OmSLAget 1 - 2020

Page 3

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet De første måneder af 2020 har også i arkivverdenen fået et helt andet forløb, end vi havde forestillet os, og for SLA fik det allerede i begyndelsen af marts store konsekvenser. Vor egen kursusaktivitet og de møder og kurser, som vore medlemsarkiver stod for, lukkede nærmest fra den ene dag til den anden. Arkiverne lukkede nogenlunde samtidig med resten af det ”offentlige” Danmark, og det traditionelle kredsmøde, der skulle have været afholdt i april, blev også aflyst. Det samme gør sig gældende for de regionale møder, som styrelsen havde planlagt til afholdelse i april og maj. Det er alt sammen noget, vi blot må acceptere som tingenes tilstand, og vi kan kun håbe på, at vi inden alt for længe igen får mulighed for at være sammen om arbejdet på arkiverne og ved fælles aktiviteter for flere arkiver. Mens det ikke rigtigt giver nogen mening at afholde et kredsmøde i efteråret (nogenlunde samtidig med årsmødet), håber vi, at der vil blive mulighed for at afvikle kurser, at holde årsmøde og at afholde de regionale møder, vi har set frem til. Vi kan ikke vide meget om det i skrivende stund, men selv om sekretariatet i Vejle har været lukket, har medarbejderne ikke siddet hjemme og trillet tommelfingre.

Noget af det, vi har arbejdet med, er at færdiggøre den reviderede billedvejledning, som vi tidligere har bebudet, og som blandt andet tager hensyn til nye retningslinjer fra Datatilsynet netop på billedområdet. En foreløbig udgave af den reviderede billedvejledning offentliggøres i dette nummer af OmSLAget (side 14-21), og vi vil arbejde for at få trykt en mere endelig version af vejledningen (og lagt den på nettet), når vi har haft lejlighed til at få kommentarer fra Datatilsynet, fra vore egne medlemmer, fra ODA og fra ODA’s medlemmer. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen grund til, at arkiverne går i panik, fordi vi udsender en ny billedvejledning. Hvis arkiverne, når de åbner igen efter corona-krisen, sætter sig ind i vejledningen og træffer deres egne afgørelser efter en fastlagt linje med baggrund i vejledningen, er det absolut det vigtigste. Skulle nogen ønske, at et af arkivets billeder fjernes fra Arkiv.dk, skal I selvfølgelig – nu som før – imødekomme ønsket i stedet for at trække sagen i langdrag. Siden vi udsendte sidste nummer af OmSLAget omkring nytår, har vi fulgt op på spørgsmålet om det fremtidige samarbejde mellem Velux Fonden og SLA. I løbet af de tre år fra 2017 til og med 2019

Den spanske syge trak for godt 100 år siden en strøm af familietragedier efter sig – hvad der f.eks. ses i denne annonce fra Fyens Stiftstidende, 20.11.1918. I Odense med omkring 50.000 indbyggere døde der alene i andet halvår af 1918 mindst 245 personer af sygdommen (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

3


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.