5 minute read

Formanden har ordet

Next Article
nr

nr

De første måneder af 2020 har også i arkivverdenen fået et helt andet forløb, end vi havde forestillet os, og for SLA fik det allerede i begyndelsen af marts store konsekvenser. Vor egen kursusaktivitet og de møder og kurser, som vore medlemsarkiver stod for, lukkede nærmest fra den ene dag til den anden. Arkiverne lukkede nogenlunde samtidig med resten af det ”offentlige” Danmark, og det traditionelle kredsmøde, der skulle have været afholdt i april, blev også aflyst. Det samme gør sig gældende for de regionale møder, som styrelsen havde planlagt til afholdelse i april og maj. Det er alt sammen noget, vi blot må acceptere som tingenes tilstand, og vi kan kun håbe på, at vi inden alt for længe igen får mulighed for at være sammen om arbejdet på arkiverne og ved fælles aktiviteter for flere arkiver. Mens det ikke rigtigt giver nogen mening at afholde et kredsmøde i efteråret (nogenlunde samtidig med årsmødet), håber vi, at der vil blive mulighed for at afvikle kurser, at holde årsmøde og at afholde de regionale møder, vi har set frem til. Vi kan ikke vide meget om det i skrivende stund, men selv om sekretariatet i Vejle har været lukket, har medarbejderne ikke siddet hjemme og trillet tommelfingre.

Noget af det, vi har arbejdet med, er at færdiggøre den reviderede billedvejledning, som vi tidligere har bebudet, og som blandt andet tager hensyn til nye retningslinjer fra Datatilsynet netop på billedområdet. En foreløbig udgave af den reviderede billedvejledning offentliggøres i dette nummer af OmSLAget (side 14-21), og vi vil arbejde for at få trykt en mere endelig version af vejledningen (og lagt den på nettet), når vi har haft lejlighed til at få kommentarer fra Datatilsynet, fra vore egne medlemmer, fra ODA og fra ODA’s medlemmer. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen grund til, at arkiverne går i panik, fordi vi udsender en ny billedvejledning. Hvis arkiverne, når de åbner igen efter corona-krisen, sætter sig ind i vejledningen og træffer deres egne afgørelser efter en fastlagt linje med baggrund i vejledningen, er det absolut det vigtigste. Skulle nogen ønske, at et af arkivets billeder fjernes fra Arkiv.dk, skal I selvfølgelig – nu som før – imødekomme ønsket i stedet for at trække sagen i langdrag.

Advertisement

Siden vi udsendte sidste nummer af OmSLAget omkring nytår, har vi fulgt op på spørgsmålet om det fremtidige samarbejde mellem Velux Fonden og SLA. I løbet af de tre år fra 2017 til og med 2019

Den spanske syge trak for godt 100 år siden en strøm af familietragedier efter sig – hvad der f.eks. ses i denne annonce fra Fyens Stiftstidende, 20.11.1918. I Odense med omkring 50.000 indbyggere døde der alene i andet halvår af 1918 mindst 245 personer af sygdommen (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

Den spanske syge fik også betydning for datidens kulturinstitutioner – tegningen her fra Fyens Stiftstidende 27.10.1918 skulle illustrere, at byens to vigtigste biblioteker nu lukkede for udlån af bøger (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

har arkiverne haft lejlighed til at søge om midler fra Velux Fonden i alt syv gange – og der er bevilget i alt 3,9 mio. kr. inden for rammerne af partnerskabsaftalerne mellem Velux Fonden og SLA. Vi kan endnu ikke sige, hvad der kommer ud af forhandlingerne om en ny aftale, men det er ret sikkert, at der ikke på samme måde som i de foregående år bliver mulighed for at få støtte til en ny printer, en ekstra pc o.lign. Det er naturligvis i sidste ende Velux Fondens beslutning, om og hvordan den i fremtiden vil støtte de ældres frivillige arbejde i lokalarkiverne, og så snart vi ved mere om en eventuel ny aftale og de ændrede vilkår for støtte, vil det blive meldt ud til arkiverne.

I begyndelsen af februar meddelte Kulturministeriet, at der ville blive fremsat et forslag til ændring af arkivloven i Folketinget. Hensigten med forslaget var relativt begrænset, nemlig ”at gennemføre en ret for borgere til indsigt i egne oplysninger, som er opbevaret på et offentligt arkiv” – sådan lyder formuleringen på Kulturministeriets hjemmeside. Det var bemærkelsesværdigt af flere grunde – ud over det i og for sig anerkendelsesværdige formål. For dermed begravede man så at sige også det arbejde med andre, mindre ændringer i arkivloven, som var sat i gang under den foregående regering. Og – hvad værre var – man fravalgte i realiteten en bredere gennemgang af arkivloven for at se, om den i det hele taget er tidssvarende. For få dage siden er det blevet klart, at det lovforslag, som nu har været i høring, ikke vil blive færdigbehandlet i denne folketingssamling.

Fra SLA’s side besluttede vi – allerede i januar – at skrive til kulturminister Joy Mogensen. Det var en konsekvens af den usikkerhed, der er blevet stadig tydeligere omkring lovligheden af lokalarkivernes indsamling og håndtering af persondata (efter gen nemførelsen af GDPR), og hvor der er mere vidtgående begrænsninger for lokalarkiver end for offentlige arkiver – jævnfør hvad vi skrev om i sidste nummer af OmSLAget. I henvendelsen til Joy Mo gensen tog vi udgangspunkt i den kendsgerning om den digitale tidsalder, at ”dokumentationen for den private virksomhed i alle former indsamles i bekymrende ringe grad i de allerfleste danske kul turarvsinstitutioner og herunder i lokal- og stadsarkiverne”. Vi medgav, at der kunne være mange tekniske, økonomiske og juridiske hindringer på området, og vi henviste til Datatilsynets udtalelse om særlige krav til lokalarkiverne, fordi der ikke var og er nogen egentlig lovhjemmel for deres arbejde. Endelig henviste vi til de omfattende gennemgan ge af arkivlovgivningen, som i de seneste år har været gennemført i Norge og Sverige.

På den baggrund opfordrede vi kulturministeren til at igangsætte arbejdet med en mere omfattende gennemgang af den danske arkivlovgivning, hvor vi så også ville få mulighed for at fremføre vort krav om et egentligt lovgrundlag for lokalarkivernes arbejde. Det kan meget vel være, at Datatilsynets beskrivelse af det nuværende lovgrundlag for arkivernes arbejde er dækkende – men det er slet ikke tidssvarende, når man tager den rolle i betragtning, som lokalarkiverne i de seneste årtier har spillet og spiller for den lokalhistoriske interesse.

Vi afsluttede henvendelsen med at opfordre kulturministeren til en dialog om emnet – enten ved et møde i Kulturministeriet eller på et af vore medlemsarkiver. Vi har endnu ikke hørt fra ministeren, som givetvis også har haft andet at tænke på under corona-krisen, der jo har ramt mange kulturinstitutioner endnu hårdere, end den har ramt arkiverne. Men når vi kommer ud på den anden side, håber vi at møde Joy Mogensen til en meningsudveksling. Vi har derfor også foreslået ministeren, at det eventuelt kunne kombineres med SLA’s årsmøde i begyndelsen af oktober.

I næste nummer af OmSLAget håber vi at kunne berette om de indsamlingsaktiviteter, som nogle af vore medlemmer har igangsat i forbindelse med corona-krisen. Den slags arbejde fortjener et egentligt lovgrundlag, også når det udføres af frivillige i mange af landets lokalarkiver.

This article is from: