Frekvens #11

FREKVENS

HISTORIER OM MENNESKER, IDEER OG EVENTS I STRUER LYDENS BY

#11 · GRATIS MAGASIN

NY KAPTAJN PÅ HAVNEN

Med ordene: ”Jeg kender ikke noget til havnedrift – men jeg ved, at jeg kan få noget til at ske!”, blev Ole Schmidt for cirka halvandet år siden ny kaptajn på Struer Havn. Kom med en tur på havnen og hør om de nye initiativer.

LIVERPOOL I BLODET

Lars har en vild samling

Liverpooltrøjer

SIDE 10

KULTURMANDEN

I MIDTEN

Mød Kristian bag Folkets

Hus og Gimsinghoved SIDE 26

10-ÅRS JUBILÆUM

Bent & Hanne på Høloftet er taknemmelige

SIDE 28

LYDENS BY

Kom og vær med i Struer Erhvervsforening

Kom med i Struers største erhvervsnetværk sammen med 155 andre små og store virksomheder! Vi mødes og skaber netværk, der styrker både vores virksomhed og os personligt. Vi inviterer til fem netværksmøder om året med inspirerende og motiverende oplæg, virksomhedsbesøg og altid med tid til erfaringsudveksling. Du får også løbende tilbud om kompetenceudviklingskurser.

Vores mål er at skabe vækst, udvikling og bosætning i Struer.

Som medlem er du også med til at støtte det arbejde.

Skriv til info@struererhvervsforening.dk, hvis du vil høre mere eller meldes ind.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

11. juni: Tema: Udvikling på Struer Havn samt virksomhedsbesøg

12. september: Tema: Skaber Lydens By vækst i Struer kommune?

Oktober: Politisk midtvejsmøde Hvordan gik det med erhvervstiltagene?

21. november: Julearrangement med kulturelt indslag

29. januar 2025: Nytårskur med uddeling af erhvervspriser

LÆS MERE PÅ STRUERERHVERVSFORENING.DK, PÅ FACEBOOK OG LINKEDIN

NY KAPTAJN PÅ STRUER HAVN

Ole Schmidt er ny havnechef

Side 6

LARS HAR LIVERPOOL I BLODET

Se hans vilde samling af fodboldtrøjer

Side 10

DIT AFFALD ER GULD

Vi har tjekket, hvor det bliver af!

Side 22

THYHOLM SKOLE

HAR KNÆKKET KODEN

Håndboldafdelingen eksploderer

Side 14

KULTURMANDEN I MIDTEN

Mød Kristian i Folkets

Hus og Gimsinghoved

Side 26

NY DIREKTØR I DESTINATION LIMFJORDEN

Limfjorden og de små havne er Struers perler

Side 17

HØLOFTET FYLDER 10 ÅR

Bent og Hanne er taknemmelige

Side 28

METTE OG EMIL

RYKKER HJEM

Har åbnet Gerda Garn 2.0

Side 18

OM FREKVENS:

FULD FOKUS PÅ ERHVERVSLIVET

Struer Erhvervsforening sætter nyt i gang

Side 30

Frekvens er Lydens Bys magasin. Her fortæller vi historier om mennesker, ideer og events i Struer - Lydens By. Vi skriver om kultur, erhverv, lyd og mennesker og kommer gerne ud i alle kroge af kommunen. Alt sammen for at vise, hvad Struer kan og skabe stolthed over vores egn. Bag magasinet står en engageret gruppe selvstændige bestående af journalist, fotograf, annoncesælger og grafiker, der sammen med medarbejdere fra Center for Kultur i Struer Kommune sammensætter de to årlige numre. Vi håber, du vil læse med!

HOLDET BAG FREKVENS:

ANSV. REDAKTØR: Jeanette Lund Houe, Jeanette Lund Kommunikation

SALG & PROJEKTLEDER: Søren Villadsen, Reklame Avisen · Tlf. 6155 7962

JOURNALIST: Jeanette Lund Houe, Jeanette Lund Kommunikation

DESIGN & LAYOUT: Lars Nielsen, Kommuniklame

FOTO: Anders Trærup Fotografi

UDGIVER: Reklame Avisen · 11. udgave, maj 2024 · OPLAG: 7.500 stk.

Bladet kan desuden læses online på lydensby.dk/frekvens

Vi kan noget helt særligt i Struer

Fremdriften i en kommune som Struer kommer ikke af sig selv. Det gode liv og udviklingen bliver formet af dem, der arbejder og bor her, men også af dem, der besøger vores sted ved Limfjorden. Særligt aktivt er der i sommerhalvåret, hvor lydene af mange danske dialekter og helt andre sprog, høres på de lune sommerdage, og her summer af liv.

Livet, vi har og deler med andre i Struer, kommer ikke tilfældigt – det er resultatet af en fælles indsats. Her i magasinet Frekvens viser vi et udpluk af den indsats, der bliver gjort i byen og lokalområderne.

Har du gået en tur på havnen for nylig, har du formentlig set sejlklubbens nye klubhus, Søsportens Hus – og måske har du hørt om Struers nye bydel, Stævnen, der i den gamle industrihavn bliver et symbol på det, Struer skal kunne i fremtiden.

Her får vi ting til at ske. Det er noget af det, jeg tror, er drivkraft for os. Vi kommer med hver vores historie og bidrag til området, til kommunen. Ambitionerne for at udvikle vores egn deler vi. Og sammen får vi tingene til at ske.

Vi er i en tid, hvor vi skal turde at hæve ambitionsniveauet, samtidig med at vi skal forblive realistiske. Vi skal sætte ting i gang, men vi er også forpligtet til at føre initiativer til dørs.

Sound Hub er for nyligt blevet anerkendt som en af de bedste start-up-hubs i Europa. Dét er flot og vidner om, at vi har international rækkevidde.

For niende gang afholdes Run To The Beat i september, og billetterne er i år blevet udsolgt tidligere end nogensinde før, også her er vi på landkortet.

Vi kan noget særligt i Struer – og det skal vi holde fast i.

Vi skal måske endda turde at sige det højt.

Jeg tror, Struers positive udvikling i høj grad skyldes mennesker med en særlig passion, og dem kan du finde flere eksempler på her i magasinet.

Sommeren står for døren, og vi er igen i år klar med Summerdays. Måske ses vi til de gratis koncerter på havnen hver fredag i juli og indtil den 9. august?

Eller til Venø Festival, bagagerumsmarked, byvandringer eller et af de mange andre sommerarrangementer.

Rigtig god sommer og god læselyst. Tak fordi du læser med.

Marianne Bredal Borgmester, Struer Kommune

Ny kaptajn på havnen har sat kursen

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Med ordene: ”Jeg kender ikke noget til havnedrift – men jeg ved, at jeg kan få noget til at ske!” blev Ole Schmidt for cirka halvandet år siden ny kaptajn på

Struer Havn. Siden har han sat mange nye initiativer i gang. Og lært en vigtig lektie.

Han kom med en kommerciel baggrund og har både været i Intersport og på Holstebro-Struer Dagblad som salgschef. Læringskurven på nye havnerelaterede emner som GTL-diesel, ISPS terrorsikring og 100 års hændelser har været stejl og nye ord er kommet ind i hans ordforråd som havnechef.

Han har selv motorbåd og er vild med Struer Havn. Han mener nemlig, at havnen er den vigtigste enkeltfaktor i Struer i forhold til at tiltrække nye borgere til byen og skabe udvikling. Engagementet og talestrømmen er derfor stor, og vi tager med ham på en guidet tur på havnen, hvor han fortæller om de nyeste tiltag.

Nyt brændstofanlæg

- Struer Havn er den største lystbådehavn i Limfjorden med 500 lystbådepladser, og jeg håber, at vi med tiden kan få 100-200 lystbådepladser mere, siger han. Om kort tid åbner et nyt brændstofanlæg og servicebro, hvor både kan tanke GTL diesel og V-power benzin som det eneste sted i Limfjorden ud over Aalborg.

- Det kommer til at betyde, at vi får besøg af en hel del både, som kommer for at tanke og mon ikke de fleste så også kommer i land og besøger nogle af butikkerne og restauranterne, siger Ole Schmidt.

Flytningen af tankanlægget giver nye pladser ved siden af træskibshavnen, hvor større motorbåde på 40-70 fod kan lægge til på tæt på byen. Her etablerer han også nogle langskibs timepladser til gæstesejlere.

Nye sommerevents

Sammenhængen mellem havnen og byen ligger Ole Schmidts hjerte nært og et nyt tiltag bliver arrangementet ”Både, biler & burgere” hver onsdag fra kl. 17-20 i ugerne 26-32, hvor klassiske biler, specialbiler, som-

merbiler og diverse speed- og motorbåde hermed er inviteret til at gæste havnen og skabe liv og glade dage.

I den samme periode er ”Summerdays” udvidet til og bagagerumsmarkederne kører om tirsdagen - alt sammen i år på havnen ved brobuerne.

- I år kommer Struer Motorsportsfestival igen, og de udvider med et nyt ”powerboat race”, hvor en flok hurtiggående både kommer forbi alle havnene i Struer Kommune.

Som noget nyt skal Struer Havn i fremtiden også servicere flere af de mindre havne i kommunen, blandt andet Venø og Jegindø, hvor en af havnechefens tre ansatte, kommer forbi efter aftale og får styr på praktiske ting, der skal ordnes.

- Jeg kunne godt tænke mig at etablere et ugepas til alle havnene i kommunen, som lystsejlerne kan bruge. Altså sådan et ugepas, hvor de kan besøge alle eller flere af vores havne for en fast pris.

Full service havn

- I det hele taget arbejder jeg på at få udbygget de services, der kan tilbydes på Struer Havn, så flere lystsejlere vælger at komme her, fordi det let og tilbuddene er der. Den slags vil også kunne give flere arbejdspladser på havnens erhvervsområde, forklarer han.

I området omkring Restaurant Ved Fjorden kommer solsejlene op igen, og der er en ny, ung mand i ishuset og ’Hop og rul’ kommer tilbage i hele juli. Sejlklubbens nye klubhus til omkring 14 millioner er åbnet på havnen og giver nye muligheder. Og i år arbejdes der på at handelsstandsforeningens tog også kører ned på havnen. Som noget nyt har han sammen med handelsstandsforeningen, Struer Kommune investeret i små hytter, som

“Vi regner med flere turister og gæster på havnen, fordi der hele tiden sker mere og mere”

kommer ned på havnen, hvor kunsthåndværkere og andre kan udstille/arbejde/sælge varer fra.

- Vi regner med flere turister og gæster på havnen, fordi der hele tiden sker mere og mere. Det kræver flere toiletter, så vi arbejder på at udvide kapaciteten og regner med at åbne for flere toiletter i slutningen af sæsonen.

Dyrt og langsomt

Og her kommer vi til den lektie, som den forholdsvis nye havnechef har lært: At ting tager tid. Og er dyrt.

- Ja, jeg måttet erfare, at tingene altid er dyrere og tager længere tid på en havn, konkluderer han med et smil. Han er opmærksom på, at havnens udvikling kræver en samlet plan.

- Derfor vil vi i tæt samarbejde med flere af havnens brugere arbejde på at finde løsninger, som kan tænkes ind i den helhedsplan for havnen, som Byrådet senere skal forholde sig til, siger han.

Autocamperpladser og boliger Ønskerne hos den driftige og iderige havnechef er mange. På ønskesedlen, udover flere lystbådepladser, er flere

autocamperpladser, måske en grillbar og en cafe, og så forventer han selv at udvikle flere events, der kan give havnen indtægter til videre udvikling.

Havnechefen er også dybt involveret i Struer Kommunes boligplaner på den gamle industrihavn.

- Jeg er til møder ugentligt omkring den nye bydel ”Stævnen”, så selv om folk ikke hører noget, så sker der faktisk noget. Vi kan bare ikke sige så meget endnu, fordi det er i planlægningsfasen, og der skal findes investorer først, forklarer han.

Men ønsket er, at der etableres de første 40-45 boliger på Gammelhavn som 1. etape.

Havnens nye kaptajn er altså i fuld gang med at sætte den langsigtede kurs for Struer Havn.

- Selv om det kommer til at tage tid, så er der hele tiden gang i nye ting, og vi har fuld fart frem, slutter Ole Schmidt.

STRUER HAVN

På hjemmesiden kan du læse mere om Struer Havn og desuden se et oversigtskort over havnens indretning: www.struerhavn.dk

Giv naturen plads

De bedste måder at øge biodiversiteten, og samtidig reducere CO2 - udledning.

• Lade haveaffaldet blive i haven.

• Bygge kvashegn, og skab smukke grønne områder, hvor dyrearter og insekter kan trives.

• 1 m3 kvas binder ca. 400 kg CO2

• Bygge insekthoteller, og gi' vores små venner et hjem, så de kan bidrage til naturens balance.

• Spar køreturen til genbrugspladsen

• Hjemmekompostering reducerer affald til behandling.

• Samtidig tilfører vi haven naturlig næring.

Fra affald til natur. Sammen går vi en grønnere fremtid i møde.

Liverpool i blodet

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Indboforsikringen er steget en del, en bog er på vej og børneværelserne er fyldt op… Det hele skyldes Lars’ passion for fodboldklubben Liverpool, som han har været besat af, siden han var 12 år. Hvordan han blev besat, kommer vi tilbage til…

For først skal vi se børneværelserne på 1. sal i en helt almindelig villa i Hvidbjerg på Thyholm. De er nemlig fyldt op med hvad Lars Fomsgaard Nielsen selv mener, er verdens største private samling af Liverpool trøjer.

Og samlingen har en relativ stor værdi – derfor er indboforsikringen for nylig blevet tilpasset. Og det er også livet med Liverpool og trøjerne, som Lars går og pusler med en bog om.

Ja, faktisk er han i øjeblikket på iværksætterkursus og går og drømmer om, at bruge sin unikke samling til noget mere. Det kunne være noget med foredrag og gøre noget mere ud af samlingen, men han ved endnu ikke helt, hvad det skal ende med.

- Men næste år bliver jeg 60, så hvis det skal være, skal det være nu, siger han.

Han tager selvfølgelig imod i en sort Liverpooltrøje, for han har altid mindst ét tøjstykke på med Liverpools logo og navn på. Hvis han er fint i byen, er underbukserne som minimum ’Liverpoolstyle’.

- Når de vinder mesterskab nummer 20, så skal jeg have en tatovering, siger han med et grin.

Kæmpe samling

Samlingen er imponerende. Skulder ved skulder hænger trøjerne sirligt på række. Lars Fomsgaard Nielsen har ikke tal på, præcist hvor mange der er. Men der er flere end han kan nå at gå med på et år. Han forklarer, at Premier League, som vi kender det i dag, startede i 1992 med spillernes navne på ryggen fra sæsonen 1993-1994.

- Jeg har alle spillernes trøjer fra 1992 og indtil nu, altså alle der har været i bruttotruppen. De er allesammen originale, dog ikke altid selve trykket, forklarer han.

Det betyder, at han handler en hel del over hele verden, men særligt i Polen og England, for at skaffe de rigtige trøjer løbende. En del af dem er også signeret af fodboldstjernerne selv, når han har mødt dem. Det gælder flere af de kendte danske spillere, som Jan Mølby og Daniel Agger, som han kender og har fløjet med flere gange.

Han sælger også videre til andre interesserede og får nok 5-10 henvendelser om ugen fra interesserede købere. Derfor er garagen også fyldt op med trøjer…

- Så ja, det går der da lidt tid med, lyder den vestjyske kommentarer efterfulgt af en erkendelse af, at han nok er en ”små-nørd”.

Heldigvis bakker konen Lene op om passionen og er selv ”supporter”.

30 gange på Anfield Road

Men lad os lige komme tilbage til, hvornår passionen opstod.

Lars var 12 år og på besøg hos bedsteforældrene, der netop havde fået farve-TV. Der var Europacup finale for mesterhold, hvor danskeren Allan Simonsen spillede med. Kampen stod mellem Liverpool og München-Gladbach og Liverpool vandt 3-1.

- Så var jeg solgt efter det, konstaterer Lars med et stort smil.

Sportslørdag efter sportslørdag har han set fodbold og fulgt med sit favorithold i tykt og tyndt. TV-pakken er

løbende blevet udbygget med nødvendige sportskanaler, så fanholdet kan følges og omkring 30 gange har han selv stået på Anfield Road, Liverpools stadion, og nydt kampene sammen med de andre fans.

- Desværre er det blevet lidt pebret, og det er ikke så let at få billetter længere. I dag koster det nok cirka 5-8.000 kr. for en billet med hotel og fly, fortæller han. Selv om han brænder for at komme afsted sætter prisen lidt en naturlig begrænsning for turene.

Arbejdstiden bruger han lige nu sammen med voksne autister i Thisted og han har en læreruddannelse og har været specialærer siden 90’erne. Han har også i en periode været talent- og uddannelseschef i Thisted FC.

Skæbnen…

Lars Fomsgaard Nielsen tror på, at der er noget skæbnebestemt over hans passion:

- Jeg er, jo årgang ’65, året hvor Shanks (træner Bill Shankly, red.) i sin genopbygning af the Mighty Liverpool tog FA-cup trofæet med til Merseyside! Det kan ikke være en tilfældighed; snarere en skæbnebestemt fælleshændelse skabt af højere magter i fodboldhimlen…altså jeg tror på det, og de følgende søndage vil blive brugt på at underbygge teorien, siger han og skraldgriner.

- Det er også derfor, jeg er gået lidt ned i tid, så jeg har en dag om ugen til at finde ud af både det - og hvad jeg skal gøre med alt det her, siger han storsmilende.

ØSTERSBAR

hos Glyngøre Shellfish

hosLYDUNIVERS

Struer Museum

KRYDSTOGT

Tag med på krydstogti Limfjorden

Har du en god idé? Vil du starte et frivilligt tilbud på biblioteket? Kontakt os, så hjælper vi gerne med at starte det op: struerbibliotek.dk

Dit, mit & vores

Bibliotek

VI HAR BØGERNE!

...men vi har også: ...og meget andet! Advokatvagten

Film & spil

Børnebibliotek med legerum Aviser & ugeblade

Brætspilscafé

Nørklecafé Fællesskabscafé

IT-hjælp

Sproghjælp

Kom og besøg Café & Restaurant Værftet i Struer, vi byder på lækre stjerneskud, saftige burgere, unikke 3 retters menuer, som skifter i takt med sæsonen samt meget mere!

Vi har åbent tirsdag - søndag 11 - 21 (køkkenet holder lukket mellem 16-17)

Husk bordbestilling

Sport på skoleskemaet gir liv til foreningerne

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Thyholm Skole har knækket koden til at få flere børn ind i foreningslivet

Volley, fodbold, håndbold, taekwondo og dans har været på skoleskemaet hos eleverne på Thyholm Skole det sidste års tid.

Det var idrætslærerne Karsten Jørgensen og Pia Malling, der fik ideen til at præsentere foreningstilbuddene i skolen, fordi de havde hørt, at det stod skidt til i både håndboldog fodboldklubben.

- Jeg så, at kommunen havde en ”Bevæg dig for livetpulje”, og så søgte og fik vi 35.000 kroner til at hive forskellige instruktører ind, fortæller Karsten Jørgensen.

Sammen med kollegaen Pia Malling har han koordineret og planlagt, så eleverne fra 0.-10. klasse kunne få nye oplevelser med at bevæge sig.

- Vi startede med at kontakte foreningerne, og de var med på ideen. Vi har tilrettelagt det hele i tæt samarbejde

med dem og så har DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) også været med i flere af arrangementerne, fortæller Karsten Jørgensen.

Sammen med håndboldklubben fik de besøg af Håndboldkaravanen, der kom ud og præsenterede håndboldspillet gennem lege og aktiviteter. Her skød eleverne også på fartmåler, gennemførte en motorikbane, tryllede med bold og selvfølgelig spillede en masse håndbold.

Ældre træner yngre

Der har også været besøg af en taekwondo-instruktør, hvor de store børn underviste de små, og et hold har været i Sydthy og prøvekøre BMX-banen i Ydby. De har også haft Kids-volley stævne, hvor der var kamp mod Humlum.

SFOen har været inddraget til bevægelseseftermiddage, hvor der var fodboldtræning med DGI og fodboldklubben.

Idrætslærerne Pia Malling og Karsten Jørgensen fik ideen til at præsentere foreningstilbuddene i skolen.

- Vi har også haft springgymnastik og dans med instruktører udefra, så vi har været godt rundt om mange sportsgrene. Et bærende princip har været, at hvor det kunne lade sig gøre, har de ældre elever trænet de mindre elever, og det har været en succes, fortæller Karsten Jørgensen.

Vildt glade for håndbold

Både eleverne og lærerne har nydt de mange forskellige afbræk i hverdagen. Vi møder Sofia Agroraie og Trine Fuglsang Graversen fra 4. klasse i hallen – de begyndte til håndbold i september måned sidste år.

- Vi så en masse håndbold i TV til EM i sommers, og så prøvede vi det også i skolen, fortæller de begejstret i kor.

I efteråret blev de meldt til i håndboldklubben – og de er vildt glade for at gå til håndbold.

- Det bedste er, at man får nye venner og lærer at spille håndbold, siger Sofia Agroraie og lyser op i et stort smil

Trine Fuglsang Graversen supplerer:

- Det er også vildt sjovt at komme ud at spille kampe.

Mere liv og flere medlemmer

I Midtpunktet oplever centerleder Lene Rønn Sørensen, at

der efter bevægelsesindsatsen i skolen er blevet mere liv og et højere aktivitetsniveau i hallen.

I håndboldafdelingen i Thyholm IF er medlemstallet eksploderet fra 40 til 80 medlemmer, fortæller formanden Janni Skriver.

- Ja, det er megagodt og har givet både trænere og bestyrelse en kæmpe kampgejst igen. For et par år siden var der én i bestyrelsen, så kom der 5 med, og nu er vi 7, så det er dejligt. Det er lidt ligesom en snebold, der bare bliver større og større, fortæller hun.

Håndboldklubben har haft travlt med at finde trænere, men heldigvis er flere forældre trådt til, ligesom hallen har hjulpet med at arrangere fællesspisninger, så alle kan lære hinanden at kende på tværs.

Karsten Jørgensen er meget glad for, at tiltagene har givet pote hos foreningerne.

- Vores mål var synliggøre foreningerne, så det er fantastisk at høre, at det rent faktisk smitter af. Foreningerne har også været virkelig gode til at byde ind med alt det, de kan, så det har været rigtig dejligt, slutter Karsten Jørgensen.

Vi så en masse håndbold i TV til EM i sommers, og så prøvede vi det også i skolen, fortæller Sofia Agroraie (tv.) og Trine Fuglsang Graversen begejstret i kor. I efteråret blev de meldt til i håndboldklubben – og de er vildt glade for at gå til håndbold.

m. Mr. Smoking og Miss Q

MANDAG DEN 26. AUGUST

fokus på mobning

Foredrag m. Dorte Trønninge

FREDAG DEN 14. JUNI

foredrag m. silas holst

Psyke og Helbred

LØRDAG DEN 26. OKTOBER

go gammeldaws

halbal

m. Den Røde Tråd og MD Duo

TORSDAG DEN 26. SEPTEMBER

Smokie og Suzi Quatro sange kroppen

husker alt

søndag den 10. november

WEEKENDEN DEN 9.-10. NOV.

julemesse m. hipsomhap

NY DIREKTØR I DESTINATION LIMFJORDEN:

Limfjorden og de små havne er Struers perler

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Rasmus Friis Sørensen er ny direktør for Destination Limfjorden og er imponeret over Struers høje kvalitetsniveau, når det gælder turisme. Oddesund. Struer Havn. Høloftet. Venø og Jegindø. Tambohus Kro og Badehotel. Limfjorden. De små havne. Han nævner dem i flæng: alle potentialerne i Struer.

- Jeg synes, at uanset hvor jeg kigger hen i Struer kommune, så er der muligheder og store potentialer for at udvikle turismen. Meget af det er kvalitetsmæssigt på et højt niveau, så der er virkelig noget at bygge videre på, siger 33-årige Rasmus Friis Sørensen, da vi spørger ham, hvad han gerne vil med Struer i Destination Limfjorden.

Kort sagt vil han skabe udvikling og vækst. Der skal flere turister til Struer og virksomhederne skal vækste. Efter syv år som innovationschef i Dansk Kyst og Naturturisme blev det klart for ham, at han brænder mest for at se virksomhederne udvikle sig og vækste.

- Så jeg valgte at sige farvel til den mere nationale agenda med rammer og strategier og sige goddag til at komme tættere på virkeligheden, forklarer han.

Hans baggrund er en bachelor i økonomi og filosofi fra CBS og en kandidat i turisme fra Aalborg Universitet. Nu står han i spidsen for det, han selv kalder for en ’brandingmotor og en vækst- og udviklingspartner’, nemlig Destination Limfjorden, hvor også Skive og Morsø kommuner er med.

Let adgang og udsigt til Limfjorden

Han har siden sin jobstart ikke været meget på kontoret, for han skal lære sit nye område at kende. Han stammer oprindeligt fra Odsherred, men bopælen er Hadsten, hvor han bor med sin familie. Han ser mange udviklingsmuligheder i Struer kommune.

Som eksempel nævner han Oddesund, hvor 120.000 mennesker gør stop hvert år.

- Der er jo et kæmpe marked, men ingen, der tjener på det. Der er et stort potentiale i at udvikle det både forretningsmæssigt og rekreativt.

Er man i Struer har man udsigt til mange naturfænomener og let adgang og udsigt til Limfjorden. Det mener han, er noget unikt og særligt for Struer. De små havne kalder han nerven i Limfjorden, når man taler turisme.

- Der er et potentiale i at udvikle dem som kraftcentre, der kan tiltrække flere turister.

For nylig har Destination Limfjorden etableret kontor hos ”Center for Kultur” i Struer Kommune.

- Vi glæder os til at være tæt på dem, vi skal udvikle med. Ligesom man i den kommende tid vil opleve en større synlighed af Destination Limfjorden rundt i kommunen i takt med at vi ruller flere lokale initiativer ud, slutter han.

Gerda Garn 2.0 fyldt med nærvær og fællesskab

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Den 10. maj åbnede Mette og Emil Gerda Garn 2.0 i gågaden og drømmen om både at vækste deres virksomhed og vende hjem til lokalområdet, er ved at blive til virkelighed for det unge par.

Det er passionen for at strikke, der driver 23-årige Mette Ultang. Egentlig er hun uddannet grafisk designer og har spillet håndbold på eliteplan.

- Jeg er typen, der har svært ved at sidde stille, men for et par år siden smadrede jeg min skulder og måtte stoppe med at spille. Så var der nogen i min familie, der var ret gode til at strikke, og så tror jeg, mit konkurrencegen kom op i mig, og siden har jeg strikket rigtig meget, fortæller hun.

For Emil Ultang på 24 år er det kunsten at drive sit eget firma og skabe udvikling, der er drivkraften. Han læser til økonom og har startet deres fælles garnwebshop. Sammen har de siden 2021 drevet garnbutikken ”Den lille garnbiks” i Århus, og nu har de købt Gerda Garn i Struers gågade.

Tættere på bedsteforældrene

De konkluderer samstemmende, at Mette er den flyvske med alle ideerne, og Emil er den realistiske forretningsmand og på den måde, mener de, at de er et rigtig godt match.

Parret, der stammer fra Holstebro, har været kærester siden 8. klasse og har nu lille Karl på 1,5 år sammen, som denne dag trisser rundt i den nye, tomme butik. Men han er heldig, for farfar er på besøg og sammen med ham, stavrer han ud i gågaden for at finde en is med farfar i hånden.

Og netop her kommer den fælles passion ind. For de drømmer om at komme tættere på bedsteforældrene, og det var derfor, at udvidelsen af deres butik i Århus ”Den lille garnbiks” gerne måtte være i det nordvestlige hjørne af landet.

- Vi kunne ikke rigtigt udvide i Århus, for så ligger butikken for tæt på den, vi allerede har. Og så kendte vi jo Gerda og skrev til hende. Først var hun ikke så positiv, men så fik vi en kop kaffe, og nu har vi jo så købt butikken og udvider, fortæller Emil. Gerda på 74 er fortsat ansat i butikken, ja faktisk var det et krav fra de nye ejere, for Emil har to år tilbage på studiet, inden de helt kan rykke til området.

Nærvær og strikkefællesskab

De har allerede oplevet, hvordan ting nemt lykkes her, og at der er mere nærvær i det lokale.

Mette fortæller:

- Jeg tog fat i Jørn nede i biografen, og på ingen tid havde vi arrangeret den første strikkebio, og det blev en kæmpesucces. Det havde vi aldrig kunnet gøre i Århus på samme måde.

I Struer får parret mulighed for at skabe det sociale i butikken, som er svært at gøre i en storby som Århus. De har planer om, at den nye butik skal være rammen om et strikkefællesskab i byen. Derfor har de købt lokalet ved siden af den gamle Gerda Garn-butik, så der bliver mere plads.

- Mit håb er, at vi kan samle både Gerdas gamle kunder og den nye generation af strikkere hos os, siger Mette.

I det hele taget vil de bygge forretningen på flere oplevelser og events både i butikken og andre steder, blandt andet på Lille Fjordgaard udenfor byen.

De er meget overraskede og benovede over den varme modtagelse, som de har fået.

- Der er folk, som kommer og hjælper os, og vi føler nærmest, at det er hele samfundet, der ønsker, at vi skal åbne og være her. Det er ret vildt og fedt at få den opbakning, siger Emil.

Mette er fuld gang med at indkøbe alt det nye garn til butikken, som skal supplere det klassiske ”Hjertegarn”.

- Vi skal have fat i det, der rør sig. Derfor får vi nu Sandnes garn, Filcolana og Isager garn også. Målet er, at vi skal have garn til alle strikkebudgetter og -niveauer. Og så håber vi, at når butikken bliver større, bliver der mere ro og plads til at være her og gå og kigge og mærke på garnet. Vi vil så gerne skabe en rolig atmosfære, hvor man rigtig kan hygge sig og i ro og mag finde ud af, hvad det næste strikkeprojekt, skal være, slutter Mette.

“Vores håb er, at vi kan samle både Gerdas gamle kunder og den nye generation af strikkere hos os”

PÅ UDKIG EFTER DE EVENTS OG OPLEVELSER, DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF?

Gå på opdagelse i vores store eventkalender – her samler vi alle events til dig i hele Struer Kommune.

Undskyld, men hvad sker der med mit affald?

TEKST:

Vi kender det alle; spørgsmål som skal leverpostejsbakken i metal eller restaffald?

Betyder det overhovedet noget, at jeg prøver at sortere mit affald? Og hvor ryger det egentlig hen – eller bliver det hele bare blandet sammen igen senere?

Vi tog de kritiske spørgsmål under armen og satte informations- og udviklingsleder Irene Johansen fra Nomi4s stævne. Det er nemlig det fælleskommunale selskab, der modtager alt husholdningsaffald fra borgerne i Struer Kommune, og vi vil gerne finde ud af, hvor vores affald egentlig ender?

Men først vil Irene Johansen gerne rose borgerne, for det viser sig, at vi faktisk er ret gode til at sortere affaldet derhjemme.

- Ja, helt generelt så er sorteringen ok, vi oplever, at folk gerne vil gøre det rigtigt, siger hun.

Hvert år producerer hver enkelt af os cirka 850 kg affald, hvilket betyder, at vi er blandt de lande i verden, der

producerer mest affald. I Danmark har vi samlet set brugt alle vores ressourcer 28. marts. Så ifølge Irene Johansen er der rigtig god grund til, at vi får genanvendt ressourcerne. Budskabet fra hende er klart: Vores affald er råvarer til en ny produktion. Det vil sige, at stort set alt hvad vi smider ud i vore affaldsbeholdere, kan blive til noget nyt eller indgå i naturens kredsløb igen.

Mennesker bedre end robotter I dag har hver husstand ti fraktioner, som affaldet skal deles op i: Restaffald, madaffald, papir, pap, metal, glas, plast

Dit affald hentes i specialdesignede skraldebiler med to rum, som passer til den opdeling, der er i dine beholdere. Skraldebilen tømmes efterfølgende ad to omgange, så det ikke blandes sammen.

inkl. mad- og drikkekartoner, tekstilaffald og farligt affald. Irene forsikrer os om, at det er al bøvlet værd at sortere det derhjemme.

Til spørgsmålet om, hvorvidt robotter kunne sortere vores affald, hvis det hele kom i én beholder, siger hun:

- Nej. Der findes simpelthen ikke gode tekniske løsninger, der kan skille affaldet ad, når det først er blandet sammen i skraldebilen.

Det er en national beslutning, at danskerne skal sortere affaldet i de ti typer affald, og Irene Johansen forklarer, at det er smart, fordi det så er ens, når man besøger andre eller er i sommerhus.

- Vi får faktisk mange tilkendegivelser på, at folk synes, det er blevet en hverdagsrutine, som de ikke bemærker mere, siger hun.

Mindst muligt i restaffald

Hun giver et godt tip videre: Det gælder om, at man har mindst muligt affald i restaffald.

Restaffaldet bliver brændt på forbrændingsanlægget og giver os el og varme, men råstofferne bliver ødelagt. Så jo mere, vi kan genanvende jo bedre.

Madaffaldet i den grønne pose bliver kørt til et forbehandlingsanlæg i Holsted mellem Esbjerg og Kolding, hvor plastikposen bliver sorteret fra madaffaldet.

Posen er, modsat af hvad mange tror, nemlig ikke biologisk nedbrydelig. Når madaffaldet er kværnet, bliver det tilsat vand og bliver til en biomasse. I biogasanlægget udvindes biogas, som kan bruges til transport, el og varme. Selve biomassen, som er organisk affald, sendes til landmændene, der bruger det som gødning på marken, og dermed kommer det tilbage til naturens kredsløb.

Glas og aluminium kræver CO2

Alle glas og flasker vi samler ind, bliver kørt til et glasværk i Næstved, hvor glasset smeltes og er klar til ny produktion. Genanvendelse af glas og flasker er en miljømæssig gevinst, hvor der spares CO2-udledning, og for hvert kilo glas, der genanvendes, sparer man 1,2 kilo nye råstoffer fra jorden.

Ser vi på vores forbrug af øl- og sodavandsdåser er der også rigtig god grund til at aflevere dem til genanvendelse. Irene Johansen fortæller, at det særlige ved aluminium er, at det kan blive ved og ved med at blive smeltet om, og kvaliteten bliver ikke dårligere af det.

- Og det er godt, for det er dyrt og besværligt at udvinde aluminium. Vi sparer hele 95% af energiforbruget ved at smelte det om.

Det aluminium, som indsamles i affaldsbeholderen til metal, afsættes til Stena Recycling til genanvendelse.

Pap og papir og alt for godt tøj

Når det gælder pap og papir, skal det være rent og tørt, når vi lægger det i affaldsbeholderen. Derfor skal pizzabakker med fedt og madrester i restaffald.

Træfibre i pap og papir kan genanvendes mange gange, derefter er træfibrene så ødelagte og slidte, at de ikke kan indgå i papir/pap produktion.

- Pap og papir afsættes til Stena Recycling til genanvendelse, siger Irene Johansen.

Genanvendelse af plast er globalt en stor udfordring, fordi der er så mange forskellige plasttyper. Det plast vi samler sammen presses i store baller og sendes til Tyskland til yderligere sortering og genanvendelse.

NOMI4S

- Nomi4s er et fælleskommunalt ressourcecenter, som skal håndtere affald på en miljø- og ressourcebevidst måde.

- Nomi4s i/s ejes af Struer, Holstebro, Lemvig og Skive Kommuner og servicerer cirka 143.000 borgere, 9.500 sommerhuse og kommunernes virksomheder.

- Modtager cirka 225.000 tons affald hvert år.

- Har skoletjeneste og tager også imod besøgende til rundvisninger.

Informations- og udviklingsleder Irene Johansen fra Nomi4s viser hvordan vi skal sortere affaldet.

Tekstilaffald er den sidste kategori, som er kommet til. Her har vi fået bordeauxrøde plastikposer, som skal lægges oven på beholderen til papir, pap, mad- og drikkekartoner samt plast. Men den kategori er vi ikke helt fortrolige med endnu:

- Vi får alt for meget godt tøj ind den vej. Det er kun til ødelagt tøj, for eksempel hullede sokker, iturevne tøjstykker, slidt tøj mv. Alt hvad der stadig kan bruges, skal til genbrug, forklarer Irene Johansen.

Tekstilaffaldet sorteres i fibertyper og farver, og fibrene bliver til nye tekstilprodukter som for eksempel isolering, møbelhynder eller bilsæder.

Dit affald er en ressource

Så samlet set, bliver alt dit affald genanvendt til nye materialer eller brændt, så vi får varme og el. Irene Johansen er med på, at der er en del transport involveret, men hun siger:

- Det er så langt vi er, og det er bedre end ikke at sortere. Forhåbentlig kommer der snart endnu mere miljøvenlig transport, siger hun.

Hun håber, at Struerboerne vil begynde at tænke på deres affald som råvarer for noget nyt.

- Er man usikker på noget, så er der ofte piktogrammer på emballagen, og ellers kan man altid finde hjælp i vores APP AffaldNomi4s eller hjemmeside, slutter hun.

Kulturmanden i midten

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Kristian Hedegaard er manden, der både skal lave populære pop/rockkoncerter i Folkets Hus og klassiske koncerter og kunstudstillinger på Gimsinghoved

Vi fanger ham en dag, hvor Folkets Hus sitrer, og alle er i gang med hver deres; stole sættes op, lyden tjekkes og lyset ordnes. I aften kommer Linda P. Til en udsolgt sal. Og det er ret typisk.

- Ja, vi ender da med at have husets største omsætning nogensinde i år, hvis det fortsætter, som det er i øjeblikket, siger en ret tilfreds daglig leder, Kristian Hedegaard.

Han tiltrådte stillingen som daglig leder af både Folkets Hus og ”Gimsinghoved – Kunst og Kulturcenter” under Coronanedlukningen, og det er ingen hemmelighed, at det har taget noget tid at komme i gear igen.

- I 2022 havde folk jo mange billetter, der først skulle bruges og i en lang periode købte folk billetter meget sent. Det er først nu, at jeg synes, det er normaliseret, siger han.

Han oplever, at kulturlivet igen prioriteres højt.

- Jeg fornemmer, at folk nu har fundet ud af, at de trods både inflation og krise, stadig har penge - og de vil gerne bruge dem på oplevelser, siger han.

I øjeblikket er det især comedy, helaftensarrangementer med spisning og så tributebands, hvor man kender sangene og kan synge med, som hitter.

Kristian Hedegaard fortæller, at det kræver en del at få et program sat sammen. Dels skal man have en fornemmelse for, hvad der bliver populært fremover, og dels skal man have god kontakt til de mange bookere.

- Programmet for foråret 2025 har jeg jo næsten lukket nu, og så håber man bare, at man har ramt rigtigt, siger han med et smil.

Populær og klassisk musik

Vi spørger ind til, hvordan det er at have et job, hvor man både skal styre et spillested med populær musik og så en mere smal institution som Gimsinghoved med samtidskunst, jazz og klassisk musik?

Kristian Hedegaard fordeler sin tid mellem Folkets Hus og Gimsinghoved. Her i en rolig stund på den smukke proprietærgård, Gimsinghoved, midt i byen.

- Det er jo ingen hemmelighed, at det var nemmere for mig at gå til opgaven med Folkets Hus, fordi jeg tidligere arbejdede i Midtpunktet på Thyholm. Men jeg synes, at jeg er ved at have godt fat i opgaven på Gimsinghoved også. Generelt brænder jeg for at lave kulturoplevelser, og det kan jeg begge steder, slår han fast.

I forhold til udstillingerne på Gimsinghoved har han sammen med kunstudvalget mere fokus på, at temaet er rigtigt.

- Vi kommer med en udstilling, der hedder ”Kunst i sporten” med fokus på sport, videnskab og kunst og hvorfor mange er så fascineret af sporten. Vi får også en udstilling af fotograf Nicolai Howalt, ”Boxer”, hvor han har fulgt drengeboksere i ind- og udland.

- Målet er også at få nogle andre segmenter til at besøge Gimsinghoved, så vi kommer også til at afprøve små pop-up udstillinger, og så fortsætter vi med mange af de kendte ting som ”Fællessang i haven” og selvfølgelig julemarkedet, der er en stor succes. Som noget nyt kører vi for andet år høstmarkedet, fortæller Kristian Hedegaard.

Ombygning på vej

I Folkets Hus er han så småt i gang med at planlægge en ombygning, så lokalerne bedre kan rumme de store koncerter.

- Det er jo 20 år gammelt og bygget som et foreningshus. Nu skal det håndtere noget andet, og vi skal have ændret og gennemtænkt logistikken på en anden måde, forklarer han.

’Kulturmanden i midten’ forsøger at udvikle og balancere kultur- og kunsttilbuddene på de to steder. Og han er stolt af, hvad Struer formår.

- Jeg er altså stolt af at have et spillested af vores kaliber i en by af Struers størrelse. Det er flot, og kan jo kun fortsætte, fordi vi har så mange dejlige gæster, slutter han.

10 år - og stadig eksklusivt

TEKST: JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Det lille, intime spillested Høloftet på Thyholm fejrer i år ti års jubilæum.

Og det sker med stor taknemmelighed.

- Vi er bare utrolig glade for, at vi har fået lov at blive her, siger en glad Bent Hargaard, der har stået i spidsen for Høloftet sammen med sin kone Hanne, siden Signe Svendsen tilbage i 2014 gav den første intimkoncert på det gamle høloft.

Siden har tusindvis af gæster valfartet fra hele Danmark til den lille musikscene på loftet, hvor det altid bliver intimt, vedkommende og helt tæt på.

- Man skal huske, at for ti år siden var kulturlivet markant anderledes end i dag. Jeg kan jo godt forstå, at når vi dengang inviterede til oplevelser ude af en grusvej, så kom folk, fordi det var lidt eksklusivt med store musiknavne sådan et lille sted. Men den slags er jo blevet mere almindeligt i dag, reflekterer Bent Hargaard i jubilæumsåret og gentager, at han er dybt taknemmelig for, der stadig er plads til dem i musiklandskabet.

Høloftet lever af de gode relationer til musikerne, der skabes i køkkenet derhjemme.

- Ja, for det særlige er jo, at backstage hjemme hos os er i vores stue. Musikerne elsker det, og de synes jo, det er fantastisk at sidde og dufte flæskestegen i køkkenet, mens de venter. På den måde er vi et grænseland mellem privat hjem og et spillested, forklarer Bent Hargaard.

I denne uge har Mick Øgendahl haft to shows og er kommet, fordi mange af hans kolleger har været der.

- I morges da han tog afsted sagde han til mig: ”Jeg har lige ringet til Frank Hvam, han skal også herop”, fortæller jubilaren som eksempel på, hvordan spillestedet udvikler sig lidt af sig selv.

Bent og Hanne Hargaard er stolte af, at de trækker gæster langvejs fra. Ofte booker gæsterne et ophold og besøger Thy, Struer eller Oddesund dagen efter.

- Vi soler os i, at de kommer til vores dejlige område, og det gør os virkelig glade.

33 koncerter blev det til sidste år – og samme antal igen i år.

- I starten var det bare ”wauw” at alt det foregik i vores hjem. Nu er det blevet transformeret til at huse det. Vi har fået stor industriopvaskemaskine, anretterkøkken og ni toiletter…,siger Bent med et grin.

Derfor er det vædsat, at han sammen med Hanne kan trække stikket indimellem og tage en pause i sommerhuset ved Handbjerg. Lige indtil den næste store kunstner kommer. For Høloftet er stadig eksklusivt. Intimt. Og helt tæt på!

Fuld fokus på erhvervslivet

TEKST:

JEANETTE LUND HOUE · FOTO: ANDERS TRÆRUP

Flere unge i fritidsjob. Flere generationsskifter. Nye netværk mellem virksomhederne.

Det er bare tre af de indsatser, som Struer Erhvervsforening sætter i gang sammen med tre andre parter. De ønsker nemlig at skubbe på erhvervsudviklingen i Struer Kommune.

Vi har talt med bestyrelsen om deres arbejde.

- Vi skal sørge for, at der er spændende arbejdspladser i vores kommune, så der også er arbejde til de tilflyttere, vi gerne vil tiltrække – og at der er nye jobmuligheder for dem, der allerede bor her, siger Jeanette Lund Houe, der er formand for Struer Erhvervsforening.

Sammen med Businesspark Struer, Startvækst Struer og Struer Kommune, har hun og resten af bestyrelsen været med til at beslutte, hvilke indsatser, en halv million kroner fra kommunen skal bruges til. ”Styrket erhvervsindsats” kalder de indsatsen.

Unge ud i virksomhederne

Et af målene er at få flere unge i erhvervspraktik og i fritidsjob. Unge, som kommer i fritidsjob, når de er under 18 år, er mere motiverede for at gå i gang med en uddannelse

og har større tro på, at de kan klare sig godt i uddannelsessystemet. Især for unge der er opvokset i socialt udsatte boligområder eller har flygtninge/indvandrerbaggrund har et fritidsjob positiv effekt.

- Vores interesse er, at vores unge kommer ud og oplever de lokale virksomheder, og finder ud af, at der faktisk er nogle virkelig interessante jobmuligheder både nu – men også senere, når de skal i lære eller under uddannelse, siger Heino Vangsgaard fra Mr. Arthur, der er med i bestyrelsen.

Erhvervsforeningens opgave er også, at få erhvervsvirksomheder til at etablere fritidsjobbene og praktikmulighederne, så de unge kan få mulighederne.

Sikre generationsskifter

Når der tages fat i generationsskifter, er det fordi man kan se på statistikkerne, at der de kommende år, kommer til at være en del ældre ejerledere, som skal have virksomhederne på nye hænder.

- Generationsskifterne er virkelig vigtige. Dels for at vi kan bibeholde arbejdspladserne i vores kommune, men også fordi det ofte giver fornyelse og vækst i virksomheden. Derfor tilbyder vi en meget personlig og håndholdt proces, hvor vi vil tage udgangspunkt i mennesket, historien og ønskerne, for det er ofte en meget følsom og langvarig proces, forklarer Bent Hargaard fra erhvervsforeningens bestyrelse.

Uddan egne medarbejdere

Helt overordnet, så er det Struer Erhvervsforenings vision at skabe udvikling og bosætning i Struer Kommune.

- Vi har lige nu tre indsatsområder; uddannelse/rekruttering, bæredygtighed og udvikling af foreningen, fortæller bestyrelsesmedlem, Dorthe Lund fra Kær.

Netop uddannelse og rekruttering ved foreningen er en af de allerstørste udfordringer for deres medlemmer.

- Vi opfordrer til, at virksomhederne i langt højere grad begynder at uddanne deres egne medarbejdere. Dels ved at tage flere i lære og ind i praktik fra relevante uddannelser. På den måde sikrer man sig nemmere, at man får kvalificerede medarbejdere i fremtiden, siger Dorthe Lund.

Kom med og få et stærkt netværk

Struer Erhvervsforening har 155 medlemmer – en god blanding af små og store virksomheder i hele kommunen.

- Vi vil rigtig gerne være flere. Så har man lyst til at være med i et netværk, hvor man møder ligesindede erhvervskvinder og – mænd, og gerne vil inspireres i sit arbejde, så er det bare at melde sig ind og komme med.

- Vi holder fem netværksmøder om året med virksomhedsbesøg, spændende oplægsholdere og god mad, fortæller Søren Smedegaard fra Bærebyg, der er næstformand.

Lone Gørtz Christensen, der er afdelingsdirektør i Hvidbjerg Bank i Struer, er netop valgt ind i bestyrelsen og glæder sig til at komme igang med arbejdet.

- Det er vigtigt for mig, at vi kan fastholde vores virksomheder i området, samtidig med at vi hjælper nye på vej og tiltrækker nye virksomheder, siger hun.

Bestyrelsen for Struer Erhvervsforening (fra venstre): Søren Smedegaard (Bærebyg), Dorthe Lund (Kær), Heino Vangsgaard (Mr. Arthur), Jeanette Lund Houe (Jeanette Lund Kommunikation), Bent Hargaard (Høloftet) og Lone Gørtz Christensen (Hvidbjerg Bank).

EVENTS i Struer - Lydens By

JUNI

1. juni til ultimo 2025

Premiere på udstillingen BLÅ Struer Museum

5. juni

Foredrag med Michael Jarlner: Verden går til valg Struer Bibliotek

6. juni

Musik i haven med Stine Bramsen & Kajsa Vala

Gimsinghoved Kunst- og kulturcenter

8. juni

Struer Bugt Kapsejlads

Træskibshavnen, Struer Havn

13. – 15. juni

100 sømil i fjorden Struer Sejlklub

14. juni

Voice of Smokie og Quatro Midtpunktet Thyholm

14. – 23. juni

Popup-udstilling ”Croquis”

Gimsinghoved Kunst- og kulturcenter

15. juni

Indvielse af Søsportens Hus Struer Sejlklub

15. juni – 11. august

Udstilling – Årets Pressefoto Mississippi Kunst og Kulturcenter

21. juni

Nice Little Penguins

Struer Energi Park

Læs mere om arrangementerne på lydensby.dk/events eller arrangørernes egen hjemmeside eller facebookside.

27. juni

Fællessang i haven

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

29. juni – 8. september

Udstilling ”Den paralyserede virkelighed”

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

29. – 30. juni

Struer Motorsportsfestival Struer Havn

JULI

SUMMERDAYS 2024

I hele juli måned fylder vi Struer med aktiviteter for store og små. Se hele programmet på lydensby.dk.

1. – 5. juli

Sommerferie på biblioteket: Myten om Limgrim Struer Bibliotek

5. – 7. juli Venø Festival Venø

Tirsdage i juli

Gratis B&O museumsrundvisning ved køb af entré Struer Museum

Kl. 10 - 17

Bagagerumsmarked ved Byens Plads

SUMMERDAYS 2024

Kl. 11 – 12.30

Guidede byvandringer (start ved Struer Museum)

SUMMERDAYS 2024

Kl. 19.30 – 20

Syng Solen Ned på Struer havn

SUMMERDAYS 2024

Hver torsdag kl. 9.30 - 17

Kunsthåndværkermarked på T.W. Jensens Plads

SUMMERDAYS 2024

Hver fredag kl. 18.30 – 21

Summerdays koncerter på Struer havn

SUMMERDAYS 2024

Hver lørdag fra kl. 11

Veteranbilstræf i gågaden – fra 29. juni

SUMMERDAYS 2024

AUGUST

2. – 3. august

Venø Jazz Festival Venø Klit Camping

2. august

Picnic På Plænen med Lis Sørensen Høloftet

3. august

Picnic På Plænen med Dahlin, Vilma, Signe Svendsen, Sko/Torp og Nikolaj Stokholm Høloftet

8. august

Fællessang i haven

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

9. august

Picnic På Plænen med Shubidua Høloftet

10. august

Picnic På Plænen med Mukherjee Development, Søs Fenger, Michelsen og Bramsen mm. Høloftet

15. august

Foredrag og ølsmagning - På Druk i Danmarkshistorien v. Andreas Bonde Hansen Struer Museum

17. august

Sansefestival – skattejagt for snushaner

Struer Bibliotek

17. august SANS - Sansefestival Struer midtby

18. august

Gimsinghoved festival m. Stig Rossen, Julie Berthelsen og Christian Lund Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

21. august

Ensemble MidtVest sæsonåbning Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

23. august

Hotdog Festival

Struer Energi Park

26. august

Foredrag om mobning med Silas Holst Midtpunktet Thyholm

SEPTEMBER

3. september

Skulpturvandring

Struer Bibliotek

5. september

Foredrag med Mathilde Walter Clark: Det blinde øje - hvordan minkene forsvandt ud af minksagen

Struer Bibliotek

7. september

Run To The Beat Struer Lydens By

11. september

Teaterkredsen Limfjorden – ”Jeg fortryder intet…vel?” Folkets Hus Struer

11. september

Træskibssejladsen ”Limfjorden Rundt” Struer Havn

12. september

Foredrag - Danmark set fra en togkupé v. Martin Zerlang Struer Museum

13. – 22. september Høstmarked Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

19. september

Fællessang fra den blå sangbog i samarbejde med Struer Musikskole Struer Museum

19. september Alberte Winding m. Band Folkets Hus Struer

20. september Karl Kristian og de store drenge Høloftet

21. september Red Warszawa support: Krapryl Folkets Hus Struer

21. – 22. september Struer Cup Struer Energi Park

22. september Højskoledag på Høloftet Høloftet

22. september Mick Øgendahl Struer Energi Park

25. september Hella Joof Struer Energi Park

26. september Vestbo Trio

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

26. september Christian Riis

Struer Energi Park

26. september Din krop husker alt v/Dorte Trønninge Midtpunktet Thyholm

27. september Open By Night – Høstfest Gågaden i Struer

27. september Akademiet Folkets Hus Struer

27. september Kandis

Struer Energi Park

29. september Loppemarked

Struer Energi Park

OKTOBER

2. oktober Cirkus Mascot Struer Energi Park

4. oktober Kalaset Folkets Hus Struer

5. oktober

Litteraturfestival 2024

Folkets Hus (Arrangør: Struer Bibliotek)

5 oktober – 3. november Kunstforeningen Limfjorden ”Censureret efterårsudstilling”

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter

5. oktober

Stand Up comedy

Struer Energi Park

5. – 6. oktober

Shopping og Outlet messe

Struer Energi Park

9. oktober

Hush Unplugged

Folkets Hus Struer

10. oktober

”De smukke unge mennesker”

Munch & Broderskabet

Folkets Hus Struer

11. oktober

Lyttebio – uhyggelige historier til Børnekulturnatten

Struer Museum

LUX BY JAKOBSEN

#butikkenigågaden

#tidtildig

#nærvær

#atmosfære

#komhjemmeddetrigtige

Østergade 10

7600 Struer

11. oktober

Oktoberfest

Struer Energi Park

13. oktober

Sebastian Klein –”verdens klammeste og mærkeligste dyr”

Folkets Hus Struer

Hold dig opdateret på events i Lydens By lige her

Til dig der er ramt af en skade og har brug for hurtigt svar, kyndig vejledning og behandling til at komme videre.

Vi kobler det visuelle, med fysioterapeutisk vurdering og test for at diagnosticere og behandle skaden. På den måde opnår vi et hurtigt og præcist behandlingsforløb.

Vestergade 11

7600 Struer

fysioterapi-struer.dk

M A D O P L E V E L S E R V E D V A N D K A N T E N

VI BYDER PÅ:

Gastronomiske oplevelser, et både klassisk og moderne menukort, fantastisk udsigt og dejlige omgivelser

HOS OS KAN I NYDE:

- Frokost

- Ala Carte - Gourmet - Fisk & Skaldyrsbuffet

SKAL I HOLDE FEST?

Vi er eksperter i fester og har de skønneste lokaler, menuer, vin, personale og omgivelser til alt lige fra bryllup til barnedåb, fødselsdag, konfirmation, jubilæum mm

SE VORES

EVENTKALENDER PÅ

WWW.TAMBOHUS.DK