OmSLAget 1 - 2020

OmSLAget Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA)

Ã…rgang 2020 nr. 1

Indholdsfortegnelse Formanden har ordet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Kerteminde Byhistoriske Arkiv er byens hukommelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Arkibas 30 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Billeder på Internettet – hvad gør vi på arkivet? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Metropolhistorisk Netværk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Bogscanner til attraktiv pris. Nyt grej på Galten Lokalarkiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Brugen af arkiv.dk Siden åbningen 20. februar 2015 har arkiv.dk i skrivende stund (4.5.2020) haft 13,9 mio. besøg og 135,7 mio. sidevisninger – heraf alene 4,3 mio. besøg og 32,6 mio. sidevisninger inden for det seneste år.

Der ligger 2.689.670 billeder online på arkiv.dk pr. 4.5.2020.

Vi minder om, at brugerne selv på Arkibasforsiden kan finde statistik over brugen af deres eget materiale på arkiv.dk m.m.

SLA og Arkibas byder velkommen Nyt ordinært medlem af SLA er Grønbjerg Lokalhistoriske Arkiv i Ringkøbing-Skjern Kommune, og Vodder Sogns Lokalhistoriske Arkiv i Tønder Kommune er kommet med på Arkibas.

Mødekalender På grund af coronakrisen har vi i SLA været nødsaget til at aflyse en række af vore planlagte fysiske aktiviteter i foråret, herunder kredsmødet 2020, der var planlagt til 18. april.

De regionale møder, der var planlagt til at finde sted 2. april i Aalborg, 21. april i Kibæk, den 29. april i Haderslev, den 7. maj i Odense, den 27. maj i Korsør og den 28. maj i Maribo, er også aflyst. De regionale møder vil vi i stedet afvikle i efteråret, og datoer og praktiske detaljer vil blive meldt ud gennem mail og web, når disse er klar.

12 kurser, som skulle have været afholdt mellem 12. marts og 27. maj, er ligeledes aflyst. Vi vil i stedet forsøge at afvikle så mange kurser som muligt i efteråret, og datoer og praktiske informationer vil blive meldt ud gennem mail og web på et senere tidspunkt.

Vi afholder online-kurser i WordPress og Facebook den 6., 13., 20. og 27. maj. I kan læse mere om online kurser og tilmelde jer på vores hjemmeside www.danskearkiver.dk.

Hver fredag i maj er der “Online Fredagsbar” – se mere herom på SLA’s Facebook­ side.

Der er nu 607 arkiver og andre kulturarvsinstitutioner samt virksomheder, som anvender Arkibas.

Forsidefoto Idrætshuset ved Østerbro Stadion i København var opført kort før 1. verdenskrig. Under den spanske syge ved afslutningen af verdenskrigen blev det brugt som lazaret (Museum Sønderjylland, ISL-Lokalhistorie).

2

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

AF JØRGEN THOMSEN, ODENSE

Formanden har ordet De første måneder af 2020 har også i arkivverdenen fået et helt andet forløb, end vi havde forestillet os, og for SLA fik det allerede i begyndelsen af marts store konsekvenser. Vor egen kursusaktivitet og de møder og kurser, som vore medlemsarkiver stod for, lukkede nærmest fra den ene dag til den anden. Arkiverne lukkede nogenlunde samtidig med resten af det ”offentlige” Danmark, og det traditionelle kredsmøde, der skulle have været afholdt i april, blev også aflyst. Det samme gør sig gældende for de regionale møder, som styrelsen havde planlagt til afholdelse i april og maj. Det er alt sammen noget, vi blot må acceptere som tingenes tilstand, og vi kan kun håbe på, at vi inden alt for længe igen får mulighed for at være sammen om arbejdet på arkiverne og ved fælles aktiviteter for flere arkiver. Mens det ikke rigtigt giver nogen mening at afholde et kredsmøde i efteråret (nogenlunde samtidig med årsmødet), håber vi, at der vil blive mulighed for at afvikle kurser, at holde årsmøde og at afholde de regionale møder, vi har set frem til. Vi kan ikke vide meget om det i skrivende stund, men selv om sekretariatet i Vejle har været lukket, har medarbejderne ikke siddet hjemme og trillet tommelfingre.

Noget af det, vi har arbejdet med, er at færdiggøre den reviderede billedvejledning, som vi tidligere har bebudet, og som blandt andet tager hensyn til nye retningslinjer fra Datatilsynet netop på billedområdet. En foreløbig udgave af den reviderede billedvejledning offentliggøres i dette nummer af OmSLAget (side 14-21), og vi vil arbejde for at få trykt en mere endelig version af vejledningen (og lagt den på nettet), når vi har haft lejlighed til at få kommentarer fra Datatilsynet, fra vore egne medlemmer, fra ODA og fra ODA’s medlemmer.

Det er vigtigt at understrege, at der ikke er nogen grund til, at arkiverne går i panik, fordi vi udsender en ny billedvejledning. Hvis arkiverne, når de åbner igen efter corona-krisen, sætter sig ind i vejledningen og træffer deres egne afgørelser efter en fastlagt linje med baggrund i vejledningen, er det absolut det vigtigste. Skulle nogen ønske, at et af arkivets billeder fjernes fra Arkiv.dk, skal I selvfølgelig – nu som før – imødekomme ønsket i stedet for at trække sagen i langdrag.

Siden vi udsendte sidste nummer af OmSLAget omkring nytår, har vi fulgt op på spørgsmålet om det fremtidige samarbejde mellem Velux Fonden og SLA. I løbet af de tre år fra 2017 til og med 2019

Den spanske syge trak for godt 100 år siden en strøm af familietragedier efter sig – hvad der f.eks. ses i denne annonce fra Fyens Stiftstidende, 20.11.1918. I Odense med omkring 50.000 indbyggere døde der alene i andet halvår af 1918 mindst 245 personer af sygdommen (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

3

Den spanske syge fik også betydning for datidens kulturinstitutioner – tegningen her fra Fyens Stiftstidende 27.10.1918 skulle illustrere, at byens to vigtigste biblioteker nu lukkede for udlån af bøger (Lokalhistorisk Bibliotek, Odense).

har arkiverne haft lejlighed til at søge om midler fra Velux Fonden i alt syv gange – og der er bevilget i alt 3,9 mio. kr. inden for rammerne af partnerskabsaftalerne mellem Velux Fonden og SLA. Vi kan endnu ikke sige, hvad der kommer ud af forhandlingerne om en ny aftale, men det er ret sikkert, at der ikke på samme måde som i de foregående år bliver mulighed for at få støtte til en ny printer, en ekstra pc o.lign. Det er naturligvis i sidste ende Velux Fondens beslutning, om og hvordan den i fremtiden vil støtte de ældres frivillige arbejde i lokalarkiverne, og så snart vi ved mere om en eventuel ny aftale og de ændrede vilkår for støtte, vil det blive meldt ud til arkiverne.

I begyndelsen af februar meddelte Kulturministeriet, at der ville blive fremsat et forslag til ændring af arkivloven i Folketinget. Hensigten med forslaget var relativt begrænset, nemlig ”at gennemføre en ret for borgere til indsigt i egne oplysninger, som er opbevaret på et offentligt arkiv” – sådan lyder formuleringen på Kulturministeriets hjemmeside. Det var bemærkelsesværdigt af flere grunde – ud over det i og for sig anerkendelsesværdige formål. For dermed begravede man så at sige også det arbejde med andre, mindre ændringer i arkivloven, som var sat i gang under den foregående regering. Og – hvad værre var – man fra-

4

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

valgte i realiteten en bredere gennemgang af arkivloven for at se, om den i det hele taget er tidssvarende. For få dage siden er det blevet klart, at det lovforslag, som nu har været i høring, ikke vil blive færdigbehandlet i denne folketingssamling.

Fra SLA’s side besluttede vi – allerede i januar – at skrive til kulturminister Joy Mogensen. Det var en konsekvens af den usikkerhed, der er blevet stadig tydeligere omkring lovligheden af lokalarkivernes indsamling og håndtering af persondata (efter gennemførelsen af GDPR), og hvor der er mere vidtgående begrænsninger for lokalarkiver end for offentlige arkiver – jævnfør hvad vi skrev om i sidste nummer af OmSLAget. I henvendelsen til Joy Mogensen tog vi udgangspunkt i den kendsgerning om den digitale tidsalder, at ”dokumentationen for den private virksomhed i alle former indsamles i bekymrende ringe grad i de allerfleste danske kulturarvsinstitutioner og herunder i lokal- og stadsarkiverne”. Vi medgav, at der kunne være mange tekniske, økonomiske og juridiske hindringer på området, og vi henviste til Datatilsynets udtalelse om særlige krav til lokalarkiverne, fordi der ikke var og er nogen egentlig lovhjemmel for deres arbejde.

Endelig henviste vi til de omfattende gennemgange af arkivlovgivningen, som i de seneste år har været gennemført i Norge og Sverige.

På den baggrund opfordrede vi kulturministeren til at igangsætte arbejdet med en mere omfattende gennemgang af den danske arkivlovgivning, hvor vi så også ville få mulighed for at fremføre vort krav om et egentligt lovgrundlag for lokalarkivernes arbejde. Det kan meget vel være, at Datatilsynets beskrivelse af det nuværende lovgrundlag for arkivernes arbejde er dækkende – men det er slet ikke tidssvarende, når man tager den rolle i betragtning, som lokalarkiverne i de seneste årtier har spillet og spiller for den lokalhistoriske interesse.

Vi afsluttede henvendelsen med at opfordre kulturministeren til en dialog om emnet – enten ved et møde i Kulturministeriet eller på et af vore medlemsarkiver. Vi har endnu ikke hørt fra ministeren, som givetvis også har haft andet at tænke på under corona-krisen, der jo har ramt mange kulturinstitutioner endnu hårdere, end den har ramt arkiverne. Men når vi kommer ud på den anden side, håber vi at møde Joy Mogensen til en meningsudveksling. Vi har derfor også foreslået ministeren, at det eventuelt kunne kombineres med SLA’s årsmøde i begyndelsen af oktober.

I næste nummer af OmSLAget håber vi at kunne berette om de indsamlingsaktiviteter, som nogle af vore medlemmer har igangsat i forbindelse med corona-krisen. Den slags arbejde fortjener et egentligt lovgrundlag, også når det udføres af frivillige i mange af landets lokalarkiver.

AF JOHN THRANE, CAND MAG.

Kerteminde Byhistoriske Arkiv er byens hukommelse Arkivsamvirke med 11 lokalarkiver sikrer et fintmasket lokalhistorisk netværk i Kerteminde Kommune

“Vi kan mærke, at der er en stor og stigende opbakning til både arkivet og til de kulturhistoriske institutioner”

Kerteminde Byhistoriske Arkiv blev oprettet i 1991 ved en sammenlægning af to byhistoriske arkiver.

Det første arkiv så dagens lys i 1955, hvor det blev oprettet som en afdeling af Kerteminde Museum på initiativ af den byhistorisk interesserede politimester Vilhelm Woll.

Arkivet havde til huse i beskedne rammer på Kerteminde Bibliotek, Strandgade 5. Hele samlingen kunne rummes i et enkelt af kommunens arkivskabe, og gennem 60’erne og 70’erne levede arkivet en stille tilværelse.

Samtidig blev der i privat regi oprettet et andet lokalhistorisk arkiv på initiativ af amatørhistorikeren Hans Hviid. I 1974 blev dette arkiv overdraget til Kerteminde Kommune og fik lokaler i den gam-

le toldbygning, Strandgade 3, og blev dermed nabo til det gamle arkiv.

“Dermed stod man i den lidt mærkelige situation, at der i byen lå to lokalhistoriske arkiver næsten dør om dør”, fortæller museumsinspektør Kurt Risskov Sørensen, der siden 1990 som afdelingsleder på Østfyns Museer har stået i spidsen for Kerteminde Byhistoriske Arkiv.

I 1991 blev de to arkiver som nævnt lagt sammen og fik til huse i den gamle biblioteksbygning, der blev opført i midten af 1930’erne. Efter sammenlægningen oplevede arkivet en stærk vækst i indleveringerne, og behovet for mere magasinplads trængte sig på. I 2007-2008 blev bygningen ombygget og fik lagt en 1. sal ovenpå.

“Det lykkedes for arkitekterne at få skabt en harmonisk bygning på en central plads i den gamle bymidte. Bygningen blev efterfølgende prisbelønnet og fik rosende omtale, både af fagfolk og af byens borgere, der gav udtryk for, at bygningen nu så ud, som om den altid havde stået der”, fortæller Kurt Risskov Sørensen.

Fiskekonservesfabrikken “555” i Kerteminde var en af flere fiskekonservesfabrikker i byen, der gav arbejde til mange af byens kvinder. Ca. 1957 (Foto Arkivet).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

5

Kerteminde Byhistoriske Arkiv har adresse på Strandgade 5 i den gamle biblioteksbygning, der blev bygget om i 2007/2008 (Foto Arkivet).

Stærkt arkivsamvirke Kerteminde Byhistoriske Arkiv hører organisatorisk under afdelingen “Samlinger og Kommunikation” under Østfyns Museer. I dag nyder arkivet og dets besøgende godt af den centrale placering tæt op af Kerteminde Kirke på hjørnet af Strandgade og Kirkestien.

Under medvirken af Kerteminde Byhistoriske Arkiv blev der i 1980’erne og 1990’erne oprettet lokalarkiver i alle de gamle sognekommuner. Arkivet dækker det gamle Bjerge Herred, som stort set svarer til Kerteminde Kommune efter 2007.

Arkivet samarbejder og udveksler materiale med lokalarkiverne i Kølstrup, Rynkeby, Revninge, Drigstrup, Mesinge, Martofte, Stubberup, Viby, Munkebo og Langeskov, og Kerteminde Kommune råder således over et meget fintmasket lokalhistorisk netværk.

Fælles formidlingsindsats Sammen med de 10 lokalhistoriske arkiver indgår Kerteminde Byhistoriske Arkiv i Arkivsamvirket for Kerteminde Kommune. Det er et praktisk samarbejde, som gennem en fælles formidlingsindsats skal gøre lokalarkiverne mere synlige i den brede offentlighed.

Arkivsamvirket arrangerer hvert år en fælles udstilling, der åbner på udstillingsstedet Toldboden i Kerteminde. Derefter går udstillingen på

Arkivleder Kurt Risskov Sørensen og arkivassistent Helle Klüver i arkivets læsesal med en udgave af Kjerteminde Avis. Arkivet råder over en komplet samling af avisen – en vigtig kilde i det lokalhistoriske arbejde (John Thrane fot.).

6

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

omgang hos de lokalarkiver, der har mulighed for at vise den. I 2018 var temaet “Postkort fortæller historie”. Tidligere blev der produceret i tusindvis af postkort, og de gamle postkort udgør i dag en spændende historisk kilde. Motiverne var ofte lokale med fotos af personer, landskaber, bymiljøer, gader og havne.

“Arkivet råder over ca. 1.200 postkort med lokale motiver, og postkortene kan give en ret præcis dateret gengivelse af tidligere tiders gadeforløb, bygninger, klædedragter og lokale personer”, siger Kurt Risskov Sørensen, og fortsætter: “Udstillingen i 2018 havde fokus på topografiske motiver. Folkene på lokalarkiverne havde været ude at tage nye billeder af motiverne på postkortene, så man kunne sammenligne før og nu.

Der var stor interesse for temaet, og den kastede også nye indleveringer af sig til arkiverne”.

Unik samling af kort og malerier Blandt arkivets mange samlinger er kortsamlingen i særklasse. Den baserer sig på en enestående testamentarisk gave, som museet modtog fra det tidligere bysbarn, læge Carsten Reissmann.

Gaven består af to unikke samlinger: dels en samling på ca. 600 historiske kort fra 1500-årene

og fremefter, langt størstedelen fra Danmark og hertugdømmerne, og dels en stor kunstsamling med værker af Fritz Syberg, Johannes Larsen og andre med tilknytning til kredsen af Kerteminde-malere. Kortsamlingen fra Carsten Reissmann vurderes blandt top-3 af kortsamlinger i Danmark.

Person- og erhvervsarkiver Arkivets samlinger består bl.a. af over 2.000 person­arkiver med erindringer, breve, dåbsattester, vielsesattester, skudsmålsbøger, søfartsbøger og meget andet. Her skiller en omfattende brevsamling på over 1.000 breve fra Kertemindemaleren Johannes Larsen sig ud.

“Arkivet er vores fælles hukommelse og gemmer på ca. 275 foreningsarkiver med regnskaber, medlemslister, regnskabsprotokoller m.m. Dertil kommer ca. 150 erhvervsarkiver fra store og små lokale virksomheder. Vi har også en topografisk afdeling med kort og tegninger, skøder og pantebreve på ejendomme og gårdenes historie”, fortæller Kurt Risskov Sørensen.

På arkivet kan man også bladre i alle årgange af Kjerteminde Avis, der siden 1879 har bragt lokale nyheder om stort og småt fra Kerteminde og omegn. Avisen er en vigtig kilde til lokalhistorien, Julius B. Erichsens bødkerværksted i Præstegade, ca.

1920. De gamle postkort udgør i dag en spændende historisk kilde, der kan fortælle om lokale personer, landskaber, bymiljøer, gader, torve og havne (Foto Arkivet).

og med frivillig hjælp blev der i 2010 oprettet en database over indholdet i avisen fra 1879 til 2000.

En anden nyttig kilde til byens historie er også Kertemindes tingbøger, som en af arkivets mange frivillige medarbejdere har transskriberet. Tingbøgerne fylder 16 ringbind og er tilgængelige på arkivets læsesal.

Kerteminde Skipperligbærerlaug Et af arkivets klenodier er den gamle protokol fra Kerteminde bys ældste eksisterende forening, Kerteminde Skipperligbærerlaug. Lauget blev oprettet i 1737 med det formål “at understøtte skippere og bådsmænd fra staden Kerteminde”. Af vedtægterne fremgår også, at den vigtigste opgave for lauget er at bære afdøde laugsbrødre til graven. En anden vigtig opgave er at samle penge ind til en mindre årlig understøttelse til enkerne efter søfolkene. Pengene kommer fra kontingenter og bøder for de begravelser med mødepligt, medlemmer har været forhindret i at deltage i.

Ud over bøderne for manglende deltagelse i begravelserne er der til foreningen knyttet en lang

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

7

række traditioner. En af dem er, at der hvert 10. år afholdes et dystløb i januar måned. Dagen begynder med et optog gennem byen, hvor sømandsklædte medlemmer samler penge ind i raslebøsser. Optoget går til havnen, hvor to sømænd på hver sin jolle kæmper om at slå den anden i vandet. Det ender naturligvis altid med en iskold dukkert i havnebassinet.

Stor fotografisk samling Arkivet råder over en stor fotosamling med mere end 20.000 fotografier og et stort antal negativer, der fortæller byens historie gennem de sidste 130 år.

“Samlingen omfatter en række større fotosamlinger fra flere lokale fotografer. Ofte har en fotograf overtaget forgængerens negativer, og så kan en samling dække en meget lang periode”, fortæller Kurt Risskov Sørensen og fremhæver Kertemindefotograferne Herdis og Herman Jacobsen samt Munkebofotografen Lars Rastrups samlinger.

Formidlingsmæssigt er arkivet tæt knyttet til Østfyns Museer. Hvert år udsendes årsskriftet Cartha til alle museumsforeningens medlemmer, der tæller 3.000 lokalhistorisk interesserede.

“Vi kan mærke, at der er en stor og stigende opbakning til både arkivet og til de kulturhistoriske institutioner, som er en del af “Samlinger og Kommunikation”. Vore museer dækker både vikingetid, middelalder, nyere historie og kunsthistorie, og arkivet udfylder en vigtig funktion som leverandør af viden og arkivalier til udstillinger og arrangementer”, fortæller Kurt Risskov Sørensen og pe-

Kerteminde Skipper- og Ligbærerlaugs protokol fra 1737 (Ole Friis fot.).

8

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

Redaktør-familien Vergmann klar til udflugt, fotograferet foran den bygning, der gennem næsten 100 år dannede ramme om den lille provinsavis. Hele familien var involveret i avisen: Ludvig Vergmann skrev artikler, skaffede annoncer og lavede selv satsen, mens hustruen Caroline stod for trykningen og den store børneflok for avisomdelingen (Foto Arkivet).

ger på arkivets understøttende funktion for de lokale museer: Johannes Larsen Museet på Møllebakken i Kerteminde, Vikingemuseet i Ladby, Farvergården i Kerteminde, der huser Kerteminde Byhistoriske Museum, og for Toldboden, den gamle toldbygning fra 1590, der i dag fungerer som udstillingsbygning for Østfyns historie og kultur.

Arkivet gør også en stor indsats for at formidle lokalhistorien til de yngre generationer. Sammen med Østfyns Museer har arkivet udarbejdet et elevhæfte, Mit Østfyn, for eleverne i 3., 4., 5. og 6. klasse.

Alle elever på de fire årgange besøger hvert år en af

museets afdelinger, og således kommer kommunens 6. klasser hvert år på byarkivet, hvor de bliver stillet over for en række historiske opgaver.

Digitalisering af kunstnerarkiver Arkivet har også medvirket i det store projekt, Kilder til dansk kunsthistorie, med digitalisering af kunstnerarkiver, der blev sat i gang af Ny Carlsbergfondet i efteråret 2015. Ud over deres værker har mange kunstnere efterladt sig breve, dagbøger og andre optegnelser, der giver et spændende indblik i arbejdsprocessen og tankerne bag. Sammen med Faaborg Museum har arkivet leveret en stor del af det brevmateriale, der stammer fra gruppen Fynbomalerne – det er blevet scannet og transskriberet. Brevene kan i dag se på hjemmesiden, Kilder til dansk kunsthistorie, www.ktdk.dk.

To bygningsregistranter Arbejdet med bygningskulturen i Kerteminde har stået højt på arbejdssedlen for arkivet de seneste år. Det skyldes, at Østfyns Museer i 2018 fik en henvendelse fra Kerteminde Kommune, som ønskede at igangsætte en udarbejdelsen af en kulturarvsmasterplan for hele kommunen.

I 1989 udsendte det daværende Kerteminde Museum bogen “Historiske Huse i Kerteminde”, der beskriver de omkring 500 ejendomme, der befinder sig i den gamle bykerne inden for den middelalderlige bygrænse.

Det var derfor et længe næret ønske, der blev opfyldt, da efterfølgeren, “Feden, Baronløkken og Drejet. Historiske huse i Kerteminde II”, blev udgivet den 1. november 2018. Præsentationen blev et tilløbsstykke, hvor mange Kerteminde-borgere købte bogen, der dokumenterer et område, der blev bebygget i perioden 1900-1940, og omfatter ca. 350 ejendomme. Arbejdet med den nye bygningsregistrant blev indledt i 2017 med Kurt Risskov Sørensen som initiativtager og forfatter.

“Husene i denne del af byen er ikke som husene i bymidten omfattet af den bevaringsdeklaration, der i 1976 blev indført for at sikre, at købstadens arkitektoniske værdier bliver bevaret. Heri ligger der en vigtig fremtidig opgave for beslutningstagere”, siger Kurt Risskov Sørensen og uddyber: “Bogen henvender sig først og fremmest til byens borgere, der her kan hente inspiration, når deres hus skal repareres eller bygges om. I anden række vil bogen forhåbentlig tjene det formål, at kommunes planafdeling får et redskab, der er anvendeligt i den almindelige byggesagsbehandling”.

Bogen beskriver bebyggelsesudviklingen i Kerteminde med særligt fokus på tiden efter 1900 og er rigt illustreret med nye og gamle fotos af husene og de nye kvarterer, der skød op i begyndelsen af 1900-tallet.

Arkivet har stort fokus på bevarelsen af bygningskulturen i Kerteminde. Bogen “Feden, Baronløkken og Drejet. Historiske huse i Kerteminde II” dokumenterer alle huse i et område, der blev bebygget i perioden 1900-1940 (Foto Arkivet).

Kerteminde Byhistoriske Arkiv hører under afdelingen for ”Samlinger og Kommunikation” under Østfyns Museer. Afdelingen omfatter desuden en række kulturhistoriske publikumsdestinationer i Kerteminde by: n Farvergården n Høkeren n Hindsholm Egnsmuseum n Museumsskibet “Rylen” n Toldboden (udstillinger)

Arkivet har bl.a. bidraget til et bogværk om Odense Staalskibsværfts Historie samt med en udstilling i anledning af udgivelsen af værket, som blev præsenteret den 2. september 2016.

Arkivet råder over en stor interviewsamling, påbegyndt i 1980’erne med ca. 50 interviews af fiskere i Kerteminde by. www.ostfynsmuseer.dk/afdelinger/samlinger-kommunikation/

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

9

AF DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS

Arkibas 30 år Historien om Arkibas begynder i virkeligheden lang tid før den digitale tidsalder, da arkivbevægelsen virkelig tog fart i 1970’erne, og SLA så det som en af organisationens store opgaver at samle alle de mange arkiver om et fælles registreringssystem. Det var vigtigt for SLA, at materialet på arkiverne kunne blive registreret efter fælles og ensartede principper på tværs af arkiverne, så arkivernes materiale kunne bruges af en større gruppe end blot nogle få arkivmedarbejdere med kendskab til det lokale registreringsprincip.

I 1983 lå et færdigt registreringssystem klar i form af principper og blanketter, og arbejdet med at uddanne instruktører og afholde kurser for arkiverne gik for alvor i gang. I første omgang var der lavet blanketter til indkomstjournalisering og til registrering af arkivalier og billeder. Senere kom der nye blanketter til registrering af sekvenser.

Begyndelsen på det første digitale registreringssystem Allerede i november 1983 blev en samlet beskrivelse af et EDB-system udarbejdet med udgangspunkt i de manuelle registreringsprincipper, og i februar 1984 blev tankerne præsenteret på et kursus i registrering for instruktører. Mange arkiver havde dog svært ved at se, hvordan EDB – som det hed dengang – skulle passe ind i arkivernes arbejde og selvforståelse, og samtidig var en computer fortsat ekstremt dyr.

Midt i 1980’erne begyndte priserne på PC’ere at falde, og mange virksomheder begyndte at tilbyde arkiverne simple kartotekssystemer til registrering af arkivets materialer. Dette satte SLA under pres for at lave sit eget system for ikke at miste

fordelene ved de ensartede registreringsprincipper, som nu var ved at blive standard i den danske arkivverden. Derfor nedsatte SLA i 1986 et EDB-udvalg, som skulle undersøge mulighederne og lave en indstilling til SLA’s styrelse. I januar 1987 indstillede udvalget, at SLA skulle prioritere at få udviklet et registreringsprogram med udgangspunkt i de manuelle registreringsprincipper. Programmet skulle desuden være på dansk og let at bruge for personer uden det store it-kendskab. Det var også vigtigt, at SLA havde ejendomsretten til systemet.

Udviklingen af et sådan system ville komme til at koste kr. 350.000, og da SLA ikke havde adgang til offentlige midler til udviklingsarbejdet, indstillede EDB-udvalget, at SLA skulle optage et banklån til udviklingsarbejdet, og at udviklingsarbejdet skulle lægges i et anpartsselskab for at begrænse et eventuelt tab, hvis projektet slog fejl. EDB-udvalget arbejdede videre med projektet, og den 2. maj 1987 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Odense, hvor SLA Arkivservice ApS blev stiftet. Senere på året blev der indgået kontrakt med Vejle-firmaet Dansk SoftwareDesign om udvikling af et registreringssystem til arkiverne.

Det dos-baserede Arkibas 1-3 Sidst i 1987 gik udviklingsarbejdet i gang, men undervejs gik Dansk SoftwareDesign ApS konkurs, og udviklingsarbejdet blev i stedet overtaget af firmaet Dansk Microsoftware ApS, som var blevet stiftet af nogle af de tidligere medarbejdere ved Dansk SoftwareDesign. På SLA’s årsmøde i september 1988 kunne en foreløbig version af programmet demonstreres, og den 15. juni 1989 blev Arkibas 1.0 præsenteret ved et stort arrangement i Odense med næsten 100 arkiv- og museumsfolk.

Problemerne for SLA Arkivservice ApS fortsatte dog. I 1988 gik også Dansk Microsoftware ApS konkurs, og samtidig havde SLA Arkivservice ApS sine egne økonomiske problemer. Udviklingsarbejdet var forsinket, og dermed blev salget af programmet udskudt. Renterne på det optagne lån tyngede allerede, og samtidig blev der solgt langt færre programmer end forventet på grund af sparetider i kommunerne. Problemerne betød, at selskabets

Den 15. juni 1989 får en stolt formand for SLA Arkivservice ApS, Asbjørn Hellum, overrakt den første version af Arkibas af Kurt Schilling fra Dansk Microsoftware ApS (Jacob Bang Jensen fot., Ringe Lokalhistoriske Arkiv).

10

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

tog programmet i brug, og i 1999 kom arkiv nr. 200 til i form af Egnsarkivet for tidl. Them Kommune.

Arkibasversionerne 1-3 var alle dos-baserede, og mange nye funktioner og moduler kom til undervejs i udviklingsarbejdet. I version 2.0 blev der bl.a. lanceret en ny og forbedret teksteditor, og i version 3.0, som blev lanceret i 2002, blev det muligt at vise billeder på side 2 på et udvalg af registreringsskabelonerne. Undervejs var der også blevet udarbejdet en færdig beskrivelse af et genstandsmodul til systemet.

Gørding Sognearkiv blev arkiv nr. 100 på det dos-baserede Arkibas i 1995. På billedet arbejder arkivleder Nora Olesen med registrering i Arkibas (Foto Gørding Sognearkiv).

egenkapital blev spist op, og SLA måtte træde til og indskyde yderligere kr. 200.000 i egenkapital.

Da SLA’s økonomi også var trængt, og der var underskud på driften, måtte der en saltvandsindsprøjtning til i form af et ekstra kontingent i 1990.

Efter udviklingsfirmaets konkurs allierede SLA sig med H.P. Illum, som havde stået for udviklingsarbejdet hos Dansk Microsoftware ApS, og på generalforsamlingen i 1990 kunne version 1.3 nu med nye moduler til registrering af kort, tegninger, plakater og sekvenser samt en manual præsenteres.

Det gik også fremad med salget af licenser, så ved årets udgang var programmet i brug på 31 arkiver, og i 1991 vendte det for SLA Arkivservice ApS med lancering af version 2.0, 11 solgte programmer og et overskud på kr. 62.000. I 1995 rundede SLA Arkivservice ApS arkiv nr. 100, da Gørding Sognearkiv

Det windowsbaserede Arkibas 4 Sidst i 1990’erne var tiden ved at være løbet fra den dos-baserede version af Arkibas. Brugerne havde et stort ønske om at flytte over på Windows-platformen, og mange arkiver begyndte igen at eksperimentere med egne databaser. SLA advarede kraftigt imod denne udvikling, påpegede risikoen for at tabe et ensartet og velfungerende registreringssystem på gulvet og påbegyndte samtidig arbejdet med en ny version af Arkibas. I maj 2000 lå kravspecifikationen klar, og i juni blev der sendt en ansøgning på 2 mio. kr. af sted til Kulturministeriet.

Svaret fra Kulturministeriet kom i foråret 2001 og var nedslående – et afslag. Samme efterår forsøgte bestyrelsen i SLA Arkivservice ApS med en ny ansøgning til Kulturministeriet, og denne gang var man mere heldige, for i maj 2002 bevilgede Kulturministeriet pengene til udviklingsarbejdet, som forventedes at vare 1½ år. Nu gik udviklingsarbejdet i gang i samarbejde med den hidtidige udvikler H.P. Illum. Det var forventningen, at der kunne lanceres et pilotprogram i januar 2004, og at der kunne foreligge et færdigt produkt i marts samme år, hvorefter man kunne tage fat på konverterin-

Efter lang tids udviklingsarbejde kunne det windowsbaserede Arkibas 4 endeligt tages i brug af de første arkiver i 2005, men først i 2009 blev den endelige version af programmet færdiggjort.

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

11

Den 23. oktober 2009 mødtes en flok arkivarer fra forskellige arkiver til de første drøftelser om det, som skulle blive til Arkibas 5. Bagerst fra venstre: Niels Winther Christensen, Skovlund; Marianne Rimmen Raasted, Faxe; Karin Conradsen, Vejle; Morten Nielsen, direktør i Arkibas; Lis Thavlov, Silkeborg; Henning Sørensen, Dragør; Tina Knudsen Jensen, Randers; Dorthe Søborg Skriver, Thyborøn-Harboøre. Forrest fra venstre: Karsten Madsen, Ansager, og Kasper Hovgaard, konsulent ved Arkibas (Hanne Hauge fot., Sammenslutningen af Lokalarkiver).

gen af alle Arkibas 3-arkiverne, videreudviklingen af programmet og ikke mindst den offentlige præsentationsportal Arkibas.dk. Udviklingen gav dog problemer og trak ud. Først midt på året 2004 var man klar til at præsentere en første version af Arkibas 4, og herefter påbegyndte man de første prøvekonverteringer. I april 2005 havde man fået styr på konverteringsprocessen og kunne tage fat på konverteringerne og oprette de første helt nye Arkibasarkiver direkte i det nye system. Samtidig arbejdede man stadig videre på at få tilendebragt udviklingsarbejdet og få løst de problemer, som programmet stadig gav. Dette arbejde blev brat afbrudt af uroen i SLA og bruddet i organisationen i 2006. Her forlod en del af personerne, som var tæt på udviklingsarbejdet, deres poster, og SLA Arkivservice ApS måtte ud at rekruttere nye folk, som skulle have tid til at sætte sig ind i arbejdet.

Der var mange hovedpiner nærmest på én gang. Et halvt hundrede, mest større arkiver meldte sig ud af SLA og dannede ODA, og mange steder frygtede man nogenlunde samtidig, at de nye og større kommuner, som kom i forbindelse med strukturreformen, ville tvinge mange arkiver til sammenlægning. Løsningen blev at indføre en kommunelicens, som gjorde det meget billigere for små arkiver at komme med på Arkibas – idet

Udviklingsmøde hos digitaliseringshuset Ditmer i Aarhus juni 2019. Fra venstre Jens Åge Petersen, Odense; Henning Sørensen, Dragør; Kamyar Karoubian, Ditmer, og Thomas Bach Andersen, Ditmer (Dorthe Søborg Skriver fot., Arkibas).

12

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

der i en periode dog blev stillet krav om, at ét arkiv i kommunen skulle betale eller have betalt for den første licens i kommunen – et beløb der var over 20.000 kr. Og så blev kommunelicensen i øvrigt fastsat med et grundbeløb og gjort afhængig af indbyggertallet, så kommuner med et lavt indbyggertal slap billigere end de større kommuner.

Kommunelicensen blev en realitet pr. 1. januar 2008 og satte virkelig skub i brugen af Arkibas på mange nye arkiver. I foråret 2007 havde man passeret arkiv nr. 75 på Arkibas 4, og i løbet af 2008 nåede man 150 arkiver. Arkiv nr. 250 blev Fiskeriets Hus i Hvide Sande, der kom på Arkibas i 2009, og 2009 blev også året, hvor det endeligt lykkedes at færdiggøre og frigive den endelige version af Arkibas 4, og hvor SLA Arkivservice ApS skiftede navn til Arkibas ApS.

Den browserbaserede Arkibas 5 Det var oprindeligt planen, at udviklingsarbejdet med Arkibas.dk skulle påbegyndes, når den endelige version af Arkibas 4 lå klar. Teknisk var der dog sket rigtigt meget siden første version af Arkibas 4, og de store problemer med at fejlrette i programmet gjorde det tydeligt for Arkibas-bestyrelsen, at der var brug for en ny version af programmet, som kunne videreudvikles med Arkibas.dk og ikke mindst et nyt udviklingsfirma til at varetage opgaven. Den 23. oktober 2009 mødtes Arkibas’ daværende direktør, Morten Nielsen, og otte arkivarer fra forskellige arkiver på tværs af SLA og ODA for at begynde det indledende arbejde med Arkibas 5.

I maj 2011 lå kravspecifikationen til Arkibas 5 og Arkibas.dk klar, og i december samme år faldt det endelige valg af leverandør på Ditmer A/S i Aarhus.

Mens arbejdet med kravspecifikationen og valg af leverandør skred fremad, steg antallet af Arkibas-arkiver hurtigt. I marts 2010 kom Lolland Stads­arkiv med på Arkibas som arkiv nr. 400, og i september 2011 blev Skødstrup Lokalhistoriske Arkiv nr. 500 på Arkibas.

På baggrund af kravspecifikationen og tilbud fra den valgte leverandør kunne arbejdet med en ansøgning til Kulturministeriet påbegyndes. Ansøgningen blev sendt afsted i august 2012, men i december fik vi desværre afslag på ansøgningen.

Bestyrelsen sadlede nu om, og i juli 2013 blev der afsendt en ny ansøgning. Denne gang til A.P. Møller og hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, og allerede i september samme år modtog vi brev med den glædelige nyhed, at fonden havde bevilget 1,8 mio. kr. til udviklings­ arbejdet, svarende til ⅔ af udviklingsbeløbet. ­Arkibas og SLA skulle som forudset i ansøgningen så selv betale den restende tredjedel.

I februar 2014 gik udviklingsarbejdet med Ditmer i gang under ledelse af en projektgruppe bestående af Arkibas’ nye direktør, Dorthe Søborg Skriver, Karin Conradsen fra Vejle, Jens Åge Petersen fra Odense og Henning Sørensen fra Dragør, og ni måneder senere, tirsdag den 11. november, gik Arkibas 5 i luften i en version 1. Denne første version havde mere eller mindre de samme funktioner som Arkibas 4. Herefter fortsatte udviklingsarbejdet med Arkibas.dk eller arkiv.dk, som den offentlige del af Arkibas endte med at hedde (læs mere om arkiv.dk i en artikel i næste nummer af OmSLAget).

Udviklingsarbejdet fortsatte i 2015, 2016 og 2017 for Arkibas’ egne penge. I 2015 var det primært fejlrettelser og småændringer til version 1 af programmet. I 2016 og 2017 kom der større ændringer til og bl.a. mulighed for at afspille film- og lydklip og for at trække data ud i xml-format.

Samtidig med at vi udviklede for egne penge, arbejdede Arkibas-bestyrelsen også med en ny ansøgning til A.P. Møller Fonden, så vi kunne lavere nogle større udviklingstiltag. Denne ansøgning blev indsendt i oktober 2016, og i forsommeren 2017 fik vi den glædelige meddelelse, at Den A.P. Møllerske Støttefond ville støtte et nyt udviklingsprojekt med 2,5 mio. kr. Igen skulle Arkibas selv stille med en tredjedel af udviklingsbeløbet. Udviklingsarbejdet gik i gang i september 2017 og forventes afsluttet i 2020. Indtil videre har vi bl.a. lavet en læsebruger til Arkibas, vi har lavet et importmodul, vi har åbnet for, at man kan tagge billedserier, vi har lavet en kildeviser og et helt nyt kortmodul til Arkibas og en masse nye ting til arkiv.dk. Pt. mangler vi nogle få store moduler i form af magasinstyringsmodul, et modul til bestilling af arkivalier, et modul til digitale arkiver og et sagsstyringsmodul.

Når det nuværende udviklingsarbejde er afsluttet, så skal vi i udviklingsgruppen og Arkibas-bestyrelsen i gang med at drøfte, hvad fremtiden skal bringe for Arkibas, og ikke mindst, hvordan vi skal finansiere dette udviklingsarbejde.

Antallet af arkiver, som bruger Arkibas til registreringsarbejdet stiger fortsat, dog ikke så hurtigt

Arkiv nr. 600 på Arkibas blev nået i maj 2019, da Skærum Lokalhistoriske Arkiv valgte at hoppe med på systemet.

På billedet ses arkivleder Gunnar Andersen med diplom i forbindelse med et Arkibaskursus i Vejle (Dorthe Søborg Skriver fot., Arkibas).

som tidligere. I maj 2019 passerede vi arkiv nr. 600, da Skærum Lokalhistoriske Arkiv i Frederikshavn Kommune kom på Arkibas. Langt de fleste Arkibas-brugere er ordinære lokal- og stadsarkiver, men undervejs har vi også fået en mindre andel af andre brugere i form af specialarkiver, egnsmuseer, virksomheder etc., og i skrivende stund har vi 607 arkiver, som benytter Arkibas.

Ikke alle arkiver i Danmark benytter dog Arkibas. Rigsarkivet har sit eget system, Daisy, og omkring 20 arkiver benytter arkivsystemet Starbas, som er udviklet af Københavns Stadsarkiv. Nogle arkiver har valgt både at benytte Arkibas og Starbas. Starbas benyttes til de kommunale arkivalier, mens Arkibas bruges til registrering af de øvrige samlinger. Endelig er der også arkiver, som benytter regneark og hjemmelavede databaser. Vi kender ikke det præcise omfang af denne gruppe, men en del af dem har de senere år valgt at overgå til Arkibas – sikkert for at kunne være med på arkiv.dk’s store succes, men nok også i erkendelse af, at det er et stort arbejde at udvikle og vedligeholde hjemmelavede arkivsystemer.

Kilder: Asbjørn Hellum: ARKIBAS – vejen til lokalhistorien i Lokalhistorie uden grænser – Festskrift til Anders Friedrichsen 1996 OmSLAget 1993-2012

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

13

AF HENNING SØRENSEN, DRAGØR, PÅ VEGNE AF SLA’S STYRELSE

Billeder på Internettet – hvad gør vi på arkivet?

Internettet giver arkiverne en god mulighed for at formidle deres billedsamlinger. Gennem Arkiv.dk kan billeder gøres tilgængelige for langt flere, end hvis de kun kunne ses ved personligt besøg på arkivet.

Publicering på Internettet betyder dog også, at billederne kan kopieres og spredes – uden at arkivet har kontrol over, hvad de bliver brugt til.

Derfor er det vigtigt, at man offentliggør billeder på Internettet med omtanke, og at arkivets medarbejdere kender reglerne for, hvilke billeder der må publiceres – og hvilke der ikke må.

Denne vejledning er lavet for at besvare nogle af de spørgsmål, der knytter sig til offentliggørelse af billeder på Internettet og giver en række gode råd til arkivmedarbejderen.

Brug den sunde fornuft Det er vigtigt at understrege, at hovedparten af arkivernes billeder kan offentliggøres uden problemer.

Derfor er der ingen grund til at være overdrevent nervøs for at gøre noget forkert og slet ikke grund til helt at undlade af bruge Arkiv.dk til at præsentere sin billedsamling for publikum.

Bruger man sin sunde fornuft og omtanke og sætter sig ind i de forholdsvis enkle regler, der gælder på området, er udfordringerne ikke større, end de kan klares på hvert enkelt arkiv.

Hvor der tidligere var en mere klar skelnen i myndighedernes vejledninger, overlades en del af spørgsmålet nu til en individuel vurdering.

Begreberne “portrætbilleder” og “situationsbilleder”, som før var en del af vejledningen, bruges derfor ikke længere.

Hvad siger loven?

Straffeloven siger, at det ikke er tilladt uberettiget at fotografere personer på et sted, der ikke er frit tilgængeligt.

Det er heller ikke tilladt at videregive billeder, der er optaget under private omstændigheder, og som “åbenbart kan forlanges unddraget en større offentlighed”.

Det betyder, at billeder, som har en meget privat karakter og f.eks. viser personer i situationer, der alene hører privatlivet til, ikke må offentliggøres.

14

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

Til gengæld er fotografering på offentlige steder tilladt, og billeder optaget her må som udgangspunkt gerne offentliggøres.

Hvad der er “offentligt sted”, og hvad der er “private omstændigheder”, vil i de fleste tilfælde være åbenlyst, men der vil naturligvis være tvivls­ tilfælde. Det gode råd er, at tvivlen bør komme de fotograferede personer til gode.

Databeskyttelseloven (”persondataloven”) uddyber reglerne for offentliggørelse af billeder.

Loven slår fast, at fotografier med genkendelige personer betragtes som persondata. De skal altså behandles på samme måde, som man ville behandle andre typer af personoplysninger.

Om billedet ledsages af tekst, der identificerer personen på et billede, er ikke afgørende.

Personbilleder må gerne offentliggøres, hvis personen eller personerne på billedet har givet samtykke til det.

Hvis billedet er optaget med offentliggørelse for øje – f.eks. hvis deltagerne i en familiefest eller medlemmer af en sportsklub er opstillet til fotografering, for at billedet kan distribueres til dem og andre bagefter, kan det godt betragtes som et samtykke.

En lang række personbilleder kan godt offentliggøres, især hvis de som nævnt ovenfor er optaget på et offentligt sted. Som eksempler nævnes publikum til en koncert, besøgende i en zoologisk have eller medlemmer af en fritidsklub.

Hvis billederne er harmløse, altså ikke på nogen måde kan vække ubehag hos personerne på billedet, er offentliggørelse næsten altid helt i orden.

Derimod skal man udvise forsigtighed, hvis billeder af personer er optaget på steder, hvor de indirekte kan være med til at give oplysninger om personlige forhold. Som eksempler nævnes her billeder af gæster på et diskotek, kunder i en bank eller ansatte på en arbejdsplads. Man bør heller ikke offentliggøre et billede af en person på vej ind ad døren til et værtshus eller af to genkendelige personer i en intim situation på en bænk i parken.

Det er vigtigt at huske, at regler om personbilleder først og fremmest gælder for nulevende – og personer der er døde for mindre end 10 år siden.

Dermed er ældre portrætter – f.eks. optaget i et atelier – i mange tilfælde uproblematiske og må gerne offentliggøres.

Interesseafvejning Når man skal vurdere, om et billede med personer må offentliggøres, skal forskellige interesser vejes op mod hinanden.

På den ene side skal der tages et hensyn til personen på billedet, som måske ikke ønsker sit portræt spredt via Internettet.

På den anden side kan et billede have en værdi for mange, også selv om de ikke kender personen eller ved, hvem den pågældende er.

F.eks. kan et foto af købmanden bag sin disk have en kulturhistorisk værdi og dokumentere en handelsform, der ikke findes længere, men som nogle stadig har en erindring om. Portrættet af en kandidat til byrådsvalget, der har været brugt på valgplakater, må i høj grad siges at være offentliggjort, og det giver derfor ikke mening at give det

en særskilt beskyttelse. Til gengæld bør hensynet til den enkelte person veje tungest, hvis det f.eks. gælder billeder af spritteren på bænken eller offeret for en færdselsulykke.

Særlige hensyn til børn og unge Databeskyttelsesloven siger, at der skal tages et særligt hensyn, hvis billeder viser børn og unge.

For arkiverne bliver dette hensyn f.eks. aktuelt, når det gælder de mange fotos af skoleelever, vi har i vores samlinger. Ganske vist er disse billeder optaget med distribution som formål, men da billedet af 9. klasse blev taget i 1975, var det under forudsætning af, at billedet blev kopieret og solgt til forældrene – ikke at det langt senere blev offentliggjort på Internettet med risiko for en brug, som de portrætterede måske ikke vil bryde sig om.

Billeder fra større begivenheder såsom koncerter vil ofte være uproblematiske. På billedet kan vi se, at de enkelte personer ikke er det, der er fokuseret på, og samtidig er billedet taget ved en stor, offentligt tilgængelig begivenhed. Det stammer fra Grøn Koncert i Vejle i 1989 (P.A. Honoré fot. for Fredericia Dagblad, Vejle Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

15

Arkivet bør derfor vise et beskyttelseshensyn og ikke publicere gruppebilleder af børn og unge af nyere dato. Det er en god idé at have en (nedskreven) regel, som f.eks. kan være, at denne type billeder først publiceres 50 år efter at børnene er gået ud af skolen.

Vi kan ikke vide, hvilke følelser et skolebillede sætter i gang. Hvis bare én af eleverne på billedet føler ubehag og genoplever en problemfyldt skoletid, har arkivet med publiceringen gjort mere skade end gavn.

Når det gælder billeder af konfirmander, er der særlige hensyn. Uanset at hovedparten af en årgang blev konfirmeret, viser billedet en information om et religiøst tilhørsforhold – og tro er klassificeret som en særligt personfølsom oplysning.

Konfirmationsbilleder bør derfor ikke publiceres på Internettet, før man med sikkerhed ved, at alle på billedet har været døde i mindst ti år. I praksis vil det sige, at billederne først kan publiceres 100 år efter konfirmationen har fundet sted.

At skolen eller kirken har indhentet samtykke til publicering fra børnenes forældre, giver ikke automatisk arkivet adgang til at vise billederne på Internettet – heller ikke hvis de har været vist på f. eks. kirkens hjemmeside.

Billeder af børn (og for den sags skyld voksne) uden tøj på bør behandles med forsigtighed, uanset at de er optaget på et offentligt tilgængeligt sted, som f.eks. en badestrand.

Hensynet til historien Når man vurderer, om billeder tåler offentliggørelse eller ej, er der nogle gange modstridende inter­ esser.

Loven om databeskyttelse og reglerne om publicering af personbilleder udspringer især af EU’s forordning om beskyttelsen af borgernes rettigheder. De fleste mener nok, at det er en god idé, at samfundet beskytter os som enkeltpersoner. Vi har sikkert ikke som borgere lyst til, at data om vores private forhold flyder frit rundt på Internettet.

Men reglerne kommer samtidig til at omfatte det, vi arbejder med på arkiverne, selv om de slet ikke har haft til hensigt at regulere det.

Vi skal huske, at vi arbejder for at udbrede kendskabet til lokal- og kulturhistorie – og dermed også dokumentere alle sider af livet i vores lokalsamfund.

Interesseafvejningen er derfor helt central og gør, at vi må balancere mellem disse to hensyn og ikke lade det ene få overvægt.

Sociale medier I dag vises massevis af billeder på sociale medier.

Mange arkiver bruger også f.eks. Facebook til at vise eksempler fra deres billedsamling.

Gør man det, skal man tage et ekstra hensyn.

Dels overgiver man faktisk retten til billedet til Facebook, der er en privat virksomhed, der ikke ad-

Bodegabilleder er sjove, men her skal man være særligt opmærksom på motiv og intention med det billede, man ønsker at offentliggøre. Billeder af identificerbare personer, som sidder og drikker øl og muligvis ikke er klar over, at de bliver fotograferet, bør undgås, og i sådanne tilfælde bør man følge reglerne om, at de afbildede personer skal have været døde i 10 år eller mere før offentliggørelse. Man kan dog arbejde inden for rammerne af disse regler ved ikke at vise identificerbare personer på billederne. På dette billede fra bodegaen Pusterummet i Herning fra 1970’erne kan ingen af personerne identificeres. Derfor vil der ikke være problemer i forhold til GDPR, når dette billede offentliggøres (Midtjysk Reklamebureau fot., Lokalhistorisk Arkiv i Herning).

16

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

Normalt skal man passe på med at offentliggøre billeder af enkeltpersoner, som deltager ved politiske begivenheder, da politisk overbevisning betragtes som en særligt følsom personoplysning. Dette billede vil dog være uproblematisk at offentliggøre, da motivet er formanden for Folketinget, Svend Jakobsen, som i 1986 talte ved et 1. maj-arrangement i Forsamlingsbygningen i Nakskov. Det er dermed et udtryk for en eller flere politikeres borgervendte arbejde (Erik Hansen fot., Nakskov Lokalhistoriske Arkiv).

ministreres under dansk lovgivning. Dels er mulighederne for at dele eller kopiere billedet langt nemmere på de sociale medier end f.eks. på Arkiv. dk.

Derfor er det en god idé at dele linket til billedet på Arkiv.dk i stedet for at lægge selve billedfilen op. Deling og kopiering er fortsat mulig, men arkivet har ikke som sådan “udleveret” billedet.

Udlevering af kopier fra arkivets samlinger Arkiverne får mange henvendelser om køb eller levering af kopier af billeder.

Almindeligvis er det ikke noget problem at udlevere en kopi, hvis den er til helt privat brug. Men vær opmærksom på, at det beskyttelseshensyn, vi lægger på billeder af genkendelige personer, også bør udstrækkes til at gælde, når vi videregiver kopier af vores billeder.

Har vi udleveret en kopi, er den i realiteten ude af vores kontrol. Den vil kunne publiceres på hjemmesider eller sociale medier, uden at vi ved det.

Derfor bør udlevering af kopier fra arkivets billedsamling kun ske med en erklæring om, hvad

de må bruges til. Men husk, at det er ikke arkivet, men brugeren, der er ansvarlig for en evt. uberettiget publicering.

Hvad med arkivloven?

Arkivloven regulerer adgangen til offentlige arkiver, dvs. Rigsarkivet og de kommunale arkiver, der virker som offentlige arkivmyndigheder i henhold til loven.

Loven gælder derfor først og fremmest for disse typer af institutioner, men SLA anbefaler, at man følger dens regler om frister for adgang til arkivalierne, som er 20 år for almindeligt materiale og 75 år for særligt personfølsomt materiale.

Billeder er som regel umiddelbart tilgængelige, men når det gælder billeder af personer i situationer, som kan betragtes som “særligt personfølsomme”, kan man godt anvende 75-års reglen.

Det betyder f.eks., at billeder fra besættelsestiden nu vil kunne offentliggøres, men der er stadig god grund til at anlægge et beskyttelseshensyn.

Omvendt skal man ikke overbeskytte personer ud i al fremtid. Billeder af medlemmer af Konservativ Ungdom fra 1930 i uniformer viser lovlig poli-

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

17

Billeder fra byfester vil ofte indeholde mange identificerbare mennesker, men samtidig er der tale om billeder, der er taget ved offentlige begivenheder. Her er det vigtigt at granske motiverne og aktiviteterne på billederne nøje. Det bør her overvejes, om de viste aktiviteter kan støde nogle af de afbildede personer. Dette billede fra en byfest i Vamdrup fra 1978 bør ikke give problemer (Birthe Brodersen fot., Lokalhistorisk Arkiv i Vamdrup).

Når det gælder publicering på Arkiv.dk, har vi gennem en kollektiv aftale med forvalteren af ophavsretten (VISDA) sikret, at alle billeder, hvor ophavsretten stadig gælder, gerne må offentliggøres.

Nogle få fotografer har valgt at stå uden for denne aftale, og billeder af disse må derfor ikke vises på Arkiv.dk, medmindre I har indhentet tilladelse direkte fra fotografen. Listen kan findes her: https://visda.dk/kunstnere-udenfor-aftalelicens Husk dog, at retten til offentliggørelse kun gælder på Arkiv.dk, og at anden brug af billedet stadig skal ske efter aftale med rettighedshaveren eller med VISDA. Billedkunst (malerier, skulpturer o.lign.) er ikke omfattet af den kollektive aftale, så undlad af offentliggøre afbildninger heraf, hvis ikke ophavsmanden har været død i 70 år. Det er dog fortsat tilladt at vise billeder fra det offentlige rum, hvor f.eks. skulpturer indgår.

Hvad gør vi på arkivet? tisk virksomhed, og her vil det være vigtigere at kunne dokumentere en historisk periode og dens aktiviteter end fortsat at vise hensyn til enkeltpersoner.

Hvad med ophavsret?

En anden side af spørgsmålet om brug af billeder på Internettet drejer sig om ophavsmandens ret til billedet.

Ophavsmanden er i næsten alle tilfælde fotografen, altså den person der tog billedet. Ophavsretten kan dog være overdraget, f.eks. til en arbejdsgiver eller efterkommere.

Retten til et fotografi gælder i 50 år, og derefter kan det frit bruges uden hensyn til ophavsretten.

Er der tale om et fotografisk værk (et kunstnerisk fotografi eller et billede, som opfylder et krav om originalitet), gælder ophavsretten dog i 70 år efter fotografens død. Det kan være vanskeligt at vurdere, om et fotografi opfylder kravene om originalitet. Kulturministeriet har skrevet om fotografiske værker på sin hjemmeside, som giver et godt bud på, hvilke faktorer man skal være opmærksomme på. I kan læse Kulturministeriets vurdering af fotografiske værker her: https://kum.dk/ kulturpolitik/ophavsret/billedkunst-og-fotografier/

18

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

Reglerne om offentliggørelse af personbilleder er på én gang nemme og svære at håndtere.

På den ene side er der klare retningslinjer, og på den anden side er spørgsmålet i høj grad overladt til en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde.

På arkivet bør I derfor løbende tage snakken om, hvordan I bærer jer ad. Lav så vidt muligt nogle fælles regler og diskuter tvivlsspørgsmålene med hinanden.

Skriv gerne jeres praksis ned og offentliggør den. Det viser, at I har taget ansvar for at følge reglerne bedst muligt.

Hvis I er i tvivl, så lad tvivlen komme personerne på billedet til gode. Målet er ikke at vise så mange billeder som muligt på Arkiv.dk, men at undgå konflikter. Får I en klage over et billede, så fjern det med det samme. I har ikke råd til retssager eller at få ødelagt arkivets gode omdømme.

Brug muligheden i Arkibas for at publicere en billedregistrering uden et tilknyttet billede. Dermed fortæller I jeres brugere, at arkivet ejer billedet, men undgår problemer ved at lægge selve billedet på Arkiv.dk. Har jeres brugere interesse i billedet, kan de altid få det at se ved at henvende sig personligt hos jer.

Er der behov for at registrere særligt personlige oplysninger i forbindelse med billedet, så brug feltet “Interne bemærkninger” i Arkibas. Så vises de ikke på Arkiv.dk.

Hvis det går galt Arkivet bør have en tekst på sin hjemmeside, hvor det fremgår, at man bestræber sig på at overholde de regler, der gælder. Det forebygger mange problemer, men vær alligevel parat til at håndtere henvendelser fra publikum.

Hvis en bruger ønsker et billede fjernet, så skal anmodningen tages seriøst. Er kravet rimeligt i forhold til anbefalingerne her og arkivets politik på området, er det mest fornuftige at undlade publicering, fremfor at gå ind i en diskussion om enkelttilfælde.

Der er dog ikke nogen grund til at være nervøs for, at arkivets indhold på Arkiv.dk bliver “kigget efter” af myndighederne, f.eks. Datatilsynet. Her tager man først en sag op, hvis der kommer en konkret henvendelse.

Ofte stillede spørgsmål

vi vise et portrætbillede på Arkiv.dk?

• MJa,åhvis I har fået samtykke af personen, eller hvis

• • •

vedkommende har været død i mindst 10 år.

Må vi vise et billede af borgmesteren, der indvier svømmehallen i 1998?

Ja, for billedet et taget på et offentligt sted og ved en begivenhed, hvor der var offentlig adgang.

Må vi vise et foto af tre fiskere i en båd i havnen, der er i gang med at rense fisk?

Hvis man betragter fiskerbåden som en arbejdsplads, må man ikke, men hvis billedet er taget på et sted med offentlig adgang, vil det være i orden.

I dette tilfælde må man lave et individuelt skøn.

Må vi vise et billede af medarbejdere på maskinfabrikken, mens de spiser frokost i kantinen?

Nej, billedet er taget på et sted, der ikke er offentligt tilgængeligt. Hvis I med sikkerhed ved, at de pågældende har været døde i mindst 10 år, er det dog i orden.

Et lille stemningsbillede fra Liseleje Strand. Selv om en person optræder på billedet, er denne person ikke identificerbar, så der vil ikke være problemer i at offentliggøre et sådant billede. På billeder med naturmotiver vil der ofte snige sig en person eller to ind i motivet, og her er det vigtigt at vurdere: Hvad laver personen, hvor genkendelig er personen, og er billedet taget på et offentligt sted? (Frederiksværk Ugeblad/Halsnæs Posten fot., Industrimuseet Frederiks Værk, Arkivet).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

19

“Opstillede” offentlige begivenheder vil det ofte være okay at gengive billeder fra, så længe det ikke viser privatpersoners særligt personfølsomme oplysninger såsom religiøs eller politisk overbevisning. Billedet her stammer fra en 4. maj-begivenhed i Korsør i 1985 (Vagn Kviesgaard fot., Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn).

å vi vise et billede fra gymnastikopvisningen i • Msportshallen fra 2014?

• •

•

Ja, hvis der var offentlig adgang.

Må vi vise et billede fra byfesten på torvet, hvor man i højre side genkender en person, der står med en øl i hånden?

Det vil bero på en individuel vurdering, men hvis personen er meget fremtrædende i billedet, bør man undlade publicering.

Må vi vise et klassefoto af 8.b fra 1975 og forsyne det med navnetags?

Billedet er ikke gammelt nok til at kunne vises, hvis I f.eks. har en regel om, at eleverne skal være gået ud af skolen for mindst 50 år siden. Hvis registreringen publiceres uden tilknyttet billede på Arkiv.dk, er navnene ikke søgbare der. Det er dog stadig en god idé at forsyne billedet med navnetags, så disse oplysninger er bevaret, når billedet til sin tid frigives til visning på Arkiv.dk, og det vil også gøre navnene søgbare i Arkibas.

Må vi vise billedet af børnene, der begyndte i børnehaveklassen i 2004?

Nej.

20

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

å vi vise et billede af Solvejg (født 1960), der i • M1972 spiller heksen i skolekomedien Fyrtøjet?

•

•

•

Formelt set må man gerne, men man kunne godt vælge at vise hende det hensyn at publicere registreringen uden billedfil.

Må vi vise et billede af konfirmandholdet fra 1930?

Nej, for konfirmation er udtryk for et religiøst tilhørsforhold og dermed en personfølsom oplysning. Først når alle på billedet har været døde i mindst 10 år, må det publiceres. Men I må gerne på Arkiv.dk vise jeres registrering af billedet, men uden navnene og uden den tilknyttede billedfil.

Må vi vise et billede fra Blåmejsernes spejdertur i 1980?

Det kræver en individuel vurdering, men ofte vil det være i orden. Man bør dog undlade publicering, hvis enkelte spejdere er alt for fremtrædende i billedet, og hvis I vurderer, at det kan give ubehag for den enkelte.

Må vi her 75 år efter vise et billede fra maj 1945, hvor to genkendelige mænd arresteres af modstandsfolk?

•

Uanset at arkivlovens skærpede adgangsregel er på 75 år, kan man sagtens udstrække en særlig personbeskyttelse til at vare længere. Selv om de pågældende er døde nu, kan deres efterkommere føle ubehag ved at se billedet.

Må vi vise en billedserie fra en badestrand i 1972, hvor de fleste ikke havde badetøj på?

Oversigtsbilleder, hvor enkeltpersoner ikke kan genkendes, kan sagtens være i orden. Men nærbilleder af personer, der kan identificeres, bør ikke publiceres. Husk dog, at hvis nøgenbadning var almindeligt i datiden og en del af badelivet, kan det være problematisk at “skrive det ud af historien” ved helt at undlade at vise billederne.

å vi vise et billede fra en 50-års fødselsdag i et • Mprivat hjem i 1965, hvor man ser ca. 20 personer

•

omkring et veldækket bord?

Nej, for dels er billedet optaget på et privat sted, dels kan en del af personerne på billedet stadig være i live (og I har ikke en realistisk mulighed for at undersøge, om de er det).

Må vi vise et billede af Søren (død 2008), der sidder i sin kravlegård hjemme i stuen hos mor og far i 1945?

Formelt må man gerne, for reglen om afdød (eller død +10 år) er opfyldt. Men billedet har nok så privat en karakter, at man bør overveje at lade være.

Dette billede stammer fra Odense Havn og er dateret til 1920’erne. I de fleste tilfælde vil det være helt uproblematisk at offentliggøre et sådant billede, da de afbildede personer sandsynligvis har været døde i 10 år eller mere. Men selv hvis det ikke skulle være tilfældet, så kan man argumentere for, at billedets motiv ikke er selve arbejderne, men derimod skibet og det aflæssede materiale. Samtidig er ingen af arbejderne nemt identificerbare, og derfor vil det være lovligt at offentliggøre billedet ud fra de bestemmelser, som er vedtaget i databeskyttelsesloven (Odense Stadsarkiv).

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

21

AF HENNING BRO, PH.D., STADSARKIVAR EM MSO, FREDERIKSBERG STADSARKIV

Metropolhistorisk Netværk Nordøstsjælland har gennem historien udviklet sig til en af landets mest integrerede regioner: Fra middelalderens sundbyer, over enevældens totalt dominerende hovedstad, til dannelsen af hovedstadsmetropolen op gennem det 20. århundrede og dennes begyndende sammensmeltning med byer og landskaber øst for Øresund efter årtusindeskiftet. Der foreligger en ganske betydelig historisk litteratur om Nordøstsjællands og Skånes enkelte byer, landdistrikter og senere stationsbyer og forstæder, men kun få bidrag har belyst hovedstadsområdets udvikling som en interagerende region og dets samspil med Skåne.

Metropolhistorisk konference For at sætte fokus på dette uopdyrkede forskningsområde og i et bredere perspektiv tillige på byregional historie i Skandinavien tog organisatio-

nen Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, Frederiksberg Stadsarkiv og Dansk Center for Byhistorie, Aarhus Universitet, initiativ til, at der den 22. august 2019 afholdtes en metropolhistorisk konference på Frederiksberg Rådhus. Knap 50 forskere fra danske og skånske universiteter, arkiver og museer deltog i konferencen, der efter en kort introduktion bød på syv metropolhistoriske oplæg.

Ved konferencens afslutning besluttede 42 af deltagerne at oprette Metropolhistorisk Netværk.

Netværket fik til formål at fremme forskningen i det danske hovedstadsområdes regionale historie, herunder Øresundsregionens historie, at bidrage til den nationale og internationale byregionale historieforskning for tiden efter 1850 og i den forbindelse at søge samarbejde med danske og internationale forskningsmiljøer inden for dette område.

Øresunds købstæder omkring år 1600. Intet sted i Skandinavien har koncentrationen af byer siden middelalderen været så stærk som langs Øresunds kyster. I århundreder udgjorde sundets købstæder bindeleddet mellem det daværende Øst- og Vestdanmark og var samtidig centrum for handelsruterne mellem Østersøen, Nordsøen og Kanalkysten. En meget tidlig byregion, der mistede sin betydning, da skibe på disse handelsruter efterhånden i mindre grad lagde vejen inden om Øresundbyerne og ikke mindst, da sundet efter 1660 kom til at danne grænse mellem de to skandinaviske lande (Kobberstik af G. Braun og F. Hogenberg, gengivet efter Øresundsregionen, 1969).

22

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

Regionsplan 1973. Hovedstadsrådets bud på hovedstadsmetropolens planmæssige udvikling frem til år 2000. I form af en udbygning af de radiale forstadsbånd frem til ringen af købstæder uden for den indre del af byregionen og en nord-sydgående transportkorridor med motorvej, højhastighedsbane og hovedforsyningslinjer samt omkringliggende nye bydannelser og den særlige A-zone. Nogle til industri og erhverv og andre til rekrea­ tive formål. Naturligvis indgik også en Øresundsbro og en storlufthavn på Saltholm i regionsplanen, da lovgivning herom var på vej gennem Folketinget, og visionen om en Øresundsmetropol var på sit højeste (Regionsplan 1973, Egnsplanrådet/Hovedstadsrådet).

Metropolhistorisk Netværk Ved oprettelsen af Metropolhistorisk Netværk blev Frederiksberg Stadsarkiv netværkets værtinstitution med en styregruppe omfattede repræsentanter for de institutioner og den organisation, der stod bag den metropolhistoriske konference.

I et samarbejde mellem værtinstitutionen og styregruppen har Metropolhistorisk Netværk siden konferencen udsendt tre nyhedsbreve, oprettet hjemme- og Facebooksider, lagt de redaktionelle rammer for netværkets digitale tidsskrift METROPOL og påbegyndt arbejdet med tilrettelæggelse af en metropolhistorisk konference senere i 2020.

Kredsen af netværksdeltagere er siden konferencen udvidet, således at den p.t. omfatter 55 personer.

Alle, der kan tilslutte sig Metropolhistorisk Netværks formål, er særdeles velkomne til at blive en del af netværkskredsen. En deltagelse, der er helt uforpligtende, idet det er op til den enkelte både at deltage i Metropolhistorisk Netværks kommende arrangementer, seminaner og forskningspro-

jekter, der fremgår af netværkets hjemmeside, eller at bidrage til tidskiftet METROPOL. Tilslutning til Metropolhistorisk Netværk på: metropolhist@outlook.dk. Eller telefon 28 98 21 46.

Netværkets hjemmeside: www.metropolhist.dk

OmSLAget ISSN nr. 1903-0541 Medlemsblad for Sammenslutningen af Lokal­arkiver. OmSLAget udkommer fire gange årligt. Bladet bringer ud over det redaktionelle stof og debatindlæg også artikler fra bladets læsere, når sådanne artikler har et arkivmæssigt læringsperspektiv. Kontakt evt. Mads Kyvsgaard Mogensen på sekretariatet herom. Sammenslutningen af Lokalarkiver organiserer og servicerer 570 arkiver i Danmark: 531 ordinære og 39 ekstraordinære medlemmer.

SLA Sekretariatet, Andkærvej 19D 7100 Vejle, Tlf.: 75 84 08 98 e-mail: sla@danskearkiver.dk www.danskearkiver.dk, www.arkiv.dk

SLA´s styrelse Formand Jørgen Thomsen Odense, tlf. 24 22 27 66 e-mail: jth@odense.dk

Sekretariatsleder Mads Kyvsgaard Mogensen, bogholder Annette Jørgensen, kontorassistent Berit Juul Brorly, direktør i Arkibas ApS Dorthe Søborg Skriver.

Næstformand Birgitte Thomsen Tønder, tlf. 74 72 33 26 e-mail: mail@lha-toender.dk

Redaktion Jørgen Thomsen (ansv.), Svend-Erik Christiansen, Mads Kyvsgaard Mogensen

Svend-Erik Christiansen Brabrand-Årslev, tlf. 86 25 22 52 e-mail: sec@godmail.dk

Else Gade Gyldenkærne Faxe, tlf. 22 77 62 31 e-mail: else@gyldenkaernes.dk Martin Philipsen Mølgaard Skanderborg, tlf. 86 52 41 90 e-mail: mpm@museumskanderborg.dk Henning Sørensen, Dragør, tlf. 32 89 03 29 e-mail: hennings@dragoer.dk Lis Vestergaard, Nøvling, tlf. 98 31 45 73 e-mail: christen@vestergaard.mail.dk

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

23

AF VILLY MØLLER JENSEN, GALTEN LOKALARKIV

Bogscanner til attraktiv pris Nyt grej på Galten Lokalarkiv Sidste år anskaffede vi en bogscanner i Galten Lokalarkiv. På Lars Jørgen Helbos Facebookside (manden bag Salldata) havde jeg set ham fortælle om sin nyindkøbte bogscanner CZUR ET16. Vi købte derfor en tilsvarende scanner gennem Amazon.de. Den nuværende pris er € 419 + €16,50 i forsendelse – altså knap 3.300 kr. Den blev leveret i en gedigen emballage, som også er velegnet til at opbevare scanneren i, hvis man ikke vil have den stående fremme.

Kort beskrivelse af scanneren For at kunne anvende scanneren skal man også bruge en PC, hvor det medfølgende software program skal installeres. Softwaren findes på en CD, så man skal også have et CD/DVD-drev til rådighed. Der medfølger også et lille hæfte, der på engelsk og et par andre sprog meget kort beskriver scanneren og dens funktioner. Den er nu ikke til megen hjælp, men med lidt øvelse lærer man hurtigt de vigtigste funktioner at kende. Det kræver dog, at man er fortrolig med engelsk eller et af de andre sprog, som man kan indstille scanneren til (dansk er ikke blandt sprogene).

Scanneren kan scanne bøger, der i opslået tilstand svarer til A3 format. Man kan vælge mellem at scanne et stykke plant papir, en bog (dobbeltside, som scanneren derefter selv deler op i 2 enkeltsider), eller et udsnit af en side/et ark. Den store gevinst får man, hvis man skal scanne bøger (slægtsbøger, protokoller, fagbøger m.m.). Hastigheden af scanningen er hurtig – ned til et par se-

Bogscanner og pc klar til brug i Galten Lokalarkiv (Foto Arkivet).

24

OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1

kunder pr. dobbeltside. Dvs. en 300 siders bog kan scannes på under 10 minutter. Som tilbehør medfølger 2 finger-bøjler, som man kan holde bogens sider mest mulig plan med. Scannerens software fjerner selv disse bøjler, så man ikke kan se dem på billedet. Den korrigerer også for ”buede” sider, så resultatet ligner et plant stykke papir med tekst/billeder.

Til at styre optagelserne kan man vælge en fodpedal, en håndbetjent udløser, eller man kan vælge at lade scanneren selv styre. Bruger man fodpedalen, har man jo begge hænder fri til at bladre i bogen og placere fingerbøjlerne.

Man kan døbe sin scanning med et prefix efterfulgt af et serienummer. I hvert batch døbes de enkelte sider med fortløbende numre. Bliver man ikke færdig med en bog en dag, men vil fortsætte den næste dag, kan man indtaste sit prefix og det fortløbende nummer, som den skal starte med, således at siderækkefølgen bliver korrekt.

Som opløsning kan vælges mellem 96 dpi, 250 dpi og 300 dpi. Filerne kan gemmes i JPEG, TIFF eller søgbar PDF – eller via en OCR-proces gemmes i en Word-fil. Kvaliteten af scanningerne er super til tekst, men som billedscanner er den ikke specielt velegnet. Vi på arkivet er meget tilfreds med scanneren, og til den relativt lave pris mener vi, at den kan være et godt værktøj for mange lokalarkiver.

Jeg har læst i en test, at softwaren ikke fungerer optimalt på en MAC computer, men der er ingen problemer med en almindelig Windows PC.