Page 1

LANDBRUGSSKOLEN HØNG ÅRSBOG 2017

-


LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND • HØNG

Landbrugsskolen Sjælland • Finderupvej 8, 4270 Høng

2

lssj-elevadm@rts.dk • Tlf.: 70 20 08 28 Del af Akademiet for grønne Uddannelser – med 1000 årselever - landets største!

-


Følg os på facebook!

Læs mere på www.lssj.dk

Scan QR-koden og like vores facebookside

Landbrugsskolen Sjælland - Høng

Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng Tlf.: 70 20 08 28

- ét skridt foran!

UDGIVET AF HØNG LANDBRUGSSKOLES ELEVFORENING 3


HØNG LANDBRUGSSKOLE ELEVFORENING ELEVFORENINGENS BESTYRELSE FORMAND

ØVRIG BESTYRELSE

Anders Christiansen (årgang 2008) Enighedsvej 1, 4180 Sorø w E-mail: andersch87@gmail.com Mobil: 51 43 74 44

Morten Csirinyi (årgang 2009) Møllevænget 7, 4951 Nørreballe E-mail: csirinyi2@gamil.com Mobil: 25 34 92 42

NÆSTFORMAND Tim Axen (årgang 2009) Sæbyvej 17, 4270 Høng E-mail: Tim.axen@mail.dk Mobil: 51 21 09 68

4

Anders V. Nielsen (årgang 2011) Ormeslevvej 26A, 4241 Vemmelev E-mail: and3rs_14@hotmail.com Mobil: 41 60 12 38 Jonas Dam Nielsen (årgang 2013) Fuglagervej 9, 4173 Fjenneslev E-mail: skovshoej@hotmail.dk Mobil: 21 73 17 49


INDHOLDSFORTEGNELSE Formandens beretning

6

Personalia 2017 

7

Galla 2017

9

Ny virksomhedskonsulent

16

Fysiske rammer i udvikling og forandring

17

Samsø tur-retur 

20

Irland – Kultur og arbejdsudveksling

22

Studietur til PRAG

24

Den fedeste studietur til: PORTUGAL!

26

USA Tur 2017 – 2HF Landbrugsskolen Sjælland

29

Studietur i Bruxelles 

32

Lukning af svineproduktionen på Torntofte – og hvad så?

36

Det kan landbrugsuddannelsen også bruges til 

38

Billeder fra ekstrem bondehørm 

40

Fokus på sikkerhed

48

Landbrugsskolens Elevambasadører

49

Lederuddannelsen på Landbrugsskolen Sjælland: Vi uddanner mennesker til gode ledere 50 Minidyreskue på Torntofte

53

Praktisk øvelse gør mester!

54

Debatarrangement på landbrugsskolen Sjælland

56

Fokus på landbrugsskolens ordblinde i DR-nyhederne

58

Billeder fra skillsdag

61

Den dannelsesrejsende landbrugsskole

66

Projekt Hvedeetablering

70

Billeder af afsluttende elever

72

Året 2008 som gav minder for livet

82

De tre værste rødder i Planteklassen 1993: hvad er der blevet af dem?

84

Billeder af jubilar

86

Indbydelse til elevdag 

92

5


FORMANDENS BERETNING Af formand for elevforeningen Anders Christensen Efter den første udgivelse af årbogen på digital form, er vi nu ikke i tvivl om at dette er den rette vej for sådan et årsskrift. Vores tid er og bliver mere og mere digital, og de medier som vi bruger til at fremvise f.eks. den digitale årbog bliver også bedre år for år. Det gør, at skiftet fra fysisk- til digitaludgivelse, ikke bliver helt så skrammende, som nogen måske kan frygte.

service­niveauet, hvilket har betydet, at vores lille forening har støt stigende portoomkostning i forbindelse med udsendelse af den fysiske udgave af årbogen.

Desværre har vi alle oplevet, at det for postvæsenet kun går den forkerte vej, og at de år efter år har hævet prisen lidt af gangen og samtidigt sænket

Derudover håber jeg rigtig meget at se mange af jer til elevdagen d. 20/04-2018

6

Med denne lille nyhed vil jeg ønsker jer alle god læselyst og håber I nyder de historier vi har samlet til jer i årets årbog.


PERSONALIA 2017 Af Forstander Henrik Lysemose Jensen Medarbejderstaben på Landbrugsskolen er særdeles stabil og vi har en god blanding af alder og kompe­ tencer i medarbejdergruppen. Vi har, grundet omstrukturering og dimensionering, været igennem to runder med afskedigelser. Processen omkring dette er særdeles energikrævende for hele personalet og udkommet aldrig nogen fornøjelse. Som konsekvens af besparelser på Torntofte og lukning af svineproduktionen, har vi måtte sige farvel til Torsten Nilsen. Torsten har været ansat på

Landbrugsskolen Sjælland siden 2007 og har i sin ansættelse som driftsleder af svineproduktionen på Torntofte opnået fine produktionsresultater i stalden. Samtidig har Torsten været meget vellidt af både elev­ er og kollegaer på skolen. Jeg vil ønske Torsten held og lykke fremover. Iben Tornholm har været ansat siden 2012, som dyre­ passer på Torntofte og har hjulpet med instruktion af elever i pasning af smådyr og heste på dyrepasseruddannelsen. Som konsekvens af besparelser på 7


Torntofte og dimensionering af dyrepasseruddannelsen har vi måtte sige farvel til Iben. Iben har med sin viden og erfaring bidraget til udviklingen af vores smådyrshold til undervisning af dyrepasserelever. Jeg vil ønske Iben held og lykke fremover og takke for indsatsen og hendes positive måde at være på. Inden sommerferiens begyndelse, kom der, som en konsekvens af trepartsforhandlingerne, en udmelding fra undervisningsministeriet omkring en adgangsbegrænsning på dyrepasseruddannelsen. Fremadrettet har Roskilde Tekniske Skolen og dermed Landbrugsskolen Sjælland kun mulighed for at optage 38 elever på kvote på GF2. Grundlaget for at afvikle GF2 EUD på dyrepasseruddannelsen er så ledes ikke til stede i Høng fremadrettet. Som en konsekvens af dette har der været en omstrukturering af vores vejledere på skolen. Vi har ved året udgang, derfor måtte tage afsked med underviser og vejleder Charlotte Ibsen. 8

Charlotte har været ansat på skolen siden 1. januar 1993 og i sit virke bidraget positivt til skolens udvikling. Jeg vil ønske Charlotte held og lykke frem over og samtidig takker for indsatsen. Til varetagelse af undervisning i plantedyrkning er And­ers Nielsen ansat pr 1. august 2017 i et vikariat. Anders er faldet godt til på skolen og jeg vil gerne byde Anders velkommen og håber at han vil trives på skolen i den periode han er ansat. Jonas Brændgaard er i efteråret 2017 overflyttet til Landbrugsskolen Sjælland, hvor han i sin funktion af virksomhedskonsulent har til opgave at hjælpe elever til at få en praktikplads og landmænd med at få en elev. Jonas kommer fra lignende stilling andet steds i RTS. Vi håber at Jonas vil blive taget godt imod i erhvervet og byder ham velkommen på Landbrugs­skolen.


GALLA 2017

9


10


11


12


13


14


15


NY VIRKSOMHEDSKONSULENT JONAS BRÆNDGAARD NIELSEN: Af forstander Henrik Lysemose Jensen I efteråret 2017 er Jonas startet som virksomhedskonsulent på landbrugsuddannelsen. Jonas har tidligere været vejleder på Vilvorde i Roskilde i mange år, hvor han bl.a. sad med dyrepasseruddannelsen og grundforløbet til landbrugsuddannelsen. I de seneste 4 år har han været ansat i praktikcenteret. Jonas kan bl.a. være behjælpelig med at lave uddannel­ sesaftaler, uddannelsesplaner, og fortælle om diverse 16

godkendelsesprocedurer, hvis man skal have elever. Ligeledes kommer han meget gerne på besøg og fortæller nærmere hvis det ønskes. Jonas vil som udgangspunkt have fast udgangspunkt i Høng om onsdagen, men kan selvfølgelig altid fang­ es på mail og telefon.


FYSISKE RAMMER I UDVIKLING OG FORANDRING Af Forstander Henrik L. Jensen Øget tilgang af elever på Landbrugsskolen har i en lang årrække givet basis for tilbygning og opførsel nyt byggeri på skolen. 2017 er ingen undtagelse med færdig­ gørelsen af tre større byggerier og et renoveringsprojekt.

det daglige inventar i lokalet. Opholdsarealet bruges flittigt til gruppearbejde og ved større arrangementer og kurser fungerer det som pauseareal med bar/buffet til kaffe og forfriskninger.

Foråret 2017 stod en tilbygning med to nye teorilokaler og et opholdsareal færdigt. Lokalerne fremstår lyse og venlige, og giver mulighed for at slå dem sammen til et stort lokale hvor der kan sidde godt 60 mennesker ved

På samme tidspunkt stod vores nye elevfløj „H12“ færdig. Denne indeholder 18 dobbeltværelser med toilet og bad. Bygningen er af udseende meget lig vores sen­ est byggede elevfløje „H11“, om end indretningen er 17


anderledes. Det er prioriteret at have opholds­arealer på hver etage af bygningen, der er møbleret med sofa­grupper. Elevfløjen er taget i brug efter sommer­ ferien 2017 og den er, med sine ekstra sengepladser, helt uundværlig. På Torntofte blev stuehuset ved udgangen af 2016 revet ned. I vinter-, forårs- og sommermånederne 2017 er det opført et nyt stuehus, indeholdende en ét værel­seslejlighed, omklædnings- og toiletfaciliteter, samt et undervisningslokale. Undervisningslokalet er udstyret, så det kan benyttes når eleverne har praktisk undervisning på Torntofte og når vi har brobygningsog introelever på skolen. De nye faciliteter på Torntofte er længe ønsket og vil helt sikkert kunne bidrage til en tættere kobling imellem teori og praksis. I december 2017 er vi startet med en renovering af administrationen. Medarbejderne i uddannelses­ administrationen og uddannelsesvejlederne placeres i lokaler ved siden af hinanden, så de i dagligdagen har nemmere ved at få koordineret det arbejde hvor de har snitflader. For at få lokale kabalen til at gå op, har undertegnede flyttet kontoret ned ved siden af lærer­ værelset. I skrivende stund er lokalerne ved at være færdige og vi glæder os til at få medarbejderne på plads i nogle lyse og indbydende omgivelser til glæde for skolens gæster, elever og medarbejdere. 18


19


SAMSØ TUR-RETUR Grundforløbet var traditionen tro på den famøse cykeltur. Her besøgte de kvægbonden Martin Madsen. Her kan du se et par billeder derfra

20


21


IRLAND – KULTUR OG ARBEJDSUDVEKSLING Af Christa Rie Hansen De sidste par år har elever på grundforløb, haft mulighed for 3 ugers arbejdspraktik i Irland. Eleverne får mulighed for at styrke deres engelsk og de får afprøvet om praktik i udlandet er noget for dem.Det er den Irske udvekslings organisation Equipeople, som står for at finde og formidle pladserne. Det er et projekt støttet af EU, så umiddelbart har den enkelte elev ingen omkostninger. Eleverne skal være fyldt 17 år på afrejsedagen, være motiverede og de skal have mod på at leve og arbejde i et andet land med en anden kultur. Eleverne har mulig­hed for forskellige former for praktikvalg; en bland­ing af mark- og husdyrbrug, malkekvæg evt. med 22

tilhørende mejeri, rideskoler, pensions/konkurrencestalde med heste og landbrug med blandede dyr. Arbejdsopgaverne og dagene kan være meget forskellige afhængig af det enkelte sted. Malkning, fodring, mugning, pasning og pleje af dyrene samt vedlige­ holdelse af folde og bygninger. Hestepigerne kan få lov at undervise og ride. Er der mejeri, kan man være med i mejeriet og i butikken. Bor eleverne tæt på hinanden er der mulighed for at mødes i weekenderne og se nærmere på bylivet. Helt klart noget der kan anbefales, hvis man har lyst og mod på udlandet.


23


STUDIETUR TIL PRAG Af Patricia og Ole Studieturen for 1. hovedforløb gik til Prag i oktober 2017. På turen gennem Tyskland besøgte vi en gård, som blev drevet af en dansk landmand. Han drev både svine- og kvægproduktion, samt planteavl. Han fortalte om gårdens udvikling i det tidligere Østtyskland, hvorefter vi blev vist rundt på gården. Derefter overnattede vi i Berlin, inden vi skulle videre mod Prag. Hotellet i Prag var placeret midt i byen, så der var gåafstand og gode mulighed for at op­leve byen. I løbet af turen så vi både Amazone maskinfabrik i Tyskland, Agromek maskinhandel med Fendt trak­ torer i Tjekkiet - og vi fik rundvisninger, og foredrag om de forskellige steder. Vi var ude og se Kozel bryggeriet som er kendt for at have en ged som logo. Vi fik en guidet tur rundt på bryggeriet og der var smags­prøver på nogle af deres øl. 24

Vores tjekkiske guide, Jitka, tog os med ud på forskel­ lige restauranter for at opleve hvordan deres mad­ kul­tur er i Prag. På den ene restaurant var der både mavedans og forskellige ild shows under maden, som var sjovt at opleve. En af dagene så vi en stor tjekkisk gård med malkekvæg og biogasanlæg samt en Tjekkisk Landbrugsskole, hvor vi snakkede med nogle af eleverne! Endelig besøgte vi Theresienstadt, som vidnede om tyskernes brutale indtog under 2. verdenskrig. Studieturen blev afsluttet af med galla på det sidse hotel i Teplice i Tjekkiet, med både festmiddag og personlig DJ. Overordnet set en fantastisk tur. Mvh. Patricia og Ole.


Se ogsĂĽ vores video fra turen: https://www.youtube.com/ watch?v=qu83sQurSMw&t=8s 25


DEN FEDESTE STUDIETUR TIL: PORTUGAL! Af Emilia Gadebusch, deltagende på studieturen Afsti, afsted – og turen gik sydpå i en hel uge, dette for godt 21 elever. Alle fra forskellige 2. Hovedforløbsklasser, EUX som EUD. En flyvetyr spæk fyldt med grin var sådan, at vores uge startede ud, en uge der viste sig at være over al forventning. Vi ankom til Lissabon lørdag aften, og jeg skal love for, at de faglige inputs ikke startede stille ud. En god times køretur ledt af vores dygtige guide, Dorthe, var fuld af historiske fortæller, specielt præget af især landbrug og landets historie samt udvikling. Første aften blev tilbragt på hotel med en fællesmiddag på nærliggende restaurant – og for nogen også en fællesøl. Søndag morgen var et par stykker morgenfriske og havde taget en gåtur i nærliggende område – da natur­ en må siges at være helt i top. Tæt på vandet, udsigt til 26

bjerge og en hyggelig by med flotte bygningsværker. Denne udsigt fortsatte, da vi alle efter morgenmad­ en satte kurs mod Arrabida bjergene. Korkproduktion, eukalyptusskov, vilde heste, fedekvæg og pinjekerner var dagens indslag, hvilket inkluderede alt fra smagsprøver, demonstrationer, fortælling og en køretur rundt på ejendommen. En noget anderledes køretur, da vi alle sad på en hjemmelavet bænk på ladet af en vogn, spændt efter en traktor, en ældre en af slagsen. Natten til mandag, tirsdag og onsdag foregik alle på samme hotel – i byen Beja. Beja virkede umiddelbart som en lokal by med små fine (rent faktisk moderne) butikker og cafeer. Byen bød på utrolig godt samvær hver eneste aften, på kryds og tværs, sågar med fint selskab i form af en lærer eller to. Dagene var ikke kun sociale og hyggelige om aftenen, da et super program


fyldte dagstimerne ud. Appelsinplantage, inkl. smagsprøver, Europas største kunstsø, inkl. badning, vin/ oliv­en besøg, inkl. smagstest, var nemlig, hvad vores mandag stod på. Med frygt for, at nogen skulle savne lidt maskiner og gartneri, lagde vi da også turen forbi et landbrug af denne slags tirsdag. Ej at forglemme oliventræer, da tilnærmelsesvis alle landbrug har en beplantning af denne slags. Og så skal det siges, at ingen fra turen længere er i tvivl om, hvordan et oliventræ ser ud – hverken som gammeldags dyrkning, intensiv dyrkning eller superintensiv dyrkning. Svin, malkefår og fedekvæg fik vi også set. Picnic-­frokoster og guidede køreturer hørte til næsten dagligt, og hvad folk ikke vidste var, at Dorthe på sidste dagen havde forberedt en konkurrence. Denne gik ud på, hvem som egentlig kunne huske mest – af alt den

læring vi blev kastet for i løbet af ugen. Tæt kapløb, men der blev fundet en vinder. Forinden vinderen blev fundet lørdag, var dagene op til brugt på at besøge en produktion af de velsmagende sorte svin, en malkekvægsbesætning, et engelsk eget grønsagsbrug – med dertilhørende grønsager, der livligt blev brugt til aftenens mad, der selv skulle kokkereres – samt en ridetur i klitterne ved- og på stranden. Sightseeing og shopping i Lissabon var altså således ugens afslutningen i samspil med Dorthes konkurrence. En afslutning på en helt fantastisk og gennemført uge, med ankomst i Københavns lufthavn igen lørdag aften. Se vores video her: https://www.facebook.com/entreriosaventura/ videos/1160179537415333/ 27


USA TUR 2017 – 2HF LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND Af Mie Christiansen Turen startede torsdag den 2. november, hvor vi fløj fra Kastrup lufthavn til San Francisco med en mellem­ landing i London. Godt 18 timere senere landede vi San Francisco ca. kl. 20 lokal tid. Her blev vi mødt af vores to guider Charlie og Jay og en bus med chaufføren Salvador, som fulgte os hele turen. Vi blev installeret på et hotel, hvor vi havde en enkelt overnatning. Fredag den 3. november startede vi med at spise morgenmad på hotel­let, hvorefter vi kørte til Alcatraz, som er et gammelt fængsel, der ligger ude på en ø i vandet. Vi var ude og se Golden Gate Bridge, som ligger lige i nærheden Alca­traz. Derefter kørte vi til Oakdale, hvor vi over­ nattede på et lille hotel. Her var tid til pool-hygge. Den 4. november kørte vi ud på landet, hvor vi så en stor kødkvægsproduktion. Der regnede de med at en 28

ko, skulle have 5 hektar at leve af. Turen gik videre til en stor maskinstation som høstede majs. Her fik vi lov til at prøve at køre deres store traktorer, skårlægger og trucks. Vi rundede dagen af med en tur på kartoffelcentral, hvor vi var med ude på marken og se hvordan det hele foregik med optagning af kartofler. Vi kørte til et nyt hotel, som hed Wyndham og lå i Visalia. Vi boede på Visalia i tre dage. Den 5. november gik turen Seqouia Nationalpark, som er en park med en masse store træer. Vi spiste middagsmad i det fri og fik gået en masse kilometer. Vores tur blev rundet af med en flot tur gennem skoven og rundede toppen af Moro Rock.Den 6. november var den dag, hvor vi så mest. Vi havde besøg af en lærer og en elev fra en landbrugsskole. Vi var ude på Rosa Brothers, som var et mejeri der laver mælk og is med forskellige smag. Turen gik


lidt ud på landet, hvor vi så på pistacieplantager og bomuldsmarker. Pistaciemarken var på 500 hektar. Den 7. november var vi ude og se en stor appelsin pakkeri, hvor vi var med rundt på hele pakkeriet og se, hvordan det hele foregik fra appelsiner kom ind, til de var pakket og klar til butikkerne. Vi så også hvordan vindruehøst foregik. Herefter besøgte vi Circle N Stab­ les, som var en stor western butik. Vi spiste statens bedste burger til frokost, så på John Deere forhandler. Turen gik derefter ud til en stor malkekvægsbesætning, hvor de havde 3000 malkekøer. Her malkede de i døgndrift. Gården var så stor, at vi blev vist rund via bus. Vi spiste aftensmad og hyggede på gården sammen med landmanden og hans kone – en virkelig hyggelig aften. Den 8. november besøgte vi en Case

IH forhandler, hvor vi derefter kørte ud på en skydebane og fik lov til at skyde med pistoler – Nogle var så heldige, at de fik lov til at skyde med en Smith and Wesson model 500, hvilket er verdens største pistol. Herefter var der en lang køretur foran os, da turen nu gik til Las Vegas! Vi ankom til Lad Vegas om aftenen, hvor vi var inde og se rodeo. Vi tjekkede derefter ind på hotel Circus Circus. De sene aftentimer blev brugt på at udforske byen og hotellet som var på 25 etager, havde deres eget cirkus og forlystelsespark. Den 9. november havde vi fri tid om formiddagen. De fleste besøgte et stort nærliggende shoppingcenter. Eftermiddagen blev brugt på at besøge endnu en wes­ tern butik og en ridetur for alle i bjergene. Vi spiste på Cowboy-trail-rode, som også var det sted vi red turen. 29


Der blev serveret nogle store lækre steaks. Der var tid til hygge om bål med skumfidusser inden turen atter gik til Las Vegas. Det sidste af aftenen blev brugt på at besøge Stratosphere Tower. Den 10. november gik turen til Hoover Dam, hvor vi spiste morgenmad i det fri. Ved Hoover Dam var vandtilstanden faldet meget de senere år. Hvis den faldt yderlige med en meter ville der ikke længere være strøm i Las Vegas, da strømmen i Las Vegas drives af nogle store vandturbiner i dammen. Efter vi havde set Hoover Dam, tog vi til Grand Canyon, hvor vi spiste middagsmad. Inden vi havde set os om, var blevet den sidste aften på hele turen. I den anledning var vi taget på mexicansk restaurant. Her takkede vi for turen, og så tilbage på hvad vi havde oplevet. Den sidste aften blev altså mest brugt på socialt samvær blandt eleverne i Las Vegas. 30

Den 11. november var den sidste dag på studieturen og derfor også den sidste dag i Las Vegas. Formiddagen blev for mange vedkommes brugt på en sidste tur i shoppingcenter, eller bare at nyde det gode vejr i poolen og bare se tilbage på en alt for fed studietur. Vi blev afleveret af guiderne og Salvador i lufthavnen om eftermiddagen, hvorefter vi fløj hjem, igen med en mellemlanding i London. Vi landede i Danmark søndag den 12. november om eftermiddagen. Det har været en hel fantastisk og uforglemmelig tur, hvor der har været enormt mange indtryk, momenter, steder og en masse fantastiske mennesker. Det har været nogle helt vildt gode guider, en god buschauffør, gode lærer og alt i alt var det hele bare en god tur. Det har været en oplevelse, som vi alle sent vil glemme!


Se vores video fra turen: https://www.youtube. com/watch?v=BOPgwclMgQ&feature=youtu.be

31


STUDIETUR I BRUXELLES Ofte når vi tager afsted på studietur, er der en eller flere elever der skriver en dagbog om oplevelserne. Dette var også tilfældet på produktionsledernes studietur i Bruxelles. Denne dagbog kan læses i de næste afsnit. MANDAG Af Christian Kloster og Christian Haagensen Klokken 00:45 kørte vi fra Landbrugsskolen. Vi skulle køre i 2 timer, hvorefter vi skulle med Rødby-Puttgarden færgen. I Rødby byttede vi også chauffør, sådan at den nye chauffør kunne køre hele natten. Vi havde et par stop på vej derned, hvor vi kunne købe lidt mad og drikke. Det var tydeligt at se, at vi kørte syd på. For bøgen var allerede sprunget ud og rapsen var i blomst. Det fortæller at det var lidt varmer på vej nede i Bruxelles. På vej derned, sov næsten alle mens vi kørte, hvorfor vi heller ikke så meget af Tyskland og Holland. Da vi kom derned var alle stadig ikke helt friske, selvom vi havde sovet det meste af tiden i bussen. Men vi skulle jo alligevel havde noget aftensmad, så vi delte os og gik ud hver især og fik noget mad. Vi gik med to 32

af vores klassekammerater ud og spiste på en super restaurant, hvor vi fik en stor bøf. Efter det mødes vi med nogle af de andre og så byens natteliv. TIRSDAG Af Steffen Graversen Efter en lang bustur med dårlig søvn var vi nu efter en god nattesøvn på hotellet klar til morgenmad klokken 07:00. Hotellet havde sørget for müsli, cornflakes, yo­ ghurt, morgenboller, frugt, kaffe, te og andet god morgenmad. Klokken 08:00 satte vi til fods kursen mod Parlamentarium (ca. 5 km.). Det var en god tur igennem Bruxelles gader. Bl.a. gik vi igennem ’Mont Des Arts’ eller ’Kunstberg’ som er en plads der blev skabt til verdensudstillingen i 1910. Det består af en park og en monumental trappe med fontæner. Gåturen fortsatte videre forbi det kongelige palæ inden vi ankom til Parla­ mentaruim. Klokken 09:00 åbnede Parlamentarium og efter et security-check kom vi ind til hele historien om EU-parlamentet. Det drejer sig om vejen til europæisk integration, hvordan Europa-Parlamentet fungerer,


og hvad dets medlemmer gør for at imødegå aktuelle og fremtidige udfordringer. Det hele foregik i hvert enkelt persons eget tempo og på dansk vha. de udlånte håndholdte multimedieguider. Efter en god frokost i byen var vi klar til besøg i EU-parlamentet klokken 13:15. Igen skulle vi igennem et security-check hvorefter vi var inde og se parlamentsalen. Bl.a. andet fortalte vores guide at der under hvert møde var tilknyttet tre tolke til hvert land. De havde så 30 sekunder til at oversætte talen til deres modersprog og fortælle videre til parlamentarikeren. Efter rundvisningen fik vi en snak med Christel Schaldemose omkring fremtid­en i EU efter Brexit og mulige fremtidige scenarier i EU. Efterfølgende var der fri leg. Det resulterede i at nogle gik tilbage på hotellet, andre gik direkte efter de berømte belgiske øl, resten tog en tur på et krigs­museum hvor man kunne følge våbenudviklingen i Belgien siden

kanonerne kom frem. Inden vi drog fra museet var vi oppe på toppen af triumfbuen hvorfra man kan se ud over hele Brussels. Mættet med gode oplevelser var det tid til at finde en god Belgisk øl. Så vi hoppede på den utrolig velfungerende metro og satte kursen mod centrum. ONSDAG Af Mathias Jürgensen Dagen startede som alle de andre med morgenmad på hotellet, hvorefter det stod på en times bustur ud til den belgiske landmand Jannes Maes. Jannes er en af de unge landmænd i den flamske del af Belgien, som sammen med sin bror og far driver en kvægejendom, med ca. 120 køer inkl. opdræt. Markbrugets primære 33


funktion er at forsyne kvægbruget med foder, hvorfor der udelukkende satses majs og græs. Gården og markerne ligger i naturbeskyttede områder, hvilket giver store udfordringer. Derfor er landbrugene i den re­gion typisk ikke større, end det vi så. Naturområderne betyder også, at der ikke er de store udvidelsesmuligheder, hvorfor Jannes på nuværende tidspunkt, at på jagt efter en ejendom, han selv kan købe. Det er dog vanskeligt, da de i Belgien har nogle af de samme udfordringer, som vi har i Danmark ift. finansiering. Da Jannes er særdeles politisk aktiv, har han et godt indblik i, hvad der sker både nationalt og internationalt. Han fortalte om, hvilke politiske udfordringer de stod med, ikke kun i Belgien, men også i EU-regi. Herudover drøftede vi mulighederne for generationsskifte og fin­ansiering, og han fortalte om hvordan de arbejder med det i CEJA (Den fælles europæiske landbrugsforening), hvor han er vicepræsident. Efter vi havde set Jannes familieejendom, havde han arrangeret frokost. Dette på en lille restaurant, hvor 34

vi på typisk belgiskvis fik pommes frites og noget friturestegt kød (Spørg mig ikke, hvad det var). Herefter gik turen videre til endnu et besøg, som Jannes havde arrangeret. Her så vi en nyetableret kødkvægsbesætning med Belgisk Blåhvidt. Dette var et meget imponerede besøg, hvor ejeren fortalte ærligt om hvordan de gjorde. I Danmark er Belgisk Blåhvidt meget kritiseret, da de er avlet således, at de ikke længere kan kælve på andre måder, end ved kejsersnit. Derfor gav det anledning til en god debat om etik, og om det naturlige også altid er det bedste. Dagen sluttede med fællesspisning, på en fin restaurant inde midt i Bruxelles. TORSDAG Af Jeppe Sparre, og Søren Kildegård Vi startede den sidste dag med morgenmad kl. 7.00. vi har gennem hele ugen fået rigtig god morgenmad på hotellet, så det har været rigtig dejligt ikke og skule ud og finde morgenmad. Kl. 8.00 drog vi i alle sammen


mod landbrug og fødevarers kontor i Bruxelles. Der var en lille times gang op til deres kontor, som ligger som nabo til EU parlamentet. Vi har arrangeret møde med Landbrug og fødevarer og vi var så heldige, at de havde møde der nede lige den dag, vi også var der. Det betød at vi havde både Lone Andersen, som er viceformand i landbrug og fødevarer. Vi fik en rigtigt god samtale op og køre med hende, og fik en god indsigt i hvad hun laver og hvad landbrug og fødevarer laver i Bruxelles. Martin Merrild, som er formand i landbrug og fødevarer var også i Bruxelles under vores møde, og han havde også tid til at stikke hovedet ind og tage en snak med os. Det er lidt vildt at komme til at snakke med toppen af landbrug og fødevare og få lov til at spørge om lige hvad man vil. Man kunne mærke på klassen, at de gode spørgsmål kom frem og at ryggen blevet rettet. Sidst men ikke mindst havde vi besøg af CEJA, som er en forening der kæmper for unge landmænd, men på europæisk plan. Det var spændende at høre om deres

planer og hvad de vil gøre i den nærmeste fremtid. Det var et meget spændende indlæg for klassen, da der kun var få som havde hørt om CEJA før. Det var en god oplevelse, at se nogle der kæmper så meget for unge landmænd i EU. Efter besøget delte klassen sig, nogle gik ud og udforskede byen på den sidste dag, mens vi andre tog op og besøgte Atomium. Atomium er et stort bygningsværk, der skal forstille et jernkrystal med 9 atomer. Vi har helt oppe i toppen af Atomium, og kunne derfra kigge ud over hele byen i 360 grader 102m oppe i luften. På vej tilbage til hotellet tog vi metroen, hvilket også er noget som skal prøves i Bruxelles. Vi tog den ind til midtbyen, hvor vi brugte resten af dagen. Vi fik noget at spise, så vi var klar til busturen hjem om aftenen, og gik ellers bare rundt og kiggede på byen. Ca. kl. 19 vendte bussen hjemad, og vi havde 14 timers bustur foran os.

35


LUKNING AF SVINEPRODUKTIONEN PÅ TORNTOFTE – OG HVAD SÅ? Af forstander, Henrik L. Jensen For 25 år siden, stod en ny svinestald færdig på Torntofte. Sammen med den eksisterende kostald og markbruget, repræsenterede Torntofte de tre store produktionsgrene i Dansk landbrug. For år tilbage, lukkedes malkekvægbesætningen ned og undervisningen i malkning og pasning af køer blev flyttet til nærliggende landmænd. Denne ordning har fungeret fint og gør det stadigt, men det har nu alligevel været meget bekvemt at have svineproduktionen på Torntofte. Driftsleder Torsten Nielsen har leveret flotte produktionsresultater i stalden og har velvilligt taget imod lære­re og elever når de i undervisningen havde behov 36

for at gøre sig nogle observationer, ligesom han kyndigt har instrueret eleverne i pasning af svin. Men 25 år slider på en stald. Den er ikke mere så moderne som man kunne ønske sig og størrelsen på produktionen ikke længere økonomisk rentabelt. Torntofte er et skolelandbrug og undervisning koster penge. Og undervisning med praktiske øvelser koster penge og må gerne koste penge. Men grænsen for, hvor meget praktisk undervisning i svineproduktion må koste var nået. Sammenholdt med en nedslidt stald gjorde det udfaldet og de sidste smågrise blevet sendt ud af stalddøren ved udgangen af


oktober 2017. Eleverne skal stadig instrueres i praktisk svineproduktion. Vi har valgt en model, lig den på kvægholdet. Eleverne skal ud på nærliggende husdyrhold og modtage instruktion i pasning af køer og grise. Hver landmand vi har indgået et samarbejde med, kan tage imellem 1-4 elever adgangen. Eleverne vil med deres lærer i den ordinære undervisning i husdyr, blive introduceret til de opgaver de vil skulle arbejde med i staldene hos landmændene. De bliver udstyret med en liste over de kompetencer der gerne skal have med sig hjem, efter de fire dage med pasning af henholdsvis køer og grise. Det bliver landmændene, vi har indgået samarbejdet med, som giver instruktionen af eleverne,

samtidig med at eleverne får et mere realistisk indblik i dagligdagen i husdyrproduktionen. Vi glæder os meget at folde denne løsning ud i fuld skala her i foråret 2018. Vi ser frem til samarbejdet med landmændene og er sikker på at denne løsning, vil være med til at give eleverne de nødvendige kompetencer inden overgangen fra grundforløbet til hovedforløbet.Tilbage står en tom svinestald på Torntofte, som vi er i overvejelser omkring anvendelsen af. Der vil fortsat være masser af aktivitet på Torntofte, med kørsel i marken, pasnings af smådyr og opstaldning af eleverne heste. 37


DET KAN LANDBRUGSUDDANNELSEN OGSÅ BRUGES TIL Af Marie Fisker Jeg havde ikke kunne læse til dyrlæge hvis ikke jeg havde min EUX-landmand.Jeg hedder Marie Fisker og er 20 år gammel. Da jeg gik i 9. Klasse og skulle beslutte hvad jeg skulle efterfølgende, var jeg meget i tvivl. Mine helt store drømme var, at blive landmand og dyrlæge. Hvis jeg skulle begge dele ville jeg ende med, at skulle uddanne mig igennem 11 år. Midt i mit dilemma fandt jeg ud af at Landbrugsskolen Sjælland lige havde startet en EUX-landmand. Det betød at jeg kunne gøre begge dele, bare på kortere tid. Det tog mig ikke længe at beslutte, at det uden tvivl var en EUX-landmand jeg skulle tage. En EUX er kombinationsuddannelse, hvilket betyder at, man både får en erhvervsuddannelse og en gymnasialuddannelse som svarer lidt til en HF. Uddannelsen består af tre skoleforløb og to praktikperioder. Uddannelsen er meget boglig, så det kræver en del viljestyrke og selvdisciplin. Man skal lære det samme som på 38

en almindelig gymnasial uddannelse, hvilket betyder at man f.eks. også skal skrive SSO, ligeså vel som at man får en studenterhue og kommer på studenterkørsel. Jeg startede i august 2013 på Høng. Jeg flyttede ind på skolen præcis som det er en tradition at man gør. Det skaber hurtigt et rigtig godt sammenhold. Der er en del sociale arrangementer på skolen f.eks. fodboldturnering og julebanko. Derudover er der en café der holder åbent to gange ugentligt hvor man kan få en øl eller to. Der bliver også i løbet af året holdt nogle større fester, f.eks. i forbindelse med fastelavn og jul. På skoleforløbene går man på både landbrugsskolen og på gymnasiet, normalt med halve dage hvert sted, så man som regel byttede til middag. Ind i mellem skoleforløbene ligger så praktik perioderne hvor man kan komme ud at arbejde med bl.a. svin, køer og planter, både i Danmark og i udlandet. Jeg synes at, det bedste ved uddannelsen er at man får nogle pauser fra skolen


når man er ude i praktik. Det gør at man lige kan samle overskud til næste skoleforløb, faktisk kommer man til at savne skolen. Derudover er det gode ved EUX, at vi på skoleforløbene altid var den samme klasse, det betød at vores sammenhold i klassen var rigtig godt. Vi var sammen hele tiden når vi var på skoleforløb, fordi vi både boede sammen og gik i skole sammen. Det betyder at, vi hurtigt fik nogle rigtigt tætte venskaber. Efter de 4 år og adskillelige eksamener kunne jeg endelig i sommers få min studenterhue på hovedet. Efter en masse og øl og studenterkørsel, var det nu målet at komme ind og læse veterinærmedicin, som er studiet til dyrlæge. Jeg søgte ind via kvote 2, og kom først til en optagelsesprøve sammen med 550 andre. Den bestod jeg, og kom videre til en samtale sammen med 160 andre. Efter samtalen skulle de udvælge 90 studerende der kunne kom ind på studiet, og den 28. juli fik jeg besked om, at jeg var tilbudt en studieplads.

Jeg startede i september og selvom jeg kun har gået der i 4 måneder, så har min landbrugsuddannelse allerede hjulpet mig en del. EUX har for mig været den helt rigtige uddannelse. Jeg har fået rigtig meget praktisk erfaring, samt en masse grundviden inden for dyr og planter som jeg kan bruge i min videre uddannelse. Den tid jeg havde som elev på en arbejdsplads, lærte mig en masse omkring samarbejde, det at være et team, samt en masse om andre mennesker og bestemt også om mig selv. Noget som jeg også kan bruge hver eneste dag. Men det bedste af det hele er at, tiden på skolen har givet mig nogle minder og venskaber for livet. Så mit råd til alle der overvejer, enten at få en landbrugsuddannelse med lidt flere boglige færdigheder eller, til dem som overvejer at læse videre, spring ud i det og start på EUX-landmand på Landbrugsskolen Sjælland. 39


BILLEDER FRA EKSTREM BONDEHØRM

40


41


42


43


44


45


46


47


FOKUS PÅ SIKKERHED Af forstander Henrik L. Jensen Landboungdom, VKST og Landbrugsskolen afholdte i samarbejde en sikkerheds-eftermiddag med over 100 deltagere. Det var landbrugsskolens grundforløbselev­ er, arbejdsgivere og deres elever, der fik en udbytterig eftermiddag med fokus på sikkerhed i landbruget. Der var samlet kompetente indlægsholdere til dagen. Her kan nævnes Sikkerhedsbussen fra SEGES, deres arbejdsmiljøkonsulenter, 3M med sikkerhedsudstyr, Arbejdstilsynet, lærere fra landbrugsskolen og tre indlægsholdere, som fortalte om oplevelser med ar­ bejds­ulykker og om hvordan de i hverdagen har fokus arbejdssikkerhed på deres arbejdsplads eller ej­endom. Der var også praktiske indslag. Her var hovedtema­et „Sid dog ordentligt“, hvor man kunne prøve indstillingsmulighederne i et traktørsæde. En ergoterapeut oplyste om lette øvelser til, når man lige er ude af traktoren, 48

således at man kan strække igennem og derved udgå skader. Man kunne se og afprøve sikkerhedsudstyr i alle mulige variationer, samt høre om sikkerheden og psykisk arbejdsmiljø i dagligdagen. Der var rigtig mange spørgsmål til de tre workshops, hvor deltagerne kunne vælge sig ind på to af dem. Kombinationen af deltagere med elever fra skolen, elever i praktik og landmænd gav en god dynamik på da­ gen. Samtidig giver det en fælles referenceramme for at tale sikkerhed og arbejdsmiljø i landbruget. Specielt for elever i praktik, kan det være ømtåleligt at vende en sikkerheds problematik med en læremester. Dagen skulle gerne give mere åbenhed omkring emnet og forhåbentligt være med til at reducere ulykker i landbruget og skabe et bedre arbejdsmiljø.


På billedet ses fra venstre: Mathias, Tore, Linus, Katrine og Gunnar

LANDBRUGSSKOLENS ELEVAMBASADØRER Af Linus Pedersen Som elevambassadør tager vi ud til messer og skoler sammen med studievejleder, hvor man fortæller om selve Landbrugsskolen, om hvordan det er at gå på en landbrugsskole med kostskole tilknyttet. Her svarer vi også på forskellige spørgsmål fra unge mennesker og forældre. Det kan f.eks. være, hvad man laver efter skole, hvor lang tid uddannelsen tager, hvordan sammenholdet er på skolen, om der er mange lektier for osv.

Personligt så har jeg valgt at være elevambassadør, fordi jeg gerne vil hjælpe til med at få flere ind på landbrugsuddannelsen, og gerne vores på skole. Men jeg gør det også for at gøre opmærksom på erhvervsuddannelser generelt, fordi der er mangel på erhvervsuddannede og hvis jeg bare kan hjælpe en lille procentdel med at få flere ind på erhvervsuddannelser ville det jo være super.

49


LEDERUDDANNELSEN PÅ LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND: VI UDDANNER MENNESKER TIL GODE LEDERE Af Linda Fager Hansen EN ATTRAKTIV LEDERUDDANNELSE PÅ LSSJ I foråret 2017 valgte vi på Landbrugsskolen Sjælland at finde ud af hvad en attraktiv agrarøkonomuddan­ nelse er. Vi søgte svar på: • Hvad er attraktivt for erhvervet? • Hvad finder en studerende attraktivt ved en uddannelse. Baggrunden er et landbrugserhverv (såvel primære som sekundære) som „skriger” på kompetente ledere. I vores søgen efter, det attraktive, spurgte vi nuvær­ ende og tidligere studerende fra egne rækker og fra 50

øvrige landbrugsskoler. Vi spurgte aftagere fra det primære og sekundære landbrugserhverv bl.a. landmænd, banker og grovvarebranchen, som kunne tænkes at ansætte en agrarøkonom. Konklusionen blev, at det attraktive handler om erh­vervets behov. De ønsker bl.a., at en Agrarøkonom er klædt på til at agere i store bedrifter, forhandle og kommunikere med bestyrelser og andre interessenter, samt vide en del om finansierings- og ejerformer. En attraktiv agrarøkonom er en, som kan bidrage til at udvikle og styrke erhvervet. For de studerende, handler det meget om økonomi og ledelse samt om muligheden for at fordybe sig i noget, der kan bringe dem tættere på drømmejobbet. De ønsker meget virkelighedsnær undervisning på et højt fagligt niveau.


LEDERUDDANNELSER PÅ LSSJ De næste ”lederhold” som starter på Landbrugsskolen Sjælland er: 30/1– 2018: Produktionsleder – varighed 20 uger 3/9 – 2018: Agrarøkonomer – varighed 40 uger

FORDYBELSESSPOR Dette medførte at vi i år 2017, integrerede „Fordybelsesspor” og „Eksterne ressourcepersoner”1 i AØ uddannelsen på Sjælland.

sker ved at ressourcepersonen sammen med den studerende udvælger et emne, og påvirker projektet som den studerende skal udarbejde i sit „Fordybelsesspor”.

Fordybelsessporet giver plads til, at den enkelte studerende kan fordybe sig i det emme som han/hun mener, kan bringe dem tættere på drømmejobbet og de „Eksterne ressourcepersoner” får mulighed for at bidrage til uddannelsen. Aftagerne, som vi snakkede med, vil gerne bidrage til at uddannelsen bliver virkelig­ hedsnær.

Vores Agrarøkonomer bliver naturligvis undervist i de fag og efter de mål som bekendtgørelsen kræver. Dvs. vi prioriterer at agrarøkonomer fra Sjælland bliv­ er klædt på til at gøre en forskel for vores erhverv. At de opnår kompetencer til at påvirke, udvikle, motivere samt til at styre økonomien, gennemskue lovgivningen, finde på innovative tiltag og kommunikere internt såvel som eksternt.

Samarbejdet mellem skole, studerende og ressourcepersonen skal være en „win/win” for alle. Der skal skabes værdi for alle involverede parter, hvilket bl.a.

Vi gør det med udgangspunkt i virkelighedsnære projekter, i tæt samarbejde med erhvervet og med mulighed for at fordybe sig.

1

De eksterne ressourcepersoner er mulige aftagere af en agrarøkonom.

51


UDSAGN FRA STUDERENDE Udsagn fra nogle af de studerende som deltog i undersøgelsen: Jeg tager AØ – uddannelsen for at: • Blive stærk til det økonomiske • Udvikle mig som person og leder • Opnå kompetencer til at blive selvstændig

I skrivende stund er følgende emner valgt i arbejdet med fordybelsessporet: „Ejerformer”, „Succession”, „Alternativ afsætning af fødevarer” og „Rådgiver­rollen”, hvilket må siges at være yderst aktuelt og attraktivt for erhvervet. MENNESKER BLIVER TIL GODE LEDERE På Landbrugsskolen sætter vi stor ære i at uddanne mennesker og vores ambition er, at de Agrarøkonomer som er uddannet hos os, kommer ud som mennesker med kompetencer, som har værdi for erhvervet og som mennesker der har udviklet sig til at styrke erhvervet. Vi uddanner med stor respekt for den enkelte og for mennesket. Med andre ord så ønsker vi, at vores studerende gennem hele deres uddannelse oplever at sætningen „Først menneske – så Leder”2 er afgørende. 52

Jeg gør det fordi: • Der er kobling mellem teori og praksis • Jeg kommer tættere på mit drømmejob • Jeg bliver udfordret undervejs

LSSJ FORDI: Jeg vælger/valgte Sjælland fordi der: • Gives plads til de nære relationer • Er stor seriøsitet • Bliver vi behandlet som voksne • Er mulighed for specialisering og fordybelse (fordybelsessporet)

2

Udtalt af Filosof og professor Ole Fogh Kirkeby


MINIDYRESKUE PÅ TORNTOFTE Traditionen tro afholdte vi minidyreskue igen i år. Samtidigt blev det afholdt rejsegilde på det nye stuehus. Vejret var perfekt og humøret højt. Se også videoen: https://www.facebook.com/roskildetekniskeskole/videos/1346617665417005/

53


PRAKTISK ØVELSE GØR MESTER! Af Pia Møller Kjeldgaard Du kender det sikkert – du har bestået køreprøven, men skal først nu til at lære at køre bil. Sådan føles det ofte for den nye leder– du kan meget vel have scoret dig en høj karakter i faget „Ledelse”, men kan du også fungere under presset ude i virkeligheden? Der kan være stor forskel på, hvordan det rent teoretisk er at være leder og hvordan det føles, når du står i det ude i praksis. Netop derfor kører vi på Landsbrugsskolen Sjælland spændende tværfaglige forløb for vores AØ-studer­ ende og vores grundforløbsstuderende, hvor de får hænderne godt nede i både teori og praksis– og hvor de skal bruge deres hoved, hænder og hjerte på en og samme tid. 54

Målet for de AØ-studerende i forløbet er at afprøve de mange arbejdsopgaver der i forbindelse med erhvervelse af ny arbejdskraft. Eksempelvis: • Udarbejdelse af jobopslag. • Gennemlæsning af ansøgninger. • Udvælgelse af ansøgere. • Begrunde og redegøre for afslag hos ansøgere- ved personlig samtale. • Gennemførelse af jobsamtaler med fokus på interview teknikker. • Analyse af interviewer-rollen. • Diskussion og udvælgelse af personen til jobbet.


Målet for grundforløbseleverne i forløbet er at give dem den maksimal forberedelse og træning i praktik­ pladssøgning. Eksempelvis at kunne producere en multimodal jobansøgning der kræver: • God skriftlighed. • At kunne producere en personlig præsentationsvideo, ved først at lave en drejebog, dernæst filme og til sidst klippe billeder og lyd sammen i Movie Maker eller lignende programmer. • At kunne konvertere denne præsentationsvideo om til en QR-kode. • At kunne kommunikere hensigtsmæssigt i en jobsamtalesituation. Begge grupper af studerende fortæller, at de profiterer højt af dette forløb, fordi de møder hinanden som

leder og elev. Selve kommunikationssituationen under jobsamtalen er spændende og udfordrer b.la. de studerende på deres følelser – for uanset hvor vellykkede jobsamtalerne er, så kan der kun vælges en ansøger. Deltagerne trænes derfor i den svære samtale, når der skal gives og modtages afslag. Hvorfor fik jeg ikke jobbet? Dette spørgsmål undrer mange af de grundforløbsstuderende der er indkaldt til jobsamtale og det vigtigt, at vores AØ studerende formår at give et grundigt og anerkendende svar på det spørgsmål. Via disse svar og erfaringer bliver vores grundforløbsstuderende bedre rustet til elevplads- og jobsøgning i fremtiden, ligesom vores AØ-studerende gør sig nogle ledelsesmæssige erfaringer som øger deres chancer for at kunne fungere som leder i en moderne virksomhed. Med andre ord; praktisk øvelse gør mester. 55


DEBATARRANGEMENT PÅ LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND Af Mathias Struck Jürgensen Produktionslederne fik i foråret opgaven, at de skulle afholde et arrangement for resten af skolen. Opgaven var helt fri, hvilket betød, at de kunne arrangere stort set hvad de ville. Ligeledes betød det, at de studerende også havde det fulde ansvar for afviklingen heraf. Dette skulle indgå som en teaser til produktionslederuddannelsen, hvor man netop skulle kunne planlægge og tage ansvar. Efter en del „brainstorming”, hvor alt fra stand-upshows til foredrag blev diskuteret, opnåede klassen enighed om, at et debatarrangement var den mest interessante løsning. Herefter opstod spørgsmålet om, hvem paneldeltagerne skulle være, og hvad de skulle diskutere. 56

I kølvandet på „gylle-gaten” mm. havde landbruget været ekstremt debatteret i medierne. En debat hvor de forskellige interesseorganisationer på begge fløje af det politiske spektrum havde trukket fronterne op, og brugt medierne aggressivt i kritikken af hinanden. Produktionslederne valgte derfor at sætte fokus på landbrugets fremstilling i medierne og hvordan man som landmand eller interesseorganisation skal agere deri. Det var vigtigt for klassen, at begge fløje blev repræsenteret i debatten. Man valgte derfor både at kontakte landbrugsvenlige og landbrugskritiske organisationer i jagten på paneldeltagere. Efter en masse mails og telefonopkald lykkedes det at danne et panel bestående af Peter Kiær fra


Bæredygtigt Landbrug, Christian Hüttemeier fra Landbrug Fødevare, Iben Rasmussen fra Tænketanken Frej, Rikke Lundsgaard fra Danmarks Naturfrednings­ forening og Rune Langhoff fra Alternativet, samt under­tegnede som ordstyrer. Herudover lykkedes det også at vække den lokale presses opmærksomhed, hvorfor arrangementet blev omtalt i flere forskellige medier efterfølgende. Debatten startede med en diskussion om landbrugets image på nuværende tidspunkt, hvad vi kunne gøre for at forbedre dette fremadrettet og hvordan man bedst muligt undgår diverse „shitstorms”. Herefter havde produktionslederne medbragt en række overskrifter fra diverse medier, samt debatdeltagernes

egne publikationer mm. og lagde op til en diskussion af disse. Disse gav naturligvis anledning til en debat om, hvilke virkemidler man kunne tillade sig at benytte som interesseorganisation. Slutteligt var spørgsmål og kommentarer fra salen. Generelt var det et meget vellykket arrangement, hvor det var muligt at holde en sober tone. Ønsker man at se debatarrangementet, blev det hele optaget og vidst live på Landbrugsskolen Sjællands facebook-side. Video kan findes via. linket nedenfor: https://www.facebook.com/LandbrugsskolenSjaelland/videos/1274509322664940/ 57


FOKUS PÅ LANDBRUGSSKOLENS ORDBLINDE I DR-NYHEDERNE Af Pia Møller Kjeldgaard November 2017 fik Landbrugsskolen Sjælland besøg af DR. De ønskede at lave et indslag omkring de 11.500 ordblinde der først bliver opdaget på ungdomsuddannelserne. Det er desværre en problematik, som vi kender alt for godt. Hvert år kommer der nye håbefulde landbrugsspirer, som har gået den tunge gang gennem folkeskolen, uden at være testet ordblind – og som dermed ikke har fået tilbudt den hjælp, som for mange ville have gjort en kæmpe forskel for deres skole­gang. Det er selvfølgelig ærgerligt, at eleverne skal finde helt frem til Landbrugsskolen Sjælland, før de tilbyd­ es en test og den efterfølgende hjælp der kræves, for at kunne få fuldt udbytte af undervisningen. Heldig­ vis oplever størstedelen af de ny-testede ordblinde en enorm lettelse i forbindelse med diagnosticeringen 58

„ordblind” og en stor glæde ved endelig at få hjælp og vejledning. DR talte med vores modige elever Anne­ katrine Ottosen og Magnus Klougart Hansen og det kom der et meget interessant indslag i DR-nyhederne ud af samt en spændende artikel. Link til artikel: https://www.dr.dk/nyheder/indland/11500-ordblindefundet-paa-ungdomsuddannelser-annekatrine-erenormt-lettet HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ORDBLIND? En ordblind kvinde på 26 år skriver: Hvorfor er der så mange som ikke forstår, hvad det vil sige at vær ordblind. Min kaste kan heller ikke helt forstår det, du kan bage begøne at læse nogen bøge så


lære du hordit, men det kan man ikke drager gøre som ordblind. Man kan bl i så ked af det når man ikke kan blive for ståre og får af vide du kan jo bager læse eller hvis man måder noge som man ikke kenner så høre man tit du her te stor poblem hvis du ikke kan læse of stave eller man høre hvorfor kan du ikke læse og srive her du ikke gådet i skole eller kan du ikke se og så vider og vider og vider man kunner blive ved med at fine på gråne. Landbrugsuddannelsen er en af de mest boglige erhvervsuddannelser i Danmark, derfor stiller den store krav til den ordblinde elev. Ordblindhed har intet med intelligens at gøre– ordblinde landbrugselever er lige så velbegavede som enhver anden landbrugselev, dog har selvtilliden ofte fået et knæk, fordi den ordblinde elev tidligt i livet har bemærket, at han/hun havde

markant sværere ved at læse og skrive end kammerat­ erne. For at kunne læse, skal man kunne afkode et ord dvs. sige bogstavernes lyde og sætte lydene sammen, således ordet kommer ud. Når ordet så endelig former sig, så skal man kunne forstå, hvad ordet betyder – ellers er der ikke tale om læsning. LÆSEFORMLEN: Læsning= afkodning X sprogforståelse Meget forsimplet kan man altså sige, at der kan være flere grunde til, at man har svært ved at læse. Ordblinde elever som har problemer med læseformlens „afkodning” føler sig hurtigt hjulpet gennem it-kompenserende hjælpemidler fx at computeren kan læse op for dem, fordi de straks forstår ordet og dermed 59


teksten, når de hører den. De elever der ikke er ordblinde, men som blot har en ringe „sprogforståelse” er vanskeligere at hjælpe, da de skal vænne sig til ofte at spørge underviseren om hvad ordene betyder– ellers kan de læse teksten højt og tydeligt et utal af gange –uden at forstå og lære noget som helst. Ordblinde elever som udover at have vanskeligheder med „afkodning” også har problemer med „sprogforståelse” har et stort arbejde foran sig i de boglige fag. De fleste ordblinde på Landbrugsskolen Sjælland har slidt sig til at være gode læsere. Deres største udfordring er skrivningen. Derfor bruger mange af skolens ordblinde ikke oplæsningsstøtten på computeren, men udelukkende skrivestøtten. 60

I mit daglige arbejde med skolens ordblinde, er jeg dybt imponeret over deres tålmodighed og flid i forhold til det boglige arbejde, samt deres enorme viden på det landbrugsfaglige område. Så hvad vil det i virkeligheden sige at være en ordblind landbrugselev? Det vil sige, at du er velbegavet og besidder en stor landbrugsfaglig viden, samtidig med at du har kloge hænder. Derudover er du ofte empatisk, idet du ved hvordan det føles at noget er svært, ligesom du er robust og hårdtarbejdende som bare pokker– og dette er bestemt ikke de værste kvalifikationer at have, når man skal være med til at præge fremtidens landbrug.


BILLEDER FRA SKILLSDAG Se også vores video fra turen: https://www.youtube.com/watch?v=prvnQyvS54Q

61


63


64


65


DEN DANNELSESREJSENDE LANDBRUGSSKOLE Af Pia Møller Kjeldgaard Som dansker bør man af og til rive sig løs fra det jævne og opsøge bjerge, træne sig i udsyn og svimmelhed. Typisk for bjerge er tinder, men også stejle skråninger der gør det muligt at nå dem. Det er sundt at lære, at livet kan være så voldsomt og overspændt. Man lærer at tænke sig bedre om, når man opsøger fremmede lande. Og man skønner mer på sit eget land, når man kommer tilbage og ser hvor praktisk det egentligt er, at markerne ligger ned. Benny Andersen Det er altid med sommerfugle i maven, at vi sender vores studerende ud i den store verden. Dannelsesrejsen er vigtig, da den giver os en masse praktiske erfaringer, træner vores udsyn og gør os klogere på os selv og de andre. Nogen studerende rejser i praktikker 66

til udlandet, andre venter indtil eksamen er i hus – men fælles for dem alle er, at de drager af sted for at udforske og lære noget nyt omkring dem selv og deres kærlighed til landbruget, naturen og verden. Og som Benny Andersen skriver, så er det sundt at lære, at livet kan være voldsomt at lære at tænke sig bedre om og meget forsimplet; at sætte pris på, at markerne i Danmark ligger ned. Ligesom studerende på andre af landets landbrugsskoler, så rejser vores studerende af sted på praktik­ ophold i KA1-Erasmus projekter og med Travel to Farm mfl. for at arbejde i udlandet. På Landbrugsskolen Sjælland tilbyder vi i år en helt ny form for „dannelsesrejse”. Sammen med skolens partnere i Spanien og Tjekkiet har vi sammensat et KA2 Erasmusprojekt med 3 helt unikke læringsforløb i Tjekkiet, Spanien


Billeder fra Bohemian Switzerland National Park.

og Danmark. Vores studerende indgår i et europæisk team som også består af elever fra Spanien og Tjekkiet. Som noget helt nyt går man på landbrugsskole i Tjekkiet og Spanien og følger den undervisning der er tilrettelagt for hele det europæiske team, som man er en del af. Læringsforløbene er super spændende, idet de byder på praktisk og teoretisk arbejde på landbrugsskolen, i naturparker og på landbrug i landet. Allerede i april 2018 rejser første hold afsted til Tjekkiet.

en lang række opgaver, som ingen uden for park­en har deltaget i før. Modsat et KA1 Erasmusprojekt, så rejser de studerende ikke alene afsted. Man er hele tiden sammen med sine danske medstuderende og sit europæiske team. Derudover rejser der en lærer med, fra Landbrugsskolen Sjælland, som er med til at sikre, at indholdet i undervisningen er af højt fagligt kvalitet, ligesom vi tjekker og godkender faciliteterne og læringsplanerne inden afrejse.

Holdet består af; Frederik Lucas Rich (EUD), Linus Thor Pedersen(EUD), Nicklas Bo Frederiksen (EUD), Sarah Roy Vind(EUX), Veronica Bang Pedersen (EUX) og Maja Katrine Pedersen(EUX). De glæder sig meget til de oplevelser der venter, specielt til arbejdet i de unikke bjerge der findes i Bohemian Switzerland National Park. Her skal de b.la. sætte laks ud og ud­føre

Hele projektet er fuldt finansieret af EU og de studerende skal derfor på intet tidspunkt have penge op af lommen. Det er vi meget glade for fordi det betyder, at man ikke behøver andet end gå-på-mod for at blive en del af projektet. I efteråret 2018 skal vi afsted igen og denne gang går turen til Spanien. Hvis du er studerende på Landbrugsskolen Sjælland og interesseret i 67


at blive en del af holdet – så hold øje med vores Facebook side, hvor vi vil indbyde til informationsaften senere på året.

Den afslappede spanske mentalitet, det høje faglige niveau og deres varme humor, gør det nemt at sam­ arbejde med den spanske skole.

Landbrugsskolen Sjælland skal også være værter for vores tjekkiske og spanske medstuderende og dette sker i 2019, hvor de flytter ind på skolen.

Vores partner i Tjekkiet er Střední škola zahradnická a zemědělská Antonína Emanuela Komerse, Děčín – Libverda. Skolen befinder sig i smukke Decín som ligger tæt på den tyske grænse og nationalparken. Skolen har en lang og rig historie og er stadig under rivende udvikling. På denne skole er der hverken cafe eller swimmingpool, men til gengæld kan de prale af en lækker butik på skolen, hvor de sælger egne produkter, en nyopført hestestald samt en funklende ny dyreklink med flere operationsstuer. Udover at skolen udbyder landbrugsuddannelsen udbyder skolen også veterinærsygeplejeskeuddannelsen. Dette betyder at størstedelen af skolens studerende er unge kvinder. Det tjekkiske fokus på ordentlighed og imødekommenhed gør det let og trygt, at samarbejde med den tjekkiske skole.

VORES SAMARBEJDSPARTNERE Vores partner i Spanien er den spanske landbrugsskole: Efa El Soto. Skolen befinder sig i pragtfulde Granada, hvilket er et meget specielt sted i Spanien. Her kan man stå på ski i bjergene om morgenen og slikke sol på stranden om eftermiddagen. På landbrugsskolen Sjælland er vi fx meget begejstrede for vores cafepå Efa El Soto elsker de studerende deres udendørs swimmingpool. De afgrøder der dyrkes i dette område er naturligvis meget anderledes end dem, vi dyrker herhjemme– ligesom de spanske landmænd også skal samarbejde med naturen på de stejle bjergskråninger. 68


69


Såbed etableret med stubharve.

PROJEKT HVEDEETABLERING Af Peter Raadal Jørgensen Eleverne på 2. hovedforløb har gennemført Projekt Hvedeetablering i efteråret 2017. Det har stor betydning for udbyttet at såarbejdet bliver udført på en korrekt måde. Da det ofte er en af de mest almindelige arbejdsopgaver vores elever kommer ud for i praktikperioden, har vi valgt at have fokus på dette i planteundervisningen især på 2. hovedforløb. En af de vigtigste dyrkningsparametre er etablering af afgrøden. Derfor har vi lavet hvedeetableringsprojektet, hvor der er mulighed for at koble teori med praksis. Projekt Hvedeetablering går ud på at eleverne i en gruppe på 4-5 elever får tildelt en stykke jord på ca. 0,5 ha. De vælger selv dyrkningsmetoden og sortsvalg. I efteråret havde vi mulighed for at låne en Amazone 70

Cenius 3000, der er velegnet til reduceret jordbehandling, fra Rasmus Degn A/S ellers pløjer vi med skolens plov. Her får vi virkelig diskuteret fordele og ulemper ved de to systemer – bølgerne går højt her! Efter at have udregnet udsædsmængde og indsået såmaskinen bliver såarbejdet udført med stor fokus på kvaliteten i såbedet samt sådybden på hele arealet. Marken holdes efterfølgende nøje under opsyn og fremspiring og antal etablerede planter optælles og vurderes nøje i forhold til det ønskede. Her skelnes der også til naboarealet for sæt nu, at de ikke havde gjort arbejdet godt nok. Ukrudt og skadedyrsforekomst navngives samt et løsningsforslag til problemet udarbejdes. Til hjælp med at evaluere kvaliteten


En pløjefri-veletableret hvedemark anno efterår 2017!

Sådybden kontrolleres.

i så­arbejdet kommer der en planteavlskonsulent på besøg, som tjekker om de har gjort det godt nok.

at kunne ar­bejde sammen i grupper og at samarbejde mod et fælles mål.

Hver enkelt fase i hvedeprojektet er dokumenteret ved at eleverne optager videoklip med deres mobil­ telefoner. Netop videofilmen en af de vigtige elementer i projektet. Det er en del af produktet, som de skal af­levere til evaluering. Den bedste film vælges af klassen ud fra kriterierne: Vurdering af faglighed i rela­ tion til etablering, vurdering af evne til at formidling af viden, samt udførslen heraf. Det at lave en videofilm er en fantastisk måde at lave et læringsprodukt på, idet det styrker mange forskellige måder at lære på lige fra faglig forståelse til formidling af viden og endelig opnås læring i relation til kommunikation af faglig viden. Endelig giver det kompetencer i relation til

Ud over alt det praktiske arbejde, der skulle udføres for at få afgrøden etableret, skulle eleverne desuden udarbejde en præcis dyrkningsplan herunder gødningsplan og sprøjteplan i markstyringsprogrammet Næsgaard Mark. Eksempler på video kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=C3WHmUfbnbY https://www.youtube.com/watch?v=9WaBqEpzTcE

71


GRUNDFORLØB 2 A. EUD Aijo Riis Albiniussen Didde Sophia Bøtcher – Frederik Bækhave Christensen – Sammi Duncan – Sif Erika Eek Engberg – Jonas Berger Gielstrup – Daniel Wagner Hansen – Louis Lismoes Hansen – Marcus Berggren Hansen – Kasper Harritz – Johannes Gregers Hellemann – Andreas Jensen – Kasper Buchwald Jensen – Mathias Steff Laurentiussen – William Thomas Langhoff MacGregor – Ricki Nielsen – Josephine Anthoni Basach Nikolajsen – Thomas Klokhøj Olsen – Camilla Skjoldborg Grøn Rachlitz – Frederik Grønlund Rasmussen – Tobias René Rosenkilde – Mads Bruun Strange – Oscar Jelle Syhler – Fie Katarina Ørstrup

72


GRUNDFORLØB 2 B. EUD Billy Thomas Allen – Kasper Jon Andreasen – Simon Claumarch Christensen – Dennis Damsbjerg – Mads Raahauge Geertsen – Andreas Jon Hansen – Morten Ketel Daugaard Hansen – Casper Heinrich Jensen – Tobias Kudsk Jensen – Emil Kildevang Nielsen – Jacob Meng Nielsen – Marcus Sebastian Nielsen – Simon Frydahl Nielsen – Jesper Wallin Olsen

73


GRUNDFORLØB 2 C. EUD Camilla Axelgaard – Allan René Lund Birk – Kathrine Erica Cordsen – M L Frederiksen – Benjamin Him-Jensen – Patrick Slominski Jensen – Victoria Lundsgaard Mortensen – Patrick Johannes Olsson – Elisa Dall Qvist Sørensen – Milla Elisabet Flinkman – Thomas Herløv Hansen

74


GRUNDFORLØB 2 E. EUX Marte Sofie Kerff Askland – Elisabeth Nørgaard Christensen – Puk Moestrup Christiansen – Matis Funch Hansen – Mikkel Frøstrup Hansen – Rasmus Jæger Hansen – Alma Funder Jespersen – Mads Jendrysik Johansen – Sarah Lærke Jørgensen – Camille la Cour – Frederik Langebæk – Villiam Hasle Laursen – Josefine Lind – Anders Holmgaard Mortensen – Frederikke Schmidt Mortensen – Linda Engholm Nielsen – Rasmus Peter Rasmussen – Laura Høilund Skafte – Niels Peter Tølbøll

75


GRUNDFORLØB 2. F EUX Asbjørn Bundgaard Aggesen – Natasja Elfrida Hald Appelgren – Christian Prøhl Guldberg – Nathali Aabye GøttskeChristoffersen – Alicia Strauss Hansen – Eva Maria Skytte Hansen – Josefine Bundgaard Hansen – Iben Augusta Drisdal Hasselby – Sofie Møller Jensen – Lærke Tabitha Jørgensen – Kathrine Warlo Larsen – Lærke Lind – Michelle Madsen – Emma Piil Tarding – Michelle Boemand Welsø

76


1. HOVEDFORLØB EUD Frederik Kvist Andersen – Malthe Alexander Andersen – Jasmin Ayoub – Holger Frederik Grube Bech – Luca Laugesen Beck – Thor Poul Busch-Petersen – Nicolaj Mads Bælum – Jonas Rindom Gade – Jesper Obert Gardil – Andreas Helt Gude – Gustav Oliver Fønss Hansen – Magnus Klougart Hansen – Nicolai Rolsted Hansen – Peter Hulbæk Hansen – Frederik Hedin – Jens Christian Jensen – Jonas Kasper Jensen – Kristian Faurby Jensen – Lasse Nørbo Jensen – Lotte Toftager Larsen – Sandie Lassen – Magnus Thornam Lorentsen – Mathias Janik Mortensen – Sofie Nissen Mortensen – Chris Alexander Nielsen – Tobias Holst Nielsen – Tommy Engholm Nielsen – Jonas Sylvest Olsen – Julie Helene Skov Olsen – Rebekka Skrædderdal Palm – Catarina Raahage – Christine Louise Schade – Phillip Sellerup – Kristina Elisabeth Thortzen – Ismail Tuncer – Frederik Kiær Ørntoft 77


2. HOVEDFORLØB EUD Frederik Horsfeldt á Grømma – Danni Bagge Andersen – Matias Hjort Andersen – Ninna Gammelgaard Andersen – Christoffer Hauschildt Blindbæk – Stefan Deschler Elvius – Emilie Nielsen Enni – Lucas Emil Fischer – Emil Frederik Wichmand Foskjær – Alexander Warming Gadeberg – Rasmus Raahauge Geertsen – Christian Haagensen – Jeppe Wehlast Hansen – Michael Frederik Hansen – Piter Marcell Vesty Hansen – Daniel Højlund-Nielsen – Christoffer Fabricius Jensen – Emil Hjort Jensen – Thomas Søborg Jensen – Tobias Brandt Jensen – Regitze Holmegaard Jørgensen – Mikkel Kristensen – Katrine Ahlmann Larsen – Mads Brink Larsen – Micki Emil Larsen

78


– Thomas Rasmus Madsen – Christina Lindegaard Mathiesen – Andreas Merritsskov – Christian Nielsen – Kasper Haupt Nielsen – Lasse Schlichting Juul Nielsen – Mads Øgaard Nielsen – Mette Dahl Nielsen – Phillip Nøhr Nielsen – Allan Nissen – Frederik Vesti Olsen – Julie Skou Olsen – Marcus Benjamin Finne Olsson – Andreas Petersen – Jacob Lund Petersen – Julie Petersen – Niklas Pilegaard-Christiansen – Christian Kloster Rasmussen – Jakob Jongshøj Rasmussen – Anya Rohrberg – Kim Ingerslev Sjøstrøm – Johan Olander Skovgaard – Bolette Søager – Maxine Renee Sørensen – Emil Garder Villumsen – Mikkel Juul Wollesen

79


2. HOVEDFORLØB EUX Simon Eskelund Andersen – Gustav Kobbelgård Buskov – Magnus Gaarden – Peter Alexander Lindgaard Hansen – Mads Falster Husballe – Simon Gammelby Jensen – Daniel Laurits Egholm Jørgensen – Marie Fisker Kristensen – Patrick Elvemand Madsen – Teis Elvemand Madsen – Mads Frederik Brostrup Nielsen – Mads Lundgaard Nielsen – Maria Nielsen – Kia Elise Klarskov Pedersen – Anders Moll Sørensen – Emil Thorkilsen

80


PRODUKTIONSLEDER Matias Hjort Andersen – Ninna Gammelgaard Andersen – Stefan Deschler Elvius – Lucas Emil Fischer – Alexander Warming Gadeberg – Rasmus Raahauge Geertsen – Steffen Søborg Krogsgaard Graversen – Christian Haagensen – Christoffer Fabricius Jensen – Peter Phillip Johansen – Mathias Struck Jürgensen – Søren Kildegaard Jørgensen – Dennis Joakim Madsen – Christina Lindegaard Mathiesen – Andreas Merritsskov – Mads Øgaard Nielsen – Phillip Nøhr Nielsen – Ida Maria Olsen – Julie Skou Olsen – Cecilie Lundberg Pedersen – Nanna Camilla Pedersen – Andreas Petersen – Jacob Lund Petersen – Christian Kloster Rasmussen – Johan Olander Skovgaard – Jeppe Hjersing Sparre – Bolette Søager – Maxine Renee Sørensen

81


ÅRET 2008 SOM GAV MINDER FOR LIVET Af 10 års jubilar Anders Christiansen Puha, jeg synes lige vi har haft 5 års jubilæum, men jeg er nok ikke den eneste her i verden, der synes tiden går alt for stærkt. Men at det nu er 10 år siden, at vi i starten af januar 2008 mødte op på Landbrugsskolen Sjælland i Høng. Det er noget der kan få en til at stoppe op og tænkte tilbage på den spændende og hygge­ lige tid vi alle sammen havde under vores skoleophold. Efter vores 6 måneder lange skoleophold, havde jeg ikke, som de fleste, lyst til at stoppe der. Jeg havde mærkeligt nok lyst til at læse videre, og endte med at tilmelde mig uddannelsen til jordbrugsteknolog på Erhvervsakademiet Sjælland i Slagelse. En 2-årig uddannelse med endnu mere fokus på planteavl, som også under opholdet på Høng havde haft min store interesse. Jordbrugsteknologuddannelsen er en uddannelse med åben tilmelding, men med visse krav. Det som jeg personligt lærte mest af, var at man nu pludselig skulle samarbejde med mennesker, som aldrig havde 82

set hverken en plov eller ko før, som man ellers var vant til det på landbrugsskolen, hvor samtalerne nogle gange godt kunne blive for interne for den ikke landbrugskyndige. Efter 2 års studier med fast høstarbejde om sommeren på Vallø Stift ved Køge, kom tiden hvor man skulle ud og prøve at bruge sin nye uddannelse til noget brugbart. Dette fandt jeg dog ikke fra starten. Derfor var det dejligt at kunne trække på sin grunduddannelse som faglært landmand. Det gav mig mulighed for at arbejde i landbruget et halvt års tid, samtidig med at jeg kunne finde ud af hvad det var jeg ville. I foråret 2011 startede jeg så som produktkonsulent i DLG Sjælland Nord. Det man også i daglig tale kalder for grovvaresælger. I dette job fik jeg en god mulighed for at bruge min faglige uddannelse som landmand kombineret med de mere teoretiske fag som f.eks.


erhvervsøkonomi. Efter et par år som sælger hos DLG, hvor jeg havde haft forskellige ansvarsområder, søgte jeg nye udfordringer. Dem fandt jeg hos den norske gødningsproducent Yara, der søgte efter nye agronomer til at varetage den faglige rådgivning på Sjælland og Øerne. Til trods for min manglende uddannelse, var jeg heldig at få jobbet i den store internationale koncern. Her fik jeg pludselig også gavn af fag som markedsføring, som jeg ellers ikke havde forstillet mig, at jeg skulle bruge til noget da jeg i sin tid hakkede mig igennem læsestoffet under uddannelsen til jordbrugsteknolog.

med det. Selv ikke engang mine forældre eller deres naboer har haft høns. Siden 1. september 2017 har jeg været ansat som direktør for Vallø Øko ApS, som er en virksomhed under Vallø Stift med 5 ansatte. Virksomheden er baseret på en ægproduktion fra 24.000 økologiske høner samt opdræt af 36.000 hønniker pr. år. Derudover har Vallø Øko sit eget moderne pakkeri, som dagligt pakker ca. 50.000 æg i salgsklar emballage til de danske detailbutikker.

Personligt kan jeg nok, som de fleste, lide at få nye spændende udfordringer. Den seneste tilbød sig i sommeren 2017, hvor jeg fik et tilbud om at over­tage ansvaret for en økologisk ægproduktion ved Køge. Dette valgte jeg at takke ja til, til trods for at jeg aldrig har passet høns og ej heller havde nogen erfaringer

Det var lidt om, hvad jeg har lavet de sidste 10 år med den uddannelse, som vi alle fik med os fra Landbrugsskolen Sjælland. Jeg ser frem til at møde resten af jer til elevdagen her til foråret hvor vi vil få rig mulighed for at vende alle de gode minder fra 2008.

Privat er jeg bosat i Sorø sammen med min kæreste Marie-Louise og vores 2 børn.

83


DE TRE VÆRSTE RØDDER I PLANTEKLASSEN 1993: HVAD ER DER BLEVET AF DEM? Af Jens Hansen, Frants Norre og Jacob Krog Vi har siden 1993, hvor vi først afsluttede Faglært Landmand (Modul2) og siden Driftsleder (Modul3) på Høng Landbrugsskole, arbejdet sammen på flere fronter. Vi startede med at danne Compac Sjælland, som er et entreprenørfirma, der laver vandløbspleje, passer jule­ træskulturer og pakker juletræer. Vi købte også Palu­ dans Planteskole ved Vordingborg på 130 ha, hvor vi etablerede juletræer. Jens er sideløbende entreprenør- og kloakmester og driver sit landbrug på Svinø på ca. 200 ha. Jacob driver også et landbrug på ca. 80 ha og er entreprenør ved siden af. Frants er blevet på 84

sin fødegård på 100 ha og udover Compac Sjælland er han medstifter af Danish Christmas Trees som eksporterer ca. 300.000 juletræer hvert år. I 2006 gik vi hver vores veje. Jens Hansen gik ud af Compac Sjælland og juletræsbranchen og er i dag entreprenør indenfor nedrivning, kloak og diverse anlæg med over 50 ansatte. Han har stadigvæk samarbejde med Frants og Jacob med Paludans Planteskole. Jens og Jacob er desuden svogre. Frants og Jacob driver landbrug sammen og har dannet firmaerne „Stenlille Anlæg” samt „Norre og Krog”. Frants leder i dag Compac Sjælland med ca. 25 ansatte og har en produktion


Jens Hansen Svinø

Frants Norre, Sorø

Jacob Krog, Stenlille

på 250 ha juletræer, samt eksport af træerne i Danish Christmas Trees.

• Charlotte Ibsen: Lidt kedelig jordbundslære, men vi fik det sjovt på Bakken.

Venskabet er ej forgået, trods problemer undervejs. Vi er jo nogle stædige bønder! Vi mødes til jagt, skitur og private sammenkomster udover vores firmarelationer.

• Henning Vingborg lærte os „cigarkassemetoden” – den har vi brugt siden…

Fra vores tid på Landbrugsskolen husker vi bedst: • Væddemålene om fodboldkampenes udfald. • Asp: super planteundervisning og klasselæreren der havde styr på alt.

• Karl-Åge: Fik store udfordringer med Jens Hansen… Vi håber at se en masse fra årgang 1993 til Elevfest den 20. april 2018. Hilsen Jens, Jacob og Frants 85


5 Ã…RS JUBILARER

86


10 Ã…RS JUBILARER

87


25 Ã…RS JUBILARER

88


40 Ã…RS JUBILARER

89


ÅBENT HUS MINIDYRSKUE 2018 DEN 24. MAJ KOM OG HØR OM UDDANNELSERNE, SE TRAKTORTRÆK OG ELEVER­NES EGNE UDSTILLINGER Fotos fra minidyrskue 2016.

90


91


INDBYDELSE TIL ELEVDAG FREDAG D. 20. APRIL 2018

FOR GAMLE OG NUVÆRENDE ELEVER PÅ LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND – HØNG 92


PROGRAM Kl. 15.00:

Kl. 16.00: Kl. 16.15: Kl. 18.30: Kl. 21.00: Kl. 01.00:

Jubilarårgangene mødes til kaffe i spisesalen - Nyt fra skolen. v/forstander Henrik Lysemose Jensen Generalforsamling i Høng Landbrugsskoles elevforening Jubilarårgangene mødes - Herunder besigtigelse af skolen Festmiddag i hallen Diskotek spiller op til fest i hallen - Og der serveres kaffe i spisesalen Festen slutter

PRIS FOR ELEVDAGEN: Eftermiddagskaffe, festmiddag, kaffe og diskotek: Elever, som går på Landbrugsskolen Sjælland lige nu: Adgang efter kl. 21.00:

200 kr. 0 kr. 100 kr.

JUBILARÅRGANGE ER: 5 års jubilarer: 10 års jubilarer: 25 års jubilarer: 40 års jubilarer: 50 års jubilarer:

2013 (faglært landmand) 2008 (faglært landmand) 1993 (året hvor man har afsluttet skoleopholdet) 1978 (året hvor man har afsluttet skoleopholdet) 1968 (året hvor man har afsluttet skoleopholdet)

Tilmelding til sup@rts.dk senest den 13. April 2018 93


-

Årsbog for Landbrugskolen Sjælland Høng  

Endelig er den her! Et herligt tilbageblik på årets aktiviteter i 2017

Årsbog for Landbrugskolen Sjælland Høng  

Endelig er den her! Et herligt tilbageblik på årets aktiviteter i 2017