3 minute read

SKRIBENT OG LAYOUT FOTOGRAF

Lars Aarø

Jeg købte ejendommen på Adelgade i Hobro tilbage i oktober 2021. Allerede på daværende tidspunkt undersøgte jeg lokalplanerne for at sikre, om det var muligt at koble ejendommen til fjernvarme i stedet for det eksisterende oliefyr”, siger Jan Bastrup Pedersen, ejer af Fredensvang Ejendomme.

Jan Bastrup Pedersen har i sin tid som udlejer oplevet flere lejere, der ganske enkelt fravalgte de lejemål, der blev opvarmet med olie- eller gasfyr.

”Opvarmning med sort varme har virkelig et dårligt ry blandt lejerne, så min investering har uden tvivl været med til at gøre de 13 lejemål mere attraktive og fremtidssikrede.

Lejerne havde forinden da også givet udtryk for deres bekymring over de meget svingende varmeregninger og de deraf følgende forhadte efterregninger.

”Ejendommen blev koblet op på fjernvarmenettet tilbage i februar 2022, så vi nåede det lige akkurat inden hele verden blev ramt af tårnhøje priser på olie- og gas i forbindelse med krigen i Ukraine. Jeg har da også kun fået positive tilkendegivelser fra mine lejere, der nu har fået en grøn og mere stabil varmeregning”, siger Jan Bastrup Pedersen.

L N Og Assistance Fra Gi

Jan Bastrup Pedersen valgte at søge hjælp hos Grundejernes Investeringsfond (GI) i forbindelse med, at ejendommen skulle kobles op til fjernvarmenettet.

”Ejendommen på Adelgade har en såkaldt bindingskonto ved GI, og det gav mig mulighed for at ansøge GI om lånet til de kommende energiforbedringer. Udover at jeg hermed fik et lån med lavere kapitalomkostninger, hjalp GI mig også med gratis rådgivning og teknikerservice”, siger Jan Bastrup Pedersen.

Så snart GI havde godkendt Jan Bastrup Pedersens ansøgning, gik han gik i gang med at indhente tilbud på selve fjernvarmeanlægget, tilslutningen og afskaffelsen af det gamle oliefyr.

”Jeg har i runde tal nok brugt ca. kr. 250.000 på at koble ejendommen op til fjernvarmenettet. Det er selvfølgelig mange penge, men der er jo tale om en langsigtet investering, der til en hver tid kan betale sig. Det er jeg slet ikke i tvivl om”.

En ejendom skal løbende holdes ved lige for ikke at forfalde.

Hvis du ejer en udlejningsejendom, er du efter lejelovgivningen forpligtet til at holde ejendommen og det udlejede forsvarligt vedlige. Pligten gælder uanset om din ejendom har en bindingskonto hos GI eller ej, jf. lejelovens kapitel 12.

Reglerne om vedligeholdelseskonti (lejelovens § 119 og § 120) sikrer i princippet, at der af huslejeindtægten sættes beløb af til ejendommens vedligeholdelse. GI administrerer de beløb, som hensættes på § 120 kontiene.

Hensættelsesbeløbene efter § 120 skal bindes i GI og udbetales under bestemte betingelser, når der er brugt penge til ejendommens udvendige vedligeholdelse.

Hvilke ejendomme er omfattet?

• Ejendomme taget i brug før 1970 og hvor der 1. januar 1995 var 7 eller flere beboelseslejligheder.

• Samtidig skal ejendommen være beliggende i en reguleret kommune. Om en kommune er reguleret, kan du se på huselejenaevn.dk.

Indestående bliver udbetalt i takt med:

• at der afholdes vedligeholdelsesudgifter og/eller

• forbedringsudgifter med lejeraccept og

• boliglejerne er underrettet om udbetalingen og ikke har gjort indsigelse, se om frigivelse i lejelovens § 122.

Kilde: gi.dk/ejere/konto/om-bindingskonto

Udlejningsejendommen på gågade i Hobro huser 11 private lejemål samt en bodega og en tatovør

Jan Bastrup Pedersen har kun rosende ord i forhold til samarbejdet med GI. Han har da netop også ansøgt om et nyt lån, hvor en af hans øvrige ejendomme skal have isoleret taget.

Den F Rste Ejendom

”Jeg købte min første investeringsejendom tilbage i 2018, og det er siden blevet til en portefølje på godt 80 lejemål samt 50 andre, som jeg administrerer for kunder”.

”Sideløbende med ejendommene underviser jeg i økonomi og revision på Mercantec Business i Viborg, så der er nok at se til.” siger Jan Bastrup Pedersen.

Jan Bastrup Pedersen har dog en drøm om at købe endnu flere ejendomme, så han har altid øjne og øre åbne for nye muligheder. I forbindelse med hans første ejendomsinvestering, besluttede han sig også for at blive medlem hos Mariagerfjord Udlejerforening og dermed også hos Danske Udlejere.

”Jeg sidder i dag med i bestyrelsen hos Mariagerfjord Udlejerforening, og jeg er ligeledes med i huslejenævnet. Det giver mig en god mulighed for at følge med i, hvad der sker i branchen”, siger Jan Bastrup Pedersen.

Jan Bastrup Pedersen fortæller, at han ligeledes har haft stor glæde af sit medlemskab hos Danske Udlejere.

”Jeg har gennem tiden været på et par kurser igennem Danske Udlejere, men jeg må nok indrømme, at det kan være svært for mig at nå i en travl hverdag”.

”Jeg bruger også en del af formularerne fra hjemmesiden, og der er virkelig mange gode og inspirerende artikler i Magasinet Danske Udlejere”.

Det nye fjernvarmeanlæg. Ejendommen blev tidligere opvarmet af to oliefyrede varmeanlæg samt elvarme i et erhvervslejemål

”Jeg kunne dog godt ønske mig, at det var lettere at finde frem til tidligere artikler og emner på hjemmesiden. Der gemmer sig rigtig meget god og brugbar viden, som i dag kan være lidt svært at finde frem til”, siger Jan Bastrup Pedersen.

Danske Udlejre arbejder i skrivende stund på en ny hjemmeside, der blandt andet skal opfylde dette ønske.

Om Fredensvang Ejendomme

• Fredensvang Ejendomme tilbyder ejendomsadministration og udlejning

• Virksomheden administrerer ca. 130 lejemål, hvoraf godt de 80 er eget af Fredensvang Ejendomme

• Porteføljen er fordelt på lejemål i Hobro, Nykøbing Mors, Thy, Frederikshavn, Struer og Lemvig

This article is from: