OmSLAget 4 - 2021

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Årgang 2021 nr. 4

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Arkivernes Dag 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Ny sekretariatsleder for SLA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Arkivernes ansigt i Danmarks ældste by – Om Ribe Byhistoriske Arkiv før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Projekt dronebilleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Arkibaslicensen 2022 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Sammendrag af coronaindsamlingsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Coronatiden dokumenteres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

SLA og Arkibas byder velkommen

Har sekretariatet de korrekte oplysninger?

Nyt medlem af SLA er Brejning Egnsmuseum og Lokalhistorisk Arkiv i Ringkøbing­-Skjern Kommune, og nye brugere af Arkibas er Egnssamlingen for Østvendsyssel i Try i ­Brønderslev Kommune.

Husk at give SLA’s sekretariat besked, hvis arkivet flytter, får nyt telefonnummer, ny mailadresse mv., hvis der er ændringer til faktureringsoplysninger, eller hvis der er udskiftninger på arkivlederposten, formandsposten eller kassererposten.

Kursus- og mødekalender Regionale møder er planlagt til at finde sted i foråret 2022. Vi tilstræber, at der bliver tale om fysiske møder, men det er selvfølgelig afhængig af coronasituationen, om det kan lade sig gøre.

Vi opfordrer til, at arkivet benytter en arkivmailadresse til kommunikation med arkivet frem for mailadresser tilhørende privatpersoner, da vi desværre ofte oplever, at mails og regninger ikke kommer frem til arkivet, fordi den pågældende ikke længere er tilknyttet arkivet. Ændringer kan sendes på mail til sla@danskearkiver.dk

De endelige datoer vil blive annonceret på SLA’s hjemmeside, SLA’s Facebookside og via nyhedsbrev.

Kurserne i første halvdel af 2022 er på plads og kan ses i den folder, der også er sendt til arkiverne. Tilmelding via SLA’s hjemmeside www.danskearkiver.dk/arkivkurser.

Forsidefoto I forbindelse med en foredragsturné i Danmark besøgte den amerikansk-franske sangerinde og danser Joséphine Baker i marts 1957 blandt andet Ryslinge Højskole, hvor hun talte om racehad, tolerance og medmenneskeligt broderskab. Her hilser hun på et par unge højskoleelever (Fyens Stiftstidendes presse­ fotosamling, Odense Stadsarkiv).

2

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet Mørket er over os, julen nærmer sig med hastige skridt, men heldigvis begynder dagene snart igen at blive længere. Helt så sikre kan vi ikke være på, at arkivarbejdet kommer ind i normal gænge lige med det samme, men det gælder i alle tilfælde om at fokusere på mulighederne i en tid med restriktioner af forskellig art – i stedet for at stirre sig blind på begrænsningerne.

Jeg kom til at tænke på disse for mig ret selvindlysende betragtninger, da vi skulle stykke årets sidste nummer af OmSLAget sammen til SLA’s medlemmer, men faktisk er det også en slags fællesnævner for flere af artiklerne i bladet. Da coronaen ramte arkivet i Ribe, som er genstand for arkivportrættet i dette nummer, benyttede arkivets medarbejdere den midlertidige lukning til at gå udenfor og blive skarpere på at lave byvandringer, og de lavede endda byvandringer med de fem deltagere, der på det tidspunkt var tilladt. Mange andre eksempler kunne trækkes frem, og hvis man googler ord som arkiv + indsamling + corona, vil man allerede finde mange andre ideer, og det er jo det, det handler om: diskuter på arkivet, hvad I selv kan lave under forskellige restriktioner, se på de ideer, andre har været i gang med at udfolde – og begynd så, eller fortsæt, for heldigvis har rigtig mange SLA-arkiver været i gang i de sidste snart to år med coronaindsamling. Eftertiden vil takke arkiverne for at anvende det, som en af min barndoms lærere altid prædikede om – det vigtigste fag i skolen står ikke på skemaet, men hedder omtanke.

Det er en vigtig ting, men må aldrig drives så vidt, at det perfekte bliver det godes fjende. Der skal gerne komme noget ud af det hele.

Det kan ikke undre, at et andet af de temaer, som præger dette nummer af OmSLAget, er noget med penge, for nogle af de ting, arkiverne gerne vil lave, og andre ting, som arkiverne nødvendigvis skal lave, koster jo penge i en eller anden grad.

Derfor rummer dette nummer også en artikel, som detaljeret gennemgår baggrunden for den ekstraordinære prisforhøjelse for Arkibas, vi har følt os nødsaget til at rulle ud for årene 2021 og 2022.

I den forbindelse står det mere og mere klart for SLA’s styrelse, hvor vigtigt det er, at vi i det kommende år koncentrerer så mange af sammenslutningens kræfter som muligt om at sikre et forøget tilskud til Arkibas-udviklingen og andre væsentlige sider af arkivernes fællesopgaver fra staten. Vi har for nylig givet et tilbud til de 10 københavnske bydelsarkiver, så det kunne blive realistisk for dem, at

Forventningsfulde børn slæber familiens juletræ hjem på deres trækvogn. Billedet fra december 1950 er taget ved Bredalsvej i Odense – en rækkehusbebyggelse som i årene efter opførelsen foragteligt gik under den nedsættende og fordomsfulde betegnelse ”Bæverfarmen”, hvad de to børn forhåbentlig var lykkeligt uvidende om (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

arkiverne kunne begynde at registrere i Arkibas og få deres registreringer, herunder billeder, vist på arkiv.dk – hvor manglen på materiale fra København jo har været tydelig siden åbningen i 2015 desværre ser det ikke ud til at bære frugt i denne omgang, men det er fortsat styrelsens indstilling, at vi vil gøre så meget, som vi formår, for at styrke samarbejdet omkring registrering og formidling på lokal- og stadsarkivområdet. For os at se giver det ikke rigtigt nogen mening, at vi i arkivverdenen ikke for længst er blevet enige om at bruge ét arkivregistreringssystem til alle lokalarkiv- og stadsarkivsamlinger. Vi håber trods alt, at det nye år vil bringe os videre mod det mål. Hvis vi i arkivverdenen i denne sag kunne vise, at vi faktisk kunne blive enige om noget perspektivrigt, ville det nok også være lettere at overbevise landets politikere om, at SLA og dermed Arkibas fortjener forøget støtte ud over de 730.-740.000 kr., som staten lige nu bruger årligt på formålet.

Husk i øvrigt, at vi i sidste nummer havde en artikel om muligheden for igen at søge midler fra partnerskabet mellem Velux Fonden og SLA – fristen er 28. januar 2022 – og der er også sendt et nyhedsbrev til arkiverne herom, ligesom I kan læse mere på vores hjemmeside.

På styrelsens vegne vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske alle arkivfrivillige og -ansatte landet over en rigtig glædelig jul og et godt nytår!

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

3

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SLA’S SEKRETARIAT

Arkivernes Dag 2021

Arkivernes Dag fandt sted tre dage før kommunalvalget i november. I den anledning viste Skive Byarkiv historiske valgfoldere og kampagnemateriale fra tidligere tiders kommunalvalg og amtsrådsvalg i Skive. Besøgende kunne blive klogere på skiftende tiders valgtemaer og på valgmaterialets visuelle udvikling fra maskinskrevne fotokopier til farverige flyers (Skive Byarkiv).

Fra billedudstillingen om Midtfyns Festivalen på A ­ rkivernes Dag i Ringe (Kirsten Hansen fot., Ringe Lokalhistoriske Arkiv).

4

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

Arkivernes Dag kunne i år afholdes under mere normale forhold, end hvad Covid-19 restriktionerne tillod sidste år. Det blev udnyttet i stor stil af arkiverne rundt om i det ganske land med et imponerende udslag af energi og kreativitet, som endnu engang viser arkivernes potentiale. Arkiverne kunne således atter engang fremvise en masse aktiviteter, foredrag og udstillinger. Det vil blive alt for overvældende at gennemgå det hele, så her følger et lille udpluk fra Arkivernes Dag. Galten Lokalhistoriske Arkiv slog udgivelsen af deres årbog ”Annales 31” sammen med et foredrag på Arkivernes Dag. Flemming Østergaard fortalte om genforeningen og Grænseforeningens virke og aktiviteter gennem de sidste 100 år. Før foredraget præsenterede arkivets formand Erik Korr Johansen arkivets årbog, der gennem 10 artikler beretter om stort og småt i Galten-området.

I Ringe Lokalhistoriske Arkiv var der lavet en billedudstilling om Midtfyns Festivalen. Det frem-

bragte mange minder. Arkivet fulgte dermed opfordringen til at lave noget omkring børn. For som de skriver ”Midtfyns Festivalen var og er jo for de lidt større børn”.

Hinnerup Egnsarkiv inviterede til Arkivernes Dag med en udstilling om børns vilkår i gamle dage og om arkivets historie. Desuden viste de publikum, hvordan de arbejder med arkivalier, og hvordan man ser billeder på arkiv.dk. Desuden havde arkivet og to af de frivillige 40-års jubilæum.

Det blev fejret med tale og lidt godt til ganen. Der kom små 100 gæster. De var måske ledt derhen af et kunstprojekt ”Historiens fodspor”, som arkivet havde lavet til anledningen.

Skive Byarkiv markerede Arkivernes Dag med en meget aktuel udstilling. Arkivernes dag var kun tre dage før kommunalvalget, og byarkivet markerede dette med en miniudstilling, hvor de viste historiske valgfoldere og kampagnemateriale fra kommunalvalg og amtsrådsvalg i Skive 1970-2005.

Ud over udstillingen om kommunalvalg var der også mulighed for at se ”Filmen om Skive”, der blev

lavet som turistfilm i 1943. Arkivet viste desuden historiske billeder fra Skives gader og kvarterer, og så var der mulighed for at lytte til gamle indslag fra Radio Skive for 30 år siden.

Det sidste eksempel er fra Skælskør, hvor Skælskør Egnshistoriske Arkiv tilbød de besøgende kyndig hjælp, så man kunne få begyndt på sit stamtræ. Der blev fremvist gammeldags legetøj og billeder. Der blev fortalt sande og halvsande historier fra den gamle skole og snakket på tværs af generationers børneliv over bordene med arkivalier og billeder. Stemningen blev sat ved hjælp af gamle optagelser af Skælskør Marinegarden og Sommerbussens besøg i 1970’ernes Solskinsby.

Endelig var nye plancher sat op på udstillingsgangen med de gode historier fra arkivets virke.

Der var godt besøg ved Arkivernes Dag på Galten Lokalhistoriske Arkiv (Dorthe Søborg Skriver fot., Galten Lokalhistoriske Arkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

5

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SLA’S SEKRETARIAT

Ny sekretariatsleder for SLA SLA’s styrelse har bedt mig om at lave en præsentation af mig selv og min baggrund i forbindelse med, at jeg den 1. oktober tiltrådte som ny leder af sekretariatet i Vejle.

Jeg er uddannet cand.mag. med hovedfag i middelalderarkæologi og med suppleringsfag i informationsvidenskab fra Aarhus Universitet. I min studietid prioriterede jeg at komme ud på museerne og praktisere arkæologien ved udgravningerne og det tilhørende liv på museerne. Foruden den værdifulde graveerfaring gav det også et enormt netværk inden for den kulturhistoriske verden i Danmark.

Efter endt uddannelse blev jeg ansat som museumsinspektør og afdelingsleder på vestkysten ved Strandingsmuseum St. George i Thorsminde.

Jeg har altid haft en passion for vand, og dette kunne jeg bruge på museet. Arbejdet indebar også at stå for det marinarkæologiske arbejde i størstedelen af den danske del af Nordsøen samt den vestlige del af Limfjorden. Så jeg tog erhvervsdykkercertifikat for at kunne udføre arbejdet og påtage mig ansvaret på lovlig vis.

Jeg vil lige nævne et lille arkivfund fra min tid på Strandingsmuseet. Hos Rigsarkivet blev der (gen)fundet de dokumenter, som skyllede i land fra HMS St. George den 24. december 1811. Da de blev åbnet, var der stadig strandsand i dokumenterne. De var ikke blevet åbnet siden den skæbnesvangre nat i 1811. Det var logbøger, lægerapporter og breve fra skibet, der var i arkivæskerne. Det var en guldgrube af informationer omkring skibets sidste sejlads og livet ombord.

I min tid på St. George museet blev jeg voldsomt interesseret i 1. verdenskrigs søkrig, som var en del af museets ansvarsområde. Der er stadig masser af krigsvrag fra de voldsomme søslag og minesprængninger i Nordsøen. Mest kendt er nok verdens største søslag gennem tiderne – Jyllandsslaget. Museet var så privilegeret at have en mæcen i form af Gert Normann Andersen – stifter af og direktør for JD Contractor, Danmarks suverænt største dykkerfirma. Han lavede flere ekspeditioner på egne skibe ud i Nordsøen - for at dokumentere og registrere krigs-skibsvrag, hvor jeg var så heldig at deltage. Forud for sådanne togter i Nordsøen var

HMS St. Georges stranding 24. december 1811 – detalje fra tableau om tragedien.

6

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

det vigtigt at dykke ned i arkiverne og faglitteraturen og se, hvad de kunne bringe af viden og information forud for de praktiske øvelser. Jeg er stadig tilknyttet søkrigen under 1. verdenskrig, idet jeg er med i bestyrelsen for Sea War Museum, Thyborøn.

Efter at have været på Strandingsmuseet i en årrække kom jeg i 2014 til Museerne i Fredericia som henholdsvis museumsleder og museumsinspektør. Her arbejdede jeg – foruden drift, personale, økonomi etc. - også med at få gødet jorden til et kommende fæstningscenter i Fredericia. Fredericia er efter kongelig forordning bygget som fæstning og egentlig også tænkt fra starten som kongelig residens. Fæstningen/byen havde svært ved at tiltrække indbyggere, og derfor fik den særstatus i Danmark og blev religiøs fristad og fik desuden forskellige skatteprivileger.

Indeholdt i Museerne i Fredericia er det lokalhistoriske arkiv for Fredericia. På arkivet har jeg bl.a. arbejdet med brandtaksationer omkring 1849, hvor Fredericia blev kraftig bombet under borgerkrigen (Treårskrigen) 1848-50. Oplysninger herfra bliver brugt til at konstruere husene i byens miniby, som viser Fredericia før 1849.

Jeg har gennem min tid på museerne således altid arbejdet med arkiver og lokalarkiver i særdeleshed. Det er en utrolig viden, arkiverne ligger inde med. Og så er det altid en fornøjelse at arbejde med de mange frivillige og ildsjæle, som arkiverne er så heldige at være befolket med.

Titelblad fra et af de stykker arkivmateriale, der overlevede HMS St. Georges stranding i 1811.

Krudttårnet fra 1675, Fredericias ældste militære bygning.

Under min tid på museerne har jeg derudover holdt utallige foredrag omkring HMS St. George, 1. verdenskrig i Nordsøen, Fredericia under besættelsen osv. og guidet en del by- og voldvandringer i Fredericia med forskellige temaer.

Jeg er meget glad for at være kommet til SLA’s sekretariat. Det forener meget af min hidtidige arbejdsmark - samtidig med at jeg kan gøre brug af mit netværk og min erfaring – forhåbentlig til glæde for alle SLA’s medlemmer.

Privat bor jeg i Fredericia med min hustru og mine to børn.

Lars i tungdykkerudstyr fra 1904.

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

7

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SLA’S SEKRETARIAT

Arkivernes ansigt i Danmarks ældste by Om Ribe Byhistoriske Arkiv før og nu Mange vil vide, at Ribe regnes som Danmarks ældste by – og skulle man ikke vide det, duperer det nok alligevel de fleste, at byen i 2010 fejrede sit 1300-års jubilæum. Begivenheden fejredes ikke på baggrund af skriftlige kilder fra 710, men på baggrund af arkæologiske iagttagelser, der fortæller, at byen blev anlagt som handelsplads i begyndelsen af 700-tallet – en datering, som nøjere studier af en brønd indsnævrer til perioden 704-710.

Der er derfor en god, lang historie at holde styr på for Ribe Byhistoriske Arkiv, der blev grundlagt tilbage i 1973, og som altid har været indkvarteret sammen med byens folkebibliotek. I 2009 lukkede det mere end 100 år gamle Ribe Seminarium, og kommunen besluttede efterfølgende, at både arkivet og biblioteket skulle flytte ud fra det gamle by-

centrum over på den anden side af jernbanen og indkvarteres i det kulturhus, som man valgte at indrette i de ledige seminariebygninger. Flytningen fandt sted i efteråret 2012, og nu har arkivet dejligt lyse lokaler. De ligger i en kælder, hvor der i 2020 var indtrængende grundvand, men heldigvis tog arkivmaterialet ikke skade, og belært af erfaringerne er der nu kommet forøget fokus på grundvandsproblemerne, der ikke kun rammer arkivet, men også andre steder i byen og den nærmeste omegn.

Bemanding og åbningstid I dag er det ph.d. Mette Guldberg, der leder Ribe Byhistoriske Arkiv, som er en afdeling under Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Sådan har det været siden strukturreformen for knap 15 år siden, da Ribe

Ribe Byhistoriske Arkiv har til huse i lyse lokaler under biblioteket i seminarieHuset i Ribe. Her ses fra venstre de to frivillige medarbejdere Karen Margrethe Melbye og Birgit Chrestensen samt arkivleder Mette Guldberg. Det er arkivets tredje frivillige, Henning Julius, der har fotograferet (Ribe Byhistoriske Arkiv).

8

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

Ribe var tidligere en betydningsfuld havneby, men fra omkring 1600 aftog havnens betydning, og med anlæggelsen af en havn i Esbjerg i 1868 koncentreredes udviklingen af havneaktiviteter til den nye havn. Mindelser om Ribes ­maritime fortid findes dog stadig på Skibbroen med de gamle huse og kopien af det karakteristiske vadehavsfartøj, everten Johanne Dan (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Kommune blev til en del af den meget større Esbjerg Kommune. Mette Guldberg blev ansat ”under coronaen” og tiltrådte 1. oktober 2020 som ny arkivleder efter Karen Jermiin Nielsen, som vil være kendt af mange af SLA’s medlemmer på egnen, idet hun i nogle år kombinerede arkivlederjobbet i Ribe med stillingen som konsulent for foreningen Sydvestjyske Arkiver, der organiserer ca.

60 lokalarkiver, fortrinsvis fra det gamle Ribe Amt. Denne konstruktion er fortsat, idet Mette også varetager begge stillinger. Til arkivdriften er der 11½ time om ugen, mens konsulentstillingen rundt regnet er et halvtidsjob.

Som følge af nedskæringer i det kommunale budget ved indgangen til 2020 er den annoncerede åbningstid den første tirsdag hver måned kl.

12-16, mens man tidligere havde åbent to gange ugentligt.

Den stipulerede åbningstid har selvfølgelig periodevis været sat ud af kraft helt eller delvis i corona-perioden, idet arkivet har delt skæbne med de fleste andre kulturinstitutioner.

Til arkivet var der indtil coronaperioden også knyttet en medarbejder i seniorjob, men vedkommende er nu fratrådt. Til gengæld hjælpes arkivlederen af tre meget dedikerede frivillige, som der også var arbejdsforbindelse med, mens arkivet var lukket for offentligheden. Sammen benyttede man dog nedlukningen til at ”indøve” byvandringer - og der blev faktisk også afholdt en række fysiske byvandringer med det tilladte, meget begrænsede deltagerantal på hver af vandringerne.

Nu, hvor arkivet igen er åbent, har man typisk haft en ugentlig arbejdsdag for de frivillige fra kl. 8 til kl. 16 – og fået meget fra hånden. Der lægges planer for arbejdet – men man husker også hinanden på, at det samtidig skal være sjovt at arbejde sammen for og med historien. Hver af de frivillige har sine opgaver, men når der kommer forespørgsler, drøfter man også i fællesskab, hvordan man kan hjælpe dem, der har henvendt sig til arkivet. På den måde får man utvivlsomt også givet de bedste svar. Og arbejdsfællesskabet rækker ud over arbejdsdagene – f.eks. går man til foredrag eller tager på byvandringer sammen andre steder, og lige nu planlægger man eksempelvis en fælles udflugt til Friedrichstadt i Sydslesvig.

Ribe er præget af nærheden til Vadehavet, og indtil Ribe Dige blev bygget 1911-14, forårsagede stormfloder med jævne mellemrum oversvømmelser i byen. Her ses et postkort med situationen på Skibbroen under stormfloden den 6. november 1911 (Ribe Byhistoriske Arkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

9

Den traditionsrige Ribe Katedralskole kan følge sin historie tilbage til 1100-tallet. Her er et hold 50-års jubilarer fotograferet ved skolens hovedindgang 1962. Fra venstre ses læge Anker Christensen, Karise, ingeniør Karl Nygaard, Kalundborg, pastor emeritus L.E. Jalk, København, tandlæge Anne Rosenstand (født Farre Jørgensen), Aabenraa, og journalist Kai H. Rosenstand (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Arkivets formidling Ribe Byhistoriske Arkiv har en lang tradition for ikke kun at indsamle arkivmateriale, men også at bidrage til formidlingen af byens historie. Det er både sket over for gæsterne på selve arkivet, ved foredrag og byvandringer og ved at skrive artikler og bidrag til bøger af forskellig slags.

Flere formidlingsprojekter gennem årene har taget udgangspunkt i Ribes beliggenhed nær den grænse, som fra 1864 til 1920 markerede, hvor dansk og tysk mødtes. I 2016 handlede et projekt således om dansksindede sønderjyders flugt fra tysk krigstjeneste over grænsen under 1. verdenskrig. Projektet var tilrettelagt sammen med Sydvestjyske Museer, og det udmøntedes i, at otte 8. klasser fra Vadehavsskolen deltog i løbet ved Vester Vedsted over to dage. Mandskab fra arkivet, museet, Esbjerg Kommunes biblioteker og Vadehavs­ centret samarbejdede med Ungdomshøj­skolen ved Ribe og gode frivillige kræfter om at give de deltagende elever en oplevelse – det blev også en god oplevelse for arkivet, og det blev gentaget det følgende år, men senere indstillet, fordi arrangementet slugte megen værdifuld tid.

I 2019 blev der som andre steder i det sønderjyske arbejdet intenst med forberedelser til jubilæet for genforeningen i 1920, og selv om mange planlagte tiltag i 2020 ikke kunne gennemføres på grund af

10

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

coronaen, lykkedes det dog at få nytte af forberedelserne i forbindelse med den nye grænsesti, som Esbjerg Kommune anlagde i samarbejde med Nordea-fonden langs den tidligere dansk-tyske grænse.

Den tidligere arkivleder bidrog til udarbejdelsen af undervisningsmateriale og kildepakker, som kan studeres på hjemmesiden www.grænsesti-skole.dk – og der er også lavet en intro-film til projektet, som kan findes via den angivne hjemmeside.

I 2020 deltog arkivet sammen med Esbjerg Byhistoriske Arkiv i udformningen af en ansøgning til A.P. Møller Fondens folkeskoledonation. Det projekt, som man fik midler til, har titlen ”Arkivet i den åbne skole – mødet med historien”, og det skal udfoldes i de kommende år under ledelse af hovedansøgeren Kolding Stadsarkiv, også i Ribe.

Arkivets samlinger har også været brugt til udarbejdelsen af en lang række bøger – mange af dem kan ses i den webshop, som findes via arkivets hjemmeside. Og i 2022 regner man med at kunne udgive en ny bog med anekdoter fra Ribe, illustreret med gamle postkort og andre fotos. Den er skrevet af Søren Mulvad og Torben Hestehave.

Samlinger og registrering Arkivet har en ret omfattende samling. Da der sidst blev givet oplysninger til den årlige kulturstatistik, kunne arkivet melde om 440 hyldemeter arkivalier, hvoraf omkring 40 meter stammer fra arkivet i Seem Sogn lige uden for Ribe – det lukkede ved udgangen af 2019. Herudover har Ribe Byhistoriske Arkiv omkring 70.000 billeder, og materiale registreres i Arkibas. Et udvalg af arkivets mange billeder (godt 2.500) er tilgængelige på den fotoweb-side, som drives af Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Kilderne kan man med andre ord finde ind til via arkiv.dk, mens man for billedmaterialets vedkommende kan finde ind via arkivets hjemmeside, http://rba.esbjergkommune.dk/ I den seneste tid er der arbejdet en del med registrering af en større samling billeder fra Ugeavisen Ribe, ligesom man sidste år færdiggjorde en registrering af arkivets udklipssamling. Corona-perioden blev bl.a. brugt til at indtaste gamle registreringer i Arkibas – noget, der også vil være fokus på i de kommende år. Registreringspraksis er også blevet trimmet, og i fællesskab har man deltaget i et onlinekursus i billedregistrering.

I mange år drev Henny Tuxen en privat skole, der forberedte eleverne til at komme på katedralskolen, mens hendes søster Fanny fungerede som husholderske. Her ses de to og deres lille hund i haven Sct. Laurentiigade 8, hvortil skolen flyttede i 1918 (Ribe Byhistoriske Arkiv).

Som andre arkiver har man i Ribe gjort den erfaring, at ganske vist var arkivet længe lukket på grund af corona, men interessen for samlingerne var på ingen måde forsvundet. Der var faktisk et stigende antal sidevisninger inden for arkivets forskellige materialekategorier.

Ligesom på arkivet i Esbjerg har man flere gange med succes gennemført såkaldte billedaftener eller billedmatineer, hvor man har fået gæsterne til at forsøge at hjælpe med oplysninger til billeder, som var utilstrækkeligt registreret, fordi man typisk ikke havde fået holdepunkter opgivet i forbindelse med afleveringen til arkivet.

Afslutning Kigger man på kalenderen, er der 50-års jubilæum for Ribe Byhistoriske Arkiv i 2023, og det er selvfølgelig en anledning til at se både tilbage og frem. Man er derfor begyndt på arkivet at stille sig selv nogle spørgsmål, der skal føre til videre overvejelser. Så om et år eller to er man sikkert meget klogere på spørgsmål som: Hvad ønskede man i sin tid at opnå med arkivet? Hvordan har arkivet udviklet sig gennem årene? Hvem er det, der nu bruger arkivet og til hvad? Og endelig det allervigtigste: Hvad vil vi gerne udvikle arkivet til i fremtiden?

Et par nabokoner i gården bag Sviegade 10, Ribe, ​omkring 1930. Billedet er fuld af detaljer, der fortæller om dagligdagen. Til højre under vinduet ses afløbet fra køkkenvasken, og ved døren har en hensynsfuld sjæl sat sine sko, inden han eller hun gik ind. Nabokonen står med en kat på armen, og til venstre står en række potteplanter langs bedet (Ribe Byhistoriske Arkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

11

AF ARKIVLEDER KIRSTEN WILLIAMS, BEDER-MALLING EGNSARKIV

Projekt dronebilleder I vinteren 2020 opstod muligheden for at søge fondsmidler fra en nystiftet fond, Peter Grosen Andersens Mindefond, specielt for aktiviteter i Aarhus Kommune.

Jeg havde længe overvejet, hvordan arkivet skulle dokumentere en omfattende byggearktivitet specielt i Malling (den sydlige del af Aarhus Kommune). Det drejer sig både om parcelhuse, lejlighedsbyggerier og et meget omtalt vejanlæg Bering-Beder-vejen - nu Giber Ringvej med forbindelse til motorvejen. Det var også for at få et indtryk af de forskellige områder i byerne og afgrænsninger til det omkringliggende landskab.

Under lockdown i marts 2020 fik jeg kontakt til Fokus Foto ved Lars Aarø og hans makker, Sky-

fair Dronefoto, ved Michael Gronemann Nielsen i Odder. Vi kunne ikke mødes, så pr. telefon aftalte vi et projekt, der dokumenterede forandringerne i landskabet og byerne. Der blev taget nogle prøvebilleder, og arkivet fik et tilbud på 30.000 kr. det skulle bruges til ansøgningen. Meget trist så afgik advokaten for Mindefonden ved døden umiddelbart efter ansøgningsfristen, så ansøgningen nåede aldrig frem til den øvrige bestyrelse. Vi søgte så igen i oktober 2020 og fik bevilliget det ansøgte beløb.

Vejret og lyset er ikke det bedste i vintertiden, så aftalen med fotograferne blev at vente til forårsmånederne 2021. Det var vigtigt, at der ikke var alt for mange blade på træerne - vi har før været ude at fotografere om sommeren, og så ser

Beder - billedet er taget mod nordvest, mod Aarhus. Til højre Beder Kirke med den sydlige del af kirkegården. Den gule bygning til venstre for kirken og på modsat side af Kirkebakken er den tidligere Beder-Seldrup Skole, nu bibliotek. Grusstien midt i billedet er Kirkestien, og til venstre ses Svendgårdsvej med parcelhuse (Lars Aarø og Michael Gronemann Nielsen fot., Beder-Malling Egnsarkiv).

12

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

Den sydligste del af Malling set mod nord. Til venstre i billedet rundkørslen med Oddervej og Bredgade. Forrest Serinedalen, der bliver udstykket med omkring 250 parceller. Midt i billedet Krekærtoften, Krekærlundvej og Krekærlunds Allé. Øverst til højre anes Malling Kirke og til venstre herfor siloen med 11 etager (Lars Aarø og Michael Gronemann Nielsen fot., Beder-Malling Egnsarkiv).

man kun hækkene og tagene. Billederne blev taget ad to omgange først i april og så i begyndelsen af juni. Efter at vi havde gennemset de første, syntes vi, at der manglede nogle vinkler på byerne, og efter at de blev taget, har vi nu i alt en samling på ca. 210 dronebilleder.

Som det første har vi nu anvendt billederne til Lokalhistorisk kalender 2022. Aftalen er, at arkivet kan anvende billederne til eget brug, men ikke må sælge kopier af billederne til tredjemand.

Man kan stille spørgsmålet: Har vi fået det ud af projektet, som vi forventede? Ja, det er en enestående dokumentation af arkivets område, der er blevet lavet. Ideelt set skal projektet gentages om fem år målrettet de områder, hvor byggeaktiviteten nu er i gang eller afsluttet.

Malling set mod vest. Vejen fra venstre mod Malling Kirke er Tværgade. Midt i billedet byggepladsen Stenhøjgårdsvej, hvor boligforeningen har nedrevet 100 boliger på grund af skimmel og genopbygger nye præcis som de forrige udvendigt.

Egnsarkivet ligger lige overfor i den tidligere skole. Husene med de røde tage til venstre er lejligheder. Mallingparken er opført for et år siden, efter at landbrugsskolens bygninger var revet ned. Overfor ligger Efterskolen for Scenekunst og ”Æsken” til forestillinger (Lars Aarø og Michael Gronemann Nielsen fot., Beder-Malling Egnsarkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

13

AF DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS

Arkibaslicensen 2022 Arkibasbestyrelsen har på sit seneste møde besluttet, at Arkibaslicensen for 2022 i lighed med sidste år skal stige med 8 procent. Det er naturligvis en stor stigning, og derfor vil jeg i denne artikel på bestyrelsens vegne også gerne redegøre for, hvorfor den har taget denne beslutning igen i år.

Arkibas står i disse år over for nogle gevaldige udfordringer, som gør det ubetinget nødvendigt at skaffe et større økonomisk grundlag for driften, hvis vi skal fortsætte med at drive et registreringssystem. Disse udfordringer kan skitseres i fire punkter.

1. Det er nok ikke gået manges næse forbi, at der igennem de senere år er kommet meget stort fokus på, hvor vores personoplysninger ligger, og om der bliver passet godt nok på dem. Det har medført, at der bliver stillet større og større krav til udbydere af IT-systemer om at passe på vores data og ikke mindst til dokumentationen om dette. Et krav, vi naturligvis alle kun kan synes er ret og rimeligt, da ingen af os ønsker vores personoplysninger skal ligge og flyde på nettet offentligt tilgængelige for alle. Selv om vi naturligvis også godt kan synes, at disse GDPR-krav en gang imellem kan være snærende bånd, specielt når kravet om dokumentation og grænserne for, hvad vi må og ikke må, rammer os selv.

I Arkibas er vi også ramt af disse krav, og selv om vi synes, at vi kun er et lille, ubetydeligt firma med gode intentioner om at give arkiverne et godt og billigt IT-system til gavn og glæde for hele samfundet, og selv om vi passer rigtig godt på

arkivernes data i samarbejde med arkiverne, så er vi som udbyder af et IT-system og som databehandler underlagt nøjagtig de samme krav som Google, Microsoft og andre store virksomheder, som drives på markedsvilkår og har væsentligt flere kræfter rent økonomisk.

De seneste par år har vi brugt rigtigt mange ressourcer på at udarbejde databehandleraftaler, få arkiverne til at underskrive aftalen, lave nye aftaler, da der kom nye skabeloner og standarder fra Datatilsynet, og begynde processen forfra med at få arkiverne til at udfylde og underskrive dem. Dette er et arbejde, som stadig pågår. Vi har også måttet bruge en hel del penge på at lave udvikling og ændringer i Arkibas, for at systemet kan være compliant, som det hedder i GDPR-universet. Vi har bl.a. lavet ekstra sikkerhed omkring login, automatisk log ud efter en time, mulighed for at administratorer kan se forgæves loginforsøg, og vi har lavet en del udvikling, for at systemet kan leve op til krav om slettefrister for logfiler, mails, nedlagte brugere og arkiver mv.

Som databehandler skal Arkibas også igennem en årlig IT-revision, der skal munde ud i en ISAE 3000-erklæring, som dokumenterer, at vi overholder persondataforordningen og databeskyttelsesloven og lever op til god IT-skik. Denne erklæring skal laves en gang årligt og koster pr. gang 50.000-80.000 kr. at få udarbejdet. Hos Arkibas arbejder vi netop nu på at få vores første erklæring i hus. Det er et stort arbejde, som kræver, at vi laver informationssikkerhedspolitikker, privatlivspolitikker, fortrolighedsaftaler, retningslinjer for informationssikkerhed, risikovurderinger, kontrolbeskrivelser og meget mere. Til at hjælpe med dette arbejde har vi i 2021 måtte ansætte ekstra hænder i sekretariatet i form af en studentermedhjælper, og vi forventer også at have hende ansat i 2022 for at nå i mål med opgaven.

Alt i alt har vi, når den første IT-revisionserklæring er i hus, forventeligt brugt op imod ½ mio. kr. ekstra alene til dette arbejde i form af arbejdskraft på sekretariatet, udviklingstimer på Arkibas og arkiv.dk og selve revisionserklæringen. Og udarbejdelsen af selve revisionserklæringen vil være en årligt tilbagevendende opgave og udgift.

6. november 1966 overgik Nakskov Skibsværft til nyt lønsystem baseret på jobsedler og dagkort, som blev indtastet elektronisk i en super moderne IBM-computer (Thomas Hald fot., Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

14

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

Betaling for FOF-kursus i vævning ca. 1970 (Ukendt ­fotograf, Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune).

2. Den nuværende version af Arkibas gik i luften i november 2014 og kan i disse dage fejre 7-års fødselsdag. I teknologiens verden betyder det, at systemet nu efterhånden har så mange år på bagen, at det er begyndt at lide under det, der hedder en teknisk gæld, dvs. at komponenter i systemet trænger til at blive opdateret til nyere versioner for at holde systemet sikkert og velkørende, og der begynder at komme lange svartider i dele af systemet. Fænomenet lader sig let sammenligne med nye biler versus gamle biler og omfanget af værkstedsbesøg. Vi har allerede her i 2021 brugt en del ressourcer på at opdatere en hel del tredjeparts komponenter, men da der jo hele tiden kommer opdateringer og nye versioner, så vil dette arbejde være en fast tilbagevendende opgave.

Vi skal med andre ord til at afsætte mange flere penge til den daglige drift frem for nyudvikling af Arkibas og arkiv.dk, for at kunne blive ved med at drive et velfungerende system. Dette fordrer, at vi tegner en serviceaftale med vores udviklingsfirma, hvori de bl.a. garanterer en fastsat responstid ved nedbrud og fejl på systemet, og de garanterer altid at have personale med kendskab til vores system. Serviceaftalen skal også rumme aftaler om, at udviklerne årligt ser nærmere på, hvorvidt der

er tredjeparts komponenter i systemet, som trænger til opdatering, om der er områder, som er præget af lange svartider, der kan optimeres etc. En sådan serviceaftale kommer nok til at koste i hvert fald 50.000 kr. årligt. Hertil kommer så udgifter til at lave de ting, som udviklerne finder i deres årlige gennemgang.

3. I juni 2017 fik Arkibas en stor bevilling fra Den A.P. Møllerske Støttefond til videreudvikling af Arkibas og arkiv.dk. Langt de fleste af de elementer, som vi havde søgt om penge til, er færdiggjort på nuværende tidspunkt, men der mangler stadig nogle få, men store og nye funktioner, nemlig et magasinstyringsmodul, et modul til registrering af digitale arkivalier og et modul til registrering af henvendelser til arkiver og de svar, som gives. Det har trukket ud med at gøre disse opgaver færdige, og dette skyldes alene, at vi lovede A.P. Møller Fonden, at vi selv ville stille med 1/3 af beløbet til udvikling, og de midler har vi kun kunnet tilvejebringe i mindre omfang på grund af Arkibas’ begrænsede økonomi, selv om SLA også igennem to år velvilligt har stillet en del af foreningens ubrugte midler til rådighed for arbejdet.

Fondsmidlerne til udviklingen skal senest udbetales fem år efter, at de er blevet bevilget, og det betyder, at vi skal afslutte disse udviklingsprojekter senest i juni næste år, men når de er afsluttet, så har vi naturligvis også mange andre ønsker til den

Et år efter 2. verdenskrig blev der samlet ind til Europahjælpen, der skulle afhjælpe sult og nød i de krigshærgede lande. Spejdere og FDF’ere samlede på én dag 11.005 kr. i kontanter, 1.806 sukkermærker og 2.190 smørmærker, så selv om der var rationering på nogle ting, kunne man godt undvære noget (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

15

I januar 1978 var Torben Sørensen og Jens Friis Jørgensen i ­aktion med pejleudstyret i Vejle. 24 sortseere blev afsløret den dag (Benny Nielsen fot., Vejle Stadsarkiv).

videre udvikling af Arkibas og arkiv.dk, som vi gerne vil gennemføre, og som vi hvert år skal afsætte økonomiske midler til.

4. I Arkibas er vi naturligvis også begyndt at overveje, hvordan Arkibas og arkiv.dk skal udvikles i fremtiden, og ikke mindst hvordan vi skal finansiere dette. Umiddelbart ser vi to veje, som vi kan vælge at gå, og begge veje kræver, at vi løbende afsætter penge til det i budgettet.

Den ene vej er en løbende opdatering af komponenter, omskrivning af kode, så den er forenelig med nye software versioner, jævnlige opdateringer af det grafiske udseende mv. Denne løsning kræver, at vi hvert år afsætter penge i budgettet til at komme et lille stykke af vejen med dette. Vi skal så at sige spise hvalen i små bidder.

Den anden vej er den vej, som vi traditionelt har benyttet i Arkibas, nemlig at vi på et tidspunkt stopper al udvikling og lader systemet kører videre, indtil den tekniske gæld har opbygget sig så meget, at vi bliver nødt til at udvikle et nyt system helt fra bunden – et Arkibas6. Denne løsning vil dog også kræve, at vi hvert år afsætte penge i budgettet til opsparing, som helt eller delvist skal finansiere en ny version af Arkibas.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så har vi over de kommende år brug for flere penge til drift og udvikling af Arkibas og arkiv.dk, end vi lige nu henter ind på vores licenser. SLA har igennem de seneste to år også bidraget med SLA-midler til drift og udviklingsarbejdet i Arkibas. I 2019 gav SLA 175.000 kr., og i 2020 gav SLA 200.000 kr., og coronaen, som medførte aflyste kurser, et aflyst årsmøde i traditionel forstand og andre aflyste aktiviteter i SLA, har været stærkt bidragende til, at SLA har kunnet finde penge til dette. Det står dog også lysende klart, at dette ikke er en farbar vej fremover.

SLA har ikke økonomi til at stille denne type økonomiske midler til rådighed for Arkibas på årlig basis.

Hvordan skaffer vi så penge til Arkibas? I første omgang så vi os nødsaget til at sætte licensen op med 8 procent for 2021, og vi vil – som bebudet ovenfor - gøre det samme igen for 2022, men det er også klart, at vi heller ikke kan fortsætte med en stigningstakt i dette omfang igennem mange år.

Bestyrelsen ser det derfor som den eneste farbare vej at skabe politisk interesse for Arkibasprojektet og gøre det klart for beslutningstagerne, at dette ikke blot er et arkivprojekt, men et samfundsprojekt, som de ikke længere kan lukke øjnene for. Det er jo underligt, at de to andre store kulturområder i Danmark, nemlig biblioteksområdet og museumsområdet, får statsmidler til at udvikle deres IT-systemer, mens arkivområdet ikke får noget. Både i Arkibasbestyrelsen og i SLA’s styrelse har vi nu nedsat forskellige arbejdsgrupper, som bl.a. skal se på, hvordan vi kommer i gang med at få politikerne og offentligheden i tale, så der kan blive sat fokus på, at den arkivalske kulturarv skal sidestilles med biblioteks- og museumsområdet – det gælder både økonomisk og lovgivningsmæssigt.

Jysk Data Center i Vejle modtog i april 1970 et nyt EDB­ anlæg til en værdi af 3 mio. kr. (Allan Simonsen fot., Vejle Stadsarkiv)

16

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

AF LARS FROBERG MORTENSEN, SLA’S SEKRETARIAT

Sammendrag af coronaindsamlingsrapport Formålet med rapporten Formålet med rapporten er at undersøge og ­dokumentere coronaindsamlingen i de danske kulturarvs­institutioner, især i pandemiens første fase i foråret 2020. Rapporten søger at etablere et overblik over, hvad der er indsamlet. Den inddrager også erfaringer med at indsamle samtidsdokumentation af en akut begivenhed, mens den finder sted.

Arbejdsgruppen etableres Privatarkivudvalget bad i august 2020 en arbejdsgruppe bestående af Rigsarkivet og Aalborg Stads­arkiv/Organisationen Danske Arkiver (ODA) om at udføre en opsamling af erfaringer i forhold til at indsamle coronadokumentation fra nedlukningen i foråret 2020. Arbejdsgruppen blev ved årsskiftet 2020/2021 udvidet til også at bestå af medarbejdere fra flere museer, forskningsbiblioteker og arkiver på både nationalt, regionalt og lokalt niveau (SLA). Det skete med udgangspunkt i eksisterende uformelle netværk og et ønske om at inddrage flere institutionstypers erfaringer.

Grunddata for rapporten I marts-april 2021 gennemførte arbejdsgruppen en spørgeskemaundersøgelse, der blev sendt til medlemmer af SLA, ODA, Organisationen Danske Museer (ODM) samt til uformelle arkiv- og museumsfaglige netværk på Facebook og lignende. Besvarelserne er bearbejdet og opsamlet i rapporten.

Spørgeskemaet indeholdt 18 spørgsmål, som overordnet set kan opdeles i to kategorier: kultur-

To fredericianere mødes på Danmarksgade i Fredericia i slutningen af marts 2020 (Jan Mikkelsen fot., ­Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia).

Butikken er midlertidigt lukket på grund af corona i marts 2020 (Rasmus Welling fot., Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia).

arvsinstitutioner, som henholdsvis havde og ikke havde indsamlet dokumentation af coronakrisen.

De indsamlende institutioner blev spurgt om, hvad der blev indsamlet, hvilke metoder der var anvendt til indsamling, valg af kommunikationsplatforme, samarbejder samt succeser og udfordringer.

De ikke-indsamlende kulturarvsinstitutioner blev spurgt om, hvorfor de ikke havde foretaget en indsamling.

Hvad og hvordan indsamlede lokalarkiverne De danske lokalarkivers fokus for indsamling har primært været rettet mod private aktører. Fotografier har så afgjort været det foretrukne indsamlingsobjekt. Næsten 85 % af de indsamlende arkiver har indsamlet fotografier, hvor også beretninger ligger højt på 54 %, mens der er spredte eksempler på indsamling af video, lyd og interviews.

74% af arkiverne har indsamlet materiale fra privatpersoner, men samtidig angiver flere arkiver, at der også er blevet indsamlet fra lokale erhverv og institutioner. I spørgeskemaet er der mange eksempler på, at arkiverne især har indgået aftaler med lokale skoler, hvor eleverne er blevet opfordret til at føre coronadagbøger, som er tiltænkt arkiverne. Deciderede samarbejder har særligt været i funktion med lokale skoler samt mere traditionelle ABM-samarbejder med andre arkiver, museer og biblioteker. Her er det særligt vigtigt at bemærke, at mange lokalarkiver ligger i hus med enten et museum eller et bibliotek, hvilket gør samarbejderne oplagte. Derved er der også i højere grad tale om samarbejder, der er lokalt forankrede.

Det står dog klart, at den langt mest almindelige

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

17

Skilt opsat på døren til sognegården ved Hannerup ­Kirke i marts 2020 (Rona Thaulov fot., Lokalhistorisk ­Arkiv, Fredericia).

Ole og Connie Mærsk Clausen fra Fredericia spiser ­søndagsfrokost med søn, svigerdatter og børnebørn fra ­Hareskovby ved København i april 2020 (Connie Mærsk Clausen fot., Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia).

samarbejdsform er mellem de enkelte arkiver og de foreninger, som i mange tilfælde driver arkiverne. Det ses i spørgeskemaet ved, at foreningernes medlemmer i mange tilfælde bidrager til arkivernes samlinger med fotografier og beretninger om hverdagen under corona. Dette styrkes i høj grad af arkivernes valgte kommunikationsplatforme, hvor 46 % af arkiverne har anvendt egne hjemmesider, 51 % har anvendt Facebook, mens 26 % har anvendt nyhedsbreve til at gøre opmærksom på indsamling af coronadokumentation.

Derudover tegner selvskabelse sig til at være en markant tendens blandt lokalarkiverne. Her er der flere arkiver, som angiver, at arkivets frivillige selv har været ude for at tage billeder i lokalområdet, mens flere arkiver også har opfordret de frivillige til at skrive beretninger og føre coronadagbog. Dette vidner også om, i hvor høj grad der er tale om indsamling af digitalt skabte arkivalier. Fotografierne tages i overvejende grad med smartphones, mens beretninger skrives på computer. Den digitale tendens underbygges yderligere af lokalarkivernes mest yndede form for modtagelse af arkivalier under corona, hvor 64 % angiver, at de har modtaget arkivalier over mail.

Fysisk modtagelse har selvsagt været svært grundet nedlukninger, men alligevel er der stadig 54 % af de indsamlende arkiver, som enten har modtaget arkivalier fysisk eller truffet aftale om fysisk aflevering, når genåbningen igen tillod det.

Det er imidlertid også tydeligt, at corona har været en udfordring for mange lokalarkiver. I alt 228 SLA-medlemmer besvarede det udsendte spørgeskema, hvoraf 36 % havde foretaget indsamling. De, der afholdt sig fra at indsamle, forklarede, at særligt nedlukningen havde besværliggjort arbejdet med at dokumentere corona. I flere tilfælde var arkivdriften sat helt på pause, mens enkelte arkiver også udtrykte frustration over at være isoleret fra de frivillige og fællesskabet i form af konkrete beskrivelser af at stå meget alene med opgaven. Hertil forklarer flere arkiver også, at de forventer at modtage arkivalier fra coronakrisen på sigt, men at de ikke har valgt at prioritere at køre deciderede projekter eller indsamlingskampagner. Manglen på ressourcer og overskud kommer også til udtryk i spørgsmålet om, hvorvidt ­lokalarkiverne ønsker at indgå i netværk om samtidsdokumentation i fremtiden.

Omkring 50 % er positivt indstillede, men de resterende institutioner giver udtryk for, at netværksdeltagelse vil kræve ressourcer, som de ikke er i stand til at mønstre.

Fremtidige netværk skal derfor overveje, om man skal tage særlige skridt mod, at specielt frivilligt drevne institutioner nemmere kan tage del i vidensdelingen uden at trække for meget på sparsomme kræfter.

Jette Uldall fra Fredericia bager muffins sammen med sit barnebarn i København via FaceTime i april 2020 ­(Jette Uldall fot., Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia).

18

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

Juridiske udfordringer i forbindelse med indsamling af privat materiale Med den danske implementering af GDPR (persondataloven, maj 2018) er der kommet øget fokus på, hvordan og i hvilket omfang landets arkiver og museer kan håndtere samtidsdokumentation, der indeholder personlige oplysninger.

I undersøgelsen var det særligt spørgsmål 15 (Hvilke udfordringer er jeres institution stødt på i forbindelse med coronadokumentation indtil nu?) og 16 (Har jeres institution savnet vejledning eller værktøjer til coronadokumentation?), der gav respondenterne mulighed for at tilkendegive eventuelle udfordringer.

Til spørgsmål 15 anførte 11,2 % af respondentinstitutionerne, at de var ”stødt på juridiske udfordringer med indsamling af materialer”, mens 11,7 % angav, at de havde savnet juridisk afklaring i forbindelse med ind-

Den nedsatte arbejdsgruppe har ­derfor ­følgende anbefalinger:

Gymnasielektor Morten Randrup fra Fredericia Gymnasium underviser eleverne hjemmefra under coronakrisen i april 2020 (Inger Randrup fot., Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia).

samlingen (spørgsmål 16). Læser man de uddybende svar, kan man se, at det især er persondataloven, der har givet anledning til usikkerhed. En lokalhistorisk samling skrev: ”noget af det mest interessante materiale, vi har modtaget, må vi ikke tage ind i samlingen, fordi giverne ikke har underskrevet samtykke-papirer.” De uddybende svar giver endvidere klart indtryk af, at langt flere institutioner end de, der svarede bekræftende herpå i spørgsmål 15 og 16, har oplevet juridiske udfordringer i forbindelse med dokumentationen af coronakrisen.

Konklusion De centrale problemstillinger i forhold til indsamling under coronakrisen kan med fordel inddeles under fire overordnede fremtidige indsatsområder: Fælles løsninger, synlighed, nødvendige ressourcer og juridisk afklaring.

Anbefalinger De udledte problemstillinger peger på, at der på flere punkter er mulighed for at ruste kulturarvsinstitutionerne bedre til lignende samtidsdokumenterende opgaver i fremtiden.

•O prettelse af netværk, som hurtigt og effektivt kan nå ud til de forskellige kulturarvsinstitutioner og facilitere vidensdeling. Netværket skal virke i samspil med de enkelte kulturarvsinstitutioners egne initiativer.

• Opbygning af solide ressourcer, hvor kulturarvsinstitutioner kan finde værktøjer til indsamling og bevaring samt styrke til kommunikation til offentligheden på linje med dagspressen.

• Oprettelse af dedikerede kulturpuljer, som fokuserer på kulturarvsbevaring i krisetider. Alternativt kan man arbejde hen imod fondssamarbejder med samme formål.

• Afklaring af de juridiske udfordringer og muligheder vedr. indsamling af digitalt skabte persondata.

• I dentifikation af specifikke behov for fælles teknologiske, brugercentrerede løsninger, der kan afhjælpe aflevering, indsamling og bevaring af digitalt skabte materialer. Derudover anbefales en vurdering af, hvordan eksisterende teknologisk infrastruktur, som f.eks. Netarkivet, kan indgå i en bred dialog og koordineringsindsats.

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det ­redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv.

Kontakt evt. Lars Froberg Mortensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og s­ ervicerer 570 arkiver i Danmark: 532 ordinære og 38 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Lars Froberg Mortensen, bogholder Pia Starning, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 21 57 68 76 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik ­Christiansen, Lars Froberg Mortensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 4

19

AF SVEND-ERIK CHRISTIANSEN, BRABRAND-ÅRSLEV LOKALHISTORISKE ARKIV

Coronatiden dokumenteres Ved årsskiftet 2019/2020 havde vi i Danmark knapt nok hørt om den mystiske sygdom, der var dukket op i Hubei-provinsen i Kina og meget langt væk fra vore breddegrader.

Men blot to måneder senere var den meget smitsomme sygdom - nu navngivet corona - nået til Danmark. Selv om vi her iværksatte en række tiltag for at standse smittespredningen, så var der tale om en nærmest umulig opgave i nutidens globaliserede verden.

På et pressemøde den 11. marts 2020 om coronasituationen i Danmark annoncerede regeringen en midlertidig nedlukning af landet. Det skulle forhindre eller i hvert fald sinke spredningen. Pludselig skulle vi til at forholde os til bl.a. afstandskrav, mundbind, håndsprit, forsamlingsbegrænsninger, rejserestriktioner og ikke mindst, at en række forretninger og virksomheder midlertidigt blev lukket ned.

Alt sammen var det en omfattende indgriben i vores dagligdag, og som vel må siges at overgå de indskrænkninger, som skete i forbindelse med f.eks. oliekrisen i 1973 og besættelsen af Danmark i 1940-45. Vi stod over for noget, som utvivlsomt ville få stor historisk betydning.

netop støtter lokalhistoriske udgivelser, der i sagens natur ofte har en relativt lille direkte målgruppe. Ud over en overordnet beskrivelse af de lokale følger af, at ”corona kom til byen”, har bl.a. en lokal præst, et par skoleelever og en medarbejder ved Billund Lufthavn i bogen fortalt om, hvordan det ramte dem i deres hverdag. Bogen behandler perioden frem til genåbningen i foråret og sommeren 2021.

Når jeg skriver disse ord, er vi i begyndelsen af december 2021, og endnu en ny coronavariant er dukket op. Enkelte restriktioner er blevet genindført (mundbind, coronapas), og man kan frygte yderligere begrænsninger i den kommende tid.

Det kan kun tiden vise, og vi er måske slet ikke færdige med at samtidsdokumentere konsekvenserne.

En opfordring til arkiverne Ikke længe efter at vi i Danmark lukkede ned i marts 2020, udsendtes den 30. marts en pressemeddelelse fra Rigsarkivet og en række andre kulturinstitu­tioner, hvori vi blev opfordret til at få opsamlet, hvordan nedlukningen og indskrænk­ ningerne ville sætte sine spor. Det blev samme dag fulgt op med en uddybende opfordring fra SLA til foreningens medlemsarkiver om at få dokumenteret, hvad restriktionerne lokalt kom til at betyde.

En bog om coronaen Rundt omkring i arkiverne er der utvivlsomt indsamlet en hel del materiale om, hvordan coronaen satte sine spor. Vore arkivkolleger ved Lokalhistorisk Arkiv for Grene Sogn (med Billund som hovedby) har også fulgt opfordringen og indsamlet oplysninger om corona-perioden i netop deres arkivområde.

Arkivet har imidlertid valgt at gå et skridt videre og med udgangspunkt i det indsamlede udgivet en bog om coronatiden i Billund. Det er uden tvivl en af de første bogudgivelser om emnet.

Bogen er på 120 sider, og den er udgivet med støtte fra bl.a. Bente Klercke Fonden; en fond, som 20

OmSLAget · årgang 2021 · nr. 3

Forsiden af bogen, som er blevet udgivet i sommeren 2021 af Lokalhistorisk Arkiv for Grene Sogn.