Page 1

LANDBRUGSSKOLEN HØNG ÅRSBOG 2018

-


LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND • HØNG

Landbrugsskolen Sjælland • Finderupvej 8, 4270 Høng

2

lssj-elevadm@rts.dk • Tlf.: 70 20 08 28 Del af Akademiet for grønne Uddannelser – med 1000 årselever - landets største!

-


Følg os på facebook!

Læs mere på www.lssj.dk

Scan QR-koden og like vores facebookside

Landbrugsskolen Sjælland - Høng

Landbrugsskolen Sjælland Finderupvej 8, 4270 Høng Tlf.: 70 20 08 28

- ét skridt foran!

UDGIVET AF HØNG LANDBRUGSSKOLES ELEVFORENING 3


HØNG LANDBRUGSSKOLE ELEVFORENING ELEVFORENINGENS BESTYRELSE FORMAND Anders Christiansen (årgang 2008) Peter Damsvej 42, 4180 Sorø E-mail: andersch87@gmail.com Mobil: 51 43 74 44 NÆSTFORMAND Tim Axen (årgang 2009) Sæbyvej 17, 4270 Høng E-mail: Tim.axen@mail.dk Mobil: 51 21 09 68 ØVRIG BESTYRELSE Anders V. Nielsen (årgang 2011) Ormeslevvej 26A, 4241 Vemmelev E-mail: and3rs_14@hotmail.com Mobil: 41 60 12 38

4

Jonas Dam Nielsen (årgang 2013) Fuglagervej 9, 4173 Fjenneslev E-mail: skovshoej@hotmail.dk Mobil: 21 73 17 49 Daniel Stidsholt Nielsen (årgang 2014) Nyskolevej 16, 4840 Nørre Alslev Email: kalasnikorf@hotmail.com Mobil: 21 28 44 29 SUPPLEANT Morten Csirinyi (årgang 2009) Møllevænget 7, 4951 Nørreballe E-mail: csirinyi2@gamil.com Mobil: 25 34 92 42


INDHOLDSFORTEGNELSE Formandens beretning 

6

Pragturen 

39

Personalia 2018 

7

PL-studietur 

46

Efteruddannelse i digitale teknologier 

8

AØ-studietur: Holland 

50

10

Den internationale elev 

56

Ny studievejleder 

11

Malawi 

58

Fysiske rammer i udvikling og forandring 

13

Rejsebrev 1 

60

Farmer Camp 2018 Høng 

16

Rejsebrev 2 

62

Kostskoleliv 

20

Uddannelsescafé for EUX 

65

GF2 i husdyrpraktik 

24

EUX og hvad så? 

67

Hypnoseshow 

26

Køb af ejendom 

69

Undervisning på GF 

27

Billeder af afsluttende elever 

74

At gå på AØ 

28

10-års jubilar 

87

25-års jubilar 

88

Billeder af jubilar 

90

Indbydelse til elevdag 

96

Elever får elevplads 

Billeder fra Minidyreskue – og forberedelse hertil 

29

Samsøturen 2018 

35

5


FORMANDENS BERETNING Af formand for elevforeningen Anders Christensen Når I sidder og læser dette, så er året 2018 ved at nå sin ende. Et år som nok vil blive huske som den ­varmeste, og for de fleste den dejligste sommer. Men set fra en landmands synspunkt, så har det nok været den værste sommer nogensinde. Mange af ens kollegaer og ligesindede har kunnet stå ved vejkanten, med bekymrende øjne og set hvordan afgrøderne er blevet dårligere og dårligere i takt med at tørken virkelig tog fat. Det skulle da desværre også vise sig at blive en katastrofe høst. Jeg mindes ikke noget år, der kunne være sammenligneligt med det. Derfor er mange endt med halvtomme siloer, som ellers burde have været fyldt op til randen med foder til dyrene.

hygget sig med hinanden og har haft fuld fokus på at blive færdiguddannet, sådan at kunne vare­tage op­ gaven som fremtidens landmand med alle de udfordringer det måtte indebære.

Et sted hvor man ikke har kunnet mærke landbrugets bekymringer på helt samme måde, er på landbrugsskolen. Heldigvis for det, må man sige! Her har elev­erne

God læselyst!

6

I dette års årbog vil der være rig mulighed for at dykke mere ned i, alle de spændende emner tiden på skolen er gået med. Årbogen er fuld af gode historier og flotte billeder, som vi vil håbe, I vil nyde! På vegne af Elevforeningen på Høng Landbrugsskole vil jeg gerne ønske jer alle en glædelig jul samt et godt nytår.


PERSONALIA 2018 Af Forstander Henrik Lysemose Jensen Medarbejderstaben på Landbrugsskolen er særdeles stabil og vi har en god blanding af forskellige aldersgrupper og kompetencer i medarbejderstaben. I det forgange år har vi sagt farvel til én medarbejder og budt to nye velkommen. Louise Vulpius er flyttet fra RTS – Vilvorde til Landbrugsskolen Sjælland. Louise er uddannet landmand og jordbrugsteknolog. Hun har undervist dyrepassere og landmænd på Vilvorde og Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde. Sideløbende med dette, er hun også uddannelsesvejleder. Louise vil mandage være på Landbrugsskolen Sjælland i Roskilde som vejleder. De resterende fire dage er hun på adressen i Høng. I april 2018 have Gitte Larsen 25-års jubilæum. Gitte er daglig leder i køkkenet og styrer spisesalen med sikker hånd. Hun er vel undt af både elever og kollegaer. Vi takker for de forgangene år og ser frem til mange flere fremover.

Til sommerferien 2018 valgte Ole Hjuler Sørensen at fratræde sin stilling som tekniklærer på skolen for at bruge mere tid på ejet landbrug. Ole har været ansat på Landbrugsskolen Sjælland siden 2003. Først i Roskilde, dengang det var Lyngby Landbrugsskole – siden Landbrugsskolen Sjælland. For otte år siden startede Ole i Høng. Ole har med sit rolige væsen og lune humør været til stor glæde for elever og kollegaer igennem årene. Vi takker for indsatsen og ønsker alt godt fremover. Som erstatning for Ole Hjuler Sørensen er Jens Peter Dalsgaard blevet ansat. Jens Peter har en baggrund som landbrugsmekanikker og landmand. Han har en del års erfaring med undervisning fra andre erhvervsskoler. Senest har han undervist på hovedforløbet på smedeuddannelsen på NEXT i København. Vi ønsker Jens Peter velkommen og gælder os til samarbejdet fremadrettet. 7


EFTERUDDANNELSE I DIGITALE TEKNOLOGIER Af Peter Raadal Jørgensen Efter sommerferien var det min tur til at skulle på efteruddannelse i Digitale Teknologier (10 ECTS point). Alle lærere på RTS skal bestå dette modul, som har fokus på Digitale teknologier i de erhvervsrettede uddannelser. Kurset forløb over 7 uger og foregik på Absalon i Roskilde. Det var et fuldtidsstudie, hvilket ville sige, at jeg ikke skulle undervise i perioden, men kunne fokusere fuldt ud på kurset. Jeg havde forinden kurset reflekteret over, hvordan det ville blive at skulle indtage en elevrolle igen? Faktisk viste det sig ret hurtigt, hvor fantastisk det var, igen at få mulighed for at erhverve nye kompeten-cer og fordybe sig i nye tilgange til læring. Ligeledes blev vi også udfordret ved at skulle arbejde i tværfaglige grupper. Jeg kom i gruppe med henholdsvis en lærer fra elektrikerskolen og en lærer fra fodterapeutskolen. Det viste sig, at vi på trods af meget forskellige fagligheder, havde samme udfordringer i relation til at formidle viden til elever på en måde, der giver mest mulig læring for eleven. Kurset var meget anvendelsesorienteret – det har derfor været inspirerende efterfølgende, så snart kurset var slut, at kunne tage 8

den nyerhvervede viden med tilbage i undervisningen på Landbrugsskolen Sjælland. Målet med kurset var blandt andet at give den deltagende lærer nye kompetencer inden for planlægning af undervisningen baseret på digitale teknologier samt at have fokus på feedback i undervisningen. Med digitale teknologier menes bl.a. quizser (kahoot, forms og socrative) samt videoer / podcast Et redskab kan f.eks. være brugen af quizser i undervisningen. Der kan være tale om en før og efter quiz, hvor et undervisningsforløb startes op med en quiz, hvor resultatet bliver bekendt for eleven. Til sidst i undervisningsforløbet gentages quizsen, og eleven får derved en fornemmelse for progressionen (læringsfremskridtet). Optagelse af video-sekvenser er et andet redskab i undervisningen. Videoklip kan anvendes på forskellig måde i undervisningen, dels som en video, som læreren har lagt ud til eleverne, der har til formål at instruere/informere om et givent undervisningsforløb. Eller eleven


kan producere en video, som en del af en opgavebesvarelse. Netop denne metode, er jeg meget stor fortaler for. Eleverne tilrettelægger selv og eksperimenterer med faglige emner, som de selv har valgt at for-dybe sig i. Herved kommer de naturligt ind på den teori, der skal anvendes for, at det giver mening. Eleverne dokumenterer det lærte ved at producere en video. Tidligere skulle eleverne pro-ducere en længere skriftlig rapport. Jeg er af den opfattelse, at mange elever kan få et større læ-ringsudbytte herved - ikke mindst for de ordblinde, hvor det at formidle i form af en video er en god måde at tilegne sig fagligt viden på, da det er let at gentage en sekvens i en video, hvis eleven har brug herfor. Det er for nogle elever mere udbytterigt at udarbejde en video end at skulle skri-ve en længere rapport! Et andet vigtig redskab i undervisningen er feedback (tilbagemelding). I løbet af et undervisnings-forløb lader jeg eleverne vise deres forskellige produkter til hinanden med det formål at vurdere og komme med konstruktiv feedback til hinanden. Feedbacken gør, at de laver ændringer eller tilføjelser til deres videoprodukt. Dette vil igen medføre en bedre læring og øger elevernes motivation for læring. Derudover var der også sat tid af til kollegial sparring, hvor en konsulent fra „Læring Nu“ og to kollegaer fra holdet observerede ens undervisning og efterfølgende gav feedback. Det var lære-rigt og udviklende at få

feedback fra min gruppe – og jeg fik positiv respons for min evne til at skabe relationer. Det bestyrkede mig i, at det er den rigtige vej at gå i den daglige undervisning. Vi skal som lærere desuden være langt bedre til at give hinanden feedback i undervisningen, der-for er det også målet, at dette skal implementeres som en naturlig del af den kollegiale sparring. Et emne, der blev belyst i høj grad på kurset, er betydningen af relationen mellem lærer og elev. Det er faktisk den faktor, der har den allerstørste betydning for elevens læring. Den gode relation mellem lærer og elev kan sikre udvikling i elevens faglige udvikling, motivation og trivsel. Relatio-nen er suverænt den vigtigste faktor for elevens læring og progression. Alt i alt var kurset et utroligt spændende forløb, der gav en ny forståelse for, hvad der styrker ele-vernes læring herunder ved anvendelsen af nye læringsværktøjer i undervisningen. Praktikpladser og Job til de fleste i landbrugsuddannelsen 9


PRAKTIKPLADSER OG JOB TIL DE FLESTE I LANDBRUGSUDDANNELSEN Af Anne Birgitte Duus Da vores grundforløb sluttede i juni 2018, fik 80 ud af 90 elever en praktikplads efterfølgende. Det er dejligt at være en del af en uddannelse, hvor erhvervet efterspørger vores elever. Ud over grundforløbet sluttede også agrarøkonomerne deres studie og samtlige kom ud i spændende job i Landbruget. På sigt har vi fortsat brug for gode praktikpladser, og vi vil gerne informere læremestrene meget mere om, hvad der sker på Landbrugsskolen. Derfor har vi lavet 10

et nyt elektronisk „læremesternyt“. På den måde kan holde sig orienteret. Man kan tilmelde sig til „læremesternyt“ på vores hjemmeside. Du kan tilgå vores hjemmeside, ved at klikke her. Vi håber på et fortsat godt samarbejde. Derfor er elever og læremestre er altid velkomne til at kontakte os på telefon 25740316 mandag-torsdag fra kl. 9-11:45.


JEG HAVDE ALDRIG I MIN VILDESTE FANTASI FORESTILLET MIG, AT JEG SKULLE VÆRE VEJLEDER… Af Louise Volpius Da jeg tilbage i midt 90´erne startede på hvad der dengang hed Lyngby Landbrugsskole inde ved Roskilde, havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg senere selv ville blive ansat på skolen og fungere som underviser og senere som vejleder. Jeg startede som mange andre med en drøm om at passe og arbejde med heste… Det måtte være det fedeste i hele verden, da jeg altid har redet og haft hest.

eneste kendskab til svin var den undervisning, som vi havde modtaget på skolen.

Efter endt skoleophold fik jeg elevplads med heste oppe i Nordsjælland. Her var jeg godt et års tid, men var kørt lidt sur i det der med heste. Heldigvis kom jeg tilbage på skole og i klasse med en pige, som havde været ude og passe svin. Hun havde fået lov til at en masse spændende ting – og ikke gået muget heste bokse som jeg. Derfor valgte jeg at tage min næste elevplads i en svineproduktion – til trods for at mit

Senere har jeg taget en jordbrugsteknolog uddannelse også med husdyr som speciale, men ville gerne udvide mine horisonter lidt, og fik derfor sideløbende med studiet arbejde på en minkfarm, hvor jeg efterfølgende har hjulpet løbende.

Jeg var så heldig at få en elevplads hos en avlsproducent, og her blev jeg for alvor interesseret i arbejdet med svineproduktion, og sluttede min uddannelse på landbrugsskolen med svin som speciale.

I 2005 blev jeg ansat på Vilvorde, som er en del af Roskilde Tekniske Skole og her underviste jeg primært 11


dyrepassere både i de teoretiske fag, men også i praktisk arbejde på den tilhørende gård. Med tiden kom jeg også ud på Lyngby Landbrugsskole og underviste vores elever derude også. Siden 2015 har jeg fungeret som studievejleder på Vilvorde, og her vejledte jeg indenfor bl.a. dyrepasser, hestemanager, anlægsgartner, gartner m.v. Januar 2018 startede jeg som vejleder og underviser på Landbrugsskolen Sjælland. Mandag befinder jeg mig på afdelingen i Roskilde, mens jeg resten af ugen sammen med Anne Birgitte deler vejledningen på Landbrugsskolen i Høng. Sideløbende med vejledningen og undervisning tager jeg en diplomuddannelse i erhvervs- og karrierevejledning, således jeg er endnu bedre „klædt på“ til at give den bedst mulige vejledning. AT VÆRE VEJLEDER BYDER PÅ MANGE FORSKELLIGE SPÆNDENDE OPGAVER Jeg er rigtig glad for at være vejleder, da vejledningsarbejdet er meget alsidigt. I vejledningen modtager vi henvendelser om stort og småt - alt fra hvordan udarbejdes en uddannelsesaftale, optagelseskrav og hvad er lønnen, til hvad indeholder uddannelserne og hvad vil det egentlig sige, at være elev hos os… og meget mere. 12

Desuden kan man altid komme forbi vejledningen til en snak om løst og fast – igen alt fra hvordan den enkelte elevs uddannelsesplan er stykket sammen til noget man som elev går og bøvler med. Men ud over det deltager vi også på messer, informationsaftener rundt på Sjælland og Øerne, tager ud på folkeskoler, efterskoler og lign. Og fortæller om vore uddannelser, samt følger op på elever ude i praktikken osv. Desuden har vi ofte møder med - og rundvisninger af kommende elever og ikke mindst udenlandske elever. Senest havde skolen besøg af ca. 25 gymnasieelever og deres undervisere fra Korea, som gerne ville se skolen samt høre om hvordan vores landbrugsuddannelse er bygget op. Så derfor er det altid spændene at være vejleder – også på en landbrugsskole Nu har jeg snart været en del af landbrugsskolen et år. Det har været et spændene og lærerigt år. Jeg ser frem til flere af samme slags. Louise Vulpius lov@rts.dk Tlf. 51 58 06 69


FYSISKE RAMMER I UDVIKLING OG FORANDRING Af Forstander Henrik Lysemose Jensen ADMINISTRATION Endnu et år er gået. Og også i dette år, har vi haft håndværkere på skolen. I denne omgang er skolens oprindelige forstanderbolig blevet renoveret. De sidste gamle vinduer er blevet udskiftet og varmesystemet er opdateret. Herefter har murer, tømrere, elektriker og maler været med til at gøre lokalerne tidssvarende. Uddannelsesadministrationen har fået mere plads. Det betyder, at der er blevet plads til en reception, hvor elever og gæster på skolen kan modtages. Det har også betydet, at jeg har måtte rykke ud af forstanderkontoret. I stedet har jeg nu kontor ved i lokalet siden af lærerværelset. Lokalet, der for mange år siden fungerede som administrationskontor. Uddannelses­vejledningen har fået plads i mit forhenværende kontor og er derved blevet nabo til uddannelsesadministrationen. Det har givet vejledere og kontormedarbejdere bedre muligheder ift. koordinering og samarbejde. Renoveringen har ligeledes betydet, at gæster der kommer på

skolen, vil blive mødt at lyse og venlige lokaler med gode faciliteter, såfremt man skal vente på aftaler med uddannelses­vejlederen. Herudover er der rig mulighed for at spørge om råd og vejledning i receptionen. Så vil de henvise til den medarbejder man har en aftale med. FOKUS PÅ ENERGIFORBRUG Skoles bygningsafdeling har en konstant fokus på energiforbrug. Skolens centralvarmeanlæg er løbende blevet opdateret. Ligeledes udskiftes gamle døre og vinduer løbende med nye og bedre isolerede. Efterhånden skiftes alle lyskilder til LED med et langt lavere energiforbrug. Senest har vi fået sat digital­overvågning på vores vandforbrug. Det betyder at der varsles ved et unormalt vandforbrug. For eksempel kan overvågningen spotte, hvis et toilet løber. 13


BILLEDER FRA „MORTEN KOCH“ På de næste par sider har vi bragt jer billeder fra årets „Morten-Koch-fest“. Festen afholdes i forbindelse med skillsdagen, hvor eleverne viser deres ypperste evner.

14


15


FARMER CAMP HØNG 2018 Af Pia Møller Kjeldgaard Der lugter af en kombination af grillmad, sveden græs og møgbeskidt teenager. Overalt er der smil, latter, håndtryk og kram. Mor, far og søskende er ankommet- det er de sidste timer af Farmer Camp Høng 2018 og stedet er Landbrugsskolen Sjælland i Høng. Der er ikke til at få ørenlyd i spisesalen, alle snakker livligt og højtlydt sammen- den seneste uges oplevelser fortælles ivrigt til familien. De nye venner man har fået, skal officielt introduceres for mor, far og søskende. Der grines af interne jokes så sodavand og pølser er ved at sprøjte ud gennem næsen på en af deltagerne- til endnu større begejstring for de omkringstående Farmer Camp deltagere. Stemningen er go´-det er en af de dage, man ikke ønsker skal få en ende. Om kort tid rejser deltagere og familien sig op, de har fået besked på at gå i Auditoriet. Her skal Farmer Camp lederne sige et par ord og alle skal se en film fra årets Farmer Camp, inden det for alvor er tid til at sige farvel og tak for i år. Når man spørger deltagerne om, hvad det bedste fra årets Farmer Camp var- så er det ikke lige til at svare på. Nu hvor sandheden skal frem, er der nemlig ikke kun tale om en fed oplevelse- nærmere en 16

total oplevelse med en masse små brikker som tilsammen skaber følelse af fælleskab og af at høre til et sted; landbruget. Her er et udpluk af sætninger, som blev gentaget igen og igen af årets deltagere: ― Her kan jeg bare være mig selv-ingen bliver holdt udenfor alle er med! ― Jeg elskede at køre på alle de forskellige maskiner ― Jeg har aldrig været så ren, som efter pool party og sæbefest på airtrack ― Fede besøg ― Jeg har aldrig prøvet at sejle jolle før-det var mega fedt ― Jeg synes, at det er sjovt at malke ― Jeg kendte ingen, da jeg meldte mig til-nu har jeg fået en masse nye venner med samme interesse som mig ― Klart den bedste ferieoplevelse jeg nogensinde har haft I landbrugsskolens auditorium, bliver der fnist, grinet og kommenteret under filmen. På skærmen ses i slow-


17


motion hvordan fem drenge, der fandt hinanden på årets Farmer Camp, kaster sig op i luften og glider langsomt hen af en våd airtrack og lander i en kæmpe bunke af arme og ben et stykke længere nede, bag en gigantisk oppustelig enhjørning, der sprøjter med vand. Publikum griner igen. Synet er både komisk og hjertevarmende, da de fem drenge, en efter en (grinende) kommer på benene igen og sammen sætter i løb tilbage til begyndelsen af glidebanen-det skal prøves igen! Filmen viste klip fra samtlige af aktiviteterne på årets Farmer Camp, som b.la. bestod af kørsel med forskellige maskiner, malkning af kvæg, sove under åben himmel, strand og pool party, besøg på diverse godser og meget, meget andet. Rulleteksterne på skærmen fortæller, at nu er årets Farmer Camp slut. Publikum bryder ud i klapsvaler og der piftes og hujes, men på første række sidder en af årets deltagere tålmodigt ventende med fingeren i vejret. Endelig forstummer larmen og deltageren tager ordet og stiller et spørgsmål, som han gerne vil have svar på inden han drager med mor og far hjem igen: Hvornår starter tilmeldingerne til næste års Farmer Camp? 18


19


HVAD SKAL DER SKE` I AFTEN? Af Kenn Olsen Et spørgsmål jeg bliver stillet gentagende gange over året! Med 200 boende elever på kostafdelingen, sker der selvfølgelig rigtig meget. Og ikke alt er fastlagt. Fra kl. 16.00 eftermiddag og til kl. 07.00 næste morgen er mange timer. De 7 af timerne skulle vel egentlig bruges i sengen, til at sove og hvile ude til næste morgen. Men det er ofte så hyggeligt og sjovt at bo sammen på vores skole, at klokken kan blive langt over midnat før man kommer til ro og sover. De timer før midnat, altså fra kl. 16.00 af, har vi det sidste års tid, fast brugt på: fodbold, badminton, zumba, floorball, rundbold, høvdingebold og lektiecafé. Vores torsdagscafé er selvfølgelig også meget velbesøgt. Skrig og skrål, dans og musik binder sammen på tværs af alle årgange. Tirsdagscafeen er blevet afskaffet og i bytte har vi fået en stor fest hver måned om fredagen. 20

Som noget nyt i år har vi også spillecafé og Pittstop hver anden tirsdag. I spillecaféen er der brætspil og hygge. Pittstop foregår i Maskinhallen. Her er der mulighed for at rode med sin bil eller knallert. Gohigh og Gokart, ja det er bare godt og udfordrende. Der bliver overskredet personlige grænser og endorfinniveauet er højt. Landbo Ungdom kommer også forbi og udfordre os med møder og aftenarrangementer og vi deltager i de mange forskellige ting de planlægger, som f.eks. gårdbesøg og møder. Og så til fremtiden, som byder på noget stort efter skoletid. Vores gamle svinestald står og råber efter at blive brugt. Der er nedsat en elevarbejdsgruppe på 6 elever der skal planlægge opførelsen af en Paintballbane på de ca. 800 m2. Der er mange


Et billede fra en af de „nye“ fredagsfester. Her er temaet RAVE

udfordringer i forbindelse med sådan et projekt. Nedtagning af det gamle svineanlæg og nedrensning af vægge og lofter. Søge midler til geværer, sikkerhedsudstyr og indretning og ikke mindst ansøge om tilladelse til at have sådan en sjov bane. Men det bliver et spændende projekt og en rigtig god aftenaktivitet. Til slut vil jeg stadig opfordre jer gamle elever til at kigge forbi og få en kop kaffe og en sludre. I er altid velkomne og vi glæder os til at høre hvad I går og roder med der ude. God aften fra Kenn, Jesper og Mathias

21


EKSTREM BONDEHØRM For anden gang afholdte vi i år motionsløbet „Ekstrem bondehørm“ med eleverne. Der var garanti for beskidte T-shirts og våde shorts! På de næste par sider kan I se en masse billeder fra dette års version. Endnu flere billeder kan findes ved at klikke her.

22


23


LIDT FRA EN HVERDAG HVOR ELEVER KUN BLIVER I 2 DAGE FOR DEREFTER AT ERSTATTES AF NYE Af Lars og Steen Vi har gennem det seneste år været en del af en ordning, hvor vi hver uge modtager 2 eller 3 elever, som skal være hos os på bedriften i 2 dage. Vi modtager en mail i ugen forinden med information om, hvor mange elever vi skal have med at gøre den efterfølgende uge og hvor mange der kommer. Det fungerer på den måde at eleverne kører selv, hvis de har egen bil. Hvis ikke de har egen bil, køres de herud om morgenen i landbrugsskolens bus. Den køres af verdens bedste buschauffør, der er klar til at bakke dem op og få dem af sted. Eleverne har et ark med en del forskellige arbejdsopgaver, som de skal igennem de 2 dage de er hos os. De skal altså ikke bare gå bagefter os, for at se hvad vi andre laver. Vi taler med eleverne om forløbet inden de kører hjem på 2. dagen. Derefter får også en karakter for deres flid og interesse for tingene. 24

Det er derfor en fordel med et godt stort lokale hvor man kan snakke, evaluere og spise m.m. Som altid er der meget stor spredning i interessen og dermed også i hvad den enkelte får ud af forløbet. De fleste har dog en fornuftig tilgang til tingene og vil gerne gøre en indsats for at lære noget. De problemer der har vist sig undervejs er mindre praktiske udfordringer såsom manglende fodtøj eller arbejdstøj eller glemte madpakker osv. Men eleverne dumper lige ind i hverdag, som ligner meget den, de skal være en del af fremover og det lærer de også noget af. Jeg tror vi er mindst lige så spændte som de er, hver gang vi skal have nye elever. Det er altid spændende at møde dem og høre hvad de vil med forløbet. Vi prøver at byde dem velkommen til. Det gør vi ved at skrive navnene på de elever, vi skal have den pågældende


Billedet er ikke i relation til artiklen. Kilde: Eget arkiv

uge på whiteboardtavlen ved indgangen. Det har vi erfaret har en positiv medvirken, når man ankommer som ny. De skal sættes i arbejde af vores personale, hvorfor det er vigtigt, at alle på bedriften medvirker til, at de får noget godt ud af det. Det at have dem, er en arbejdsindsats i sig selv og det er derfor vigtigt at man kan lide at arbejde med unge mennesker. Vi synes det har været spændene at være en del af. Vi prøver at indtage samme holdning, som den vi husker fra Gummi Tarzan filmen. Der er altid noget man er god til – det gælder bare om at finde ud af hvad det er… Hilsen Fra Lars og Steen i Svallerup mel. Kalundborg og Høng. 25


HYPNOSESHOW PÅ LSSJ Af Mathias Struck Jürgensen Selvom februar er årets korteste måned, kan den sidste vintermåned alligevel godt føles lang. Herudover er mange elever lige startet på skole igen, hvorfor udsigterne til igen at komme ud og arbejde igen virker fjerne. Det lyder jo næsten som opskriften på en vinterdepression. Det kan vi naturligvis ikke have. Derfor valgte vi, at en form for underholdning måtte være svaret. Vi brainstormede lidt, indtil valget til sidst faldt på hypnotisøren, Mikkel Karlsen. Mikkel Karlsen er b.la. kendt fra DR-programmet „På landevejen“, eller for at have hypnotiseret OL-vinderen, Pernille Blume på live tv.

Vi lærte hurtigt, at nogle elever var klart lettere at læse tankerne på end andre. Værst gik det dog ud over en stakkels pige. I løbet af ganske få minutter, havde Mikkel afsløret navnet på hendes første forelskelse. Dette naturligvis foran det meste af skolen. En anden elev blev lagt dybt i hypnose. Da han vågnede igen, havde Mikkel bildt ham ind, at alle var nøgne. Dette var noget af en oplevelse for ham, at se både medstuderende og lærer uden tøj på.

Valget blev mødt med en del skepsis. Skulle han kunne komme her og sige et par ord, hvorefter vi alle ville falde i søvn? Ej, det måtte bestemt være snyderi, mente mange elever. Det gjorde imidlertid blot interessen for showet endnu større.

Slutteligt bad han 3 personer vælge 3 forskellige emner. Disse emner dannede en historie. Herefter bad han en fjerde elev komme op til ham. Mikkel stak eleven en seddel i hånden. Seddellen havde han skrevet før showets begyndelse. Eleven læste historien højt, og ganske rigtigt stod samme historie på seddellen, som de 3 udvalgte netop havde fortalt.

Hvorom alting var, så kom onsdagen hvor Mikkel Karlsen skulle holde sit show. Showet var en kombination tankelæsning og hypnose.

Det imponerede både elever og lærere. Nogen mente stadig det var snyderi, mens andre var blevet overbeviste. Fælles for alle var det dog en god og sjov oplevelse.

26


LYDEN AF UNDERVISNING… Af Jytte Jochumsen På min vej gennem maskinhallen, kan jeg både se og høre undervisning. Der bygges, måles, saves og meget mere. Der er en snak uden lige. Peter og Louise er vejledere. Eleverne er i gang. Sidste hånd på deres kyl­ lingebure, inden de skal flyttes til Torntofte, hvor kyllingerne venter på at flytte ind. Elever har først tegnet og regnet i klassen. Hvor stort skal et hus til 5 kyllinger være? Hvad siger lovgivning? Hvad med løbegård? Hvad med rævesikring? Hvor skal der være vand og foder skal der til? En uge senere er undervisningen flyttet til Torntofte. Hvert hold skal passe deres kyllinger hver dag, også i weekenderne. En gang om ugen skal der vejes foder og kyllinger. Så vi kan regne på det senere. Enkelte hold har også kyllinger, som skal blive til æglæggere. Her skal eleverne også samle æg og veje dem. På den måde

kan man også sammenligne racer og vækst. Hvad er racerne avlet til? Næste trin er at kyllinger skal slagtes. Dette sker til november. Her skal der laves en dissektion af en kylling, så man bl.a. kan se kyllingens indvolde og fordøjelsessystem. (Skjult biologi). Resten af kyllingerne skal selvfølge spises… Det er lyden den undervisning, der kommer fra vores nye projekt fra jord til bord. Vi fik skabelonen til dette nye fag samt flere andre, en dag vi var på kursus. Vi brugt hele foråret på at arbejde med de nye fag, som skulle starte her til august. Det gode ved det nye fag er; der er kommet mere tværfaglighed ind i fagene også er de blevet mere praktiske. Til stor glæde for både elever og undervisere. 27


AT GÅ PÅ AØ Af Christian Haagensen Agrarøkonom er en uddannelse, som omfatter økonomi, ledelse, produktionsudvikling og innovation. Disse emner er vigtige for personer, der går med tanker om at blive selvstændig, leder eller rådgiver i landbruget. AØ går ud på at ruste eleverne til nytænkning af produktionen, på en måde, hvor både finansieringen og personlig udvikling hænger sammen.

AGRARØKONOMUDDANNELSEN SKAL GØRE MIN DRØM TIL VIRKELIGHED!

Jeg har valgt at læse til agrarøkonom, da mine kompetencer og færdigheder ligger inde for landbruget. Jeg lever og ånder for faget. AØ er den sidste uddannelsesdel på landbrugsskolen. Jeg mener denne uddannelse er en nødvendighed, hvis man vil være i front, inde for dette erhverv.

Det skal ikke være manglende uddannelse, der er en hindring i, at min drøm bliver udlevet!

28

Jeg har en drøm om, at bliver selvstændig landmand. Jeg kommer ikke selv fra landbrug, men mener AØ kan hjælpe mig til et ejerskab. Landbrugsskolen har givet mig, teorien og en masse redskaber, som jeg kan bruge til at opfylde mit mål.


MINIDYRSKUE – OG FORBEREDELSERNE HERTIL Af Christa Rie Hansen Torsdag d. 24. maj afholdte vi igen i år minidyrskue. Minidyrskuet består af nogle få grundelementer – dyr og traktortræk – og flæskestegssandwich. Dagen er reelt delt i 2, fra kl 9 – 11 handler det om sanseindtryk og fantasi. Her kommer børn og voksne fra dagplejer, børnehaver og skoler både fra nærområdet, men også længere væk fra– i år helt fra Kalundborg og Ringsted. Her handler det om dyr – små, søde og bløde nyklækkede kyllinger,

kaninunger og marsvineunger. Mindre bløde melorme, kakerlakker og skægagamer. Her handler det om pedaltraktorer og „Morten Korch“ halmballer, kæpheste og madpakker. Fra kl. 12–21 handler det om traktortræk, maskiner, sort røg og flæskestegssandwich. Her er det et lidt ældre publikum, men en del af børnene fra om formiddagen kommer igen sidst på eftermiddagen sammen med deres forældre og ældre søskende. 29


I ridehuset er stande, hvor skolens elever udstiller og fortæller om grise, køer, planter, jagt og meget mere. Gårdspladsen er fyldt med kæmpe maskiner – traktorer, mejetærskere, plove, harver og de noget mindre veterantraktorer. Forberedelserne begynder måneder i forvejen – kaniner er drægtige i 30 dage, marsvin i 60 dage og ungerne skal være mindst 4 uger for at kunne klare en dag med klap og kælen, så allerede først på året skal det bestemmes hvilke hunner og hanner, som skal gå sammen for at der er godt med unger til rådighed på selve dagen . I ugerne op til gøres traktortrækbanen klar og den sidste uge bruges rigtig mange timer på at få hele området til at se godt ud, staldene til at skinne, planlægge stande og gøre klar til den store dag. Det er en fantastisk dag som mange af os ser frem til hvert år. Min egen favorit er tiden fra 9–11 – den op­ levelse som „Vi“ på landbrugsskolen giver alle børnene er ubeskrivelig. 30


31


BILLEDER FRA MINIDYRESKUE 2018

32


33


34


SAMSØ 2018 Af Louise Volpius Som ny underviser og vejleder på Landbrugsskolen Sjælland fik jeg fornøjelsen af at komme en tur med på den sagnomspunden Samsø-tur. Jeg har gennem min tid på en af skolens andre afdelinger hørt historier omkring denne introtur og historierne er ikke blevet færre efter, at jeg selv blev en del af Landbrugsskolen Sjælland. Så da jeg blev spurgt om jeg ville med på denne tur var jeg straks klar… til trods for min cykelform var meget begrænset. Men cyklen blev sendt til service, så den i hvert fald var klar og taske, telt og cykelhjelm blev pakket. AFGANG Onsdag den 15 august skinnede solen og vinden var minimal, så det var helt perfekt cykelvejr. Lastbil blev pakket med div. så vi kunne klare os et par dage på Samsø og eleverne blev sendt af sted i hold.

Første officielle stop var hos mælkeproducent Martin Madsen, som bor lidt over halvvejs mod Kalundborg. Her bød Pia på saftevand, melon og ikke mindst nykælvet kalve, og der var mulighed for indtagelse af madpakker, samt en rundtur på gården. Efter besøget ventede den sidste strækning mod havnen i Kalundborg. Himlen var i mellemtiden blevet lidt mørk. Nogen valgte at vente lidt med at cykle og andre tog chancen – for det var jo nok bare en byge… Men det var en stor en af slagsen! Men heldigvis kunne man sagtens nå at blive fuldstændig gennemblødt og helt tør igen på turen mod Kalundborg. Da alle var sikkert fremme og krydset af på havnen i Kalundborg, kunne vi gå over mod færgen og vente indtil der var klar på dækket til ca. 80 cykler. Det var noget af et udstyrsstykke og der var også flere forbipasserende på kajen, som absolut måtte have et billede af det optrin. 35


Efter en flot overfart ankom vi alle til Samsø, og nu gik turen mod campingpladsen.

En gruppe cyklede mod Nord Samsø, et besøg hos Bdr. Kjeldahl og ikke mindst FLØDEBOLLEBAKKEN!

Til alles store glæde var der i år blevet sat adskillige borde/bænkesæt frem til os.

Mens vi andre cyklede ud mod Besser Rev og en fantastisk natur.

Så der blev hurtigt indrettet rygekrog, spiseområde m.v. Telte blev sat op, og soveposer blev rullet ud og gjort klar til natten. Herefter var der „fri leg“ så der blev badet, hygget og inspiceret campingplads. Flere af campinggæsterne kom et smut forbi, og var meget interesseret i den lille telt by, som var poppet op i løbet af ingen tid.

Ude på Besser Rev blev der indtaget en overdådig frokost og dernæst var der mulighed for at opleve den rigtig flotte Samsøske natur med en gåtur langs vandet.

TORSDAG Torsdagen bød først en kort cykeltur, da vi alle var på et fælles besøg for alle hos Søren Wiese, der er en del af Driftsfællesskabet Fyrbjerggaard og Mariesminde der driver totalt 418 ha. Søren viste rundt, mens han delte sin store passion for bl.a. græsfrø, men også produk­ tionen af lammekød og ikke mindst løftede han sløret for sit nyeste produkt… Rom fra Samsø. Dernæst delte flokken sig. 36

Vejret var igen med os og derfor valgte flere at smide sig på stranden og nyde sol, varmen og få slappet lidt af ovenpå adskillige km på cykel. Hen ad eftermiddagen blev der pakket sammen og vi cyklede mod Permelille, hvor vi skulle opleve Samsø Falkecenter. Fremme ved centeret stødte nogle at de virkelig hårde fra turen til Nordsamsø til resten af gruppen, da de også ville opleve falkeshowet. Det betød, at de nåede op på en cykletur på samlet ca. 56 km på denne dag… De kunne også berette om at hele 3 stk. havde forceret flødebollebakken, nogen havde endda taget turen på flere gange og en enkelt endda det sidste stykke på baghjul.


37


Falkeshowet var en stor (- og får nogen en meget angstprovokerende) oplevelse. Men alle var vist imponeret over falkonerens evne til at håndtere disse store og små fugle i det fri. Efter endt show og div. foto sessions med fugle i alle størrelser, gik turen retur til campingpladsen. Cykler kan være nogle forræderiske djævle og desværre kom en af vores elever galt afsted på turen tilbage, men heldigvis var han omgivet af gode og handlekraftige gutter og gutinder, som fik hjulpet ham og tilkaldt en ambulance. Og det betød en overnatning på Samsø akutmodtagelse samt nogle flotte knubs og en hjernerystelse. Tilbage på campingpladsen blev der igen hygget, badet (og cyklet for dem der ikke havde fået nok) på stranden og lavet mad. Kl. 22.30 var der stort set ro på pladsen. FREDAG Fredagen bød på nedpakning af telte, soveposer m.v. og efter morgenmaden blev kursen sat mod Ballen by og et besøg hos Energiakademiet. Her der blev vist rundt og fortalt om Samsø´s energiproduktion samt kigget nærmere på de store vindmøller. 38

Dernæst gik turen til Ballen havn hvor der var frokost, havehygge og ikke mindst fælles foto, inden den korte cykletur mod færgen. Vel ankommet til Kalundborg blev en stor del afhentet af forældre med div. trailerne og cykelanhængere, og turen sluttede derfor for langt de fleste her. En lille flok var mere eller mindre friske på at cykle den sidste tur tilbage til Landbrugsskolen, og det blev gjort i rigtig flot stil. Vi havde en rigtig god tur og med massere af flot vejr og begrænset med vind, heldigvis. Der blev cyklet, grinet og knyttet nye venskaber på tværs af klasserne og ikke mindst en masse gode oplevelser. Turen lever for mit vedkommende helt op til alle de ­historier, som jeg gennem tiden har hørt og er en rigtig god tradition, som forhåbentlig gentages i de kommende år. En tur der klart kan anbefales!


LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND HØNGS STUDIETUR FOR 1. HOVEDFORLØB Af Marte S.K. Askland, Linda E. Nielsen, Astrid Andersen, Jeanette V. Gregersen, Anders H. Mortensen, Jonas P. S. Hansen, Thomas K. Olsen, Tobias K. Jensen, Frederik Langebæk, Rasmus J. Hansen, Villiam H. Laursen, Julie H. Jensen. Redigeret af: Marte S.K. Askland DAGBOG FRA TUREN: DAG 1 Vi startede dagen med at køre til Gedser og tage færgen til Rostock, hvorefter vi kørte ned gennem Tyskland til en gård, Bauergesellschaft i Wiesnau. Gården er privatejet, og har 4000 hektar jord, tre kvæg­ ejendomme og et biogasanlæg. Vi besøgte den ejendom, som bestod af malkekvæg og kalve under 10 uger. På to andre ejendomme, havde de alle kvier og goldkøer. I alt, både med mark, stald, biogasanlæg og andet, var der 80 ansatte. På den ejendom vi besøgte, havde de 2500 malkende køer, som blev malket i en udvendig karrusel med plads til 80 køer af gangen. De malkede 24 timer i døgnet, og hver ko blev malket tre gange i døgnet.

Der var tre personer i malkestalden af gangen, en som tørrede af og malkede ud, og to som satte maskiner på. Samtidig var der to personer, som jagede køer ud til malkestalden og holdt øje med kælvninger. Derudover var der en som passede kalve. Køerne producerede ca. 72.000 liter om dagen. Malkekøerne var inddelt i hold efter rangorden, hvilken laktation de var i og hvor meget de ydede. Der blev blandet foder en gang om dagen, og derefter blev der skubbet foder ind 7-8 gange dagligt. Kalvene gik i enkeltbokse indtil de var 14 dage gamle, hvor de fik råmælk to gange fra moren hvorefter de fik blandet mælk fra køerne. Når kalvene var 14 dage, blev 39


40


de flyttet i fælles hold, hvor de gik i igloer, indtil de var 10 uger gamle. Når kalvene var 10 uger gamle blev de fravænnet og flyttet på en af kviegårdene. Biogasanlægget og deres solceller producerer 1,9 MWh til el-nettet. Alt gylle fra ejendommen kom gennem biogasanlægget og hver dag lavede køerne ca. 240 m³ gylle. Efter gårdbesøget kørte vi til vores hotel, City Residence, i Frankfurt an der Oder. Om aftenen spiste vi mad på Turm Restaurant, hvor vi sad på 24. etage med udsigt over Frankfurt. Fantastisk udsigt. DAG 2: ZAHRADNICKÁ A ZEMĚDĚLSKÁ ŠKOLA På vores anden dag var vi ude og besøge en skole som hed zahradnická a zemědělská škola. Hvis man oversætter det til dansk, bliver det gartner og landbrugsskole. Men de havde flere forskellige uddannelser i denne skole, der er gartner, landbrug, og veterinærsygeplejerske. Da vi kom til skolen, blev vi budt velkommen og vi kom indenfor hvor vi skulle have vores frokost. Det var

meget anderledes end de skoler vi er vant til herhjemme i Danmark. Da man først kom ind i bygningen, mindede det meget om de film man ser fra USA med hvordan deres skoler ser ud inden i. Vi kom ned i kælderen, hvor vi fint skulle stå i kø for at få vores mad, det blev udleveret i en åbning i væggen. Når man havde fået sin mad, gik man ind og satte sig i en kantine. Efter at vi havde spist skulle vi mødes uden for skolebygningen, her blev vi delt i to hold hvor nogle af skolens elever viste os rundt og fortalte omkring de forskellige bygninger og steder. Vi fik rundtur i deres gartneri, hvor vi så to store drivhuse med forskellige klimaplanter, de havde også en stor have, hvor der var mange planter og blomster. Her kunne man købe de forskellige blomster, da der var en lille butik som der også blev en del af oplæringen til deres uddannelse. Til allersidst så vi hvor de opstaldede hestene, da man kunne have sin egen hest med. Det var en stor bygning og vi fik af vide at der kunne opstaldes 30 heste. Det var alt sammen spændende og anderledes at se. Det gav en lille øjenåbner med hvor forskellige tingene 41


bliver gjort og hvad man betragter som normalt. Man kan også se hvordan nogle lande ikke har de samme resurser som vi har her hjemme i DK. Efter besøget på skolen, kørte vi mod Prag, hvor vi senere samme aften havde lidt tid til sightseeing og vi spiste på en restaurant. DAG 3 Vi har i dag været ude og se landbruget Agrovation, med beliggenhed i byen Knezmost. Det er en planteavlsbedrift på 3300 ha, der bliver drevet med moderne teknologier og maskiner. Der er mellem 7-14 ansatte alt efter sæsonerne. Da de overtog produktionen i 2012 var der 80 ansatte. De drev de 3300 ha med 40 gamle sovjetiske zetor-traktorer. Det kunne på ingen måde lade sig gøre, så ret hurtigt fik de investeret i moderne teknologier og maskiner. Han illustrerede og fortalte meget om den måde de drev det på. De går meget op i deres kørsel på marken. De bruger faste kørespor. Det vil sige at de hvert år kører i samme spor. Derfor har de lavet alle deres redskaber, så de går op i 12 meter. Samtidig har mange af deres større redskaber stor hjulmontering eller bælter, så de reducere deres marktryk og kompressionen i jorden. Efter vi var færdige her, tog vi på Klaster bryggeri. På Klaster fik vi set produktionen om hvordan de laver 42

øl på et gammelt nedbrændt kloster. Vi fik set både den færdig bryggede øl, gæringsrummet hvor øllen ligger og gære i 5-7 dage og øllen inden den kommer ned til gæring. Vi var i kælderen og smage på den færdige øl, der var 2 grader kold, den var ufiltreret, hvorfor den indeholder masser af mineraler og proteiner, som giver en god næring. Øllen bliver kun pasteuriseret hvis den skal eksporteres ud af landet, så den har længere holdbarhed - det var fedt at se sådan en produktion. Samme dag var vi på Skoda fabrikken. Vi var den 10/8 -18 på besøg på Skoda fabrikken som er på 2,5 ha. Den afdeling vi besøgte laves modellerne Superb og Octavia. Vi startede med at se selv fabrikken efterfulgt af et besøg på museet. Vi så hvordan man lavede dele til bilen, hvordan de blev klippet til i form først, også hvordan de blev presset i deres rigtige form og derefter kørte vi så rundt inde på fabriksområdet, og så parkeringspladsen for færdige biler. Der stod de maks. 48 timer inden de var sendt ud i verden, på vej over til samlebåndet så vi også test banden, hvor de testede bilens evner til bump og huler i vejen. Vi kom senere vi ind på samlebåndet - sikke en fed ting og se der gik ikke mere end 3,5 time fra da bilen kom ind på samlebåndet til den var køreklar og selv kørte derfra, vi måtte dog ikke se det hele men vi så


de satte instrumentbrættet ind i – og det er vildt – der bliver på årsbasis lavet ca. 1,5 millioner biler på denne fabrik - det var en mega fed og lærerig tur og være på. Vi måtte desværre ikke tage billeder på fabrikken, men til gengæld har vi nogle super fede billeder i hovedet, som nok ikke bliver glemt lige foreløbig På dag 3 havde vi også den bedste udsigt da vi spiste aftensmad på en restaurantbåd på floden Moldau. På vej hen til båden gik vi igennem byen. Her fik vi taget et fællesbillede. Se nedenstående. DAG 4 Vi var ude at se en humlefarm med 275 ha. Det er en meget berømt humlefarm i Tjekkiet, som producerer en masse humle. Vi fik en masse at vide omkring hvordan man producerer humlen. Sædskiftet når man snakker humle er 25 år. Humlen produceres i små parceller på den store mark, og bindes op med stålwire for at holde dem. Den sort som de brugte på dette sted hedder: „Rød Sara”. Det er en af verdens bedste humle sorter. Vi hørte, også om hvordan man bearbejder jorden i de 25 år med humle. Når planterne er høstet og der ikke står så meget tilbage, kan de harves over uden der sker noget, fordi de har et rigtig godt rodnet. Høsten foregår med hjælp fra ca. 2-300 hjælpere. Når humlen høstes,

tages hele stænglen og det hele med hjem og køres igennem et tærskeværk. Det var et rigtig spændende besøg, det var sjovt at se noget så anderledes landbrug, frem for det bare er traditionelt med korn og raps. Vi vendte herefter næserne mod Zernoseky som er et gammelt vinfirma. Her fik vi en masse at vide om deres firma. • 80% af den vin de producere på gården er hvidvin • Alle vingårdene der er beliggende i Tjekkiet skal vende imod syd. • Rødvinen kaldes Benenoar og er verdenskendt • De har høstet ca. 26 ha vin i år • Deres udbytte lå på 7 tons pr. Ha • Det har været et godt vin år i år, deres høst ligger derfor et stykke over gennemsnittet • Det har været en varm sommer for vinen, og det kan godt tage skade på vinen næste år, da vinen ikke kan tåle 2 varme år i træk. Det er hårdt for planten at der er så varmt, og derfor producerer den langt fra så mange druer som de plejer. Så de var spændte på næste års sommer, for ingen vin – ingen penge • En normal høst ligger mellem D. 15-27 september • I år er der høstet meget før tid, grundet varmen • Kælderen vi var inde at se, var mere end 300 år gammel, og stod stadig i fin stand 43


• Det var munkene der havde kælderen i gamle dage for ca. 200 år siden • Under 30 års krigen brugte svenskerne kælderen som fængsel, da den var godt indrettet til fangekælder • Efter 1918 starter kommunismen og vingården bliver solgt til forskellige firmaer og er statsejet • Hvert år produceres mellem 150.000-180.000 flasker og de er på 0,75 cl • 65% af deres vin bliver solgt på vingården, hvor de resterende 35% køres på lastbiler til hoteller, restauranter og eksport • Inde i kælderen skal der altid være en temperatur på 10 grader hele året rundt • I vintønderne kan der være helt op til 5.000 l Vi sluttede dagen af med at holde galla på hotellet. DAG 5 Dag 5 blev brugt på hjemrejsen. Alle var meget trætte efter en hel uge proppet med nye indtryk og en masse ny interessant viden. Vi havde den fedeste tur! Vi har hele vejen igennem haft et godt sammenhold som årgang, og flere har dannet nye venskaber, og kommet hinanden ved. Vi har fået set meget forskelligt tjekkisk og tysk landbrug, som vi helt sikkert kan bruge til at sætte dansk landbrug i perspektiv i forhold til andre lande. Meget spændende at se hvordan andre driver landbrug. 44


45


STUDIETUREN TIL SVERIGE MED PRODUKTIONSLEDERNE 2018 Af Pernille Roed Jensen Mandag morgen d. 30/4 tog produktionslederne afsted på deres selvvalgte og selv arrangerede studietur til Sverige. En tur uden ledsagelse af nogen lærer. Vi kørte afsted i 4 af vores egne biler med 4 personer i hver bil. Vi drog mod det svenske, hvor vi havde lejet en stor fed hytte i en skov. Her havde vi også arrangeret en masse spændende besøg på diverse landbrugsrelaterede steder. Alle i en overskuelig radius af vores hytte. Vores første besøg var på Barsebäck Gods, som er en planteproduktion, hvor vi fik en masse nyttig viden omkring godset og dens historie og hverdag. Herefter fik 46

vi en rundtur på gården af driftslederen på stedet, som var en dansk mand. Derefter kørte vi videre til JB Holstein, som var en familie drevet gård med 160 malkekøer. Her fik vi rundtur af sønnen, som skulle overtage gården efter hans forældre, når de ikke kunne mere. Der var dækket op med både øl, vand og blomstervand, som vi nød godt af inden vi skulle afsted igen. Efter besøget drog vi mod hytten, hvor vi indlogerede os på vores værelser, fik pakket ud og lavede noget dejlig mad.


Tirsdag morgen skulle vi afsted og se Silvåkra gård, som er et stutteri med hesteavl. Det var en dansk mand, som ejede gården og det var ham selv som viste os rundt på ejendommen. Der var rigtig mange flotte heste, som var mange penge værd. Et lidt anderledes landbrugsbesøg, men det var ret spændende at se noget andet end man var vant til. Derefter skulle vi afsted og se endnu en familiedrevet kvæggård med Hostein køer. Gåden hedder Stäme Holstein. Her viste datteren af gården os rundt. Dette foregik på engelsk, da det svenske godt kan være lidt af en udfordring, dog gik det ganske fint og alle kunne forstå og følge med.

Efter besøget hos Stäme Holstien drog vi atter afsted til et gods med køer. Skottorps Gods, hvor de også havde deres eget mejeri som vi var inde og se. På gården havde de ca. 600 årskøer og dem var vi selvfølgelig også ude at se. Til sidst på rundvisningen kunne vi købe lækker mælk og ost i deres egen mejeributk. Da besøget var slut, tog vi tilbage til hytten og fik noget mad og hyggede os i hyttens spabad ude på terrassen og med en masse forskellige spil og lege. Onsdag morgen skulle vi besøge Søneråsen Nationalpark, hvor vi fik gået en meget lang tur gennem super flot natur og landskab i bakker, dale og skov. Det var 47


en hård tur, men vi havde det mest fantastiske vejr med os. Efter Nationalparken, besøgte vi Svalöfs Gymnasium, som er en landbrug-naturskole. (Lidt ligesom teknisk skole i DK) Her blev vi vist rundt på hele skolen og fik snakket med en klasse om hvordan det var at gå der og hvordan det forgik og hvad de lærte. Meget anderledes end her hjemme i Danmark. Sidst på dagen delte vi os op og nogen tog til Helsingborg og spise aftensmad i byen mens de andre tog hjem og lavede mad hjemme i hytten. Torsdag og sidste dag i Sverige, stod vi op og pakkede alle vores ting, spiste morgenmad og fik lukket og slukket hytten. Derefter tog vi på besøg på Karlsfälts Gård, som huser mange forskellige dyr, heriblandt andet de sorte Hampshire grise som vi var ude og hilse på. Vi var rundt og kigge på selve gården og dets maskiner og forskellige bygninger og rundturen foregik sammen med ejeren som var en rigtig fortæller type. Efter besøget drog vi mod Danmark igen med en masse spænende svenske oplevelser i bagagen. 48


49


AØ-STUDIETUR: HOLLAND Af Daniel Stidsholt Nielsen og Simone Dahl Simming Agrarøkonomerne var i foråret på studietur. Turen gik til Holland, hvor en masse spændende steder blev besøgt. Agrarøkonomerne havde selv arrangeret turen.

over. Efter at flere havde spist for meget, vendte vi tilbage til hytten med aftenhygge og afslapning inden de fleste faldt omkuld efter den lange køretur fra Danmark.

SØNDAG

MANDAG

Denne tidlige morgen, 5.45 helt nøjagtigt, kørte vi fra landbrugsskolen med snuden mod Holland. Efter næsten 800 km og et par pauser undervejs, ankom vi til Topparken. Efter et hurtigt tjek ind i mobilehomet, kørte vi ned til byen for at handle ind til morgenmad og de andre mest nødvendige ting.

Efter lidt morgenmad hjemme i mobilehomet, kørte vi 2 timer sydpå, for at besøge forsøgs- og salgsvirksomheden MS Schippers.

Derefter stod det på en dukkert i pladsens indendørs pool. En hurtig omgang, da vi havde bestilt bord på restauranten ved pladsen kort tid efter.

Han er ansat til at håndtere og arbejde videre med det data som MS Schippers, får fra deres forsøg og projekter.

Til aftensmad fik vi de bedste bøffer vi længe havde smagt og portionsstørrelsen var heller ikke til at klage

Vi fik en rigtig god dialog om ligheder og forskelle mellem vores to lande.

50

Da vi ankom til hovedkontoret i byen Bladel, blev vi introduceret til virksomheden af Pim Peters.


Efter præsentationen af virksomheden, kørte vi få km væk derfra, hvor deres forsøgsstald med slagtesvin lå.

Et virkelig spændende besøg, hvor alle, ligegyldigt speciale kunne være med.

Vi fik lov til at komme ind i deres showroom, hvor vi startede med at se en 3D- video med VR-briller på, der omhandlede deres koncept Hycare. Hygiejne og Care var deres hovedbudskab i konceptet og vi blev efter biografoplevelsen ført videre ind i det der skulle forstille sig at være forrummet.

Herefter kørte vi et smut ned i Bladels centrum og handlede ind i supermarkedskæden, Albert Heijn, der havde en masse spændende og anderledes varer og koncepter. Blandt andet madbokse, der indeholdte netop det man skulle bruge til en ret.

Det viste sig at Pim havde haft pulver på hænderne der skulle forestille at være bakterier. Han gav os alle hånden inden og herefter slukkede han lyset og tændte for det blå UV-lys som nu kunne afsløre hvor hurtigt bakterier spreder sig. Vi kom step by step igennem hver fase af hycare. Vi både smagte på vand der var blevet renset med syre og samtidig så vi også hvad et ujævnt betongulv kan gøre ved bakterier.

Vi købte ind til at kunne lave aftensmad selv og så gik turen ellers hjem mod ferieparken igen. Efter dejlig aftensmad og spil-hygge blev det tid til at finde sengene igen. TIRSDAG Vi startede dagen ud med at besøge virksomheden Floating Farm. 51


Da de ikke har bygget stalden færdigt endnu, fik vi en grundig præsentation af hele projektet af manden der skal styrer den daglige drift .

Vi kørte til Rotterdam og valgte at dele os op i to så vi kunne se netop det vi hver især syntes var mest interessant.

Efter en god dialog, skulle vi nu videre til LMC chrosandimum hvor vi mødte guiden Art, som arbejder for MJtech Fogsystem, der sælger dysser til vandforstøvningsanlæg.

Det ene hold tog et smut til havnen, hvor de tog på kanalrundfart med frokost ombord. Herefter tog de på et togmuseum. Det andet hold tog til det der hedder Markthal, hvor der var smagsoplevelse- og trendspottertur i den store markedshal med friske og anderledes fødevarer.

Vi så både krosandimum-produktion i drivhus og orkideens vej fra plante til salg af denne. Efter en meget fornem og virkelig god guidet tur, var der lidt tid til at købe lidt af virksomhedernes egenproduceret blomster med hjem, fra deres butik ved fabrikken.

Herefter var de på sightseeing i et af de specialbygget, skæve huse kaldet Overblaak.

Vi sluttede aftenen af med et besøg på en rigtig lækker bøfrestaurant i byen Leiden.

Derefter samles vi alle igen og kørte et smut ned over grænsen til Belgien for at se på deres berømte diamantdistrict. Et meget anderledes område end Holland. Et sted hvor slum- og rigmandskvarter mødes. Efter lidt aftensmad, gik vi en tur i Antwerpens centrum, hvor der blev købt lidt souvenirs med hjem. Derefter gik turen tilbage til Holland og hjem på feriepladsen til afslapning og hygge inden vi igen måtte konstatere at tiden var fløjet fra os og det var tid til at hoppe under dynen igen.

ONSDAG

TORSDAG

Da det ikke var muligt at finde nogen besøg til denne dag, var der derfor frit valg på alle hylder.

Denne dag var der kun et besøg planlagt, nemlig Piggys palace.

Herefter tog vi ud til et meget moderne center der både indeholdte forskningsinstitut, hightech blomster Universitet og samtidig var udstillingssted for virksomheders nyeste teknologi indenfor drivhusbyggeri.

52


Da dette besøg først var hen mod eftermiddagen, havde vi fri mulighed for at opleve andre steder inden. Daniel og Phillip tog til Emmeloord, hvor de besøgte trailerfabrikken thrift wheel. Her blev der snakket familievirksomhed, bløde værdier og innovation til den helt store guldmedalje. Inden da satte de Christina og Simone af i Amsterdam, hvor de fik set dele af byen, dog begrænset af at det var meget tidligt på dagen og de færreste steder havde åbent. Efter en tur med sporvogn og kulturoplevelser mødtes de med Maxine og Dennis der nu var kommet til Amsterdam og de gik herefter en tur i Centrum inden turen gik videre til Piggys palace. Da vi ankom til Piggys Palace blev vi budt velkommen af gårdejer Erik Stegink, der startede ud med vise os rundt på de udendørs arealer. Her var der blandt andet folde med slagtegrise og rutsjebaner. Efter en længere snak om forsikringsselskaber og de forskellige grise produktionsformer, gik vi ind i selve stalden hvor vi alle skulle i bad grundet risiko for smitte. Erik har rigtig mange innovative projekter i gang og vi fik alle stukket et papkrus i hånden og skulle prøve at malke en so. Det var ikke ligeså nemt som det så ud, hvilket Erik også havde erfaret. Alligevel malkede 53


de søerne for at producere griseost, som de solgte til 2.000 euro pr. kg. Herudover havde han mange andre innovative projekter i gang. Han introducerede os til hans smarte maskine med automatisk øremærkning og nålefri injektion af jern. Vi fik selv lov til at prøve vognen i praksis og måtte indrømme at det var smart. Herudover havde han igangsat nogle innovative projekter, som han stadig udviklede på og vi kom blandt andet med idéforslag til et af hans største projekter. Alt i alt et rigtig godt besøg der gav os masserer tanke og ideer om fremtidens innovative landbrug. FREDAG Fredag gik turen hjemad igen, hvor vi stoppede hos Claas fabrikken og fik en rundvisning samt lækker frokost inden vi kørte resten af vejen hjem 54


55


DEN INTERNATIONALE ELEV Af Anders Nielsen Gennem de seneste år har de unge på landbrugs­ skolen fået stadig flere muligheder for at rejse ud. I takt med at verden bliver stadig mere globaliseret, at man på enhver mobiltelefon kan hente internationale nyheder og informationer, og at mange har trang til selv at rejse ud og opleve, har man på Landbrugs­ skolen Sjælland Høng, valgt at gå stadig mere internationale veje. I forbindelse med et udenlandsophold bliver man klogere på sig selv og livet, og får mulighed for at bygge netværk, og det vil vi rigtig gerne give vores elever mulighed for. Vi har på Landbrugsskolen Sjælland valgt, at der skal være noget for enhver smag: Både for den elev, der 56

gerne vil ud og opleve på egen hånd, men også for dem, der gerne vil rejse i lidt mere beskyttede rammer sammen med andre. Faktisk kan man allerede i forbindelse med grundforløb 1, hvor man endnu ikke har taget endelig stilling til hvad man vil uddannelsesmæssigt, komme på en international oplevelsestur. Vi kan til vores meget selvstændige elever tilbyde et tre-ugers internationalt ophold forskellige steder i Europa, hvor de kommer ud og bor og arbejder på en gård, og lever under samme vilkår som gårdens egne beboere. Vi har i dette efterår i alt har 17 elever afsted. De har benyttet sig af det førnævnte tilbud om at komme ud på egen hånd. De er henholdsvis fordelt med ti i Irland, fire i Island, to i Holland og en i Sverige.


Der var mange elever, der gerne ville individuelt af sted, men der var også nogle, der gerne ville være i lidt mere trygge omgivelser. For dem har vi lavet skoleudvekslinger. Det har vi gjort sammen med landbrugsskoler i Tjekkiet og Østrig. Vi har i dette efterår haft 8 elever på en østrigsk landbrugsskole, og et tilsvarende antal på en tjekkisk skole, som vi har samarbejdet med længe. De skoler har tilsvarende sendt elever hertil, hvor vi her på Landbrugsskolen Sjælland har oprettet en international klasse, som følger undervisningen på skolen.

Her på Landbrugsskolen Sjælland samarbejder vi med Høng Gymnasium: - Gennem det samarbejde har vi haft tre 1. hovedforløb-eux-elever i Malawi i Afrika, hvor de sammen med en lærer og elever fra gymnasiet var nede og se, hvordan dansk udviklingsbistand udmøntes så befolkningen der kan få øget levetilstand. Eleverne på turen til Malawi var i dialog med lokalbefolkningen og skulle se på projekterne med landbrugsfaglige øjne. Efterfølgende skulle de formidle indtryk fra deres tur til de øvrige elever og skoler på Vestsjælland.

De af vores elever, der synes at det at rejse ud i verden og snakke engelsk er noget farligt noget, kan stadig opleve den internationale verden. De bliver nemlig bladet med de elever Landbrugsskolen Sjælland har mod­ taget fra den østrigske og tjekkiske skole. Her går de til møder og undervisning sammen.

Vi arbejder med en pallette af internationalisering, hvor vi prøver at skubbe skyklapperne lidt væk fra de unge mennesker, så de kan se, at der er en verden uden for Danmark.

57


UDVIKLINGSARBEJDE I MALAWI Af Michael Wonterghem Landbrugsskolen og gymnasiet fik en invitation til at komme med ADRA til Malawi for at se på deres arbejde i et af Afrikas fattigste lande. Med i aftalen var, at vi skulle holde indlæg om Danmark og dansk landbrug dernede, og at vi skulle rundt på 6 skoler og fortælle om turen, når vi kom hjem. Vi vidste ikke meget om Malawi inden vi tog afsted, men vi fik dog lavet nogle præsentationer trykt på papir, da vi mente, at de nok ikke havde projektorer! Det var ret heldigt, for der var ikke elektricitet ude på landet. Under besøget besøgte vi en del landsbysamfund, skoler og landbrugskonsulenter. Hvad oplevede vi så? Ja, de var ekstremt fattige. Vi så kun et landbrugsredskab på hele turen, og det var hakken. Dem var der så mange af! Alle steder vi kom, blev vi mødt med sang og latter. Afrikanerne har et fantastisk humør, de elsker en god joke og lidt venlige drillerier. Da to af de danske piger tog en hakke ude i marken og begyndte at hakke, var samtlige kvinder ved at dø af grin. Det gav lidt respekt! I Malawi er det kvinderne, der er landmænd. Det er dem, der går i marken, og det er dem, der passer 58

familien. Vi har mødt så mange stærke/seje kvinder på den her tur. Alle møder startede med en bøn. Var det et kristen samfund afsluttede bønnen med et „amen“, og var det et muslimsk var det „salam aleikum“ Var der både muslimer og kristne, sagde man bare begge dele. Vi spurgte lidt naivt, om de godt kunne enes indbyrdes. Først forstod de slet ikke spørgsmålet, men da det gik op for dem, grinede de og sagde: „Vi lever jo alle under samme sol“. Det kunne vi godt lære lidt af. En gennemsnitsfamilie i Malawi lever af en halv hektar, og går det godt, har de et par høns, og er man rig, har man en ged eller to. Kød er meget sjældent noget, man får. Majsgrød får man til gengæld til begge dagens måltider. Det ofte med nogle grønsager til. Vi så ikke mange overvægtige! Hver kvinde føder i gennemsnit 6 børn, og 16% af børnene dør inden, de bliver 5 år. Vi så dog ikke mange syge og udhungrede mennesker. Vi fik også lov til at spille en fodboldkamp mod en skole. Aldrig har jeg spillet for så mange tilskuere. De heppede og grinede i et væk. Kampen foregik på en jord/grusbane, hvor vores modstandere spillede i bare tæer. De lod os få et mål til sidst, så kampen endte uafgjort.


Hvordan hjalp udviklingsarbejdet? De gjorde en hel masse ud af at undervise i, hvordan man kunne komme til bare at tjene en lille smule penge. Det kunne være ved at finde ud af, hvad der kunne sælges til de bedste priser på markedet, det kunne være at springe mellemhandlerne over, der ofte snød dem, det kunne være at dyrke nye afgrøder, der indbragte bedre priser eller det kunne være at oprette deres egne sparekasser, hvor alle medlemmerne indbetalte en krone hver uge, som man så kunne låne, hvis man havde et godt projekt. Hvad lærte vi? Først og fremmest lærte vi en masse fantastiske mennesker at kende, som vi kan lære en

hel del af. Så lærte vi, at udviklingsarbejde reelt forbedrer livet for de mennesker, der modtager den, men vi erfarede også, at det er en meget langsom proces, og at man ikke skal forvente hurtige resultater. Det er helt sikkert, at skal hjælpen virke, så skal de mennesker, der arbejder med udviklingsarbejdet have de rigtige kompetencer. Det er helt klart vores indtryk, at det har ADRA. Vi er i hvert fald overbevist om, at de penge, der bruges i Malawi, gør en forskel. Magnus, Naja, Elisabeth, Frederik, Frederikke, Martin, Mads og Michael 59


MAXINE`S JOURNEY TO AUSTRALIA/TASMANIAN Af Maxine Sørensen Jeg hedder Maxine, er 23 år, kommer fra en kvægejendom i Nordsjælland. Jeg har taget hele min uddannelse på Høng Landbrugsskole. Det gør at jeg i dag kan kalde mig for Agrarøkonom. Jeg valgt Høng Landbrugsskole, da jeg var rigtigt glad for de mennesker, jeg havde i min klasse og det gav mig muligheden for at kunne arbejde ved siden af skolen. Jeg valgte under mit sidste skoleophold at lave en ansøgning til Travel to Farm. Jeg gjorde det i håbet om at komme til Australia og arbejde i 6 måneder, samt en måned til at backpacke. Det skal siges, at det har taget mig ca. fem år at tage denne beslutning. Da jeg er ordblind og har tænkt meget over, hvordan det skulle gå med at tale engelsk. Men da jeg gerne vil hjem og 60

overtage gården, tænke jeg det er nu eller aldrig. Så jeg tog springet og jeg er så glad for min beslutning. Det engelske er slet ikke noget problem, mange af ordene lægger meget op ad dansk og min værtsfamilie er så søde og lærer mig nye ord hver dag. Grunden til at det blev Australien, er at nogle af de problemer vi begynder at se hjemme i Danmark som fx varmere somre uden regn, stressramte køer osv. er også nogle af de udfordringer som de har hernede. De har dem bare hvert år. Omvendt jeg har også nogle ting i min bagage som jeg kan lære dem hernede. Derfor tror jeg som landmand, det er rigtigt vigtigt at sparre med andre, og også folk fra andre lande, så vi kan gøre gavn af hinanden. Jeg tror nemlig på, at ved at sparre med andre, kan jeg skabe en mere stabil virksomhed når jeg skal være selvstændig.


Jeg er så heldig at have fået en placering i Tasmanien, ved noget der hedder Togari. Her på farmen er der 600 årskøer, med racerne Jessy og Holstein. De har også sæsonkælvning, så fra august til oktober har vi 600 kælvninger. Malkesystemet er en 2x40 swing over, som kan malke 600 køer på tre timer to mennesker. Der er i alt 200 Ha, hvor 95% bliver brugt til afgræsning. Mit arbejde her på gården består af at hjælpe til med malkningen, som er to gange dagligt. Så tilser jeg af alle aldersgrupperne. Det er f.eks. ift. fx sygdom, kælvning mm. Hvis man ikke har morgenmalkningen, passer man kalvene. Det består af tildeling af tørfoder, mælk og strø. Vi har også nogle store opsamlingspladser som skal vaskes hver dag og herudover oprydning på gården. vi bruger også meget tid på planlægning og styring af afgræsningen, så inden vi lukker køerne

ud igen efter malkning kigger vi på den mark de går på. Det vi kigger efter, er hvor meget nyt græs der er og hvor langt er det græsset er. Vi køre med noget vi kalder break, som betyder, at når vi kommer til en ny mark, skal vi tag stilling til hvor mange break der skal være, så break er hvor mange gange køerne kan komme tilbage til den samme mark. Køerne bliver hentet ind med hund. Det er smart, da vi har nogle marker som lægger 4 km væk. Det skal siges at jeg er så glad for min beslutning, at jeg er ved at planlægge en tur mere som skal gå til U.S.A inden jeg skal hjem og overtage.

61


TUREN GÅR TIL AUSTRALIEN Af Dennis Madsen Forarbejdet til rejsen: Selve ideen til om komme til Australien, fik jeg mens jeg gik på Agrarøkonom uddannelsen på landbrugsskolen. Jeg synes det var på tide at få prøvet noget andet end det danske landbrug. Jeg ville afsted for at se, hvilke udfordringer de kæmper med i andre lande. Valget blev Australien til dels på grund af de store marker og maskiner, men også fordi det ikke minder særlig meget om dansk landbrug. Jeg valgte, at jeg skulle være afsted i 7 måneder i alt, hvoraf de første 6 måneder skulle bruges på at arbejde, og den sidste måned på at rejse. Selve rejsen Min rejse til det store land down under, begyndte den 16. september 2018, med afgang fra lufthavnen i Kastrup, hvorfra vi var syv der tog afsted. Vi mellemlandede i Bangkok, Thailand. Denne mellem 62

landing var kort og varede omkring 2 timer, hvor der var mulighed for lige at få rettet ryggen og strækket benene efter en flyvetur på 10 timer. Her i Bangkok blev vi så delt op, da fire af de medrejsende skulle til Perth. Vi andre rejste til Melbourne, Australien. Denne tur tog omkring 9 timer. Efter ankomsten i Melbourne skulle tre af os indlo­ geres på, hvad vi troede var et hotel, hvor vi havde eneværelser. Dette viste sig ikke helt at være tilfældet. Vi skulle sove på samme værelse, sammen med tre andre mennesker som vi ikke anede hvem var, heriblandt en gammel kineser og en der spurgte om vi skulle have noget hash. Den næste morgen gik turen så videre med tog.


Turen gik ud mod min værtsfamilie, som er et ungt par på 29 år med to små børn på hhv. 2 år og 4 måneder. De hentede mig på stationen i Swan Hill i staten Victoria, som ligger ca. en times kørsel fra hvor farmen ligger. Farmen er et planteavlsbrug på 6.000 ha, med de traditionelle afgrøder for området, nemlig byg, hvede, havre til hø, og linser til frø. Grundet den tørre vækstsæson der har været i år, er mange af afgrøderne gået tabt i tørken. Der er nemlig kun kommet 80 mm vand, og derfor er flere af afgrøderne blevet slået med slåmaskine, så det kunne bruges til hø. Høet bliver eksporteret til blandt andet Kina, Japan og Korea.

Farmens maskinpark består af en John Deere 9300, Fiat G240, JCB teleskoblæsser, 15 meter (50ft) Bourgault såmaskine, Case Patriot 4430 36 m sprøjte, Case 9120 mejetærsker med 45 fod Macdon skærebord, Freightliner C120 lastbil og en Western Star 4800 lastbil. Mine første uger på farmen gik med at få slået noget hø, så det kunne ligge og tørre. Dette foregik med en 4 meter MF-slåmaskine; det tager noget tid at køre på en mark på 200 ha. Der var i alt omkring 1000 ha der skulle slås til hø, så vi kørte med holdskifte på slåmaskinen, så den kørte ca. 20 timer i døgnet. De efterfølgende uger er gået med at få klargjort maskiner, vasket såmaskine, og diverse andre småting 63


som havearbejde. Men vigtigst af alt kom vi i gang med at presse hø. Og på to dage var der presset og kørt 900 høballer hjem. Da disse var blevet kørt hjem begyndte regnen at komme, som så satte en stopper for at få presset hø. Tiden fremadrettet skal gå med høst af de resterende afgrøder. Høsten går snart i gang, dette betyder selvfølgelig lange og varme sommerdage. Jeg skal være på hø-holdet i starten af høsten, da den afgrøde der skal høstes først, er linser. Her forventer chefen et udbytte på omkring 2-300 kg/ha. Når høsten er overstået, er der en masse forefaldende arbejde på gården der skal ordnes, inden der skal sås igen i marts måned. Den sidste måned jeg skal være i Australien, skal bruges på at rejse rundt i landet, og dermed få set lidt andet end lokalområdet. Jeg har endnu ikke besluttet helt hvad jeg gerne vil se i landet, men har da en ide om at jeg gerne vil se Sydney og Ayers Rock i nærheden af Alice Springs i midten af landet. 64


STUDIECAFÉ FOR EUX-ELEVER OG ANDRE INTERESSEREDE Af Mathias Struck Jürgensen Ved siden af mit virke som aftenvagt på Landbrugsskolen Sjælland i Høng, er jeg også studerende på Københavns Universitet, det der før i tiden var kendt som Landbohøjskolen. Det synes jeg, er noget af det fedeste i hele verden. Ja, der mangler faktisk kun en ting. Og den ting er bønder. Rigtige bønder! Der bliver færre og færre derinde, der kommer fra primærerhvervet. Det synes jeg er en skam. Derfor har jeg en kæmpe personlig interesse i at fortælle de bønder, jeg kender, at det er et super fedt sted at studere derinde og herved måske skabe en interesse for at læse videre efter landbrugsskolen. Universitet giver mulighed for virkelig at nørde med nogle af de ting, man også lærer dele af på landbrugsskolen. Det kan f.eks. være

forskning i planter som agronom, eller økonomisk optimering som jordbrugsøkonom. EUX’erne har her bestemt nogle muligheder. EUXuddannelsen har noget, som en del af de andre gymnasiale uddannelser undertiden godt kan mangle. Her tænkes der på relationen til primærerhvervet. Kan man kombinere det akademiske med det landbrugsfaglige, tror jeg på, at man når langt. For at gøre vores elever opmærksomme de muligheder de har, valgte vi at afholde en studiecafé. Her havde vi inviteret 5 universitetsstuderende på besøg. De var alle fra forskellige studieretninger. De repræsenterede 65


studieretninger var naturressourcer (bedre kendt som agronom), jordbrugsøkonomi, husdyrsvidenskab, veterinærmedicin og HA jur. Hver oplægsholder havde et oplæg på ca. 5-10 min., hvor de kort præsenterede deres studie og de vigtigste fakta herom. Da alle oplægsholdere havde været på, var der mulighed for at snakke med enkelte oplægsholdere, hvis man havde yderligere spørgsmål. Det foregik i en uformel stemning. Her blev alt fra studier til strukturudvikling i landbruget diskuteret. Også for oplægsholderne var det en oplevelse. Oplægsholder, Mads Frandsen siger følgende: „Det at holde et oplæg om min uddannelse på Høng landbrugsskole, foran andre ambitiøse og engageret unge mennesker, var virkelig en sublim oplevelse. Da man gik derfra med en fornemmelse af, at man havde sat gang i nogle tanker omkring deres fremtid, eller ligefrem fået deres øjne op for en mulighed, de ikke vidste fandtes.“ En tak skal lyde til oplægsholderne. 66


FRA JORD UNDER NEGLENE TIL TUNGE LÆREBØGER Af Magnus Gaarden Hej, jeg hedder Magnus. Jeg vil her forklare lidt om, hvad jeg har brugt min uddannelse til. Jeg har gået på Landbrugsskolen Sjælland Høng, hvor jeg har uddannet mig til landmand med vægt på planteavl i mit speciale. Sideløbende med landmandsuddannelsen gik jeg på det lokale gymnasium, og kunne derfor kalde mig EUX-landmand efter 4 år på skolebænken. Jeg blev færdiguddannet sidste år, sommeren 17’. Da jeg blev færdig, vidste jeg godt, at jeg gerne ville læse videre inden for landbruget, men jeg tænkte også, at en smule luft under vingerne ikke ville skade. Jeg besluttede mig for at tage et år, hvor jeg kunne lave noget andet end at gå i skole.

Jeg arbejdede som sæsonmedhjælper på en planteavlsbedrift i den første tid af mit sabbatår. Dels for at bruge min uddannelse, dels for at spare lidt op, og dels for at få lidt jord under neglene, samt noget mere erfaring. Sent hen på efteråret da marksæsonen var forbi, rejste jeg til Kina på udveksling som landmand. Vi var 10 unge europæiske landmænd som havde fået lov at komme på en studierejse til Kina arrangeret at Eu-kommisionen for landbrug, og det kinesiske landbrugsministerium. Turen handlede om bæredygtig fødevareproduktion og om hvordan de i Kina producerer og handler med fødevarer. Det var en meget 67


spændende tur og en god måde at få netværk på, samt udvide sin horisont. Efter Kinaturen rejste jeg rundt i Asien, som blandt andet bød på arbejde i Malaysia og vandring i Himalayabjergene i Nepal. Da vinteren var gået, kom jeg hjem fra Asien og begyndte på højskole. Dette har været min bedste investering i mit sabbatår. Det havde intet med landbrug at gøre, men det er sundt at udfordre sig selv og lave andre ting end man normalt er vant til at lave til hverdag. I sommers flyttede jeg til København. Uddannelsesvalget var faldet på Jordbrugsøkonomi. Jeg er ikke sikker på, hvad jeg vil bruge min uddannelse til endnu. Den er heldigvis så bred, og kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Man læser dette på Københavns Universitet, på den campus der ligger på Frederiksberg. Studiet indebærer, hvad der svarer til tre hele dage på skolebænken. Den resterende del af tiden er det op til en selv at planlægge. Her skal b.la. læse, så man kan følge med i studiet. Hvert semester er inddelt i to blokke. I hver blok har man to kurser. Dvs. to fag. I første blok har vi matematik og databehandling. I dette kursus sidder vi 150 mennesker i et auditorium, bag en forelæser, som går amok med kridt på 6-7 forskellige 68

tavler. Det andet kursus hedder intro til Jordbrugsøkonomi. Dette handler om at lære at tænke som en økonom, og forstå forskellige grafer og funktioner inden for økonomien. Ud over alle de tykke bøger som man skal pløje sig igennem, er der også en væld af sociale aktiviteter. Jeg selv er medlem af planteavlsgruppen, hvor vi tager på ture og ser forskellige landbrug. Derudover er vi en del, som er i gang med at brygge cider i kælderen på skolen. Tilknyttet stedet er der også en super fed studiebar, hvor der er rig mulighed for at være social over en kold øl. Hvordan er det så at bo i en storby, når man er landmand? Det har krævet lidt tilvænning, men der er mange fede aktiviteter i byen. Hver mandag arbejder jeg frivilligt i en fødevare politisk tænketank, hvor vi planlægger events, hvor vi diskuterer fødevareproduktion mm. Det er også ret fint at kunne komme i skole på 15 min. Og så er det ikke mindst dejligt at have sine venner, og studiekammerater inden for en kort afstand. Jeg kan klart anbefalede andre med mod på det at gå denne vej, og hvis økonomien ikke har interesse, er der også mange andre spændende uddannelser inden for landbruget, hvor en landmandsuddannelse bestemt er gavnligt at have med sig i bagagen.


JEG EN GÅRD MIG EJE VIL – ELLER RETTERE VI VIL! af Mie Kokborg Højbjerggård Vi mødte hinanden i 2010, hvor Martin læste til virksomhedsleder og Mie var i gang med 2. hovedforløb, på Høng landbrugsskole. Efter et par ture og arrangementer på tværs af kvægklasserne, faldt vi i snak og er aldrig stoppet siden. Det er egentlig meget heldigt, for da vi havde været sammen en månedstid, finder vi ud af, at vi skal have et barn sammen. Vi mødte en del skepsis og spørgsmål, om det nu var smart, eller om det var gennemtænkt. Nej, det var det ikke, men det føltes rigtigt og i dag har vi 3 børn sammen, er blevet gift og ikke mindst, overtog vi Højbjerggård den 07/07-2017.

Vejen hertil har dog været lidt kringlet. Eller det med børnene er nu gået meget let, men drømmen om at blive selvstændige mælkeproducenter har været hård og lang, men vi har på intet tidspunkt, været i tvivl om, at det var det vi ville, selvom vi har mødt mange afslag fra bankerne. Efter landbrugsskolen, begynder Martin at arbejde for Mies far, som har en kvægejendom med 210 malkekøer og vi flytter ind i medarbejderboligen. Her bor vi indtil 2013, hvor vi købte et lille hus i Stenlille. Planerne var, at vi med tiden skulle indgå et generationsskifte med Mies far Morten.

69


Efter lidt bearbejdelse tog vi kampen op igen. Vi kiggede på noget share milking, noget I/S, med en ældre landmand, og forsøgte os også med køb i ren handel, men alle banker sagde nej.

Martin bliver tilbudt en stilling som driftsleder på en ejendom, der var købt efter tvangsauktion, og derfor var i ret dårlig forfatning. Det så vi som en stor mulighed for at drage nogle gode erfaringer på egne ben. Mie kommer derfor hjem og arbejder for hendes far, indtil han desværre blev tvunget ud i et „frivilligt salg“ i 2014. Inden vi kunne præsentere et holdbart materiale over for banken, blev gården solgt til anden side. Det var et hårdt slag for hele familien. Køerne blev solgt til Holland og staldene blev lavet om til lagerhaller. Der gik lang tid, før nogle af os rigtig kunne nærme os gården igen. Alle drømmene og planerne føltes knust. Men hvor der lukkes en dør, åbnes der en ny. 70

Derefter tog vi en tur til solskindsøen Bornholm, hvor vores bedste ven og kollega bor. Han kendte en ældre landmand, som ledte efter nogle til at overtage gården, da han selv gerne ville trække sig tilbage. Vi nåede ret langt i processen, men igen endte vi med endnu et nej fra banken. Vi har i alle processer fået rådgivning af landboforeninger, de har hjulpet med budgetter og tekst materiale til bankerne, og de har stået bi, ved diverse møder. Da vi går ind i år 2017, er det med tankerne om, at det nok aldrig ville lykkedes for os, men det var en svær erkendelse, og bestemt ikke helhjertet. Vi kigger stadig dagligt på landbrugssiden, om der skulle være kommet nye ejendomme til salg, og i februar måned, dukker der en ny ejendom op.


Da vi mødte hinanden, havde vi snakket om lige netop den ejendom, mange gange, det var en god størrelse, dejlig stald, god og højt ydende besætning og beliggende i et skønt område. Vi blev enige om at få lagt et budget, selvom vi ikke rigtig troede på det.

Vi bliver enige om, at vi for at sikre vores familie bedst muligt, skulle vi giftes. Tiden til den helt store fest, var der ikke rigtigt, så det skete helt tyst i vores stue. Kun vores forældre var med som vidner. Dette skete sankthansaften.

Vi var forbi nogle forskellige banker, som alle synes, at det var et godt projekt, men der var ingen der ville være med. Til sidst kontakter vi Nykredit bank, da vi havde hørt lidt rygter om, at de måske, havde plads til flere landbrugskunder.

Den 07/07-2017 tager vi i banken, vi skriver under og med lidt trækken i tråde fik vi overført pengene til sælgers bank og vi kan ringe til ejendomsmægleren, som stod i Sønderjylland, for at sige, at nu havde vi fået grønt lys og pengene var overført.

Vi bliver rigtig godt modtaget, og også de synes at vores projekt, så rigtig godt ud.

Han meldte ud at han ville være der ca. 18.30. Så vi fik afleveret ungerne til nogle venner og så kørte vi op og overtog officielt.

Efter en del møder, skriveri frem og tilbage og meget ventetid, får vi endelig opkaldet. De synes, at vi skulle have chancen. Vi var begge fuldstændig overvældet, og det hele føltes helt uvirkeligt.

Det var igen fuldstændig uvirkeligt og vi kunne slet ikke forstå, at vi nu kunne kalde det for vores. Nu var det endeligt, og beslutningen kunne ikke laves om, hverken af os eller af banken.

Da går der igen, en masse tid med at vente, så vi rigtig kunne gå og få ondt i maven over, om de nu skulle ændre mening.

Nu skulle vi rigtig i gang. Der er meget der skal tages hånd om lige fra starten både i forhold til gården, men også privat. Ungerne skulle meldes ud at institutioner 71


og ind i nye, huset skulle pakkes ned, Mie havde stadig et arbejde hun skulle passe. Herudover skulle man lære alt at kende oppe på gården, for selvom man har passet køer forskellige steder, er tingene aldrig ens. Derfor skulle alt læres stort set fra bunden. Stuehuset var heller ikke indrettet til en familie på 5, så vi boede i campingvogn de første 3 måneder, hvor det regnede sådan ca. uafbrudt. Men tænk at vi havde fået lov. 1. november flytter vi ind i stuehuset. Vi har fået lavet et par værelser og det var ved at blive lidt for koldt i campingvognen. Mie havde noget restbarsel, som hun holdte i november og december. Det var dejligt at få lov til, at lære det hele lidt mere at kende. Vi fandt ud af, at det var rigtig svært at få det til at balancere, når den ene var afsted hele dagen, og først var hjemme, når det hele var passet. Vi havde en teori om, at Mie skulle fortsætte med at arbejde de næste 5 års tid, så ikke vi blev så skrøbelige og vi så kunne havde mulighed for at ansætte en 72

mand mere, og dermed lettere kunne holde fri. Vi er senere hen blevet meget klogere. Det her, var noget vi ville sammen. Hvem ved hvad tiden bringer? Skal vi ikke nyde det, mens vi har muligheden? Så nu er beslutningen taget. Der skal være plads til os begge på ejendommen og vi tror på, at vi nok skal få det til at hænge sammen. Nu var det blevet sommer og hvilken sommer. Den varmeste sommer i 140 år, og den tørreste sommer der er målt i Danmark. Det skabte helt sikkert nogle udfordringer, som vi godt kunne have været foruden. Køerne kunne nærmest ikke få vejret i stalden. Så da vi blev ved med at have udsigter til de høje grader, tog Martin konsekvensen og pillede alle stålpladerne af i den ene side af stalden. Vi fik også lavet noget hjemmefusk med en gammel sprøjtebum, så vi kunne lave noget overbrusning, Majsen stoppede med at vokse, og blev mere og mere trist at se på og 2. og 3. slæt græs blev slet ikke til noget.


Vi blev enige om at købe noget majs ind, og også få fat i noget pulp, da vi slet ikke ville have foder nok Vi har måttet grine lidt af det, for det kommer vi nok ikke til at opleve igen i vores levetid. Nu har vi været ejere at Højbjerggård i 16 måneder, der er stadig meget at lære, det er hårdt og vi føler stadig ikke at vi er kommet helt på plads, men det er fedt. De fleste dage i hvert fald. Vi lærer stadig hver dag. Vi arbejder på at blive realistiske omkring, hvad vi kan nå og ikke nå. Drømmen vokser fortsat i forhold til udvidelse, og vi ser fremtiden som lys, udfordrende og spændende. Hvis vi skal give noget videre til folk i vores situation, så er det, at man først og fremmest ikke må opgive drømmen. Herudover har vi disse 5 råd. Opsparing, er vigtig! – Vi havde sparet små 500.000 op og det var væk på ingen tid. Bare tinglysningen og konsulentarbejde har kostet mere, end vi kom med.

Erfaring, erfaring, erfaring – Det er noget bankerne rigtig gerne vil se og man bliver også glad for de erfaringer man har, når man lige pludselig står med sit eget. Afstem forventninger – Få afstemt hinandens forventninger. Mange af dem holder slet ikke, men så har man i hvert fald et udgangspunkt. Tålmodighed! – Alt ting tager frygtelig lang tid. Støtte – Støtte og opbakning fra venner og familie. Det har i hvert fald været rigtig vigtigt for os. T iden render så enormt stærkt og døgnet har simpelthen for få timer, til at alt kan gå op. Især når man også har en lille familie der skal fungere. Held og lykke. En kærlig hilsen fra Martin og Mie Kokborg Højbjerggård

73


GRUNDFORLØB 2 A EUD Niels-Christian Nørnberg Buttenschøn — Andreas Huess Christiansen — Jonas Klüwer Christiansen — Andreas Creutzberg — Niklas Bo Frederiksen — Lasse Løvenkrands Hansen — Sine Haupt Hansen — Jonas Rosager Haupt — Nikita Valet Illum — Joachim Kruuse Jacobsen — Anders Jensen — Lucas Vesti Jensen — Sara Maria Jensen — Mathias Rønne Jespersen — Frederik Kaus — Magnus August Abildgaard Koch — Tobias Gade Kock — Markus Lehd Kondrup — Gustav Lagerbon — Kasper Anker Mejdal Lauridsen — Marcus Lehmann — Tascha Lund Lundgren — Emil Beiner Mortensen — Julie Aagreen Moll Nielsen — Marcus Nordentoft Nielsen — Patrick Boeng Nielsen — Linus Thor Pedersen — Thomas Rasmussen — Nicklas Lindegaard Ravnborg — Andreas Skov

74


GRUNDFORLØB 2 B EUD Kristian Tornslev Bach — Emilie Caroline Hein Stæhr Graves — Tobias With Hansen — Ditlev Christopher Hartvig Jensen — Signe Lærke Jensen — Jack Jørgensen — Mikkel Emil Jørgensen — Nikolaj Kræmmer Jørgensen — Celina Kielstrup — Frederik Urup Kofod — Bjørn Hegelund Larsen — Frederik Sten Leander Larsen — William Søgaard Lauridsen — Emil Bjarne Madsen — Andreas Svan Mejlstrup — Rene Meyer — Benjamin Mogensen — Jonas Karrebæk Mortensen — Sebastian Degnebolig Müller — Oliver Ulrich Nielsen — Emil Egelund Petersen — Mathias Lundberg Pilgaard — Frederik Lucas Rich — Freja Marie Sonne Carl Johan Mølgaard Sørensen — Jacob Geertsen Wittrock

75


GRUNDFORLØB 2 C EUD Rasmus Malthe Andersen — Line Pernille Amanda Borch Egekjær — Janus Exsteen Holberg Fynbo — Mads Peter Henriksen — Arthur Grøn Kure — Jonas Marius Nielsen — Julie Aagreen Moll Nielsen — Hjalte Snorre Sejersbøl Petersen — Tobias Astrup Profft

76


GRUNDFORLØB 2 E EUX Freja Alberte Andreasen Arent — Thomas Roediger Askedal — Lauge Heebøll Brandt — Annica Frydenlund Hansen — Nadja Vangsgaard Hansen — Simone Camilla Roel Hansen — Julie Bunde Stærkær Jeppesen — Ella Kobberø — Mette Kristensen — Katrine Laura Svendsen Olsen — Merete Dahl Pedersen — Tore Dam Pedersen — Rikke Denise Lyngby Rasmussen — Adam Fischer Rasmussen — Alexander Slott Rokkedal — Sofie Dybkjær Skytte — Gunnar Baadsgaard Sørensen — Karina Sørensen Peter Therkelsen — Michelle Bøgh Vígdá

77


GRUNDFORLØB 2 F EUX Frederik Puck Præstekjær Almskou-Dahlgaard — Alberte Plinius Andersen — Mille Famata Dia — Simone Rosenørn Folden — Mie Gaarslev — Natasha Monrad Hansen — Nikoline Hansen — Lukas Elkjær Hende — Camilla Ingvorsen — Galina Sofia Funch Jensen — Sofie Joyce Smedegaard Jensen — Camilla Jørgensen — Caroline Grue Knudsen — Maja Katrine Pedersen — Veronica Bang Pedersen — Sarah Roy Vind

78


1. HOVEDFORLØB EUD EFTERÅR Katrine Tornslevn Bach — Mikkel Pierre Bloch — Sebastian Mørch Christensen — Jonatan Borgen Eriksen — Emil Arntkløv Moesgaard Hansen — Samuel Runge Henriksen — Alex Mathias Jensen Emil Degn Jensen Josefine Berggren Skovgaard Strands Jørgensen — Rikke Kobbeltvedt — Andreas Kepp Larsen — Lasse Mandrup — Anders MaxNielsen — Katrine Vendeldorf Nielsen — Rasmus Schnack Nissen — Helle Borch Olsen — Nanna Steger Stjernegård Pedersen — Wilhelm Magnus Pedersen — Daniel Allan Schlüter — Asger Olander Skovgaard — Mathias Steck — Malene Pilkær Thomsen — Michelle Marie Træholt — Marcus Sager Vestergaard — Andreas Magnus Vetter

79


1. HOVEDFORLØB EUD FORÅR Allan René Lund Birk — Emil Kastrup Christensen — Frederik Bækhave Christensen — Isabella Høj Christensen — Dennis Damsbjerg — Malene Møller Frederiksen — Nadia Isabel Geiler Friis — Andreas Jon Hansen — Morten Ketel Daugaard Hansen — Benjamin Him-Jensen — Andreas Jensen — Kasper Buchwald Jensen — Kate Isabella Jensen — Simon Larsen — Mathias Steff Laurentiussen Oliver Lehmann — Benjamin Madsen — Jacob Vanggaard Nielsen — Laura Nielsen — Louise Nielsen — Melanie Holm Nielsen — Signe Winnie Køel Nielsen — Rasmus Nygård Pedersen — Henrik Varly Quaade Høj Petersen — Mads Schønberg Rasmussen — Nick Dollerup Rasmussen — Tobias René Rosenkilde — Mathias Skov — Michael Bahne Spuur — Mathias Niels Vestergaard — Janni Bynk Villadsen 80


1. HOVEDFORLØB EUX Kristina Bjørk Brandstrup — Mads Clemmensen — Laurits Dahl — Freia Lysén Eriksen — Christian Friis Frederiksen — Casper Bonde Hansen — Nikolaj Glavind Hansen — Taja Cecilie Nørgaard Herbst — Morten Jørgen Dalsgård Israelsen — Patricia Mille Jeziorski — Maibrit Lotte Jørgensen — Christina Stausholm Larsen — Alexander Bidstrup Lassen — Kasper Børresen Mortensen — Sebastian Myron — Cecilie Nelly Bendsen Pedersen — Nikolaj Nordstrøm Pedersen — Stephanie Søe Pedersen — Stina Skjold Seemann — Astrid Fischer Sonne — Louise Staben — Mads Wendelboe Svendsen

81


2. HOVEDFORLØB EUD

Jonas Mathias Andersen — Jessica Henriette Andreasen — Alex Wilhelm Christensen — Morten Finn Christensen — Mat — Rune Egeberg Ladegaard Hansen — Lasse Sander Hoffmann — Nina Simone Hoffmann — Jannick Richard Ipsen — Ma — Tobias Jul — Mikkel Brandstrup Jørgensen — Mikkel Kamper Jørgensen — Mads Boel Larsen — Milla Fletscher Larsen Brunsgaard Nielsen — Rasmus Dybro Nielsen — Rikke Schultz Nielsen — Tommy Arne Zinndorff Nielsen — Jannie Elisa Weiendorph Pedersen — Martin Géza Pedersen — Mathias Schuler Pedersen — Søren Damgaard Petersen Rasmus — Jen Foersom Sørensen — Mathias Barsballe Vittov — Cindy Sylvester Winther — Martin Corydon Østergaard-Madsen

82


thilde Kamstrup Ditlevsen — Rasmus Hass Elleby — Andreas Ross Hansen — Magnus Klougart Hansen — Patrick Hansen athias Mosgaard Jensen — Mie Valgreen Jensen — Niklas Scheuermann Jensen — Pernille Roed Jensen — Camilla Juhl n — Jonas Danekilde Lindbjerg — Chris Lindholm — Mathias Nyby Mattsson — Frederik Møller — Theis Møller — Charlotte abeth Olsen — Julie Helene Skov Olsen — Olha Otenko — Niclas Sneum Ousted — Bettina Schuler Pedersen — Frederik ns Elsang Poulsen — Hans-Christian Rasmussen — Rasmus Laakkonen Rasmussen — Christine Louise Schade — Laurits

83


2. HOVEDFORLØB EUX Astrid Bang Andersen — Simone Immerdal Bertelsen — Laurits Due Bærendtsen — Casper Elkjær Christensen — Mie Christiansen — Frederik Valdemar Fogh — Emilia Kortbech Gadebusch — Christina Mai Haagensen — Peter Kjær Hansen — Anna Lang Henriksen — Lasse Sejer Keldskov Israelsen — Jens Slipsager Jessen — Christoffer Larsen — Frederikke Marie Boel Olsen — Line Hovgaard Olsen — Thyge Ask Skotte — Frederik Oliver Slorup — Christian Kaare Sommer — Ulrik Specht — Isabella Østerbye

84


PRODUKTIONSLEDER Morten Finn Christensen — Thomas Danny Christensen — Andreas Ross Hansen — Magnus Klougart Hansen — Mie Valgreen Jensen — Pernille Roed Jensen — Mikkel Kamper Jørgensen — Mads Boel Larsen — Lasse Schlichting Juul Nielsen — Jannie Elisabeth Olsen — Julie Helene Skov Olsen — Olha Otenko — Søren Damgaard Petersen — Rasmus Jens Elsang Poulsen — Rasmus Laakkonen Rasmussen — Mathias Barsballe Vittov — Martin Corydon Østergaard-Madsen

85


AØ Alexander Warming Gadeberg — Peter Phillip Johansen — Dennis Joakim Madsen — Christina Lindegaard Mathiesen — Daniel Stidsholt Nielsen — Benedikte Wiese Pedersen — Cecilie Lundberg Pedersen — Mikkel Jens Pedersen — Simone Dahl Simming — Bolette Søager — Maxine Renee Sørensen — Josephine Nicole Walcker

86


10-ÅRS JUBILAR Af Marie-Louise Bagge Modul 2 - 2009 – tænk at der allerede, er gået 10 år. Januar 2009 startede vi på M2 på Høng. Som tidligere Lyngby elev var det med lidt usikkerhed, samt uvished om hvad landbrugsskolen i Høng havde at byde på. Som altid møder man en del kendte ansigter og en masse nye. Jeg tænker tilbage på de 6 måneder og glæder mig bl.a. over, de nye venskaber jeg fik med derfra. Efter Modul 2 valgte jeg at læse produktionsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom på Høng landbrugsskole. Dette valgte jeg for at have en bredere uddannelse med i bagagen. Efter min uddannelse som agrarøkonom blev jeg ansat hos Danish Agro, som butiksleder i deres butik i Hørve. I 2014 fik jeg drømmejobbet som produktkonsulent for heste- og kvægfoder, hos grovvarevirksomheden HC Venslev. Jeg sad med ansvaret for salg, kontraktforhandling og produktudvikling.

I 2015 blev virksomheden solgt og jeg fandt ud af, at det var på tide at prøve noget nyt. Jeg søgte tilbage til detailhandlen og blev ansat hos Rytterhjørnet i Frederikssund. Der kunne jeg kombinere min hobby med hestene, samt min glæde ved at arbejde med salg. I 2017 fik jeg en ny mulighed, som var lidt mere relateret til mine uddannelser. Jeg blev ansat hos Dyr i Centrum i Roskilde, som afdelingsleder for rideudstyr. Her kan jeg bl.a. bruge de ting jeg har lært om ledelse, budgetter og markedsføring. Det var min fortælling om, hvad jeg har fået de sidste 10 år til at gå med. Jeg glæder mig til elevdagen og glæder mig til, forhåbentlig at se en masse fra vores hold. 87


25-ÅRS JUBILAR Af Klaus Nielsen „Hej Klaus. Du er 25 års jubilar på landbrugsskolen til næste år, var det ikke noget for dig at skrive lidt til årsskriftet?“ Nogenlunde sådan lød en besked Michael W. Efter lidt hovedregning måtte jeg give Michael ret selvom jeg ikke mente det kunne passe i første omgang. Hvad er der så egentlig sket i de 25 år? De første år efter vi blev faglærte landmænd var jeg ansat i landbruget og i 1997 tog jeg grønt bevis. Der blev jeg faktisk så glad for at gå i skole at jeg bestemte mig til at videreuddanne mig til landbrugstekniker med henblik på en fremtid som landbrugsrådgiver, landbrugs­ skolelærer eller lignende. I 1998-2000 var jeg på Vejlby 88

landbrugsskole og endte som kvægbrugstekniker. En uddannelse jeg fik afprøvet mig selv både som sælger i grovvarer branchen og som lærer på Høng Landbrugsskole. I 2002 forlod jeg så landbruget helt. Jeg havde egentlig savnet praktisk arbejde imens jeg underviste og ved en tilfældighed bød der sig en mulighed for at overtage en virksomhed der beskæftigede sig med slamsugning og højtryksspuling i Kalundborg og omegn. I starten med ældre traktortrukket materiel. Det blev dog hurtigt udskiftet til nyt. I 2006 blev det udskiftet til en lastbil med slamsuger og efter at jeg fik kontrakt med


Kalundborg kommune om tømning af septiktanke blev 1 til 2 slamsugere og igennem årene har det udviklet sig til 4 slamsugere der fortsat tømmer septiktanke for Kalundborg forsyning (en kontrakt vi nu har haft i 11 år) og arbejder for private kunder og i industrien. I 2018 bød der sig så en ny mulighed. Jeg overtog en lille virksomhed, der handler med træpiller, briketter, brænde m.m. og sælger og distribuerer flaskegas. Den driver jeg nu ved siden af slamsugerforretningen, som nu beskæftiger 4 personer foruden mig selv. Jeg passer primært den nye forretning og står for alt det administrative. Her har jeg hjælp fra en freelance bogholder.

Har landbrugsuddannelsen så været spildt? Det mener jeg bestemt ikke, jeg lærte meget om at drive en virksomhed, som jeg bruger den dag i dag. På den private side bor jeg sammen med Berit, som jeg blev gift med i 2015. Jeg har en pige på 9 fra et tidligere forhold og 2 bonusdrenge på 15 og 24. Vi bor på et nedlagt landbrug lidt syd for Kalundborg. Jeg håber at se så mange som muligt af jer andre 25 års jubilarer til elevmødet i maj.

89


5 Ã…RS JUBILARER

90


10 Ã…RS JUBILARER

91


40 Ã…RS JUBILARER

92


50 Ã…RS JUBILARER

93


ÅBENT HUS OG MINIDYRSKUE 2019 DEN 23. MAJ KOM OG HØR OM UDDANNELSERNE, SE TRAKTORTRÆK OG ELEVERNES EGNE UDSTILLINGER Fotos fra minidyrskue 2017.

94


95


INDBYDELSE TIL ELEVDAG FREDAG D. 26. APRIL 2019

FOR GAMLE OG NUVÆRENDE ELEVER PÅ LANDBRUGSSKOLEN SJÆLLAND – HØNG 96


PROGRAM Kl. 15.00:

Kl. 16.00: Kl. 16.15: Kl. 18.30: Kl. 21.00: Kl. 01.00:

Jubilarårgangene mødes til kaffe i spisesalen – Nyt fra skolen. v/forstander Henrik Lysemose Jensen Generalforsamling i Høng Landbrugsskoles elevforening Jubilarårgangene mødes – Herunder besigtigelse af skolen Festmiddag i hallen Diskotek spiller op til fest i hallen – Og der serveres kaffe i spisesalen Festen slutter

PRIS FOR ELEVDAGEN: Eftermiddagskaffe, festmiddag, kaffe og diskotek: Elever, som går på Landbrugsskolen Sjælland lige nu: Adgang efter kl. 21.00:

200 kr. 0 kr. 100 kr.

JUBILARÅRGANGE ER: 5 års jubilarer: 10 års jubilarer: 25 års jubilarer: 40 års jubilarer: 50 års jubilarer:

2014 (faglært landmand) 2009 (faglært landmand) 1994 (året hvor man har afsluttet skoleopholdet) 1979 (året hvor man har afsluttet skoleopholdet) 1969 (året hvor man har afsluttet skoleopholdet)

Tilmelding til sup@rts.dk senest den 10. April 2019

97


-

Årsbog for Landbrugsskolen Sjælland i Høng 2018  

Så er årsbogen for 2018 ude. Se eller gense mange gode billeder fra det seneste år. Læs også de spændende artikler! En tak skal lyde til al...

Årsbog for Landbrugsskolen Sjælland i Høng 2018  

Så er årsbogen for 2018 ude. Se eller gense mange gode billeder fra det seneste år. Læs også de spændende artikler! En tak skal lyde til al...