Frekvens #2

Page 1

FREKVENS
#2 · GRATIS MAGASIN stiler mod Le Mans PÅ SPORET AF LYD Struer Tracks indtager igen Lydens By... SIDE 18 RUN TO THE BEAT Så er det blevet tid til at snørre løbeskoene... SIDE 36 DEN LOKALE PRÆST Kirken skal ud i byen og mødes med borgerne... SIDE 41 LYDENS BY STORTALENTET MIKKEL O. Mikkel O. Pedersens vej til podiet i Monaco er historien om betydning af netværk og opbakning fra familien og lokalområdet
SE DE IKONISKE DESIGNS, SOM GJORDE BANG & OLUFSEN TIL ET AF VERDENS STÆRKESTE BRANDS. FÅ HISTORIEN OM RADIO- OG TVPRODUKTIONEN FRA 1925 TIL I DAG. B&O HISTORIEN GÅ PÅ OPDAGELSE I
LYD UNIVERSET GÅ PÅ OPDAGELSE I LEG OG LÆR OM LYD OG TEKNIK. LÆG LYD PÅ EN TEGNEFILM, LYT TIL DET NYESTE INDENFOR 3D-LYD, GÆT HVOR LØVEN KOMMER FRA OG FÅ EN MASSE ANDRE LÆRERIGE OPLEVELSER MED LYD.
LYDENS BY INDHOLD: PABLO OG PHILINE LYTTER TIL JORDEN Mød et globalt iværksætterpar Side 6 PÅ PODIET I MONACO Mikkel O. fra Struer kører Porsche Supercup Side 12 DE LOKALE SKRÆNTER ER CREME DE LA CREME Besøg i et luftsportsparadis Side 32 PÅ SPORET AF LYD Fortællingen om Struer Track lydfestival Side 18 RUN TO THE BEAT GÅR PINK I år bliver trøjerne pink Side 36 KUNSTVÆRKER FOR ALLE SANSER Om skulpturkunst i Struer Side 26 FRIVILLIG PEDEL I EN HELT NY VERDEN Praktisk bistand fra Gert Yde Side 30 KOMMENDE EVENTS I LYDENS BY Få overblikket her Side 48 STOLTHED Struer Museum udstiller om byens identitet og DNA Side 38 KLOKKER OG KLANG I KUNSTHALLEN Nye lyde i gammel bunker Side 28 JEG SÆTTER MIG GERNE NED PÅ HAVNEN OG SNAKKER Mød den lokale præst Side 41 HOLDET BAG FREKVENS: ANSV. REDAKTØR: Peter Kjeldbjerg, Chef for Lydens By · Tlf. 3056 2228 SALG & PROJEKTLEDER: Søren Villadsen, Reklame Avisen · Tlf. 6155 7962 JOURNALISTER: Jeanette Lund, Jeanette Lund Kommunikation + Daniel Bernt Jensen DESIGN & LAYOUT: Lars Nielsen, Kommuniklame FOTO: Mads Krabbe, Krabbe Fotografi + Anders Trærup Fotografi UDGIVER: Lydens By, Struer · TRYK: Vinderup Bogtrykkeri · 2. udgave, august 2019 · OPLAG: 5.000 stk. ERIK HOLM KAN KUN FIRE AKKORDER Mød Æ Holm fra X-Factor Side 44

Lydkunst – øh hva?

Kan man arrangere en festival for lydkunst med velrenommerede kunstnere fra flere lande i Struer? Og kan man slippe godt fra det? Jamen vi gør det i hvert fald.

Struer Tracks #2 fylder i dagene 23. august til 7. juni Struer By og udvalgte steder rundt om i kommunen med lydkunst gennem udstillinger og forskellige events.

Man kan roligt sige, at det ikke er en type arrangement, som man ser flest af i en mindre dansk provinskommune. Men sådan er der så meget med Struer for tiden. Vi skiller os ud, og vi gør det helt bevidst.

De fleste har nok bemærket, at der sker rigtig meget i Struer. Og der tales rigtig meget om Struer og Lydens By rundt omkring i landet. Det er resultatet af en stor politisk satsning og en bevidst strategi, der går ud på at udvikle Struer Kommune med lyden som rød tråd i det meste.

Det handler om at være kendt for noget, som ingen andre kan. Og lyden, den har Struer i kraft af den industri, der er vokset op i området med Bang & Olufsen som udgangspunkt.

I eftersommeren bliver der helt sikkert en del snak om lyd i kunst. Nogle vil nok synes, at der er skrækkeligt, andre vil opleve det som en pirrende oplevelse til sanserne.

Det er det, man kan med kunst. Og i Lydens By gør vi det med lydkunst.

“Det handler om at være kendt for noget, som ingen andre kan. Og lyden, den har Struer i kraft af den industri, der er vokset op i området med Bang & Olufsen som udgangspunkt.”

LEDER:
5

Pablo og Philine lytter til Jorden

- Her dufter som i Chile, og så er her meget stille. Jeg føler mig hjemme her.

Sådan siger chileneren Pablo Ocqueteau på 37 år, der sammen med sin tyske kæreste Philine von Düszeln på 36 år, har et globalt arbejdsliv med et nyt udgangspunkt i Struer. De har for en tid forladt deres lejlighed i Schöneberg tæt på Potzdam’er Platz midt i hektiske Berlin og arbejder nu i Struer med at få deres politiske projekt med højttalere kreeret ud af håndlavede krukker til at kunne bære. Børnene Ava på fem år og Amanda på ni år er naturligvis med og familien er helt opslugt af hverdags-

mulighederne med østersfangst i Limfjorden og et meget familievenligt liv med mange oplevelser, som de nyder i fulde drag i Struer.

Sand mellem tæerne Især roen og nærheden, er de meget glade for.

- Vi kommer fra et sted, hvor der er mange mennesker og fyldt alle steder. I forhold til det, er her ikke ret mange mennesker og dejligt roligt. Det gælder uanset, om vi er på stranden eller i byen, og det er virkelig dejligt, siger Pablo med et stort smil.

GLOBALE IVÆRKSÆTTERE 6
TEKST: JEANETTE LUND · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Hverdagen udgår fra et hus på Hunsballevej i Struer lige ved Limfjorden. Her kan de gå direkte ud og hente østers, som de tilbereder med lemon og hvidvin. Og børnene kan nu få sand mellem tæerne på stranden og mærke varmen fra bålet i haven.

- For børnene er her fuldstændig fantastisk, siger Philine. Amanda taler kun tysk, men går i 4. klasse på Parkskolen og ifølge forældrene har hun fået en meget varm velkomst.

Gang i salget

Parret var glade for livet i Berlin, men her har familien fået mere nærhed til naturen, og et arbejdsliv i et meget professionelt miljø i Sound Hub Denmark, som de sætter stor pris på og gerne vil være en del af.

- Det er vores mål med at være her, at udvikle og forbedre vores projekt og få gang i salget i vores virksomhed, forklarer Philine.

De blev prikket på skulderen af firmaet ”Accelerace” og opfordret til at komme til SoundHub Denmark med deres spirende virksomhed, men invitationen faldt sammen med

en masse andet og blev i første omgang lagt i bunken. Men da Philine så nærmere på det, tog hun alligevel til Struer på den første camp - og siden har de været med i Sound Hub Techs seks måneders udviklingsforløb til iværksættere.

For to kreative sjæle er det godt at få hjælp til den mere hardcore forretningsudvikling. Pablo er uddannet indenfor produktdesign, skulpturer og analogt fotografi, mens Philine har uddannet sig indenfor audiovisuel kommunikation og fotograf samt kunst og kultur. De har været selvstændige og arbejdet med deres egne projekter de sidste ti år og mødte hinanden i Spanien, hvor de begge studerede samtidig.

Håndlavede højttalere Bluetooth højttalerne, som de har udviklet, er håndlavet af ler – fremstillet bæredygtigt med regionale og bionedbrydelige råvarer som ler, træ og uld. Det unikke er det chilenske håndværk, som de med deres projekt gerne vil være med til at bevare.

7
Bluetoothhøjttaleren som Philine og Pablo har udviklet er som deres lille barn. Den unikke højttaler er skabt af ler, og de har døbt den ‘Mapuguaquen’, hvilket betyder “Lyden af Jorden”.

- Der er jo ingen unge i dag, som arbejder med ler og keramik og holder de gamle traditioner i hævd. Det er vores mål at bevare det gamle håndværk ved at kombinere det med moderne teknologi, forklarer de.

Højttalerne har de døbt ’Mapuguaquen’, der på chilensk betyder ”lyden af jorden”, og som de selv udtrykker det på deres hjemmeside: ”It is not just about speakers, it’s about listening to the Earth” (Det handler ikke kun om højttalere, det handler om at lytte til Jorden, red.). Deres hjerter banker for ændre verden og Pablo forklarer med stort engagement i stemmen:

- Det er ikke bare ”lyden af jorden”, det er også ”skriget fra jorden” forstået på den måde, at kunsthåndværk dør

ud, naturen dør ud og traditioner dør ud. Vi er nødt til at ændre vores måde at leve på og producere på. Han fortæller om, at i Chile hvor han kommer fra, er det gamle kunsthåndværkermiljø døet ud og i stedet er folk nødt til at arbejde i den lokale papirindustri, som forurener naturen meget og giver folk kræft.

- Det er så trist at se, og vi er nødt til at ændre på det, siger han insisterende.

Her i Struer har de fået muligheden for at udvikle deres projekt og produkt. De er kommet tæt på B&O og har udviklet lyden i højttalerne, så de nu er helt skarpe. Samtidig arbejder de med forretningsudvikling og salgsstrategien for højttalerne.

Men det vigtigste for dem er projektet i det store perspektiv og at få deres budskab ud.

- Vi vil vise, at det er muligt at ændre noget i samfundet. Det er hele ideen med vores højttalere. Vi vil bevare de lokale håndværk og vise, det kan lade sig gøre at gå en anden vej, siger de samstemmende.

- For hver solgt højttaler planter de to træer - www.mapuguaquen.com - De har samlet ind via Kickstarter 8
FAKTA
Dit lokale forsyningsselskab Struer Energi er dit lokale forsyningsselskab. Her er el, vand, varme og spildevand samlet under samme tag, og her leverer vi ydelser og produkter i høj kvalitet til attraktive priser. › en stabil el- og varmeforsyning Struer Energi arbejder hver dag på at sikre: › lys i gadelamperne › rent vand i hanerne › miljørigtig håndtering af spildevand www.struerforsyning.dk
Kontakt os på 97 85 19 00 Eller besøg os i butikken på Mundbergs Allé 1A, Struer Gitte Lund Ellebæk Indehav. ejd. mægler Patrick K. Rasmussen Salg & Vurdering Gitte B. Lehbert Salg & Vurdering
Ørum Sælger
Pedersen Ejd. mægler. valuar Malene Kirkegaard Sagskoordinator
hjælper dig med at finde en ny bolig Når boligen er fundet Individuelle forhold Når handlen er på plads - Besigtigelse og gennemgang af boligen - Forhandling af pris og vilkår - Tingbog, Ejendomsdatarapport og BBR-oplysninger - Finansiering, løbetid og renter - Om- og tilbygningsmuligheder - Forsikring mod skjulte fejl og mangler - Flytteforsikring - Udfærdigelse af skøde og pantebreve - Tinglysning af dokumenter - Overtagelse - Refusionsopgørelse Hvilken bolig, og hvad må den koste - Afdækning af boligbehovet - Søgebreve - Annoncering efter bestemt type bolig - Køberkartotek - Internettet Imarken siden 1976 Ejendomsgruppen
Kenneth
Joan
Vi
CO-STARRING IN OPLEV STORE FILM - I DANMARKS BEDSTE BIOGRAF (iflg THX) VIP SÆDER • DOLBY ATMOS • RESTAURANT • HYGGE a pollon Premiere 15.08. Premiere 29.08. Premiere 29.08. Premiere 05.09.

Fundamentet i Struer førte til podiet i Monaco

Der er lang vej fra den Toyota Aygo, Mikkel O. Pedersen begyndte at samle sponsorater i, til den Porsche 911, han i dag kører til dagligt som sponsorbil. Men selv om den unge racerkører netop har stået på podiet i Monaco, bruger han stadig ”vi”, når han fortæller om sine præstationer.

RACERKØREREN
12
TEKST: DANIEL BERNT JENSEN · FOTO: MADS KRABBE
13

”Hvis min far ikke havde det autoværksted, så var vi aldrig kommet i gang med at køre. Der er en helt speciel gearkasse i sådan en bil, som skal renoveres hver gang den kommer ind, så min far har brugt utallige timer på at studere de her gearkasser gennem bøger fra Porsche, så han selv kan renovere dem.”

14 RACERKØREREN

Mikkel O. Pedersens historie om vejen til podiet i Monaco er også en historie om betydningen af netværk og opbakning fra familien og lokalområdet. Karrieren begyndte med gokart. Helt fra begyndelsen er han blevet støttet af lokale sponsorer fra Struer, og de holder stadig ved den dag i dag.

”… og så selvfølgelig mor og far, der var med til alle løbene og købte gokart-grejet, og farmor, der sponserede en gokart engang. Sådan starter det hele,” fortæller Mikkel O. Pedersen.

Da han voksede ud af gokart-karrieren blev det til en plads i Formel Ford, hvor han vandt DM, før en person i hans netværk gjorde ham opmærksom på en vigtig regelændring, der gav Mikkel O. Pedersens karriere et skub fremad.

En dansk turnering for nogle af de store racerbiler sænkede nemlig alderen for at deltage fra 18 til 16 år. Tilfældet ville, at han lige præcis fyldte 16 år til sæsonstart. Derfor kunne han være med i den større klasse.

”Det var rent og skært held. Det var meningen, jeg skulle køre i en Suzuki Swift,” siger han.

I stedet for en Suzuki Swift kom han bag rattet i en Porsche GT3 med 450 hestekræfter. Og på den måde gik en af Mikkel O. Pedersens drengedrømme i opfyldelse – at køre ræs i en Porsche.

Far studerede gearkasser

Lige siden Mikkel O. Pedersen var lille, har han set Porsche i TV. Han er nok også præget hjemmefra, da hans far ejer et autoværksted og har en stor interesse for Porsche. Men ifølge Mikkel O. Pedersen er det også noget særligt at køre i en Porsche.

”Den kører helt specielt, når motoren ligger bagi. Det gør, at hvis bilen begynder at skride med bagenden, så kommer den hurtigt. Idet du har vægten deromme betyder det også, at den nemmere kan overføre kraften til vejen, ” forklarer han.

Bag enhver talentfuld racerkører står der et helt hold af dedikerede mennesker, der bakker op. Her har Mikkel O. Pedersens far en helt central rolle.

”Hvis min far ikke havde det autoværksted, så var vi aldrig kommet i gang med at køre. Der er en helt speciel gearkasse i sådan en bil, som skal renoveres hver gang den kommer ind, så min far har brugt utallige timer på at studere de her gearkasser gennem bøger fra Porsche, så han selv kan renovere dem,” siger Mikkel O. Pedersen og fortæller, at det normalt koster mellem 150.000 og 200.000 kr., hvis en mekaniker skal renovere en gearkasse.

Mange om buddet i de store byer Mikkel O. Pedersen er født og opvokset i Struer, og det mener han også har været en fordel, når han skulle stable en karriere som racerkører på benene.

”Det har betydet, vi har haft nogle gode sponsorer. Det er faktisk en stor del af virksomhederne i Struer, der er med som sponsorer på det her. De kender jo også hinanden, og synes det er fedt at se, hvad det er nået til,” siger han. Efter en kort tænkepause tilføjer han:

”Hvis man nu boede i København, så er der også rigtig mange racerkørere om buddet, hvor man kan sige i Struer, der er vi ikke så mange.”

Det betyder nemlig meget, om der er mange andre om buddet, når 98 procent af de potentielle sponsorer han spørger, efter Mikkel O. Pedersens udsagn, siger nej. Men til trods for det er han nu gået fra at køre rundt i en Toyota Aygo og banke på døre for at skaffe sponsorater, til nu, hvor sponsorerne selv finder andre, de gerne vil have med. Aygo’en er ligeledes skiftet ud med en Porsche 911, som en sponsor stiller til rådighed.

Drømmer om Le Mans

Med et stærkt hold af sponsorer i ryggen og en familie, der bakker ham op, tør Mikkel O. Pedersen nu gå efter den store drøm: 24-timers løbet Le Mans.

”Nu har vi stået på podiet i Monaco, og det er noget af det helt store man kan opnå i motorsport. Så er der Le Mans, som selvfølgelig er en drøm at komme ned at køre. Det vil jeg gerne. Forhåbentlig for et fabriksteam. Måske Porsche kunne være at foretrække,” siger han med et grin.

15

De ideelle rammer til din næste fest

Med sin naturskønne beliggenhed og idylliske atmosfære skaber Tambohus Kro & Badehotel de bedste rammer til den store festdag.

Vi har helt sikkert det perfekte lokale til Jeres fest.

KLASSISK HELAFTENSARRANGEMENT

Velkomst: Kir

Laksemousse på bund af sprøde salater, bagte cherrytomater, rugsbrødstuile & grøn olie.

Dansk kalveculotte med ristede svampe og rødløg, souffle af broccoli, bagte gulerødder med honning og timian, ristede kartofler med krydderurter samt portvinssauce.

Hjemmelavet islagkage af vanilje- og chokolade parfait i lag med sprøde nøddebunde, hindbærpuré og flødeskum.

Kaffe & småkager

Øl, vand & husets vine ad libitum i 7 timer

Natmad: Frikadeller med kartoffelsalat

Giv dit møde gode udsigter

På Tambohus Kro & Badehotel fi nder i en sjælden fred og ro, som giver Jer plads til fordybelse. Vores smukke lokaler med udsigt til storslået natur byder på moderne mødefaciliteter med plads til både små og store kurser.

DAGSMØDE:

Formiddagskaffe med rundstykker

Frokostplatte eller frokostbuffet Eftermiddagskaffe med hjemmebag

Isvand og frisk frugt i mødelokalet Plenumlokale og standard av-udstyr Gratis trådløst netværk

KONFERENCEDØGN M/OVERNATNING: (Indeholder alt fra ”Dagsmøde” plus)

2 retters middag af sæsonens friske råvarer Aftenskaffe

Overnatning i enkeltværelser Lækker morgenbuffet

kr. 799,Pris pr. person kr. 349,kr. 1.199,MØDE FEST Tambogade 37 · 7790 Thyholm · Tlf: +45 9787 5300 · www.tambohus.dk

Stærk på alt

-en del af Vestjysk Rotation A/S Nr. Bjertvej 21 · 7830 Vinderup · Tlf. 97 44 14 00
i grafiske løsninger...

På sporet af lyd

Den internationale lydkunstfestival ’Struer Tracks’ serverer lydoplevelser for anden gang.

18 LYDFESTIVAL
TEKST: JEANETTE LUND · FOTO: ANDERS TRÆRUP Festivalleder Jacob Kreutzfeldt: Det er fuldstændig et drømmeland at komme til Struer, når man interesserer sig for lyd.

Det gamle vandtårn, DLG Siloen og en tunnel ved anlægget i byen er tre af de steder, hvor 12 anerkendte kunstnere er indbudt til at udvikle et værk i det offentlige rum helt særligt til Struer. Det specielle ved værkerne er, at de udvikles eller tilpasses til det konkrete sted. Festivalleder Jacob Kreutzfeldt kalder det ”stedsspecifikke værker”.

- Kunsten bliver ikke bare fragtet fra København eller andre steder og hertil. Nej, den udvikles til stedet. Det er helt klart den besværlige vej, men det er også den mest interessante vej, fortæller han.

Lige nu har han 12 kunstnere i gang over 12 steder i byen, så han har nok at se til, inden festivalen åbner med et brag den 23. august og varer til 7. september. Lyden vil være i fokus i alle værkerne, for Struer Tracks er en festival for lydkunst, men i de fleste tilfælde er det en totaloplevelse, hvor hele rummet kommer i spil.

Plads til det uventede

Han fortæller, at kunstnerne er udvalgt og inviteret af kuratoren Christian Skovbjerg Jensen, som er vant til at arbejde med kunstværker i det offentlige rum og samarbejder med lydkunstnere over hele verden.

- Det spændende er jo at skabe kunstoplevelser uden for de rammer, hvor vi forventer at møde kunst. Det handler om at skabe nogle møder og give plads til at de uventede og skæve oplevelser. Og det handler om at sætte kunstnere i nye sammenhænge, hvor de skal gøre sig umage med at møde folk i øjenhøjde, forklarer Jacob Kreutzfeldt.

Liggevogn og silo

Hans opgave som projektleder er blandt andet, at matche de 12 kunstnere med steder og derfor har festivalen kortlagt en række steder i byen, som mange af kunstnerne har været rundt og kigge på. Projekterne har udviklet sig i dialog mellem festivalen, kunstnerne og i nogle tilfælde lokale brugere.

Lige nu er den norske kunstner Maia Urstad i gang med at udvikle en lydinstallation i DSB-liggevognen på Jernbanemuseet, og Jacob Kirkegaard udvikler ti lyttestationer, der skal op rundt om i byen mens Christian Skjødt arbejder med lyd i DLG-siloen og Sandra Boss og Jonas Olesen har et klokkeprojekt i Regelbau 411’s bunkere. Se side 28.

Drømmeland

Struer Tracks fandt sted for første gang i 2017 og Struer Kommune er initiativtager til festivalen. Jacob Kreutzfeldts opgave er at lede festivalen under en styregruppe med repræsentanter både fra kommunen og det lokale erhvervs- og kulturliv. Jacob Kreutzfeldt er imponeret over kommunen og borgerne, og at man tør satse på en niche som international lydkunst. Han synes, det er fantastisk at arbejde i byen.

- Det er fuldstændig et drømmeland at komme til Struer, når man interesserer sig for lyd. Med satsningen på Lydens

By har man foretaget nogle skarpe valg, der gør det muligt at lave nogle unikke ting i Struer. Det sker allerede både på børne- og ældreområdet, hvor der er mange spændende initiativer med lyd i fokus. For en lydkunstfestival er Lydens By et frugtbart land, og vi er glade for at kunne opdyrke samarbejder med skoler, daginstitutioner, kulturinstitutioner og meget andet. Her er en lydhørhed og en viden, der gør det virkelig spændende for kunstnere at arbejde her i Struer, siger han.

Han oplever, at borgerne tager imod lydkunsten på en fin måde og forholder sig til det. Men det som glæder ham mest er, at de også gerne vil give en hånd og bidrage.

- Jeg kan mærke, at det fylder her og får opmærksomhed. Det er spændende at arbejde med en festival i en by, hvor folk virkelig forholder sig til det, der sker.

International anerkendt

Ambitionerne hos arrangørerne er store, for ud over at give de lokale borgere nye lydoplevelser, er målet at blive en international anerkendt lydkunstfestival.

- Vores mål er også at bidrage til udviklingen af Struer som Lydens By. Hvis vi kan være med til at sætte gang visionerne for Lydens By og være et slags laboratorium, er vi langt. Jeg synes, det er vildt spændende at tænke sig, hvordan det kan være at bo i ’Lydens By’. Hvad vil man lytte til? Hvordan vil man ytre sig? Måske kan vi med Struer Tracks give nogle bud på det, siger Jacob Kreutzfeldt.

Værkerne på udstillingen tages ned ved festivalens slutning, men ét værk bliver på havnen permanent: “Amplified Views” af Ursula Nistrup lever ud over dette års festival og dette markante værk vil blive indviet på havnen i Struer 23. august. Skulpturen er den første af op til fem, der skal opstilles rundt omkring i kommunen. Den er skabt i samarbejde med Bang & Olufsen og består af aluminiumsplader, der er formet så de forstærker lyden - og dermed udsigten - på forskellige udsigtssteder. Læs mere om dette på side 26 og se hele programmet for festivalen her i Frekvens.

19
SANSE FESTIVAL 2019 KOM TIL NORDVESTJYLLANDS STØRSTE FOODFESTIVAL! Sansefestivallen fejrer 10 års jubilæum i år og du er inviteret til festen. Kom og få masser af oplevelser og inspiration til alle sanser. STØRRE END NOGENSINDE! 17. AUGUST KL. 10.00 www.sansefestival.dk Vestjyske dråber Grænseløs mad DR VokalEnsemblet Mad i børnehøjde Årets Geo-måltid Skaldyrszone Det Grønne Univers sansefestival 2019 10 ÅRS JUBILÆUM

STRUER TRACKS

ÅBNER 23. AUGUST 2019

Struer Tracks er en festival for lydkunst, der finder sted i Struers byrum. I år er det anden gang festivalen afvikles, og vi er stolte over at kunne præsentere en udstilling sammensat af kurator Christian Skovbjerg Jensen med værker, der spreder sig fra den gamle liggevogn på Struer station til det gamle vandtårn, Kunsthallen Regelbau 411 og meget mere. Samtidig er vi særligt glade for i år at kunne indvie Struers nye faste værk Amplified Views af Ursula Nistrup i samarbejde med Bang & Olufsen. Mød op til Struer Tracks åbning i bymidten, oplev kunsten og vær med til at sætte festivalen godt i gang.

PROGRAM FOR DAGEN

KL. 14.00: OPTAKT I BYMIDTEN Optog, stomp og blæs

KL. 14.30: BRAGET I STRUER Kollektivt lydevent foran Struer Rådhus. Deltag med din lyd i – kan vi slå sidste års 94 Db?

KL. 15.30: ÅBNINGSRECEPTION VED AMPLIFIED VIEWS, Struers nye permanente kunstværk, Struer Erhvervshavn (v. Kulgade)

KL. 19:45: KOLLEKTIV PERFORMANCE AF LUNDAHL & SEITL: ”Unknown Cloud on its way to…” Skyen kommer! På græsplænen ved lystbådehavnen. Medbring gerne smartphone og høretelefoner

LYDFESTIVAL
21
Sandra Boss & Jonas Olesen (DNK), i Kunsthal Regelbau 411 IKKE PÅ KORT Ignas Krunglevičius (LTU), på pladsen Østergade 16 Elsebeth Jørgensen (DNK), i haven mellem Struer museum og Buchholz Hus Christian Skjødt (DNK), i DLG Silo Jacob Kirkegaard (DNK), lytteposter spredt rundt i byen IKKE PÅ KORT Maia Urstad (NOR), I liggevogn på Midt- og Vestjyllands Jernbanemuseum Younes Baba-Ali (MAR), i hallen bag siloen Magnus Bugge (NOR), i butiksvindue Østergade/ Fiskergade 1 Hanne Lippard (NOR), i tunnel til Anlægget og lydbænken Oswaldo Maciá (COL), i det gamle vandtårn
6 5 4 3 2 1 7 8 9 10 11 22 9 11 LYDFESTIVAL
Lundahl & Seitl (SWE), 3 performances og skilt ved lystbådehavnen
© Legind A/S
Julian Oliver & Crystelle Vu (NZL), inde i Struer Rådhus Ursula Nistrup (DNK), på tidligere erhvervshavn Struer Tracks Info-point Østergade 29 Lyttelounge, i Struer Bibliotek Smedegade 1-7 Struer Museum, Søndergade 23
12 13 14 15 16 17 23 10 4 16 17 13 3 7 15 9 12 8 14 5 1
Særudstilling med studerende fra Det Jyske Kunstakademi og DIEM, Det Jyske Musikkonservatorium

HØJDEPUNKTERNE

PÅ STRUER TRACKS 2019

23. AUGUST: kl. 14.00-17.00 Åbning, se foregående sider. 19:45: Unknown Cloud on its way to… Kollektiv performance af Lundahl & Seitl. Græsplænen ved lystbådehavnen. Skyen kommer kl. 20.04. (medbring smartphone og høretelefoner)

24. AUGUST: 09.30-14.30: Kunsttur med Venøsundfærgen. Kunstformidling og servering undervejs. (billet påkrævet til sejlturen) 13.00: Jeg kan huske ® Struer af komponist og lydkunstner Hans Sydow. Koncert for kor, orgel og højttalerorkester. Koncerten markerer indvielsen af SOUNDMAP Vandrenålen. Struer Kirke (billet påkrævet) 19 00: Lyttebiograf: Surroundlyd i kunsten. En introduktion af komponist Hans Peter Stubbe Tejlbjærg og lyddesigner Rune Palving. Apollon, Store sal (billet påkrævet)

25. AUGUST: 19.00: Lyttebiograf: Ny Dansk Podcast. Struer Tracks’ residerende podcastere spiller eksempler på deres arbejde. Apollon, lille sal. (billet påkrævet)

27. AUGUST: 19.00 Lyttebiograf: Struer Tracks Podcast LAB. Hør resultaternes fra 5 dages intensivt arbejde med podcasts i Struer. På Struer Bibliotek, bibliotekssalen

30. AUGUST

9.00-16.00 Symposium: Sound & Site // Sound Art & Site-Specificity. Sound Hub Denmark (tilmelding påkrævet) 20:45: Unknown Cloud on its way to… Kollektiv performance af Lundahl & Seitl. Græsplænen ved lystbådehavnen. Skyen kommer kl. 21.04. (medbring smartphone og høretelefoner)

31. AUGUST: 09.30-14.30: Kunsttur med Venøsundfærgen. Kunstformidling og servering undervejs. (billet påkrævet). 11.00 og 13.00: Song of the Child. En forestilling af Operaen i Midten. Start på Lille Torv.

5.

SEPTEMBER:

19:45: Unknown Cloud on its way to… Kollektiv performance af Lundahl & Seitl. Græsplænen ved lystbådehavnen. Skyen kommer kl. 20:04. (medbring smartphone og høretelefoner)

OPLEV OGSÅ: Rundvisninger på Struer Tracks’ udstilling hver lørdag og søndag i festivalperioden

Soundmap VANDRENÅLEN: Venø, Lyngs Gamle Mølle, Buchholtz Hus, Den Hellige Kilde, Udkikspunktet, Æ Fywerhus, Skonnerten Maja, Toftum Bjerge, Klosterheden, Grisetå Odde. Tilgængelig via app’en Soundmap.dk Struer Tracks’ lyttesalon på Kulturmødet, Nykøbing Mors d. 22 august til 24 august.

LÆS MERE, LYT OG FØLG MED PÅ WWW.STRUERTRACKS.DK

24 LYDFESTIVAL

Kunstværker for alle sanser...

FAKTA

OM URSULA NISTRUP

Ursula Nistrup (f. 1974) er uddannet ved Glasgow School of Art og California Institute of the Arts. Hun har en omfattende udstillingsportefølje i Danmark og i udlandet bag sig, og er modtager af en række rejsestipendier, kommissioner og hæderslegater, senest Niels Wessel Bagges Kunstfonds Legat. Derudover er hun repræsenteret i såvel private som offentlige samlinger, heriblandt Københavns Kommunes Kunstsamling og Sorø Kunstmuseum.

OM AMPLIFIED VIEWS

De fem skulpturer bliver rejst fem steder i Struer Kommune i løbet af 2019 og 2020. Skulpturerne bliver bygget af aluminiumsspecialister på Bang & Olufsen. Værkerne bliver finansieret af Statens Kunstfond, Færchfonden, Augustinusfonden, Struer Kommune og Bang & Olufsen

26
Modelfoto LYDFESTIVAL
TEKST: PETER KJELDBJERG

Hun har tænkt og formet, gentænkt og omformet et utal af gange. Fem store skulpturer, placeret på fem forskellige steder i Struer Kommune. Flere steder er blevet besøgt og undersøgt, foreløbig er to steder udvalgt. Den første skulptur er en realitet på Struer havn 23. august.

Kunstneren Ursula Nistrup har arbejdet intenst med skabelsen af det store værk ”Amplified Views,” som på dansk betyder noget i retning af ”forstærkede udsigter”. Værker er faktisk en mere korrekt betegnelse, for ”Amplified Views” består af fem store skulpturer i aluminium. Hver skulptur er udtænkt og udformet i forhold til det sted, hvor den bliver placeret. Hvert værk skal forstærke og intensivere indtrykket af omgivelserne. Både lys, farver, lyd og dufte.

Vi møder Ursula Nistrup i begyndelsen af juli, hvor hun befinder sig i Bang & Olufsens fabrik 5 i Struer. Her er aluminiumsspecialister fra fabrikken i gang med at teste indfarvningen af de store aluminiumsskærme, som skal beklæde den første skulptur på Struer Havn.

- Vi arbejder med en særlig anodisering eller overfladebehandling af metallet, som udover farve også giver metallet nogle særlige akustiske egenskaber, forklarer Ursula Nistrup

Valgte Nøvling Auto

Farven på den første skulptur bliver en varm bronzetone, fordi det er en farve, som ifølge kunstneren, falder godt ind i farvepaletten i de gamle havnehuse. Formen bliver næsten bølgeagtig med bløde buer. Skaberne har måtte lægge hovederne i blød for at finde én, der kunne bukke de kæmpe store aluminiumsplader i den ønskede form. Valget er faldet på Nøvling Auto. Indehaveren Steen Hansen er specialist i at renovere biler og ved derfor, hvordan man former de bløde kurver i et stykke metal.

- Det var så fascinerende at se, hvordan Steen tog min miniaturemodel i hænderne og lukkede øjnene. Det var som om, at han lod sin krop huske formerne, fortæller Ursula Nistrup. Nu venter hun spændt på at se det endelige resultat på havnen i Struer i slutningen af august.

De næste skulpturer er planlagt, og produktionen af den næste er så småt ved at være i gang. Efter planen bliver den indviet i Klosterheden Plantage i efterårsferien i år. De sidste tre kommer efter planen op at stå i løbet af foråret 2020. Her er der stadigvæk ikke fundet en placering, men der er udpeget egnede steder og sendt ansøgninger til de relevante myndigheder. Nogle steder skal der også først laves aftaler med private lodsejere for at kunne komme i gang.

- Jeg har en drøm om, at vi får placeringer i både klitlandskab, hede, skov og et sted, hvor der er udsigt over vand, fortæller Ursula Nistrup.

- Jeg har efterhånden besøgt 30 steder, som kunne være egnet, og for hvert sted, jeg har besøgt, har jeg udviklet en skulptur, som den kunne tage sig ud på netop det sted. Hvor det ender med at blive, ja det afgøres af, hvad der kan lade sig gøre, forklarer hun og sender en venlig tanke til Struer Kommunes folk, som har hjulpet med at sende ansøgninger til de myndigheder, der skulle give tilladelse til de forskellige placeringer.

27

Klokker og klang i Kunsthallen

Kunstnerne Sandra Boss og Jonas Olsen udvikler til Struer Tracks et værk med klokker i Regelbau411’s bunkere

De to unge komponister og lydkunstnere, Sandra Boss og Jonas Olsen, som privat også danner par, faldt pladask for Regelbau411s bunkere og er nu i gang med at udvikle et helt særligt kunstværk med klokker til stedet.

Værket vises frem til Struer Tracks i august, og arbejdet har været i gang siden november.

- Da vi så bunkerne ved Oddesund, var vi helt vilde med stedet, og ville gerne arbejde med det rå, betonen, det rustne jern og den særlige rumklang, fortæller Sandra Boss.

Af kuratoren, som har inviteret dem til Struer Tracks, fik de temaet ”få verden til Struer” og da de kom hjem til Stevns, dukkede ideen op til, hvad værket skulle handle om… - Vi har nemlig en kæmpestor samling af klokker og andet lydmateriale fra hele verden, der kan give klang. Vi er sådan lidt nogle samlere. Alt hvad der kan sige lyde, synes vi er interessant, fortæller Sandra Boss.

Derfor besluttede de, at klokkerne og den klang de har, skulle være udgangspunktet for det nye værk. Jonas Olsen forklarer om klokkerne:

- Når man har med klokker at gøre, er der ikke nogle rene toner, så der er ikke tale om en melodi, men nogle specielle klange. Det kan vi godt lide at eksperimentere med. Samtidig findes klokker i mange kulturer og religioner. Når vi bringer klokkerne sammen, får de et nyt udtryk, der går udover deres oprindelige udsagn. Klokkerne er ikke længere konkrete signalgivere, men æstetiske objekter.

Ideen er at netop at sætte klokkerne sammen og komponere en harmoni, der giver et udtryk.

- Der er mere tale om et forløb end et popnummer, siger Jonas med et smil.

Ørerne

op for Struer

De har henover sommeren flyttet klokkerne til Struer og samtidig har de fået lov til at låne en stor togklokke fra Struer Jernbanemuseum, som også kommer til at indgå i kunstværket.

28
LYDFESTIVAL
TEKST: JEANETTE LUND · FOTO: MADS KRABBE

Jonas forklarer, at de danner en skulptur af klokkerne. Hver klokke automatiseres ved hjælp af små motorer og hamre, som styres via elektronik.

- Vi håber, at folk vil slå deres ører ud, bare være i rummet og lytte og finde ro, siger han.

- Vi vil forsøge at ophæve klokkernes umiddelbare konkrete brug af lyd, og i stedet undersøge deres potentiale til at understøtte det at være i lyden, siger Sandra.

Jonas fortæller, at ofte er man passiv i sin lytning, men klokker er i udgangspunktet designet til at hive os ud af denne passivitet. De higer efter vores opmærksomhed. Og det er denne opmærksomhed som de to kunstnere ønsker at undersøge og udvide.

- Vi håber med det nye værk at kunne åbne folks ører på en ny måde, siger Jonas.

Jonas og Sandra arbejder normalt med udgangspunkt i København, men synes, det er rigtigt spændende at komme til provinsen.

- Vi interesserer os for lyd, og vi synes, det er enormt progressivt, at Struer kommune satser på lyd på så mange forskellige planer. Så fedt, at der sker noget andre steder end i de store byer. Så vi har virkelig fået ørerne op for Struer.

Sandra på 35 år har en baggrund i klassisk musik og er uddannet i elektronisk musikkomposition fra Det Jyske Musikkonservatorium. Hun har en Ph.d i lydkunst fra Aarhus Universitet.

Jonas, 40 år, er komponist og lydkunster, og uddannet i elektronisk musikkomposition fra Det Jyske Musikkonservatorium. Han er en del af lydkollektivet Institut for Dansk Lydarkæologi, der udgiver tidlig dansk elektronisk musik.

UDDØDE TEKNOLOGIER

Sandra Boss & Jonas Olesen har arbejdet sammen i flere år, hvor de har skabt lydværker i spændet mellem installation og performance. Ofte har kunstværkerne taget udgangspunkt i uddøde teknologier, som ikke handlede om lyd, men alligevel havde en klang.

Jonas Olesen benytter i sine værker ofte lyde fra ældre elektroniske instrumenter og fra maskiner, som er gået

i glemmebogen. Tidligere har han sammen med Sandra kreeret lydværket Maskinel Terapi, hvor han bruger optagelser fra telefonsvarerbånd fundet i genbrugsbutikker og på loppemarkeder med efterladte beskeder. Sandra Boss har haft både antikke tonegeneratorer, høretest-maskiner, fuglefløjter og en meterlang harmonika med i sine værker ligesom orgler har spillet en central rolle i hendes kunstnervirke.

29
OM SANDRA BOSS OG JONAS OLESEN

Frivillig pedel i en helt ny verden

Når 12 lydkunstnere fra både udlandet og Danmark skal etablere kunstværker i byen,

er der brug for rigtig meget praktisk bistand. Den leverer Gert Yde.

Den officielle titel, som Gert Yde har i forbindelse med Struer Tracks, er produktionsleder. Men han synes selv, han er en slags pedel. I hvert fald har han meldt sig helt frivilligt til at hjælpe lydfestivallen Struer Tracks mange kunstnere med praktiske ting.

Det var i den lokale B&O-museumsklub, at festivalleder for ”Struer Tracks” Jacob Kreutzfeldt, kom forbi for at spørge om nogle af medlemmerne kunne tænke sig at bidrage –og så rakte 70-årige Gert Yde hånden op. Frivillighed har nemlig altid været en stor del af hans liv – og det her lød anderledes og rigtig spændende. Nu har han for eksempel lige været med til at udvikle på en såkaldt ’lyttestation’. Her var kunstnerens ide, at man skulle kunne stå og lytte midt i byen til nogle lydoptagelser fra en russisk by.

- Den første ide, jeg fik, var naturligvis, at der måtte nogle hovedtelefoner op. Men risikoen er, at de let kan blive stjålet eller ødelagt i det offentlige rum. Så fik jeg den ide at lave en slags panfløjte af lange plastikrør, hvor der er indkapslet en lille højttaler og så hænge den højt op. Så kan man stå nedenunder og lytte, fortæller han.

Gert Yde er ikke specielt kunstinteresseret – så lydkunsten er en helt ny verden for ham, og giver ham sjove oplevelser.

- Jeg var med et par kunstnere nede i den gamle DLG-silo, de skulle se på, hvad de kunne bruge den til. Jeg blev så overrasket over, det de så, og det de ville udfolde. De så rigtig mange muligheder i rummet og det var spændende at lytte til. Det eneste jeg tænkte på, var ”hold kæft hvor er her beskidt”, siger han med et grin.

En anden ting han har hjulpet med, er at lave lyd i den gamle DSB-liggevogn på Jernbanemuseet.

- Her ville kunstneren gerne, om togets oprindelige installationer kunne virke igen, så det har vi brugt tid på at få til at fungere. Og vi har trukket kabler og strøm til kupeerne, så der også kan være lyd der, fortæller Gert Yde.

Han er oprindelig uddannet maskiningeniør og har været på B&O i en årrække, hvor han var rigtig glad for at være. - Ja, jeg må sige, at det her er lidt en anden organisationsform end B&O. Festivallederen bor på Møn og kunstnerne bor rundt i landet og verden – og jeg er sådan en slags mellemmand til kunstnerne, så det er lidt udfordrende, fortæller han.

Hvis han ikke lige selv kan løse opgaverne, så trækker han på sit store netværk, så han kan næsten altid finde én, som kan hjælpe med udfordringerne.

Han forudser en travl august - Jeg skal være til rådighed under hele festivallen, så vi er sikre på, at det tekniske fungerer. Det bliver dejligt at opleve, at det hele forhåbentlig virker, siger han med sit energiske smil.

30
LYDFESTIVAL
Gert Yde har kastet sig ud i en pedeloopgave der giver helt nye oplevelser.
Vi lytter til brostenene www.ausumgaard.dk Her finder du: - gårdbutik - lokale råvarer - Ausumgaardgrise - biogas og vindmøller - depotrum og festlokaler - forårs- og juleevents - Insektproduktion og meget mere... Besøg os: - Gårdbutik åben hver dag - Åbent biogasanlæg i september - Julemarked d. 13.-15. december 2019 www.kurbadlimfjorden.dk Behandling Akupunktur Træning Genoptræning TIDSBESTILLING PÅ 9785 3930 Vestergade 11 - 7600 Struer Tlf.: 97853930 fys@fysioterapi-struer.dk www.fysioterapi-struer.dk Idrætsspecialister Rygspecialister Holdtræning Fitness struer fysioterapi REJS MED VENØ BUSSEN Klip ud og gem 97 86 81 00 Lønningen 4 · Venø · 7600 Struer www.venorejser.dk · info@venorejser.dk Indkøbsture afrejse: Neumünster .....................19/03 30/03/2019 Ikea DagstureBiltema........................................10/04/2019 Sprogø...........................................................02/05/2019 ........................................27/05 23/10/2019 Rømø MiddelalderdagSild............................................04/06/2019 Voergaard ..................................................................17/07/2019 15/08/2019Endelave..................................................28/08/2019 Haderslev....................................................06/09/2019 .....................................11/09/2019 Åletur Feggesund .......................... 24/09/2019 Sejltur Kielerkanalen .......................... 28/09/2019 Løvfaldstur”Ud ........................ 08/10/2019 Jubilæumstur Venø.............................. 28/10/2019 Holland, dage..............28/04/2019dagedage..............................................13/05/2019 ...............................................21/06/2019 side20-21 Cirkusrevy København,.................................................07/08/2019 01/09/2019 Burg, dage..........................10/09/2019 au, ............................28/07/2020 2019 Indkøbsture Neumünster ..................... 30/03/2019...........................................................Biltema........................................10/04/2019 02/05/2019 Sprogø........................................ 23/10/201 Middelalderdag............................................04/06/2019 Voergaard ..................................................................17/07/2019 15/08/2019..................................................28/08/2019 Haderslev....................................................06/09/201 og Feggesund.....................................11/09/2019 .......................... 09/2019 .......................... 28/09/2019 Løvfaldstur ........................ 10/2019..............................28/10/2019 28/04/2019 - ..............13/05/2019 07/08/201921/06/2019 Bornholm, ....................................01/09/2019 28/07/202010/09/2019 2019Indkøbsture afrejse: Neumünster ..................... 30/03/2019 Biltema................................ 10/04/2019 Dagsture........................................................... /05/2019 Sprogø........................................ 23/10/ Rømø ............................................ /06/2019 Middelalderdag Voergaard ........... ....................................................... 15/08/2019 Endelave.................................................. /08/2019 .................................................... /201 Haderslev ..................................... /09/2019 Åletur Feggesund .......................... /09/2019 Sejltur Kielerkanalen..........................28/09/2019 Løvfaldstur ........................ Jubilæumstur .............................. 28/10/2019 RejserBlomsterrejse .............. Ærø, dage..............................................13/05/2019 Cirkusrevydage...............................................21/06/2019 København .............07/08/2019 Bornholm .................................... /2019 Moseltur .......................... 10/09/2019 berammergau, ............................ 28/07/2020 2019 Bestil vort rejsekatalog DAGSTURE Bågø, afr. 15/08/2019 795,Endelave afr. 28/08/2019 985,Rømø og Sild afr. 02/09/2019 695,Sort Sol afr. 06/09/2019 625,Haderslev og Årø afr. 11/09/2019 825,Åletur til Feggesund Kro afr. 24/09/2019 425,Sejltur på Kielerkanalen afr. 28/09/2019 780,Løvfaldstur ”Ud i det Blå” afr. 08/10/2019 495,Sprogø afr. 23/10/2019 895,Jubilæumstur til Venø afr. 29/10/2019 125,REJSER Cirkusrevy og København, 2 dage afr. 28/08/2019 2.265,Bornholm, 5 dage Tur med ”All incl.” afr. 01/09/2019 4.550,Oberammergau, 8 dage afr. 28/07/2020 9.960,JULETURE OG -REJSER København - Bakken og Tivoli, 2 dg. afr. 24/11 1.570,Berlin, 4 dage afr. 28/11 + 05/12 2.850,Lübeck og Hamborg, 3 dage afr. 29/11 2.550,Tønder julemarked og grænsetur afr. 02/12 360,Outlet Neumünster og grænsetur afr. 03/12 375,København og Tivoli afr. 04/12 545,Jul i Århus - Den gamle by og Friheden afr. 17/12 fra 270,-

De lokale skrænter er creme de la creme

32
LUFTENS HELTE
Skrænterne på Venø og ved Toftum Bjerge er tidligere blevet fremhævet som noget, der gør området omkring Lydens By til et luftsportsparadis. Anne-Mette B. Larsen er fuldstændig enig i den betragtning.
TEKST: DANIEL BERNT JENSEN · FOTO: ANDERS TRÆRUP

“Paragliding-skærme er større end faldskærme, fordi de er designet til at holde en person i luften ved hjælp af termik eller opvinde ved en skrænt. Paraglidere kan også starte fra Lindtorp Flyvecenter ved hjælp af et spil, der trækker dem op i luften – ligesom med svævefly.”

33

Forestil dig, at du sidder 200 meter over skrænterne Toftum Bjerge. Måske hører du blot lyden af vinden i faldskærmen, mens du sidder og nyder udsigten. Her kan du få lov at sidde i flere hele og halve timer, hvis blot vinden er rigtig, og det er ganske gratis.

Sådan ser den vildeste paragliding-oplevelse ud for Anne-Mette B. Larsen, der har været paraglider siden 2009 og tilmed er bestyrelsesmedlem i Dansk Hanggliding og Paragliding Union. For hende er paragliding en pause fra hverdagen, hvor hun får lov at sidde højt over skrænterne og få ro og overblik.

”I starten kan det godt være angstprovokerende, fordi du skal have lagt en flyveplan, men det er også noget du kan bruge i jobbet som leder. Det der med at bevare roen, når der kan opstå en hektisk situation, ” siger Anne-Mette B. Larsen.

Slap for at køre til Fyn

Det lå ellers ikke i kortene, at det lige skulle være paragliding, der blev Anne-Mette B. Larsens store interesse.

Det hele begyndte med en ferie i Tyrkiet, hvor hun prøvede tandem-paragliding, og et års tid efter det begyndte hendes samlever på et kursus i paragliding. Dengang lå det nærmeste sted med undervisning i paragliding på Fyn.

Da han var udlært startede han, sammen med nogle andre, klubben Parafun, der holder til på Lindtorp Flyvecenter. Det banede vejen for, at Anne-Mette B. Larsen også kunne lære at paraglide uden at skulle hele vejen til Fyn. Hun lærte det, og nu paraglider hun jævnligt.

”De sidste par år har jeg været aktiv primært i weekenderne, og så har vi uge 29, hvor vi hvert år er på Venø. Der har vi simpelthen sat en hel uge af til at flyve,” forklarer Anne-Mette B. Larsen.

Creme de la creme

Efter at have været i sporten i ti år, er Anne-Mette B. Larsen efterhånden en erfaren paraglider, der har svævet flere steder Danmark og også udenfor landets grænser. Hun kan godt forstå, at kombinationen af Toftum Bjerge, Venø og Lindtorp Flyvecenter tilsammen bliver kaldt et luftsportsparadis.

”Det er jeg fuldstændig enig i, det er creme de la creme i forhold til sporten, de områder der er her,” siger hun. For at forstå, hvad der gør områderne her så specielle, bliver man først nødt til at forstå, hvad paragliding er.

Paragliding-skærme er større end faldskærme, fordi de er designet til at holde en person i luften ved hjælp af

“Efter at have været i sporten i ti år, er Anne-Mette B. Larsen efterhånden en erfaren paraglider, der har svævet flere steder Danmark og også udenfor landets grænser. Hun kan godt forstå, at kombinationen af Toftum Bjerge, Venø og Lindtorp Flyvecenter tilsammen bliver kaldt et luftsportsparadis.”

34
LUFTENS HELTE

termik eller opvinde ved en skrænt. Paraglidere kan også starte fra Lindtorp Flyvecenter ved hjælp af et spil, der trækker dem op i luften – ligesom med svævefly.

Anne-Mette B. Larsen flyver for det meste på skrænter, og her er skrænterne på Venø og ved Toftum Bjerge ideelle, fordi de er så brede, at der er masser af plads at boltre sig på. Men vindretningen spiller også ind.

”Der ligger nogle skrænter, der dækker de forskellige vindretninger, vi skal bruge. Det vil sige, at ude på Venø har vi en vest-nordvest skrænt og Toftum Bjerge, hvor den er nord-nordvest,” forklarer hun.

Besøg fra udlandet

Skrænterne har også fået opmærksomhed fra udlandet. ”Vi har selv fået nogle venner fra sporten, som kommer fra Schweiz, og de synes det er helt unikt at komme til Danmark, fordi man kan flyve på de her lave skrænter. Det synes de, der er rigtig sjovt,” fortæller Anne-Mette B. Larsen.

Hun fortæller, at der også kommer gæster fra Norge, Sverige og Finland for at flyve på de danske skrænter. Selv om det er nærliggende at tro, at Norge og Sverige umiddelbart har flere skrænter og klipper end i Danmark, så er forklaringen, at de kan flyve lavere her i Danmark sammenlignet med en bjergside i Norge.

En usædvanlig sport

Men paragliding er trods alt stadig en lidt usædvanlig sport, og det har Anne-Mette B. Larsen mærket fra sin omgangskreds.

”De syntes nok, det var lidt mærkeligt, for det var ikke så piget en ting, Det er først nu her, der er begyndt at komme flere og flere kvinder ind i sporten,” fortæller hun. Men hvis der stadig findes skeptikere derude, har hun en enkelt metode til at få dem omvendt.

”Nu er det sådan, at min mand flyver tandem, så der er flere der har været ude at prøve sådan en tandemtur, og så kan de jo godt se, hvor dejligt det er,” siger Anne-Mette B. Larsen.

35

’Run To The Beat’ går pink

Årets farve er ’dusty pink’ og løbet bliver i år fuld af beats, der får dig til at yde mere

Sidste års kedelige, hvide løbs-t-shirt bliver i år piftet op i farven støvet pink. Og det er ikke hvilken som helst farve!

Helt præcist er det Bang & Olufsens nye farve, som de lancerede deres ’On the Go’ produkter i tidligere på året. Dermed hænger storsponsoren B&O og Run To The Beat uløseligt sammen. Tror man, at pink kun er for kvinder, så må man tro om, for netop pink er også Manchester Uniteds udebanetrøjer og førertrøjen i Giro d´Italia. Så herrerne kan godt være med her.

Flere beats

I år opruster løbsarrangørerne også på musikken ude på ruterne, når de mange tusind løbere den 7. september indtager Struer. Som de andre år kan der løbes både halvmarathon, 10 kilometer og fem kilometer. Mathilde Blach Andersen fra Lydens By fortæller:

- Det er videnskabeligt bevist, at musik hjælper til at yde mere og løbe længere. Musikkens tempo og taktslag, altså beats kan faktisk have stor betydning for udholdenhed og

5 ÅRS JUBILÆUM

Run To The Beat afvikles for 5. gang i 2019 og løbet har efterhånden udviklet sig til en stor begivenhed, der trækker løbere til fra hele landet. Run To The Beat er et internationalt konceptløb, der i Danmark kun afvikles i Struer. Run To the Beat betegnes som en signaturevent for Lydens By og afvikles og udvikles i tæt samarbejde med Bang & Olufsen og en række lokale samarbejdspartnere. Billetter og mere info fås her: www.runtothebeat.dk.

MOTIONSLØB
36
TEKST: JEANETTE LUND

tilmed skære flere minutter af den samlede løbstid. Men det er til gengæld ikke ligegyldigt, hvilken musik man vælger.

- En velkendt ørehænger kan give langt mere energi end et tilfældigt musiknummer med samme antal BPM, siger hun.

Hun forklarer, at Beats Per Minute (BPM), altså taktslag pr. minut er et stærkt redskab i forhold til at fastholde en bestemt rytme ved løbetræning.

DJs matcher tempo

Ved Run To The Beat er der derfor placeret DJs langs hele løberuten, som vil forsøge at matche det rette tempo i forhold til ruternes intensitet. I startområdet vil der være musik i 130 – 150 BPM, som matcher et roligt løbetempo, før der bliver skruet op til 170 – og i nogle områder endnu højere, hvor man skal presse sig selv til det yderste. Af DJs kan hun blandt andet nævne RollingStars, Thomas Flarup og Max Bushfeld (fra Berlin) - og der er flere på vej.

- Vi forsøger at løfte løbet endnu mere i år. Run To The Beat er jo et konceptløb, som kun findes her – og så i New York og Beijing, så det forpligter, forklarer Mathilde Blach Andersen.

Ambitionsniveauet er derfor højt og i år arbejder Lydens By for at få et større nationalt kendskab til det unikke løb i Struer. Det sker via særlig tilrettelagt markedsføring blandt andet via ”influencers”, som for eksempel bloggere, der har et særligt publikum.

Sahl og Carpark North På musikscenen efter løbet er det i år den kun 21-årige nye popstjerne Nicklas Sahl, der skal kæle for løbernes øregange. Han er kendt for hitsinglerne ’Hero’, ’Planets’ og ’New Eyes’ og har netop været på en forårsturné rundt i Danmark.

Årets hovednavn er rockbandet Carpark North, der skal rocke Struer for vildt til afterpartyet med deres vilde power og publikum møder også en af Danmarks store sangstemmer, Barbara Moleko, der blandt andet er kendt fra ”Toppen af poppen”.

Festen finder sted mellem B&Os gamle fabrikker, og der vil være madboder og salg af drikkevarer.

37
CARPARK NORTH

Stoltheden over Struer

Særudstillingen ”Made in Struer” fortæller om byens identitet og DNA

Struer Museum har udvalgt 37 historiske virksomheder, som præsenteres med de produkter, det er lykkes at finde, fortæller museumsdirektør Jesper Bækgaard.

- Det handler om stolthed. Stoltheden over Struer – og alt det, som er produceret her gennem tiden.

Sådan sammenfatter museumsdirektør Jesper Bækgaard ideen med Struer Museums nye udstilling – Made in Struer.

- Struers særkende er jo at være industriby både før og nu, og det synes vi, er værd at vise frem, siger han.

Ideen har han haft i hovedet i mange år, fordi det var nærliggende at vise alt det, Struer kan. Men det er først fornylig, at der blev tid og plads på museet til at folde industrihistorien i Struer ud. Resten af året kan man opleve genstande, som er produceret eller udviklet i byen.

Historisk og nutidig Udstillingen er delt op i en historisk afdeling om de arbejdspladser, som har været her – og en nutidig om de produktionsvirksomheder, der findes i dag.

Mandshøje gamle sort-hvide fotos fra starten af 1900-tallet indrammer hele den historiske del og er med til at sætte én tilbage i tiden. På billederne møder man teglværksarbejderne, ægpakke-damerne og møbel- og bygningssnedkerne hos ”Christensen og Larsen”. Man får let øjenkontakt med dem og bliver suget ind i deres virkelighed, så man næsten kan fornemme lugten, sveden, stemningen og måske trætheden i deres kroppe.

ERHVERVSHISTORIE
38
TEKST: JEANETTE LUND · FOTO: ANDERS TRÆRUP

- Jeg tror også, nogle af ægpakke-damerne er i familie med hinanden, for der er flere, som kunne ligne mor og datter, filosoferer Jesper Bækgaard over det ene billede.

Lyd og genstande

Når man bevæger sig rundt i udstillingen hører man på forskellige spots lydbilleder, som er med til at give stemning. Det er museets audio-designer, som har skabt lydkulisserne.

Museet har udvalgt 37 historiske virksomheder, som præsenteres med de produkter, det er lykkes at finde. Nogle af dem er mursten fra byens teglværk.

Jesper Bækgaard fortæller:

- Teglværket, som lå der hvor Folkets Hus ligger i dag, var i 1929 en af byens allerførste store arbejdspladser. Stedet hedder derfor i dag Tegltorvet. Lerjorden blev her forvandlet til mursten, som mange af byens huse er bygget med. I storhedstiden var der intet mindre end fem teglværker i Struer og en stor eksport af mursten til Norge med både fra havnen.

Historier som disse, kan man få i et hæfte på udstillingen eller hvis man booker en rundvisning.

Ukendte produkter

I den nutidige afdeling har nuværende virksomheder nærmest fået et lille showroom hver. For eksempel Kirk Electronic, der producerer kaffemaskiner til lastbiler og som i dag har installeret dem i 200.000 europæiske køretøjer. De kendte tarteletter fra Hjerm, B&O, sovsen fra ”Jensen” og kajakkerne fra Struer er der naturligvis også – men mere interessant er måske de lidt ukendte produkter.

Hvem ved for eksempel, at der er en systue i Struer, Lykke R., der syr badetøj til landshold i Europa, og som også har opfundet svømmetøj med brystproteser og plads til stomiposer?

Jesper Bækgaard har fået god respons fra de lokale virksomheder – alle der blev spurgt, ville gerne være med.

- Det er vigtigt, at kunne forbinde nogle ting med sit sted, siger han og forklarer videre: I gamle dage kunne alle børn på gaden bare gå ind på virksomhederne og se, hvad der blev lavet. Sådan er det jo ikke i dag, så vi har ikke et særlig stort kendskab til, hvad der egentlig bliver produceret lige her, hvor vi bor. Det håber vi, at udstillingen kan ændre på.

ØVERST:

Teglværket var i 1929 en af byens allerførste store arbejdspladser.

NEDERST: Her ses kaffemaskinerne fra Kirk Electronic. Et lokalproduceret produkt, som er installeret i mere end 200.000 europæiske køretøjer.

39
www.venoe-efterskole.dk GIMSINGHOVED FESTIVAL 18. august UDSOLGT I FORSALG Læs mere på www.folketshus.struer.dk Folkets Hus - Struer | Tegltorvet 2, | 7600 Struer | +45 9785 1157 | folketshus@struer.dk FOCUS 17. september ANDERS BLICHFELDT 19. september ONKEL REJES HEAVYSHOW 22. september WONDERBRAZZ feat. Ida Nielsen & Kuku Agami 26. september SØREN HUSS 4. oktober KIRA SKOV & SIMON TOLDAM fortolker vores fælles sangskat 9. oktober MEDINA 24. oktober KARL WILLIAM 31. oktober HJALMER 7. november BAAL 8. november RUGSTED & KREUTZFELDT 14. november LARS HJORTSHØJ 15. november JULEKONCERT m/Jesper Lundgaard & Susanne Elmark 20. november NICKLAS SAHL 6. december MICHAEL LEARNS TO ROCK 31. januar 2020 FÅ BILLETTER FÅ BILLETTER folkets hus - struer

Jeg sætter mig gerne ned på Havnen og snakker

Han funderer stadig over det. Hvordan præsten kan møde folk i Struer… Han overvejer en ’skriftestol’ på Torvet hver onsdag i tre timer, hvor man kan snakke med ham anonymt. Eller måske er det bedre at sidde på den lokale cafe, så man kan møde præsten der?

Præsten Peter Krabbe-Larsen, 51 år, er usikker på, hvordan han skal gøre det, men han ved, at slaget også skal stå et andet sted end i selve kirken, hvor kun

de sædvanlige 50-60 kirkegængere kommer til gudstjenesten om søndagen. En af metoderne han har brugt, er at samarbejde med Superbrugsen, Struer Energipark, Gimsing Kirke og Lydens By, som i fællesskab inviterede til fastelavnsgudstjeneste og fastelavnsfest.

- Her kom der 200 børn, og havde vi haft det i kirken, havde vi nok været 20, siger han om successen.

PORTRÆT 41
Struer Kirkes børne- og ungdomspræst, Peter Krabbe-Larsen, vil have kirken ud, hvor folk er TEKST: JEANETTE LUND · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Mit budskab er, at der er én, nemlig Gud, som tror på dig – også når det går galt, siger Peter Krabbe-Larsen

Brug kirken

Indtil videre sætter han sig indimellem ned på en bænk på havnen og får sig en snak med dem han møder.

- Men det er faktisk svært at møde for eksempel den klassiske alkoholiker i dag, for siden brobuerne blev så fint sat i stand, har de ikke rigtigt været der, siger sognepræst Peter Krabbe-Larsen.

Han forstår ikke helt, at folk ikke bruger kirken mere. - Folk er rodløse, 40% af unge kvinder mellem 16 og 24 år har angst, flere og flere har depression og unge skader sig selv. Samtidig oplever jeg, at mange bærer på skyld og skam. Det er jo alarmerende. Folk må forstå, at karakterer og udtalelser ikke er det væsentlige, og det dur jo ikke, at de unge er bange for at komme hjem med et 7-tal. Det vigtigste er, at vi har det godt og har ro i maven. Mit budskab er, at der er én, nemlig Gud, som tror på dig – også når det går galt, siger Peter Krabbe-Larsen, der står til rådighed som samtalepartner, hvis man har brug for det.

Lægger øre til Hans hjerte banker for de svageste og udsatte, og derfor har han takket ja til at være formand for Struer Kommunes nye udsatteråd.

- Ja, jeg bryder mig egentlig ikke om ordet udsatte, men det er svært at finde noget andet, der dækker. Målet er jo, at vi gerne skal gøre livet bedre for dem, som har det svært. Vi er kun lige kommet i gang, så hvordan vi griber det an, skal vi først til at finde ud af, siger han.

Erfaring med den slags har han dog en masse af. Han er nemlig også formand for ’Parasollen’, værestedet, som KFUMs sociale arbejde har i byen og i syv år har han fungeret som såkaldt opsøgende gademedarbejder i det gamle Ringkøbing Amt. Her opsøgte han folk på gaden og lagde ifølge ham selv først og fremmest øre til det, der fyldte hos dem.

- Jeg kan sige til dem, at jeg tror på, der er en mening med, at de er her. Jeg kan give dem lidt værdighed tilbage og se dem i øjnene og forklare dem, at de er ønsket af Gud, forklarer han.

Læste til ejendomsmægler

Undervejs i sin præstegerning følte Peter Krabbe-Larsen efterhånden, at han kun var præst for bedsteborgerne. Han synes, der var langt fra teorien og til at være præst i virkeligheden, og følte ikke han kom ud til de rette med det glade budskab.

- Når man ser på, hvem Jesus gik rundt sammen med…. så skulle jeg gøre noget andet, og det var det, der gjorde, at jeg søgte stillingen som opsøgende gademedarbejder, forklarer han.

Desværre holdt det kun syv år, så blev stillingen sparet væk, og han var ikke klar til at vende tilbage til den konforme folkekirke.

42 PORTRÆT

- Jeg har en lille sælger i maven, så jeg fik lyst til at blive ejendomsmægler, så det uddannede jeg mig til, fortæller han og kommer med et af sine yndlingscitater: ”Om man sælger jordiske huse eller himmelske huse, det er næsten det samme”.

Finanskrisen satte dog en stopper for det sjove og efter nogle andre jobs, så han stillingen i Struer.

Han havde efterhånen forliget sig med kirkens formaliteter og har været heldig at ramme en aktiv menighed med mange unge og ældre aktive omkring Struer Kirke.

- Nu prioriterer jeg min tid anderledes, så det giver mere mening for mig, siger han.

Interviewet er næsten slut, da hans telefon ringer intenst flere gange. Det er kirkens børne- og ungdomsmedarbejder, der ringer. ”Der sidder en hjemløs herovre, der gerne vil tale med dig”, siger hun. Der er kunder i butikken – og vi skynder os at sige farvel.

43 “Folk er rodløse, 40% af unge kvinder mellem 16 og 24 år har angst, flere og flere har depression og unge skader sig selv. Samtidig oplever jeg, at mange bærer på skyld og skam.”

Erik Holm kan kun fire akkorder

Erik Holm Nielsen, bedre kendt som Æ Holm, er måske det tætteste Jegindø kommer på at have en nationalskjald. Musikken er noget, der har fulgt ham gennem en menneskealder, men han mener ikke selv, han er noget unikum.

44 MASSER AF X-FACTOR
TEKST: DANIEL BERNT JENSEN · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Han har boet hele livet på Jegindø, og hans dialekt bærer da også præg af, at Erik Holm kommer fra Vestjylland. Men selv om han i dag bor under en kilometer fra det sted, han blev født, har han oplevet lidt af hvert. Både på og udenfor den lille ø i Limfjorden.

Hans interesse for musik viste sig allerede i folkeskolen, hvor han hurtigt blev klassens klovn, når han slog på tromme i vindueskarmen. Hans storebror, der spillede i et band, har nok også en del af skylden.

”Det var ikke noget, vores forældre var vilde med. Dengang der var det sådan nogle langhårede Beatles-folk, der ikke var mange, der så op til,” forklarer Erik Holm.

Han fandt hurtigt sammen med andre musikinteresserede i bandet ”Lune Jyder” – et band, der for øvrigt kortvarigt genopstod på Jegindø festival sidste år.

Dengang og nu var målet ikke at tjene penge på at spille musik. Faktisk lavede Erik Holm en gratis festival med sit band over to dage, hvor ”Lune Jyder” optrådte med hård rockmusik.

”Det var simpelthen bare for at få lov at spille for folk,” siger Erik Holm, der husker, at der dengang ikke var den store efterspørgsel efter et coverband, der spillede hård rock på Jegindø.

”Jeg kan huske vores første job, det tror jeg, vi fik 80 kroner for, og vi var fire mand, så det var en 20’er til hver. Og dem kunne vi så gå ind og købe en pølse for,” fortæller han.

Faktisk ville Erik Holm med band så gerne optræde, at det nogle gange kostede dem penge. For eksempel en aften i Thisted i 1975:

”Vi skulle sælge billetter i døren og selv betale leje af salen. Der kom så få mennesker, at vi faktisk skulle betale penge for, at vi havde været der den aften. Og vores kærester begyndte at snakke om, om de kunne få lov at tage opvasken, for at vi kunne komme gratis derfra,” griner Erik Holm.

Hus og kæreste kom i vejen Som det ofte sker for et band, kom livet også i vejen for Erik Holm og hans band. Værnepligter skulle aftjenes, og så kom kærester, huse og arbejde ind i billedet. Sådan gik det også Erik Holm. Selv om penge aldrig var hans drivkraft med musikken, så blev den det, da han tog et job på det, der dengang hed Centrum Vinduer i Struer.

”Min bror arbejdede på Centrum Vinduer. De tjente en god løn, og det var der, jeg faldt til og var i mange år og havde det rigtig godt,” siger Erik Holm, der ellers havde tænkt på at blive lærer eller pædagog.

Det betød dog et farvel til musikken i en årrække. ”Jeg kom til at stå lidt i stampe i nogle år. Købte hus og fik kæreste og sådan noget. Da jeg så blev alene igen i 1982,

så var det, jeg begyndte at tage ud for mig selv på de lokale værtshuse, og så greb det om sig,” siger han.

Tilbage til ungkarlelivet

Det, der fulgte, var 18 års ungkarleliv, hvor han rejste rundt, spillede musik og levede det frie liv. Det faldt ikke i god jord hos hans mor. I hvert fald er det hendes bemærkninger, der er inspiration til sangen ”Hå do nøj arbj?”, der kan oversættes til ”Har du noget arbejde?”.

”Min mor synes jo nok, at vi drak lidt for mange øl, og så var vi lige nede og vende i deres gård, fordi jeg skulle afmelde min aftensmad. Så siger jeg ’vi kører altså lige en tur nu, mor’, og så siger hun ’ja, det er godt I kan få noget øl. I skulle have noget arbejde i stedet for.’ Når jeg synger den sang, så ser jeg min mor for mig. Fuldstændig,” fortæller Erik Holm.

Han havde fundet ud af, at hans styrke måske snarere lå i at underholde mennesker, end i at spille på guitar. Han spiller stadig guitar, men det er ikke noget, han synes, han er specielt god til.

”Jeg kan jo kun fire akkorder,” som han siger.

Det forhindrer ham imidlertid ikke i at tage ud og optræde, og han får også noget personligt ud af at spille for andre mennesker – det er også en del af grunden til, at han har været med i X Factor to gange.

”Man bliver da stolt, når man møder folk på havnen, og de siger man var sej på grund af det, jeg sagde i X Factor. Det er mere klovneriet i det, end det er præstationen i, at jeg kan synge og spille,” siger Erik Holm, der også følte det som en lettelse, da han røg ud, fordi han brugte meget tid og energi på blandt andet transport. Motivationen for at spille var aldrig at vinde X Factor eller imponere nogen. ”Jeg kan godt lide at gøre mennesker glade og føle, at jeg har fået folk til at grine, når jeg kører hjem fra et job. For ellers er der i det daglige ikke så meget sjov ved verden nogle gange, synes jeg,” siger Erik Holm.

Vil ikke gøre noget om Efter 18 års ”fisen rundt” gjorde en oplevelse, at ungkarlelivet blev lagt på hylden til fordel for en mere stabil tilværelse.

”Min far blev syg, og på et tidspunkt troede vi, han døde, og der fornemmede jeg, at når mine forældre døde, så ville jeg blive ensom. Der tænkte jeg, der skulle til at ske noget,” fortæller Erik Holm.

I år 2000 blev han gift med sin nuværende kone. Hun bragte en søn med ind i ægteskabet, som Erik Holm siden har adopteret. På sin vis kan man sige, at Æ Holm til slut endte med både kone, barn… og arbejde.

”Jeg har været glad for sådan mit liv har været. Skulle jeg leve mit liv om, så blev det nok ikke særlig meget anderledes. Jeg synes, jeg har haft et udpræget godt liv,” siger Erik Holm.

45

KUN kr.

KRO MED HERLIGE RAMMER FOR SPISNING, SELSKABER OG KROFERIE

SELSKAB I SMUKKE OMGIVELSER

Uanset om der er tale om konfirmation, bryllup, jubilæum eller møde, kan vi danne en festlig ramme om dit arrangement.

Hos Humlum Kro arrangerer vi alle slags selskaber, og der er plads til mellem 10 og 320 i vores selskabslokaler, samt der kan være op til 400 personer til et møde.

Kontakt os for at høre mere om møde- og festlokaler eller få et uforpligtende tilbud på vores møde- og festlokaler.

LÆKKER MAD UD AF HUSET

Skal du bruge mad ud af huset til fest eller et andet arrangement?

Hos Humlum Kro laver vi mad til fest, bryllup, konfirmation og mange andre arrangementer.

Vi tilbyder alle former for catering, festmad og mad ud af huset – og vi laver naturligvis alt maden helt fra bunden.

Vi er meget gerne behjælpelige med serveringspersonale, når du skal have leveret mad til fest. Kontakt os for mere info.

til torsdag kl. 17.30
· Fredag til søndag kl.
17.30
19.30
ÅBNINGSTIDER Tirsdag
- 21.00
11.00 - 21.00 Kl.
til
HUSMANDSKOST
75,-
NYHED 2019 KROEN HAR FÅET NY FORPAGTER Vesterbrogade 4 · Humlum · 7600 Struer · Tlf. 97 86 17 64 · humlumkro.dk

Events i Struer - Lydens By

AUGUST

OPEN AIR KONCERT 16. august kl. 19:00-22:00

HJERM BYPARK: Tag til en hyggelig, gratis koncert i byparken, hvor du kan samles med vennerne og høre god musik i grønne omgivelser. I år spiller bandet Just Cruisin’, der sikrer en festlig aften med madder af sange, du helt sikkert kender!

SANSEFESTIVAL SANS 17. august kl. 10:00-16:00

STRUER: Kom og få masser af oplevelser og inspiration til alle sanser, når hele byen samles til Sansefestivalen SANS – Nordvestjyllands største fødevarefestival. Her kan du smage på lokale råvarer og prøve nye, spændende smagsoplevelser!

GIMSINGHOVED FESTIVAL 18. august kl. 13:30-17:00

GIMSINGHOVED: Gimsinghoved Festival skiller sig lidt ud fra andre musikfestivaler - festivalen foregår en søndag eftermiddag og er for hele familien, hvor der er fokus på musikken, den tætte kontakt til musikerne og de hyggelige omgivelser.

ENERGI I BY OG BOLIG 30. august kl. 13:00-17:00

STRUER: Få gode idéer til energibesparelser i hjemmet, på farten og i byen, når Danmark for målene igen kommer til byen, denne gang med Søren Dahl, du kender fra Dahl på Hack – han vil kl. 13.00 interviewe en af de lokale ”kendisser”.

SEPTEMBER

DREAMERS’ CIRCUS | VENØ MUSIK 30 ÅR 1. september kl. 15:15

VENØ EFTERSKOLE: Venø Musiks 30-års jubilæum fejres med en koncert med Dreamers’ Circus, der holdes på Venø Efterskole. Bandet udfordrer de gamle traditioner, og har givet den nordiske folkemusik et nyt look – inspireret af bl.a. Bon Iver.

RUN TO THE BEAT 7. september kl. 14:00

STRUER: Kom og løb med til musikken, når Run To The Beat powered by Bang & Olufsen afvikles for 5 gang. Distancerne er 5 km, 10 km eller halvmarathon, og til slut vil der være Afterparty med Nicklas Sahl og andre gode, danske musiknavne.

DET SKER
48

LIMFJORDEN RUNDT

11. september kl. 14:00

STRUER HAVN: Se de flotte gamle træskibe når de anløber Struer Havn den 11. september klokken 14.00. Hvert år samles op mod 65 gamle erhvervsfartøjer for at kæmpe om placeringerne ved Nordens største træskibssejlads.

JAZZ PÅ DANSK

12. september kl. 20:00-22:00

GIMSINGHOVED: Få en unik jazzoplevelse med spilleglæde, nærvær og nyfortolkning af den danske sangskat, til en aften med pianisten Martin Schack i samspil med Michael Olsen, Morten Ramsbøl og Morten Lund.

MOTORSHOW 14. og 15. september Danmarks motor-show for hele familien kommer til Struer.

Her kan du opleve road racing, street racing, drifting og meget mere – og så kan du få stillet sulten med street food mens børnene kan hygge i legeland.

FOCUS 17. september kl. 20:00

FOLKETS HUS: FOCUS er uden tvivl et af Hollands internationalt mest succesfulde rockbands – du kender måske nogle af deres hits “Hocus Pocus”, “House of the King” og “Sylvia” fra pladerne “Moving Waves”, “Focus 3” og “Hamburger Concerto”.

ANDERS BLICHFELDT | SOLO TOUR 19. september kl. 20:00

FOLKETS HUS: Oplev Anders Blichfeldts nye soloshow ‘Vejen videre’. Genren er ”en mand og en guitar”, og du kommer til at grine, synge med og måske endda fælde en lille tåre, til hans show, der er humoristisk, nærværende, og super musikalsk.

49

DANMARKS HISTORIEN I GULVHØJDE 19. september kl. 19:00-22:00

STRUER BIBLIOTEK: Mød en af landets mest medrivende historieformidlere, Kåre Johannessen, der vil kigge på, hvorvidt de store, historiske begivenheder reelt havde betydning for den brede befolkning, eller blot for datidens lille magtelite.

THOMAS BUTTENSCHÖN 20. september kl. 18:00

HØLOFTET: Oplev ”Tilbage på Dansk” af Thomas Buttenschön på det intime spillested, hvor du er sikret en hyggelig aften med tapasbuffet før koncerten. Showet er fyldt med både melankoli og varm humor, og det er tilladt både at grine og græde

NATUR OG GRØN OMLÆGNING 20. september kl. 13:00-17:00

STRUER: Kom og hør, hvordan du kan være med til at bremse klimaforandringerne, når den tidligere vejrvært, Jesper Theilgaard, kommer til byen med Danmark for målene og holder et spændende oplæg om natur og grøn omlægning kl. 13.00.

HR. WEYSE OG KAGEBUFFET 22. september kl. 14:30

HØLOFTET: Eftermiddagen starter med Høloftets lækre, store kagebuffet, hvorefter Jens Jacob Tychsen tager dig med på en tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie Badehotellet.

ONKEL REJES HEAVYSHOW 22. september kl. 11:00

FOLKETS HUS: Onkel Reje er modsætningen til alt, hvad vi prøver at lære vores børn af gode manerer. Onkel reje har en humor, der går lige ind i de børn, der er med på den værste. For det er nu engang sjovere at lave alt det, man ikke må.

WONDERBRAZZ FEAT. IDA NIELSEN & KUKU AGAMI 26. september kl. 22:00

FOLKETS HUS: Oplev New Orleans funk bandet WonderBrazz, superbassisten Ida Nielsen og rapperen Kuku Agami, som er gået sammen om at levere en oplevelse, der formidler energien fra New Orleans, New York og Minneapolis i et brag af et show.

DET SKER
50

VIRKELIGHEDENS GAME OF THRONES

26. septemper kl. 19:00

STRUER BIBLIOTEK: Hør historiker Rasmus Wichmann fortælle om virkelighedens Lannisters (Lancasters), Targaryens (huset Stuart) og om den ægte ’Hound’, Hugh De Lacy, samt andre godbidder fra den skoskotske og irske historie!

OPEN BY NIGHT

27. september kl. 09:30-22:00

STRUER: Der vil være mulighed for at shoppe, deltage i aktiviteter og høre musik i gågaden, når Struer Lydens Bys butikker holder åbent fra klokken 09.30 til 22.00.

KIM LARSEN MINDEAFTEN

28. september kl. 17:30-01:00

VEJRUM FRITIDSCENTER: Oplev Ole Gas, en af de bedste Kim Larsen ’kopier’, når Vejrum Borger- og gymnastikforening holder en mindeaften for Kim Larsen! Kom og hyld den folkekære sanger og nyd den gode, velkendte musik.

51

FORRETNINGSMAND

Hos Revision Limfjord har vi mange års erfaring og ekspertise med forretningsudvikling. Fordelt rundt på vores seks kontorer i Jylland har vi professionelle revisorer, som hver har deres specialområde inden for en lang række brancher.

Det gør os kapable til at skabe rammerne for sund vækst i din virksomhed, uanset hvilken branche den måtte være i.

Jonas Christiansen - BM2 Industri

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.