2. maj 2012 • Vollsmose Avisen 86 • 7
varm i hjertet og kold i røven
den, der åbnede sig for mig. Her var både fysisk træning, skydeøvelser og mere teoretiske fag, som for eksempel strafferet. Noget af det, jeg godt kan lide ved arbejdet i dag, er, at hverken det teoretiske eller det praktiske kan stå alene. På den ene side skal man som betjent altid være bevidst om, at man skal kunne
bygge en sag op i retten. Men på den anden side nytter det ikke noget at være teoretiker, når man står over for en 120 kilo tung voldsmand, siger han og fortsætter: - Og så lyder det måske banalt. Men et andet plus ved politiet var de værdier, jeg havde fået med hjemmefra - at jeg gerne ville beskytte de svage.
Jeg tror, de fleste betjente har det til fælles – en stor retfærdighedssans. Byggede Balkan-patruljen op Dengang Per Franch startede på Politisskolen, kom der nogle store årgange ind. Så han lærte hurtigt ansvar og selvstændighed, fordi han kom til at stå på
egne ben. Det var ikke unormalt, at han som 21-årig politielev var den mest erfarne mand i patruljevognen. Tjenesten startede i 1987 i København og senere Hillerød, hvor han blandt andet var et år i kriminalpolitiet. I 1994 kom han til Odense, hvor han blev en del af Uropatruljen, der i høj grad levede
op til sit navn. Uropatruljens arbejdsområde var det mest voldelige, betændte og farlige miljø i Odense - narko og bandemiljøet. Så åbnede en ny dør sig for Per Franch. Sammen med kollegaen Kim Thyssen - i dag også ansat hos Vollsmose Lokalpoliti - var han med til at oprette en lille specialgruppe, den såkaldte Balkan-patrulje. - Vi arbejdede specielt med folk med indvandrerbaggrund. På det tidspunkt var det primært folk fra det tidligere Jugoslavien, og inden for den gruppe var der en vis narkokriminalitet, fortæller Per Franch om Balkan-patruljens navn. Gruppen kom dog hurtigt til at arbejde med andre etniske nationaliteter. - Arbejdet krævde en stor indfølingsevne, så for at ruste os til opgaven var vi blandt andet på besøg i flygningelejre i Libanon, ligesom vi fik en indføring i arabisk sprog og kultur - en erfaring jeg ofte kan bruge herude i Vollsmose, forklarer Per Franch: - Det nedbryder nogle barrierer og gør det nemmere at få kontakt med folk med arabisk baggrund. Det gælder såvel unge som ældre, hvis de kan mærke, at jeg kender til deres kultur og sprog. Efter seks år i Balkan-patrujen blev Per Franch udlånt et år til Odense Kommune, hvor han skulle rådgive om integration og børnesager og bygge bro mellem myndighederne og borgerne. Derefter fulgte perioder med
forskellige lederstillinger hos Fyns Politi. Blandt andet som vagtchef, chef for beredskabet og for hundeafdelingen. Politiet er ikke pædagoger
I 2009 blev Per Franch opfordret til at søge stillingen som leder af nærpolitiet i Vollsmose. Politistationen beskæftiger i dag 16 personer, hvoraf der er to ledere - Per Franch har nemlig så travlt med forskellige samarbejdsrelationer, at der er brug for en ekstra mand til at styre sagsbehandlingen i det daglige. 25-års jubilaren har en to klare mål i sit arbejde herude: Forebyggelse og retshåndhævelse. Ifølge Per Franch gælder det om at skabe et gensidigt tillidsforhold og vise de unge, at de kan regne med politiet - at de kan stole på betjentene som mennesker og som politifolk. - Det betyder ikke, at vi er pladderhumanister. Nogle gange er vi nødt til at være hårde over for nogle for at kunne hjælpe nogle andre. Man skal være alsidigt sammensat som politimand, fordi vi skal arbejde i mange forskellige sammenhænge og kunne omstille os hurtigt, siger Per Franch og opsummerer sin filosofi som politimand: - Jeg plejer at sige, at man som betjent skal være klar i hovedet, varm i hjertet og kold i røven. Vi skal altid huske, at vi er politi og ikke pædagoger. Vi kan til en vis grad være pædagogiske, men vi kan ikke se gennem fingrene med kriminalitet.
Det kræver engagement at opbygge tillid Af John Bonde, borgerjournalist NÆRPOLITIET: Per Franch lægger stor vægt på, at de politifolk, der arbejder i Vollsmose, er motiverede for at arbejde i området med alle dets udfordringer. Derfor forsøger han at fastholde sine folk så længe som muligt, så de kan få et tillidsforhold til beboerne. I øvrigt har alle betjentene selv søgt om at komme til Vollsmose, og det i sig selv må være motiverende. - Vi møder megen tillid herude, og vi kan også sagtens se vores eksistensberettigelse. Jeg oplever, at vi er populære i området, for eksempel på mine cykelture, hvor jeg snakker med mange, sigr Per Franch om politiarbejde i Vollsmose og fortsætter: - Vi har en uforudsigelig arbejdsdag. Det kan altid blive både honning og eddike. Generelt synes jeg, at der er en stor holdånd i Vollsmose. Men alle vi, der arbejder herude, har jo også et fælles mål.
- Det kan godt være op ad bakke. Jeg bruger som regel en metafor: Man ror og ror i en kano, men kommer ingen vegne. Men hvis man holder op med at ro, så ryger man ud over vandfaldet. Per Franch anerkender, at nogle borgere synes, det er mærkeligt, hvis politiet af og til trækker sig fra en konflikt i stedet for tage konfrontationen med for eksempel stenkastende unge. - Jeg forstår godt, at nogle kan blive provokeret af det. Men det handler om, at vi skal have is i maven, så vi selv kan vælge tid og sted for en konfrontation. Det er ikke noget, ballademagerne skal bestemme. Så i stedet for at vi for eksempel ræser gennem parken efter fyr på en knallert, tager vi ham dagen efter hjemme hos ham selv, forklarer han og uddyber: - Udgangspunktet er, at vi rykker ind, hvis
vi vurderer, at det har et formål. Det handler for os ikke om at skabe kamp i gaden, men om at få de rigtige stillet til ansvar. Så hvis vi vurderer, at det er mere hensigtsmæssigt at slå til senere, så gør vi det. Med i det meste i Vollsmose Per Franch har på grund af sine mange tillidshverv en lang, men også interessant hverdag. Han er med på det ugentlige fokusmøde med andre myndigheder: Hvad rører sig, hvem skal man være bekymret for? Derudover er han formand for Banderådet i Odense. Han er med i Exit-enheden, der hjæl-
per bandemedlemmer ud af miljøet, den faglige gruppe mod radikalisering og SSP-arbejdet mellem syv skoler og politiet. Samtidig er han involveret i alle særlige indsatsområder i Vollsmose – for eksempel Bøgetorvet, narko, aggressiv kørsel og gadeplansmedarbejdere. Mens vi tørrer sveden af panden, får Per Franch de sidste ord. - Det kan være udfordrende den ene dag at spille bordfodbold med en ung fyr og så tage ham uden kørekort den næste dag. Det kan godt være op ad bakke. Jeg bruger som regel en metafor: Man ror og ror i en kano, men kommer ingen vegne. Men hvis man holder op med at ro, så ryger man ud over vandfaldet, siger han og slutter: - Vi skal tænke på, at mange af de unge roder sig ud i noget skidt, netop fordi de er unge. De falder typisk til ro, når de bliver ældre, og så står vi faktisk i den situation, at vi ofte kan bruge dem i forhold til vores arbejde med deres yngre brødre.