Elevforeningens årbog 2021

ÅRBOG 2021 FOR LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND I HØNG

1

PERSONALEOVERSIGT FOR LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND I HØNG FORSTANDER

KOSTSKOLE

Henrik Lysemose Jensen,

Anna Fyrstelin Vestergaard (barsel 2021) Andreas Aaskoven Lisbet Trustrup Jenny Christensen

LÆRERE Morten Møller Amstrup Marie Arleth Andreasen Preben Bech Ole Christensen Anne Birgitte Duus Christa Rie Hansen Mathias Mousten Hansen Peter Raadal Jørgensen Jytte Jochumsen Pia Møller Kjeldgaard Christian Kloster Rasmussen Jette Madsen Anders Nielsen Anne Maria Norre Louise Vulpius Michael Wonterghem Rasmus Jæger Hansen Sille Chalotte Holmbo Hansen Mathias Struck Jürgensen (timelærer) Laura Sylvest Olsen (timelærer) Niklas Vestbo Andersen (timelærer) Gudmund Wonterghem (timelærer) Anne Sylvest Olsen (timelærer)

Landbrugsskolen Sjælland • Finderupvej 8, 4270 Høng Issj-elevadm@rts.dk • Tlf.: 70 20 08 28 Del af Akademiet for grønne Uddannelser – med 1000 årselever - landets største

KONTOR Karin Askegren Gohn Lotte Pedersen Sussi Pihl

KØKKEN Gitte Larsen, køkkenleder Marianne Hansen Cindy Hemmingsen (barsel 2021) Gitte Rasmussen Anette Rytter Ann-Sofie Jensen Mathilde Lund Caroline Lund

PEDEL OG RENGØRING Tyge Stubager Lone Larsen Ole Andersen Jan Schmidt Nielsen Nukun Vognsen

UDGIVET AF HØNG LANDBRUGSSKOLES ELEVFORENING Følg os på facebook!

Scan QR-koden og like vores facebookside

Landbrugsskolen Sjælland - Høng

Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng Tlf.: 70 20 08 28

HØNG LANDBRUGSSKOLES ELEVFORENING ELEVFORENINGENS BESTYRELSE

FORMAND Anders Christiansen (årgang 2008) Nordskovvej 34, 4295 Stenlille E-mail: andersch87@gmail.com Mobil: 40 85 21 44

NÆSTFORMAND Tim Axen (årgang 2009) Sæbyvej 17, 4270 Høng E-mail: Tim.axen@mail.dk Mobil: 51 21 09 68

ØVRIG BESTYRELSE Anders V. Nielsen (årgang 2011) Ormeslevvej 26A, 4241 Vemmelev E-mail: and3rs_14@hotmail.com Mobil: 41 60 12 38

4

Jonas Dam Nielsen (årgang 2013) Fuglagervej 9, 4173 Fjenneslev E-mail: skovshoej@hotmail.dk Mobil: 21 73 17 49 Daniel Stidsholt Nielsen (årgang 2014) Nyskolevej 16, 4840 Nørre Alslev E-mail: kalasnikorf@hotmail.com Mobil: 21 28 44 29

SUPPLEANT Morten Csirinyi (årgang 2009) Møllevænget 7, 4951 Nørreballe E-mail: csirinyi2@gmail.com Mobil: 25 34 92 42

INDHOLSFORTEGNELSE Traktortræk på Torntofte

30

Grundforløb 2 - A

32

3

Grundforløb 2 - B

33

Høng landbrugsskoles elevforening

4

Grundforløb 2 - C

34

FORMANDENS BERETNING

6

Grundforløb 2 - E

35

Personalia 2021

8

grundforløb 2 - F

36

1. hovedforløb. EUD - januar

37

1. hovedforløb. EUD - juni

38

1. hovedforløb. EUX

39

2. hovedforløb. EUD

40

2. hovedforløb. EUX

42

Produktionsleder

43

Pløjestævne på torntofte

44

Kostskolelivet på skolen

46

Down memories lane - 25 år på landbrugsskolerne

48

PROGRAM for elevdag Fredag d. 20. maj 2022

51

Strukturudviklingen i dansk landbrug – hvor er vi på vej hen?

52

Personaleoversigt for landbrugsskolen sjælland i høng

2

Udgivet af høng landbrugsskoles elevforening

Fysiske rammer i udvikling og forandring

10

Introtur til Samsø for de nye grundforløbselever

12

Studietur til det jyske

14

Studietur til Bruxelles

16

Idrætsdag på Torntofte

20

Bæredygtighedsuge

22

Back to basic

24

Rapsforsøg på Landbrugsskolen Sjælland

25

Blomsterstriber på Torntofte

26

Farmer Camp 2021

28

5

FORMANDENS BERETNING Af formand for elevforeningen Anders Christiansen For et år siden troede vi at 2020 var et specielt år mht. Covid-19, men desværre har 2021 også vist sig at være et år, hvor vi fortsat måtte tage hensyn til Corona. Her måtte vi desværre endnu engang leve med nedlukninger, mundbind og ikke mindst aflyste sociale arrangementer.

Nu ser det heldigvis ud til, at der er lidt lys for enden af tunnelen.

Vi håber inderligt, at vi kan afholde vores „årlige” elevdag igen til foråret - en festdag, vi desværre har måtte udskyde i to år.

På nuværende tidspunkt, planlægger vi at afholde elevdagen fredag d. 20. maj, hvor der også bliver afholdt traktortræk på Torntofte arrangeret af de nuværende elever. Der vil til årets elevdag være mange jubilarårgange, der vil have muligheden for igen at mødes - det håber vi, at I vil benytte jer af.

6

Fremadrettet vil Årbogen, som I kender den, blive ændret fra dens nuværende format. I fremtiden bliver Årbogen i stedet et opsamlingsværk, som vil samle og bringe alle de gode historier og billeder fra årets løb, som typisk allerede tidligere har været beskrevet på Facebook. Derved vil dem, der ikke følger Landbrugsskolen Sjælland, Høng på Facebook have mulighed for at kunne samle op på det forgangne års aktiviteter i Årbogen - og de der allerede følger skolens Facebook-side, vil have en mulighed for at gense alle begivenhederne.

På vegne af Elevforeningen på Høng Landbrugsskole vil jeg gerne ønske jer alle en glædelig jul samt et godt nytår!

God læselyst!

7

PERSONALIA 2021 Af forstander Henrik Lysemose Jensen Medarbejderstaben på Landbrugsskolen er særdeles stabil og vi har en god blanding af alder og kompetencer i medarbejdergruppen. Det vidner de 6 x 25-års jubilæer, vi i år har haft om. Mere herom senere. Der sker dog til stadighed udskiftning i medarbejdergruppen. I det forgange år har vi sagt farvel til to medarbejdere og budt flere nye velkommen.

Rasmus Jæger Hansen er ansat som underviser i teknik og planter pr. 1. december 2021. Rasmus er uddannet EUX-landmand og produktionsleder fra egne rækker og har inden sin ansættelse været ansat i landbruget. Vi ønsker Rasmus velkommen og ser frem til et godt samarbejde. Rasmus overtager stillingen som underviser i teknik fra Peter Wirz, der stoppede med udgangen august 2021. Peter Wirz har været ansat som værkstedsassistent på landbrugsskolen siden 2013. Tak for indsatsen og god vind fremover.

Ved udgangen af august gik underviser i økonomi Bo Boye Andersen på pension efter 36 år som underviser. Bo startede som underviser på Næsgaard Agerbrugsskole og siden på Lyngby Landbrugsskole inden turen gik mod Høng. Dette sket

8

i forbindelse med fusionen mellem Lyngby Landbrugsskole og Høng Landbrugsskole. Bo er kendt som en meget vidende og passioneret underviser, der altid var forberedt til fingerspidserne. Tak for indsatsen og god vind fremover.

Jette Lykke Hansen stoppede i sin stilling som kostskolevagt ved udgangen af maj måned. I stedet er ansat Lisbet Trustrup til varetagelse af Jette’s aftenvagter. God vind til Jette fremover.

Foruden de fastansatte, ansættes hvert år en række forskellige timelønnede medarbejdere til varetagelse af forskellige opgaver på skolen. Det kan eksempelvis være som opvasker, støttelærer, medhjælper på Torntofte eller kostskolevagter. De timeansatte udfylder alle en væsentlig rolle i den tid de er tilknyttet skolen og bidrager med deres personlighed og kompetencer til skolens udvikling. Velkommen til jer nye og tak for indsatsen til jer, der er videre.

Som nævnt indledningsvis har vi i 2021 kunne fejre seks medarbejderes 25-års ansættelse i „staten”. En ansættelse på en landbrugsskole tæller nemlig som ansættelse i staten. Det er glædeligt,

at vi har en væsentlig andel af medarbejderne, der gennem deres rutine og gode humør viderebringer og bidrager til det fagligt høje niveau og kulturen på skolen. Flere af jubilarerne har startet deres ansættelse på en anden landbrugsskole og er skiftet til Landbrugsskolen Sjælland i Høng i forbindelse med fusioner af landbrugsskolerne eller gennem regulære jobskifter.

Tillykke med de 25-års ansættelse til: • Underviser, Michael Wonterghem. Høng Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland • Uddannelsessekretær, Lotte Petersen, Roskilde Tekniske Skole/Landbrugsskolen Sjælland • Uddannelsesvejleder, Anne Birgitte Duus, Sydsjællands Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland • Underviser, Christa Hansen, Lyngby Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland • Underviser, Peter Raadal Jørgensen, Lyngby Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland • Underviser Jytte Jochumsen, Kærehave Landbrugsskole og Landbrugsskolen Sjælland

9

FYSISKE RAMMER I UDVIKLING OG FORANDRING Af forstander Henrik Lysemose Jensen

INDGANG TIL IDRÆTSHALLEN, TOILETTER OG OMKLÆDNING

PAVILLONEN MED TO UNDERVISNINGSLOKALER

I 2019 fik vi renoveret vores idrætshal. I år har vi fået opdateret indgangen til hallen, så idrætshallen ligger mere i direkte forbindelse med den øvrige del af skolen. Samtidig har vi fået nye toiletter, omklædningsrum og baderum. Desuden er arealet af redskabsrummet øget betragteligt.

En øget elevtilgang i foråret 2022 har gjort opstillingen af en pavillon med to undervisningslokaler nødvendigt. Pavillonen består at fire sektioner, som ankom til skolen på lastbiler mandag den 29. november. Tirsdag den 1. december blev de fire sektioner løftet fra lastbiler til deres placering med en mobilkran. Det tog tre timer at løfte de fire sektioner på plads. I skrivende stund, pågår arbejdet med at få tilsluttet strøm og den øvrige klargøring, sådan pavillonerne kan benyttes fra 1. februar 2022. Vi forventer at have pavillonen stående i tre år.

Det er og bliver en fornøjelse at byde gæster velkommen til eksterne arrangementer i idrætshallen, der nu kan rumme omkring 300 gæster til spisning. Samtidig nyder vi den meget oplyste indgang til hallen i hverdagen, hvor en stor håndvask danner samlingspunkt for vask af hænder inden spisning i spisesalen.

10

RENOVERING AF ELEVVÆRELSER PÅ 1. SAL I HOVEDBYGNINGEN Værelserne på første sal i hovedbygningen er sidst renoveret tilbage da ruder konge var knægt. Her kom bad og toilet på alle værelser. Tidens tand og ikke mindst elevernes brug af værelserne har kunnet ses. Derfor er gulvbelægningen udskiftet fra tæpper til linoleum og værelserne er blevet malet. Samtidig er inventar og gardiner fra fornævnte konges tid blevet udskiftet. Det har gjort, at værelserne nu fremstår lyse og moderne. Værelserne har indtil renoveringen været indrettet med køjesenge, så de kunne benyttes som dobbeltværelser. Den nye indretning tillader kun benyttelse som enkeltværelse.

Se billeder fra renoveringen her.

11

INTROTUR TIL SAMSØ FOR DE NYE GRUNDFORLØBSELEVER Af Andreas Lundberg Aaskoven Onsdag d. 18/8 var dagen vi alle havde ventet. Vi skulle nemlig på studietur til Samsø. Dagen startede med pakning af bilerne, efterfulgt af et sidste tjek af cyklerne. Herefter blev eleverne sendt afsted i grupper mod Kalundborg Havn. Cykeltur blev afbrudt af et kort besøg hos kvægbonden Martin Madsen, inden turen gik videre mod Samsø. Da vi nåede havnen, viste det danske sensommervejr sig fra sin barske side. Her kom både storm og regn. 1,5 time efter afgang kom færgen sikkert i haven på Samsø, hvor eleverne fik til opgave at finde vej til Sælvigbugtens Camping, hvor vi skulle overnatte. Her blev vi taget godt imod og vi fik alle hjulpet til med at rejse telte og lave mad.

Aftensmaden blev dog mere til natmad, da vi først fik grillet burgerne færdige ved 21.00-tiden. Efter maden var alle trætte og røg derefter på hovedet i seng.

Dag 2. startede med morgenmad og inddeling i hold. Her kunne eleverne vælge imellem to ture, som de kunne tage på. Den ene tur gik til Besserrev. Her cyklede første gruppe mod østkysten af øen og fik sig en smuk gåtur ud på revet i flot solskin. Den anden tur gik til brødrene Kjeldal, hvor

12

den anden gruppe fik sig et spændende gårdbesøg og foredrag om produktionen i virksomheden. Her fik de maskinglade elever også stillet de værste lyster gennem synet af de mange traktorer, maskiner og hvad gården ellers havde at byde på. Efterfølgende gik cykelturen mod nord, hvor eleverne skulle prøve kræfter med den berygtede flødebollebakke. Præmien for at overvinde bakken var gratis is efterfølgende. Vi havde to elever som klarede bakken uden at sætte benene på jorden og derfor gjorde sig fortjente til præmien. Turen fortsatte i de barske bakker og elever fik testet både cykler og deres fysiske form. Dagen sluttede af med hotdogs og hygge i det store madtelt.

at finde til Falkecenter Samsø. Her blev vi mødt af 2 søde og virkelig dygtige falkonerer, som gav os et fantastisk show. Vi blev præsenteret af mange forskellige fugle, heriblandt ugler, falke og forskellige ørne. Da showet var færdigt, fik nogle elever taget billeder med den store ørn. Turen gik efterfølgende mod færgen, hvor vi havde en mere rolig overgang i godt vejr denne gang. Det var nogle trætte, men glade elever fyldt med oplevelser, som blev hentet af deres forældre da vi landede i Kalundborg. Lærerne var også trætte da de landede tilbage på skolen. Det var måske ikke så overraskende, da alt i alt var der blevet tilbagelagt ca.

150 km på cykel i løbet af de 3 dage.

Dag 3. startede med morgenmad og pakning af grej og telte. Herefter fik eleverne til opgave selv

Se flere billeder her.

13

STUDIETUR TIL DET JYSKE Af Christian Kloster Rasmussen Som overskriften siger valgte vi at lave en super fed studietur til Jylland. Som ved så meget andet, var Corona grunden til, at vi ikke skulle ud i det store udland. I stedet blev hjemme, men hold da op hvor så vi mange spændende ting alligevel. Vi startede med at køre til Fyn, hvor vi så Torup Bakkegård & Orelund. Her havde de ca. 2000 ha jord, hvoraf cirka 1300 ha var med grønsager samt en smule med bærproduktion. De sidste 700 ha har et traditionelt sædskifte med korn, raps og frø.

Torup Bakkegård er ejet af to brødre, Jacob og Claus. Claus, der viste os rundt, fortalte om stort og småt og fik med et glimt i øjet og smil på læben fortalt, at de „ … har 400 ha pluk ærter, så hvis eleverne keder sig til sommer, skulle de nok kunne finde noget arbejde til dem på bedriften”.

De to brødre var foruden den daglige drift også i gang med at lægge sidste hånd på deres nye 20.000 kvadratmeter store pakkeri. Det skal lette arbejdsgangene og sikre, at de i fremtiden kan pakke alle deres varer et sted.

Efter den meget fine rundvisning, skulle vi en tur op i højderne. Vi skulle nemlig krydse den gamle Lillebæltsbro - til fods. Sigtbarheden var i top, så udsigten kunne man ikke klage over.

14

Resten af dagen tilbragte vi i Fredericia, hvor vi også skulle overnatte efterfølgende.

Dagen efter, var vi så heldige at komme på rundtur hos Bogballe Maskinfabrik, hvor vi så, hvordan en moderne gødningsspreder bliver bygget fra bunden. Vi fik også en demonstration af, hvordan man tester en gødningsspreder.

Vi, undervisere havde en plan om, at eleverne skulle se så mange forskellige produktionsgrene som muligt - - og vi fik næsten set dem alle sammen.

Vi fik bl.a. set økologiske frilandsgrise. Det var en meget spændende oplevelse med endnu en god rundvisning og en god snak om frilandsgrise.

Vi fik også set var Nørgaards Geder. Her har de en produktion på 250 malkegeder. Geder er måske stadig lidt en nicheproduktion i Danmark, men det gjorde ikke interessen mindre.

På besøget fik eleverne smagt spegepølse, ost og mælk fra gederne - og man må bare sige at smagsprøverne bestemt ikke fejlede noget.

Der var heller ingen tvivl om at Tobias, der driver bedriften, brænder meget for stedet og at han har brugt rigtig mange timer på at komme dertil, hvor han er i dag.

Han kunne fortælle en hel masse om udviklingen på stedet og hvordan man driver sådan en stor maskinstation.

Når man er i Jylland for at se landbrug, kan man ikke komme udenom at se en stor kvæggård. Og vores tur skulle da heller ikke byde på en undtagelse. Her mødte vi Morten og hans kone, der viste os rundt på deres ejendom med 1200 malkekøer.

Hold op, hvor der er meget majsensilage sådan et sted. Vi så også deres nye stald, som netop var taget i brug hen over sommeren.

Efterfølgende sov vi to nætter i Esbjerg og hvad laver man så i Esbjerg når mørket falder på? Jo man skal da ind og se ishockey. Der var topopgør mod Frederikshavn. Det var noget af en oplevelse, da der inden kampen blev spillet høj rockmusik, samtidigt med at man så noget af et lysshow.

Under kampen gik spillerne til den. De skubbede og slog hinanden, som om det var liv eller død at få den lille puk ind i et af de små mål i hver ende.

Kampen blev 2-1 til Frederikshavn og man må sige at det satte sit præg på stemningen, da Frederikshavn scorede i overtiden, netop inden kampen var slut. Hallen var næsten helt stille og tilskuerne havde travlt med at komme hjem og fordøje nederlaget.

Studieturen sluttede stille og roligt med en køretur ned over den tyske grænse, så alle kunne få handlet diverse fornødenheder. På turen mod grænsen, gjorde vi dog et kort stop ved Højer Sluse.

Tilbage er bare at sige, Tak for en skøn tur i det jyske!

De store besætninger i Jylland giver muligheden for, at der kan være store maskinstationer. De hjælper gerne med alt det fornødne markarbejde.

På turen, besøgte vi Rostgård Maskinstation. Her var maskiner for alle pengene. De havde 11 gyllevogne samt en selvkørende gyllespreder. Herudover havde de 6 finsnittere. Der var ingen tvivl om, at eleverne med forkærlighed for maskiner var kommet til det helt rigtigt sted. Vi fik en god rundvisning af Jan, som havde været der i 25 år.

15

STUDIETUR TIL BRUXELLES Af de studerende på lederuddannelserne Agrarøkonomerne og produktionslederne var på studietur til Bruxelles i Belgien. Turen bød på mange gode oplevelser, såvel som fagligt og socialt samvær. De studerende har løbende ført rejsedagbog for turen. Læs dagbogen og se billederne fra turen her.

SØNDAG D. 7/11 Søndag aften var der afgang fra skolen kl: 18.00.

Vi var dog så god tid, at bussen kunne køre to minutter før tid. Der var hyggelig stemning i bussen, der blev snakket stille og roligt.

Da vi nåede færgen, havde vi en 45 minutters pause fra bussen. Her kunne vi strække ben, købe nye forsyninger i bordershop og få noget aftensmad Da vi igen kom ned i bussen, var vi klar til at køre det sidste stræk mod Bruxelles. Stille og roligt, faldt der ro over bussen. Nogen sad og snakkede lavmælt, mens andre slappede af med noget musik i ørene og de enkelte prøvede at få sovet lidt.

16

MANDAG D. 8/11 – ANKOMST TIL BRUXELLES, BYRUNDTUR OG EFVET Mandag startede med ankomst på Hotellet i Bruxelles, hvorefter vi gik på efter morgenmad i byen.

Herefter stod den på guidet byrundtur i Bruxelles.

Turen gik fra hotellet i den vestlige del af Bruxelles op igennem midtbyen, hvor den gamle del også er.

Herefter gik turen mod EU Area, som er den nyeste del af Bruxelles. Alt i alt var rundturen på 14 km.

I den vestlige del befinder man sig ca. 20 meter over havoverfladen, mens man i den østlige del ender mere end 100 meter over havoverfladen.

Gennem turen hørte vi om, hvordan Belgien var blevet til Belgien og hvordan byen Bruxelles havde udviklet sig gennem tiden. Dette opsummeres herunder: • Kanalen var blevet grundlagt fordi, at Antwerpen på daværende tidspunkt var en central handelsby i middelalderen og Bruxelles ville have adgang til denne by. Kanalen ville yder-

mere gøre Bruxelles til en mindst lige så attraktiv handelsby.

• Den store katedral midt i byen, så både ude og inde.

• Turen gik gennem de gamle gader med brosten, hvor vi bl.a. så „Manneken Pis”, - en statue af en tissende dreng, som er et vartegn for den belgiske hovedstad. Den 60 centimeter høje bronzefontæne er udført af Hieronimus Duquesnoy i 1619 og erstattede en ældre version af sten. Ligeledes så vi hans søster, „Jeanneke Pis” ved siden af én af verdens mest kendte øl barer.

• Vi var forbi Grand Platz, som var en central handels-/markedsplads i 1800-tallet.

• Vi gik igennem den kongelige park og forbi de kongelige bygninger.

• Turen endte ved EU Area, hvor vores næste besøg fandt sted.

Efter byrundturen var vi på besøg ved EfVET. EfVET arbejder med at fremme og udvikle erhvervsuddannelser i Europa igennem ERASMUS. Her hørte vi om organisationens arbejde på tværs af EU landende med fokus på udvikling, udveksling og udfordringer herom.

udforsket. De belgiske øl blev nøje vurderet efter 7-trinsskalaen.

TIRSDAG D. 9/11 - LANDBRUG & FØDEVARER, PARLAMENTARIUM OG EN TUR PÅ BRYGGERI Tirsdag startede med et besøg hos Landbrug & Fødevarer belgiske afdeling. Her fortalte Kirsten Holm Svendsen om lobbyisme, hvordan de påvirker beslutninger og hvilket arbejde de gør, for de forskellige organisationer i landbruget.

Kirsten er chef for Danish Dairy Board Brussels, hvor de varetager interesserne for den danske mejeribranche og de danske mælkeproducenter i forhold til national, såvel som international politik.

De bruger meget tid på at påvirke forskellige aktører i EU-systemet i målet om at opnå bedst mulige forhold for danske mejerier.

Efter vores besøg hos Landbrug & Fødevare var en tur på Parlamentarium. Her lærte vi om Europas historie og hvad der sker i parlamentet. Da vi an-

Aftenen bød først på restaurantbesøg, hvor der var 8-9 forskellige slags kød på menuen. Herefter var der fri leg i Bruxelles, hvor diverse barer blev

17

kom, fik vi udleveret en skærm og et par høretelefoner, så vi kunne gå og læse og høre om Europas historie.

Som det sidste besøg på dagen, var vi på Cantillon Brewery. Vi fik her at se hvordan, de brygger deres egen øl helt fra bunden. Da det samtidig er en form for museum, fik vi også lov at se alle de gamle maskiner og de metoder, de stadig bruger til at lave deres øl.

Da rundturen på bryggeriet var færdig, fik vi lov at smage tre af deres øl. Bryggeriet specialiserer sig i at lave øl med frugtsmagt. Det var derfor nogle ret specielle øl, hvilket resulterede i en del rynkede næser ved smagningen.

ONSDAG D. 10/11 - GARTNERI PÅ TOPPEN OG YPRES Onsdag var vi ude at se et gartneri. Det var dog ikke et helt normalt gartneri, da det var på toppen af nogle bygninger midt inde i selve Bruxelles. Her var både udendørs køkkenhaver og drivhuse, hvor de dyrkede bl.a. tomater krydderurter og chili. Herudover var der også et fiskeopdræt, hvor de brugte fiskenes efterladenskaber, som gødning til deres produktion i drivhuset

18

Efter besøget på taget, kørte vi ud til en byen Ypres, som ligger cirka 1 time og 30 min fra Bruxelles.

Her var vi ude og se en gravplads for britiske soldater fra 1 verdenskrig (år 1914-1918). Her gik vi rundt og kiggede på alle de mange gravsten, der var sat op. Samtidig var der placeret højtaler rundt omkring, der læste alle navne og alder på de britiske soldater, der mistede livet i krigen. Der er ligeledes placeret et lille center, hvor en skærm viser et billede af soldaten, samtidig med at det bliver navn og alder bliver læst op. I centeret var også fund fra krigen.

Herefter kørte vi ind til byen Ypres, hvor vi var inde og se museum om 1. verdenskrig samt Mindeporten i Ypres. Her var en mindeceremoni for alle de soldater der mistede livet. Denne ceremoni har fundet sted hver eneste dag i over 100 år.

TORSDAG D. 11/11 - DELING I HOLD, STORBY OG KULTUR OG ATOMIUM Torsdag morgen lagde vi ud med fælles morgenmad på hotellet, hvorefter vi havde mulighed for oplevelser på egen hånd. Vi delte os i to hold, hvoraf det ene hold valgte at opleve storbyen med dens mange forskellige gader og kulturer.

Det andet hold valgte at opleve Atomium, en 102 meter høj stålkonstruktion med 9 forbundne atomer. Atomium er beliggende i Heysel, lidt udenfor Bruxelles. Efter besøget, drog holdet atter ind til Bruxelles - denne gang på elektriske løbehjul. Løbehjulene var en glimrende transportmulighed for efterhånden mange trætte ben.

kernes hverdag og deres fokus på landbruget. Efterfølgende fik en rundvisning i den imponerende sal, hvor Nikolaj fremviste de danske politikeres pladser. Vi fik også et indblik i, hvordan tolkene arbejder, og hvor stor og vigtig en opgave de har ift. at videreformidle de vigtige debatter og forhandlinger.

Torsdag d. 11.11 er en hellig dag i Belgien, pga. våbenhvilen i år 1918, hvor kampene under 1. verdenskrig sluttede. Butikkerne var derfor lukket denne dag, men der var alligevel meget aktivitet i gaderne.

Torsdag aften drog vi igen hjem mod Danmark.

I løbet af eftermiddagen besøgte vi EU-parlamentet, hvor Nikolaj fortalte om deres arbejde, politik-

19

IDRÆTSDAG PÅ TORNTOFTE Af Nicklas Vestbo Andersen Årets idrætsdag blev traditionen tro afviklet på skolens landbrug, Torntofte, hvor eleverne skulle samarbejde klassevis igennem flere udfordringer.

På dagen viste alle eleverne stort gåpåmod, højt humør og hvordan man kan samarbejde, for at nå et fælles mål.

20

Eleverne skulle både klare øvelser, hvor de brugte deres fysiske evne, udholdenhed og kondition, og hovedet. Deltagerne udviste stort mod og idrætsdagen var en stor succes. Alle eleverne gav den gas - uanset udfordring og vejr.

21

BÆREDYGTIGHEDSUGE Af Anne Birgitte Duus Hele Landbrugsskolen arbejdede i uge 47 med et bæredygtighedstema.

En medarbejdergruppe af lærere, køkken og pedel havde sammen med elevrådet udarbejdet et ugeprogram, hvor bæredygtighed såvel økonomisk som socialt og miljømæssigt var på dagsordenen.

Dagene havde hvert deres tema: • Mad mandag: Fokus på hvilken mad der belaster mest/mindst med CO2 og derudover, hvor meget mad køkkenet smider ud efter hver middagsspisning.

• Turn Off tirsdag: Vi skulle slukke så meget som muligt af alt det, der bruger strøm og køkkenet måtte ikke bruge ovnene. Vi målte strømforbruget og besparelsen i kroner sammenlignet Mad Mandag med andre „normale” Fokus På CO2 Og Madspild tirsdage

Bæredygtigheds Uge - Mad Program

Indisk Dhal Med Raita

Turn Off Tirsdag Fokus På Energibesparelse One Pot Med Ris

Omlaster Onsdag Fokus På Affaldssotering Kalve Cuvette Med Kart Og Sky Sovs

Torsdags Trim Fokus På Bevægelse Og Kalorie Let Mad Urtegårdskylling Med Grove Bulgar

Festival Fredag Festlig Fredags Frokost Festlige Rester Fra Boks

• Omlaster onsdag: Eleverne gik ekstra meget op i affaldssortering i forbindelse med værelsescheck • Torsdags Trim: Elevrådet var rundt i alle klasserne og lave et bevægelses-spil, så kroppen kom i gang.

• Festival fredag: Vi holdt festligt fredags frokost med mad fra fryseren og brugte gamle duge, rester af servietter mv.

Eleverne gik selvfølgelig mere eller mindre op i det, men man kunne høre rundt på skolen, at det inspirerede til forskellige snakke om bæredygtighed i alle mulige retninger, og det var jo præcis det, vi gerne ville opnå.

Se en video fra ugen her.

22

Bæredygtigheds Uge Mad Mandag Fokus På CO2 Og Madspild

Turn Off Tirsdag Fokus På Energibesparelse

Omlaster Onsdag Fokus På Affaldssotering

Torsdags Trim Fokus På Bevægelse Og Kalorie Let Mad

Festival Fredag Festlig Fredags Frokost 23

BACK TO BASIC Af Sille Chalotte Holmbo Hansen Back to basic er et fag som eleverne på grundforløb 1 skal igennem under første skoleforløb. I år får eleverne en forståelse for, hvordan landbruget i Danmark, samt andelsbevægelsen har formet og udviklet sig gennem årene.

I år har eleverne blandt andet været en hel dag på Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Her prøvede de kræfter med forskellige dyster og arbejdsopgaver fra livet på landbruget i midt 50érne.

Dette var både en lærerig dag, men også en dag, hvor eleverne hyggede sig og blev rystet sammen socialt.

Under forløbet havde eleverne endvidere teoretisk undervisning i klasselokalerne, hvor der primært var fokus på kendskab til andelsbevægelsen.

24

Og når man skal have kendskab til landbrugets udvikling, må det jo høre med at prøve at pløje med hest. Derfor havde vi besøg af nogle erfarne hestepløjere, som ivrigt både fortalte og forklarede om fortid og nutid. Her prøvede alle elever at pløje med hest. De fleste elever fandt dog hurtigt ud af, at den moderne plov var at foretrække - især hvis der var tale om flere hektar.

RAPSFORSØG PÅ LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND Af AØ-eleverne Til dykningsåret 2021/22 har Landbrugsskolen Sjælland Høng, indgået et samarbejde med Dekalb om sortsforsøg i vinterraps. Her er seks forskellige sorter blevet etableret på skolelandbruget, Torntofte. Formålet med forsøgene er, at se de enkelte sorters agronomi i forhold til bl.a. olieindhold, plantehøjde, resistensegenskaber, vinterfasthed samt efterårsvækst.

Forsøgene blev etableret med pløjning og rotorsåning sidste uge i august. Vi blev desværre udfordret af en del regnbyger og skybrud, hvilket gjorde etableringen af de sidste forsøg udfordrende.

Jorden slæmmede desværre betydeligt til, hvilket gjorde fremspiringen svær og kun få planter kom derfor op. Vi besluttede derfor cirka to uger efter, de sidste forsøg blev sået at tromle arealet. Det gik heldigvis som håbet, og gav bedre fremspiringsbetingelser for rapsen.

I vores arbejde med forsøget, har vi bl.a. her i efteråret lavet forsøg i forhold til biomasse samt plantetal. Ved biomasseforsøget har vi opmålt den totale bladmasse i de enkelte sorter. Dette både ved at lave planteklip, samt vha. appen, Scouting. Formålet med biomasseforsøget var at bestemme de enkelte sorters kvælstofoptag i efteråret for derved at bestemme forårstildelingen.

Forsøgene laves i samarbejde med Dekalb/Bayer.

Her er vi jævnlig i dialog, omkring forsøgenes udvikling. Vi har to gange i efteråret haft besøg af konsulenter fra Dekalb, hvor forsøgene gennemgås og den nyeste viden omkring raps, formidles.

Samarbejdet har givet os elever stor viden omkring kompleksiteten i en afgrøde, man ellers ikke altid ligger så mange tanker i.

Stor tak til Dekalb for et godt, spændende samt læringsrigt samarbejde.

25

Sådan vil blomsterstriben forhåbentlig komme til at se ud til sommer!

BLOMSTERSTRIBER PÅ TORNTOFTE TIL GAVN FOR BÆREDYGTIGHED OG BIODIVERSITET Af Peter Raadal Jørgensen Landbrugsskolen Sjælland har stor fokus på bæredygtighed samt biodiversitet generelt i undervisningen. Derfor var det også helt naturligt at undersøge mulighederne for at deltage i et projekt, som NBR (Nordic Beet Research) søgte deltagere til.

Heldigvis blev Landbrugsskolen Sjælland udvalgt til at være en del af projektet.

Projektet går ud på at etablere flerårige blomsterstriber i efteråret 2021, hvor der skal etableres sukkerroer til foråret.

26

De flerårige blomsterstriber indeholder 25 tokimbladede arter såsom pastinak, okseøje og blåhat m.fl. og 8 græsarter heriblandt rødsvingel og engrapgræs. Alle arterne er hjemmehørende, hvilket er vigtigt, hvis insekterne skal kunne tiltrækkes af dem.

Blomsterstriberne skal danne hjemsted for en række nytteinsekter, der kan være med til at bekæmpe skadedyrene i roerne. Derfor skal roerne i en 50 meter stribe sås med Force-bejdsede frø for ikke at skade nyttedyrene. Nyttedyr, som ville

kunne opformere i striben, kan f.eks. være mariehøns og larver, guldøjelarver, bladlus tæger mm.

Projektet skal så undersøge om nyttedyrene kan være med til at bekæmpe skadedyrene i roerne, således at insekticidforbruget kan reduceres eller måske helt fjernes. Derved vil økonomien i roerne forbedres samt miljøet bliver skånet. I øvrigt vil blomsterstriberne også kunne gavne andre afgrøder, der angribes af skadedyr.

Alt i alt er det et forsøg på at skabe en bæredygtig planteproduktion med fokus på biodiversitet, som hvis det lykkedes vil medføre et minimum brug af insekticider. Derfor bliver det rigtigt spændende for vores elever at følge projektet gennem den kommende vækstsæson, og derved få et indblik i hvordan bæredygtighed og biodiversitet kan inddrages i markdriften.

AØ-eleverne i gang med at tilså de flerårige-blomsterstriber i september.

Sådybden skal selvfølgelig være i orden!

Larve af guldøje i færd med at æde en bladlus.

27

FARMER CAMP 2021 Af Laura Sylvest Olsen Endelig! Endelig kunne vi afvikle Farmer Camp efter det sidste års aflysninger grundet Corona.

Det var ikke kun os på Landbrugsskolen, der havde savnet Farmer Camp. Det betød, at flere og flere købte billet og at vi fik tilmeldinger næsten helt op til starten af campen.

Mandag d. 28. juni mødte 54 unge og forventningsfulde drenge og piger op. De var klar til fire dage med et tætpakket program med gårdbesøg, forskellige aktiviteter med landbrug i fokus og masser af tid til at lære hinanden at kende.

Ugen startede med ice-breaker-øvelser, hvor deltagerne lærte hinanden at kende. Her var det yderst vigtigt, først at diskutere ynglingstraktor og herefter snakke om de fælles store interesser i landbrug.

Programmet forsatte i samme stil og deltagerne var på „besøg” i de forskellige driftsgrene. Mandagen sluttede med en tur ud i virkeligheden med besøg på Hyldtoftgård og tur på stranden. Deltagerne nød at, der var tid til at bade i aftensolen.

Tirsdag startede tidligt med en dejlig morgenvækning og en god omgang morgenmad inden deltagerne blev delt i tre grupper. Den ene gruppe var ude at ride, mens den anden gruppe kørte maskiner på Torntofte og den tredje tog på sejltur på Sorø Sø.

Det var noget af en dag, hvor man som instruktør blev rigtigt glad for sit arbejde. Det var skønt at se alle de glade ansigter hos deltagerne og bagefter høre om deres positive oplevelser i af dagen.

En god dag skal selvfølgelig også afsluttes med manér. Og tirsdagen var ingen undtagelse. Her havde vi pool party, som bl.a. indebar en stor glidebane. Det var til stor glæde for alle - også instruktørerne og underviserne

😊

Onsdag stod på bedriftsbesøg og vi skulle vi på tur hele dagen. Derfor vi pakkede soveposer, telte og

28

mad og drog ud i det blå. Turen indeholdt besøg på Tybjerggård, en kvæggård i Jystrup og Hansens Maskinstation. Turen sluttede på Dalsbakkegård, hvor der blev slået lejr for natten. Der var tid til at lave aftensmad i fællesskab, hygge i soveposer og en rundvisning på Dalsbakkegård. Da natten var faldet på og deltagerne sov godt i soveposerne, tænkte hjælperne - tidligere landbrugsskoleelever - at de Farmer Camp deltagerne skulle lære, hvad det ville sige at skulle op midt om natten. Derfor arrangerede de et natteløb, som deltagerne - på trods af frustrationen i at blive vækket midt om natten, egentlig syntes var meget sjovt.

Torsdag formiddag hentede bussen de efterhånden ret trætte deltagere og personale på Dalsbakkegård. Herefter vendte holdet snuden hjem mod skolen. Inden deltagerne igen blev hentet af deres forældre, nåede de også en tur i værkstedet, hvor de bygge plantekasser eller insekthoteller. Campen sluttede med en video, som viste alt det vi havde oplevet på de fire dage. Herefter sagde vi pænt farvel til hinanden og fra holdet bag Farmer Camp skal lyde en stor tak for en helt fantastisk camp.

Se flere billeder fra Farmer Camp 2021 her og husk at du allerede nu kan tilmelde dig til Farmer Camp 2022. Tilmeld dig her.

FARMER CAMP 2022

29

TRAKTORTRÆK PÅ TORNTOFTE Traditionen tro var på Torntofte. Her med godt vejr og er lig med masser

30

der igen i år traktortræk havde eleverne en fredag god stemning. Traktortræk af røg og larm fra trakto-

rerne, musik, flæskestegsandwichs fra køkkenet og glade elever, der bakker hinanden op.

Se flere billeder her eller indslaget fra TV-Kalundborg her.

31

GRUNDFORLØB 2 - A Frederik Jerfort Niemann — Pelle Reimers Bruun — Mads Engelhardt Kristensen — Rasmus Emil Clausen — Mathias Carelli Schwalm — Frederik Bo Nielsen — Mathias Jon Nielsen — Mathias Faber Arlø Olsen — Johannes Bang Jensen — Daniel Thiede — Andreas Abkjær Nielsen — Matti Lodall Larsen — Carl Skjødt Jensen — Max Lihn Stets Mikkelsen — Dines Lihn Stets Mikkelsen — Benjamin Jensen

32

GRUNDFORLØB 2 - B Christian Hvam Smedelund — Philip Loch Tandrup — Sif Christina Weise — Anton Mosegaard Olsen — Jeppe Thorsager Christensen — Jeannie Krog Hansen — Sara Kazim Dawood Rahman — Emil Mortensen — Oliver Willer Hansen — Julius Bjørklund Johansen — Frida Knak — Anne Marie Josephine Durup — Casper Nicolaj Grundtvig — Julie Axelgaard — Kasper Bohart Thygesen

33

GRUNDFORLØB 2 - C Gustav Tangaa Ipsen — Lukas Riis Christiansen — Emil Haupt Pedersen — Magnus van der Steen Jepsen — Victoria Haukohl Rasmussen — Alec Grell Siebeneicher — Sofie Karlsson — Mikkel Rosenville Vajland Andersen — Nikolaj Blum Stjernholm — Jannick Mahler Nielsen — Claudia Simone Christiansen — Tais Jensen — Adam Ellehave Suszkiewicz — Rasmus Fog Habekost Nielsen — Victor Franch Dragsted — Lasse Sebastian Jensen — Jonas Slisager Jensen — Lasse Kastrup Christensen — Silke Nyvang Rasmussen — Philippa Charlotte Kvist Utzon Schøtt — Tara Kasandra Fich Larsen — Emil Høiberg Møller

34

GRUNDFORLØB 2 - E Linus Lula Bøggild Pedersen — Thomas Kolbye — Jonas Bilde Pilegaard — Mikkel Walling Lodal Mogensen — Maja Dolberg Knudsen — Peter Højris Olesen — Amanda Thiesson Christensen — Kaja Brandt Hansen — Andrea Friis Rask — Amalie Gudmander Kraul — Michaela Boline Toft Jepsen — Frederik Heimann Rye Klonaris — Christian Feldthusen — Mikkel Nyled Jensen — Stine Boe Christensen — Elisabeth Damgaard Kaad Hansen

35

GRUNDFORLØB 2 - F Magnus Birk Andersen — Mads Harvøe Kristensen — Freja Harboe Dahl Thorsen — Søs Lærke Bjerre — Olivia Sofie Høyer Christensen — Julie Hvid Dethlefsen — Sofie Ruth Bengtson — Nynne Cirkeline Holmstad — Anne-Sofie Malchau

36

DETTE BILLEDE ER IKKE BLEVET TAGET GRUNDET COVID-19

1. HOVEDFORLØB. EUD - JANUAR Anders Peter Fischer Mortensen — Camilla Madsen — Camilla Dahl Melchiorsen — Daniel Kronberg — Daniel Sundberg Jensen — Fie Jørgensen Lund — Filip Nielsen — Frederik Christensen — Ida Bøllund Jensen — Jesper Gjelstrup Hansen — Julie Aagreen Moll Nielsen — Lena Lin Linderod Bølge — Mads Faber Johansen — Mads Warrer Hansen — Marie Hvass Hansen — Mathias Wehlast Jessen — Oliver Lægdsmand Hansen — Philip Rindholm Søndergaard Olsen — Pia Saffron Pedersen — Sarah Thisted Hansen — Sascha Sif Bredskov — Tais Jensen — Trine Timler — Victor Schmidt

37

1. HOVEDFORLØB. EUD - JUNI Andreas Schandorff Svendsen — André Gabriel Staley Trautvetter — Benjamin Skovshoved Hansen — Bjarke Bang Andersen — Daniel Kofoed Andersen — Frederik Conrad Koefoed — Frederik Heinrich Jensen — Frederik Tobias Dan Gradischnig — Ida Marie Høst Hansen — Janich Jensen — Jon Rugaard Nielsen — Kristian Kirk Gangergaard — Kristina Schuler Pedersen — Lasse Wacker-Larsen — Louise Graulund Jensen — Mads Faber Johansen — Mark Kulvsbæk Ringsted Sørensen — Nicklas Ole Hansen — Rasmus Jensen — Sofie Birch Reingaard Johannesen

38

DETTE BILLEDE ER IKKE BLEVET TAGET GRUNDET COVID-19

1. HOVEDFORLØB. EUX Anders Munch Noer — Ane Vestergaard — Anna Christensen — Fenja Møller Jensen — Frederik Halgren Lind Larsen — Ida Billeschou Andersen — Ida Vangslev Schultz — Johanne Jean Pedersen Leere — Karoline Flintholm Andersen — Karoline Florentz Stæhr — Lærke Kajal Skov Pedersen — Mads Asser Larsen — Mathilde Petra Smed Schiødt — Mia Gandrup Hansen — Michelle Brandt Olsson — Rasmus Damkier Torup — Sara Heimann Villefrance Henriksen — Sarah Elizabeth Dan Gradischnig — Viktor Kammer Thyme Thorndal

39

2. HOVEDFORLØB. EUD

Emil Beiner Mortensen — Ditlev Christopher Hartvig Jensen — Frederik Urup Kofod — Markus Lehd Kondrup Christiansen — Daniel Boe — Kristian Tornslev Bach — Sebastian Degnebolig Müller — Marcus Nordentoft Nie Ravnborg — Niklas Bo Frederiksen — Emil August Freiesleben — Tine Nordkrog — Mikkel Emil Jørgensen — Marcu Rasmussen — Tobias With Hansen — Jonas Karrebæk Mortensen — Camilla Axelgaard — Frederik Sortkilde Knu Jacobsen — Tobias Grundtvig Juul — Emil Bjarne Madsen — Ditte Locht Nakskov — Lasse Løvenkrands Hansen Lauridsen — Marie Broberg Jørgensen — Jack Jørgensen — Nikolaj Kræmmer Jørgensen — Carl Johan Mølgaard Rasmus Hansen — Kasper Anker Mejdal Lauridsen — Morten Møller Falck — Jannik Paw Kjær Vadstrup — Andrea Pilgaard — Tascha Lund Lundgren

40

p — Magnus August Abildgaard Koch — Freja Marie Sonne — Mathias Martin Christiansen — Andreas Huess elsen — Frederik Scheel Germuth — Mathias Rønne Jespersen — Patrick Boeng Nielsen — Nicklas Lindegaard us Lehmann — Mille Midtgaard Jørgensen — Christian Bruun Nielsen — Linus Thor Pedersen — Mads Schønberg udsen — Milla Gliese Gabe — Oliver Ulrich Nielsen — Andreas Frederik Gøttsche Fabrin — Sebastian Albert Frilund — Jacob Geertsen Wittrock — Casper Roost — Frederik Lucas Rich — Emil Egelund Petersen — William Søgaard d Sørensen — Patrick Slominski Jensen — Nadia Isabel Geiler Keinicke — Frederik Sten Leander Larsen — Kasper as Skov — Andreas Svan Mejlstrup — Line Benzoni von Benzon — Frederik Gorodkin Strauss — Mathias Lundberg

41

2. HOVEDFORLØB. EUX Lauge Heebøll Brandt — Karina Sørensen — Elisa Dall Qvist Sørensen — Gunnar Baadsgaard Sørensen — Alexander Slott Rokkedal — Merete Dahl Pedersen — Ella Kobberø — Sofie Dybkjær Skytte — Simone Rosenørn Folden — Katrine Laura Svendsen Olsen — Veronica Bang Pedersen — Camilla Jørgensen — Rikke Denise Lyngby Rasmussen — Nadja Vangsgaard Hansen — Thomas Roediger Askedal — Sofie Joyce Smedegaard Jensen — Peter Therkelsen — Michelle Bøgh Vígdá — Simone Camilla Roel Hansen — Adam Fischer Rasmussen — Tore Dam Pedersen — Mette Kristensen — Julie Bunde Stærkær Jeppesen — Freja Alberte Andreasen Arent — Annica Frydenlund Hansen

42

Det fulde klassebillede mangler grundet Covid-19

PRODUKTIONSLEDER Alexander Bidstrup Lassen — Andreas Jensen — Andreas Jon Hansen — Casper Bonde Hansen — Elias Jensen Hall — Emil Kildevang Nielsen — Gustav Lagerbon — Isabella Høj Christensen — Jacob Meng Nielsen — Jakob Jongshøj Rasmussen — Jasmin Taul Michaëlis — Johan Klougart Christensen — Jonas Peter Starup Hansen — Jonas Rindom Gade — Kate Isabella Jensen — Linda Engholm Nielsen — Maibrit Lotte Jørgensen — Maja Lærkesø Andersen — Maja Schuler Pedersen — Mathias Schuler Pedersen — Matis Funch Hansen — Morten Jørgen Dalsgård Israelsen — Nikolaj Glavind Hansen — Patrick Lund Lind — Rasmus Jæger Hansen — Stephanie Kudsk Jensen — Villiam Hasle Laursen

43

PLØJESTÆVNE PÅ TORNTOFTE Af Mathias Christiansen Den 24. september 2021 blev der afholdt pløjestævne for skolens elever på Torntofte - samtidig blev der afholdt Skillsdag. PL’erne med speciale i husdyr stod for Skillsdagen, mens PL’erne med speciale i planter stod for pløjestævnet.

Dommergruppen bestod af to PL’ere elever og to LandboUngdommedlemmer, der begge selv er konkurrencepløjere.

Til pløjestævnet deltog ni plove, der hver især var besat med et hold på tre til fire mand. Tre af plovene var standard plove, mens seks vendeplove. Hver især kæmpede om at pløje et areal pænest muligt.

Alle deltagende elever gjorde alt hvad de kunne.

Der blev skuet og justeret på livet løs for at få så mange point som overhovedet muligt. Et enkelt hold var så uheldige at punktere allerede inden, de var kommet i gang med at pløje. De fik dog hurtigt skiftet traktor, så de kunne være med i pløjekonkurrencen.

44

Overordnet set gjorde alle holdene det godt og dommerne var fint tilfredse.

Tak for en rigtig hyggelig dag i marken.

45

KOSTSKOLELIVET PÅ SKOLEN Af Andreas Lundberg Aaskoven Det at bo på kostskole består af mange forskellige ting. Som grundforløber træder man et skridt nærmere de voksnes rækker og skal tage mere ansvar for sig selv. Der er ikke nogen mor og far, der holder en i hånden og minder én om basale ting, såsom at gå i bad, gøre rent, lave lektier m.v.

Det er nu op til en selv at tage disse beslutninger om hvornår og hvordan. På samme måde, er det ens eget ansvar at have disciplinen til at få lavet sine ting og at tage det sure med det søde.

Når man bor på kostskolen, bliver man også en del af et forpligtende fællesskab. Det skal forstås på den måde, at man bliver nødt til at give noget af sig selv, for at få noget af andre. Hvis man åbner sig op for andre, er det også nemmere for andre at åbne sig op. Alt dette giver i sidste ende et større fællesskab og bedre muligheder for at skabe sociale bånd.

Hvad laver man så på sådan en kostskole, når klokken har ringet og man har fået fri? Jo ser du, eftermiddagen står gerne på lektier eller afslapning - alt efter hvem man er. Der er rig mulighed for at lave

46

lektier i fællesskab nede i vores lektiecafé, hvor en lærer altid sidder klar til at hjælpe. Ellers er der også mulighed for at gå på sit værelse og tage en „morfar”, hvilket nogle af vores elever fortrækker efter en hård skoledag. Senere står den på aftensmad, lavet af vores herlige køkkenpersonale. Efter aftensmaden er der altid alle mulige aktiviteter.

Her møder vores aftenvagter ind på skolen og sætter i samarbejde med eleverne gang i mange forskellige aktiviteter. Aktiviteterne kan være meget forskellige. Det kan være alt fra diverse boldspil i hallen til brætspil, pool, filmaftner, traktorkørsel og diverse projekter i vores maskinhal/værksted.

Ud over de normale aftenaktiviteter, har vi også større planlagte aktiviteter. Her i foråret kan nævnes vores temadag, vores tur ud og køre gokart eller vores traditionsrige juleklip. Vi startede tidligt ud med temadagen, som var planlagt i samarbejde med nogle af vores elever. På temadagen var arrangeret en lang række forskellige poster, alle bemandet med vores elever. De øvrige elever, der deltog i temadagen, blev inddelt i hold. Holdene gik fra post til post i målet om at skrabe point

sammen. Håbet var, at vinde den store præmie.

Posterne bestod af en smagspost, huskepost, mimepost, handicapfodbold, slå søm i og at bygge en lagkage.

Det andet arrangement var, som sagt en tur ud at køre gokart. Her tog 15 elever med til Svebølle og havde en sjov og hurtig dag på asfalten.

Det seneste arrangement blev afholdt den 1. december. Her blev juleklippeklisteret. Eleverne mødtes i spisesalen og klippede julepynt, som kunne pynte rundt omkring på skolen i denne skønne juletid.

Husk at du også kan følge kostskolens aktiviteter på skolens Facebookside. Find den her.

47

DOWN MEMORIES LANE - 25 ÅR PÅ LANDBRUGSSKOLERNE Af Mathias Struck Jürgensen 1996 var året, hvor DR2 gik i luften, Bjarne Riis vandt Tour de France, Bill Clinton blev genvalgt som præsident for USA - og så var det selvfølgelig året, hvor Michael Wonterghem, Anne Birgitte Duus, Christa Hansen, Peter Raadal og Jytte Jochumsen alle påbegyndte deres karrierer som undervisere på landbrugsskolen. Det betyder, at Landbrugsskolen Sjælland, Høng i 2021 var i den unikke situation at kunne fejre intet mindre end fem 25-års jubilarer blandt underviserne.

Meget ændres gennem 25 år. Bedrifterne er blevet større og færre og det samme gælder for landbrugsskolerne. Landbrugsskolen er gået fra først at lægge under Kulturministeriet, men er senere endt i Børne- og Undervisningsministeriet. Forstandere er kommet - og gået igen og tidligere elever er blevet til kollegaer, ligesom flere af jubilarens egne børn er vokset op og fået en tilknytning til skolen, enten som elever eller kollegaer.

Anne Birgitte, Christa, Peter og Jytte har alle startet deres undervisningsgerning på andre landbrugsskoler end Landbrugsskolen Sjælland, men efter landbrugsskolerne har fusioneret og blevet færre, er alle rykket mod adressen i Høng. Noget der dog ikke har ændret sig, er de fem jubilarers motivation og glæde for lærergerningen.

Men hvordan blev man egentlig landbrugsskolelærer for 25 år siden? Og hvorfor bliver man ved?

For at få svar på dette, inviterede vi de fem jubilarer til en snak om stort og småt - Vi nøjes med at bringe hovedpunkterne her, selvom snakken om udvikling og anekdoter også forsatte længe efter mikrofonen blev slukket.

Hvordan startede karrieren som Landbrugsskolelærer? „Altså jeg skulle ikke være landbrugsskolelærer.

Det var helt sikkert. Jeg skulle være svinerådgiver i det jyske - det var hele planen med mit studie” lyder det først fra Jytte, der forsætter „Men så ringede Finn Skotte og spurgte om ikke jeg ville undervise en sommer. Her tænkte jeg, dét kan jeg da godt - men efter det blev jeg bidt af livet som underviser. Det var altså lidt en tilfældighed.

Herefter blev jeg anbefalet at søge på Kærehave Landbrugsskole - og det gjorde jeg så.

Michael tager ordet og fortsætter. „Jeg tror jeg havde det lidt som Jytte. Hele min studietid på Landbohøjskolen var der ét mål - Jeg skulle være

48

kvægbrugskonsulent. Historien blev dog meget lig Jyttes. Ifm. mit speciale lejede jeg et kontor her på skolen - ja, faktisk næsten der, hvor jeg har kontor i dag. Så sad jeg her og skrev min opgave.

En dag, kom Bech (red. daværende forstander), ind og spurgte, om ikke jeg ville have et job, når jeg nu var færdig. Her tænkte jeg, tjooo så er jeg da i gang. Så kan jeg være her et par år, få noget erfaring - og så ellers komme videre ud og blive konsulent. Min konklusion blev dog hurtigt, at det er sjovere at have med de unge frække, flabede landbrugsskoleelever at gøre end at have med gamle sure bønder at gøre.”

„Jeg vidste derimod slet ikke hvad jeg ville. Jeg ville bare gerne læse” supplerer Anne Birgitte. „Jeg vidste egentlig ikke hvad det skulle bruges til, men her blev LandboUngdom min redning. De ringede og spurgte mig, om ikke jeg havde lyst til at prøve kræfter med noget planteundervisning, som de arrangerede. Efter jeg havde gjort dette, var jeg ikke længere i tvivl om, at det var undervisningen, jeg gerne ville.

Hvorfor bliver man så? „Det er eleverne” lyder det prompte og flerstemligt fra jubilarerne. „Hvis man ikke kan lide dem, så

skal man ikke være her. Hvis man ikke kan lide de frække, de fornøjelige de stille, de søde og de morsomme, så skal man ikke være her.” siger Michael og fortsætter „Vi glemmer det nogle gange selv, men vi har nogle elever med et fantastisk drive og gåpåmod ift. til rigtigt mange andre steder. Det er en speciel gruppe fordi eleverne har valgt det meget aktivt og de ved hvad de vil. Der er tit drøn på.” Anne Birgitte supplerer her „Ja, og så skørter det ikke på opfindsomhed blandt eleverne. Der er altid en løsning på problemerne. Store som små.

Og man kan godt som underviser synes at deres mere eller mindre kreative idéer er helt fantastiske, indtil det går op for en, hvem der egentlig i sidste ende har ansvaret. Sådan har det altid været - og sådan er det forsat.” „Ja, og så synes jeg det er fedt og se udviklingen.

Når man har de 15-16-årige på første grundforløb, der pludseligt er unge voksne mennesker når de kommer tilbage på 2. hovedforløb. Og se deres udvikling - det giver bare en et kick. Den dag, hvor den elev, der på grundforløb kun hang på væggene pludselig, sidder koncentreret og arbejder med matematikken eller et andet fagligt emne - og man har flyttet dem dertil. - Eller når man sidder til en skolehjemsamtale med en mor, der græder, fordi det er første gang hendes barn for ros. Ja,

49

der giver det mening at gå på arbejde.” fortæller Jytte, der suppleres af Christa „Ja, også for dem, der kommer bagefter og siger, at hvis det ikke havde været for dig, så havde deres liv ikke taget den og den drejning. Dem har vi heldigvis også stadigvæk. Det er summen af alle de små ting, altså både eleverne, der pludselig får en ahaoplevelse, det er for de kreative hjerner, men i høj grad også for dem, hvor vi føler, at vi virkelig gør en forskel.

Det er dét, at kunne give noget videre”.

Kulturministeriet og ikke Undervisningsministeriet. Det betød, at der var meget friere rammer for hvordan man tilrettelagde sin undervisning og der var heller ikke noget med, at eleverne kunne dumpe. Havde man gennemgået undervisningen havde man fuldført en landmandsuddannelse. I dag er vi på godt og ondt bundet noget mere op lærerplaner, bekendtgørelser osv.” „Og så er der den forskel at undervisningsforløbene var meget kortere dengang. Det eneste eleverne skulle på første forløb var i stalden og så have et traktorkørekort og så var det ellers bare ud og arbejde,” indskyder Christa. „Den gang var undervisningen måske lidt mere praktisk. Dagene startede gerne i stalden, inden den forsatte med undervisning. Man gik på skolelandbruget, svejsede låger, passede dyr og lavede hvad der ellers måtte foreligge af opgaver” husker Jytte og Michael. „Den praktiske side af eleverne ser vi mindre i dag, selvom vi har nogle gode landmandskontakter, som vi kan komme og gå ved som det passer os. Den knap så bogligt stærke elev, kan være en helt anden elev i stalden.

Eleverne ser også andre mennesker i os, når de se os arbejde praktisk. Det at være sammen på en anden måde end bare i klasseværelset gør bare noget ved relationen til de unge mennesker” føjer Christa til.

Hvad er så den største forskel siden i startet? „Det er helt klart elevernes ambitioner, der er blevet mere forskellige” starter Michael og fortsætter „Da jeg startede, havde alle en målsætning om at, de skulle ud at være selvstændige. Den gang var det måske også et mere aktivt valg for alle at tage på landbrugsskole, hvor uddannelsessystemet i dag stille krav til, at de unge mennesker tager et uddannelsesvalg allerede efter 9.-10. klasse. De unge var ikke fagligt stærkere end i dag, men de var måske mere homogene i deres interesser og drømme. Herudover skal nævnes, at vi lå under

50

„Jeg tror dog ikke fagligheden har ændret sig meget i de 25 år. Uddannelsen er bare blevet mere teoretisk og der stilles andre krav til eleverne i dag. Eleverne bliver derfor nok målt på nogle andre parametre end hidtil. Jeg tror ikke eleverne i dag er blevet bedre til at passe mark, køer eller grise, men uddannelsen er blevet bredere og mere alment dannende, hvilket også afspejler kravene til landmændene i dag, hvor der skal kommunikeres med kommuner, myndigheder m.fl. Derfor er vi nok også en af de mest boglige erhvervsuddannelser, der fås - og der er nok ikke meget tvivl om, det favoriserer den boglige elev” konkluderer Michael afslutningsvis.

PROGRAM FOR ELEVDAG FREDAG D. 20. MAJ 2022 Kl. 15.00:

Jubilarårgangene mødes til kaffe i spisesalen — Nyt fra skolen. v/forstander Henrik Lysemose Jensen

Kl. 16.00:

Generalforsamling i Høng Landbrugsskoles elevforening

Kl. 16.15:

Jubilarårgangene mødes — Herunder besigtigelse af skolen

Kl. 18.30:

Festmiddag i hallen

Kl. 21.00:

Diskotek spiller op til fest i hallen — Og der serveres kaffe i spisesalen

Kl. 01.00:

Festen slutter

PRIS FOR ELEVDAGEN: Eftermiddagskaffe, festmiddag, kaffe og diskotek: Elever, som går på Landbrugsskolen Sjælland lige nu: Adgang efter kl. 21.00:

200 kr.

0 kr.

100 kr.

JUBILARÅRGANGE ER: 5 års jubilarer: 10 års jubilarer: 25 års Jubilarer: 40 års jubilarer: 50 års jubilarer:

2015, 2016 og 2017 2010, 2011 og 2012 1995, 1996 og 1997 1980, 1981 og 1982 1970, 1971 og 1972

Tilmelding til sup@rts.dk senest den 6. maj 2022

51

STRUKTURUDVIKLINGEN I DANSK LANDBRUG – HVOR ER VI PÅ VEJ HEN? Af Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

KLARE TENDENSER Strukturudviklingen i dansk landbrug følger nogle ganske klare tendenser. Ofte er udviklingen meget forudsigelig, og den er drevet af stærke og vedvarende drivkræfter. Stordriftsfordele og ny teknologi er vigtige årsager til den udvikling, som vi har set gennem mange årtier – og som med stor sandsynlighed vil fortsætte. Strukturudviklingen i de seneste årtier har været kendetegnet ved:

Figur 1. Antal landbrug og antal landbrugsskoler 1990-2020

• Færre landbrug • Større landbrug • Mere specialiserede landbrug • Større koncentration – de helt store landbrug vokser relativt mest • Større polarisering mellem store og små landbrug • Økologiske landbrug følger i store træk samme udvikling som konventionelle landbrug • Stigende internationalisering – udenlandsk ejerskab og danske opkøb i udlandet • Mindre familieeje/selvveje og mere selskabseje • Flere eksterne investorer i landbruget (pensionskasser, enkelt-investorer m.m.)

• Mere „jord-til-bord-sammenhæng”, sporbarhed og integration i værdikæden.

Figur 1 viser en klar udvikling i retning af færre landbrug – og især antallet af heltidslandbrug falder: Antallet af landbrugsskoler følger samme forløb, om end strukturudviklingen blandt landbrugsskoler er lidt mere afdæmpet. Det er ganske naturligt, idet stordriftsfordele, teknologiudnyttelse, erhvervsmuligheder m.m. er forskellig i de to sektorer.

52

POLARISERING Udviklingen går i retning af stigende polarisering i landbruget. Ved polarisering forstås i denne sammenhæng større forskelligheder mellem grupper af landmænd. Forskellene bliver mellem helt store

og små landbrug øges, og deres forretningsmodeller bliver mere og mere ulige.

relle billede er, at selskabsejerskab stiger med stigende bedriftsstørrelse.

Det betyder dog også, at der er plads til meget forskellige landbrug: På den ene side store erhvervslandbrug med international konkurrenceevne baseret på effektivitet, stordriftsfordele, innovation og ledelse. På den anden side „small is beautiful” med mindre fritidslandbrug uden samme krav om effektivitet og afkast.

Figur 3 viser, at 37 pct. af alle landbrug med mere end 15.000 svin er selskabsejede. I gennemsnit for alle landbrug med svin er andelen 11 pct. Med liberaliseringerne af landbrugsloven for nogle år siden – og men investorers vedvarende søgen efter nye forretningsområder – vil selskabseje helt sikkert få større betydning fremover.

GLOBALE TENDENSER OG DRIVKRÆFTER

Figur 3. Selskabseje i svineproduktionen

Strukturudvikling i landbruget er et globalt fænomen.

Figur 2. Malkekobesætningernes størrelse og udvikling

Figur 2 viser, at landene tilsyneladende følger et relativt ensartet mønster, når det gælder strukturudviklingen i kvægsektoren. Mælkekvoter gav en kortvarig forsinkelse i udviklingen i retning af stadig flere malkekøer pr. bedrift, men efterfølgende er Danmark tilbage på det internationale „spor”.

I figur 2 er Y-aksen logaritmisk, og det ses, at der er tale om en næsten ret linje for alle fire lande gennem de seneste årtier.

NYE EJSERFORMER Den globale tendens er også, at omfanget af selveje/personligt ejerskab i landbruget reduceres, mens selskabseje bliver mere udbredt. Det gene-

53

ÅRBOG FOR LANDBRUGSSKOLEN I HØNG Udgivet december 2021

REDAKTION Mathias Struck Jürgensen

LAYOUT OG OMBRYDNING Laura T. M. Christensen hos V18 Udgivet af V18 Vigerslev Allé 18, 2500 Valby mg-valby@rts.dk

54