1 minute read

Blomsterstriber på Torntofte

Sådan vil blomsterstriben forhåbentlig komme til at se ud til sommer!

TIL GAVN FOR BÆREDYGTIGHED OG BIODIVERSITET Af Peter Raadal Jørgensen

Advertisement

Landbrugsskolen Sjælland har stor fokus på bæredygtighed samt biodiversitet generelt i undervisningen. Derfor var det også helt naturligt at undersøge mulighederne for at deltage i et projekt, som NBR (Nordic Beet Research) søgte deltagere til. Heldigvis blev Landbrugsskolen Sjælland udvalgt til at være en del af projektet.

Projektet går ud på at etablere flerårige blomsterstriber i efteråret 2021, hvor der skal etableres sukkerroer til foråret. De flerårige blomsterstriber indeholder 25 tokimbladede arter såsom pastinak, okseøje og blåhat m.fl. og 8 græsarter heriblandt rødsvingel og engrapgræs. Alle arterne er hjemmehørende, hvilket er vigtigt, hvis insekterne skal kunne tiltrækkes af dem.

Blomsterstriberne skal danne hjemsted for en række nytteinsekter, der kan være med til at bekæmpe skadedyrene i roerne. Derfor skal roerne i en 50 meter stribe sås med Force-bejdsede frø for ikke at skade nyttedyrene. Nyttedyr, som ville

kunne opformere i striben, kan f.eks. være mariehøns og larver, guldøjelarver, bladlus tæger mm. Projektet skal så undersøge om nyttedyrene kan være med til at bekæmpe skadedyrene i roerne, således at insekticidforbruget kan reduceres eller måske helt fjernes. Derved vil økonomien i roerne forbedres samt miljøet bliver skånet. I øvrigt vil blomsterstriberne også kunne gavne andre afgrøder, der angribes af skadedyr.

Alt i alt er det et forsøg på at skabe en bæredygtig planteproduktion med fokus på biodiversitet, som hvis det lykkedes vil medføre et minimum brug af insekticider. Derfor bliver det rigtigt spændende for vores elever at følge projektet gennem den kommende vækstsæson, og derved få et indblik i hvordan bæredygtighed og biodiversitet kan inddrages i markdriften.

AØ-eleverne i gang med at tilså de flerårige-blomsterstriber i september.

Larve af guldøje i færd med at æde en bladlus. Sådybden skal selvfølgelig være i orden!