
5 minute read
Mikkel O. fra Struer kører Porsche Supercup Side
from Frekvens #2
by Lydensby
Fundamentet i Struer førte til podiet i Monaco
TEKST: DANIEL BERNT JENSEN · FOTO: MADS KRABBE
Advertisement
Der er lang vej fra den Toyota Aygo, Mikkel O. Pedersen begyndte at samle sponsorater i, til den Porsche 911, han i dag kører til dagligt som sponsorbil. Men selv om den unge racerkører netop har stået på podiet i Monaco, bruger han stadig ”vi”, når han fortæller om sine præstationer.

”Hvis min far ikke havde det autoværksted, så var vi aldrig kommet i gang med at køre. Der er en helt speciel gearkasse i sådan en bil, som skal renoveres hver gang den kommer ind, så min far har brugt utallige timer på at studere de her gearkasser gennem bøger fra Porsche, så han selv kan renovere dem.”

Mikkel O. Pedersens historie om vejen til podiet i Monaco er også en historie om betydningen af netværk og opbakning fra familien og lokalområdet. Karrieren begyndte med gokart. Helt fra begyndelsen er han blevet støttet af lokale sponsorer fra Struer, og de holder stadig ved den dag i dag.
”… og så selvfølgelig mor og far, der var med til alle løbene og købte gokart-grejet, og farmor, der sponserede en gokart engang. Sådan starter det hele,” fortæller Mikkel O. Pedersen.
Da han voksede ud af gokart-karrieren blev det til en plads i Formel Ford, hvor han vandt DM, før en person i hans netværk gjorde ham opmærksom på en vigtig regelændring, der gav Mikkel O. Pedersens karriere et skub fremad.
En dansk turnering for nogle af de store racerbiler sænkede nemlig alderen for at deltage fra 18 til 16 år. Tilfældet ville, at han lige præcis fyldte 16 år til sæsonstart. Derfor kunne han være med i den større klasse.
”Det var rent og skært held. Det var meningen, jeg skulle køre i en Suzuki Swift,” siger han.
I stedet for en Suzuki Swift kom han bag rattet i en Porsche GT3 med 450 hestekræfter. Og på den måde gik en af Mikkel O. Pedersens drengedrømme i opfyldelse – at køre ræs i en Porsche.
Far studerede gearkasser
Lige siden Mikkel O. Pedersen var lille, har han set Porsche i TV. Han er nok også præget hjemmefra, da hans far ejer et autoværksted og har en stor interesse for Porsche. Men ifølge Mikkel O. Pedersen er det også noget særligt at køre i en Porsche.
”Den kører helt specielt, når motoren ligger bagi. Det gør, at hvis bilen begynder at skride med bagenden, så kommer den hurtigt. Idet du har vægten deromme betyder det også, at den nemmere kan overføre kraften til vejen, ” forklarer han.
Bag enhver talentfuld racerkører står der et helt hold af dedikerede mennesker, der bakker op. Her har Mikkel O. Pedersens far en helt central rolle.
”Hvis min far ikke havde det autoværksted, så var vi aldrig kommet i gang med at køre. Der er en helt speciel gearkasse i sådan en bil, som skal renoveres hver gang den kommer ind, så min far har brugt utallige timer på at studere de her gearkasser gennem bøger fra Porsche, så han selv kan renovere dem,” siger Mikkel O. Pedersen og fortæller, at det normalt koster mellem 150.000 og 200.000 kr., hvis en mekaniker skal renovere en gearkasse.
Mange om buddet i de store byer
Mikkel O. Pedersen er født og opvokset i Struer, og det mener han også har været en fordel, når han skulle stable en karriere som racerkører på benene. ”Det har betydet, vi har haft nogle gode sponsorer. Det er faktisk en stor del af virksomhederne i Struer, der er med som sponsorer på det her. De kender jo også hinanden, og synes det er fedt at se, hvad det er nået til,” siger han. Efter en kort tænkepause tilføjer han:
”Hvis man nu boede i København, så er der også rigtig mange racerkørere om buddet, hvor man kan sige i Struer, der er vi ikke så mange.”
Det betyder nemlig meget, om der er mange andre om buddet, når 98 procent af de potentielle sponsorer han spørger, efter Mikkel O. Pedersens udsagn, siger nej. Men til trods for det er han nu gået fra at køre rundt i en Toyota Aygo og banke på døre for at skaffe sponsorater, til nu, hvor sponsorerne selv finder andre, de gerne vil have med. Aygo’en er ligeledes skiftet ud med en Porsche 911, som en sponsor stiller til rådighed.
Drømmer om Le Mans
Med et stærkt hold af sponsorer i ryggen og en familie, der bakker ham op, tør Mikkel O. Pedersen nu gå efter den store drøm: 24-timers løbet Le Mans.
”Nu har vi stået på podiet i Monaco, og det er noget af det helt store man kan opnå i motorsport. Så er der Le Mans, som selvfølgelig er en drøm at komme ned at køre. Det vil jeg gerne. Forhåbentlig for et fabriksteam. Måske Porsche kunne være at foretrække,” siger han med et grin.


FEST

De ideelle rammer til din næste fest Giv dit møde gode udsigter
Med sin naturskønne beliggenhed og idylliske atmosfære skaber Tambohus Kro & Badehotel de bedste rammer til den store festdag.
Vi har helt sikkert det perfekte lokale til Jeres fest.
MØDE
På Tambohus Kro & Badehotel fi nder i en sjælden fred og ro, som giver Jer plads til fordybelse. Vores smukke lokaler med udsigt til storslået natur byder på moderne mødefaciliteter med plads til både små og store kurser.
KLASSISK HELAFTENSARRANGEMENT
Velkomst: Kir
Laksemousse på bund af sprøde salater, bagte cherrytomater, rugsbrødstuile & grøn olie.
Dansk kalveculotte med ristede svampe og rødløg, souffl e af broccoli, bagte gulerødder med honning og timian, ristede kartofl er med krydderurter samt portvinssauce.
Hjemmelavet islagkage af vanilje- og chokolade parfait i lag med sprøde nøddebunde, hindbærpuré og fl ødeskum.
Kaff e & småkager
Øl, vand & husets vine ad libitum i 7 timer
Natmad: Frikadeller med kartoff elsalat
DAGSMØDE:
Formiddagskaff e med rundstykker
Frokostplatte eller frokostbuff et
Eftermiddagskaff e med hjemmebag
Isvand og frisk frugt i mødelokalet
Plenumlokale og standard av-udstyr
Gratis trådløst netværk
kr. 349,-
kr. 799,-
Pris pr. person
KONFERENCEDØGN M/OVERNATNING:
(Indeholder alt fra ”Dagsmøde” plus)
2 retters middag af sæsonens friske råvarer
Aftenskaff e
Overnatning i enkeltværelser
Lækker morgenbuff et