FORBRUG I ET UDLEJET PARCELHUS

Bør udlejer levere forbrug?

Skribent

Michael Preetzmann, Direktør Danske Udlejere

Vi modtager ofte spørgsmål omkring forbrug. Som oftest er problemet, at udlejer laver forbrugsregnskaber, men husker ikke at opfylde de formelle regler – som jo er:

Gyldighedsbetingelser for regnskabet:

• Forbrugsregnskabet skal indeholde oplysning om lejers andel af de samlede udgifter

• Forbrugsregnskabet skal indeholde oplysninger om lejers adgang til at gøre skriftlig og begrundet indsigelse mod forbrugsregnskabet (senest 6 uger fra lejer har modtaget regnskabet)

• Forbrugsregnskabet skal indeholde oplysning om, hvornår udlejer har modtaget forbrugsopgørelsen fra det kollektive forsyningsselskab (hvis det konkret er tilfældet)

Men – er det klogt, at udlejer af f.eks. parcelhuse står for levering af forbrug?

Svaret afhænger af forbrugets karakter.

BØR UDLEJER LEVERE STRØM?

Det giver absolut ingen mening, at udlejer leverer strøm til et udlejet parcelhus. Lejer skal og bør selv betale direkte til elselskabet. Elselskabet kommer ikke efter udlejer, såfremt lejeren enten ikke betaler sine regninger – eller oparbejder større gæld til elselskabet. Der er dog to situationer, hvor det kan opstå problemer, som udlejer/ejer hæfter for:

• I forbindelse med fraflytning: Lejer opsiger sit kundeforhold til elselskabet. Dette sker desværre ofte i 14-dages-perioden, hvor udlejer normalt skal istandsætte lejemålet efter lejers brug. Her bør lejeren stadig stå for – og betale for – strøm.

• I forbindelse med betalingsmisligholdelse: Lejer har gennem et stykke tid ikke betalt for sin strøm – på trods af diverse rykkere fra elselskabet – og derfor lukkes der for strømmen ind til lejemålet. Udlejer kommer til at betale for en åbning af strømmen – f.eks. inden der flytter en ny lejer ind. Udgiften til dette (små kr. 500) kan naturligvis pålægges flytteopgørelsen, men der er som oftest ingen penge at hente.

BØR UDLEJER LEVERE VAND?

Da der er tale om et parcelhus, er der ét stik ind i ejendommen og én forbruger (nemlig lejeren). Umiddelbart skulle man mene, at lejeren sagtens kan stå som forbruger og betale direkte til vandleverandøren (vandværket). Men, der er to problemer:

• Vandafledningsafgiften

Vandafledningsafgiften (også kaldet: spildevandsafgiften) opkræves ALTID hos ejeren af ejendommen. Det er uomtvisteligt, at vandafledningsafgiften er en del af udgiften til vand, og derfor skal betales af den, som betaler og forbruger vandet. Dette betyder, at udlejeren/ejeren til lejeren skal lave et lille vandregnskab – hvor eneste post er vandafledningsafgift – hvis altså lejeren selv står for betalingen af selve vandforbruget til vandværket. Men husk at opfylde betingelserne for et forbrugsregnskab (se først i denne artikel)

• Vandværkets leveringsbetingelser

I Danmark er der ca. 2.600 større vandværker og ca. 50 - 70.000 private brønde eller boringer. Hvis der er tale om udlejning af en enkelt ejendom, beror det på vandforsyningens regulativ og evt. den aftale, der er indgået med vandforsyningen, om der foretages direkte afregning med lejer – og om ejer hæfter for lejers restancer. Sagt på dansk: De enkelte vandværker bestemmer selv, om de vil lade lejeren betale for forbrug direkte – og i givet fald – at enhver restance vil blive opkrævet hos ejeren.

Ovennævnte bør nøje overvejes inden udlejer/ejer bestemmer sig for, om lejer selv skal stå for betaling for forbrug af vand, eller om udlejer vil overtage dette og afregne via acontobetalinger og vandregnskabsaflæggelse. Overtager udlejer betalingen for vand, giver dette yderligere næring til, at udlejer bør sikre sig bedst muligt økonomisk – dvs. kræve 3 mdrs. depositum + 3 mdrs. forudbetalt leje + første måneds leje og acontobetalinger.

BØR UDLEJER LEVERE VARME?

Nej, må det korte svar være. Modsat vandværkerne kan varmeværkerne ikke gå til udlejeren/ejeren, hvis lejer kommer i restance. Dette fremgår Varmeforsyningsloven § 20, stk. 6 der siger:

”Hvor det er teknisk gennemførligt, skal betaling efter målt forbrug ske i et direkte kundeforhold mellem forbruger og det kollektive forsyningsanlæg, uanset om forbrugeren er lejer, andelshaver eller ejer”.

Modsat udlejeren kan (og gør) varmeværkerne brug af en alternativ sanktionsmulighed: nemlig at lukke for varmen. Hvis dette sker, og lejer stadig ikke indvilliger i at betale, vil udlejeren for fremtiden blive sat på som forbruger. Da der i denne lukkeperiode ikke forbruges varme, vil udlejeren/ ejeren således ”kun” betale for effektbidrag og målerleje. Effektbidrag og målerleje er ikke helt ubetydelige beløb, men udlejeren kan så opkræve disse sammen med huslejen. Disse betragtes herefter som pengepligtige beløb, og manglende betaling af disse kan afstedkomme udlejers ophævelse af lejemålet.