Mejeriliv i corona-virkeligheden

Corona er ensbetydende med hjemmearbejde og masser af restriktioner på mejerierne. Vi har bedt mejeriingeniør Tove Kjær Beck, ansat på Kruså Mejeri (Arla), om at skrive dagbog og dele sin og familiens hverdag med os i et par dage.

Vi står fortsat midt i en tid, som ingen havde forudset eller havde fantasi til for et års tid siden. Jeg føler mig dog privilegeret, for i min familie er vi ikke og har ikke været ramt af Covid-19 eller andre sygdomme. Vi har i øvrigt heller ikke mink, og vi har stadig vores job og virksomhed. Så dagbogen herfra min hverdag er måske sød musik i forhold til den nye realitet for familier over hele verden. Men nu var det jo herfra min ”navle” jeg skulle referere.

Vores situation har som for mange andre budt på utallige hjemmearbejdsdage. Der har ikke manglet opgaver, da jeg heldigvis er så privilegeret, at jeg er mejeriingeniør af den mere digitale slags, og i øvrigt har oplevet fuld tillid og fuld support fra min chef og kolleger. Jeg har de seneste måneder hovedsageligt arbejdet fra hjemmekontoret, for enden af spisestuebordet – og kan nu skrive ½ år som skolelærer på mit CV.

Vores hjem er i Flensborg, hvilket jo er et ekstra lille tvist til rækken af restriktioner, idet vi jo må lytte til både Mette Frederiksen og til Angela Merkel. Vi har savnet besøg fra vores forældre, søskende og venner, men jeg synes heldigvis at vores børn er flittige og har bevaret deres gode humør, så vores hjem fortsat er vores comfort-zone. Tiden har således ikke været et turning point for mig - jeg har ikke behov for at tage ”a break with the past”. Min mand har det heldigvis på samme måde. Børnene er nok lidt trætte af at høre om dashboards!

2. februar

Vi er midt i et CI Boost på mejeriet. Vi skal sammen planlægge, hvilke forbedringsprojekter, der skal bringe Kruså videre i historien som et mejeri, der altid forbedrer udbytte og kvalitet. Det betyder, jeg er på mejeriet fra morgenen af, - med hvad der følger med af paskontrol, sprit på hænderne, afstand, notat om på hvilken stol man sidder på i mødelokalet. Men selvfølgeligt kan man se hinanden i øjnene og få projekterne udvalgt bedre end på distancen. Det er dejligt at være på mejeriet. Jeg kunne også deltage i smagningen, den del af mit job, jeg trods alt ikke kan varetage hjemmefra. Med mig hjem fik jeg også prøver på vores helt nye variant med grøn pesto.

Grænsependler

Det sner på vej hjem til Flensborg. Jeg er med Kruså-jobbet siden november 2019 blevet én af dem der har et ”0” på kørselsfradraget. 10 km ud og 10 km hjem, et stort chok for min bil! Ankommet derhjemme er Robert og Frederik klar med maden, ærgerligt nok er der ikke mere håndbold i TV.

3. februar

Det er en af de store festdage i Mejeridanmark, Mejeribrugets Dag. Jeg er dog faktisk lettet over, at jeg netop i det vejr ikke skal køre de 1½ time til Odense. Jeg kører hjem og sætter mig ved køkkenbordet med headsettet på, imens jeg varmer mad op til børnene. Vi når lige sammen at rydde fortovet inden Mejeribrugets Dag starter op. Jeg er spændt på at høre om Lyras og de andre garanteret spændende foredrag i årets program. Jeg savner samtidigt at se alle dem, som jeg kender i mejerinetværket, og selvfølgelig osten. Det sidste element havde jeg jo netop bragt med hjem fra mejeriet. Den kan I andre glæde jer til at smage næste år.

AF TOVE KJÆR BECK

Udenfor er børnene blevet færdige med igloen – og er nu kommet ind for at få samlet op på de sidste skoleopgaver. Elise er startet med division, det trækker lidt tænder ud - også hos mig. Anna har fri, hun syr på den tredje toilettaske. Frederik har fået fastelavnsboller for i madkundskab, så der skal gang i røremaskinen. Når der nu er gang i den, så laver vi også pizzadej. Corona-perioden har også sat et projekt i gang med flere madoplevelser herhjemme, også nostalgiske retter. Lærte ved Mejeribrugets Dag at det hedder comfort-eating, og at trenden er at vi er gået tilbage til at sætte måltiderne i hjemmet i centrum. Det gælder også for os, men det er nu ikke noget nyt. Med mig som osteentusiast, min mand som er jæger og æggeproducent spiser vi æg, ost samt kød fra fryseren. Til pizzaen tømte vi også fryseren for den 45+ Mozzarella fra Rødkærsbro, som jeg normalt køber i større mængder af til Kredsudstillingen. Jeg ser frem til næste år.

5. februar

Hjemmearbejdsplads kan jo også foregå i sommerhuset. Og det er ikke værst at vågne op i et stille snelandskab i Blåvand. Da vi kom i går, var det som en indendørs iglo, men nu har brændeovnen fået varmen på plads.

Internetforbindelsen betyder jo, at man ikke nødvendigvis behøver at være connected fra hjemmet, men faktisk også kan gøre det fra Blåvand, bilen eller hønsestalden.

Toves familie ved sommerhuset i Blåvand. Fra venstre Frederik, Robert, Anna og Elise.

Kollegaer er tæt på – enten via telefon, via Teamsmøder eller i den nye Teamsgruppe, vi i min afdeling netop har lavet. Vi kan holde hinanden orienteret om tingenes tilstand på mejeriet, om arbejdet - og udsynet fra vores aktuelle skrivebord. Dagens posts har budt på update på en FAT-test i skummesalen, en glad melding om udsigt til langrendsskitur efter arbejdet, og jeg selv kunne fortælle om mit webinar om dataanalyse i dag.

Remote connection på PC’en er ensbetydende med, at kontoret i Kruså kan skiftes ud med where ever, uden at mangle data eller Scada-skærmen i osteriet. Selv mit arbejde med et engelsk softwarefirma vedr. APC i osteriet har holdt tidsplanen trods rejserestriktionerne. Eksperten var kun i Danmark kort i september, resten har vi klaret on-line. Deres overskydende rejsebudget har firmaet kastet ind i projektet, så vi kan lave et ekstra raffinement til APC-styringen.

Tysktimer og Motor Mille

Vores tre børn har Teams-undervisning. Frederik sidder højlydt og sukker over tysktimen, Anna lærer, hvordan hun sætter fotos ind i et Word-dokument af en veninde fra klassen, og Elise ligger på gulvet og laver yoga efter vejledning fra Motor Mille på Ipaden. Hun har idræt.

Min arbejdsdag

For mit eget vedkommende har der i dag været normalt program med transmitteret mejeritavlemøde 8:35. Godt at være opdateret på mejeriets drift. On-line fødselsdagssang til Mick blev dog lidt halvhjertet. De, der var på mejeriet, måtte ikke synge, så os hjemmefra satte i med en 7-8-stemmig fødselsdagssang. Fællessang er noget man skal se på TV!

Opgaverne er linet op – heldigvis er jeg jo privilegeret ved, at jeg som sagt er mejeriingeniør af den mere digitale slags. Først tager jeg et kursus i dataanalyse i mit favoritstatistikprogram SAS JMP, og efter det skal tre ”One-pagers” færdiggøres til det kommende års forbedringsprojekter på mejeriet. Data

Tove Kjær Beck

Mejeriingeniør, phD i sensorik og forbrugervidenskab, 44 år gammel. Projektleder / Data scientist Arla Foods Kruså Mejeri Bor i Flensborg med mand og tre børn, som pt er i hjemmeskole fra deres danske skole i Flensborg – henholdsvis 13, 11 og 8 år gamle.

skal findes frem for at afgøre, hvad vores baseline er på, f.eks. afskær på dybtrækslinjerne, og hvad standardafvigelsen lige nu er på færdigvægt på vores tern-produkter.

Senere – og fri:

Kurset gik godt – og jeg er klædt på til mere dataanalyse. Vi spiser en rejemad på resten af bollerne fra morgenmaden og taler om, hvornår det vil passe med en tur ud i sneen. Hvornår har man sat tid af til det?

Frederik kommer med kaffe. Arbejdscomputeren slukkes.

Og efter en gåtur er vi blevet inviteret til Peru af vores venner. En virtuel tur til Inkabyen Machu Picchu, som jeg altid har drømt om at besøge. Det foregår på ToursByLocals, hvor Aaron viser os Machu Picchu og hvordan hans mor tilbeder en lokal specialitet. Glæder os til at mærke det rigtigt – mad- og rejseoplevelser er ikke helt så gode på nettet.