Page 1

vollsmose.dk

VOLLSMOSEAVISEN Nummer 101 • 31. januar 2013

Udgives af Vollsmose Sekretariatet

FEM PLUSSER TIL GANGSTER-BIOGRAFI

HJÆLP DER VIRKER

Asmaa Abdol-Hamid er både rørt og oprørt efter at have læst portrætbog om hardcore bandemedlem

Mere end 100 unge får hjælp med at lave lektier i kirken

Side 4-5

Side 8

OLE REENBERG FIK HJERTESTOP OG VAR DØD I 20 MINUTTER - LÆS PORTRÆTTET I AVISEN  Side 6-7

Foto: Thomas Juhl Bruun

På plejehjem som 40-årig

- Det er tilsyneladende svært at lokke folk til. Måske fordi mange har en forkert opfattelse af, hvad det egentlig er, Natteravnene går rundt og laver. 

LÆS OGSÅ OM: 

Leder side 2

Studenter(druk)gilde Side 3 • Biblioteket 40 år Side 4-5 • Går FC Fyn konkurs? Side 10

Forældre er det bedste kort mod uro i bussen Når unge hærger i bussen, går det ud over både chauffør og de øvrige passagerer. Derfor skaber det vrede i de områder, hvor balladen opleves værst. Heldigvis er der hjælp at hente.

stregen og skal lære at begå sig i bybusserne. Men det kræver en professionel støtte, hvis det skal lykkes.

SSP står til rådighed Af Helle Fjord BUSBALLADE: Unge der nægter at betale i bussen. Eller som verbalt overfalder chaufføren, laver larm og ballade og ind imellem det, der er værre. I sidste nummer af Vollsmose Avisen satte vi fokus på de problemer, som bybusserne i Odense og regionalbustrafikken på Fyn oplever

på visse ruter, som kører fra Vollsmose til centrum eller fra Vollsmose til Kerteminde Nordstrand. Både i Odense og i Aarhus, hvor problemerne også opstår, arbejdes der med at finde gode og holdbare løsninger. Fra begge steder lyder det, at forældregrupper er et af de stærkeste kort på hånden, når de unge går over

I bussen er chaufføren alene om at håndtere balladen. Men der er hjælp at hente i baglandet. Både hos busselskaberne, der har lavet særlige aftaler med politiet, men også i det etablerede såkaldte SSP-samarbejde. SSP-samarbejdet, hvor skoler, socialvæsen og politi arbejder sammen, er ikke nyt. Men Odense Kommune valgte i april at reorganisere

- Jeg har været ude at tale med en gruppe mødre, og her blev jeg blandt andet spurgt, om det nu også var nødvendigt at betale, hvis man kun skulle med et enkelt stop? samarbejdet og samle kræfterne i et sekretariat. Én af sekretariatets opgaver er netop at træde ind i konflikter, som opstår, for eksempel dem i bussen, forklarer sekretariatschef Tommy Holst: - Det er ikke os, der kører

med ud i busserne, men vi kan finde de lokale styrker og sætte samarbejder igang. Vi er helt overbevist om, at de gode løsninger opstår, når gode kræfter i lokalsamfundet selv aktiveres.

Forældrene skal på banen Odense er ikke alene med problemstillingen. I Aarhus har der på udvalgte ruter med kørsel til og fra Bispehaven og Gellerupparken været gener og støj igennem mange år. Direktør i Busselskabet Aarhus Sporveje Torben Høyer fortæller, at der for det meste er roligt i områderne.

Ikke mindst fordi civilsamfundet træder i karakter, når de unge bliver uregerlige. - Vi oplever, at der er en masse snak om, at man skal lade buschaufføren være i fred. Og hvis ikke, så kommer mødrene på banen, for de vil jo også gerne køre med bussen, siger Torben Høyer. I Aarhus har man, ligesom i Odense, en god kontakt til både politi og klubber. Og hos Aarhus Sporveje har man i enkelte tilfælde oplevet, at busserne blev dirigeret udenom området. Det skete for eksempel, [...]  Fortsætter på side 3


2  •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

VOLLSMOSEAVISEN Thomas Juhl Bruun Redaktør for Vollsmose Avisen tjbr@vollsmose.dk Tlf. 21 17 83 15

Michael Gravesen Chef for Vollsmose 2020 (ansvarshavende) mig@vollsmose.dk

Borgerbidrag i denne udgave John Bonde Jørgen Gregersen Malte Jørstad Nina Stiesdal Herdis Weins Asmaa Abdol-Hamid Christoffer Miguel Frendsen Saliha Marie Fetteh Gitte Vinkler Kenneth Kongensgaard

Bliv borgerjournalist for avisen Vollsmose Avisen vil medvirke til at gøre Vollsmose til et endnu bedre sted at bo og leve. Avisen er beboernes avis - både som kilde til oplysning og som et medie, hvor borgerne selv kan bidrage aktivt med ideer, med at skrive eller med at tage billeder. Har du lyst til at skrive eller fotografere? Har du lyst til at være med på holdet? Eller har du bare en idé til en historie, som du mener, avisen bør tage op? Så er du meget velkommen til at kontakte redaktionen eller kigge forbi Vollsmose 2020 sekretariatet til en snak.

BILLEDET FORTÆLLER: Denne velproportionerede lagkage var faktisk kun den ene af to, da Værestedet Øst i Egeparken fyldte 16 år og fejrede ’fødselsdag’ i sidste uge. I 16 år har døren været åben for Vollsmoses beboere med tilbud om mange forskellige aktiviteter, varm mad og en god frokost. Samværet har i alle årene været prioriteret højt, og mange beboere har nydt godt af muligheden for at mødes og snakke med andre. Hanne og Gitte er faste medarbejdere på stedet, og deres arbejde består meget i at hjælpe beboerne med praktiske ting, tage kontakt til kommunen og eventuelt besøge beboerne i deres hjem. Der er også mulighed for at snakke med en socialrådgiver hver torsdag. Denne dag var alle dog kommet for at feste. Tekst: John Bonde, borgerjournalist. Foto: Gitte Vinkler, Værestedet Øst

LEDER

Tager du ansvar for andre? FOR GANSKE NYLIG blev en udvekslingsstuderende udsat for

Indlevering af materiale Alle er velkomne til at komme med artikler og indlæg til avisen. Materiale sendes til Vollsmose Avisen, Vollsmose 2020 sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ – eller på mail til avis@vollsmose.dk. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i alt indsendt materiale.

Kommende aviser og deadlines Har du et arrangement eller en artikel, der skal med i avisen, kan du se de aktuelle deadlines herunder. Bemærk dog, at jo tidligere du indleverer materiale, jo større er muligheden for at få det med i avisen. Kontakt venligst redaktør Thomas Juhl Bruun, tlf. 21 17 83 15, hvis du har spørgsmål. Udgivelsesdato: Torsdag den 14. februar Deadline: Torsdag den 7. februar Udgivelsesdato: Torsdag den 7. marts Deadline: Torsdag den 28. februar Redigering og layout: Thomas Juhl Bruun Tryk: Grafisk Produktion Odense Oplag: 15.000 Distribution: Post Danmark

Hvis du ikke får din avis Vollsmose Avisen husstandsomdeles gratis. Hvis den mod forventning skulle udeblive, bedes du kontakte Post Danmarks kundeservice på tlf. 80 20 70 30.

et racistisk overfald af fire bøller i en københavnsk bybus – uden at nogen af de andre passagerer greb ind eller ringede til politiet. Det fik en kendt politiker op i det røde felt. ’Hvad sker der?’, nærmest råbte han på Facebook. Han mente, at det var en borgerpligt ikke at se passivt til, når bøller laver ballade. Det er der meget sandhed i. Men det er også meget nemt at sige, når man er på afstand i både tid og rum. For ingen ved, hvordan man vil reagere i situationen, før man har prøvet det på egen krop. Mange tanker kan nå at gå igennem hovedet. For hvad nu hvis… Og det kunne jo være… Og så videre.

JEG TROR, DE FLESTE håber, at de ville hjælpe, hvis de var vidner til urimelig opførsel eller overgreb. Jeg vil også gerne bruge denne plads på at opfordre til, at man ikke putter sig af frygt. Som minimum bør man have overskud til at ringe 112 og tilkalde politiet, hvis man er tilskuer til ubehagelige episoder. For som både direktøren for Aarhus Sporveje, der også oplever trælse situationer i busserne, og vores lokale SSP-chef siger det i denne avis, så er et stærkt civilsamfund, hvor folk tager ansvar for hinanden, det bedste middel til at skabe tryghed. NOGEN AF DEM, DER gør en forskel i civilsamfundet, er Natteravnene – den frivillige forening af hjælpere, typisk forældre, der går rundt i nattelivet og skaber tryghed ved deres blotte tilstedeværelse. De er ikke noget vagtkorps, og de går ikke på gaden for at forhindre konflikter eller lægge sig imellem. Tvært imod. De er til stede for de unges egen skyld. I nattelivet er der nemlig som regel ikke nogen ansvarlige voksne, som unge kan henvende sig til eller støtte sig op ad. Så Natteravnene deler bolsjer ud og er klar til at hjælpe eller tage en snak. Det samme gælder for en gruppe af unge, især unge

Af Thomas Juhl Bruun

- Nogen af dem, der gør en forskel i civilsamfundet, er Natteravnene – den frivillige forening af hjælpere, der går rundt i nattelivet og skaber tryghed ved deres blotte tilstedeværelse. De er ikke noget vagtkorps, og de går ikke på gaden for at forhindre konflikter eller lægge sig imellem. Tvært imod. mænd, i Vollsmose. De mangler også voksne forbilleder og voksen omsorg på visse tidspunkter af dagen. Derfor driver de rundt i kvarteret. Især når unge er i grupper, kan der opstå en særlig stemning, som gør andre utrygge. Derfor vil Natteravnene gerne lave en afdeling i Vollsmose, som kan gå rundt i de sene eftermiddagstimer. Men det er tilsyneladende svært at lokke folk til. Måske fordi mange har en forkert opfattelse af, hvad det egentlig er, Natteravnene går rundt og laver.

DER MANGLER ISÆR kvinder i gruppen af interesserede. Men det burde der egentlig ikke være nogen grund til. Mandag aften sendte DR2 en fin dokumentar om ’kvinderne fra Mjølnerparken’. Her mødte vi blandt andre den dansk-somaliske kvinde, Hiba, som iført tørklæde og skriggul Natteravnsjakke gik rundt om eftermiddagen i den udskældte bydel og delte bolsjer ud til kvarterets børn og unge. Hiba, der selv er mor til en hel børneflok, tager et ansvar for sine medmennesker – ikke mindst de yngre. Gør du?


NYT FRA VOLLSMOSE

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  • 3

Se flere nyheder på www.vollsmose.dk

Ikke alle glæder sig til studenterfesten Der er ikke længe, til lastbilerne igen ruller fra Mulernes Legatskole fyldt med feststemte, nyudklækkede studenter. Huerne trykker og øllerne skummer, men det er ikke alle, der er tilhængere af den våde del af studentertraditionerne.

Af Malte Jørstad, elev på Mulernes Legatskole STUDENTERRUS: Hamza Mansour går i 3.c på Mulernes Legatskole. Ligesom klassekammeraterne på hans årgang, får han – hvis alt går vel – en hue på hovedet til sommer. Det betyder, at planlægningen af studenterkørslen allerede nu er i fuld gang. Og traditionen tro skal det fejres med manér: Alkohol, båthorn og hvad der ellers hører til. Men for en stor del af eleverne på Mulernes Legatskole, der enten af religiøse eller personlige årsager ikke drikker alkohol, imødeses studentertraditionerne med en vis skepsis. For hvem kan holde ud at være sammen med 20-30 alkoholpåvirkede klassekammerater i særlig lang tid, hvis man ikke selv er bedugget?

Studenterhuen bliver traditionelt fejret med øl og larm i gaden. Larm i gaden kan være ok, men studenter med et mere religiøst syn på livet end den gennemsnitlige danske student har det svært med øllet. Foto: Nina Stiesdal / MulerUpdate

Elevrådsformand Nibras Aziz synes, det er ærgerligt, at socialt samvær altid er forbundet med alkohol. Foto: Malte Jørstad / MulerUpdate

Ungdomskultur på alkohol Det er netop de overvejelser, som Hamza Mansour har: - Jeg har nogle fordomme om, at studenterkørsel er fulde elever på et vognlad, som larmer og drikker, fortæller han og fortsætter: - Jeg tænker, at det ikke er noget, som jeg vil være en del af. Det strider mod både mine moralske og religiøse værdier, når alkohol er så

stor en del af studenterkørslen. Men er det ikke trist ikke at kunne deltage? - Jeg synes da, at det er trist ikke at kunne deltage. Men det er mere trist, at kulturen i Danmark er så afhængig af alkohol. Jeg synes, det bør være muligt at afholde arrangementer uden. Det er, som om alkohol er nødvendigt, lige meget

hvad man laver efter skoletid – det sociale samvær fungerer ikke uden, siger Hamza Mansour. Studenterkørslen er traditionelt en begivenhed, hvor alle er højrøstede og larmer. Også selvom man ikke er fuld. - Selvfølgelig må man også godt være i godt humør. Vi er jo også lige blevet studenter. Men man bliver så

- Problemet er, at man kan komme til at føle sig malplaceret og utilpas, fordi man ikke drikker som de andre og ikke er i den samme tilstand. Derfor kan det være svært for rigtigt mange med anden etnisk baggrund at deltage i en begivenhed som studenterkørslen. irrationel af alkohol. Dårlige handlinger kan forklares med, at man var fuld. Det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, slår Hamza Mansour fast.

Elevernes eget ansvar Som alternativ foreslår han, at alkoholen venter til festen, der afslutter studenterkørslen. Eller også kan besøgene hos de muslimske elever klares først på turen, og så kan dem, der

ikke vil drikke, selv vælge, om de vil hoppe af undervejs. Formanden for elevrådet på Mulernes Legatskole, Nibras Aziz, kan godt forstå Hamza Mansours overvejelser. Hun mener, at ansvaret ligger hos eleverne selv. Det er op til dem at sikre et godt socialt sammenhold for alle i klassen. - Personligt drikker jeg heller ikke, fortæller hun: - Men jeg synes ikke, at det skal have betydning for mit sociale liv. Ifølge Nibras Aziz er det på sin vis ikke alkoholen, der er problemet. - Problemet er, at man kan komme til at føle sig malplaceret og utilpas, fordi man ikke drikker som de andre og ikke er i den samme tilstand. Derfor kan det være svært for rigtigt mange med anden etnisk baggrund at deltage i en begivenhed som studenterkørslen. Det er ærgerligt, at socialt samvær tit skal være ensbetydende med indtagelse med store mængder alkohol.

Forældre er det bedste kort mod uro i bussen Fortsat fra forsiden [...] da karrikaturkrisen i kølvandet af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger satte Gellerupparken på den anden ende. Her vurderede politiet, at det var for usikkert at køre

i området og dirigerede derfor trafikken udenom. Det skabte stor utilfredshed. Ikke med buschaufførerne, men i forhold til de ballademagere, der med deres brande og uroligheder holdt den offentlige trans-

port i en armslængde fra boligområdet. De aarhusianske buschauffører har dog en stor fordel i forhold til deres odenseanske kollegaer. I Aarhus går man ind bag i bussen og betaler. Her vil en eventuel diskus-

sion om betaling være et anliggende for de kontrollører, der med jævne mellemrum kommer i bussen. I Odense skal betalingen ske hos chaufføren, som derfor står med diskussionen, hvis passageren nægter at

betale. Og netop betalingen er den primære årsag til konflikter i busserne: - Jeg har været ude at tale med en gruppe mødre, og her blev jeg blandt andet spurgt, om det nu også var

nødvendigt at betale, hvis man kun skulle med et enkelt stop? Så måtte jeg jo svare med spørgsmålet, om hun gik ud af en butik uden at betale, hvis hun kun købte en enkelt liter mælk, slutter Torben Høyer.


4  •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Pluk fra vollsmose.dk Læs den fulde version af historierne - og meget mere - på www.vollsmose.dk

Forrygende taekwondo-opvisning 29. JANUAR: Endelig gav Vollsmoses taekwondo-piger, der træner i beboerhuset i Bøgeparken, en opvisning med knald på i Vollsmose Kulturhus. Det var i forbindelse med visningen af Natasha Arthys bodil-nominerede film ’Fighter’ om en dansk-tyrkisk pige, der går mere op i kung fu end i traditioner. - Det var helt forrygende. Vi havde arbejdet på at få dette arrangement på plads i lange tider, siger Peter Widmer fra Vollsmose Kulturhus om arrangementet, der trak omkring 30 gæster til.  ayand

Fra boglade til infoc I januar er det 40 år siden, at det lokale bibliotek første gang bød indenfor. Det blev markeret onsdag den 23. januar med åbningen af en ny udstilling om bibliotekets historie. Her i avisen markerer vi jubilæet med et genoptryk af Herdis Weins’ historiske artikel fra juni 2011.

Foto: Layla Osman

Af Herdis Weins, kulturmedarbejder HISTORIE: Det lokale biblio-

Batool har fået pris for tolkearbejde 25. JANUAR: 36-årige Batool Kamil har vundet en særudgave af Lighedsprisen, som fagbladet Dagens Medicin uddeler, fordi hun er med til at mindske uligheden i det danske sundhedsvæsen. Batool Kamil tolker mellem dansk og arabisk og har specialiseret sig i sundhedsvæsenet. - Det er meget stort. Det er en anerkendelse af mit arbejde, og det viser, at der er nogen, der værdsætter det. Det havde jeg slet ikke forventet. Det betyder enormt meget for mig, fortæller Batool Kamil blandt andet. Hendes arbejde spænder vidt. Men typisk sker tolkningen ved hjælp af video fra det privatejede Tolkekontoret ved Bazar Fyn, hvor Batool Kamil har base seks timer om dagen. Det kaldes ’teletolkning’, og sådan har Batool arbejdet siden 2008.  ayand / tjbr

Modermålsundervisning en succes 25. JANUAR: Modersmålsundervisning er på vej til at gøre sit indtog i folkeskolen efter 10 års nedprioritering. På 200 folkeskoler landet over vil der efter sommerferien kunne høres blandt andet arabiske gloser i dansk og matematik. Det vækker glæde hos skoleledere. For eksempel på Abildgårdskolen i Vollsmose, hvor man allerede har kørt en forsøgsordning i et års tid. Med stor succes. - Vi kan mærke, at det styrker elevernes faglighed, siger skoleinspektør Allan Feldskou i et interview, der blev sendt i DR’s Radioavisen.  tjbr

tek har udviklet sig gevaldigt, siden det åbnede i 1973. Fra bogsamling til informationssamling. Gennem tiden har en anerkendt digter og forfatter slået sine folder på biblioteket. Og det har også fået en fin plads i Guinness Rekordbog. I 1973 fik Vollsmose sit eget bibliotek, om end i midlertidig form. Biblioteket lå i ét af centrets butikslokaler. Og først i 1978 fik det sine egne og langt bedre lokaler - hvor det ligger den dag i dag. Det betød rent faktisk, at udlånet det første år i de nye lokaler steg med 30.000. Så der var virkeligt et behov. Tidligere havde der kørt bogbusser i området. Og én af de nuværende bibliotekarer på Vollsmose Bibliotek,

Vollsmose Bibliotek - som det så ud ved åbningen i 1973. Foto: Stadsarkivet

Mogens Wind, har serviceret områdets beboere med bogbussen.

En rigtig digter bag skranken Men det er ikke ham, der kan prale med den længste tjene-

Find Vollsmose Avisen på facebook og ‘synes godt om’ - så holder vi dig opdateret på nyheder, konkurrencer, arrangementer og debat om bydelen

digter. Men det hører med til historien om Vollsmoses eget bibliotek, at der gik en bibliotekar rundt og skrev på romaner, digte og børnebøger, mens han udlånte andres bøger. Viggo Madsen har selv

Gangsterportræt virker s

Tjek dine teenageres knallert 25. JANUAR: Forældre bør tjekke den knallert, som deres teenagere kører på. Sådan lyder opfordringen fra politiet og Rådet for Sikker Trafik. Nye regler betyder nemlig, at straffen for ulovlig knallertkørsel bliver skærpet. Fra den 19. januar kan man miste retten til at køre på knallert for forskellige lovbrud, og reglerne bliver også strengere, så man fremover kan få konfiskeret knallerten, hvis man for eksempel kører med alkohol i blodet.  tjbr

stetid på stedet. Den rekord har Viggo Madsen, der fra 1973 til 2003 var bibliotekar i Vollsmose. Det var nok ikke mange af lånerne, der var klar over, at den lidt uanseelige herre, de blev betjent af, var en rigtig

Af Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver og anmelder BOGANMELDELSE: Omdrejningspunktet i Cavling-vinderen Olav Hergels nye portrætbog er eks-gangsteren Sleiman Sleiman. Hans liv, hans familie, hans tanker, hans følelser og ikke mindst hans dybt kriminelle adfærd. Sleiman tyranniserede ikke kun hele byen, Allerød, men trak også overskrifter, så hele Danmark kunne følge med i det, man kender som ’indvandrerbandernes ballade i vores ellers fredelige samfund’. Jeg blev grebet. Ikke langt ind i bogen, men allerede fra starten.

Sleiman inviterer os ind i sit hjem til en far, som splitter familien, en mor, som forsøger at undgå naboernes sladder, og storsøsteren, som meget tidligt i sit liv må blive voksen for at tage sig af familiens sår, ar og problemer. Sleiman inviterer os også ind i det kriminelle miljø, hvor drømmen om et broderskab bygget på loyalitet udvikler sig til en bande, hvor skal sværge troskab med blod. Men drømmen visner. For i det hardcore bandemiljø eksisterer der ingen gråzone mellem venskab og fjendskab. Journalist og forfatter Olav Hergel har givet Danmark en gave. Nemlig adgang til en verden, som langt størstedelen af danskerne kun har oplevet via store overskrifter i dagbladene, som kun har formidlet problemstillingen på overfladen. Olav Hergel formår gennem lyttende journalistik beundringsværdigt at for-

midle historien - uden hverken at løfte pegefingeren eller undskylde Sleimans handlinger. Set med mine socialfaglige briller er bogen en indgang til et miljø, som ofte har trukket overskrifter. Men som sjældent har inddraget den afgørende part - de unge mænd, bindestregsdanskere med flygtningebaggrund, rodløse og kriminelle fra den sociale underklasse. Dem er der altid blevet meget talt om, men aldrig med. Her i bogen var én af stemmerne. Og jeg er sikker på, at andre unge i det kriminelle miljø kan identificere sig i flere passager af Sleimans liv. Fortællingen er modig. Det er modigt, når Sleiman blotter sit liv og synliggør tabubelagte emner om familier med massive problemer og myndighedernes panikbaserede løsninger. Det lykkes at skabe midlertidig ro i korte perioder, inden vulkanens flam-


31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  • 5

ocentral på 40 år Mosekonerne skaber billeder og meget andet. Og sidst men ikke mindst blev servicen udvidet, da biblioteket åbnede ’borgerservice light’, så man kan få pas og kørekort. Men man kan være sikker på, at biblioteket aldrig glemmer sin kerneydelse. Nemlig adgang til informationer, viden og litterær nydelse.

SØNDAGSDIGT

En hyldest til 40-års jubilaren De higer og søger i gamle bøger Og kælderen er, hvor de søger Kælderen under biblioteket er som en labyrint Hvor deres søgen bli’r grundstenen til et langvarigt event Bøger sorteres, pakkes og flyttes, så de

Biblioteket fejrer jubilæet med en udstilling, der fortæller historien om ’40 år i orkanens øje’. Den blev åbnet den 23. januar af Jesper Kinch-Jensen (S) fra byrådets by- og kulturudvalg. Udstillingen kan ses frem til den 23. marts. Læs mere om den på kalendersiden. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf

af forefaldende arbejdsopgaver.

Masser af tilbud på hylderne

fortalt om, hvordan han i starten, da biblioteket var tomandsbetjent, kunne have nogle arbejdsdage, der føltes umanerligt lange. På en dag kunne der være 1000 udlån, der skulle ekspederes. Og så var der også de bøger, der skulle sættes på plads. Samtidigt med hvad der ellers var

I dag må man sige, at der er kommet meget mere til af forefaldende arbejdsopgaver. Men der er heldigvis også kommet mange slags medarbejdere med alle mulige slags baggrunde og forskellige kompetencer til at løse dem. Biblioteket er i en så hurtig udvikling, at man næsten kan tabe pusten. Det er ikke småting, man har udvidet bibliotekets tilbud med i årenes løb. Der er blevet opbygget et stort og fornemt tilbud om lektiehjælp. Der har været kurser for folk, der er nybegyndere

Vollsmose Bibliotek er i Guinness Rekordbog, fordi det har haft en filial i Børnebyen, der var verdens mindste. Tegning: Ukendt med it og internettet. Sundhedscentret havde sin sundhedsplet, og miljøambassadørerne har haft en miljøplet. Der er unge rollemodeller, og

Verdens mindste bibliotek Vollsmose Bibliotek har lige fra åbningen været på absolut forkant med udviklingen. Medarbejderne har udviklet et bibliotek, der er i et stadigt og imponerende samspil med det område, det ligger i. Det er nok også derfor, biblioteket er i Guinness Rekordbog. Det er der ikke mange danske biblioteker, der er, men Vollsmose Bibliotek er optaget i rekordbogen, fordi det har haft en filial i Børnebyen. Her havde man verdens mindste bibliotek med et areal på 2,23 kvadratmeter. Biblioteket i Børnebyen opstod ved, at nogle initiativrige drenge kom på Vollsmose Bibliotek, fyldte nogle indkøbsvogne med lånte bøger, som de så lånte videre til deres kammerater. Så verdens mindste bibliotek opstod ikke af en idé udtænkt i fine officielle kontorer, men kom fra brugerne selv. Og det er nok meget sigende for ånden på det lokale bibliotek.

ikke forgår Og stille og roligt skabes en institution år for år Hvorfor lade bøgerne ligge i en kælder sort som kul? Når de andetsteds måske kan lukke et litterært hul Ud fra devisen at alle skal have adgang til litteratur Gør det ej noget, at man starter i et skur Reoler og bøger kategoriseret alfabetisk Så det for låneren fremstår rimeligt æstetisk Så kan man læse ’Fiskerne’ og ’Det forsømte forår’ Om kærlighed og psykologi og mennesker fra alle kår Børn får deres egen verden med prinsesser og trolde Og kan med forundring læse, at bønnestagen sagtens kunne holde Tiden går, og udviklingen accelererer ad nye baner Der skal nytænkes og gøres op med gamle vaner Der skabes grobund for ny teknologi og

skræmmende bekendt

Sleiman Sleiman står som den første af de tunge bandemedlemmer frem og fortæller sin historie i håb om, at den kan advare alle unge, vrede mænd.

mer brænder igen. Der er ingen varig løsning - kun flere menneskelige og økonomiske omkostninger. I mit socialfaglige engagement har jeg været i tæt kontakt med rodløse familier, som lever i ’transitsfæren’ – hvor kufferten af forskellige årsager ikke er pakket ud. Man afventer. Enten fordi man ønsker at rejse ’hjem’, eller fordi man ikke ved, hvilken hylde man skal stille sine ting på. Derfor forbliver kufferten pakket, og fortiden bliver ikke bearbejdet, men blot pacifiseret, indtil den tvinger sig frem igen. Sjældent har jeg læst en bog, hvor jeg fra mit arbejde kan genkende de beskrevne billeder så godt. I mine 14 år i Vollsmose har jeg mødt unge mænd på rangstigen til organiseret kriminalitet. Nogle af dem er nået at blive indhentet og samlet op – og andre er svømmet ud i en drøm om et

loyalt fællesskab i et kriminelt miljø. Men når drømmen knuses, er der få muligheder. Enten at drukne eller at svømme i land igen. Og på land er man tilbage i rodløsheden, hvor muligheden for at fortsætte en tilværelse er begrænset. Af den simple grund at man har aldrig fået lært, hvordan man skal gøre. Vold avler ofte vold. Og ingen bliver født onde. Det er noget man bliver. Derfor er titlen på bogen om Sleiman helt sigende: ’Men vi blev onde’. Jeg kan stærkt anbefale bogen, som kan bruges som advarsel til de unge, der bliver tiltrukket af bandemiljøet. Fem ud af fem plusser.

••••• MEN VI BLEV ONDE

Portrætbog af Olav Hergel, ude nu

differentierede tilbud Lånerne inddrages og forslag kommer i udbud Der bliver ikke længere kun støvet til og støvet af Ligesom der gjorde i de gode gamle dage Større krav, kompetence og uddannelse er essentielt For et personale, der indfrier ethvert ønske - også hvis det er specielt Det har de gjort i Vollsmose i 40 år Og det under meget forskellige kår Under et sådan jubilæum burde der udstedes et dekret Som freder og bevaringsgør Vollsmose Bibliotek

Af John Bonde, borgerjournalist og søndagsdigter


6  •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Ole holder sig hels Issa Shaaban er én af 10 Vollsmose-borgere, der nu er uddannet som svømmeinstruktør. Foto: Thomas Juhl Bruun

Vollsmose svømmer derudaf Af Niels Just Rasmussen SVØMNING: Den 10. december fik 10 borgere fra Vollsmose ved en ceremoni overrakt et diplom, som det synlige bevis på, at de nu kunne kalde sig svømmeinstruktører. Uddannelsen af nye instruktører er et samarbejde mellem Fritidsbutikken i Vollsmose, Odense Kommune og Dansk Svømmeunion. - Sagen var, at vi havde et problem, fortæller Abdel Salam fra Fritidsbutikken: - Vi havde en svømmehal til rådighed, og vi havde mange unge mennesker, der var interesseret i at svømme. Men realiteten var, at der alt for ofte opstod farlige situationer i svømmehallen. Der var for meget leg og plask og for lidt struktur. Vi var nødt til at gøre noget. Resultatet blev ’Vollsmose svømmer’, hvor en række yngre borgere fra Vollsmose nu er uddannet til at lære børn og unge at svømme. Vil gerne lære fra sig Én af dem er 25-årige Issa Chaaban. Han er stolt over at have gennemført forløbet, der strakte sig over næsten halvandet år. - Det var til tider mere end hårdt. For det første skulle vi igennem et svømmekursus, hvor vi lærte noget teknik. Vi skulle blandt andet kunne svømme 1000 meter på 30 minutter, fortæller han: - Dernæst var vi igennem en grunduddannelse, der blev afsluttet med et praktikforløb i en svømmeklub. Og som det tredje skulle vi bestå basis-livredderprøven. Det er alt sammen noget, der kræver sin mand. Specielt når man har arbejde og uddannelse ved siden af. Når man spørger Issa Chaaban, hvad motivatio-

nen var for at melde sig til og gennemføre ’Vollsmose svømmer’-projektet, er han ikke i tvivl: - Jeg har altid gerne villet lære at svømme rigtigt. Og for mig, der selv har et barn, er det naturligt at give den viden videre. Ét af de spændende programpunkter i ’Vollsmose svømmer’ var praktikforløbet i en svømmeklub, hvor deltagerne skulle bevise, at det, de havde lært, holdt vand – undskyld udtrykket. Det gjorde det. - Jeg havde valgt at lægge mit praktikforløb i svømmeklubben Frem, og det var en god oplevelse for mig. Jeg oplevede, at det jeg havde lært, kunne bruges, og Svømmeklubben Frem kunne bruge min viden og færdigheder, siger Issa Chaaban, der også er aktiv i PDIF.

Nyt kursus for piger Issa og de ni andre instruktører er nu tilbage i deres svømmeklubber, hvor de skal bruge den uddannelse, de har fået. - Jeg underviser børn fra syv til 13 år fra Vollsmose i at svømme en gang om ugen. Det er jeg meget glad for, og jeg vil helt sikkert fortsætte med det, slår Issa Chaaban fast. Når Abdel Salam fra Fritidsbutikken i Vollsmose ser tilbage på forløbet af svømmekurset, gør han det med stor tilfredshed. - Jeg er meget glad for, at det lykkedes at finde tilstrækkeligt mange unge mennesker fra svømmeklubberne i Vollsmose, der var villige og i stand til at gennemføre forløbet. Og jeg er imponeret over, at det lykkedes at holde deres interesse fanget efter halvandet år, siger Abdel Salam. Derfor har han et tilsvarende projekt for piger i støbeskeen.

Ole Reenberg fik i en ung alder hjertestop. Det gav så svære fysiske og psykiske mén, at han i dag bor på plejehjem i Vollsmose. Han foretrækker fjernsynet som selskab – frem for de andre beboere.

Af John Bonde, borgerjournalist Foto: Thomas Juhl Bruun PORTRÆT: Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg havde forestillet mig. Jeg havde måske et billede i hovedet af et lille, deprimerende plejehjems-værelse med kun det mest nødvendige. Men det jeg ser, da vi åbner døren til 47-årige Oles Reenbergs værelse, er en lille lejlighed – lys, venlig, hyggelig og delt op i to værelser. Og dertil et stort og pænt badeværelse. Væggen er prydet af billeder. Reolen er fyldt med bøger og masser af videofilm. Og i vindueskarmen er der portrætter af Oles søn og datter. - Jamen, jeg hygger mig da også, siger Ole siddende i sofaen med frit udsyn til tv’et og med et stort smil, da han byder os velkommen. Der er dækket op til kaffe med kage og småkager. Ud over Ole er også hans mor, Inge Reenberg, til stede. Hun skal fungere som supplement til Oles svigtende hukommelse og hjælpe ham med at få sagt det, han gerne vil sige. Årsagen, til at Ole har boet på Ældrecenter Øst i Vollsmose i adskillige år, er et ekstremt voldsomt astmaanfald, hvor han fik hjertestop i 20 minutter trods Falck-reddernes ihærdige indsats. Hjertestoppet fik store konsekvenser for Ole. Blandt andet kraftig reduceret balanceevne og stort tab af hukommelse. Ole husker meget i overskrifter – men er på bar bund, når det gælder detaljer.

Kunne ikke tåle maling Ole er født i Nyborg. Men som fire-årig flyttede hans forældre til Vesterbro i Odense, hvor de overtog en kunsthandel og et vaskeri. Et par år senere flyttede de videre til Bolbro, hvor Ole havde sin hverdag og skolegang. - Jeg havde en god barndom. Jeg var meget sammen med min storesøster og lillebror. Der er ikke så meget at sige om skolen. Det gik fint nok – trods min ordblindhed, fortæller Ole. Efter folkeskolen opholdt Ole sig to år på efterskole, og da han kom hjem, havde forældrene fundet en læreplads

Oles mor, Inge Reenberg, er med til interviewet. Ole har problemer med hukommelsen, så hun hjælper med at udfylde hullerne. Fotos: Thomas Juhl Bruun

hos en malermester. Så var det bare i gang med maling og pensler. Der hjalp ingen kære mor. Ole blev udannet som maler. I den følgende tid arbejdede han – ud over i Odense – i perioder i Norge og Sverige: - Jeg var meget glad for at arbejde i Norge og Sverige. Vi arbejdede hårdt og lang tid ad gangen. Men det var godt betalt, og vi havde et godt kammeratskab. Forholdene for malerne var meget anderledes dengang. Der blev brugt

kemikalier, som i dag er forbudte, og det at bruge maske var en by i Rusland. Det udviklede sig til et problem for Ole, for han er født med astma, og kemikalier og indtagelse af al mulig forurening var en sprængfarlig bombe. Resultatet blev også, at Ole efter nogle år blev så syg, at han måtte gå på førtidspension. Han købte et kolonihavehus i Martinsminde Haveforening lige uden for Vollsmose sammen med sin daværende kæreste. Her mellem blomster,


31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  • 7

lst for sig selv - Det er et dejligt personale. De kommer ofte, og nogle gange bliver de, og vi får en lille snak. Det nyder jeg meget.

– så voldsomt at hans hjerte holdt op med at slå. Falck-redderne folkene kæmpede for at få liv i ham igen, men det lykkedes først efter 20 minutter.

Ikke meget til fælles med naboerne

køkkenurter og havemøbler gik Ole så og hyggede sig sammen med sin lille datter. - Det var dejligt. Vi fik en masse nye venner, og min datter voksede op i det grønne. Vi kunne være sociale, og vi kunne holde os lidt for os selv, fortæller Ole.

Var død i 20 minutter Under interviewet bliver vi et par gange afbrudt af personalet. Men de går igen, da de ser, at Ole har gæster. Én af pigerne kommer dog ind med et par rugbrødsmadder og piller. Med en venlig, men bestemt tone beder hun Ole om at huske pillerne.

Ole sluger dem, men lader rugbrødsmadderne stå, og fortsætter fortællingen. På et tidspunkt blev han alene, og han købte i stedet et havehus i fællesskab med sin mor og hendes mand. Det gik fint – indtil den skæbnesvangre dag for snart syv år siden i 2006. Der havde været pinsefest i haveforeningen. Der var blevet festet og snakket til ud på den tidlige morgenstund. Ole var i godt humør, indtil han begyndte at få det lidt dårligt. Derfor besluttede han sig for at tage hjem til sin lejlighed i Bolbro. Derhjemme fik han det endnu værre, så han ringede 112. Da ambulancen kom, fik han et meget voldsomt anfald

Derefter blev Ole lagt i kunstig koma på OUH. De næste par måneder husker Ole ikke noget fra. Men hans mor, Inge Reenberg, fortæller, at han havde det skidt og blandt andet havde hallucinationer. Hans liv var ændret for altid. Efter OUH kom Ole til Ringe på en længerevarende optræning. Derefter fik han et værelse på plejehjemmet Ældrecenter Øst i Vollsmose. Det var ikke nogen ubetinget succes. Ole havde svært ved at anerkende sine begrænsede muligheder. For eksempel købte han en knallert-45, men den kunne han ikke magte. Efter Oles sygdom, indskyder mor Inge, har han desuden haft det meget svært ved at være sammen med andre: - Han vil helst være for sig selv med sit fjernsyn. Derfor kommer han heller ikke meget ud. Vi havde fået en plads på Tarup Provstegård, hvor han kunne deltage i forskellige aktiviteter i dagtimerne, men i sidste øjeblik sagde han alligevel fra. Ole boede først på grøn afdeling på et lille værelse, hvor han ikke faldt særlig godt til. Der var ingen køkkenfaciliteter. Ole ville gerne kunne lave kaffe og varme lidt mad, hvis han havde lyst. Han kom heller ikke særligt godt ud af det med de andre beboere på plejehjemmet, som han ikke syntes, han havde noget til fælles med. Så enkeltværelset føltes meget lille, når nu han ikke brød sig om at bruge fællesarealerne. Men efter regn kommer sol, siger man. I Oles tilfælde var solen en ny afdeling og et ny og større lejlighed på plejehjemmet. Nu sidder han i sofaen med fjernbetjeningen inden for rækkevidde. Han har det godt, slutter han med at slå fast: - Det er et dejligt personale. De kommer ofte, og nogle gange bliver de, og vi får en lille snak. Det nyder jeg meget. Specielt aftenholdet, der måske har mere tid, får jeg en god snak med hver dag. Jeg er glad for afdelingen og personalet og ønsker ikke at være andre steder.

PÅ NETTET Der er flere billeder fra Oles lejlighed i fotogalleriet på www.vollsmose.dk

Frivillige kræfter skal også bruges rigtigt Tekst og foto: Anja Yoo Andersen WORKSHOP: Hvordan får jeg kommunikeret mit budskab ud? Hvordan er det lige med regnskabet, og hvilke regler er der? Og hvordan søger jeg penge til min forening? Alle disse spørgsmål og flere blev besvaret torsdag den 24. januar på Camp U - ved den afsluttende konference i ’Projekt Sundhedstjek’ under Fritidsbutikken. Alle de fremmødte fik hver især styr på, hvor stærke de var som forening, og hvilke udfordringer de havde. - Det var helt fantastisk og super godt. Vi har lært rigtig meget og har nu fået kendskab til en masse andre foreninger. Det var så dejligt at dele ideer og erfaringer, fortæller Szafaa Mustafa, der var med til ’sundhedstjekket’ på vegne af foreningen Healthy People: - For eksempel har vi haft en frivillig på kursus i økonomi, men den person stopper nu, så vi mangler hjælp til at finde ud af, hvordan man bogfører. Det er de andre foreninger mere end villige til at hjælpe med, så det er så fantastisk. Planer om en gentagelse Mange af foreningerne har haft stor glæde af at se på, hvordan de arbejder som bestyrelse, og hvordan de kan inddrage flere frivillige, så det bliver sjovere for alle at være aktive. Mange har også aftalt møder sammen i fremtiden, hvor de kan hjælpe hinanden. Ud over Healthy People var også Pigeliv i Vollsmose, Aktive Kvinder, PalUng i Odense og Muslimer i Dialog til stede ved konfe-

rencen. Mange håber på en gentagelse af forløbet. - Det har været en kæmpe oplevelse for os at kunne deltage. Igennem kurser op til konferencen er vi blevet gjort opmærksom på ting som budget, regnskab, handlingsplan, samarbejdsplan, vision og mission. Det har i allerhøjeste grad hjulpet os, fortæller Hasan Sahin, der er formand for Muslimer i Dialog i Odense: - Jeg håber, at konferencen bliver gentaget, da det er en stor mulighed for foreningslivet at mødes i foreningslivet og dele erfaringer og viden.

Planer om endnu et forløb Fremadrettet vil ’Foreningsarenaen’ i Fritidsbutikken, som har arrangeret forløbet, fortsætte med den type kurser og fyraftensmøder. Både for de foreninger, der allerede har været gennem kursusforløbet, men også for andre. Tilbuddet er ikke begrænset til etniske minoriteter, men er for alle foreninger i Vollsmose. Allerede nu er der planer om et tilsvarende forløb sidst i februar eller i starten af marts, så nye foreninger kan komme gennem samme ’sundhedstjek’. Der kommer også snart en håndbog ud til alle foreningerne i og omkring Vollsmose – følg med på Foreningsarenaens facebook-side.

PÅ NETTET Få information om kommende aktiviteter på Foreningsarenaens facebook,

facebook.com/ArenaFFF


8  •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

Kirken laver lektier med unge Der er flere tilbud om lektiehjælp i Vollsmose. Den lokale kirke har ét af dem. Her kommer mere end 100 unge nydanskere for at få hjælp af frivillige til hjemmearbejdet.

som Abdullahi. Nogle drenge pjatter mere end andre og socialiserer i stedet for at studere. Men Ingeborg Conrad griber ind, når snakken bliver for meget. Fokusset ligger på lektier.

Vil gerne læse medicin

Af Christoffer Miguel Frendsen, studerende SDU LEKTIEHJÆLP: Der er masser af solstråler i det mørke, visse medier har lagt over bydelen Vollsmose. For eksempel er over 100 nydanske elever skrevet op til lektiehjælp i Vollsmose Kirke. Beboere i Vollsmose bliver ofte mødt med fordomme om hverdagen i bydelen. Om deres uddannelse og lyst til at lave ballade. Det er imidlertid langt fra alle, der ønsker at være ballademager. Størstedelen af de unge vil faktisk hellere bruge tiden på skole.

Bliver efter folkeskolen Et eksempel på det får man hver mandag og onsdag, når Ingeborg Conrad i den lokale kirke åbner dørene for lektiehjælp til skoleelever. 100 folkeskoleelever og enkelte gymnasieelever med anden etnisk

Ingeborg Conrad (tv) er frivillig lektiehjælper i Vollsmose Kirke. Abdullahi Ahmed (th) har fået lektiehjælp siden 7. klasse og er fortsat helt frem til 3.g. Foto: Jørgen Gregersen, borgerfotograf baggrund end dansk kan her få hjælp af unge hjælpelærere fra universitetet. Eleverne kan modtage lektiehjælp, fra de kommer i 7. klasse og frem til 10. klasse.

Nogle bliver endda ved med at komme, efter at de er begyndt i gymnasiet. Én af dem er Abdullahi Ahmed, der er 3.g’er på Mulernes Legatskole i Vollsmose.

Han bruger meget af sin tid på skolearbejde. Det har han gjort siden 7. klasse, hvor han begyndte at gå i lektiecafe. - Jeg er glad for at komme her. Siden jeg startede i gym-

nasiet, har jeg nok nærmere fået hjælp til at rette mine opgaver end til at lave dem, forklarer Abdullahi. Det er ikke alle, der sidder med snuden i bøgerne

Abdullahi Ahmed er fra Somalia. Hans familie er kommet til Danmark på grund af problemer i deres hjemland. Forældrene har ikke en længere uddannelse. Faren er blevet slidt gennem hårdt arbejde som rengøringsassistent, og han modtager derfor nu førtidspension. Og det firma, som moren var ansat i, er gået konkurs, så hun er nu ledig. Ingen af dem har været i stand til at hjælpe Abdullahi med sine lektier, men den unge mand har klaret sig på egen hånd - og med hjælp fra lektiecafeen. Abdullahi har en drøm om at læse medicin. Det er en ambition, han arbejder hårdt for ved at lave sine lektier, som han prioriterer højt. Han er troende muslim og gik i mange år i koranskole. - I gymnasiet kom der for mange lektier, så jeg droppede det i løbet af 1.g. Det er meget normalt, når der kommer flere lektier, forklarer han.

LÆSERBREV

Den gode historie om lektiehjælp Af Saliha Marie Fetteh LÆSERBREV: Mange børn og unge i Danmark har et stort behov for lektiehjælp. Og måske især hvis de har indvandrer- eller flygtningebaggrund. Derudover mangler mange en helt basal viden om dansk kultur samt om, hvordan man begår sig i denne. Og især hvis de bor i en bydel, hvor majoriteten har anden etnisk baggrund end dansk. I 1999, da jeg læste til folkeskolelærer, blev jeg kontaktet af en far angående lektiehjælp til tre af hans børn. Sønnen, der gik i femte klasse, kunne næsten ikke læse. Men til forældremøderne på skolen roste lærerne altid drengens gode opførsel og ignorerede nærmest hans manglende faglige færdigheder. Desuden havde den ene af døtrene gået to år i tredje klasse, og faren kunne se, at der måtte gøres noget.

Vi besluttede i fællesskab at flytte dem til en anden skole med færre tosprogede elever. Aftalen blev, at jeg to gange om ugen skulle hjælpe børnene med dansk, engelsk og alt det løse hjemmearbejde. Men jeg fandt dog hurtig ud af, at der både hos børnene og deres forældre ikke kun var behov for faglig hjælp, men også viden om det danske samfund samt danske normer og værdier. Børnene havde aldrig haft danske venner og veninder. Nu gjorde de til gengæld både mig og familien opmærksom på, at deres nye klassekammerater oplevede mange flere spændende ting, end de selv gjorde. Så det besluttede jeg i samråd med forældrene at ændre lidt på. Jeg er selv en garvet cyklist, men var så heldig, at min daværende veninde havde både en stor bil og et varmt hjerte. Så vi tog på adskillig udflugter

- Spørger man pigerne, hvilken betydning mine to ugentlige besøg har haft for deres skolegang og videre udvikling, så er svaret, at det sociale aspekt har haft lige så stor betydning for dem som selve lektiehjælpen. med børnene, i zoologisk have og til historiske seværdigheder, foruden at vi besøgte danske familier inklusiv min egen. Desuden holdt vi nogle ganske fornøjelige fødselsdage, hvor menuen gerne stod på brunsviger og boller samt lækker lagkage. I dag, 14 år efter, ser jeg stadig ’mine’ arabiske piger. Plus en søster, der med tiden stille og roligt har sneget sig ind i vores lukkede kreds. Vi nyder at diskutere verdenssituationen hjemme i min stue, for-

an den røde sofa, på mit farverige irakiske gulvtæppe, med en bakke fyldt med lidt godt til maven. Spørger man pigerne, hvilken betydning mine to ugentlige besøg har haft for deres skolegang og videre udvikling, så er svaret, at det sociale aspekt har haft lige så stor betydning for dem som selve lektiehjælpen. Til tider endda vigtigere, da de havde nydt at have en voksenven, som de kunne dele deres glæder, sorger og bekymringer med. Hvordan er det så sidenhen dem? Drengen, der nu er en ung mand, er i gang med at tage det store kørekort med henblik på at søge job som lastbilchauffør. Han er en aktiv sportsmand og har under hele sin studietid haft arbejde. I dag er han lykkelig gift med en nydelig ung kvinde. Den ældste pige læser i dag til folkeskolelærer og er selv lektie-

hjælper fem timer om ugen - ud over at hun underviser på en arabisk skole om lørdagen. Hendes lillesøster har lige afsluttet sin uddannelse med topkarakterer. Fælles for pigerne er, at de har været i stand til at hjælpe deres mindre søskende med hjemmearbejde samt eventuelle spørgsmål om dansk sprog og kultur. Og hvad har jeg selv fået ud af mine fem år som lektiehjælper, vil nogen måske spørge? Jo, jeg lærte såmænd noget meget vigtigt. Nemlig at det kan gøre alverdens forskel, hvis man tør at række en hjælpende hånd ud til mennesker, man ikke kender. Ingen hjælp er spild af tid, da selv de små ting, man yder, kan gøre en enorm forskel. Og måske især for et barn, der skal lære at begå sig på to sprog samt finde sin plads i den danske kultur uden at fornægte sin egen.  Forkortet af redaktionen


31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  • 9

Af Cecilie Mejlstrup NATTERAVNE: ’Natteravnene’ holdt mandag den 28. januar informationsmøde i Vollsmose Kulturhus. Et par hündfulde Vollsmose-beboere dukkede op, og interessen blandt de fremmødte var stor. Men for at Natteravnene kan komme i gang i Vollsmose, skal gruppen af frivillige vÌre større. Der er isÌr behov for flere kvinder. Flere til mødet havde de genkendelige, gule jakker fra Natteravnene pü. Én af dem var Morten Thomsen, der er far til en søn pü 13 ür. Morten er natteravn i Odense C, og han var som flere andre natteravne mødt op for at give sine erfaringer videre til nye interesserede. Han fortalte blandt andet, hvordan hans søn en dag kom og sagde, at han var stolt af sin far, fordi han hjÌlper andre. - ForÌldre kommer hen og giver hünd og siger, at man gør et godt stykke arbejde. Ja, du für faktisk positiv respons fra alle, fortalte Morten Thomsen.

Bred støtte i bydelen Blandt de fremmødte var der stor entusiasme og lyst til at komme i gang i Vollsmose. Jess Stengel udfyldte efter mødet blanketten og meldte sig som natteravn. - Jeg er frisk pü opgaven, for hvis man kan hjÌlpe andre, sü bliver man per definition

glad, siger han. Argumenterne for at trÌkke i den gule jakke er mange, og der er bred opbakning i Vollsmose til projektet. Büde Per Franch, leder af nÌrpolitiet i Vollsmose, og indsatsleder ved Odense BrandvÌsen Mads Dalgaard var mødt op til mødet for at tilkendegive deres støtte.

Hvad sker der nu? RenÊ Aabo Clausen, lokalformand for Natteravnene i Odense Ìrgrer sig lidt over, at der ikke var flere, der dukkede op til infomødet. - Vi er endnu ikke nok frivillige til at gü i gang, sü turene i Vollsmose er indtil videre sat pü standby, siger han og fortsÌtter: - Men vi er meget glade for de frivillige, vi nu har füet. De bliver tilbudt at komme pü en prøvetur i Centrum. Det er dog ikke for sent at melde sig som interesseret i at bringe Natteravns-konceptet til Vollsmose. Er du ogsü interesseret i en prøvetur, kan du udfylde blanketten herunder og aflevere den i Vollsmose Sekretariatet, lige ved siden af biblioteket.

,QWHUHVVHNRUWWLOPHOGLQJ  %HGHVXGI\OGWPHG%/2.%2*67$9(5 

 

Du kan ogsĂĽ melde dig som interesseret eller lĂŚse mere pĂĽ www.natteravnene.dk





8QGHUWHJQHGHHULQWHUHVVHUHWLDWK¥UHPHUHRP1DWWHUDYQHQHRJSRWHQWLHOWGHOWDJHLWXUHQH HIWHUGHUDPPHUGHUJ OGHUIRU1DWWHUDYQHQHVLQGVDWVLGHWRIIHQWOLJHUXP  

 

1DYQ           $GUHVVH           3RVWQU  %\ BBBBBBBBB   BBBBBBBBBB    0RELOWHOHIRQBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB    7HOHIRQKMHPPHBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB    (PDLODGUHVVH   #    (PDLODGUHVVHEHGHVVNUHYHW0(*(7W\GHOLJW 

 

 )ÂĄGVHOVGDWR GGPPnnnn       6WÂĄUUHOVH7VKLUWF6 F0

'DWR











F/  

F;/  

F;;/  

F;;;/ 







 

 



8QGHUVNULIW 

tid << m e r f s e s o m s l l o tormøde om V 

til s m o k â&#x20AC;&#x201D; e s l e d y >> FĂĽ indfl >> Lige nu: Po >> Spa litirazzia i Vol r penge lsmose << : Super søndag pĂĽ Volls mose T orv <<

Tilmeld dig Vollsmoses sms-tjeneste Send en sms til 1204 med teksten â&#x20AC;?vollsmose tilmeldâ&#x20AC;? 4FSWJDFOFSHSBUJT1SJTFOGPSUJMNFMEJOHTTNTFSBMNJOEFMJHTNTUBLTU 'PSBGNFMEFMTF TFOETNTUJMNFEUFLTUFOĹ&#x17E;WPMMTNPTFBGNFMEĹ&#x17E;

%VLBOPHT¤UJMNFMEFEJHTNTUKFOFTUFOTBNU 7PMMTNPTFTOZIFETCSFWQ¤www.vollsmose.dk





1DWWHUDYQHQHLBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB

    

PĂ&#x2026; NETTET







$MRXUIÂĄUW

7PMMTNPTFTFLSFUBSJBUFUŢ7PMMTNPTF"MM¨Ţ0EFOTF/Â&#x2014;Ţ

Natteravnene skal bruge endnu flere frivillige


10  •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

SPORTEN

FC Fyn er tæt på lukning Af Thomas Juhl Bruun

- En del af vores medlemmer håber ganske givet, at FC Fyn lukker. På generalforsamlingen var der jo kun én stemmes flertal for at blive i samarbejdet.

FODBOLD: Konkurs eller redning i sidste øjeblik? Det er de to scenarier, der er for FC Fyn torsdag den 31. januar. Denne dag er der nemlig deadline for at finde investorer, der er interesserede i at redde fodboldklubben fra den økonomiske afgrund. FC Fyn-ledelsen havde egentlig sat den 24. januar som frist for en afklaring. Den kom ikke. Men klubbens ledelse valgte at forlænge til månedens udgang. - Vi arbejder på det. Der har været nogle mennesker, som har vist interesse for at gå ind i klubben med noget økonomi. Men hvis vi ikke har fået det økonomiske fundament på plads torsdag, så indgiver vi en konkursbegæring, siger formand for FC Fyn Klavs Larsen og fortsætter: - Vi kunne godt forsøge at køre lidt længere, men vi har jo også et ansvar over for vores spillere og ansatte i forhold til at få det hele afklaret. FC Fyn er en overbygning på klubberne B1913, Dalum IF og B1909, der har hjemme i Vollsmose. Hvis FC Fyn går konkurs, bliver spillere, trænere og medarbejdere fritstillet, og klubben bliver tvangsnedrykket fra 1. division. Der-

med er det Fynsserien i næste sæson, men dér ligger moderklubberne allerede, så en konkurs kan reelt betyde en opløsning af FC Fyn. Rent teoretisk kunne FC Fyn godt spille i Fynsserien, men det giver ikke rigtigt nogen mening, siger Klavs Larsen.

B1909 vil miste indtægter For B1909 vil en konkurs få betydning på to måder. Dels det sportslige – i og med at

boldklubben mister sin overbygning. Men også økonomisk vil B1909 miste indtægter. - FC Fyn er jo en stor kunde hos B1909. Det lejer sig ind på vores anlæg, og den indtægt vil vi miste. Det er ikke noget voldsomt, men alle de penge, man mister,

Mangler du et job? Vollsmoses Fritidsjobrådgivning er for unge mellem 13 og 18 år. Her kan du få hjælp til at skrive en ansøgning og et CV, finde skjulte muligheder og lære at kontakte en arbejdsgiver. Find rådgivningen på Camp U - ved siden af Rising Ungdomsskole Tirsdage kl. 13 - 15 (tidsbestilling) Tirsdage kl. 15 - 16 (drop in) Onsdage kl. 13 - 16 (tidsbestilling) Lav en aftale med Katrine Maruri på katma@vollsmose.dk / 61 38 42 22

er jo for mange, siger formand for B1909 Jan Bramsen, der sammen med resten af B1909-bestyrelsen håber på en redning af FC Fyn: - Men vi kan ikke gøre noget fra B1909’ side. Vi har desværre ingen økonomi. Det er dog formentlig ikke alle i den lokale boldklub, der håber på FC Fyns overlevelse. Det er ikke nogen hemmelighed, at B1909 for kun et år siden var tæt på at

trække sig ud af samarbejdet med de andre Odense-klubber. En stor del af medlemmer mente, at B1909 ikke fik nok ud af overbygningen, FC Fyn. - En del af vores medlemmer håber ganske givet, at FC Fyn lukker. På generalforsamlingen var der jo kun én stemmes flertal for at blive i samarbejdet, så der er sikkert nogen, der vil gnide sig i hænderne. Men altså ikke os i bestyrelsen. Vi krydser fingre for, at klubben redder sig. Vi har selvfølgelig lagt en ’plan B’, men vi håber til det sidste. Om det lykkes at redde FC Fyn inden udgangen af januar kan af gode grunde ikke nå med i denne udgave af Vollsmose Avisen, som havde deadline i tirsdags. Men vi følger selvfølgelig udviklingen på www.vollsmose.dk.

Åben og gratis hal hver lørdag og søndag Af Kenneth Kongensgaard, B1909 FODBOLD: Husk, at det hver weekend er muligt for unge drenge mellem 15 og 24 år at spille indendørs fodbold i hallen ved Camp U - den gamle Humlehaveskolen. Hallen er åben lørdag klokken 15.00 - 17.00 og søndag klokken 11.00 13.00. Aktiviteten ’Åben Hal’ bliver arrangeret i samarbejde mellem Fritidsbutikken, Ragnarok, Palæstinensisk-Dansk Idrætsforening og B1909. Det er helt gratis, og man behøver ikke at tilmelde sig. Man skal bare møde op med indendørs sko og sportstøj. Der er mulighed for omklædning i hallen. Der er fortsat plads til flere, så vi glæder os til at se netop dig...

Den Frie Rådgivning – når du har brug for råd og vejledning

ID

F

R u

u U

Hvis ikke vi kan hjælpe dig, finder vi nogen, der kan. A

D

F Vi taler u

dansk, engelsk, arabisk, bosnisk og somalisk. Du

på Camp U Du

Vi bor i Fritidsbutikken Hu

63 75 08 51 brevkasse@dfr-odense.dk

D

R


KALENDEREN

31. januar 2013  •   Vollsmose Avisen 101  • 11

Se flere arrangementer på www.vollsmose.dk

Koncert: Trias | 31. januar Kom forbi Vollsmose Kulturhus og få en musikalsk oplevelse, når folk-bandet Trias torsdag den 31. januar åbner 2013-sæsonen med årets første koncert i Vollsmose Kulturhus. Den unge odenseanske kvartet vandt i november 2012 DMA Folk i kategorien ’Årets nye talent’. Med udgangspunkt i traditionel dansk musik skaber Trias ny og samtidig folke- og roots-musik. Med stor respekt for det gamle er det deres mål at føre den danske folkemusiks arv videre på en udtryksfuld og personlig måde.

Trias består af Søren Østergaard Pedersen (kontrabas), Jonas Kongsted (violin og viola), Christoffer Thorhauge (violin) og Rasmus Nielsen (klaver og harmonium).

‘Børge fra Olsen-banden’ spiller op

Billetter sælges i forsalg via Kulturhusets hjemmeside til 40 kroner - eller i døren til 50 kroner fra klokken 19.30.

Tekst og foto: Thomas Juhl Bruun

TID: Torsdag den 31. januar kl. 20.00 STED: Vollsmose Kulturhus

Foredrag: Anne-Lise Arnstrup | 11. februar Mandag den 11. februar fortæller Anne-Lise Arnstrup i Vollsmose Kirkes cafe om en rejse, som hun tog på i efteråret 2011 til Canada. Her besøgte hun ’Den danske sømands- og udlandskirke’ i Surrey og opholdt sig hos præsteparret. Der vises billeder fra og fortælles om den lille beskedne kirke, Granly, ligesom der er pletskud fra den storslåede, canadiske natur.

TID: Mandag den 11. februar kl. 14.30 STED: Vollsmose Kirke

Udstilling: Bibliotek i 40 år | Til 23. marts

BOKSNING: ’Børge fra Olsen-banden’. Sådan kender de fleste musikeren Jes Holtsø, der engang var langhåret og tilbagelænet søn af Keld i de elskede folkekomedier. Men det er efterhånden mange år siden. Fra at være barnestjerne og folkeeje gled Jes Holtsø ud i glemslen og fik et hårdt liv som stofmisbruger, hvor han ofte gik rundt i et par joggingbukser, der lugtede af gammel ged, og på et tidspunkt blev fundet i coma på et toilet. Jes Holtsø blev dog vakt til live igen og blev senere clean. I 2009 stillede han til manges forbløffelse op i DR’s ’Talent 2009’, hvor kapelmester Morten Wittrock fik opgaven som

Fastelavnsfest på Vollsmose Torv | 7. februar Kom til fastelavnsfest for børn på Vollsmose Torv torsdag den 7. februar. Her skal kattens slås af tønden, og der skal kåres en kattekonge og en kattedronning. Adgangsbilletten er, at man kommer udklædt.

Vollsmose Bibliotek runder et skarpt hjørne. For 40 år siden, den 5. januar 1973, slog Vollsmose Bibliotek nemlig dørene op for første gang. Det markeres med en udstilling på biblioteket.

backing pianist. Her overraskede Jes Holtsø de fleste med sin sans for soul og blues. De to musikere har arbejdet sammen siden. Og torsdag den 14. februar kommer de begge til Vollsmose Kulturhus for at give kombineret foredrag og koncert. Jes Holtsø står for ordene og sangen, mens Morten Wittrock sidder ved flyglet. Der er tale om en unik oplevelse, som kan fås for kun 40 kroner i forsalg på kulturhusets hjemmeside. Eller 50 kroner i døren, der åbner klokken 19.30

TID: Torsdag den 14. februar kl. 20.00 STED: Vollsmose Kulturhus FORSALG: www.odense.dk/vollsmosekulturhus

Banko på Torvet | 9. februar Så er der igen banko på Vollsmose Torv - mellem apoteket og Center Kiosken. Lørdag den 9. februar klokken 14.00. 6 plader koster 30 kroner, og der spilles blandt andet om gavekurve fra centrets butikker, oksefileter, kaffe og chokolade. Alle er velkomne.

TID: Lørdag den 9. februar kl. 14.00 STED: Vollsmose Torv

Udstillingen viser i ord og billeder, hvordan Danmark og Vollsmose så ud for 40 år siden. Hvordan så moden ud dengang? Hvilke film så man i biografen, og hvilke bøger læste man?

Udstilling: Maryam Safa | Til 27. februar

Vollsmose var endnu ikke færdigbygget dengang, men der var så mange indbyggere, at Odense Byråd besluttede at åbne et bibliotek i det nyåbnede center. I udstillingen kan du se, hvordan biblioteket tog sig ud i sine første år. Vidste du for eksempel at Vollsmose Bibliotek har haft en plads i Guinness Rekordbog? Kig forbi udstillingen og find ud af hvordan det kunne lade sig gøre

Iranske Maryam Safas malerier er umiskendelig påvirket af hendes mellemøstlige baggrund. Hun har været illustrator på flere børnebøger, og hendes fine streg og stemningsfulde billeder leder netop tankerne hen på svævende minder om vores barnetro og det evige drømmeland.

Du kan også opleve udstillingen ’Erindringens Træ’. Den viser Vollsmoses mangfoldighed igennem en stor mængde genstande fra lande som Vietnam, Irak og Libanon. Udstillingen er lavet af bibliotekar Mogens Wind Jensen i samarbejde med Ann Ammons og Herdis Weins fra Vollsmose Kulturhus.

Ud over tøndeslagning er der præmier til den bedste og mest kreative udklædning. Og der er fastelavnsboller og juice til alle deltagerne.

Du kan se et udvalg af hendes kunst i Vollsmose Kulturhus i den kommende tid. Fra fredag den 11. januar til onsdag den 27. februar kommer udstillingen ’The Joy of Flying’ nemlig til Vollsmose. Der er som altid fri entré. Udstillingen kan opleves alle hverdage i kulturhusets almindelige åbningstid.

TID: Til 23. marts STED: Vollsmose Bibliotek

TID: Torsdag den 7. februar kl. 15.00 STED: Vollsmose Torv

TID: Til onsdag den 27. februar STED: Vollsmose Kulturhus


12  •  Vollsmose Avisen 101  •  31. januar 2013

EN VERDEN AF SMAG Gazpacho andaluz Det skal du bruge

Af Thomas Juhl Bruun OPSKRIFT: Håndboldfans sender formentlig ikke mange venlige tanker mod Spanien i disse dage. Men madfans kan sikkert godt se igennem fingrene med den største spansk-dansk lussing siden 1986... Her på bagsiden vender vi i hvert fald blikket mod det sydvestlige hjørne af Europa. Nærmere bestemt mod én af de absolutte klassikere i det spanske køkken: Den kolde suppe, ’gazpacho’. Den stammer fra Andalusien i det sydlige Spanien. Allerede mens de muslimske maurere herskede i området i middelalderen var kold suppe på menuen. Gazpachoen, som vi kender den i dag, lavet med tomater, er dog af gode grunde fra efter opdagelsen af Amerika. Suppen tilskrives den ekstremt varme sommer, hvor bønderne havde brug for noget koldt og saltet til at kontrollere væskebalancen i den stegende sol.

700 gr modne tomater Et lille løg 2 grønne pebre 1 agurk 3 spsk eddike ½ dl olivenolie Hvidt brød (gerne daggammelt) Hvidløg 1 l vand

Serveres med Enten alene som forret eller som let frokostret - eventuelt med brød

Fyld en skål med vand og lad brødet stå i blød i nogle minutter. Imens vasker og skræller du tomaterne, agurken og de grønne pebre. Fjerne alle kerner i peberfrugterne og skær grøntsagerne i grove stykker. Put dem derefter i en blender og blend, til du har en ensartet, flydende masse. Tilsæt hvidløg og blend igen. Smag til med salt, eddike og olivenolie. Tilsæt så det opblødte brød lidt ad gangen og mix blandin-

VIND BIOGRAF-BILLETTER Send kuponen til Vollsmose Avisen, Vollsmose 2020 sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ - eller send løsningsordet samt navn, adresse og telefonnummer i en mail til vind@vollsmose.dk inden torsdag den 7. februar. Så er du med i lodtrækningen. Sidste udgaves vinder blev: Paul Hansen

gen i blenderen, til du får en tyk og ensartet pasta. Slut af med at hælde vand i - lidt ad gangen - og blend, til du får den ønskede tekstur. Det er ’et sted mellem cremet og flydende’. Gazpacho skal spises kold, så det anbefales at sætte den i køleskabet i et stykke tid inden servering. Hvis du har travlt, kan du dog snyde lidt ved at tilsætte suppen nogle isterninger i en portionsanretning. Det var da nemt, ikke? Velbekomme!


Vollsmose Avisen nr. 101  

Vollsmoses lokale avis.

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you