Issuu on Google+

PRÆKVALIFIKATIONSANSØGNING - TIL INFRASTRUKTURMIDLER I LANDSBYGGEFONDEN

ODENSE VOLLSMOSE

VOLLSMOSE ODENSE


INDHOLD 01 Ansøgere Hybenhaven

03 Indledning og Baggrund

Slåenhaven Birkeparken

05 Rammen for arbejdet med Vollsmoses (Infra)struktur Tjørnehaven

Bøgeparken

07 Problemkompleks og anbefalinger

Egeparken

09 Succeskriterier og forventede effekter 10 Særlige forhold for Vollsmose 11 Organisering, beboerinddragelse og bemanding

De tre boligorganisationer repræsenteret i Vollsmose Højstrup, OAB og FAB ønsker sammen med Odense Kommune via denne prækvalifikationsansøgning, at komme i betragtning til infrastrukturmidlerne i Landsbyggefonden.

Fyrreparken

ANSØGERE

Lærkeparken

13 Tidsplan

Granparken

12 Finansiering og budget

Omfattede boligafdelinger: Højstrup Granparken, Egeparken og Hybenhaven OAB Lærkeparken, Bøgeparken og Slåenhaven FAB Fyrreparken, Birkeparken og Tjørnehaven

01


Vollsmose 02


INDLEDNING OG BAGGRUND 9 STATEMENTS ”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag som en ø i Odense omgivet af firsporede veje og med randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene og med mere erhverv, uddannelse og service” (Bryd Kanten – Åbn Vollsmose, 2012) Citatet er fra den seneste publikation i en lang række af publikationer og analyser om Vollsmose. ”Bryd Kanten – Åbn Vollsmose” er udfærdiget af Multifunktionel Bydel, som var et projekt i den boligsociale helhedsplan 2008-2012, altså et samarbejde mellem Odense Kommune og boligforeningerne Højstrup, OAB, og FAB, beboerne i Vollsmose samt Landsbyggefonden. Der er gennem de seneste 12 år lavet en lang række forskellige undersøgelser og analyser om Vollsmose specifikt og mere generelt om udfordringerne i udsatte boligområder. Rapporterne om Vollsmose har belyst nogle af problemstillingerne/udfordringerne vedrørende Vollsmoses fysiske rammer. Grundlæggende peger analysearbejdet, både det specifikke om Vollsmose og det mere generelle, på den samme problemidentifikation og derved også på de samme mulige løsninger.

03

I bogen ”Arkitektur der forandrer – fra ghetto til velfungerende byområde” har man opstillet ni statements om fysiske udfordringer ved udsatte boligområder. De opsummerer ret præcist de problemtikker som også er kendetegnene for Vollsmose.

Området lukker sig om sig selv – 10 Vollsmose ligger som en ”ø” i Odense omkranset af 4-sporede veje, massiv randbeplantning, og bebyggelserne ”vender ryggen” til byen og alle veje ind i området ender blindt.

Her er uvidenskabeligt, men dog baseret på det omfattende materiale, givet et bud på, hvor aktuelle de ni statements er for boligområdet Vollsmose. 10 = max aktualitet.

Boligområdet har intet centrum og intet hierarki – 10 Som det eneste bydelscentrum i Odense ligger Vollsmose Torv på en ”blind” vej/parkeringsplads og er ikke forbundet med den omkringliggende by via eksempelvis en bygade. Vollsmose er opbygget af 3X3 identiske strukturer, som ikke er forbundet af et tydeligt hierarki af stier, veje, pladser etc. Arkitekturen er uden identitet – 6 Vollsmoses arkitektur har en klar identitet og skiller sig eksempelvis markant ud fra den ”flade haveby” Odense. Men Vollsmose er også kendetegnet ved at være meget entydig i materialer og proportionering og kan opfattes som monoton og identitetsløs gentagelsesarkitektur! Boligområdet har et dårligt image – 10 Det er helt eksplicit gældende for Vollsmose - et simpelt tjek på Infomedia understøtter det faktum. Der er dårlig sammenhæng mellem ude og inde – 7 Ikke entydigt. Flere steder er der grundæggende og ved senere forbedringer skabt bedre overgange mellem det private (boligerne) og det offentlige rum. Mange steder er der dog stadig uforløste zoner.


Boligerne ligner hinanden og kan ikke tilpasses den enkelte beboer – 8 Den variation der er i udbuddet af boliger i Vollsmose, er kendetegnet ved at være gentaget i et enormt antal. Derfor fremstår boligerne som ret identiske, meget lidt varieret og med få eller ingen unikke kendetegn/løsninger. Dyre renoveringer sker på forkert grundlag – 9 Alle tiders renoveringer er vel pågået efter bedste evne og forudsætninger! Vollsmose har igennem de seneste 12 år undergået flere renoveringer, forbedringer og forskønnelser. De er dog desværre kendetegnet ved ikke grundlæggende at have ændret på områdets oprindelige idé, arkitektur, struktur eller plantænkning. Og ved ikke at have en fælles målsætning. Bygningerne mangler arkitektonisk bearbejdning –7 Arkitektonisk bearbejdning kan være = smag. Vollsmose er stramt og rationelt udført efter datidens og senere tiders æstetik. Flere facaderenoveringer har i mindre omfang varieret bebyggelserne. Ligeledes er der ikke store individuelle arkitektoniske forskelle på bebyggelserne. Der mangler funktioner og destinationer – 7 Vollsmoses størrelse og oplandets omfang kan retfærdiggøre en prioritering af flere funktioner, erhverv, uddannelsesinstitutioner etc. Helt signifikant er det dog, at de funktioner der findes, ikke er indbyrdes forbundet indadtil i boligområdet og slet ikke udadtil i Odense, hverken fysisk eller mentalt.

Som det ses, slår Vollsmose relativt højt ud på flere af de ni statements, og selvom man via omfattende renoveringer og forbedringer til op mod 1,5 mia. kr. gennem de seneste 12 år har forskønnet Vollsmose, så har man imidlertid ikke grundlæggende ændret på boligområdets idé, plan, struktur og disponering. Det til trods for, at adskillige rapporter og undersøgelser gennem de sidste 12 år er kommet med en række anbefalinger til løsninger på det fysiske område. Vi må erkende, at anbefalingerne ikke er blevet prioriteret og efterlevet - Vollsmose er stadig det mest segregerede og isolerede boligområde i Danmark. Man har ikke formået at skabe viljen eller iværksætte de store radikale forandringer som en grundlæggende udvikling og transformation af Vollsmose fordrer. Og såfremt man fortsat poster penge i den eksisterende struktur, er der en risiko for, at man konserverer netop den struktur/arkitektur, som al viden anbefaler, at man grundlæggende bør bryde med. Det vurderes ydermere, at der er reel risiko for, at man på sigt, om 10-15 år, kan få massive problemer med udlejningen af boligerne i Vollsmose, såfremt man ikke grundlæggende nytænker bebyggelserne og boligområdet radikalt, det især sammenholdt med, hvis man ikke formår at ændre Vollsmoses image.

HVAD HAR MAN GJORT ANDRE STEDER? Vollsmoses problematikker er ikke unikke. I hele den vestlige verden er der i efterkrigstiden bygget store monofunktionelle boligområder efter de samme principper. I specielt Frankrig (Paris, Lyon) og Holland (Amsterdam, Rotterdam) har man via fokuserede, modige og radikalt innovative tiltag ændret flere udsatte boligområder til attraktive bydele. Andre steder, hvor man ingenting har gjort, har man oplevet massive sociale og kriminalitetsproblematikker og stået tilbage med forladte boligområder. Virkemidlerne til at skabe attraktive bydele har bl.a. været: infrastrukturændringer, nedrivninger, radikale omdannelser af bebyggelserne, nye ejer- og boformer, men måske især politisk fokus og prioritering i forhold til at placere arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, større sportsfaciliteter m.m., som dynamoer for udviklingen af de nu attraktive bydele. Dette har også været med til at ændre den socioøkonomiske status for bydelene, skabt en mere afbalanceret beboersammensætning og styrket civilsamfundet. Case: Bijlmeer Bijlmeer i Amsterdam er en parallel case til Vollsmose. Her har man ved radikale ændringer og priorioteringer forsøgt og formået at ændre den socioøkonomiske status bl.a. ved omdannelser af etagebyggeri til “tæt lav” bebyggelser, nedrivninger, ny infrastruktur, etablering af to metrolinjer, stadionbyggeri og oprettelse af vækstmiljøer for iværksætteri etc. 04


RAMMEN FOR ARBEJDET MED VOLLSMOSES (INFRA)STRUKTUR

SEDEN/BULLERUP

SKIBUSKVARTERET

VOLLSMOSE

BLANGSTEDGÅRD

ODENSE M

HOLLUF

HØJBY

BYMIDTEN

HAVNEN

SANDERUM

NÆSBY

BOLBRO

DALUM

HJALLELSE

BELLINGE

STIGE

TARUP/PÅRUP

Bl.a. fordi, at det er plausibelt, at jo mere attraktivt og differentieret en by og dens bydele fremstår, jo flere ressourcestærke borgere kan en bydel tiltrække, og jo stærkere og mere velafbalanceret et civilsamfund vil der være grobund for.

Odense Byråd har i Planstrategien 2012 og Vollsmose Vision 2020, udpeget Vollsmose som det ene af Odenses seks vigtigste strategiske byudviklingsprojekter sammen med Letbanen, Thomas B. Thrigesgade, Campus/Nyt hospital, eksisterende OUH, Havnen og Citycampus.

DYROP/SKT KLEMENS

Arbejdet med Vollsmoses fysiske problematikker skal rammesættes som en langsigtet radikal forandringsproces for hele Vollsmose og Odense NØ. Hvis man, som indledningsvis citeret, vil bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben og attraktiv bydel, kræver det en konsekvent, langsigtet, nytænkende og radikal tilgang, som rækker ud over de indsatser, som hidtil har været anvendt.

ODENSES BYPROFIL Vollsmose skal være en prioriteret del af Odenses byprofil

05

Odense Kommune vil såfremt Vollsmose kommer i betragtning til infrastrukturmidlerne, igangsætte arbejdet med en ”kvarterplan” for Vollsmose og for hele byområdet, der støder op til Vollsmose bebyggelsen. En endelig afgrænsning af en sådan kvarterplan er endnu ikke foretaget, men arbejdet vil helt implicit indeholde en redegørelse for og analyse af, hvordan man kan/skal sikre at (infra)strukturændringerne indenfor ”Vollsmose firkanten” logisk hænger sammen med og understøtter den omkringliggende by og vice versa. Arbejdet vil også indeholde trafikanalyser, der ser på trafikvaner/mønstrer eksempelvis kollektiv trafik, bilisme, de bløde trafikanter m.fl. og derudover opstille begrundede og evidensbaserede fremtidsscenarier.


PARK/LANDSKAB

BOLIG/ BEBYGGELSER

Vollsmose Park har i dag en høj rekreativ kvalitet og en stor betydning for beboerne. Øget tilgængelighed både indefra og udefra kan styrke parken og i fremtiden få flere til at bruge den. Nye boliger i det grønne og direkte adgang fra boligerne til parken og ådalen kan skabe en mere aktiv og åben park for både beboere og resten af byen.

Vollsmoses boliger skal afspejle nuværende og kommende beboeres behov. Der skal skabes variation i boligudbuddet. Vollsmose kan og skal tilbyde noget, som ingen andre kvarterer i Odense har. En gradvis transformation af beboelserne, nye storbykvaliteter og adgang til park og ådal kan øge ejerskabet og stoltheden ved at bo i området.

HOVEDFORMÅL De ansøgte midler via en fysisk helhedsplan skal ses som en del af en samlet indsats for hele byområdet, med det klare hovedformål at bryde grundlæggende med Vollsmoses idé, plan og struktur. Indsatsen vil tage afsæt i tematikkerne, (INFRA)STRUKTUR, BOLIG/BEBYGGELSER, PARK/LANDSKAB og CENTRUM. Tematikkerne har alle samme hovedformål: Bryd kanten – åbn Vollsmose ”Vollsmoses kant skal brydes. Området ligger i dag som en ø i Odense omgivet af firsporede veje og med randbeplantning på alle sider. Vejen til et nyt og stærkere Vollsmose er at bryde med Vollsmoses grundlæggende idé, plan og struktur og skabe en åben bydel i umiddelbar forbindelse med den øvrige by og ådalene og med mere erhverv, uddannelse og service”.

CENTRUM Vollsmose mangler et synligt og markant centrum, der byder gæst og beboer velkommen. Bydelscentret skal understøttes. Vollsmose skal være et naturligt mødested og handelssted for hele Odense NØ. Det skal være nemt at komme til og finde vej i Vollsmose. Flere og nye funktio ner kan i fremtiden forbinde Vollsmose Centrum med handelscentret ved Ejbygade/Risingvej.

(INFRA) STRUKTUR Vollsmose er en ø omgivet af firsporede veje uden indbyrdes forbindelse. Der mangler forbindelsesveje og stier til og fra Vollsmose. Det er ikke muligt at køre gennem Vollsmose, og der mangler et hierarki af interne veje og forbindelser, der forbinder f.eks. centrum og bebyggelser. De manglende veje og forbindelser forhindrer synergi og udvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane, der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og nemt at komme til og fra.

06


PROBLEMKOMPLEKS OG ANBEFALINGER j

sve

Ri

Kertemindevej

ng

fald Ind ve

j

Ejbygade Vollsmose Allé ej

sv

ald df

In

Åsumvej

Indfaldsvej

svej

Vejene som barrierer Vollsmose – en ”Ø” i Odense Vollsmose er en ”Ø”- et 2 km² stort boligområde med ca. 9.300 indbyggere i Odense NØ. Boligområdet er mod nord, syd, øst og vest defineret af firsporede veje, som ikke er indbyrdes forbundet. Vejene opfattes som grænser, der både mentalt og fysisk lukker Vollsmose inde og den øvrige by ude. Der mangler forbindelsesveje og -stier til, fra og igennem Vollsmose, og der mangler et hierarki af interne veje og forbindelser, der forbinder f.eks. centrum og bebyggelser. De manglende veje og forbindelser forhindrer synergi og udvikling. Kollektiv trafik, særligt en letbane, der kører ind i området, vil gøre området attraktivt og nemt at komme til og fra.

07

Vollsmoses veje ender blindt Yderligere ser man ved en simpel sammenligning mellem Vollsmose og andre bydele i Odense en signifikant forskel: Det er ikke muligt at køre igennem Vollsmose, da alle veje der fører ind i Vollsmose, ender blindt. Der er ikke noget logisk skaleret system af gennemgående byveje, sideveje og stier. Det er helt særegent, at man ikke kan køre igennem en bydel på 2 km² med 9.300 indbyggere. Nye forbindelser til, fra og igennem Vollsmose kan være med til at nedbryde nogle af de mentale og fysiske barrierer, der er omkring Vollsmose.

Rin

gve

j

Indfald

Vollsmose betjenes fra fire sider, der ikke er internt forbundet

Funktionerne mangler forbindelser I Vollsmose ser man et eksempel på et område, der ikke alene er afgrænset og omkranset af firsporede veje, men også et område hvor de enkelte funktioner ligger isoleret fra hinanden. Der findes ikke tydelige forbindelser mellem funktionerne, og der mangler et hierarki af interne forbindelsesveje i området. Nye forbindelser i området skal tage udgangspunkt i at skabe synergier og forbindelse mellem Vollmoses funktioner og klynger, f.eks. uddannelsesinstitutioner og kommercielle centre.


CIRKULATION

SEDEN

HAVEFORENING PARK-AN-RIDE MARTINS MINDE ODENSE ÅDAL KERTEMINDEVEJ BISKORUP HYBENHAVEN TJØRNEHAVEN BIRKEPARKEN

D

Vollsmose

Vollsmose

BIRKEPARKEN

HC ANDERSEN SKOLEN

ODENSE C VOLLSMOSE PARK ÅDAL B1909

Odense H

BØGEPARKEN

Stadion Linie 1&2

EGEPARKEN

Omr. v. Hunderup

ABILDGÅRDSKOLEN MULERNES LEGATSKOLE

MOSEN

ODENSE TEKNISKE SKOLE AMU-FYN

A

Hovedbanen

TBT

Linie 1&2

Køb

EGEPARKEN

VOLLSMOSE TORV BØRNEBYEN

B

CAMP U

SVØMMEHAL PLEJEHJEM

nd lla Jy

enh

GL.OUH

ZOO NY Forskerpark

KILDEGÅRDSVEJ

BAUHAUS FYRREPARKEN ILVA SYDDANSK ERHVERVSSKOLE GRANPARKEN LÆRKEPARKEN PLANTORAMA LÆRKEPARKEN BILTEMA

avn

Ikea/Bilka Rosengårdcenter

Universitet Nyt Hospital Svendborgbanen

Letbanen som dynamo for byudvikling S

Vollsmose sammenlignet med Hunderup Nye forbindelser ind, ud og igennem Vollsmose Et brud med Vollsmose som en ”ø” uden tydelige infrastrukturelle og grønne forbindelser med den øvrige del af Odense vil bryde med den monofunktionelle plantænkning, der karakteriserer Vollsmose. En fysisk åbning af Vollsmose vil dels kunne afsløre kvaliteter i det eksisterende og dels gøre det mere attraktivt at skabe nye funktioner. En af de mest oplagte muligheder for nye forbindelser ind i området er Risingvejs forlængelse til Vollsmose Allé. Dermed vil Vollsmose blive en mere naturlig, tilgængelig og attraktiv del af Odense. Forbindelse via veje og stier kan skabe et stærkt internt og eksternt flow til, fra, igennem og inde i Vollsmose. Dels anbefales det, at der skabes nye forbindelsesveje og -stier til og fra Vollsmose, og dels anbefales det at skabe forbindelsesveje og -stier inde i området, så det eksempelvis er muligt at bevæge sig lettere og hurtigere til og fra Vollsmose Centrum og til sin bopæl.

Funktioner i og udenfor Vollsmose skal forbindes Kollektiv trafik ind i området Det anbefales desuden, at den kollektive trafik skal ind i området. Den nuværende kollektive trafik til og fra Vollsmose er kendetegnet ved ikke at køre ind i boligområdet, men forbi – med standsning i udkanterne. Alligevel viser statistik, at boligområdet er kendetegnet ved en signifikant høj benyttelse af kollektiv trafik.

Letbanen som dynamo Et af fremtidens største anlægsprojekter i Odense er etableringen af en letbane. Det enkelttiltag, som vil have størst effekt i forhold til at bryde med isoleringen og segregeringen af Vollsmose, vil formentlig være etableringen af en letbane til og igennem Vollsmose. Letbanen vil være en dynamo for udviklingen af Vollsmose fra at være et isoleret monofunktionelt boligområde til at være en integreret hel bydel i Odense med en mangfoldighed af byfunktioner. En ny og åben infrastruktur med letbane og stationsområde vil være en motor for udviklingen af en bydel, der kan tilbyde nye og varierede bo- og ejer former i attraktive grønne områder, multifunktionelle byrum, butikker, erhverv, uddannelser, fritids- og kulturtilbud.

08


SUCCESKRITERIER OG FORVENTEDE EFFEKTER Der skal opstilles succeskriterier og forventede effekter for en langsigtet transformation af Vollsmose via en ny fysisk helhedsplan og en ny kvarterplan for hele området. Det skal sikre evidens grundlag, helhedstænkning og kvaliteten af indsatserne i en ny kvarterplan og fysisk helhedsplan. Ny infrastruktur i Vollsmose! Succeskriterier: • • • • •

• •

09

Bidrage til at skabe en ny infrastruktur i og til/fra - Vollsmose. Skabe grundlag for nye anvendelsesformer af bygninger. Skabe et grundlag for nye beboelsesstrukturer. Øget flerfunktionel udnyttelse af områdets friarealer og grønne områder Skabe platforme for at virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal kunne etablere sig i Vollsmose. Medvirke til at styrke beboerinddragelsen i området. Udvikle fysiske rammer som øger trygheden for beboere og samtidig bidrager til børn og unge fysiske aktivitet. Skabe indsatser der organiseres i partnerskaber mellem kommune, almen sektor og øvrige relevante parter.

Skabe aktiviteter der understøtter den I langsigtede udvikling af Vollsmose fra boligområde til bydel.

• •

Forventede effekter:

• •

Samspilsmulighederne mellem Vollsmose og Odenses øvrige bykvarterer understøttes og forbedres. Den enkeltes tryghedsfølelse og tilfredshed med at bo i og ejerskab til Vollsmose øges. Vollsmose bliver en endnu mere attraktiv og konkurrencedygtig bosætningsbydel på det fremtidige boligmarked i Odense. Interessen fra eksterne investorer i området stimuleres. Flere nye virksomheder vil søge til området.

Antallet af arbejdspladser i bydelen og mulighederne for lokal beskæftigelse øges. Antallet af nye investeringer og arbejdspladser øges væsentligt for hele Odense. Tilstedeværelse af nye uddannelsesinstitutioner i området. Symbiosemulighederne mellem de mange parter og kulturer i Vollsmose forøges, og et mangfoldigt byliv i Odense understøttes ved at gøre Vollsmose til en prioriteret del af Odenses byprofil.


SÆRLIGE FORHOLD FOR VOLLSMOSE Ejerforhold og Interessenter Vollsmose er i kraft af i sin skala og udstrækning et af Danmarks største almene boligområder. ”Vollsmosefirkanten” udgør ca. 2km2 og området er ejet af tre hovedaktører: Boligorganisationerne Højstrup, OAB, og FAB ejer som hovedregel boligbebyggelserne og de omkringliggende ”grå” arealer plus diverse opholds, lege- og mindre rekreationsarealer i forbindelse med boligbebyggelserne. Odense Kommune ejer hele det samlede park, natur og moseområde samt de omkrandsende veje. Derudover har flere både kommunale og selvejende institutioner, som Mulernes gymnasium, skoler, børnehaver, vuggestuer, boldklubben B1909 m.fl. matrikler i området. Og en enkelt større privat aktør Danmark Ejendomme A/S som ejer Vollsmose Torv (centeret), højhuset ”Østerhøj” og dertil hørende P-arealer m.m.

Fælles mål og idealløsninger Det er af helt afgørende betydning, at der skabes idealløsninger. Løsninger som vil betyde, at mange ejere/aktører i Vollsmose bliver involveret, og derfor vil en helhedsplan skulle tilvejebringe et præcist ”setup”, som tilgodeser den ideelle løsning for helle Vollsmose, Odense og for alle ejere og interessenter både funktionelt, æstetisk og økonomisk. Det setup skal tilvejebringe, at man på alle parametre arbejder fælles fokuseret og er forpligtiget efter en enslydende målsætning om at ”Bryde kanten” og åbne Vollsmose mod den omkringliggende by. Derfor skal opgaven koordineres mellem alle aktører i Vollsmose og især koordineres med alle de investeringer og arbejder der berører Vollsmose plan, arkitektur og struktur. Struktur & Infrastruktur Arbejdet med Vollsmoses struktur kan ikke forstås som infrastruktur alene, altså kun som om veje ind og igennem området. Strukturen omhandler også park- og naturområder, torve, pladser, stier etc. Det betyder at det er nødvendigt med en ret bred forståelse af områdets (infra)struktur, hvis der skal opnås den største mulige effekt af de ansøgte midler og indsatserne.

Mange interessenter, aktører og ejere er repræsenteret i Vollsmose

10


ORGANISERING, BEBOERINDDRAGELSE OG BEMANDING Organisering En forpligtigende koordinering og dialog mellem boligorganisationerne og Odense Kommune er helt afgørende for succesen af en flerårig fysisk udvikling af Volllsmose. Arbejdet vil være organiseret og drevet via den eksisterende boligsociale helhedsplan Vollsmose 2020 og i praksis være placeret i Vollsmose 2020 sekretariatet. Formålet er at undgå parallelorganisering af indsatser og at udnytte det professionelle setup, der er via Vollsmose 2020 med en bestyrelse, hvori de vigtigste beslutningstagere i Vollsmose og Odense Kommune fra det administrative niveau er repræsenteret. Beboerinddragelse: Beboerne er repræsenteret af tre beboerrepræsentanter i Vollsmose 2020 bestyrelsen. Men derudover vil der blive arbejdet med en intensiv beboerinddragelse, både igennem det formelle beboerdemokrati i afdelingsbestyrelserne og via mere uformelle inddragelsesmetoder for at nå et så bredt spekter af beboersammensætningen i Vollsmose som muligt. Bemanding: Fysisk vil arbejdet med en ny fysisk helhedsplan være placeret i Vollsmose 2020 sekretariatet. Udover at det vurderes for vigtigt, at indsatsen er fysisk tilstede i Vollsmose, vil man kunne drage nytte af ressourcer og generel sekretariatsbetjening fra Vollsmose 2020 sekretariatet. Bemandingen forventes at være på 3 årsværk, fordelt på en projektchef, to projektmedarbejdere i 2013-2016.

11

Vollsmose 2020 Boligsocial Helhedsplan 2012-2016 Vollsmose 2020* Bestyrelsen Sekretariatschef Michael Gravesen

Vollsmose 2020 Sekretariatet

* Boligorganisationer: Palle Øvlisen, direktør OAB Bent Bøllingtoft, direktør FAB Jens Pilholm, direktør Højstrup Odense Kommune: Stefan Birkebjerg, direktør By- & Kulturforvaltningen Jimmi Streit, direktør Børn- & Ungeforvaltningen Leif Hansen, stabschef Borgmesterforvaltningen Beboere: Annegrete M. Fogstrup, beboerrepræsentant Søren Damgaard, beboerrepræsentant Abdel Salam, beboerrepræsentant Eksterne: Michael Willaume, direktør Danmark Ejendomme A/S Erik Knudsen, rektor UCL

Indsatsområder

Demokrati, udvikling & tryghed

Børn, familie & sundhed

Image & kommunikation

Uddannelse

Organisering af en ny fysisk helhedsplan er funderet i den boligsociale helhedsplan Vollsmose 2020

Erhvervs- og byudvikling Herunder arbejdet med en ny fysisk helhedsplan for Vollsmose Bemandning: projektleder & 2 projekt medarbejdere


FINANSIERING OG BUDGET Finansering Der ansøges i Landsbyggefonden et beløb på 300 mio. kr. til (infra)strukturændringer. Det skal i dialog med Landsbyggefonden, afdækkes om der findes andre midler, som proaktivt kan komme i spil i forhold til de grundlæggende strukturændringer. Eksempelvis midler til strategiske nedrivninger. Dertil kommer potentiel statslig og kommunal medfinansiering, finansiering via nuværende og fremtidige private aktører og desuden muligheden for at opnå finansiering via andre fonde etc. Investeringsstrategi Det forventes at der skal udfærdiges en samlet investeringsstrategi i samarbejde med Odense Kommune, de tre boligforeninger i Vollsmose og Danmark Ejendomme A/S i forbindelse med arbejdet med at ”bryde kanten” og åbne Vollsmose. Overordnet budget Budgettet er inddelt i tre udgiftskategorier. Budgettet vil specifikt indeholde hele driften af en ny helhedsplan via Vollsmose 2020 sekretariatet, herunder: Processen for en ny fysisk helhedsplan • Kommunikation og markedsføring • Beboer & Interessentinddragelse • Projektstyring af anlægsfaser med ekstern og intern bygherre- og procesrådgivning De samlede drift, rådgivnings og konsulenthonorar fastsættes ved egentlige entrepriser/udbud.

60 MIO.

I STRUKTUR: OVERORDNET - Ny landskablig afgrænsning af Vollsmose - Parkstrukturer - Parkgennembrud - Rekreative forløb

150 MIO.

II STRUKTUR: FORBINDELSER - Veje - Cykelsstier - Stier - Fortorve - P-arealer

90 MIO.

III STRUKTUR: KVARTERS- & PLADSDANNELSER - Torve - pladser - Zoner - Opholdsarealer - Struktur ved eksisterende og ny bebyggelse

300 MIO. IALT

BUDGET (INFRA)STRUKTUR I, II & III* *Tryghedsfokus For alle anlæg og indsatser gælder, at der sættes særligt fokus på tryghedsskabende og kriminalitetsforbyggende foranstaltninger, eksempelvis via særligt fokus på lys.

12


13 Evt. Ny Lokalplan Vollsmose Vedtaget

Evt. Ny Lokalplan Vollsmose

NFHV og ”Kvarterplan” udfærdiget og vedtaget

Opstart af ”kvarterplan” & ny fysisk helhedsplan

Prækvalifikation NFHV**

Opstart Vollsmose 2020 NBH*

2015

2014

2013

2012

TIDSPLAN

Første spadestik!

**Ny Fysisk Helhedsplan for Vollsmose

*Ny Boligsocial Helhedsplan


Åben Bydel - Vollsmose