TRYGHED OMKRING LEJENS STØRRELSE I BOLIGLEJEMÅL

Indtil udgangen af 1979 var reglerne for aftalt lejeregulering i boliger således, at man kunne aftale regulering efter pristallet.

I perioden op gennem 1970´erne var der en væsentlig inflation i Danmark – pristallet steg med mellem 9 og 15% - og intet tydede på, at det ville blive meget mindre. Det var således ikke let for de parter, som indgik lejeaftaler, at forudse konsekvenserne af aftalen flere år frem i tiden.

Lejerorganisationerne og deres politiske samarbejdspartnere fik derfor ændret lejeloven således, at man fremover fra 1. januar 1980 ikke kunne aftale pristalsregulering, men i stedte kunne aftale stigning med faste beløb til faste tidspunkter.

Argumentationen for ændringen var udmærket og ønsket om lovændringen forståelig – ingen kunne reelt vide, hvad lejen ville være om 3-4-5 år eller senere. Nu fik man i stedet en ordning, som kunne give tryghed da man kendte sin leje i en god lang periode fremover. Alle kunne overskue konsekvenserne af lejeaftalen med hensyn til udviklingen i huslejen.

Pludselig kunne man så i 2014 ikke længere overskue konsekvenserne af denne aftaleform, som man i 1979/1980 godt kunne overskue. Nu mente man i stedet, at alle bedre kunne overskue en aftale om pristalsregulering!

Dette skete sjovt nok i en periode, hvor pristallet i Danmark var meget stabilt med ganske små stigninger.

På foranledning af de samme politiske interesseorganisationer og politiske partier som fik ændret loven i 1979, blev lejeloven derfor igen lavet om til, at man ikke længere måtte lave den såkaldte trappeleje, men fra 1. juli 2015 kun måtte aftale regulering i henhold til pristallet.

Alle affandt sig med denne ændring, indtil det begyndte at koste lejerne penge. Pristallet begyndte at røre på sig, og i 2022 har vi oplevet en stigning i pristallet, som vi ikke har set i mange år.

Nu var det så pludselig et problem, at lejernes repræsentanter havde fået det som de ville, og i 2022 vedtog Folketinget med vores socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen i spidsen, at den pristalsregulering, som Statsministerens egne havde tvunget igennem, blev invalideret. En erkendende af at ideen fra 2014/2015 måske ikke var så god alligevel?

Hvad med at få stoppet dette populistiske spilfægteri og få givet en stor gruppe danskere - såvel udlejere som lejere – en aftaleform, som alle kan overskue og forstå: Faste beløb til faste tidspunkter. Det kan da ikke være så svært, når nu det andet har spillet fallit.

Ny kendelse fra Østre Landsret om ophævelse af lejemål efter adgangsnægtelse: