Kerteminde Byhistoriske Arkiv er byens hukommelse

Arkivsamvirke med 11 lokalarkiver sikrer et fintmasket lokalhistorisk netværk i Kerteminde Kommune

“Vi kan mærke, at der er en stor og stigende opbakning til både arkivet og til de kulturhistoriske institutioner”

Kerteminde Byhistoriske Arkiv blev oprettet i 1991 ved en sammenlægning af to byhistoriske arkiver. Det første arkiv så dagens lys i 1955, hvor det blev oprettet som en afdeling af Kerteminde Museum på initiativ af den byhistorisk interesserede politimester Vilhelm Woll.

Arkivet havde til huse i beskedne rammer på Kerteminde Bibliotek, Strandgade 5. Hele samlingen kunne rummes i et enkelt af kommunens arkivskabe, og gennem 60’erne og 70’erne levede arkivet en stille tilværelse.

Samtidig blev der i privat regi oprettet et andet lokalhistorisk arkiv på initiativ af amatørhistorikeren Hans Hviid. I 1974 blev dette arkiv overdraget til Kerteminde Kommune og fik lokaler i den gamle toldbygning, Strandgade 3, og blev dermed nabo til det gamle arkiv.

“Dermed stod man i den lidt mærkelige situation, at der i byen lå to lokalhistoriske arkiver næsten dør om dør”, fortæller museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen, der siden 1990 som afdelingsleder på Østfyns Museer har stået i spidsen for Kerteminde Byhistoriske Arkiv.

I 1991 blev de to arkiver som nævnt lagt sammen og fik til huse i den gamle biblioteksbygning, der blev opført i midten af 1930’erne. Efter sammenlægningen oplevede arkivet en stærk vækst i indleveringerne, og behovet for mere magasinplads trængte sig på. I 2007-2008 blev bygningen ombygget og fik lagt en 1. sal ovenpå.

“Det lykkedes for arkitekterne at få skabt en harmonisk bygning på en central plads i den gamle bymidte. Bygningen blev efterfølgende prisbelønnet og fik rosende omtale, både af fagfolk og af byens borgere, der gav udtryk for, at bygningen nu så ud, som om den altid havde stået der”, fortæller Kurt Risskov Sørensen.

Fiskekonservesfabrikken “555” i Kerteminde var en af flere fiskekonservesfabrikker i byen, der gav arbejde til mange af byens kvinder. Ca. 1957 (Foto Arkivet).

Kerteminde Byhistoriske Arkiv har adresse på Strandgade 5 i den gamle biblioteksbygning, der blev bygget om i 2007/2008 (Foto Arkivet).

Stærkt arkivsamvirke

Kerteminde Byhistoriske Arkiv hører organisatorisk under afdelingen “Samlinger og Kommunikation” under Østfyns Museer. I dag nyder arkivet og dets besøgende godt af den centrale placering tæt op af Kerteminde Kirke på hjørnet af Strandgade og Kirkestien.

Under medvirken af Kerteminde Byhistoriske Arkiv blev der i 1980’erne og 1990’erne oprettet lokalarkiver i alle de gamle sognekommuner. Arkivet dækker det gamle Bjerge Herred, som stort set svarer til Kerteminde Kommune efter 2007. Arkivet samarbejder og udveksler materiale med lokalarkiverne i Kølstrup, Rynkeby, Revninge, Drigstrup, Mesinge, Martofte, Stubberup, Viby, Munkebo og Langeskov, og Kerteminde Kommune råder således over et meget fintmasket lokalhistorisk netværk.

Fælles formidlingsindsats

Sammen med de 10 lokalhistoriske arkiver indgår Kerteminde Byhistoriske Arkiv i Arkivsamvirket for Kerteminde Kommune. Det er et praktisk samarbejde, som gennem en fælles formidlingsindsats skal gøre lokalarkiverne mere synlige i den brede offentlighed.

Arkivsamvirket arrangerer hvert år en fælles udstilling, der åbner på udstillingsstedet Toldboden i Kerteminde. Derefter går udstillingen på

Arkivleder Kurt Risskov Sørensen og arkivassistent Helle Klüver i arkivets læsesal med en udgave af Kjerteminde Avis. Arkivet råder over en komplet samling af avisen – en vigtig kilde i det lokalhistoriske arbejde (John Thrane fot.).

omgang hos de lokalarkiver, der har mulighed for at vise den. I 2018 var temaet “Postkort fortæller historie”. Tidligere blev der produceret i tusindvis af postkort, og de gamle postkort udgør i dag en spændende historisk kilde. Motiverne var ofte lokale med fotos af personer, landskaber, bymiljøer, gader og havne.

“Arkivet råder over ca. 1.200 postkort med lokale motiver, og postkortene kan give en ret præcis dateret gengivelse af tidligere tiders gadeforløb, bygninger, klædedragter og lokale personer”, siger Kurt Risskov Sørensen, og fortsætter:

“Udstillingen i 2018 havde fokus på topografiske motiver. Folkene på lokalarkiverne havde været ude at tage nye billeder af motiverne på postkortene, så man kunne sammenligne før og nu. Der var stor interesse for temaet, og den kastede også nye indleveringer af sig til arkiverne”.

Unik samling af kort og malerier

Blandt arkivets mange samlinger er kortsamlingen i særklasse. Den baserer sig på en enestående testamentarisk gave, som museet modtog fra det tidligere bysbarn, læge Carsten Reissmann.

Gaven består af to unikke samlinger: dels en samling på ca. 600 historiske kort fra 1500-årene

og fremefter, langt størstedelen fra Danmark og hertugdømmerne, og dels en stor kunstsamling med værker af Fritz Syberg, Johannes Larsen og andre med tilknytning til kredsen af Kerteminde-malere. Kortsamlingen fra Carsten Reissmann vurderes blandt top-3 af kortsamlinger i Danmark.

Person- og erhvervsarkiver

Arkivets samlinger består bl.a. af over 2.000 personarkiver med erindringer, breve, dåbsattester, vielsesattester, skudsmålsbøger, søfartsbøger og meget andet. Her skiller en omfattende brevsamling på over 1.000 breve fra Kertemindemaleren Johannes Larsen sig ud.

“Arkivet er vores fælles hukommelse og gemmer på ca. 275 foreningsarkiver med regnskaber, medlemslister, regnskabsprotokoller m.m. Dertil kommer ca. 150 erhvervsarkiver fra store og små lokale virksomheder. Vi har også en topografisk afdeling med kort og tegninger, skøder og pantebreve på ejendomme og gårdenes historie”, fortæller Kurt Risskov Sørensen.

På arkivet kan man også bladre i alle årgange af Kjerteminde Avis, der siden 1879 har bragt lokale nyheder om stort og småt fra Kerteminde og omegn. Avisen er en vigtig kilde til lokalhistorien,

Julius B. Erichsens bødkerværksted i Præstegade, ca. 1920. De gamle postkort udgør i dag en spændende historisk kilde, der kan fortælle om lokale personer, landskaber, bymiljøer, gader, torve og havne (Foto Arkivet).

og med frivillig hjælp blev der i 2010 oprettet en database over indholdet i avisen fra 1879 til 2000.

En anden nyttig kilde til byens historie er også Kertemindes tingbøger, som en af arkivets mange frivillige medarbejdere har transskriberet. Tingbøgerne fylder 16 ringbind og er tilgængelige på arkivets læsesal.

Kerteminde Skipperligbærerlaug

Et af arkivets klenodier er den gamle protokol fra Kerteminde bys ældste eksisterende forening, Ker teminde Skipperligbærerlaug. Lauget blev oprettet i 1737 med det formål “at understøtte skippere og bådsmænd fra staden Kerteminde”. Af vedtægter ne fremgår også, at den vigtigste opgave for lauget er at bære afdøde laugsbrødre til graven. En anden vigtig opgave er at samle penge ind til en mindre årlig understøttelse til enkerne efter søfol kene. Pengene kommer fra kontingenter og bøder for de begravelser med mødepligt, medlemmer har været forhindret i at deltage i.

Ud over bøderne for manglende deltagelse i begravelserne er der til foreningen knyttet en lang

række traditioner. En af dem er, at der hvert 10. år afholdes et dystløb i januar måned. Dagen begynder med et optog gennem byen, hvor sømandsklædte medlemmer samler penge ind i raslebøsser. Optoget går til havnen, hvor to sømænd på hver sin jolle kæmper om at slå den anden i vandet. Det ender naturligvis altid med en iskold dukkert i havnebassinet.

Stor fotografisk samling

Arkivet råder over en stor fotosamling med mere end 20.000 fotografier og et stort antal negativer, der fortæller byens historie gennem de sidste 130 år.

“Samlingen omfatter en række større fotosamlinger fra flere lokale fotografer. Ofte har en fotograf overtaget forgængerens negativer, og så kan en samling dække en meget lang periode”, fortæl ler Kurt Risskov Sørensen og fremhæver Kertemindefotograferne Herdis og Herman Jacobsen samt Munkebofotografen Lars Rastrups samlinger.

Formidlingsmæssigt er arkivet tæt knyttet til Østfyns Museer. Hvert år udsendes årsskriftet Cartha til alle museumsforeningens medlemmer, der tæller 3.000 lokalhistorisk interesserede.

“Vi kan mærke, at der er en stor og stigende opbakning til både arkivet og til de kulturhistoriske institutioner, som er en del af “Samlinger og Kommunikation”. Vore museer dækker både vikingetid, middelalder, nyere historie og kunsthistorie, og arkivet udfylder en vigtig funktion som leverandør af viden og arkivalier til udstillinger og arrangementer”, fortæller Kurt Risskov Sørensen og pe

Redaktør-familien Vergmann klar til udflugt, fotograferet foran den bygning, der gennem næsten 100 år dannede ramme om den lille provinsavis. Hele familien var involveret i avisen: Ludvig Vergmann skrev artikler, skaffede annoncer og lavede selv satsen, mens hustruen Caroline stod for trykningen og den store børneflok for avisomdelingen (Foto Arkivet).

Kerteminde Skipper- og Ligbærerlaugs protokol fra 1737 (Ole Friis fot.).

ger på arkivets understøttende funktion for de lokale museer: Johannes Larsen Museet på Møllebakken i Kerteminde, Vikingemuseet i Ladby, Farvergården i Kerteminde, der huser Kerteminde Byhistoriske Museum, og for Toldboden, den gamle toldbygning fra 1590, der i dag fungerer som udstillingsbygning for Østfyns historie og kultur.

Arkivet gør også en stor indsats for at formidle lokalhistorien til de yngre generationer. Sammen med Østfyns Museer har arkivet udarbejdet et elev hæfte, Mit Østfyn, for eleverne i 3., 4., 5. og 6. klasse. Alle elever på de fire årgange besøger hvert år en af

Digitalisering af kunstnerarkiver

Arkivet har også medvirket i det store projekt, Kilder til dansk kunsthistorie, med digitalisering af kunstnerarkiver, der blev sat i gang af Ny Carlsbergfondet i efteråret 2015. Ud over deres værker har mange kunstnere efterladt sig breve, dagbøger og andre optegnelser, der giver et spændende indblik i arbejdsprocessen og tankerne bag. Sammen med Faaborg Museum har arkivet leveret en stor del af det brevmateriale, der stammer fra gruppen Fynbomalerne – det er blevet scannet og transskriberet. Brevene kan i dag se på hjemmesiden, Kilder til dansk kunsthistorie, www.ktdk.dk.

To bygningsregistranter

Arbejdet med bygningskulturen i Kerteminde har stået højt på arbejdssedlen for arkivet de seneste år. Det skyldes, at Østfyns Museer i 2018 fik en henvendelse fra Kerteminde Kommune, som ønskede at igangsætte en udarbejdelsen af en kulturarvsmasterplan for hele kommunen.

I 1989 udsendte det daværende Kerteminde Museum bogen “Historiske Huse i Kerteminde”, der beskriver de omkring 500 ejendomme, der befinder sig i den gamle bykerne inden for den middelalderlige bygrænse.

Det var derfor et længe næret ønske, der blev opfyldt, da efterfølgeren, “Feden, Baronløkken og Drejet. Historiske huse i Kerteminde II”, blev udgivet den 1. november 2018. Præsentationen blev et tilløbsstykke, hvor mange Kerteminde-borgere købte bogen, der dokumenterer et område, der blev bebygget i perioden 1900-1940, og omfatter ca. 350 ejendomme. Arbejdet med den nye bygningsregistrant blev indledt i 2017 med Kurt Risskov Sørensen som initiativtager og forfatter.

“Husene i denne del af byen er ikke som husene i bymidten omfattet af den bevaringsdeklaration, der i 1976 blev indført for at sikre, at købstadens arkitektoniske værdier bliver bevaret. Heri ligger der en vigtig fremtidig opgave for beslutningsta gere”, siger Kurt Risskov Sørensen og uddyber:

“Bogen henvender sig først og fremmest til byens borgere, der her kan hente inspiration, når deres hus skal repareres eller bygges om. I anden række vil bogen forhåbentlig tjene det formål, at kommunes planafdeling får et redskab, der er an vendeligt i den almindelige byggesagsbehandling”.

Bogen beskriver bebyggelsesudviklingen i Kerteminde med særligt fokus på tiden efter 1900 og er rigt illustreret med nye og gamle fotos af husene og de nye kvarterer, der skød op i begyndelsen af 1900-tallet.

Arkivet har stort fokus på bevarelsen af bygningskulturen i Kerteminde. Bogen “Feden, Baronløkken og Drejet. Historiske huse i Kerteminde II” dokumenterer alle huse i et område, der blev bebygget i perioden 1900-1940 (Foto Arkivet).

Kerteminde Byhistoriske Arkiv hører under afdelingen for ”Samlinger og Kommunikation” under Østfyns Museer. Afdelingen omfatter desuden en række kulturhistoriske publikumsdestinationer i Kerteminde by:

n Farvergården n Høkeren n Hindsholm Egnsmuseum n Museumsskibet “Rylen” n Toldboden (udstillinger)

Arkivet har bl.a. bidraget til et bogværk om Odense Staalskibsværfts Historie samt med en udstilling i anledning af udgivelsen af værket, som blev præsenteret den 2. september 2016.

Arkivet råder over en stor interviewsamling, påbegyndt i 1980’erne med ca. 50 interviews af fiskere i Kerteminde by.

www.ostfynsmuseer.dk/afdelinger/samlinger-kommunikation/