligområde til at være en levende bydel.

Af Benthe Vestergård, leder af Mediehus Vollsmose Den nye rektor for Mulernes Legatskole, Torben Jakobsen, kontaktede for nylig alle tre boligselskaber i Vollsmose. Han ville gerne have en stor lejlighed med tilhørende garage, så han kunne bo tæt på sit nye arbejde. Men der var ingen ledige lejemål. Det er en af de positive historier fra Vollsmose. Ja – det var selvfølgelig ærgerligt for den nye rektor, der nu må tage til takke med en lille lejlighed i Hunderupkvarteret. Men det er ikke sådan, at folk nødigt vil bo i Vollsmose. Det er heller ikke sådan, at Vollsmose er præget af folk, der ikke har noget at lave eller af unge, der hænger ud og laver kriminalitet og skaber konflikter. Det har en nylig rapport fra Ålborg Universitet om ghettoerne i Danmark dokumenteret. Udviklingen i Vollsmose er positiv. Hvad skyldes det? Det er nærliggende og også sandt at påpege, at der er sket et kæmpe kvarterløft i Vollsmose de seneste syv år. Ingeniører, arkitekter og håndværkere har knoklet for at forvandle Vollsmose. Før boede man blot i Vollsmose. Nu er området en hel bydel –

med både boliger, butikker, erhverv, skoler, kultur, café- og torvemiljøer og væresteder. Boligerne er blevet shinet op både udvendig og indvendig, og ude-arealerne er blevet lyse, luftige og trygge. Men det er ikke hele sandheden. For uden en kæmpe menneskelig indsats fra områdets tusindvis af beboere, som gerne vil bo i et spændende og sprudlende område med mange aktiviteter og muligheder, så ville det hele falme hen i tomhed og tristhed. Håndværkerne skal have æren for at have skabt rammerne, men beboerne skal have æren for at fylde rammerne ud med menneskeligt samvær, nærvær, engagement og omsorg for, at Vollsmose er et godt og positivt sted at leve. Det er derfor på sin plads med en kæmpe fest for såvel beboerne som håndværkerne den 29. august. Er Vollsmose så stadig en ghetto? Ja, det er Vollsmose ifølge Velfærdsministeriet, fordi over 50 procent er på overførselsindkomst. Jeg bliver lidt harm over den måde at gøre det op på. Harm, fordi jeg ser et smukt område med smukke mennesker, der har masser af ressourcer. Læs bare artiklen om Sarwa og Salem, der uddanner sig, passer fem børn, deriblandt en dreng, de tog til sig under flugten fra Irak. Nok er de på overførselsindkomst, men sikke stærke mennesker, de er. Dertil kommer alle de aktive beboere i afdelingsbestyrelser, Samarbejdsråd osv. Her er masser af mennesker, der løfter kvarteret. Hvis vi stadig er en ghetto, så lad os være Danmarks flotteste ghetto – et citat fra Inger Aagaard i Nyhedsavisen – og fejre det med manér.

Mediehus Vollsmose Mediehus Vollsmose er en del af Helhedsplanen 2008 - 2012 for Vollsmose. Mediehus Vollsmose er finansieret af Odense Kommune, Boligforeningen Højstrup, Odense AndelsBoligforening og Fyns almennyttige Boligselskab.

Vision Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen skal være beboernes avis både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne aktivt kan bidrage med ideer, med at skrive og tage billeder. Avisen skal være mangfoldig, troværdig og uafhængig. Læs mere på www.vollsmose.dk


August 2008  •   Vollsmose Avisen  • 3

Rundt i Vollsmose

Ung butiksejer i Bøgeparken Selv om Rabih Hassan kun er 26 år, er han allerede selvstændig butiksejer, og har flere ansatte under sig i nærbutikken på Bøgeparkens butikstorv.

Af Pernille Poulsen Rabih Hassan har trods sin alder, allerede stor erfaring med butiksdrift. Han har nemlig overtaget Bøgeparkens nærbutik efter sin onkel Khaled Assaf, som han har arbejdet for i mange år. Rabih har både gået i folkeskole, på teknisk skole og på VUC. Men skolen blev aldrig rigtig spændende nok for Rabih Hassan, så det passede ham fint at arbejde i onklens butik. Rabih Hassan kom til Danmark da han var barn, og de første mange år boede han med sin mor og sine ti søskende på Dianavænget i det sydlige Odense. For otte år siden flyttede familien til Vollsmose, hvor de har boet lige siden. Hvad har du brugt mest tid på den forgangne uge? - Arbejde. At stå her bag kassen og passe min butik. Jeg er her fra klokken ni til fire hver dag. Efter arbejde går jeg til træning og sådan. Jeg har fem ansatte, der hjælper på forskellige tidspunkter. Vi har haft meget travlt, for vi har lige renoveret butikken. Jeg har investeret i et stort køleskab, og med tiden skal der flere hylder op rundt omkring. Men da vi også lige har fået nyt lager, har vi ikke haft tid til det med hylderne endnu. - Jeg er jo lidt i konkurrence med centerbutikkerne, men der kommer alligevel mange kunder her. Der kommer mange fra Fyrreparken og Lærkeparken og nogle få helt fra

Dalum og Nyborg. Det er nok, fordi jeg har gode varer og gode priser. Hvad har været din bedste oplevelse i sidste uge? - Det var faktisk ikke nogen god uge. Min onkels søn døde kun to år gammel i den tragiske ulykke, der har været skrevet om i aviserne. Så det har været svært. I tretten år har der ikke været håndtag på deres vinduer, men der skete åbenbart noget, så vinduet gik op. Moren har det så dårligt, men faderen er lidt stærkere, han er jo en mand. Hvad glæder du dig til fremover? - At flytte hjemmefra og blive gift. Det er vist på tide. Jeg ved endnu ikke, hvem jeg skal giftes med, så det bliver spændende. Det, der virkelig betyder noget for mig er venner og familie, at man har det godt, og at dem man kender har det godt. Om fem år tror jeg stadig, jeg har denne butik. Men jeg håber også, at jeg har tid til at være hjemme hos min familie. Men ikke alt for meget, for jeg har prøvet at sidde hjemme i perioder, og det er ikke sjovt, så bliver jeg doven, griner han.

Rabih Hassan med en af sine medarbejdere Mohammad Abou Lebde.

Hvilken nulevende person beundrer du mest? - Min storebror. Ham ser jeg op til, fordi han er en god fyr, og så synes jeg, Tom Cruise er en dygtig skuespiller.

Mohammad Abdel Rahman på 12 år og hans lillebror Ahmas på ni er sendt i byen af deres mor for at købe salat.

Jasmin Rimmer på fire år kommer tit i butikken sammen med hendes mor Christa Rimmer. - Vi køber alt muligt her, grøntsager, sodavand, slik og brød. De har noget rigtig godt tyrkisk brød. Og så har de cashewnødder og andre ting, vi ikke kan få i Fakta, fortæller Christa Rimmer.


4 

•  Vollsmose Avisen  •  August 2008

Kvarterløft Vollsmose Fortsat fra forsiden Følger man den såkaldte oplevelsessti, der går bag om Outlet Fyn, vil man møde en perlerække af spændende legepladser. I den lave bebyggelse ved Bøgeparken er der kommet kunst på væggene, og der er etableret et lyst og venligt miljø med hegn, stensætning og lav beplantning. Mange lejligheder har fået nye køkkener,

der er lavet inddækning af altaner og overdækning af de udendørs terrasser. Nu er den fysiske ombygning slut, og det markeres med en stor indvielse og beboerfest i Vollsmose den 29. august. I næste nummer af Vollsmose Avisen bringes det fulde program for festen, der kaldes Vollsmose Blomstrer.

Hvad nu Vollsmose Men hermed slutter Vollsmoses forvandling ikke. Boligorganisationerne og Odense Kommune har med Landsbyggefonden som økonomisk medspiller indgået aftale om en ny boligsocial helhedsplan for de kommende fire år. De skabte værdier skal fastholdes, og beboernes hverdag skal udfylde de nye rammer.

Vollsmose har fået nyt kulturhus, nye væresteder for børn og unge, caféer og torvemiljøer. Der er desuden en del projekter, der enten allerede er igang eller fortventes igangsat snarest. Det gælder fx boligorganisationernes fælles drift, miljøambassadører, beskæftigelsestiltag, ungekultur og medier. Alt sammen noget, der skal være med til at skabe den hele by. Et godt sted at bo.

Før: Til venstre ses de mørke og tunnellignende indgangspartier, hvor man nærmest havde indgang i kælderen. Nu: Til højre ses de nye indgange. Indgangen er nu løftet til stueplan ved hjælp af brede trapper med gode lys- og oversigtsforhold. Her er indgangen til et godt sted at bo.

Fakta

Historisk

Istandsættelsen, også kaldet Vollsmose i forvandling, omfattede de tre boligafdelinger langs Vollsmose Allé; Egeparken, Bøgeparken og Birkeparken. Renoveringen foregik i årene 2002 - 2007. Samlet set er der spenderet knapt en milliard kroner, heraf er de 680 millioner gået til fysiske forbedringer langs alléen. Dette er, ifølge sekretariatschef i Landsbyggefonden Birger Christensen, det næststørste forvandlingsprojekt, de har været med til at støtte. Indsatsen kan opdeles således: 1. Fysiske forbedringer langs Vollsmose Allé. 2. Byfornyelse langs Åsumvej. 3. Den kommunale helhedsindsats også kaldet kvarterløftsindsatsen.

De første tanker om Vollsmose bydelen blev tænkt tilbage i slutningen af tresserne, da arbejderfamilier i Odense stod i kø for at få lejligheder. Vollsmose, der havde en fortid som tørvemose og kommunal losseplads, rummede dengang grusgrave, kolonihaver og den mose, som gav området sit navn, Volls Mose. Vollsmose blev udpeget som en velegnet byggegrund, og visionen var at skabe: ”det ideale boligområde til industrisamfundets moderne kernefamilie. Et boligområde med store, lyse, billige boliger af høj kvalitet; med grønne områder til leg og rekreative aktiviteter samt med de nødvendige institutioner, servicefunktioner og fritidstilbud inden for gåafstand – og

et boligområde uden tung trafik eller tunge erhverv.” (citat, se kilde) Men da byggeriet stod færdigt i starten af 1970´erne var virkeligheden en anden. Økonomisk højkonjunktur havde resulteret i et byggeboom, og kernefamilierne valgte at bygge og eje deres eget parcelhus, i stedet for at bo til leje. De mange nye lejligheder kunne derfor ikke udlejes. Vollsmose udviklede sig til et sted, man flyttede hen, hvis man var i akut boligmangel eller blev henvist af kommunen. Det betød, at mange mennesker med sociale problemer flyttede ind, og i løbet af 1980´erne og 1990´erne kom der flere og flere indvandrere

og flygtninge til Vollsmose, anvist af Odense Kommune. Desuden måtte man sande, at visionen om Vollsmose udelukkende som boligområde spillede fallit. Området blev isoleret fra resten af Odense, og der var næsten ikke noget liv i gadeplan. At det i dag er vanskeligt at finde en tom bolig i Vollsmose, taler sit eget tydelige sprog om, at kvarterløftet har haft den tilsigtede effekt. Vollsmose er blevet et godt sted at bo. Kilde Lisbeth Bondo Hansson: Udkast til Vollsmose i forvandling – En beretning om og erfaringsopsamling fra omprioriteringsindsatsen på Vollsmose Allé 2000- 2007.


August 2008  •   Vollsmose Avisen  • 5

Vollsmoses Samarbejdsråd og Helhedsplan Når man bor eller arbejder i Vollsmose, vil man ofte støde på ord som Samarbejdsråd og Helhedsplan. Men hvem sidder i det råd, hvad laver de, og hvad handler Helhedsplanen om?

Nogle af Helhedsplanens projekter

Af Pernille Poulsen

Samarbejdsrådet Det fulde navn er egentlig Boligafdelingernes Samarbejdsråd i Vollsmose, men i daglig tale bliver det til Samarbejdsrådet. I Samarbejdsrådet sidder repræsentanter fra de ni boligafdelinger i Vollsmose. Desuden deltager tre boligrådgivere, og, når det skønnes relevant, en person fra Kuben. Kuben repræsenterer i denne sammenhæng de tre boligforeninger, der ejer lejlighederne i Vollsmose. Samarbejdsrådet mødes en gang om måneden. Historisk Tidligere var det Samarbejdsrådets primære opgave at sikre samarbejde og erfaringsudveksling mellem de enkelte afdelinger i Vollsmose. Derfor handlede en del af møderne om praktiske ting, som fx afholdelse af arrangementer, oprydning og vedligeholdelse. Sådan en praktisk erfaringsudveksling var god i forhold til at fremme samarbejdet og kendskabet mellem de enkelte afdelinger. Men siden januar 2008 har Samarbejdsrådet haft en ny stor opgave - Helhedsplanen.

Helhedsplanen Helhedsplanen er nu Samarbejdsrådets største opgave og vil være det frem til 2012. Hensigten er at samle op på nogle af de initiativer og projekter, som blev igangsat under kvarterløftperioden, men også at sætte nye initiativer i gang til gavn for beboerne i Vollsmose. Fokus på Vollsmoses ressourcer Arbejdsmetoden bag Helhedsplanen er den såkaldte ABCD-metode. ABCD er en forkortelse af Asset Based Community Development. På dansk Ressourcebaseret Udvikling af Lokalområder. Det væsentlige ved denne tilgang er; - at man møder beboerne med tanke på deres ressourcer og ikke deres problemer - at beboerne oplever anerkendelse - at beboerne oplever sig selv som borgere og ikke som klienter Borgerinddragelse Centralt i den ressourcebaserede tilgang ligger altså inddragelse af borgerne. Borgerinddragelse på alle planer er en forudsætning for, at de enkelte projekter opnår lokal forankring, og at borgerne i området

kommer til at føle medejerskab og medansvar for projekterne og deres succes. Derfor skal der som en del af Helhedsplanen oprettes et Vollsmose Forum, hvor alle skal have lov til at blande sig i debatten og komme med gode ideer. Forummet skal kunne bidrage med oplæg og ideer til Samarbejdsrådet, men vil ikke få mulighed for at beslutte noget. Hvem der skal deltage, og hvordan det skal organiseres og afholdes, er stadig på tegnebrættet. Der er mange interesser i og omkring Vollsmose, der skal lyttes til.

Kvindelige miljøambassadører Dette initiativ retter sig mod kvinder, der vil fungere som rollemodeller for andre kvinder i området. Projektet uddanner lokale kvinder som miljøambassadører ved at give dem viden om miljørigtig adfærd. Projektet er blandt andet sat i værk for at udbrede kendskabet til det nye affaldssystem i afdelingerne langs Vollsmose Allé. Men uddannelsen omfatter også undervisning i godt indeklima samt mindre el-, vand- og varmeforbrug.

Medlemmer af Samarbejdsrådet

”Vækkeuret eller skolefeen”

Formand: Ra Ranunkel, Lærkeparken, næstformand: Abdel Salam, Bøgeparken, Søren Damgård, Granparken, Leif Rasmussen, Fyrreparken, Rene Agergaard, Egeparken, Ingelise Pedersen, Birkeparken, Alberta Leissner, Hybenhaven, Anita Abildgård, Slåenhaven og Ole Jensen, Tjørnehaven. Desuden deltager beboerrådgiverne Randi Bang Rønning, Preben Munch og Carsten V. Jeppesen. Efter behov inviteres desuden Jens Holck og Karen Sommer fra Kuben.

Desværre er der en del børn, der ofte udebliver fra skolen eller jævnligt kommer for sent. Det er dem, der skal hjælpes. Sker det for tit er det meningen, at en lærer fra skolen tager hjem til barnet privat, og taler med forældrene om årsagen til udeblivelsen. Læreren skal motivere og støtte børnene og deres forældre. Hvis sanktioner viser sig at være nødvendige, er det ikke projektet, der sanktionerer, men skolesystem og kommune. Vollsmose som multifunktionel bydel Der er allerede etableret en del nye kontorarbejdspladser og butikker i Vollsmose. Denne udvikling skal fortsættes. Enkelte uddannelsesinstitutioner har desuden vist interesse for at oprette mindre enheder for at rekruttere unge fra Vollsmose. Produktionshøjskolen og Fyns Pædagogseminarium har konkrete initiativer i gang, og det er også meningen, at det private erhvervsliv skal fylde mere i Vollsmose. Vollsmose Mediehus Hensigten med Mediehus Vollsmose er at samle de interne medier og den eksterne pressefunktion på et sted. Mediehuset udgiver Vollsmose Avisen, driver www.vollsmose.dk, og skal med tiden lave net-tv, samt fungere som pressekontor udadtil. Intentionen er, at forbedre Vollsmoses image både blandt beboerne selv og i omverdenens øjne. Det er meningen, at mange af nyhederne skal være skrevet af borgerne selv.

Samarbejdsrådet samlet i Bøgeparken


6 

•  Vollsmose Avisen  •  August 2008

Det sker i Vollsmose

Har du et arrangement til kalenderen? Send en e-mail med en beskrivelse af arrangementet. Hvor og hvornår det foregår samt gerne et billede til avis@vollsmose.dk.

Premiere på Vollsmose dokumentar I starten af året mødtes medarbejdere fra Odense Filmværksted med unge mennesker fra Vollsmose, der havde noget på hjertet. Det er der nu kommet dokumentarfilmen ”Vollsmose – Inside Out” ud af.

Filmanmeldelse | Space Chimps

Af Rene Agergaard, borgerjournalist Denne animationsfilm vil sikkert blive overset, da den ikke er fra hverken Dreamworks eller Disney. Den har heller ikke stemmer af de store stjerner. Men filmen er faktisk både skæg og spændende, dog uden at man sådan rigtig kommer til at klappe i hænderne. For de mindste vil jeg tro, at det vil være en rigtig god film.

Inside Out er en dokumentarfilm, der er lavet og instrueret af syv teenagere med forskellig tilknytning til området, som hver har lavet deres eget personlige afsnit til filmen om deres eget liv. Filmen tegner et mangefacetteret billede af bydelen med de 10.000 mennesker og de over 80 forskellige nationaliteter, som både bekræfter og afliver fordomme. Sammen med de unge instruktører Mohammed, Inaam, Natasha, Ahmad, Amneh, Tharani og Shihab rejser vi ind i en farverig, sammenflettet virkelighed i og omkring Vollsmose.

Filmen handler om en rumekspedition, der går galt, da en ubemandet rumsonde bliver fanget i et sort hul. Da det er for farligt at sende mennesker afsted på redningaktion, sender man chimpanser. Det sjoveste i filmen er de videnskabsmænd på jorden, der styrer projektet. De er lige nøjagtig så nørdede og verdensfjerne som forventet. På den anden side af det sorte hul møder vi en underlig verden styret af en ond person, og med flere overraskelser.

Odense Filmværksted og Vollsmose Odense Filmværksteds interesse i Vollsmose slutter ikke med dokumentarfilmen. Under Odense Filmfestival afholder Odense Filmværksted en talentcampus for unge filmtalenter fra hele Danmark. Talentcampen strækker sig over hele festivalen og kommer til at bestå af en bred vifte af workshops. En af disse workshops er planlagt til at finde sted i Vollsmose, hvor de unge instruktører fra Inside Out og talenterne fra talentcampem vil mødes og udvikle idéer til film i Vollsmose. Syv teenagere har lavet dokumentar film om Vollsmose. Filmen kan ses gratis den 20. august.

Her er et citat fra filmen: Titan: Are you in aluminium clothes? Ham III: Yes. Titan: Are you in a rocket? Ham III: Yes Titan: In outer space? Ham III: Yes. Titan: Are you David Bowie? Ham III: Uh... no. Ham III : Then you are an austronaut.

Det sker i Vollsmose Mandag den 18. august, kl.19.00 Bankospil i Lærkeparkens beboerhus. Vind fx slagtervarer eller penge. Der er ingen tilmelding, alle er velkomne. Tirsdag den 19. august kl. 18.00 Menighedsrådsmøde i Vollsmose Kirke. Dagsordenen vil kunne ses på kirkens opslagstavle. Alle møder er åbne, og enhver er velkommen til at overvære møderne. Onsdag den 20. august, kl 20.00 Gratis visning af dokumentarfilmen Vollsmose ” Inside Out” produceret af unge fra Vollsmose. Den kan ses på Magasinet i Odense C, Brandts Passage 26. Se omtalen ovenfor. Du kan læse mere om Odense filmfestival på www.filmfestival.dk Torsdag den 21. august, kl. 19.30 Hot Tequila med masser af is! Koncert med Bola Suriana og Rasmus Lyberth. Oplev hvor godt den grønlandske stemme og

Bola Suriana kan opleves i samspil med Rasmus Lyberth den 21. august i VoKu, Kulturhus Vollsmose. den traditionelle mexicanske musik svinger sammen. Sted: Kulturhus Vollsmose, store sal, Vollsmose Allé 14, 1. sal. Entré: 25,- og alle indtægter går ubeskåret til UNICEF.

se er overstået, holdes der fest for beboere, håndværkere og rådgivere. Der vil være musik, konkurrencer, mad og festlig stemning.

Fredag den 29. august, kl. 12.00 - 18.00 Som en markering af at Kvarterløft Vollsmo-

Har du lyst til at have en bod, optræde eller hjælpe med til festen? Så tilmeld dig hos

Randi B. Rønning tlf. 20197581, e-mail; fab@ byudvalget.dk senest den 15. august. Har du et arrangement til kalenderen? Send en e-mail med en beskrivelse af arrangementet. Hvor og hvornår det foregår samt gerne et billede til avis@vollsmose.dk.


August 2008  •   Vollsmose Avisen  •  7

Portræt

Sarwa Sharifs familieidyl i Slåenhaven En plejesøn på 14 år, en handicappet datter på ni og trillinger på fire år. Det er, hvad den 43 årige Sarwa Sharif og hendes mand Salem Rahmans parcelhus i Slåenhaven rummer. Men selv om livet har været hårdt, og hverdagen er stram, så emmer de to af kærlighed til hinanden og til deres børn. Det er det, der giver dem livsglæde og energi.

Af Pernille Poulsen

Sarwa Sharif og Salem Rahman er begge kurdere fra Irak. Sarwa Sharif er storbypige, vokset op i velhavende advokat hjem i Bagdad med syv søskende og en hjemmegående mor. - Bagdad var smuk og spændende i de år, og jeg savner det meget. Men jeg ville ikke kunne bo i Irak igen. Jeg var der for tre år siden, og efter 10 dage havde jeg fået nok og ville hjem til Danmark. Der er ingenting, der fungerer som i Danmark. Så er der ikke vand eller el, så smider de bomber, og så skal man vente en halv time på at få benzin og så videre, erindrer Sarwa Sharif. Hendes mand Salem Rahman, der stammer fra det nordlige Irak, er hendes fætter, og de to har kendt hinanden, siden de var børn. Da Salem blev færdig som maskiningeniør, synes han, at det var tiden at blive gift, og han var ikke et øjeblik i tvivl om, hvem det skulle være. Han opsøgte beslutsomt Sarwas forældre, og bad om hendes hånd. Det frieri passede hende fortrinligt. - Jeg blev meget glad. Vi havde jo noget sammen i forvejen, og så kom forelskelsen bare mere og mere. Vi havde mange af de samme interesser. Fx kunne vi begge godt lide at gå lange ture, høre musik og læse. Jeg elsker ham meget, han er rigtig sød, smiler Sarwa Sharif. -Og Salem Rahman, der har overhørt samtalen ovre fra sofaen, tilføjer. - Jeg har en rigtig god kvinde, jeg savner hende hele tiden, også når hun er lige her. For mig handler kærlighed om det hele. Vi viser fx vores kærlighed til hinanden, mens vi passer vores børn og er sammen i hverdagen, smiler Salem og kommer hen og trykker sin kone kærligt på næsen, inden han går ud. Flygtede med en andens barn Under urolighederne i 1996 flygtede parret til grænselandet mellem Tyrkiet og Irak. I tumulten tog de Aram, en to-årig dreng

med sig, som var blevet væk fra sin mor. De flygtede henover bjergene, og da bomberegnen ophørte, kunne de ikke finde Arams mor. I 1998 kommer de til Danmark som FN flygtninge, og med sig har de Aram. Med hjælp fra Røde Kors lykkedes det to år efter at opspore Arams mor i Iran. De to blev lykkeligt genforenet, men fordi Aram var faldet så godt til i Danmark, ville han ikke tilbage. Nu er han 14 år og har lige været i Irak for at besøge sin mor. Men sit daglige hjem har han i Slåenhaven. Dagen starter klokken seks Sarwa og Salem har selv fået fire børn, heriblandt trillinger, så de ved nok, hvad de skal få tiden til at gå med. - Vi står begge op klokken seks. Jeg laver madpakker mens Salem ordner Eja, der er handicappet. Så spiser vi sammen ved syv tiden, havregrød eller rugbrødsmadder. Handicapbussen henter Eja fem minutter over syv, og så følger Salem de små i børnehave. Han tager så på teknisk skole (hvor han er netop blevet færdig som produktionsingeniør, red), og jeg kører til seminariet, hvor jeg læser til lærer.

Sarwa Sharif og Salem Rahman foran deres hus i Slåenhaven. Indsat: Privatfoto fra deres bryllup i 1988.

- Salem er først hjemme, og så laver han dejlig mad. Han har boet på kollegium som ung, så der lærte han at lave mad. Om aftenen hjælpes vi med alt det praktiske, og først ved ti tiden er der tid til os selv. Så laver vi vores lektier og hygger foran tv. I går blev klokken to, inden jeg kom i seng, og alligevel stod jeg op klokken seks. Men jeg er ikke spor træt. Det er nok fordi, jeg er så glad for mit liv, griner Sarwa. Kvindenetværk og svømning Nu skulle man næsten ikke tro, at der var overskud til flere aktiviteter i Sarwas liv. Men det er der. Hver 14. dag mødes hun med kvindegruppen ”Mosekonerne” på Vollsmose Bibliotek, og hun dyrker kvindesvømning i Vollsmose svømmehal på dage, hvor der kun er adgang for kvinder.

Selv om der er nok at gøre med fem børn, formår Sarwa Sharif, der her ses med sine trillinger, stadig at have tid til at dyrke sit netværk i kvindegruppen mosekonerne og til kvindesvømning i Vollsmose svømmehal.


8 

•  Vollsmose Avisen  •  August 2008

Fælles front mod pocketbikes I Vollsmose er man trætte af de små mini-motorcykler. Derfor forsøger boligforeningerne og politiet nu sammen med borgerne at skabe en fælles indsats mod den ulovlige brug af pocketbikes.

Af Pernille Poulsen og Wajdi El-Samail Hos Vollsmose Nærpoliti kan Torben Aagaard fortælle, at problemet med pocketbikes er blevet værre over de sidste par år. Der har altid været problemer med ulovlige knallerter, men de små pocketbikes er lige en tand værre, fordi de slet ikke er bygget til den fart, de kan opnå i tunet stand. De bliver svære at styre, bremser ikke ordentligt og larmer enormt meget. - På en almindelig hverdagsaften har vi mellem 10 og 15 opkald, der drejer sig om ulovlige knallerter og pocketbikes. Det største problem er, at mange forældre køber maskinerne i god tro. De ved ikke, at en pocketbike kun må bruges på lukkede baner. For hvorfor må man købe dem, hvis ikke man må køre på dem? Derfor fokuserer vi på at tale med forældrene og forklare dem, at det er ulovligt, men også meget farligt, ikke kun for børnene selv, men også for

dem, som de risikerer at køre ind i, fortæller Torben Aagaard fra Vollsmoses nærpoliti. Da det ikke er ulovligt at købe maskinerne, og da mange af dem, der kører, er under 15 år, mener politiet, at det er nødvendigt med et bredt samarbejde med såvel boligforeningerne som beboerne. Der skal sættes ind fra flere fronter, og det handler i høj grad om at skabe viden og oplysning. Carsten Jeppesen, der er beboerrådgiver i Boligforeningen Højstrup, håber på et sådant samarbejde i nærmeste fremtid. - Der arbejdes lige nu på tværs af de enkelte boligforeninger på en samlet indsats. Vi tror på, at indsatsen bliver bedst, hvis der både er opmærksomhed fra politiets, boligforeningens og fra beboernes side. Det er her Vollsmose kan vise sin særlige styrke. Fx kan beboerne hjælpe os med at finde ud af, hvor maskinerne ”overnatter”. Hvem der har dem stående, og hvem der bruger dem, fortæller Carsten Jeppesen. Han synes, det er vigtigt at understrege, at det først og fremmest handler om at beskytte beboerne, så de kan bevæge sig trygt.

Walid Nassar og Abdullah Salman kan godt se det sjove i pocketbikes, men de er også lidt bange for dem.

- Når man ser sådan en 8–9-årig fræse derudaf med 40-50 km i timen, er det kun et spørgsmål om tid, førend noget går galt, slutter Carsten Jeppesen.

Walid Nassar, 13 år.

Abdullah Salman 13 år.

- Jeg tror, de kan være farlige for små børn, fordi de kører så hurtigt. Og de er irriterende, fordi de larmer så meget. Jeg har set, at politiet har snakket med nogle af dem, der kører. Så fortæller de dem, at de skal lade være, fordi de kan være farlige for de små børn, og at man kun må køre på lukkede baner.

- Jeg har set en dreng, der kørte galt oppe ved svømmehallen på en pocketbike. Han kørte alt for stærkt, og hans bremser virkede ikke, så han kørte lige ind i ruden. Det skete ikke noget. Men jeg er nogle gange lidt bange for at blive ramt af en af dem, fordi de kører så stærkt.

Fætrene Ibrahim og Ahmad Freije, synes da godt, at man kan sidde to på sådan en pocketbike. Den lille maskine lyder godt nok lidt udpint, da de speeder derudaf. Fakta | Pocketbikes

Ahmed El Havari, 11 år.

Pocketbikes er bygget til brug på lukkede baner, hvor asfalten er uden forhindringer. Her kan små børn køre på dem under opsyn af voksne. En typisk pocketbike er udstyret med en en-cylindret to-takt benzin motor, og der er skivebremser på for- og baghjul. De kører 20–30 km/t. Tuner man dem, kan de komme til at køre 80–90 km/t.

- Min storebror havde engang en pocketbike. Jeg var ni år, da jeg prøvede den første gang. Den var meget hurtig, jeg tror mindst den kunne køre 80 km/t! Men det kørte jeg ikke, måske 50 km/t. Det var sjovt. Jeg har

også kørt lidt på en i år, men nu har min storebror ikke sin mere. Den virkede ikke mere. Min storebror blev taget af politiet. De kom og snakkede med mine forældre, og min storebror fik skæld ud.


VA_20080813