Metropolhistorisk Netværk

Nordøstsjælland har gennem historien udviklet sig til en af landets mest integrerede regioner: Fra middelalderens sundbyer, over enevældens totalt dominerende hovedstad, til dannelsen af hovedstadsmetropolen op gennem det 20. århundrede og dennes begyndende sammensmeltning med byer og landskaber øst for Øresund efter årtusindeskiftet. Der foreligger en ganske betydelig historisk litteratur om Nordøstsjællands og Skånes enkelte byer, landdistrikter og senere stationsbyer og forstæder, men kun få bidrag har belyst hovedstadsområdets udvikling som en interagerende region og dets samspil med Skåne.

Metropolhistorisk konference

For at sætte fokus på dette uopdyrkede forskningsområde og i et bredere perspektiv tillige på byregional historie i Skandinavien tog organisationen Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, Frederiksberg Stadsarkiv og Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitet, initiativ til, at der den 22. august 2019 afholdtes en metropolhistorisk konference på Frederiksberg Rådhus. Knap 50 forskere fra danske og skånske universiteter, arkiver og museer deltog i konferencen, der efter en kort introduktion bød på syv metropolhistoriske oplæg.

Øresunds købstæder omkring år 1600. Intet sted i Skandinavien har koncentrationen af byer siden middelalderen været så stærk som langs Øresunds kyster. I århundreder udgjorde sundets købstæder bindeleddet mellem det daværende Øst- og Vestdanmark og var samtidig centrum for handelsruterne mellem Østersøen, Nordsøen og Kanalkysten. En meget tidlig byregion, der mistede sin betydning, da skibe på disse handelsruter efterhånden i mindre grad lagde vejen inden om Øresundbyerne og ikke mindst, da sundet efter 1660 kom til at danne grænse mellem de to skandinaviske lande (Kobberstik af G. Braun og F. Hogenberg, gengivet efter Øresundsregionen, 1969).

Ved konferencens afslutning besluttede 42 af deltagerne at oprette Metropolhistorisk Netværk.

Netværket fik til formål at fremme forskningen i det danske hovedstadsområdes regionale historie, herunder Øresundsregionens historie, at bidrage til den nationale og internationale byregionale historieforskning for tiden efter 1850 og i den forbindelse at søge samarbejde med danske og internationale forskningsmiljøer inden for dette område.

Regionsplan 1973. Hovedstadsrådets bud på hovedstadsmetropolens planmæssige udvikling frem til år 2000. I form af en udbygning af de radiale forstadsbånd frem til ringen af købstæder uden for den indre del af byregionen og en nord-sydgående transportkorridor med motorvej, højhastighedsbane og hovedforsyningslinjer samt omkringliggende nye bydannelser og den særlige A-zone. Nogle til industri og erhverv og andre til rekreative formål. Naturligvis indgik også en Øresundsbro og en storlufthavn på Saltholm i regionsplanen, da lovgivning herom var på vej gennem Folketinget, og visionen om en Øresundsmetropol var på sit højeste (Regionsplan 1973, Egnsplanrådet/Hovedstadsrådet).

Metropolhistorisk Netværk

Ved oprettelsen af Metropolhistorisk Netværk blev Frederiksberg Stadsarkiv netværkets værtinstitution med en styregruppe omfattede repræsentanter for de institutioner og den organisation, der stod bag den metropolhistoriske konference.

I et samarbejde mellem værtinstitutionen og styregruppen har Metropolhistorisk Netværk siden konferencen udsendt tre nyhedsbreve, oprettet hjemme- og Facebooksider, lagt de redaktionelle rammer for netværkets digitale tidsskrift METRO POL og påbegyndt arbejdet med tilrettelæggelse af en metropolhistorisk konference senere i 2020. Kredsen af netværksdeltagere er siden konferencen udvidet, således at den p.t. omfatter 55 personer.

Alle, der kan tilslutte sig Metropolhistorisk Netværks formål, er særdeles velkomne til at blive en del af netværkskredsen. En deltagelse, der er helt uforpligtende, idet det er op til den enkelte både at deltage i Metropolhistorisk Netværks kommende arrangementer, seminaner og forskningspro

jekter, der fremgår af netværkets hjemmeside, eller at bidrage til tidskiftet METROPOL.

Tilslutning til Metropolhistorisk Netværk på: metropolhist@outlook.dk. Eller telefon 28 98 21 46. Netværkets hjemmeside: www.metropolhist.dk

OmSLAget

ISSN nr. 1903-0541

Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokalarkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 570 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 39 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk

Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk

Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk

Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk