
2 minute read
FULDMAGT VED
Fraflytningssyn
Ikke Tilstr Kkeligt
Dokumenteret
I henhold til nugældende Lejelovs § 187, stk. 3, skal udlejer afholde fraflytningssyn senest 2 uger efter at denne er blevet bekendt med at fraflytning har fundet sted. Efter LL § 187, stk. 4 skal der i forbindelse med synet udarbejdes en fraflytningsrapport, der skal udleveres til lejeren ved synet eller sendes til lejeren senest 2 uger efter synet, hvis lejeren ikke er til stede ved synet eller ikke vil kvittere for modtagelsen af rapporten. Nogle gange sker det, at den fraflyttende lejer lader sig repræsentere ved en fuldmægtig, der skal være udstyret med en fuldmagt. En sag fra Vestre Landsret omhandlede spørgsmålet om hvilke krav man kunne stille til en sådan fuldmagt.
Skribent
Cand. jur. Ulrik Kjær
SAGEN BAGGRUND
I forbindelse med fraflytning af et lejemål var lejeren blev indkaldt til flyttesyn. Der blev indkaldt ved anbefalet brev og flyttesynet var fastsat til den 21. januar 2019 kl. 15:00.
Den 21. januar 2019 kl. 14.50 fremsendte lejer en mail til udlejer, hvoraf bl.a. fremgik følgende:
Min søn møder på mine vegne.
Udlejer forklarede under boligretssagen, at han ikke havde set den pågældende mail, da han var undervejs til lejemålet. Han så først mailen, da han kom tilbage til kontoret efterfølgende. Han havde ikke mail på sin telefon og havde derfor ikke haft nogen chance for at kunne se mailen.
Lejerens søn var mødt op til synet, men kunne på udlejers forespørgsel ikke fremvise en skriftlig fuldmagt fra sin mor. Han spurgte i stedet til, om de skulle ringe til hans mor og få bekræftet fuldmagten. Dette afslog udlejer, idet han fastholdt at der skulle fremvises en fuldmagt for at han kunne udlevere fraflytningsrapporten til sønnen. Lejerens søn forlod derefter lejligheden uden at få udleveret fraflytningsrapporten.
Udlejer sendte i stedet for den renskrevne rapport til lejeren den 29. januar 2019.
Boligrettens Dom
Retten startede med indledningsvis at slå fast, at spørgsmålet om behørig fuldmagt fra lejeren til hendes søn om at deltage i flyttesynet, måtte afgøres efter de almindelige regler om fuldmagtsforhold efter Aftaleloven.
En fuldmagt kunne skabes ved en mundtlig erklæring og efter aftalelovens § 18 har fuldmagten gyldighed indtil den er tilbagekaldt. En fuldmagt til at give møde og deltage i flyttesyn kunne derfor afgives ved en mundtlig erklæring fra lejeren til hendes søn.
På baggrund af lejeren og hendes søns forklaring sammenholdt med den fremlagte mail af 21. januar 2019 kl.14.50 inden flyttesynet kl. 15.00 lagde retten til grund, at lejeren havde givet sin søn en mundtlig fuldmagt til at kunne repræsentere hende på fraflytningssynet og modtage fraflytningsrapport på hendes vegne. Retten lagde herefter til grund, at lejer var mødt ved repræsentant og fuldmægtig (hendes søn) ved flyttesynet i henhold til mundtlig fuldmagt.
Retten lagde dernæst til grund, at det var udlejer, der gav anledning til at lejers repræsentant forlod fraflytningssynet inden fraflytningsrapporten var færdig og inden denne kunne underskrives, da udlejer ikke accepterede, at lejer kunne være repræsenteret ved sønnens fremmøde ved flyttesynet uden at