22. august 2013 • Vollsmose Avisen 112 • 3
NYT FRA VOLLSMOSE Kan Børnebyen leve uden tilskud?
Se flere nyheder på www.vollsmose.dk
Spareforslaget omkring Børnebyen har skabt debat og ærgrelse blandt brugerne, der blandt andet samler underskrifter ind. Men fjernelse af den kommunale støtte behøver ikke nødvendigvis at betyde, at Børnebyen lukker, lyder det fra politikerne.
Af Thomas Juhl Bruun BESPARELSER: - Jeg startede med at komme her, da jeg var barn, hvor jeg havde ét af legehusene. Jeg har siden brugt Børnebyen alle de steder, jeg siden har arbejdet med børn og voksne. Her er plads til alle, og det er et dejligt sted. Sådan siger Bonnie Mohr, der er pædagog i Paletten – et værested for udviklingshæmmede i Munkebo, der er på besøg i Børnebyen en solrig dag i starten af august. Bonnie Mohr har selv boet i Fyrreparken og Lærkeparken som barn. Derfor har hun et særligt forhold til Børnebyen. - Det er et åndehul. Her er altid ro. Her kan man nogle sanselige ting, som man ikke kan andre steder. Man kan klappe en kanin eller en høne. Det er en god måde at møde dyrene, og mange børn herude har ikke den mulighed derhjemme, fordi man ikke må have dyr i lejlighederne, siger hun og henviser til forslaget om at spare det kommunale tilskud på en halv million kroner om året. Et særligt område Børnebyen bliver brugt af private og forskellige institutioner i oplandet. Det grønne område med naturlegeplads og kæledyr er noget særligt, lyder det fra en lang række brugere, som Avisen har snakket med. For eksempel dagplejer Gitte Rasmussen, der ofte tager turen fra Åsumvej og op i Børnebyen med sine fire dagplejebørn. - Men vi går også derop i selskab med andre dagplejere, når vi holder nogle fælles arrangementer og forældrekomsammener. Vi har for eksempel lige haft en indianerfest i starten af juli, hvor børnene var klædt ud, og vi grillede pølser og brød og slog telte op, fortæller Gitte Rasmussen. Der er i øjeblikket flere Facebook-grupper, der støtter bevarelse af Børnebyen,
- Her er altid ro. Her kan man nogle sanselige ting, som man ikke kan andre steder. Man kan klappe en kanin eller en høne. Det er en god måde at møde dyrene, og mange børn herude har ikke den mulighed derhjemme, fordi man ikke må have dyr i lejlighederne. ligesom der er en underskriftindsamling på nettet i gang. Den har i skrivende stund samlet 255 underskrifter. Det er tydeligt i debatten, at mange mener, Børnebyen vil forsvinde, hvis der ikke er penge til driften. Det afviser de ansvarlige politikere dog. Børnebyen lukker ikke nødvendigvis, fordi den kommunale støtte bliver fjernet.
Hvem kan tage over? Endnu er der ikke nogle konkrete planer for, hvordan Børnebyen kan videreføres. For eksempel med frivillige kræfter. Men medlemmerne af byrådets børn- og ungeudvalg håber, at der kan findes en anden løsning. - Der er jo også nogle boligforeninger og nogle frivillige kræfter i Vollsmose. Mange har talt Børnebyens sag. Så måske kunne man lave en anden organisering, der giver mulighed for at føre Børnebyen videre. Måske ikke samme form som i dag, men på anden vis, siger børn- og ungerådmand Brian Dybro og slutter: - Der er et arbejde med at afdække, om der eventuelt er frivillige eller foreninger, som kan gå ind og løfte en del af opgaven. Det håber jeg da meget, at der er. Og selve området bliver jo ikke lukket ned, men fortsætter med at være der. Det, synes jeg da, er en væsentlig pointe.
Mange forskellige private og institutioner gør brug af Børnebyen. Her er det for eksempel Freddy Kristiansen fra et værested for udvillingshæmmede i Munkebo, Paletten, der er på besøg en dag i august. Foto: Thomas Juhl Bruun
Frygt for uro når Akutteamet lukker Af Thomas Juhl Bruun BESPARELSER: Ét af de mange spareforslag, der er på bordet lige nu i Odense, handler om det såkaldte Akutteam, der foreslås nedlagt. Det vækker bekymring hos Søren Damgaard, der er leder af Odense Idrætspark – og dermed chef for to af de helt store ’kunder’ hos Akutteamet, Odense Friluftbad og Odense Isstadion. Her arbejder Akutteamet med at skabe tryghed med særligt fokus på børn og unge fra Vollsmose. Hver fredag i vinterhalvåret er der ’skøjtediskotek’ i skøjtehallen for 200-450 unge mellem 10 og 16 år. Her er der altid medlemmer af akutteamet til stede sammen med skøjtehallens egne kontrollører. Det samme gælder i Friluftbadet, hvor der kan komme op til 2000 besøgende på en dag. Uro holder folk væk - Det er jo ikke nogen hemmelighed, at en stor del af vores besøgende kommer fra Vollsmose-området. Akutteamets pædagoger kommer typisk fra ungdomsklubberne,
FAKTA Byrådet skal til efterårets budgetforhandling vedtage omfattende besparelser for Odense Kommune. Der skal for eksempel spares cirka 100 millioner kroner på ældre- og handicapområdet. Den største besparelse skal dog ske på børn- og ungeområdet, hvor der skal spares knap 180 millioner kroner på den kommunale service. Der er mange spareforslag i kataloget. Både store poster som eksempelvis 12,3 millioner kroner på lavere sygefravær, 8 millioner på at sende børn i børnehave tre måneder tidligere eller 12,3 millioner på at reducere tilskuddet til skolernes specialtilbud. Og mindre poster som eksempelvis at spare 500.000 kroner på Børnebyen eller 300.000 kroner på tilskuddet til Jernalderlandsbyen.
så de kender de unge og den attitude, som nogen har. Det er en viden, som vores ansatte og kontrollører ikke har, forklarer Søren Damgaard og fortsætter: - Det, man kan frygte, er, at der ikke vil være samme ro i besøgstiden. Den mindste smule ballade betyder ret hurtigt, at forældre vælger at holde deres børn hjemme, og så kommer der ikke nogen og besøger os. Vi har tidligere haft episoder, hvor unge er kommet op at skændes. Dér
er besøgstallet faldet øjeblikkeligt. Den forebyggende indsats, som Akutteamet laver, kan ikke umiddelbart erstattes af eksempelvis politiet. Politiet reagerer ifølge Sørens Damgaard først, ’når skaden er sket’. Akutteamet er da heller ikke en besparelse, som børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF) er glad for. - Man skal ikke bilde sig ind, at det er uden konsekvenser at spare Akutteamet
væk. Så det er rigtigt ærgerligt. Men det er udtryk for, at vi har været enormt pressede på økonomien, og at vi skal have enderne til at nå sammen. Der er også nogle mindre behagelige besparelser, hvor akutteamet er én af dem, forklarer Brian Dybro.
Vil ikke have vagtkorps Selv om der er enighed om at gennemføre besparelsen, er det andre begrundelser, som lyder fra de borgerlige i børnog ungeudvalget. Både Pernille Bendixen (DF) og Mark Grossmann (V), der selv har arbejdet som betjent i Vollsmose, mener, at det må være en opgave for politiet at tage fat om problematisk unge. - Der er noget helt galt, hvis man er nødt til at have et vagtkorps til at passe på unge fra Vollsmose. Vi må identificere, hvem der skaber problemerne. Og det er forældrene. Så vi skal have forældrene til at tage ansvar ved at lave forældre-pålæg og give en økonomisk sanktion, hvis de nægter at samarbejde med kommunen, slutter Mark Grossmann.