Mælkeritidende nr. 2, 2021 Ingredients

Page 10

[ MEJERIBRUGET DAG 2021 ]

Fødevarebranchen er blevet corona-klogere Under temaet ’Corona – fra lockdown til det nye normal’ bød Mejeribrugets Dag i virtuel version på virksomhedserfaringer fra Arla Foods, Nordex Foods, Naturmælk og Danish Crown – samt en opdatering på forbrugernes adfærd fra Landbrug & Fødevarer. Kriseorganisation, massiv kommunikation og hurtig omstillingsevne var blandt nøgleordene. Og så er man rykket tættere sammen.

Også Mejeribrugets Dag måtte bøje sig for corona-omstændighederne, så den traditionsrige dag blev afviklet i en digital version uden fysisk fremmøde. I stedet styrede formand Søren Jensen to timers indlæg med udgangspunkt i temaet ’Corona – fra nedlukning til det nye normal’ fra det tekniske kontrolcenter i Arlas hovedkvarter i Viby. Henover de to timer deltog knap 200, hvoraf knap 100 forinden havde deltaget i 3 virksomhedswebinarer med dialog med hhv. Lyras, Tetra Pak Filtration Solutions og Bactoforce. Og dagens program blev faktisk fulgt så fjernt som USA og Kuala Lumpur – og i hele 11 lande udenfor Danmark. Oplæggene bød på en gennemgang af corona-erfaringer og tips fra fire virksomheder – hhv. Arla, Nordex, Naturmælk og Danish Crown suppleret med en opsamling af forbrugernes adfærd og respons på corona og nedlukning. Gennemgående for de fire fødevarevirksomheder var et chok ved første nedlukning i 2020, en lang række praktiske sikkerhedsforanstaltninger og så massiv kommunikation til medarbejdere og kunder. Og selvom corona har kostet dyrt på flere fronter, så har udfordringerne også skabt tættere sammenhold og teamspirit i virksomhederne. Arla: Tilpas organisationen hurtigt QEHS Karin Bjarlin Udby er en del af det 12 mand store kriseteam, som Arla nedsatte d.

10  Mælkeritidende 2 / 2021

27. februar – godt en måned efter, at de første alvorlige bulletiner om corona-pandemi i Kina var landet i verdenspressen. Med masser af salg og aktiviteter i Kina besluttede man indledningsvis en række forhåndsregler omkring rejser til kritiske områder, inden situationen i slutningen af februar eskalerede, hvor man opgraderede til et permanent kriseteam. - Fødevareindustrien fik heldigvis status som ’Business critical’ i regeringens retningslinjer på lige fod med sundhedsvæsenet, så vores personale i produktionen eksempelvis har haft mulighed for børnepasning, hvilket er afgørende for at opretholde produktionen, sagde Karin Bjarlin Udby i sit indlæg. Med 20.000 medarbejdere fordelt over hele jordkloden og 9000 europæiske landmænd i koncernen, har Arla været nødsaget til et omfattende set-up for at håndtere situationen omkring medarbejdernes sikkerhed samt sikring af produktionen med mælk, som skal håndteres hver dag. Efter det første år med nedlukningen i foråret, genåbning i sommers og så en ny nedlukning denne vinter, har Arla gjort sig en lang række erfaringer omkring forebyggelse, hjemsendelse af personale og det organisatoriske set-up. - Det er afgørende, at man hurtigt får en klar rolle- og ansvarsfordeling, som også er geografisk tilpasset ens organisation. Det afspejler sig i et kriseteam for hvert af vores store markeder. Vores mejeri i USA ligger ek-

sempelvis i området med det største smittetryk i hele USA, hvilket er en helt anden udfordring i forhold til eksempelvis Danmark og Tyskland, sagde Karin Bjarlin Udby. Endvidere skal man erkende begrænsningerne i ens viden. - Vi er jo ikke eksperter i virus, så vi entrerede med en professor i virus, som kunne give os råd og vejledning samt perspektiv på udviklingen på længere sigt, sagde Karin Bjarlin Udby, som igen og igen understregede vigtigheden af kommunikation på alle tilgængelige kanaler. - Det er helt afgørende, at ledelsen lægger al viden frem og fortæller om planer og tiltag. Det skaber ro i organisationen, lød det. Nordex: Vi er blevet bedre på flere områder Med 450 medarbejdere, produktion i fire lande og en omsætning på godt 2 mia. kr. har corona-krisen også udfordret nordjyske Nordex Food på en række områder. Direktør Martin Pedersen introducerede derfor ’New Ways of Working’, hvilket også var overskriften på hans oplæg. I lighed med alle andre fødevarevirksomheder var corona efter nedlukningen i Danmark d. 11. marts 2020 ensbetydende med en lang række praktiske forhåndsregler på Nordex såsom mundbind, afspritning, afstand i produktionen, hjemsendelse af administrativt personale mv. Endvidere massiv


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Mælkeritidende nr. 2, 2021 Ingredients by Mælkeritidende - Issuu