Page 1

Nummer 245 • 19. december 2019

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

40 ÅR MED SPIROS

TRYGHEDEN ER STEGET

I 40 år har træner Spiros Antivakis været fast inventar i B1909 Side 9

Flere beboere føler sig trygge, ifølge ny undersøgelse af naboskab og tryghed Side 3

AYA LOUBANI HUSSAIN BAYOUMI HAR NOONAN FRA LÆRKEPARKEN SYNDROM OG HAR SLÅR VÆRET FLIKFLAK JUNIOR BRANDMAND I FIRE ÅR  SIDE SIDE 4-5 9 Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

Blå blink og brandslukning LÆS OGSÅ: Årets Borger fik selvtillid side 5 • Status på Vollsmoses udvikling side 6-7 • Jul med nye øjne side 8

Mulig skolelukning bremser fælles projekt På grund af den varslede lukning af H.C. Andersen Skolen, dropper man nu et projekt, der skulle udvikle området omkring skolen. Anstrengelserne har dog ikke været helt forgæves ifølge projektleder fra FAB, der understreger, at flere idéer vil blive brugt i etableringen af den nye infrastruktur i området.

Tekst: Maja Løvstrup Siden maj har Civica, FAB, H.C. Andersen Skolen, Odense Kommune og beboere i Tjørnehaven og Slåenhaven i samarbejde med Realdania og Lokale- og Anlægsfonden arbejdet med et kvarterløftspro-

jekt under Realdanias pulje ’Fælles Rum’. Projektet havde til formål at skabe et nyt mødested omkring H.C. Andersen Skolen. Med den varslede lukning af skolen er det ikke længere realistisk at opnå økonomisk støtte fra puljen, fortæller Peter Rothman Boas, der er projektleder i FAB.

- Projektet var bygget op omkring et samarbejde mellem beboerne i Tjørnehaven, beboerne i Slåenhaven og H.C. Andersen Skolen. Grundidéen var at skabe et fællesskab mellem de tre parter, og derigennem skabe et fælles rum. Da Odense Kommune meldte ud, at man påtænkte at lukke skolen, faldt et bærende element i projektet, lyder forklaringen fra projektlederen.

Idéer til sivegade Peter Rothman Boas understreger dog, at alle de idéer, der er skabt i samarbejdet

- Hele det forløb vi har været igennem med beboerinddragelse, fællesmøder og arrangementer, oplever jeg, har bragt både skolen og beboerne imellem meget tættere sammen

’’

Peter Rothman Boas, projektleder i FAB

med beboerne i området, har givet en masse gode løsninger i indretningen af den sivegade, der kommer i området mellem skolen og boligerne. - Disse idéer bliver selvfølgelig bragt med over i infrastrukturprojektet, hvor en del

af dem bliver udført, forsikrer Peter Rothman Boas. Udover gode idéer oplever Peter Rothman Boas også, at projektet har bonnet positivt ud på fællesskabskontoen. - Hele det forløb, vi har været igennem med beboerind-

dragelse, fællesmøder og arrangementer, oplever jeg, har bragt både skolen og beboerne imellem meget tættere sammen. Det har givet et rigtig godt afsæt for videre samarbejde på tværs af boligafdelingerne og en styrket daglig dialog med skolen, siger Peter Boas og opfordrer samtidig beboerne i Tjørnehaven og Slåenhaven til at fortsætte de gode takter: - Forsæt det gode naboskab - det har været en fornøjelse at være vidne til. Og så håber jeg, at alle parter er friske på at tage bolden op igen, hvis der findes en pose penge.


2  •  Vollsmose Avisen 245  •  19. december 2019

Signe Lene Christiansen Redaktør for Vollsmose Avisen silch@vollsmose.dk Tlf. 20 41 48 79

Maja Bach Løvstrup Ansvarshavende redaktør mhl@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave Duaa Abbed Safiya Abdulkarim Nada Farah Flemming Falkenberg Jørgen Gregersen Nasra Hussein Metha Aagé Maul Elena Mirela Stefan Elocho Swedi

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med idéer, skrive artikler eller tage billeder. Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose Sekretariatet til en snak.

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med forslag til artikler og indlæg. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, du gerne vil have med i avisen, kan du kontakte redaktøren på tlf. 20 41 48 79 eller silch@vollsmose.dk. Bemærk, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Redigering og layout: Bjarne Kjær Simonsen og Signe Lene Christiansen Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 6.850 Distribution: FK Distribution

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Modtager du ikke avisen senest fredag kl. 21.00, så kontakt FK Distribution på www.fk.dk/reklamation eller send en mail til kvalitetvest@fk.dk. Ellers ring til FK Distribution på telefon 70 10 40 00 mandag til torsdag fra kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 14.30.

BILLEDET FORTÆLLER: I knap et år har en gruppe flersprogede børn mellem tre og seks år øvet dansk gennem sang og leg hver tirsdag i Birkeparken. Den 10. december var der afslutning i sprogklubben, som er et tilbud gennem foreningen 2 Timer om Ugen, hvor børnene fik overrakt diplomer. Foreningen har i mange år arbejdet med at støtte flersprogede børn til en bedre skolegang og oplever stor efterspørgsel blandt forældre, der har brug for hjælp til at træne dansk med børnene i børnehavealderen. Inden skolestart skal børnene nemlig testes og vurderes sprogligt. I det nye år starter et nyt hold af børn. Foto: Nasra Hussein, borgerfotograf

LEDER

Ny undersøgelse gemmer på mange gode nyheder Om få dage er det juleaften, men her på redaktionen har vi fået en tidlig julegave. I den undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose, som alle beboere over 15 år i løbet november har haft mulighed for at deltage i, er der nemlig gode nyheder at finde. Først og fremmest er trygheden og tilliden i bydelen steget gevaldigt, og det er selvfølgelig rigtig gode nyheder, som vi er dykket ned i på side 3 i denne avis. Men vi har selvfølgelig også været særligt glade for at se, at rigtig mange beboere læser Vollsmose Avisen. Tre ud af fire læser avisen i større eller mindre grad. Ud af dem læser knap hver tredje beboer ofte avisen. Næsten hver fjerde beboer læser til gengæld aldrig avisen, ifølge undersøgelsen, som Vollsmose Sekretariatet står bag og bruger i arbejdet med at gøre Vollsmose til et trygt og godt sted at bo for alle. Et af målene med Vollsmoses medier er at levere en nuanceret, troværdig og genkendelig fortælling om bydelen i samarbejde med redaktionens frivillige borgerjournalister og -fotografer. Derfor er der også i undersøgelsen blevet spurgt ind til, om beboerne oplever, at

Af Signe Lene Christiansen

Vollsmose Avisen viser et troværdigt og genkendeligt billede af bydelen. Her svarer 40 procent ’ja’, 8 procent ’nej’ og 52 procent har krydset af i ’ved ikke’boksen. Men hvad der er allermest interessant ved det spørgsmål er, at rigtig mange har taget sig tid til at forklare, at det er de frivillige beboere i redaktionen, der skaber troværdigheden og genkendeligheden. Derudover sætter mange pris på, at Vollsmoses medier fortæller om alle de gode aktiviteter, fællesskaber og beboere, som bydelen rummer. Det er opmuntrende og motiverende læsning, der giver ekstra energi til at finde og fortælle Vollsmoses mange historier gang på gang.

Her på redaktionen håber vi, at I fortsat vil læse med i det kommende år, som byder på et par ændringer for avisen. Litteraturpatruljen fra Abildgårdskolen vil for eksempel fremover anbefale bøger på side 9. Derudover vil avisen blive omdelt lidt tidligere på ugen på grund af ændrede distributionsdage. Desværre har vi i løbet af året også modtaget mange henvendelser fra utilfredse beboere, der slet ikke modtager avisen. Det bringer vi ofte videre til vores distributør, der opfordrer alle til at åbne for omdelerne og ellers kontakte FK Distribution på telefon 70 10 40 00 eller via en mail til kvalitetvest@fk.dk. Glædelig jul og rigtig godt nytår.

Det hele er dog ikke lutter lagkage, for avisen får også en portion læseværdig kritik med på vejen. Blandt andet mener nogle, at vi forherliger Vollsmose med for mange solstrålehistorier, at vi skriver for lidt om problemerne i bydelen, og at der ikke er plads til kritik og debat på siderne. Det er kritik, som vi har hørt før og altid tager til efterretning, så vi for hver avis kan blive endnu bedre til at dække Vollsmoses mange nuancer.


19. december 2019  •   Vollsmose Avisen 245  • 3

NYT FRA VOLLSMOSE Resultatet af naboskabsundersøgelsen 2019 Vollsmose Sekretariatet har gennem november måned spurgt beboere over 15 år om deres oplevelse af at bo og færdes i Vollsmose. 855 beboere har svaret på undersøgelsen, som Vollsmose Sekretariatet vil bruge fremadrettet i arbejdet med at gøre Vollsmose til et trygt og godt sted at bo for alle. Dette er nogle af de væsentligste resultater fra årets undersøgelse. Du kan finde rapporten med alle resultater på www.vollsmose.dk

Trygheden er steget

73 %

af beboerne føler sig trygge i Vollsmose.

I 2017 var det 58% Tilliden er steget

Ifølge en ny undersøgelse er størstedelen af beboerne i Vollsmose glade for at bo i bydelen. Arkivfoto: William Thorup Hansen

Flere føler sig trygge Flere beboere i Vollsmose føler sig trygge, og mange flere har tillid til de andre beboere i bydelen. Det viser en ny undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose.

Tekst: Signe Bache Andelen af beboere, der føler sig trygge er steget med mere end 25 procent siden 2017, og tilliden mellem beboerne er steget med langt over 50 procent. Helt konkret føler 73 procent sig trygge i Vollsmose, og 82 procent har tillid til de andre beboere i bydelen. Det viser en undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose, som Vollsmose Sekretariatet netop har lavet.

Relationer gør forskellen Spørger man Nicki Goldmann, der er formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose, er han ikke i tvivl om, hvad det skyldes: - Jeg tror helt klart, at udviklingsplanen for Vollsmose har haft meget at sige. Udviklingsplanen har gjort, at folk har snakket mere sammen på kryds og tværs om, hvad der skal ske med Vollsmose, og hvorfor det lige skal gå ud over os. Ifølge samarbejdsrådsformanden har det bragt beboerne tættere på hinanden og

fået dem til at stå mere sammen: - Når man snakker mere sammen, lærer man også hinanden bedre at kende. Når man lærer hinanden at kende, så får man tillid til hinanden og det skaber i sidste ende tryghed. Så selvom planer om nedrivning skaber utryghed omkring, hvor man skal bo, og hvor man skal flytte hen, så har det også skabt bedre tillid og tryghed os beboere imellem. Jeg er personligt selv begyndt at snakke med nogen, som jeg aldrig har snakket med før. Også nogen, som har vist sig at være helt anderledes, end jeg regnede med.

Sammenholdet betyder alt Beboerne er også blevet spurgt om, hvor glade de er for at bo i Vollsmose, og om de har lyst til at blive boende i mange år. Her ses der også en markant stigning i antallet af positive svar i forhold til undersøgelsen af naboskab og tryghed, som Vollsmose Sekretariatet lavede i 2017. I 2019 svarer 79 procent, at de er glade for at bo i bydelen, og 62 procent ønsker at blive boende. - Jeg er slet ikke i tvivl om, hvorfor folk er glade for at bo her. Det er på grund af det sociale. På grund af de gode naboer, man har. Her i Vollsmose kan man altid få hjælp af nogen, hvis man har brug for det. Vi er der for hinan-

I 2017 var det 49% Flere er glade for at bo her

- Jeg er slet ikke i tvivl om, hvorfor folk er glade for at bo her. Det er på grund af det sociale. På grund af de gode naboer, man har

’’

Nicki Goldmann, formand for Samarbejdsrådet

den. Det, tror jeg, betyder rigtig meget for mange, der bor her, forklarer Nicki Goldmann.

Færre har oplevet kriminalitet I forhold til undersøgelsen fra 2017 er der nu færre, der svarer, at de selv har oplevet kriminalitet i Vollsmose. Helt konkret svarer 38 procent, at de selv har oplevet kriminalitet i bydelen, mens det var 54 procent i 2017. Til gengæld har flere beboere en oplevelse af, at kriminalitet er et problem i Vollsmose. Den oplevelse har 73 procent af beboerne mod kun 61 procent i 2017. - Jeg oplever selv, at der længe har været meget roligt i Vollsmose. Så jeg er ikke overrasket over, at undersøgelsen viser, at færre selv har oplevet kriminalitet. Når der så alligevel er flere, der synes, at kriminalitet er et problem herude, så kan medierne nok godt have noget at sige. Der er blevet skrevet meget om både visitationszone og skærpet strafzone i Vollsmose. Så bliver det nok meget tydeligt for folk, at der

82%

af beboerne har tillid til de andre beboere i Vollsmose.

er et problem, siger Nicki Goldmann.

Bringer gode idéer frem De mange svar fra årets undersøgelse vil Vollsmose Sekretariatet fremadrettet bruge i arbejdet med at gøre Vollsmose til et trygt og godt sted at bo for alle. - En forandring af Vollsmose kræver, at vi bruger den gode viden og de input, vi kan få fra alle dem, der bor i området og ved, hvad der foregår, siger Mette Beck Frost, sekretariatsleder i Vollsmose Sekretariatet og giver som eksempel, hvordan en tidligere naboskabsundersøgelse understregede behovet for at få flere fælles sociale aktiviteter samt flere tryghedsskabende tiltag. - Det kiggede vi nærmere på, og sammen med en gruppe engagerede beboere blev idéen om naboskabsfrivillige født. De står nu for at byde nye beboere velkommen, arrangere fællesspisninger, sommerlejre for børn og voksne samt andre gode tiltag, der styrker naboskabet og trygheden i bydelen, slutter Mette Beck Frost.

79%

af beboerne er glade for at bo i Vollsmose.

I 2017 var det 62% Flere ønsker at blive boende

62%

af beboerne ønsker at blive boende i Vollsmose i mange år fremover.

I 2017 var det 40% Flere er glade for fællesområderne

85%

af beboerne oplever, at fællesområderne giver gode muligheder for socialt samvær med andre beboere.

I 2017 var det 60% Flere oplever, at kriminalitet er et problem

73 %

af beboerne oplever, at kriminalitet er et problem i Vollsmose.

I 2017 var det 61% Færre har selv oplevet kriminalitet

38%

af beboerne har selv oplevet kriminalitet i Vollsmose.

I 2017 var det 54% Mange læser Vollsmose Avisen

77 %

af beboerne læser Vollsmose Avisen.


4 

•  Vollsmose Avisen 245  •  19. december 2019

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Kreafunk Cup for fuld damp 10. DECEMBER. 160 ungdomshold fra store dele af Danmark dystede på livet løs til B1909’s store fodboldstævne, Kreafunk Cup. Turneringen blev afviklet for fjerde gang. De foreløbige tilbagemeldinger tyder på, at der har været stor tilfredshed med fodboldstævnet blandt deltagerne, ifølge stævneleder Kasper H. Hansen fra B1909. 128 drengehold og 32 pigehold deltog i stævnet i år. Især deltagelsen af de mange pigehold glæder Kasper H. Hansen, og de pigehold, der var med, havde det efter sigende herligt. Specielt et U15hold fra Haderslev gjorde det godt. De spillede mod nogle U15-drengehold, gik uden problemer videre fra den indledende pulje og var meget tæt på at nå finalerunden.

Små forfattere læste højt 4. DECEMBER. Omkring 1.000 børn på Odenses folkeskoler har skrevet og fået udgivet deres egne bøger. Elever fra 0.-2. klasse på H.C. Andersen Skolen er nogle af dem, der i løbet af november har arbejdet på bøgerne, som de har præsenteret på to bogmesser på Vollsmose Bibliotek. Bøgerne er skrevet i det digitale værktøj ’Skriv og læs’, som gør det muligt for børn at skrive deres egne bøger, også selvom de endnu ikke kan stave korrekt. Alle bøgerne er blevet udgivet i fysisk form med en stregkode, så de er klar til at blive bippet ud på biblioteket og måske komme med hjem og blive læst i juleferien. Bøgerne kan lånes med hjem frem til udgangen af januar.

Flyttedag for kommunefolk 2. DECEMBER. I flere måneder har Odense Kommune gjort klar til at flytte 235 kommunale arbejdspladser til den tidligere Humlehaveskolen. Nu er første kuld af kommunens medarbejdere så flyttet ind i bygningen, hvor også Ungdomscenter Camp U holder til. Det drejer sig om cirka 80 medarbejdere fra afdelingen ’Myndighed’ i Ældre- og Handicapforvaltningen, der i dag er rykket ind på Vollsmose Allé 20. Det er dem, der blandt andet bevilliger botilbud, hjælpemidler og hjemmepleje til borgere i kommunen. Ifølge Odense Kommunes udviklingsplan er flere lokale arbejdspladser i Vollsmose blandt de såkaldte ’åbningstræk’, der skal sætte udviklingen af bydelen i gang og tiltrække private investorer - og her vil kommunen selv gå forrest. Derfor får i alt 370 medarbejdere den kommende tid ny arbejdsplads i Vollsmose.

Flere er i job og uddannelse 2. DECEMBER. Transport- og Boligministeriet offentliggjorde den 1. december listen over udsatte boligområder og de såkaldte ghettoområder. Den viser, at udviklingen i Vollsmose går i den rigtige retning. Særligt er det lykkedes at få flere i arbejde og uddannelse og hæve uddannelsesniveauet. Hvor det i 2018 var 52,2 procent af beboerne i alderen 1864 år, der stod uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, er tallet for 2019 nu faldet til 49,5 procent. Samtidig er andelen, der alene har en grunduddannelse, faldet fra 78,8 procent i 2018 til 77,2 procent i 2019. Det er de seks parker langs Vollsmose Allé og Åsumvej, der tilsammen kategoriseres som et såkaldt hårdt ghettoområde. I 2019 opfylder området alle kriterier på den såkaldte ghettoliste. Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven er kategoriseret som udsat boligområde.

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, arrangementer og debat om bydelen.

Årets junior brandmand Hver mandag møder Hussain Bayoumi fra Lærkeparken på brandstationen på Åsumvej. I fire år har han været en del af Beredskab Fyns Ungdomskorps, hvor han lærer brandslukning og førstehjælp. Han er to år i træk blevet udnævnt som årets junior brandmand. Tekst: Signe Lene Christiansen Hvis der går ild i en gryde med olie derhjemme i køkkenet, skal man aldrig forsøge at slukke den ved at hælde vand på. Det får nemlig olien til at eksplodere. I stedet skal man kvæle ilden med for eksempel et låg. Det ved 16-årige Hussain Bayoumi fra Lærkeparken. Han har været junior brandmand i Beredskab Fyns Ungdomskorps i fire år. Det indebærer at møde på brandstationen på Åsumvej hver mandag for at lære brandbekæmpelse, førstehjælp og redning. - Jeg får rigtig meget ud af det. Jeg lærer meget og får nogle fede oplevelser, en masse nye venner og så ved jeg for eksempel, hvad jeg skal gøre, hvis en person falder om på gaden, fortæller Hussain Bayoumi, der for eksempel slukkede en lille brand i noget pap en nytårsaften og har tilkaldt brandvæsenet ved en knallertbrand.

- Det er rigtig fedt at møde andre, og vi er meget sociale. Jeg kan huske, at jeg var lidt nervøs, da jeg startede i korpset, men jeg fik lynhurtigt 15 nye venner, og nu besøger vi tit hinanden

’’

Hussain Bayoumi, junior brandmand

Nye venner på stationen

Udover den ugentlige uddannelse deltager Ungdomskorpset også i forskellige fagrelaterede ture og døgnøvelser, hvor de unge brandmænd prøver at sove på stationen og skal reagere, når deres ’pager’ bipper. Så er det på med hjelm og udstyr så

hurtigt som muligt og ud i brandbilen. Hussain Bayoumi har også deltaget i landstræf, hvor junior brandmænd fra hele landet mødes og er på øvelsesbaner. - Det er rigtig fedt at møde

andre, og vi er meget sociale. Jeg kan huske, at jeg var lidt nervøs, da jeg startede i korpset, men jeg fik lynhurtigt 15 nye venner, og nu besøger vi tit hinanden, siger Hussain Bayoumi, der går i

9. klasse på H.C. Andersen Skolen.

Bliver gode ambassadører Beredskab Fyn Ungdomskorps har eksistereret siden


19. december 2019  •   Vollsmose Avisen 245  • 5

bor i Lærkeparken Hussain Bayoumi i fuldt udstyr ses her sammen med en anden fra Ungdomskorpset. Alle junior brandmænd får eget tøj, støvler og hjelm, som de skal holde styr på. Hussain Bayoumi er blevet kåret som årets junior brandmand to år i træk af sine kammerater i korpset, fordi han er meget hjælpsom. Foto: Julie Anine Noesgaard

den som individer. Vi kan se, at de vokser helt utroligt meget med opgaven, og det er den største glæde for mig at se en ung, der måske er lidt stille og genert i begyndelsen, som fire år efter går ud af korpset med rank ryg, fortæller Thomas Bjørn Kristensen, der har været leder af korpset i alle 16 år. Han fortæller, at en del af målet med Ungdomskorpset er, at de bliver ambassadører for beredskabet og giver vigtig og brugbar information videre til deres omverden. - Der er ingen tvivl om, at hvis der sker et uheld eller et hjertestop, så træder vores unge til med det samme. De har øvet den slags så meget, at de ved, hvad der skal gøres. Hussain er på den måde et rigtig godt forbillede i Vollsmose, siger Thomas Bjørn Kristensen.

Fremtid som brandmand

2003 og er for drenge og piger i alderen 12 til 18 år. De bliver undervist af frivillige instruktører fra flere beredskabssektorer. Formålet med Ungdomskorpset er, at de unge lærer, hvordan de

skal opføre sig i uheldssituationer og om, hvordan man kan forebygge og begrænse alvorlige skader. - De unge lærer også en masse sociale færdigheder og lærer at respektere hinan-

Ifølge Beredskab Fyn har korpset gennem årene været springbrættet for brandog redningsfolk, politibetjente og ambulancereddere. Hussain Bayoumi har da også selv en klokkeklar plan for, hvad der skal ske, når han er færdig med folkeskolen: Han skal tage en erhvervsuddannelse som tømrer og aftjene sin værnepligt i Beredskabsstyrelsen, så han senere kan blive brandmand. - Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, og jeg har bare altid vidst, at jeg ville være brandmand. Det er jeg 100 procent sikker på, at jeg vil. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har bare altid elsket brandbiler, og jeg legede for eksempel meget med brandbiler som barn, siger Hussain Bayoumi, der desuden er blevet kåret som årets junior brandmand to år i træk af sine kammerater i Ungdomskorpset.

I januar i år blev titlen som Årets Borger 2018 uddelt i det tidligere kulturhus. Her fik Elena Mirela Stefan prisen af Vollsmoses Samarbejdsråd, der havde udvalgt vinderen og stod for prisuddelingen. Arkivfoto: Jørgen Gregersen

Årets Borger fik boostet selvtilliden Tilbage i januar modtog Elena Mirela Stefan fra Fyrreparken titlen som Årets Borger 2018 for blandt andet sit frivillige arbejde som rollemodel i Community Center Vollsmose og som borgerjournalist på Vollsmose Avisen. Der er mange, der fortjener prisen i Vollsmose, skriver hun i dette indlæg.

Tekst: Elena Mirela Stefan, borgerjournalist Den aften Årets Borger-titlen blev uddelt, kan jeg huske, at jeg var meget træt men også nysgerrig efter at se, hvem der ville blive Årets Borger. Da jeg hørte dem sige mit navn, blev jeg totalt overrasket og gik næsten i en slags chok, for jeg var slet ikke forberedt på, at det blev mig. Det var den første store anerkendelse, jeg har fået i mit liv, og jeg kigger tilbage på aftenen med tårer i øjnene. Jeg har nogle dage, hvor mit selvværd dykker. Men når jeg kigger på videoen af mig, hvor jeg får prisen, og ser, hvordan andre anerkender mig og mit frivillige arbejde, får jeg fornyede kræf-

ter til at klare de travle dage med familieliv, uddannelse og frivilligt arbejde.

eller en nominering som Årets Borger 2019.

Mange fortjener titlen Anerkendelse føles godt Da jeg kom til Danmark fra Rumænien, mødte jeg mange fordomme om min baggrund. Da min familie så flyttede til Vollsmose, opstod der en dobbeltstigmatisering på grund af Vollsmoses omdømme. Alle andre, jeg har snakket med i Vollsmose, oplever den stigmatisering uanset om de er arabere, somaliere, bosniere eller rumænere. Derfor tog jeg en beslutning om, at jeg vil være med til at vise en anden side af Vollsmose. Det føltes godt at blive anerkendt for det arbejde. Men mit mål er langt fra nået, og vi har alle stadig en opgave med at passe på hinanden, være åbne og turde taget bladet fra munden. Måske resulterer det i en tak

Jeg synes, at kåringen af Årets Borger er en god tradition, for der er rigtig mange her i Vollsmose, der gør en forskel for andre. Særligt nu med alle de nye planer for Vollsmose er der brug for, at vi mødes, er sammen og giver gode værdier videre til vores børn. Jeg synes, at man skal nominere en beboer, for på den måde kan andre se, hvor meget du sætter pris på deres hjælp, og hvor meget selv en lille hjælp betyder. Jeg nominerer selv én i år. Det skal være en overraskelse, hvem det er, og jeg håber, at jeg kan få lov til at give titlen videre til denne særlige borger. Det bliver en svær opgave at vælge en vinder, for der er så mange, der gør en stor indsats i bydelen hver dag.

HVEM VIL DU NOMINERE? Kender du en i Vollsmose, som har gjort en særlig indsats i bydelen og fortjener at vinde prisen som Årets Borger? Nu har du mulighed for at give personen et klap på skulderen. Send din nominering på mail 5240vollsmose@gmail.dk senest fredag den 20. januar. Alle personer bosat i Vollsmose kan indstilles til prisen. I år vil der være en afstemning på facebooksiden ’Årets borger i Vollsmose’ om, hvem der skal modtage prisen. Prisoverrækkelsen finder sted den 20. februar kl. 17.00 - 20.00 på Vollsmosescenen i Nørregaards Teater.


6  •  Vollsmose Avisen 245  •  19. december 2019

Politikere giver status Tekst: Signe Lene Christiansen

I udviklingsplanen for Vollsmose, som rådmændene, borgmesteren og de to boligorganisationer står bag, er årsskiftet sat som en milepæl for, at forvaltningerne for eksempel har vedtaget planer omkring beskæftigelse, børn og unge samt kultur og fritid i Vollsmose. Det er planer, der over de næste 10 år blandt andet skal få flere i arbejde, sikre gode muligheder for at børn trives i en lærerig hverdag, styrke sundheden og skabe et endnu mere aktivt fritids- og kulturliv i Vollsmose. Vollsmose Avisen har spurgt de fire rådmænd og borgmesteren i Odense, hvor langt de er med de særlige indsatser i Vollsmose. Alle - pånær Brian Dybro - har svaret skriftligt. Rådmanden for Ældre- og Handicapforvaltningen har ikke ønsket at medvirke.

Peter Rahbæk Juel Jane Jegind Borgmester (S) En af målsætningerne i udviklingsplanen for Vollsmose er, at der i 2019 skal indgås en forpligtende partnerskabsaftale med private investorer. Har I indgået nogle aftaler med private investorer? - Vi er gået sammen med Civica, FAB og Dan Mark Ejendomme A/S og har bedt Transport- og Boligministeriet om en særlov for Vollsmose. Særloven vil give os mulighed for at danne et fælles arealudviklingsselskab sammen med en eller flere private investorer. På den måde får alle grundejerne samme interesse i at udvikle Vollsmose, og vi får en topprofessionel organisation med til at udvikle, byggemodne og sælge arealer til nye boliger og erhverv. Hvad er status og udsigterne til at få en aftale med private investorer? - Vi kommer til at bruge noget tid på at få den eller de rigtige deltagere ind i selskabet, så vi er sikre på at få den bæredygtige bydel, som Realiseringsbestyrelsen gerne vil have. Og så taler vi hele tiden med mulige købere, som gerne vil bygge, når arealerne er klar til det. Hvad vil der ske i Vollsmose i 2020? - I 2020 vil det formentlig fortsat være boligorganisationernes og kommunens in-

By- og kulturrådmand (V) vesteringer i nye veje og stier, og vi får taget fat i daginstitutionerne og skolerne. Planen i By- og Kulturforvaltningen er for eksempel udskudt, og der er umiddelbart endnu ingen aftaler med private investorer. Er det realistisk, at Vollsmose gennemgår den planlagte forandring på 10 år? - Ja, helt afgjort. Vi har en bred politisk aftale, som vi skal i mål med. Vollsmose kan og bør forandres. Når først arealudviklingsselskabet er på plads, kan det gå stærkt, og vi har positiv interesse fra flere private investorer.

- Vi kommer til at bruge noget tid på at få den eller de rigtige deltagere ind i selskabet, så vi er sikre på at få den bæredygtige bydel, som Realiseringsbestyrelsen gerne vil have. Og så taler vi hele tiden med mulige købere, som gerne vil bygge, når arealerne er klar til det

’’

I den plan By- og Kulturforvaltningen har lavet, og som endnu ikke er endelig vedtaget, er der et forslag om etablering af et kulturelt samlingssted. Hvordan skal det udvikle Vollsmoses fritids- og kulturliv? - Et kulturelt samlingssted i Vollsmose kan udgøre et foreningsfællesskab, hvor foreningerne får mulighed for at udvikle deres aktiviteter og i samarbejde med hinanden tiltrække nye deltagere. I den tidligere ungdomsklub Pyramiden er der gode og uudnyttede faciliteter til foreningsaktiviteter både i og uden for bygningen. Pyramiden kan for eksempel danne ramme om forskellige former for kreative fællesskaber og være base for udvalgte foreninger, for eksempel Filmværksted (satellit af Odense Filmværksted red.), Tekstilværksted og Teater FÆKT (satellitter af Kulturmaskinen red.) samt en række foreninger, der arbejder med sundhed, idræt, madlavning, byhaver og biavl – for eksempel de allerede eksisterende foreninger Respect, Healthy People, GAME, Aktiv Kvindeforening og Smil. Et kulturelt samlingssted tager dels udgangspunkt i foreningsaktiviteter, som allerede findes i Vollsmose, men som mangler et sted at være, dels udgangspunkt i aktiviteter fra andre dele af byen. På den

måde kan initiativet bygge bro mellem Vollsmose og det øvrige Odense. Hvad vil der ske i 2020 i forhold til Vollsmoses fritidsog kulturliv? - Der er ikke afsat nye midler til fritids- og kulturinitiativer i Vollsmose i 20192020. Men i 2020 fortsætter Vollsmose Bibliotek og Vollsmose Svømmehal deres gode arbejde med fritids- og kulturaktiviteter i bydelen – og hertil kommer Nørregaards Teater, som åbnede i år i det tidligere Vollsmose Kulturhus. Og så må vi ikke glemme de rigtig mange gode forenings- og idrætstilbud, der allerede er i Vollsmose som for eksempel Vollsmose Boxing, Zlatan og B1909, blot for at nævne nogle få. Hvilke initiativer vil du især prioritere at få søsat i de kommende år? - Det er min største prioritet, at vi får set vores indsatser i et helhedsperspektiv på tværs af forvaltningerne. Det er der, vi opnår den største effekt. Derudover vil jeg gerne, at vi fokuserer på, at vi får skabt nogle vedvarende indsatser. Det er blandt andet også nogle af de input, vi har fået fra borgerne i Vollsmose. Helt konkret håber jeg, at byens musikskole kan få nye omgivelser i Vollsmose, og endnu flere odenseanske børn kan få mulighed for

at opleve glæde ved musikken. Er der ikke nogen af de eksisterende tilbud i Vollsmose, der fungerer i forhold til at nå målet om at gøre fritidsog kulturlivet endnu mere aktivt i fremtiden? Eller skal der nye initiativer til? - Hvis vi skal højne deltagelse i fritid og kultur i Vollsmose, så må vi tilbyde flere udfoldelsesmuligheder for fritids- og kulturaktiviteter, end vi gør i dag. Faciliteter til musikudøvere og kunstnere men også til idrætsudøvere, som for eksempel mangler plads til udfoldelse af netop deres aktivitet.

- Hvis vi skal højne deltagelse i fritid og kultur i Vollsmose, så må vi tilbyde flere udfoldelsesmuligheder for fritids- og kulturaktiviteter, end vi gør i dag. Faciliteter til musikudøvere og kunstnere men også til idrætsudøvere, som for eksempel mangler plads til udfoldelse af netop deres aktivitet


19. december 2019  •   Vollsmose Avisen 245  • 7

på Vollsmoseplanerne Et andet krav er, at småbørn skal gå i enten institution eller obligatorisk læringstilbud. Kan I konstatere, at flere småbørn i Vollsmose er startet i institution på forældrenes initiativ? - Vi kan se, at flere børn starter i vuggestue som etårige, efter at sundhedsplejerskerne er begyndt at hjælpe med opskrivning og information om, hvor vigtigt det er at komme i vuggestue.

Brian Dybro Beskæftigelses- og socialrådmand (F) En af milepælene er, at der den 1. januar skal være taget en beslutning omkring beskæftigelsesindsatsen i Vollsmose. I slutningen af oktober godkendte byrådet en indsats for at få de jobparate i Vollsmose i beskæftigelse fra 2020-2024. Hvad går indsatsen helt konkret ud på? - Vi har vedtaget to investeringsprojekter for to forskellige målgrupper i Vollsmose én for de jobparate og én for de aktivitetsparate. Kort sagt kommer vi til at skrue op for det, som vi allerede ved giver resultater. Det er blandt andet færre sager per rådgiver, så de får tid til flere samtaler med de ledige. Der flytter en del rådgivere ind i Vollsmose i en ny afdeling med beskæftigelsesrådgivning i starten af det nye år, så de kommer til at være tættere på dem, det handler om. Vi ved, at det har en god effekt, når der er mere tid til at skabe en relation til den ledige, og indsatsen er mere håndholdt og personlig. Vi er alle forskellige, så der skal sættes ind der, hvor den ledige har mest behov. Om det så er at tage et kørekort, blive bedre til dansk, arbejde med motivation eller komme ud i forskellige snusepraktikker. Hvornår forventer du at se resultaterne af en ekstra beskæftigelsesindsats i Vollsmose?

- Det forventer jeg at se allerede i løbet af 2020. Jeg tror, at det virker, når der er mere tid, og man i højere grad fokuserer på, hvad der er den rigtig løsning for den enkelte. Det har vi allerede set i andre lignende ekstra indsatser for ledige. På den måde starter vi i det små, for investeringsprojekterne er jo ikke en kæmpe, kæmpe indsats, men en mindre og målrettet indsats for nogle ledige i Vollsmose. Det skal tjene sig selv hjem igen ved at spare penge på ydelser i løbet af få år. Hvordan den store indsats for at få flere i arbejde i Vollsmose skal være, kommer vi til at diskutere i de forskellige udvalg i det nye år. Omdannelse af Vollsmose løber over de næste 10 år, så vi kommer løbende til at forholde os til, hvordan vi skal gøre. Har I andre indsatser på tegnebrættet? - Nej, men vi er åbne over for alle gode forslag. Vores fokus er på de unge, som vi gerne vil have i job, og som, vi ved, har brug for en ekstra hjælpende hånd. Derudover er vi optaget af dem, der har evnerne til at arbejde, men skal hjælpes og støttes. Og så kommer vi heller ikke uden om, at vi har brug for virksomheder, der er villige til at tage nogle borgere ind i praktikker og lignende. Over de næste tre år vil vi også re-

kruttere flere medarbejdere inden for SOSU-området. For vi mangler virkelig arbejdskraft i ældreplejen. Det er en indsats for hele Odense - og dermed Vollsmose. Der er afsat 50 millioner til indsatsen, som skal motivere flere ufaglærte ledige til at tage en SOSU-uddannelse. Til gengæld er der bagefter jobgaranti i Odense Kommune.

- Vores fokus er på de unge, som vi gerne vil have i job, og som, vi ved, har brug for en ekstra hjælpende hånd. Derudover er vi optaget af dem, der har evnerne til at arbejde, men skal hjælpes og støttes. Og så kommer vi heller ikke uden om, at vi har brug for virksomheder, der er villige til at tage nogle borgere ind i praktikker og lignende

’’

Susanne Crawley Larsen Børn- og ungerådmand (B) Hvilke konkrete initiativer for børn og unge i Vollsmose bliver søsat i 2020? - Byrådet i Odense vedtog i sidste uge en samlet plan for børnelivet i Vollsmose. Det er ikke den perfekte og færdige plan. Den mangler noget om kultur og fritid og civilsamfundet - og også input fra de mennesker den handler om. Det er en plan, der skal diskuteres af politikere, forældre, børn, medarbejdere og foreninger. Jeg er spændt på, hvordan den bliver modtaget og høre, hvad andre synes er vigtigst at komme i gang med. Personligt synes jeg, det vigtigste er at komme godt fra start i livet og godt fra start i skole. Det håber jeg, de andre politikere også er med på, og faktisk er vi allerede i gang med flere ting for eksempel med flere sundhedsplejerske-besøg. Inden for de næste tre måneder skal politikerne i Odense desuden beslutte, hvor i Vollsmose vuggestuerne i fremtiden skal ligge, og om de to skoler skal lægges sammen eller ej. Odense fik tidligere på vinteren dispensation for kravet om, hvor mange børn fra Vollsmose, der må optages i bydelens børnehuse. Nu har I op til fem år til at

finde en løsning. Hvilken betydning har det? - I første omgang betyder det, at vi har tid til at lave en klog løsning og ikke en dårlig løsning. Vi slipper for her og nu at køre små børn rundt i byen, for det ville være helt urimeligt. Nu kan vi planlægge, hvor der skal bygges nyt og bygges til. På sigt skal det ende med, at børnene i hele Odense går i blandede vuggestuer og børnehaver. På børn- og ungeområdet har der været lovbestemte krav i den tidligere regerings ghettoplan. Blandt andet at forældre bliver trukket i børnepenge, hvis et barn har for højt fravær i skolen. Hvad betyder det for familier i Vollsmose nu og på sigt? - Jeg tror på, at det er muligt at overholde loven uden at skulle tage børnechecken. Derfor registrerer skolerne fraværet, så vi kan være på banen lang tid før, et barn har for meget ulovligt fravær. Jeg tror personligt ikke på, at det hjælper at straffe forældrene økonomisk. Hvis et barn har for meget fravær, er det som regel et udtryk for, at barnet og familien har brug for hjælp. Og så skal vi være der med hjælpen.

Sammenlægningen af de to skoler i Vollsmose er en del af den samlede plan for børn og unge i bydelen og er for tiden i høring. Hvordan skal en sammenlægning give bedre muligheder for børn og unge? - Når man vil lave store ændringer på en folkeskole, skal det i høring. Det siger loven. Derfor kører der en separat proces, hvor alle forældre, børn, medarbejdere og andre kan sige deres mening, før politikerne beslutter sig. Jeg håber, at mange vil sende deres svar til os, for det sker faktisk, at politikerne lytter og opdager noget, de ikke vidste på forhånd. Min vigtigste opgave i politik er at arbejde for, at alle børn har de samme muligheder. Sådan er det ikke nu, for der er stor ulighed i Odense. For eksempel bor mange flere børn i fattige familier i Vollsmose, de er mindre sunde, og de klarer sig ikke lige så godt i skolen. Det, synes jeg, er uretfærdigt, og jeg tror ikke på, at det behøver være sådan. Min ambition er, at børnene i Vollsmose bliver mindst lige så dygtige som i resten af byen. Det kræver en helt særlig skole med flere meget dygtige lærere, meget tæt forældresamarbejde, samarbejde med universitetet og mange, mange flere ting, som jeg håber at kunne fortælle om i det nye år.

- Vi kan se, at flere børn starter i vuggestue som etårige, efter at sundhedsplejerskerne er begyndt at hjælpe med opskrivning og information om, hvor vigtigt det er at komme i vuggestue


8  •  Vollsmose Avisen 245  •  19. december 2019

Tre sjove ting, du kan lave i juleferien Lige om lidt kan mange holde en dejlig juleferie med hygge, gode film, søde sager og sjove aktiviteter. Her kommer tre bud på nemme og kreative ting, du kan lave derhjemme.

Tekst: Duaa Abbed og Safiya Abdulkarim, borgerjournalister Illustrationer: Bjarne Kjær Simonsen

Traditonen tro var der julestue med juletræ og klippe-klistre i Lærkeparkens beboerhus i december. Foto: Nada Farah

Hjemmelavet sne Start med at hælde 2 dl natron i en skål. Tilsæt derefter balsam lidt ad gangen, indtil du får en passende konsistens. Det skal helst ligne den slags sne, der er god at bygge snemænd med. Sneen kan man for eksempel bruge til at lave et vinterlandskab med, og man kan også komme glimmer i sneen.

Julen behøver ikke koste mange penge Jeg lærer stille og roligt den danske måde at holde jul på, skriver borgerjournalist Elocho Swedi, der kom til Danmark i 2012.

Tekst: Elocho Swedi, borgerjournalist Jeg er født i Congo, men jeg er vokset op i forskellige lande i Afrika. I vinteren 2012 kom jeg til Danmark, og jeg fik mit første kulturchok. Vejret var anderledes, og træerne var nøgne. Jeg forstod hurtigt, at alt ville være anderledes. Kulturen ville være anderledes, og jeg ville opleve forskellige ting både gode og dårlige, som jeg aldrig ville opleve i Afrika. Julen viste sig at være en af de ting, som jeg ikke helt forstår. Der gik nogle måneder, og så blev det jul i Danmark. I december hørte jeg for første gang ordet juleaften, som jeg kunne forstå, at de fleste danskere synes, er blandt de mest hyggelige dage

på hele året. Jeg var vant til den afrikanske måde at holde jul på, hvor vi er sammen i kirken og fejrer Jesu fødsel. Derfor ventede jeg begejstret på at se, hvordan den aften skulle foregå i Danmark. I 2012 hørte jeg også nye ord som adventskrans, kalenderlys, juledekorationer, julekalender, adventskalender, pakkekalender, pakkeleg, pynte op til jul, juletræ, julegaver, julefrokost, julefilm og julemand. Jeg var nysgerrig på alle de ord, men jeg fik kun korte svar om, at det er de danske traditioner, og sådan har det altid været. Jeg havde forventet en lang forklaring på alle disse ord, så jeg blev lidt skuffet over det korte svar. Da det blev juleaften, blev jeg spurgt, hvad julen betyder for mig. Mit svar var meget kort og præcis. Julen betyder egentlig ikke noget for mig, og jeg arbejder ikke hele året for at forberede mig til jul. I min familie foregår julen ved, at vi køber nye ting til alle i familien. Det kan være nye sko, nyt tøj eller lignende. Det tager vi på, når vi skal i kirke. Vi har ikke særlige traditioner omkring julemad. Den stærkeste tradition er, at vi går i kirke. Alle i min familie er kristne, og vi holder jul

sammen med andre kristne i kirken. For min familie betyder julen fejring af Jesu fødsel. Selvom der ikke er noget, der tyder på, at Jesus faktisk blev født den 24. eller 25. december, fejrer jeg og min familie alligevel dagen, da det minder os om vores Frelser og Herre. Nu har jeg boet nogle år i Danmark, og jeg er stille og roligt blevet integreret i det danske samfund. Vi går stadig i kirke til jul i min familie. Men det er gået op for mig, at jeg også er begyndt at gå meget op i julen, ligesom mange danskere gør. Jeg har lige nu en kalender fuld af aftaler om julefrokoster. Jeg forbereder mig til juleaften, og jeg har allerede købt julegaver til min familie og mine venner. Jeg kan også finde på at sige glædelig jul til folk i løbet af december, og vi ser julekalender derhjemme. Jeg lærer stille og roligt den danske måde at holde jul på, og jeg har lært, at selvom danskerne har mange traditioner omkring julen, så holder man den også på forskellige måder - ligesom i mit oprindelige land. Det eneste, jeg stadig ikke helt forstår, er hvorfor, der skal bruges så mange penge på en måned blot på grund af én enkelt aften.

Det skal du bruge: 2 dl natron Balsam

Oobleck-slim Det er meget simpelt at lave sin egen slim. Bland cirka 20 ml vand med 2 spsk. kartoffelmel, og så har du din slim. Tilføj eventuelt glimmer eller din yndlingsfarve til slimen. Det skal du bruge: 2 spsk. kartoffelmel 20 ml vand Eventuelt glimmer eller madfarve

Lavalampe Start med at fylde din flaske eller syltetøjsglas op med vand. Tilføj derefter olien, men sørg for, at du ikke fylder flasken eller glasset helt op. Tilføj dernæst din yndlingsfarve. Til slut smider du et par brusetabletter i, som får de farvede bobler til at flyde til tops. Det skal du bruge: Gennemsigtig flaske eller syltetøjsglas - cirka 1 liter 2 dl vegetabilsk olie 6 dl vand Madfarve Antacid eller andre brusetabletter

Juletræet i Lærkeparken bliver pyntet. Foto: Nada Farah

Julebasar i Vollsmose Kirke. Foto: Flemming Falkenberg


19. december 2019  •   Vollsmose Avisen 245  • 9

SPORT OG KULTUR

Spiros Antivakis i sit rette element blandt børnene i B1909’s fodboldskole for børn i 0.-3. klasse på de to folkeskoler i Vollsmose.

40 års jubilar bruger stadig bolden Spiros Antivakis har i år fejret 40 års jubilæum i B1909, hvor han i mange år fungerede som træner på eliteniveau og mødte mange fodboldkoryfæer. I dag er han en del af B1909’s fodboldskole, som, han mener, er med til at løfte en vigtig social opgave i Vollsmose.

Tekst: Niels Just Rasmussen

Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf Der er folk, der kommer og går i B1909. Og så er der personer, der holder ved uanset, om det går op eller ned. Spiros Antivakis er et eksempel på det sidste. I 40 år har han udført vigtige funktioner i klubben. Altid med fodbol-

den som omdrejningspunkt. - At blive medlem af og være en del af en fodboldklub er for mig at se den bedste måde at blive integreret i et samfund på. Man lærer en masse mennesker at kende, bliver stille og roligt fortrolig med et nyt sprog og det samfund, man skal fungere i, siger han efter selv at have prøvet ’medicinen’ på egen krop. Han kom til Danmark fra Grækenland med sin familie i 1969 og slog sig ned i Odense. Her slog han hurtigt sine folder som ynglingetræner i Fjordager. Det skete med så stor succes, at Spiros Antivakis i 1979 blev hentet til B1909 for at træne klubbens ynglingehold. - Jeg var et elite- og konkurrencemenneske, der ville vinde. Og jeg var nok en hård, men også retfærdig træner, der gik meget op i, at spillerne følte sig godt tilpas, fortæller han.

Klubben var et paradis Spiros Antivakis’ gode evner som træner var ikke til at komme uden om. Så fra starten af 1980’erne og de næste

10-12 år var han enten assistent eller hjælpetræner for nogle af de bedste trænere, B1909 har haft: Peter Dahl, Allan Michaelsen, Flemming Serritslev og ikke mindst Richard Møller Nielsen. - Det var en gave for mig at arbejde tæt sammen med så kompetente folk, siger han. Specielt mindes Spiros Antivakis tiden, hvor Richard Møller Nielsen var sportslig leder, med stor glæde. - Han var et stort menneske og en person, der evnede at motivere spillerne i en grad, så de præsterede over evne, fortæller Spiros Antivakis. Nok gik elevatoren i den periode både op og ned for B1909. Men Spiros Antivakis er ikke i tvivl, når han skal skue bagud og karakterisere perioden. - B1909 var for mig et paradis. Der var ikke mindre end 24 ungdomshold og en atmosfære, som det er svært at forestille sig i dag.

Drop naiviteten Det er da heller ikke til at komme uden om, at aktivi-

- At blive medlem af og være en del af en fodboldklub er for mig at se den bedste måde at blive integreret i et samfund på. Man lærer en masse mennesker at kende, bliver stille og roligt fortrolig med et nyt sprog og det samfund, man skal fungere i, Spiros Antivakis, træner i B1909

tetsniveauet på alle måder er lavere i B1909, end det var for 30-40 år siden. Det ser man særligt i det faktum, at klubbens bedste hold er at finde i Fynsserien. Men Spiros Antivakis mener stadig, at B1909 har en mission. - Hvis man skal gøre sig håb om at genvinde noget af fordums styrke, skal der opbygges et fundament, der kan bygges videre på. Økonomien skal være i orden. Hvad det angår, må man ikke være naiv. Og der skal flere medlemmer i folden, siger han og fortsætter: - I Vollsmose er der et stort potentiale for at gøre flere unge mennesker interesseret i at spille fodbold. Men vi skal have fat i forældrene og forklare dem, at selvom de

’’

måske ikke har mange penge at gøre godt med, er det en god investering at melde deres børn til fodbold. Han understreger samtidig, at det arbejde allerede er godt i gang i B1909. Det er bare vigtigt for ham at gøre opmærksom på, at mange børn og unge i Vollsmose vil have stor gavn af at være med i et fællesskab.

Vigtigt socialt arbejde Hvad Spiros Antivakis konkret mener med det, får man en tydelig fornemmelse af ved at kaste et blik på, hvad han laver i dag i B1909. Her er han nemlig med i arbejdet med B1909’s fodboldskole. Fire dage om ugen har han med børn og unge fra 0.-3.

klasse at gøre. Det foreågr i B1909 og i et samarbejde med H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen. - Børnene får bevæget og rørt sig på en god og hensigtsmæssig måde. De er glade og får meget ud af at være sammen med andre. Og alle kan være med. Både piger og drenge. Den indsats er meget vigtig, for det er min erfaring, at flere børn og unge har det dårligere i dag end for 40 år siden, påpeger Spiros Antivakis. Han er derfor meget glad for, nu i en alder af 75 år, at arbejde med børn: - Det er for mig som at vende tilbage til min egen barndom i Grækenland, hvor pengene heller ikke var store, men hvor vi var glade bare ved at være sammen med andre. 40 år i B1909 er lang tid. Spørger man imidlertid Spiros Antivakis, om det har været det hele værd, er han ikke i tvivl. - Det har været en drøm at være med til at gøre en forskel. Jeg bliver ved, så længe jeg kan. Jeg kan simpelt hen ikke lade være, slutter han.


10 

•  Vollsmose Avisen 245  •  19. december 2019

KALENDEREN Banko i Lærkereden | 6. og 20. januar

Der spilles om 24 pæne gennemgående gevinster og to ekstra. Derudover er der lotteri, puljespil og døde duer med mere. Kaffe og te med brød samt sodavand kan købes til rimelige priser.

Tid: Mandag den 6. og 20. januar kl. 19.00 Sted: Lærkeparkens beboerhus, Odense NØ Entré: Gratis

Nytårskur i kirken | 6. januar Til denne mandagscafé i Vollsmose Kirke bliver der ønsket godt nytår, når der traditionen tro afholdes nytårskur.

Tid: Mandag den 6. januar kl. 14.30 - 16.00 Sted: Vollsmose Kirke, Odense NØ Entré: Gratis

Teater: ’Græsgrøn’ | 11. januar Kriblende, krablende, klukkende græsstrå svajer rundt om publikum i forestillingen ’Græsgrøn’. Her kommer publikum på opdagelse blandt stråene, der gemmer på uendelige oplevelser og muligheder. Dugtunge strå og små pletter af sol, insekters svirren og vindens hvisken former et sanseligt univers af bevægelse og lyd, som hylder hverdagens små mirakler. ’Græsgrøn’ er en sanselig installationsforestilling for de mindste.

Tid: Lørdag den 11. januar kl. 11.00 og kl. 13.00 Sted: Vollsmosescenen, Nørregaards Teater, Odense NØ Entré: 45 kroner via www.nrt.dk

Mediemøde | 13. januar Redaktionen bag blandt andet Vollsmose Avisen mødes for at planlægge kommende aviser. Der vil også blive præsenteret resultater om avisen fra naboskabsundersøgelsen. Alle, der bor i Vollsmose, er velkomne på mødet.

Tid: Mandag den 13. januar kl. 16.30 - 18.00 Sted: Vollsmose Sekretariatet, Odense NØ Entré: Gratis

Infoaften på Mulernes Legatskole | 27. januar Mulernes Legatskole afholder informationsaften for nye elever og forældre, hvor hf og studieretningerne på stx præsenteres. Der er også mulighed for at tale med elever, lærere og vejledere. Desuden kan man få et indtryk af de mange forskellige aktiviteter og tilbud, som findes på skolen. Både MGK (Musikalsk Grundkursus i Odense/Odense Musikskole) og FynBus vil være til stede med en stand, hvor man kan søge information.

Tid: Mandag den 27. januar kl. 19.00 - 21.00 Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ Entré: Gratis

Teater: ’ Mariehønen Evigglad’ | 11. - 12. februar Alle kender Marie. Hun er glad. Evigglad. Bare ikke når det regner. Ingen har ly til Marie, som får våde kolde tæer. Undtagen Søren selvfølgelig. Teatret st. tv og Teatret Fair Play har produceret denne forestilling frit over Halfdan Rasmussens sang af samme navn. Forestillingen egner sig for børn fra to år.

Tid: Tirsdag-onsdag den 11.- 12. februar kl. 10.00 Sted: Vollsmosescenen, Nørregaards Teater, Odense NØ Entré: 45 kroner via www.nrt.dk

Nytårskoncert med gospelkoret

EMMAUS

Onsdag den 15. januar kl. 19.00 - 21.00 i Vollsmose Kirke Kom og oplev Gospelkoret Emmaus onsdag den 15. januar kl. 19.00 - 21.00 i Vollsmose Kirke til den traditionsrige nytårskoncert. Emmaus er et levende gospelkor, der med krop og sjæl udtrykker musikken. De kommer med smittende rytmisk musik, dybe ballader og en energisk optræden. Koret dirigeres af Mette Risager og akkompagneres af Adam Møller Bjerrum. Koncerten er gratis.


19. december 2019  •   Vollsmose Avisen 245  • 11

Hvem skal være Årets Borger 2019?

ÅRETS BORGER Kender du en, som har gjort en særlig indsats i Vollsmose og fortjener at Send dit forslag på mail: 5240vollsmose@gmail.com vinde prisen? Deadline er fredag den 20. januar. Herefter slås alle de nominerede Vollsmose er fyldt med hjælpende hænder, omsorgsfulde naboer og kandidater op på facebooksiden ”Årets borger i Vollsmose”, hvor man så engagerede frivillige. Der er mange, der fortjener anerkendelse, og nu kan stemme på den kandidat, man synes bedst om. har du mulighed for at give dem et klap på skulderen. Alle kan indstilles til Prisoverrækkelsen finder sted den 20. februar kl. 17.00 - 20.00 prisen. Det eneste krav er, at personen bor i Vollsmose. på Vollsmosescenen i Nørregaards Teater.

Kom til workshop om

Fritidsjob Hvad er et CV? Torsdag den 16. januar kl. 16.00 i Vollsmose Sekretariatet

TIlmeld dig senest dagen før på sms til tlf. 61 38 42 24


12 

•  Vollsmose Avisen 245  •  19. december 2019

BAGSIDEN

Havtaske med quinoasalat Tekst: Niels Just Rasmussen Nu, hvor vi så småt nærmer os julen, er der tradition for nogle hyggelige feriedage med masser af god, men også meget bastant mad. Til gengæld er det meget mere almindeligt at spise fisk nytårsaften. Den tradition vandt indpas i 1700-tallet og 1800-tallet netop som modvægt til den fede julemad. I takt med at jernbanen blev udbredt, og transportforholdene derfor blev forbedrede, var det ikke længere kun forbeholdt folk ved kysterne at spise fisk. Vi lægger os denne gang i slipstrømmen af traditionen med at spise torsk til nytår ved at vælge en ret, hvor fisk er hovedingrediensen - nemlig havtaske. Den bliver ofte kaldt for verdens grimmeste fisk. Men tag ikke fejl, den er meget velsmagende og delikat. Vi serverer den sammen med quinoasalat, der med sit høje proteinindhold og mange fibre er et meget sundt tilbehør. Godt nytår og velbekomme fra Vollsmose Avisen.

Sådan gør du: Kog quinoaen efter forskriften på pakken og afkøl den. Hak hasselnødderne. Smør pestoen på fisken og drys med nødderne. Bag fisken ved 180 grader i ovnen i cirka 15 minutter. Skær avocadoen i tern og vend med citronsaft. Skær gulerødder og spidskål i tynde strimler. Bland derefter grøntsagerne med quinoaen og smag til med salt, peber og eventuelt lidt ekstra citron.

Det skal du bruge (4 personer) 600 g havtaskefilet 1 spsk. olivenolie 4 spsk. pesto

VIND BIOGRAFBILLETTER

Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 16. januar 2020. Så er du med i lodtrækningen. Sidste udgaves vinder blev: Ambiga Ramachzandran

50 g hasselnødder 250 g quinoa 2 avocado 3 spsk. citronsaft

2 gulerødder ½ spidskål Salt Peber

Hverdagsglimt Det er december og dermed julemåneden. Jeg oplever her i vores ’Cirkus Volle’, at den måned betyder noget for de fleste af os - uanset tro og etnicitet. Det er også en måned, hvor der er ekstra fokus på at være gode ved hinanden. Noget vi jo egentligt bør have fokus på hver dag. Nå, men en våd, trist december-mandag blev jeg mellemmand i en ’godheds-tjeneste’. Jeg var i Aldi, og ved kassen sad butikschef Nail, og vi lavede som sædvanligt lidt sjov med hinanden. Idet jeg er ved at gå, siger Nail: - Hey Metha, kender du nogen oppe i kirken? - Ja, det gør jeg. Hvad da? - Jeg har de her gravstedskranse, jeg ikke får solgt, så dem vil jeg gerne forære kirken. Vil du hjælpe mig med det? - Ja! Dét, kan du tro, jeg vil! Jeg går op i kirken med det samme, sagde jeg og gik op i kirken, hvor der heldigvis sad nogen i caféen og nød formiddagskaffen. - Jeg har et godt tilbud til jer, annoncerede jeg og forklarede dem, at de kunne hente fire kasser med kranse i Aldi. Kirkemedarbejderne sad først helt stille og kiggede undrende på mig, hvorefter de begyndte at takke mig i munden på hinanden. - Det er ikke mig, I skal takke. Jeg er blot budbringer. I skal takke Aldi og Nail, sagde jeg og gik hjem med en glad fornemmelse i maven. Med den lille historie vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og godt nytår. Pas godt på jer selv og hinanden.

Tekst: Metha Aagé Maul, borgerjournalist

Profile for Vollsmose Avisen

VA245  

Vollsmoses lokale avis

VA245  

Vollsmoses lokale avis

Advertisement