Frekvens nr. 12

Page 1


FREKVENS

HISTORIER OM MENNESKER, IDEER OG EVENTS I STRUER LYDENS BY #12 · GRATIS MAGASIN

NY ENERGI IND

I VIRKSOMHEDERNE

Kristina Skøtt Pedersens hjerte brænder for Struer, og hun skal nu hjælpe virksomhederne i hele Struer kommune

Hold dig opdateret på events i Lydens By lige her

NYT LIV

B&O genopliver de ikoniske klassikere SIDE 10

BOR I BÅDEN

Mød parret der bor i lystbådehavnen SIDE 18

HJEM IGEN

Charlotte og Henrik har skabt en oase ved fjorden SIDE 24

FILMOPLEVELSER på 1. KLASSE

Danmarks største luksusstole (recliners) • Verdens bedste biograflyd - Dolby Atmos

Danmarks Bedste

Biograf • iflg THX 3. okt

INDHOLD:

NY ENERGI

Kristina skal hjælpe virksomhederne

Side 6

IKONISKE KLASSIKERE

får nyt liv hos B&O

Side 10

STRUER MUSEUM

rykker ud i byen

Side 22

BALANCE OG CHOKOLADE

Alice har fundet en ny balance i sit liv

Side 14

OASEN VED FJORDEN

Nye festlokaler og gårdcafe

Side 24

BOR PÅ EN BÅD

Trine og Christian elsker

Limfjorden

Side 18

FRIVILLIGHED TIL FÆLLES

Mød August på 12

og Anna over 80

Side 28

OM FREKVENS:

LEG PÅ ARBEJDE OG MUSEET

Poul Præstgaards leg blev banebrydende

Side 30

Frekvens er Lydens Bys magasin. Her fortæller vi historier om mennesker, ideer og events i Struer - Lydens By. Vi skriver om kultur, erhverv, lyd og mennesker og kommer gerne ud i alle kroge af kommunen.

Alt sammen for at vise, hvad Struer kan og skabe stolthed over vores egn. Bag magasinet står en engageret gruppe selvstændige bestående af journalist, fotograf, annoncesælger og grafiker, der sammen med medarbejdere fra Center for Kultur i Struer Kommune sammensætter de to årlige numre. Vi håber, du vil læse med!

HOLDET BAG FREKVENS:

ANSV. REDAKTØR: Jeanette Lund Houe, Jeanette Lund Kommunikation

SALG & PROJEKTLEDER: Søren Villadsen, Reklame Avisen · Tlf. 6155 7962

JOURNALISTER: Jeanette Lund Houe, Jeanette Lund Kommunikation

Kirstine Salling Juhl, Center for Kultur, Struer Kommune

DESIGN & LAYOUT: Lars Nielsen, Kommuniklame

FOTO: Anders Trærup Fotografi

UDGIVER: Reklame Avisen · 11. udgave, maj 2024 · OPLAG: 7.500 stk.

Bladet kan desuden læses online på lydensby.dk/frekvens

Livet starter i Struer

Sommeren er gået på hæld, og vi kan se tilbage på nogle yderst aktive Summer Days fyldt med arrangementer. Det har summet af liv rundt i Struer og omegn, hvor både lokale og turister har taget del i hyggen.

Der har igen i år bl.a. været stor opbakning til de tilbagevendende koncerter og fællessang på Struer Havn. Og i september kunne vi nyde niende udgave af vores løbefest Run to the Beat, der i år blev udsolgt på rekordtid.

Det er dejligt at se den store opbakning til de tilbud, der bliver søsat rundt i hele Struer kommune. Sammen er vi med til at opbygge fællesskab, aktiviteter og samvær, der gør det dejligt at bo her – både nu og i fremtiden.

I denne udgave af Frekvens kan du læse om nogle af de mange mennesker, der på hver sin måde har skabt deres gode liv i Struer. Du kan f.eks. læse om Henrik og Charlotte, der har forvandlet et nedlagt landbrug til det hyggelige café og eventsted Lille Fjordgaard. Eller du kan læse om, hvordan ildsjælen Poul Præstgaard bruger sine mange år som chefingeniør hos B&O til at hjælpe Struer Museum med at dokumentere områdets lydhistorie.

I Struer skal der være plads til at forankre sine drømme uanset om det er iværksætter-, bolig- eller familiedrømme. Derfor kan du i dette Frekvens også møde den

nye vækstkonsulent Kristina Skøtt Pedersen, der skal være med til at styrke erhvervsindsatsen i vores kommune.

Vi har et ambitiøst erhvervsliv bestående af store og mindre virksomheder – og det skal fortsat være en realitet.

Vi går dermed et spændende efterår og vinter i møde, der viser, at livet starter i Struer.

God læselyst og tak fordi du læser med!

Marianne Bredal Borgmester, Struer Kommune

Ny energi ind i virksomhederne

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Kristina Skøtt Pedersens hjerte brænder for Struer, og hun skal nu

hjælpe virksomhederne i hele Struer kommune

- Vi vælter os jo ikke ligefrem i arbejdskraft, konstaterer 37-årige Kristina Skøtt Pedersen, der 5. august startede som ny vækstkonsulent for hele Struer kommune og har til huse i Businesspark Struer.

Dermed sætter hun ord på en af de største og sværeste udfordringer for mange virksomheder i kommunen. Og det er en af de problematikker, hun skal arbejde med i den indsats, som de fire parter omkring hende kalder ”en styrket erhvervsindsats”. Hun er nemlig ansat i et samarbejde mellem Businesspark Struer, Struer Erhvervsforening, StartVækst Struer og Struer Kommune.

- Mit hjerte brænder virkelig for Struer og hele vores skønne kommune, og derfor er jeg så glad for at komme til at arbejde så direkte med det, der betyder noget for områdets udvikling, siger hun.

Udfordringer i Vandkantsdanmark Hun kommer fra en stilling som købstadschef i Ringkøbing by, og kender alt til det at have virksomhed, for hun har været med til at drive Tambohus Kro og Badehotel i 14 år.

- Jeg forstår alle problematikkerne ved at drive virksomhed her i Vandkantsdanmark, fordi jeg selv har gjort det. Så jeg håber, at jeg med den erfaring kan hjælpe de virksomheder, der har brug for det, siger hun.

Nogle af udfordringerne kan for eksempel være digitalisering, grøn omstilling og arbejdskraft, forklarer hun.

Kristina har i den første tid været rundt og hilse på en masse samarbejdspartnere, og nu er hun på vej ud for at besøge en række virksomheder. Hendes opfordring er klar:

- Har man som virksomhed brug for hjælp eller sparring, så skal man bare ringe til mig, så kommer jeg forbi, så vi kan få talt om det og sat det i værk, der er brug for.

Gratis kurser

Hun har fra starten fået en liste over, hvilke opgaver hun først og fremmest skal løse. Det er indsatser, som de fire

parter bag ansættelsen, mener er nogle af de vigtigste at komme i gang med.

En af arbejdsopgaverne har hun allerede løst og lanceret, nemlig en række kurser og oplæg, der er gratis for alle virksomheder i hele kommunen.

- Vi vil gerne give virksomhedens ejer og ansatte mulighed for at lære nyt. Derfor har vi lige åbnet op for tilmeldinger til en række nye, gratis kurser her i efteråret. De kan alle sammen ses på Businesspark Struers hjemmeside, så tag et kig på, om der kunne være noget for dig, opfordrer hun.

Flere unge i fritidsjobs

Den næste opgave er en ungeindsats.

- Vi vil gerne gøre opmærksom på den nye portal, hvor virksomhederne kan søge efter en ung til et fritidsjob. Portalen er lavet sammen med Ungdomsskolen, der vil fortælle alle skolernes ældste klasser om den. Så kig på www.ungjob. ungstruer.dk, opfordrer Kristina. Her kan man selv lægge jobopslag ind.

Baggrunden er, at vi ved fra undersøgelser, at unge der kommer i fritidsjobs, klarer sig bedre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet bagefter.

- Samtidig kan en tidlig tilknytning til arbejdsmarkedet forhåbentlig få de unge øjne op for de karrieremuligheder, der findes i kommunen, pointerer hun.

Endelig så skal Kristina senere på året etablere nogle netværk mellem kommunens virksomheder.

- Her er ideen, at virksomhederne sparrer med hinanden og bruger hinandens erfaringer. Vi overvejer lige nu forskellige netværk, men det kan være for iværksættere, HR-folk, produktionschefer eller kommunikationsfolk, men vi skal først finde ud af, hvad der er behov for, slutter Kristina.

FAKTA

Bag om Kristina Skøtt Pedersen:

- Uddannet designteknolog med speciale i retailmanagement samt en akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi

- Hoteldirektør på Tambohus Kro i 14 år

- Har tre børn på 8, 14 og 16 år

- Bor i Struer og har en kæreste

- Går til yoga, crossfit, løber i naturen, hører podcasts

- Elsker at opleve events i både lokalområdet og resten af Danmark

Har man som virksomhed brug for hjælp eller sparring, så skal man bare ringe til mig, så kommer jeg forbi, så vi kan få talt om det og sat det i værk, der er brug for, siger Kristina Skøtt Pedersen.

Nyt liv i de ikoniske klassikere

Bang & Olufsen har stor succes med at renovere og servicere de gode gamle klassikere

Tidløst design og lang levetid har altid været Bang og Olufsens kendetegn, og virksomheden har succes med at bringe fortiden ind i fremtiden ved at genoplive udvalgte produkter med moderne teknologi og nye materialer.

”Recreated classics” hedder serien på engelsk og er en hyldest til de mest ikoniske produkter, som B&O har skabt.

Grebet taler selvfølgelig ind i tidsånden om mindre forbrug og klima- og miljødagsordnen.

- Med serien beviser vi, at vores produkter har meget lang levetid, og at man ikke behøver at smide gamle klassikere ud, fordi vi kan bringe dem ind i fremtiden, siger Kresten Krab-Bjerre.

Han er kreativ direktør og leder ’Atelier and Explorations’-afdelingen hos B&O og har stået i spidsen for udviklingen af en række af de gamle klassikere og nu genskabelsen af dem. Han er bosat i Resen og kan fejre 30-års jubilæum i virksomheden i år og har altid interesseret sig for, hvordan mennesket skal bruge teknologien. Derfor har han forfinet den særlige arbejdsmetode, hvor designere og ingeniører arbejder helt tæt sammen fra første spæde ide-skitse, men det kommer vi tilbage til…

Kresten Krab-Bjerre har på tætteste hold fulgt med i, hvordan den måde, vi lytter til musik på, har forandret sig gennem tiden. I dag streames musikken og mange nåede at smide både lp’ere og cd’ere ud – inden det igen blev muligt og populært at lytte til dem igen.

Streaming til klassikerne

B&Os første relancering af en klassiker var pladespilleren Beogram 4000-serien, der oprindeligt kom på markedet i starten af 1970erne. B&O indkøbte og restaurerede omhyggeligt de originale pladespillere.

- Vi sætter nye låg på og nye trælister, som kan vælges i mange træsorter. Al elektronikken er fra 70’erne, men opgraderes og der tilføjes forstærker-teknologi så plade-

spilleren kan forbindes direkte til de nyeste højttalere fra Bang & Olufsen, fortæller Kresten Krab-Bjerre, mens han viser de restaurerede modeller frem.

Fordi de udkommer i ”limited edition”, altså begrænset antal, kan man ikke længere købe de genskabte pladespillere. De 95 styks, der blev produceret til B&Os 95-års jubilæum tilbage i 2020, blev revet væk og indikerede, at man her havde fat i noget, som både vakte nostalgiske følelser og stor interesse. Testen af markedet blev altså en succes.

- Men alle kan via deres forhandler komme og få restaureret deres gamle B&O klassikere, forklarer Kresten Krab-Bjerre. Og succesen er til at føle på, for i den afdeling i Struer, der restaurerer de gamle produkter, ansættes der i øjeblikket hver uge nye teknikere, fortæller han.

Musikken frem i lyset

En anden genskabt klassiker er Beosystem 9000c – cd-afspilleren med de 6 synlige cd’ere som var revolutionerende tilbage i 1996, fordi de dekorerede cd’ere pludselig kom frem i lyset og, man havde musik til en hel aften, når man havde gæster. I dag fås den i en nyrestaureret udgave sammen med Beolab 28 højttalere fra 2021 – men kun hvis man er hurtig, for der er kun 200 stks – og hvis man har lidt på bankbogen, for prisen er omkring de 375.000 kr.

Tilbage til arbejdsmetoden på B&O. For hvordan kan en næsten 100-årig ingeniørvirksomhed i det vestjyske stadig følge med i et marked, der blæser derudad med nye teknologier? Ja, faktisk har B&O status af at være det ældste audio firma i verden, der endnu ikke er opkøbt.

Hvad er det fedeste?

Et af svarene er ifølge Kresten Krab-Bjerre den særlige måde, som B&O går til produkterne på og det samarbejde, der er mellem designere og ingeniører.

- Vi er faktisk sjældent firstmovers på selve teknologien, men det vi er gode til, er at se hvordan mennesker

“Alle kan via deres forhandler komme og få restaureret deres gamle B&O klassikere. Og succesen er til at føle på, for i den afdeling i Struer, der restaurerer de gamle produkter, ansættes der i øjeblikket hver uge nye teknikere”

Kresten Krab-Bjerre, Bang & Olufsen

Kresten Krab-Bjerre er kreativ direktør og leder ’Atelier and Explorations’-afdelingen hos Bang & Olufsen.

gerne vil bruge teknologien. Vi spørger altid, hvad ville det fedeste være, man skal kunne? Og vi tager udgangspunkt i menneskets natur og opførsel, forklarer han.

Han fortæller, at i Struer arbejder alle B&Os medarbejdere i ét stort lokale, og derfor flyder ideer og forslag frit mellem folk. I hans afdeling foregår udviklingen sådan, at der ideudvikles, og så kommer designerne med nogle skitser, som ingeniørerne arbejder videre med. Så får designerne det tilbage og videreudvikler. Og sådan fortsætter man i mange ”sprint” i en rum tid, indtil der kommer ”hvid røg” ud af lokalet.

- Vi kalder det ”friendly fightning” (venlig kamp, red.), for der er virkelig mange kompromiser der skal indgås, og det kan være en utrolig svær proces at være i, fordi man ikke kan se løsningen, og hvor det hele skal ende. Men til sidst har vi et nyt produkt, hvor alt lige når sammen, siger han.

Man fornemmer, at det er lidt magisk hver gang, det sker. Kresten Krab-Bjerre mener også, at det særlige hos B&O er den skandinaviske tilgang, hvor det ikke er ”mig-mig-mig” – men hvor det er sammenholdet og gruppens samlede indsats, der betyder noget.

- Det spændende lige nu er, at vi gør op med forestillingen om, hvad der er nyt og hvad der er gammelt. Vi skubber til den traditionelle tankegang, at det gamle på et tidspunkt ikke kan mere. På den måde beviser vi endnu engang, at vi kan leve op til, at vi leverer tidløst design med lang levetid, slutter han.

Kom og vær med i Struer Erhvervsforening

Kom med i Struers største erhvervsnetværk sammen med 155 andre små og store virksomheder! Vi mødes og skaber netværk, der styrker både vores virksomhed og os personligt. Vi inviterer til fem netværksmøder om året med inspirerende og motiverende oplæg, virksomhedsbesøg og altid med tid til erfaringsudveksling. Du får også løbende tilbud om kompetenceudviklingskurser.

Vores mål er at skabe vækst, udvikling og bosætning i Struer. Som medlem er du også med til at støtte det arbejde.

Skriv til info@struererhvervsforening.dk, hvis du vil høre mere eller meldes ind.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

22. OKTOBER: Politisk midtvejsmøde. Hvordan gik det med erhvervstiltagene? i Apollon Struer

21. NOVEMBER: Julearrangement med kulturelt indslag

JANUAR 2025: Nytårskur med uddeling af erhvervspriser

Alice har fundet balancen i sit nye liv

TEKST:

Der er meget i 61-årige Alice Frederiksens liv, der handler om balance

Når hun stikker termometeret ned i den flydende chokolademasse, skal temperaturen være helt præcis, før hun kan lave sine lækre chokolader.

- Det er en balance, for bliver det lidt for koldt eller lidt for varmt, så dur det ikke. Jeg er ret overrasket over, hvor følsom chokoladen er overfor varme, forklarer hun om sit nye iværksættereventyr som indehaver af ”Venø Chokolækkerier – søde hilsner fra Venø”.

Det var netop fordi hun mistede balancen – helt bogstaveligt – for nogle år siden, at hun blev tvunget til at finde et nyt arbejdsliv. Det var et stressrelateret blackout med et fald til følge, som var med til at udløse en livskrise.

- På få år mistede jeg mine forældre, fik en lille hjerneskade på grund af faldet og blev skilt. Til sidst mistede jeg også mit arbejde som leder af Ungdomsskolen i Struer, som jeg har stået i spidsen for i mange år.

- Det er nogle år, jeg egentlig gerne vil hive ud af kalenderen i dag, siger hun ved spisebordet i villaen på Venø.

Flow i køkkenet

For de mange triste begivenheder betød, at hun skulle finde balancen i et nyt liv.

I sin søgen efter ny mening blev det chokoladen, der vandt.

For gennem årene har hun altid slappet af og været i flow, når hun har bagt i køkkenet eller tryllet bolsjer og fyldte chokolader frem.

- På en eller anden måde kobler jeg af, når jeg bare skal følge en opskrift, og så har jeg en vanvittig sød tand, så jeg tænkte, at det med chokolade, var oplagt at gå efter, fortæller hun med et smil.

Signaturchokolade på vej

I vinters satte hun sig på skolebænken en række aftener og fulgte et iværksætterkursus, hvor hun blev klogere på at drive virksomhed. Sidste efterår lykkedes det hende at søge og få tilsagn om nogle ”ø-støttemidler”, så hun kunne købe nogle større og lidt mere professionelle maskiner. Det betød, hun kunne indrette et lille chokoladeværksted i et rum i villaen - og så bliver der ellers eksperimenteret med chokolade, dragéer, flødeboller og fyldte chokolader.

- Næste projekt er at udvikle en signaturchokolade. Jeg forestiller mig et hjerte, som er karakteristisk for Venø, og jeg har besluttet, at der skal indgå brombær, som vi har så mange af på øen – og så marcipan. Jeg eksperimenterer med, om det skal være rom eller portvin, der skal i, fortæller hun entusiastisk.

- Sjovt nok er der rigtig mange, der gerne vil hjælpe med at smage på mine eksperimenter, siger hun med et grin.

Dørsalg og smagninger

De lækre chokolader afsætter hun lige nu blot ved garagedøren, hvor Venøboere og turister finder vej. Der er røget mange gavekurve og værtindegaver afsted, og Alice Frederiksen kan også bookes til kurser og smagninger.

- Min kæreste Flemming er også passioneret omkring chokolade, så vi har også været ude sammen og lave arrangementer og teambuilding. Det er rigtig sjovt at komme ud på den måde, jeg elsker at møde mennesker, siger hun. Chokoladeeventyret er ikke det eneste, Alice Frederiksen er engageret i.

Da hun hørte, at den lokale havnecafe var i fare for at lukke, fordi forpagteren manglede en at drive cafeen sammen med, kastede hun sig ind i at redde den, og derfor har hun sommeren igennem langet sandwich, kager, is og smil ud over disken sammen med sin kompagnon. Og så er hun tilmed også aktiv som formand for beboerforeningen på Venø.

Tid til evaluering

Sommeren har været travl og hen over efteråret vil hun nu kigge på, hvor meget tid chokoladebutikken og havnecafeen hver især skal have fremover.

- Jeg synes, jeg mangler tid til at udvikle nye produkter i chokoladebutikken, men er også glad for at møde mennesker og give oplevelser i havnecafeen. Så det er en svær prioritering, siger Alice Frederiksen.

For det hele handler jo om balance.

“På en eller anden måde kobler jeg af, når jeg bare skal følge en opskrift, og så har jeg en vanvittig sød tand, så jeg tænkte, at det med chokolade var oplagt at gå efter”

LØRDAG DEN 26. OKTOBER

WEEKENDEN DEN 9.-10. NOV.

søndag den 10. november

LØRDAG DEN 22. MARTS

SØNDAG DEN 12. JANUAR 2025

GIVER MENING?

TAG SPRINGET OG VÆLG EN AF VORES MANGE UDDANNELSER:

STX | HHX | HTX | HF | IB | EUD/EUX

10. KLASSE OG KOSTSKOLE

Til dig der er ramt af en skade og har brug for hurtigt svar, kyndig vejledning og behandling til at komme videre.

Vi kobler det visuelle, med fysioterapeutisk vurdering og test for at diagnosticere og behandle skaden. På den måde opnår vi et hurtigt og præcist behandlingsforløb.

Vestergade 11

Kom og besøg Café & Restaurant Værftet i Struer, vi byder på lækre stjerneskud, saftige burgere, unikke 3 retters menuer, som skifter i takt med sæsonen samt meget mere!

Vi har åbent tirsdag - søndag 11 - 21 (køkkenet holder lukket mellem 16-17)

Husk bordbestilling

De bor på en båd i Struer Havn – hele året

TEKST: KIRSTINE SALLING JUHL · FOTO: ANDERS TRÆRUP

I 2019 fik Trine og Christian Agerskov en vild idé: Hvorfor ikke flytte på vandet permanent? Parret, der dengang ejede 230 fuldmurede kvadratmeter i Silkeborg, elskede alligevel at bruge al deres fritid ombord på båden.

Kærligheden til livet på havet vandt, og parret har nu i fire år boet hele året rundt i Struer Lystbådehavn. Her er 3-plans huset skiftet ud med 14,5 x 4,2 meters hverdagsliv i første parket til naturen og mere fritid.

- Folk bliver altid vildt overrasket, når de hører, vi bor på en båd. Det første spørgsmål er altid, hvordan vi kan holde varmen om vinteren, griner Christian, der sammen med Trine nu nyder godt af en hverdag, hvor friheden er i fokus.

Golf og tid med venner er nogle af de gevinster, parret nu føler, de har meget mere tid til.

- Det giver os mere tid at bo på denne måde, forklarer Christian. Vi har ikke en hæk, der skal klippes eller et stakit, der skal males. Til gengæld skal vi tænke over hver enkelt ting, vi køber, og så er vi afhængige af at hente vand om vinteren, da der er lukket for vandet på broerne. Det gør vi gerne, når vi til gengæld får mere tid til at spille golf, læse, se film og se venner og familie. Vi har ikke fortrudt en eneste gang.

Det bedste ved at bo som parret gør, er ifølge Trine og Christian de naturoplevelser, som de lever side om side med.

- At se solopgangen hver morgen er fantastisk, smiler Trine.

- Vi har rigtig mange billeder af solopgange og solnedgange, og når folk pakker deres båd sammen søndag aften for at køre tilbage til deres hus, så nyder vi roen og det stille liv på vandet. Her lever vi lige midt i naturen.

Til daglig arbejder han som paramediciner og hun som sygeplejerske.

Selvom båden tvinger dem til at have langt færre materielle ting, så giver det ifølge parret en mental frihed at sige farvel til en overflod af tøj, ting og sager. Og på trods af hjemmets - for mange beskedne - størrelse, byder de færre kvadratmeter på bekvemmeligheder, som overrasker de flesteblandt andet komfur med fire kogeplader samt to badeværelser – og når gæster kigger forbi, kan man være hele ni mennesker rundt om spisebordet, der er strategisk placeret midt i leverummet. En airfryer er dog stadig til debat – for hver en centimeter tæller, når man bor på en båd.

“Folk bliver altid vildt overrasket, når de hører, vi bor på en båd. Det første spørgsmål er altid, hvordan vi kan holde varmen om vinteren”

Struer Museum rykker ud i byen

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Struer Museum er i fuld gang med at bringe byens historie ud til borgerne på en ny og helt anderledes måde. Med en dyb forankring i lokale steder og genstande har museet valgt at tage fat på to særlige projekter: ”Gademuseet - Det rullende museum” og Humlum Perlerne.

FAKTA

Gademuseet kommer til: Strandvejen – juni 24

Jyllandsgade – september 24

Sneppevej sidst i 2024

Og i 2025: Engen, Sarpsborgvej og Kjelding Høj Åbningstiderne i vognen er: 9-21.

Humlum Perlerne og udstillingen BLÅ kan ses på Struer Museum alle dage undtagen mandag fra 11-16.

Gademuseet er et ambitiøst projekt, som museumsinspektør Mikkel Ellersgaard Sørensen har arbejdet på i næsten to år.

Ideen med Gademuseet er at bringe udstillingerne ud i byrummet og at skabe en mere direkte og tilgængelig formidling af byens historie ved at opstille mobile udstillingsvogne på udvalgte gader, og i 2025 vil det rullende museum også køre ud i kommunens landdistrikter og fortælle og indsamle historier. Hver udstilling fokuserer på en bestemt gade eller landsbys historie, og ved at kombinere historiske genstande, lydoptagelser og personlige fortællinger skabes en levende og nærværende oplevelse for de besøgende.

Strandvejen og Jyllandsgade

Projektets første fase blev lanceret tidligere på året med udstillingen på Strandvejen. Her var der fokus på, hvordan Struer blev til Struer? Det var nemlig på Strandvejen, de første små fiskerhuse langsomt blev erstattet af en reel by. Her blev gadebeboernes personlige oplevelser og sanseindtryk integreret i udstillingen. Det har givet en unik indsigt i både gadens og byens nyere historie, hvor særligt tilflyttere har bidraget til forståelsen af den aktuelle udvikling. For nylig har Gademuseet fokuseret på Jyllandsgade, som har en rig og kompleks historie. Udstillingen har fortalt om Jyllandsgades rolle i Struers jernbane-æra.

- I begyndelsen af 1900-tallet udgjorde Jyllandsgade en vigtig skillelinje mellem byens jernbanekvarter og det øvrige Struer. Gaden var hjemsted for mange af jernbanens ansatte, og dens historie er tæt knyttet til Struers udvikling som en vigtig jernbaneby, fortæller Mikkel Ellersgaard Sørensen.

Inddraget borgerne

Museet har gjort en stor indsats for at inddrage byens borgere i projektet, blandt andet ved at oprette et værksted på selve museet, hvor beboere fra de forskellige

gader har kunnet mødes og dele deres historier. Samarbejdet mellem museet og borgerne har været en central del af projektet, som Mikkel Ellersgaard Sørensen er meget tilfreds med. Han fortæller, hvordan beboerne på Strandvejen, selvom de er relativt nytilflyttede, har bidraget med vigtige perspektiver på gadens nyere historie. Museet har også indsamlet lydoptagelser, der gengiver jernbanens lydbillede, som var en markant del af livet i gaden. Disse lyde kunne være så gennemtrængende, at tidligere beboere har fortalt, hvordan de savnede dem, da de flyttede væk fra området. ”Gademuseet – det rullende museum» er støttet af Kulturministeriet og LAG.

44 turkisblå glasperler fra Humlum

Struer Museum skaber også interesse for mere klassisk arkæologi med udstillingen Blå og Humlum Perlerne. Humlum Perlerne er Danmarks største glasperlefund fra bronzealderen, som blev gjort i en gravhøj ved Humlum i 1885. Fundet omfatter 44 turkisblå glasperler og to guldspiralarmringe, der vidner om en kvinde af høj byrd, der blev begravet for over 3000 år siden.

Lys over handelsruter

Humlum Perlerne er særligt interessante, fordi de giver indblik i datidens omfattende handelsforbindelser. Glasperlerne stammer fra Mesopotamien, hvilket er blevet bekræftet gennem moderne kemiske analyser. Disse analyser har ikke blot afsløret perlernes geografiske oprindelse, men har også kastet lys over de komplekse handelsruter, der forbandt Nordeuropa med Mellemøsten.

Perlerne er normalt på Nationalmuseet, men er kommet hjem til Struer og indgår i den magiske og smukke udstilling BLÅ, som kan opleves på Struer Museum.

Oasen ved fjorden

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Henrik og Charlotte byder velkommen i deres nye gårdcafe og festlokaler, Lille Fjordgaard

Charlotte og Henrik har altid vidst, de ville vende hjem igen. Og Lille Fjordgaard kunne de ikke stå for.

Det er ren idyl med blomstermarker, en gårdhund og nybagte surdejsboller på bordet, når man besøger ”Lille Fjordgaard” – der oveni også har en lækker fjordudsigt. Vi er cirka 6 km vest for Struer på vejen ud mod Vinderup, og det er her parret, Charlotte og Henrik, lever en drøm ud på en lidt overraskende måde. Og med et bemærkelsesværdigt stort overskud.

- Vi er sådan et lille unikt samlingssted, som ikke findes lignende andre steder her i nærheden, konkluderer 33-årige Henrik Daasbjerg, da han forsøger at indkredse, hvad Lille Fjordgaard er.

Imens ligger gårdhunden Peppe i Orangeriets midte og hygger sig – og datteren Flora på et år er netop afleveret i vuggestue inde i Struer. Den hyggelige gård har de sidste par år allerede været rammen for et utal af konfirmationer og bryllupper og har haft besøg af en masse cafegæster.

- Det er nærmest sket uden, at vi har reklameret for stedet, det er bare mund til mund, siger Charlotte Harpøth, som er 31 år.

Komplementerer hinanden

Det er hende, der går op i æstetikken og indretningen og har sørget for, at der er plantet vinranker i Orangeriet og er hygget op med genbrugsmøbler. Hun har en uddannelse som ”retailmanager” (ledelse i detailhandlen, red.), men er vokset op med at lave mad sammen med sin far, Philip Harpøth, der har været på Pavillonen i Handbjerg i mange år og nu driver restaurant Skyttegården på Hjerl Hede.

- Jeg har hjulpet ham med marketing, været tjener og lavet en hel del mad, så alt det, er jeg vant til, fortæller hun, der vægter, at maden er lavet fra bunden af med gode råvarer.

Parret komplementerer hinanden godt, for Henrik er uddannet revisor, og det er ham, der putter Charlottes ideer

og drømme ind i et excellark og regner på, hvordan det kan blive en succes.

Tilbage til hjemmebanen

De har altid begge to vidst, at de gerne ville tilbage til deres hjemmebane i nærheden af Vinderup.

- Vi boede i København på 50 m2, det var lidt trangt, og så kiggede vi efter et sommerhus herovre, som vi kunne renovere. Det var ikke planen at flytte endnu, men så dukkede det her op, og det kunne vi ikke stå for, fortæller de med stor begejstring i stemmerne.

Gårdens to store lader har de renoveret med synlige bjælker og store vinduespartier, så naturen og fjorden kommer ind i rummene. Udenfor er bygget en kæmpe træterrasse.

- Det var ikke tanken, at vi skulle leje det ud lige med det samme, men hurtigt begyndte venner og familie at låne det som gildesal, og pludselig var vi ligesom i gang, fortæller Charlotte. Så begyndte de at teste det af.

- Vi fik lavet et køkken og sagde ja til de fester, vi havde lyst til, og i år har vi så prøvet at åbne en gårdcafe, siger Charlotte.

Uddelegerer gerne

Når de fortæller om renovering, indkøb, fester der skal gøres klar til, mad der skal laves og ikke mindst den store have, de passer, så kan man godt blive lidt forpustet. Men så er det, de forklarer, at de begge to også har fuldtidsarbejde ved siden af.

- Vi har lige nu cirka 20 medarbejdere tilknyttet, der alle er ansat på timebasis. Vi har en kok, en bager og tre piger, der kan det hele i køkkenet og derudover en række opvaskere og tjenere både over og under 18 år, fortæller Henrik.

Deres forretningsfilosofi er netop, at de skal kunne køre ”op og ned” med medarbejdere, og at flere skal kunne det samme. Derfor lærer bageren de andre op, så de også kan bage og kokken lærer også fra sig løbende.

- Vi har også fået enorm stor hjælp fra vores venner og familie, så de er også medvirkende til vores succes, siger Henrik.

Tid til familien

En anden vigtig værdi for dem begge er et godt familieliv, og derfor er Flora også ofte med på arbejde, for sådan husker de også selv deres egen barndom.

Charlottes drøm er at gå fuld tid på Lille Fjordgaard, så nu handler det om at få afprøvet forskellige modeller og finde den, som er økonomisk mest bæredygtig.

- Vi er ikke typerne, der skal have fingrene i alt selv, vi kan godt lide at give medarbejderne ansvar. Så jeg elsker at få ideerne og konceptudvikle, men vil gerne have andre til at eksekvere dem, siger Charlotte.

MUSIK OG KUNST BEVÆGER OS ALLE

Du kunne også bevæge verden med din kunst. Struer Musikskole tilbyder undervisning i mange musikinstrumenter. Vi tilbyder soloundervisning, holdundervisning og sammenspilsundervisning.

Musikundervisningen foregår både på musikskolen og ude lokalt på de forskellige folkeskoler. Fra skoleåret 23/24 kan man også gå på Kunstskole. Undervisningen kommer til at foregå i de dejlige lokaler på Struer Museum.

Kontakt os: Tlf. 9785 3050 struermusikskole.dk

rp@hp-toemrer.dk

August og Anna elsker at være frivillige på biblioteket

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Det er faktisk første gang de mødes, men August Sass på 12 år og Anna Dinesen på over 80 år, bruger begge meget tid på Struer Bibliotek. De er nemlig begge frivillige der – og er helt vilde med det. Vi møder dem på biblioteket over en kop varm kakao fra automaten for at høre, hvorfor de bruger deres fritid på at være frivillige netop her.

August er kommet en del på biblioteket og låner både bøger og film, men det var lidt en tilfældighed, der gjorde ham til frivillig. Han fortæller:

- Jeg var til en Harry Potter event i en efterårsferie, hvor vi lavede tryllestave. Den, der stod for det, skulle gå og så spurgte jeg, om jeg ikke måtte fortsætte eventen, og det var rigtig sjovt, så jeg spurgte, om jeg ikke måtte komme igen.

Det måtte han gerne, og siden har han været hjælper til en masse af bibliotekets børneevents. Han har stået for skattejagt, delt præmier ud og er nu også med til at planlægge nogle af arrangementerne. Her i sommerferien fandt han endda på sin egen event, men det vender vi lige tilbage til.

Bogsnak med kage

Anna Dinesen har været frivillig længe og startede som lektiehjælper, men lige nu er hendes store passion at lede en ”Bogsnak” gruppe. Her mødes hun en gang om måneden med en gruppe på cirka ti, hvor hun fortæller om en bog, læser op af den og leder en diskussion om temaerne i bogen.

- De har ikke læst bogen, men jeg fortæller om den, og så får vi en god snak om det hen over den kaffe og kage, som biblioteket sørger for, fortæller hun.

Som gammel dansklærer på VUC elsker hun at læse, og hun synes, det er en fornøjelse at få lov til at dele sin glæde ved bøger med andre. Hun er fyldt 80 år, men vil ikke ud med hvor længe, det er siden, og da hun er usædvanlig frisk, tør vi ikke gætte på hendes alder. Men August scorer nogle point, da han udbryder: Er du over 80, jeg troede du var 60!

Pokémon bytte event

Og tilbage til Augusts egen event. Han fik nemlig en ide før sommerferien, for på hans skole må de ikke længere

bytte Pokémonkort, fordi nogle af eleverne har snydt hinanden.

- Så tænkte jeg, at vi jo kunne lave en Pokémon byttedag på biblioteket. Det har jeg stået for to gange i sommerferien, og det blev en ret fin succes, fortæller han. Han synes, det er megahyggeligt, og det som driver ham er, når han kan mærke, at han gør andre glade.

- Det er fedt at være med til at gøre folk glade. Jeg deler jo præmier ud, og så får jeg også selv nogle små gaver for at være frivillig for eksempel slik, biografbilletter og gavekort, siger han med et stort smil. Han fortæller også, at det er rart at komme lidt væk fra skærmen derhjemme – og nå ja, egentlig også familien, siger han med et lille smil.

Anna nyder at bruge sin store viden om og interesse for bøger og forfattere og er også med i planlægningen af bibliotekets årlige Litteraturfestival, der holdes for 14. gang i år.

Frivillige beriger

Både August og Anna er eksempler på personer, som biblioteket er rigtig glade for. Marie Harpøth, der er leder af Struer Bibliotek siger:

- Det er virkelig skønt, at vi har frivillige på biblioteket, for de er på hver deres måde med til at berige stedet. De kommer med noget, som vi andre ikke har. Udover bøgerne som er bibliotekets kerneopgave, så opfatter Marie Harpøth også biblioteket som en demokratisk institution, der skal løfte både fællesskaber og et socialt ansvar.

- Det er netop det, som August og Anna på hver deres fine måde er med til at løfte, og det glæder jeg mig virkelig over. Jeg er stolt over at arbejde et sted, hvor vi oplever den opbakning, slutter hun.

Det er fedt at være med til at gøre folk glade. Jeg deler jo præmier ud, og så får jeg også selv nogle små gaver for at være frivillig for eksempel slik, biografbilletter og gavekort, siger August Sass med et stort smil.

Tid til at lege

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Poul Præstgaards arbejdsliv har været en leg. En leg som vel at mærke resulterede i noget banebrydende…

Da Poul Præstgaard for seks år siden gik på efterløn, meldte han sig dagen efter som frivillig på Struer Museum, hvor han nu kan lege videre. Det vidste han bare, at han skulle.

Hjemme hos Poul Præstgaard i Humlum står en rød Beolit 400. Hver dag lytter han til radio fra den – og det har han gjort, siden han købte den for sine sparepenge tilbage i start 70’erne.

- Det gør mig glad. Det er bare kvalitet, der holder. Og så er det tilgængeligt for alle, hvis man sparer lidt op, siger 70-årige Poul Præstgaard.

Det indkapsler, hvad B&O er for ham.

Da han som lille dreng, voksede op i Snedsted i Thy, var han allerede omgivet af de første B&O-produkter og fornemmede instinktivt, at designprodukterne i hjemmet var noget helt særligt. Radioen, højttalerne, grammofonen – og senere Tv’et – havde hans far, overlæreren, sparet op til.

Forkert afstikker

At han senere skulle få en lang og spændende karriere på netop denne fabrik, anede han ikke dengang. Men i dag kigger han som pensionist tilbage på et arbejdsliv med i alt 28 år på B&O. Kun en fejlagtig afstikker på tre år til Vestas undervejs, afbrød det, han i dag kalder ”et fantastisk arbejdsliv.”

- Min kone yndede at sige mandag morgen; ”nu skal du hen til dine legekammerater”, siger han med et smil. Og sådan var det vitterligt for ham. Han faldt til med det samme, da han kom som civilingeniør med fem års erfaring. Der var en hel særlig tillid til os medarbejdere, en meget flad ledelse, og så troede de altid på det bedste i folk. Det hele var styret af iderige folk og ikke af dem med regneark, fortæller Poul Præstgaard.

Han oplevede, at folk kunne få plads og tid til at udvikle og undersøge, og det var netop den legeplads der gjorde, at han som teknologichef for akustik fik sat nogle afgørende aftryk på B&Os produktudvikling.

Mesterstykket

Han fik nemlig både tid og ressourcer i form af penge og medarbejdere til at finde en ny, særlig lydteknologi.

- Vi var altid på jagt efter ny avanceret lydteknologi, og det fandt jeg på en rejse i USA! Der var tale om en akustisk linse, som kan sprede lyden horisontalt, og det var helt unikt. Det blev præsenteret for designeren David Lewis – og det er det, som efter lang tids udvikling blev til Beolab 5, fortæller han begejstret og med en vis stolthed i stemmen.

Beolab 5 var banebrydende, og var med at til at rykke B&O op i en anden liga – i high end.

- Folk tabte jo kæben, da de så dem, smiler han og husker tilbage på den franske sælger, der mente at kunne sælge fire om året, hvorefter de blev en kæmpesucces.

Guldtid men vrøvl med økonomien

Der er ingen tvivl om, at Poul Præstgaard har været på B&O i det man kan kalde virksomhedens ”guldtid”. Men var der slet ikke noget, som var negativt dengang, spørger vi?

- Joh, altså lønningerne var jo ikke så høje, men arbejdsglæden opvejede så, at de ikke var lønførende, konstaterer han.

- Det var også træls, at der ofte var vrøvl med økonomien, og at selv om vi arbejdede meget og lancerede spændende produkter, var overskuddet indimellem et rundt 0, siger han.

Leger videre på museet

Da Poul Præstgaard for seks år siden gik på efterløn, meldte han sig dagen efter som frivillig på Struer Museum, hvor han nu kan lege videre. Det vidste han bare, at han skulle.

- Vi mødes hver torsdag, og vi arbejder med at skrive og videodokumentere de gode historier, som ellers kun er inde i hovederne på tidligere ansatte, fortæller han.

Der bliver også tid til at lave rundvisninger og sparre med museumslederen om udviklingen af B&O-udstillingen.

- Jeg synes, det er så fantastisk, at sådan nogle ikoniske kvalitetsprodukter kommer her fra lille Struer.

Han tager instinktivt hånden op til hjertet.

- Jeg bærer B&O i hjertet.

EVENTS i Struer - Lydens By

OKTOBER

5. oktober - 3. november Kunstfor. Limfjordens Censurerede Efterårsudstilling Gimsinghoved

10. oktober

De smukke Unge Mennesker Folkets Hus

11. oktober Oktoberfest Struer Energi Park

11. oktober

Lyttebio - Børnekulturnatten Struer Museum

11. oktober Børnekulturnatten I hele Lydens By – også på biblioteket

13. oktober

Sebastian Klein – verdens klammeste og mærkeligste dyr Folkets Hus

15. oktober

Efterårsferie på Struer Bibliotek: Store Nørd - Emils Videnskabsshow Folkets Hus

16. oktober

Efterårsferie på Struer Bibliotek: Damen, der blev til et træ Folkets Hus

17. oktober

Efterårsferie på Struer Bibliotek: Kemishow Folkets Hus

Læs mere om arrangementerne på lydensby.dk/events eller arrangørernes egen hjemmeside eller facebookside.

18. oktober Annika Aakjær Folkets Hus

19. oktober

Efterårsferie på Struer Bibliotek: Jazz-familiekoncert Struer Bibliotek

22. oktober Bøger & Biksemad Struer Museum

22. oktober

Livestream: Teleskopet – vores øje til universet Midtpunktet Thyholm

23. oktober Europe Direct arrangement - Genbrugsworkshop ved Maria Møller Struer Bibliotek

24. oktober Lyt – Snack – Drik: Bobler & Banko Gimsinghoved

25. oktober Fyraftenskoncert m/Marie Frank & Udflytterne Folkets Hus

25. oktober Vildtaften Tambohus Kro & Badehotel

26. oktober

Dissing, Dissing og Las Høloftet

26. oktober

Go Gammeldaws Halbal m. Den Røde Tråd og MD DUO Midtpunktet Thyholm

31. oktober Kristian Lilholt Duo Gimsinghoved

NOVEMBER

1. november

Halloween Open By Night Struer gågade

1. november Halloween Struer Bibliotek

1. november

Anders Wortman | FAR Folkets Hus

2. november

Lyt – Snack – Drik: Lyden af Liva Weel Gimsinghoved

5. november

Foredrag med Peter Geisling Struer Energi Park

5. november

Akvarelaften – Mal med Freja Struer Bibliotek

5. november

Take It To The Limit – The Eagles Tribute Folkets Hus

5. november

Livestream: Tal, tilfældigheder og tipping points Midtpunktet Thyholm

6. november

Nørklecafé v. Lotte Kjær Struer Museum

7. november

Peter Kær – Hvor er kunsten nu? Struer Bibliotek

8. november

Kunstsalg Struer Bibliotek

9. november

Kursus: Førstehjælp for forældre Struer Bibliotek

9. november Northern Assembly Høloftet

9. november

Mortens Aften Tambohus Kro & Badehotel

11. november

Musik på Vrangen: Ensemble MidtVest Struer Bibliotek

14. november

Lyd som terapi – Foredrag v. Sarah-Margrethe Struer Museum

15. november AC DC UK Folkets Hus

16. november - 19. december Juleudstilling Gimsinghoved

19. november

Klangbad v. Sarah-Margrethe Struer Museum

19. november

Livestream: Videnskaben bag øl Midtpunktet Thyholm

21. november

Forfattermøde med Emma Holten

Struer Bibliotek

21. november

Magtens Korridorer Folkets Hus

23. november

Byens Julefrokost Struer Energi Park

29. november

Black Friday + juletræstænding Struer gågade

29. november

Hanne Boel trio Høloftet

29. november

Skøjtebanen åbner Ved rådhuset

30. november

Klassisk Julefrokost Tambohus Kro & Badehotel

DECEMBER

Hele december

Skøjtebanen er åben hele december Ved Struer rådhus

Alle lørdage og søndage i december til 22. december

Juletoget kører i byen Afgang ved rådhuset

4. december

Pink Floyd vinyl Quadrophonic SQ – Foredrag og lytteaften

Struer Museum

5. december

Julekoncert med Anna David

Struer Energi Park

5. december

Julehygge for de mindste

Struer Bibliotek

7. december

Marie Carmen Koppel julekoncert Høloftet

12. december

Syng Julen Ind Struer gågade

15. december

Nissefar kommer til Struer Struer rådhus

19. december

Acoustic Lounge Gimsinghoved

28. - 29. december

Thyholm Cup, indendørs fodboldstævne Midtpunktet Thyholm

JANUAR

10. januar

Champagneaften

Tambohus Kro & Badehotel

11. januar - 9. marts

”Atlantis” – Paul Cederdorff Gimsinghoved

12. januar

Nytårskoncert m/Vestjysk Big Band Folkets Hus

12. januar

Nytårskoncert m/Johnny Logan Midtpunktet Thyholm

18. januar

Dansk Slager Parade Folkets Hus

23. januar

Tim Christensen | solo Folkets Hus

25. januar

Comedybanko Folkets Hus

30. januar

With The Beatles – the fab four and beyond Folkets Hus

FEBRUAR

1. februar

Allan Taylor, UK Høloftet

6. februar

Mette Juul CELESTE feat. Andreas Hourdakis Gimsinghoved

7. februar

Huxi Bach Høloftet

8. februar

Rie Rasmussen Folkets Hus

14. februar

Allan Olsen Solo Høloftet

19. februar

Forfattermøde med Anne-Cathrine Riebnitzsky Struer Bibliotek

20. februar

Niels Skousen | solo Gimsinghoved

22. februar

George Michael Xperience Folkets Hus

27. februar

Foredrag med Niels-Birger Danielsen om jernbanesabotage af General Lindemanns tog Struer Bibliotek

27. februar

Andreas Bo – HÅR(D) Folkets Hus

MARTS 2025

1. marts

Johnny Madsen Jam – middag & koncert Tambohus Kro & Badehotel

3. marts

Oysterband Folkets Hus

6. marts

Finn Nørbygaard – mit liv som klovn Folkets Hus

21. marts

Michelsen & Bramsen – Tøsedrenge Tur Folkets Hus

22. marts

Runrig Experience koncert Midtpunktet Thyholm

29. marts - 25. maj

Glimmer, glamour & Grand Prix Gimsinghoved

Hold dig opdateret på events i Lydens By lige her

TILMELD DIG VORES

NYHEDSBREV OG

BLIV OPDATERET OM

EVENTS, TILBUD

OG MEGET MERE

M A D O P L E V E L S E R

V E D V A N D K A N T E N

På Tambohus Kro & Badehotel byder vi på masser af gastronomiske oplevelser i løbet af året Menuerne afspejler årstiden og maden laves med de bedste råvarer og masser af kærlighed

PRØV F EKS VORES: - Vildtaften - Mortens Aften - Julefrokost - Champagneaften ...og meget mere

Se alle vores events på www.tambohus.dk

SKAL I HOLDE FEST?

Vi er eksperter i fester og har de skønneste lokaler, menuer, vin, personale og omgivelser til alt lige fra bryllup til barnedåb, fødselsdag, konfirmation, jubilæum mm.

Se katalog med menuer, priser mm. på www.tambohus.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.