AF DORTHE SØBORG SKRIVER, ARKIBAS
Arkibas 30 år Historien om Arkibas begynder i virkeligheden lang tid før den digitale tidsalder, da arkivbevægelsen virkelig tog fart i 1970’erne, og SLA så det som en af organisationens store opgaver at samle alle de mange arkiver om et fælles registreringssystem. Det var vigtigt for SLA, at materialet på arkiverne kunne blive registreret efter fælles og ensartede principper på tværs af arkiverne, så arkivernes materiale kunne bruges af en større gruppe end blot nogle få arkivmedarbejdere med kendskab til det lokale registreringsprincip. I 1983 lå et færdigt registreringssystem klar i form af principper og blanketter, og arbejdet med at uddanne instruktører og afholde kurser for arkiverne gik for alvor i gang. I første omgang var der lavet blanketter til indkomstjournalisering og til registrering af arkivalier og billeder. Senere kom der nye blanketter til registrering af sekvenser.
Begyndelsen på det første digitale registreringssystem Allerede i november 1983 blev en samlet beskrivelse af et EDB-system udarbejdet med udgangspunkt i de manuelle registreringsprincipper, og i februar 1984 blev tankerne præsenteret på et kursus i registrering for instruktører. Mange arkiver havde dog svært ved at se, hvordan EDB – som det hed dengang – skulle passe ind i arkivernes arbejde og selvforståelse, og samtidig var en computer fortsat ekstremt dyr. Midt i 1980’erne begyndte priserne på PC’ere at falde, og mange virksomheder begyndte at tilbyde arkiverne simple kartotekssystemer til registrering af arkivets materialer. Dette satte SLA under pres for at lave sit eget system for ikke at miste
fordelene ved de ensartede registreringsprincipper, som nu var ved at blive standard i den danske arkivverden. Derfor nedsatte SLA i 1986 et EDB-udvalg, som skulle undersøge mulighederne og lave en indstilling til SLA’s styrelse. I januar 1987 indstillede udvalget, at SLA skulle prioritere at få udviklet et registreringsprogram med udgangspunkt i de manuelle registreringsprincipper. Programmet skulle desuden være på dansk og let at bruge for personer uden det store it-kendskab. Det var også vigtigt, at SLA havde ejendomsretten til systemet. Udviklingen af et sådan system ville komme til at koste kr. 350.000, og da SLA ikke havde adgang til offentlige midler til udviklingsarbejdet, indstillede EDB-udvalget, at SLA skulle optage et banklån til udviklingsarbejdet, og at udviklingsarbejdet skulle lægges i et anpartsselskab for at begrænse et eventuelt tab, hvis projektet slog fejl. EDB-udvalget arbejdede videre med projektet, og den 2. maj 1987 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Odense, hvor SLA Arkivservice ApS blev stiftet. Senere på året blev der indgået kontrakt med Vejle-firmaet Dansk SoftwareDesign om udvikling af et registreringssystem til arkiverne.
Det dos-baserede Arkibas 1-3 Sidst i 1987 gik udviklingsarbejdet i gang, men undervejs gik Dansk SoftwareDesign ApS konkurs, og udviklingsarbejdet blev i stedet overtaget af firmaet Dansk Microsoftware ApS, som var blevet stiftet af nogle af de tidligere medarbejdere ved Dansk SoftwareDesign. På SLA’s årsmøde i september 1988 kunne en foreløbig version af programmet demonstreres, og den 15. juni 1989 blev Arkibas 1.0 præsenteret ved et stort arrangement i Odense med næsten 100 arkiv- og museumsfolk. Problemerne for SLA Arkivservice ApS fortsatte dog. I 1988 gik også Dansk Microsoftware ApS konkurs, og samtidig havde SLA Arkivservice ApS sine egne økonomiske problemer. Udviklingsarbejdet var forsinket, og dermed blev salget af programmet udskudt. Renterne på det optagne lån tyngede allerede, og samtidig blev der solgt langt færre programmer end forventet på grund af sparetider i kommunerne. Problemerne betød, at selskabets
Den 15. juni 1989 får en stolt formand for SLA Arkivservice ApS, Asbjørn Hellum, overrakt den første version af Arkibas af Kurt Schilling fra Dansk Microsoftware ApS (Jacob Bang Jensen fot., Ringe Lokalhistoriske Arkiv).
10
OmSLAget · årgang 2020 · nr. 1
