Kk 5 14 lowres by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Elever i 8. klasse på geologisk feltarbejde med hammer, mejsel, beskyttelsesbriller og hjelm.

Indhold 02 Undergrundens fortællinger Danmarks udvikling gennem 65 mio. år blev undersøgt af elever i 8. klasse.

10 Inklusionen – stiller lærerne i en afmægtig situation, mens de ansvarlige løber deres vej. 13 Velkommen i fysiklokalet Naturfag har høj prioritet – vi har besøgt en af fagets fødselshjælpere.

peter garde

06 Reformskoleuge gav elever og lærere et indtryk af intentionerne i folkeskolereformen.

Mobilen var et nyttigt redskab, da eleverne fra Sølvgades Skole skulle dokumentere det indsamlede materiale fra Stevns Klint og Faxe Kalkbrud.

16 To ligeværdige sprog i klassen giver tosprogede elever bedre resultater.

morten jensen

18 BR-kommentar Kan man være optimist på vegne af københavns skoler? 19 Debat 28 Faglig kommentar Hvor er pengene til inklusion?

Aktiviteterne stod i bevægelsens tegn, da Amager Fælled Skole afholdt en reformskoleuge for at få en forsmag på, hvad der venter efter sommerferien.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

KK’s mail kk@kk-klf.dk

Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet

KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39

Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, otte dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 26. maj Næste nummer KK 6 udkommer 24. juni Deadline KK 6 er fredag 13. juni se ovenfor

leder

Inklusionsbekymringerne vokser

E KK nr. 5 27. MA J 2014 107. årganG

n gennem årene stigende og nu alt for stor del af landets skolebudgetter går til specialundervisning, og den andel skal ned. Men der er ikke tale om besparelser, for pengene følger de specialelever, der inkluderes i almenskolen. De penge kan lærerne, der står ude i klasserne med inkluderede elever, bare ikke få øje på. De tre sætninger ovenfor, der indeholder nogle af de almindeligste udsagn i forbindelse med debatten om inklusion, flyder over med indbyrdes selvmodsigelser. Der er hårdt brug for en afklaring af realiteterne, for det er jo de elever, der skal gøres klar til livet i et krævende og indviklet samfund, der skal være i fokus. Får de den støtte, de har brug for, uanset om de går i specialeller almenklasse? Når de efter ni års skolegang reformens krav om at blive så dygtige, som de kan? De fleste børn møder på deres første skoledag med sommerfugle i maven, og forældrene, der følger dem, har det nogenlunde på samme måde. Glæderne og forventningerne, spørgsmålene og bekymringerne står i kø, for hvordan vil det gå? For nogle stykker i hver klasse går det ikke så godt af mange forskellige grunde, og en længere periode med observationer, samtaler og undersøgelser kommer i den følgende tid til at præge deres skoletanker. Allerede på det tidspunkt trækker en følelse af krisestemning op i familien. De bliver bekymrede og bange. Hvis barnet henvises til specialklasse eller -skole, bliver der fældet tårer over, at det skiller sig ud og må forlade ’kammeraterne’ og hjemmemiljøet. Eller omvendt, hvis det forbliver i klassen uden tilbud om særlig specialiseret hjælp, starter somme tider en kamp for at erhverve den diagnose, der i hvert fald tidligere kunne være adgangsbillet. Der er ingen børn eller forældre, der kan være tjent med den usikkerhed, som de sættes i, når de løber ind i problemer i skolen. Det kan kun forringe deres muligheder for at genvinde fod-

fæstet og modtage tilbuddene. I den inklusionsbølge, som skolerne befinder sig i nu, skal de have sikkerhed for, at skolen kan indfri de løfter, som politikerne og forvaltningen har stillet i udsigt. Det er naturligvis ikke acceptabelt, hvis ligegyldigheden og arrogancen over for familier med problemer er så stor, at man bare stikker dem en påstand om, at de får den nødvendige støtte i den skoleplacering, de får tildelt – men nej, den støtte får de så alligevel ikke, de får måske en diskret nødløgn, for det har vi netop lært er ok, hvis man er i knibe, og den der mangler penge, er jo i en slags knibe. De politisk ansvarlige borgmestre for inklusion i den københavnske folkeskole, borgmestrene Anne Vang og Pia Allerslev, har begge forsikret, at i vores kommune er inklusion ikke en såkaldt spareøvelse, og at ressourcerne følger de potentielle specialelever, der får plads i almenskolen. Men ude på skolerne spørger lærerne, hvor pengene er, og hvad de bliver brugt til. Lærerne oplever ikke, at de pågældende elever får den støtte, de har brug for. Og de oplever, at arbejdsmiljøet påvirkes negativt, når inklusionen ikke lykkes – til skade for de inkluderede elever, klassens oprindelige elever og lærerne selv. Et kæmpe svigt af eleverne og en sundhedsskadelig forværring af arbejdsmiljøet for alle på skolen skal rettes op ved at opfylde løfterne, der ligger i specialreformen. Det er naturligvis oplagt og helt nødvendigt at sætte ind med specialpædagogisk efteruddannelse. Og en effektiv vej til at handle i en akut situation er at skrue op for tolærerordningerne. Pengestrømmene skal gøres tydelige, og skoleledelserne skal sætte ord og retning på inklusionen. Det haster alt sammen. KLF har dokumenteret tilstanden ved vores medlemsundersøgelse, og vi er klar til i fælleskab at løse problemerne. pg

Første stop gik til den sydlige del af Stevns Klint ved Rødvig, hvor lagene i klinten fortæller historie 63 millioner år tilbage i tiden.

På geologisk feltarbejde Tekst og foto: Peter Garde

Der var udfordringer på mange planer, da 8. klasserne på Sølvgades Skole tog på geologisk feltarbejde på Stevns Klint og i Faxe Kalkbrud sammen med folk fra Geologisk Museum. Det var også en rejse 63 millioner år tilbage i fortiden, der pludselig fik liv.

Storbyeleverne får også en lektion i sikkerhedsforanstaltninger, når man er på feltarbejde i naturen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

ølvgades Skole har i et par år nydt godt af et partnerskab med Geologisk Museum, der materialiserer sig i naturfaglige aktiviteter og feltarbejde ude i den stenede natur, der kan være kold og hård og svær at etablere et nært forhold til, hvis ikke man lige ved lidt om den. Da eleverne i de to 8. klasser var på feltarbejde ved Stevns Klint og i Faxe Kalkbrud, foldede millioner af år sig ud og fik liv på en ny måde. Her mødte de tidligere tiders levende væsener og så med egne øjne, hvor voldsomt Danmark har ændret sig i det lange perspektiv.

Udfordringer på alle planer – Må jeg minde jer om at tage sikkerhedsselen på, sagde naturfagslærer Lars Løvdal Nielsen, da bussen startede fra Sølvgade, og sikkerhed var et emne, der dukkede op flere gange i dagens løb. Ordentligt fodtøj, sikkerhedshjelm og beskyttelsesbriller indgik som en selvfølgelig del af udstyret, og det medbragte værktøj var hammer, mejsel, prøveposer, labels, limstift og skrivehæfte til brug for indsamling af materialer og data. – Det er Indre By-børn, vi er afsted med, og en del af dem er ikke vant til at være opmærksomme på sikkerhed i naturen, konstaterer Lars, der som passioneret naturfagslærer er begejstret for samarbejdet med geologerne fra museet. Lars var også sidste år på den samme felttur med en 9. klasse og så, hvor meget glæde og læring eleverne fik af turens praktiske og teoretiske udfordringer. – I projektet indgår en bred vifte af naturfaglige discipliner – fysik, kemi, biologi, geografi, geologi og palæontologi for bare at nævne nogle. Når eleverne selv har været ude og hugge i stenene, kan de hænge det teoretiske op på deres oplevelser med sten og hammer og mejsel. Og når de senere støder på de samme emner, kan de binde dem op på deres praktiske arbejde på turen i dag, siger Lars Løvdal Nielsen, der ser 8. klasse som et godt tidspunkt for den lidt krævende felttur, fordi eleverne har nået en passende selvhjulpenhed og et fagligt niveau, der passer til udfordringerne.

Stevns Klint er en åben bog Turen er forinden forberedt ved en introdag på Geologisk Museum, og da bussen standser i Rødvig, er eleverne klar. Før alle vandrer et par hundrede meter ad stranden hen til klinten, bliver et par sikkerhedsregler gentaget: – Hold godt fast i hammeren, man laver ikke sjov med den, og man banker ikke i klinten oven over hovedet på andre, for der er meget løst materiale, der lige pludselig kan falde ned, lyder beskeden. Da alle er nået hen til arbejdsstedet, viser geolog Anna-Maria Elmkær Chwastek og naturgeograf Morten Ravn fra museets

formidlingstjeneste, hvordan lagene i klinten er bygget op. Det nederste lag, skrivekridtet, er dannet af rester af alger, der har levet i vandet i millioner af år, og laget fortsætter en km ned i undergrunden. Faktisk har hele Danmark været dækket af havvand i to hundrede meters dybde. Over skrivekridtet findes et tyndt lag fiskeler, der vidner om, at en stor del af jordens flora og fauna uddøde for 65 mio. år siden på grund af store vulkanudbrud i Indien og en kæmpemeteor, der ramte Mexico og skabte en klimakatastrofe. Ingen andre steder i verden ses det så tydeligt, og Stevns Klint kandiderer derfor til Unesco’s liste over verdensarv. Over fiskeleret findes sneglekalklaget og over det mosdyrlaget. Eleverne havde nu til opgave at finde kridt og flintesten på stranden og tage prøver af lagene i klinten, notere data og findestedets koordinater på gps. Museumsformidlernes beskrivelse af klinten og det øvrige lands udvikling gennem millioner af år afkræftede, at Danmark ser ud, som det altid har gjort, og at sådan fortsætter det nok. Livet føltes en lille smule mere usikkert efter at have indlevet sig i de geologiske materialers fortælling. Men kort efter var det frokosttid, som det plejer.

Eleverne gik ind for dagens projekt og var i den grad engagerede i opgaverne.

Mobilen sikrer ikke kun kontakten til omverdenen, men er også som kamera meget brugbar til dokumentation.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

koralkalk. Og samfundsmæssigt er det en levende illustration af, hvordan vi udnytter undergrunden. Med korte mellemrum kører 40 tons-lastbiler læs efter læs fra bruddet, før kalken distribueres til industri og landbrug. Sidstnævnte bruger kalk til at styre phværdien i markerne. Og alene kraftværket i Asnæs bruger 20 tons kalk i timen til at rense røgen for svovl.

Hvorfor ingen dinoer?

Faxe Kalkbrud, Danmarks største hul i jorden, som det blev kaldt, leverer stadig materiale til mange formål.

Faxe Kalkbrud – museum og industri Bussen kører videre til Faxe Kalkbrud med eleverne fra Sølvgades Skole. Fra at have her-og-nu som det nærmeste tidsperspektiv, har formiddagen udvidet overblikket til at spænde over millioner af år. Derfor kræver det ikke alverden at tilpasse sig en mindre tidsjustering med udsigt over kalkbruddet, for det er bare to mio. år yngre end fiskelerlaget i Stevns Klint. I Faxe er attraktionen to typer kalk, der støder sammen – dels mosdyrkalk, dels

Elevernes opgave i kalkbruddet er at indsamle prøver og undersøge, om der er forstenede rester af levende organismer. Det skulle ifølge museumsformidlerne være muligt at finde dele af søpindsvin, snegle, muslinger, krabbeskjold, søliljestilk, blæksprutte – og hajtand, men så skal man også være heldig. – Kan vi også finde en dinosauer? spørger en håbefuld elev. – Nej, og hvorfor ikke? lyder svaret. Forklaringen er, at dinoerne uddøde mange mio. år tidligere. Endnu en gang udbredes tidsperspektivet, og de populære billedbøger på skolebiblioteket er blevet linket til en realistisk naturoplevelse. Samarbejdet mellem Geologisk Museum og folkeskolen er på samme måde et brobygningsprojekt, der skal skabe fagligt og pædagogisk samspil og inspiration.

Det lykkedes eleverne at finde små forstenede dyr i kalken. Der blev også taget noter til rapportskrivningen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

På Geologisk Museum Dagen efter feltarbejdet på Stevns og i Faxe skal de indsamlede materialer beskrives og undersøges. Det foregår i den højloftede undervisningssal på Geologisk Museum, hvor tidligere tiders hæderkronede geologers efterladenskaber – en hammer, en kajak og snesko er udstillet og tilfører faget og dets pionerer en respektindgydende aura. For ikke at tale om museets fantastiske indgangsparti og trapperotunde, der er udsmykket af Per Kirkeby, selv oprindeligt geolog.

Væsentlig højere krav end til daglig Eleverne mødes i deres arbejdsgrupper omkring bordene. Nu skal de lave forarbejdet til den samlede rapport, de skal aflevere nogle dage senere og som skal rettes og kommenteres af museets geologer. Helt kalkuleret er undervisningens indhold og kravene til efterbehandlingen lagt på et væsentligt højere niveau end folkeskolens. Det betyder også, at eleverne får prøvet nogle arbejdsprocesser, som deres skole ikke har udstyr til, fx brug af stensav. I første omgang skal eleverne skriftligt nøje beskrive deres materialer i et ganske almindeligt mundret sprog – hvordan ser det ud, hvordan føles det, hvordan lugter det? Derefter skal de beskrive alle facts som vægt, størrelse, massefylde, styrke og vurdering af hårdhed efter Moh’s skala. Hårdhedsmålingerne fra alle grupperne bliver i timen ført ind i et skema på tavlen, og næsten alle resultater stemmer overens fra gruppe til gruppe. Flint når fx >9 på skalaen, og hvor kommer iøvrigt al flinten på stranden fra? Men hvorfor varierer koralkalk så meget i hårdhedsmålingerne? Her er der noget at tænke over, det er sjovt, alle er med. Eleverne kommer med gode relevante forklaringsforslag. Alle vinkler og teser bliver vurderet og diskuteret. Museumsformidlerne er gode til at få eleverne frem på banen samtidig med, at de fastholder fagligheden. Eleverne har i et par dage arbejdet med autentiske naturhistoriske genstande og problemstillinger. De har gennemført indsamling, beskrivelse, undersøgelse af materialer og rapportskrivning. Og båret stentunge rygsække hjem. ■

Der var engageret travlhed i salen på Geologisk Museum, hvor den foregående dags indsamlede materialer blev beskrevet og undersøgt på et niveau, der lå betydeligt over folkeskolens sædvanlige.

Materialernes form og størrelse blev beskrevet, deres visuelle fremtræden, overflade, hårdhed, ruhed, vægt og lugt blev undersøgt og indgik i den rapport, som alle eleverne skulle skrive.

Naturfagslærer Lars Løvdal Nielsen, Sølvgades Skole, undersøger en mosdyrkalkprøve fra Stevns Klint for forstenede dyr, der har levet for millioner af år siden.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

EN UGES REFORMTEST

Reformskoleuge for at blive klogere på næste år Lærere og elever på Amager Fælled Skole har i løbet af en intensiv uge fået en forsmag på hverdagen med den nye folkeskolereform. Konkrete erfaringer er givtige, men ugen var hårdt arbejde for alle, og det er vigtigt at finde et fornuftigt leje efter sommerferien, lyder det fra skolen. Tekst og foto: Morten Jensen

om nu, kom nu, koooom nuuu! Der bliver gået til den tidligt tirsdag formiddag i Amager Fælled Skoles gård, hvor aprilsolen så småt er ved at kravle op over de røde tage. Set oppe fra de høje bygninger ligner mylderet i skolegården til forveksling en myretue i fuld forårsaktivitet. Store og små er i gang med mange forskellige faglige aktiviteter, og fælles for dem er, at de står i bevægelsens tegn. Det er dag nummer to i Amager Fælled Skoles reformuge, hvor elever og lærere kigger i krystalkuglen og ’leger’ skoleuge, som den kunne komme til at se ud, efter folkeskolereformen træder i kraft 1. august.

–

Først bevægelse så brainstorm 8.u og 8.v spæner frem og tilbage over asfalten på den store boldbane; der skal sejres i en kryds-og-bolle-stafet, hvor holdet skal løse danskopgaver for at få lov at løbe af sted og lægge en brik. Heppekor og skrål skærer igennem den morgenklare luft, og lange hestehaler, tørklæder og baggy pants flagrer i vinden, for der bliver strakt godt ud på stafetten. Der er ingen klokker, der ringer ind eller ud, og da elevernes snak om den just overståede dyst svinder ind, samler dansk-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

læreren tropperne og giver instruktioner til de to klasser om brainstorm, Cooperative Learning og problemformulering til projektopgave. Eleverne nikker til, at opgave og fremgangsmåde er forstået, og de samles i deres arbejdsgrupper og trækker sig tilbage i den statelige skolebygning.

Vi må prøve det af Reformugen er blevet til i en blanding af lige dele proaktivitet og nødvendighed. I den sene vinter udpegede skolens ledelse en arbejdsgruppe, der skulle planlægge en skoleuge for hele skolen, som den kommer til at se ud, når folkeskolereformen er trådt i kraft. Helene Olsen, lærer i udskolingen og med i reformgruppen, siger: – Vi ville prøve at få nogle erfaringer, som vi kan bruge i planlægningen af næste skoleår. Fra august møder vi en hel ny skoleverden. Vi lærere forbereder os mentalt på den nye strukturering af vores arbejde, men eleverne har også krav på at få en idé om, hvad der venter dem efter sommerferien. Amager Fælled Skoles reformgruppe består af fire lærere fra indskoling, mellemtrin og udskoling, og gruppen blev som udgangspunkt sammensat til et udviklingsprojekt finansieret af puljemidler fra Undervisningsministeriet. Formålet med det var at afprøve længere og varierede skoledage i praksis for elever og lærere allerede i indeværende skoleår. Erfaringerne fra forsøget kommer til at indgå i det idékatalog, som UVM har bestilt Danmarks Evalueringsinstitut til at udarbejde som inspiration til ny praksis på grundskolerne over hele landet efter august 2014. Reformgruppen foreslog at koncentrere forsøget til en fælles uge for hele skolen, dels fordi projektets tidshorisont er temmelig snæver, dels fordi kompensationstimerne i forvejen giver længere skoledage. Simon Rehfeld, reformgruppemedlem og matematiklærer i 5. og 9. klasse siger: – Grundideen var, at både elever og lærere skulle arbejde det antal timer, der bliver en realitet efter sommerferien, dvs. 30 lektioner i indskolingen, 32 på mel-

lemtrinnet og 35 i udskolingen. Alle lærere blev tildelt overarbejde på syv ekstra lektioner til undervisning i reformugen finansieret af puljemidlerne, og reformgruppen fordelte så lærerne, så de kun skulle undervise på én årgang. – Vi ville sikre, at der var så gode muligheder som muligt for faglig fordybelse, tværfaglighed og fleksibel planlægning. – Enkelte kolleger var vi nødt til at dele mellem to årgange for at få regnestykket til at gå op, og der var fag, der gled ud i reformugen, især i udskolingen. Men alt i alt blev vores oplæg godt modtaget af kollegerne, er Simon Rehfelds indtryk. ■ 8. klasserne løber danskstafet, så hovedet er klar til brainstorm om projektopgaven.

Tid til billedanalyse Reformskoleugen åbnede for flere aktiviteter – der blev blandt andet tid til at gå på kunstudstilling.

yset fra gaden filtreres af hvide rullegardiner, og luften står helt stille, som den kun kan gøre på et museum. 8.u og to lærere fra Amager Fælled Skole har øjnene rettet mod et maleri af den norske ’skagensmaler’ Christian Krohg under rundvisningen på tredje sal i Kunstforeningen Gammel Strand. Maleren har skildret en otte-årig dreng, der stirrer ud på os med et tomt blik, mens han varmer sig på en skål kaffe, inden han skal videre til næste byærinde i 1880ernes Oslo. Maleriets socialrealisme er nærmest tommetyk, og da guiden Annette spørger, om motivet mon er et portræt af en bestemt dreng, som maleren kendte personligt, eller om han har malet en stik-i-renddreng af andre grunde, flyver fingrene i vejret hos eleverne fra 8. klasse. De har arbejdet med forforståelse til rundvisningen i to blokke af historietimer i reformskoleugen. Fokus ligger på, hvordan man kan bruge kunstværker som historiske kilder. Alle deltager aktivt i samtalen med guiden, og risikovilligheden er stor. – Det er ikke et portræt af en bestemt dreng, så det er ikke hans personlighed,

der er vigtigst. Jeg tror, at Christian Krohg har malet drengen for at vise, hvor hårdt livet var for mange børn. De skulle arbejde i stedet for at gå i skole, og det syntes han var uretfærdigt. Så det er nok det, han ville have folk til at tænke over, siger en pige, og guiden udfordrer videre: – Men hvis Krohg ikke kendte drengen, hvorfor er han så så vigtig? Hvorfor kigger han direkte ud på os; man kan jo faktisk ikke lade være med at kigge igen? – Altså folk skulle føle noget for de fattige børn, som de normalt ikke tænkte på i hverdagen, siger en dreng og er næsten ikke til at stoppe: – Prøv at se hans hænder. De er store, fordi drengen arbejder, og de er helt røde, for der er meget koldt i Norge. Tre kvarters rundvisning med fuld koncentration og faglighed i top er forbi, og guiden Annette følger os til trappen, inden eleverne myldrer ud i udstillingen for at fotografere hver deres yndlingsmaleri til den analyseopgave, der venter hjemme på skolen. – Tak for i dag – og stor ros til jer. Jeg har ikke før vist en klasse rundt, der har deltaget så aktivt og stillet så mange gode spørgsmål, slutter Annette. ■

Af Morten Jensen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

EN UGES REFORMTEST

Udbredt tilfredshed Reformskoleugen var intensiv, rig på oplevelser og en god forberedelse til næste skoleår. Tekst og foto: Morten Jensen

leverne har været glade i reformskoleugen, det kan jeg se, høre og mærke, og de har fået masser af oplevelser. Lærerne har også været overvejende positive og tilfredse med forløbet, er mit klare indtryk, lyder det fra skoleleder på Amager Fælled Skole, Yasar Cakmak. – Reformskoleugen har givet os alle konkrete erfaringer med organiseringen af næste skoleår, og det er guld værd, siger han. – Selv de steder, hvor tingene ikke lykkedes helt eller, eller hvor det viste sig at være svært, har vi gjort os værdifulde erfaringer. De penge, vi søgte hos Undervisningsministeriet, stod der teamudvikling på. Vi sondrer mellem teamsamarbejde og teamudvikling, for i tanken om udvikling ligger der en professionalisering af opgaveløsningen, hvor interaktionen og samarbejdet fremmer en indre læringskultur i teamet og organisationen. – I ledelsen var vi straks med på arbejdsgruppens idé om en reformskoleuge, fordi målsætningen om at al forberedelse og planlægning skulle foregå i årgangsteamet var en god måde at understøtte og afprøve vores tanker om teamudvikling på. – Efter sommerferien er det ikke selve undervisningen, men især måden samarbejdet kommer til at foregå i praksis, der bliver den store udfordring. Derfor er ikke bare teamsamarbejde, men teamudvikling den bedste måde at lykkes med skoleudvikling og reformen på. – Det er tydeligt, at der er et stort og nødvendigt behov for teamet, når vi går i gang til august. Folkeskolereformen vil simpelthen ikke lykkes uden. Det må vi konkludere af erfaringerne fra vores reformskoleuge, fastslår Yasar Cakmak.

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Pædagogerne har været med Lærere og elever på Amager Fælled Skole har nu også snuset til næste års understøttende undervisning. De nyansatte skolepædagoger deltog i planlægningen af reformskoleugen og var sammen med lærerne i undervisningen. Også samarbejdet med Undervisningsministeriets pilotprojekt Den Åbne Skole kom godt fra start – en slags brobygger mellem skolerne og eksterne tilbud som idrætsforeninger, museer og andre lokale aktører - som Amager Fælled Skole er en del af i skoleåret 2014-15. – Vi kunne ikke få en bedre indføring i samarbejdet med skolepædagogerne, der deltog fra begyndelsen. Vi undgår nogle af de barrierer, der kan være, når forskellige faggrupper skal finde hinanden, fordi pædagogerne nu ikke starter fra scratch efter sommerferien. Vi har set hinanden i praksis, og det er et godt afsæt. – Det er også allerede blevet foreslået, at repræsentanterne fra Den Åbne Skole deltager i årsplanlægningen sammen med årgangsteamene, så de kan lave koblinger til andre samarbejdspartnere og nye oplevelser i fagene, fortæller Yasar Cakmak.

Fordybelse og trætte folk Undervisning i fagblokke, længere skoledage med flydende pausestruktur og kombinationen af faglighed og bevægelse i reformskoleugen har sat sine præg på elever og lærere, men det er de konkrete erfaringer, der vægtes, fortæller Helene Olsen fra reformgruppen: – Det har været meget intensivt at undervise i så massive fagblokke, men det har også været givtigt at have forberedelsesblokke i løbet af skoledagen. – Timefordelingen og skemalægningen har voldt kvaler på årgangene, som vi havde forudset, men det kan vi tage med os til næste år. Der har været masser af bevægelse, skolegården har summet af aktivitet i mange fag, og eleverne har været trætte, men glade. – Mange af dem siger, at de synes, det har været godt for koncentrationen, at klokkerne ikke har bimlet, men at pauserne er blevet lagt, når det passede, fortæller Helene Olsen, og hendes kollega i re-

formgruppen, Simon Rehfeld, supplerer: – Vi hører fra lærerne, at konkrete erfaringer er godt, men også at det bliver svært at overføre dem direkte i hverdagen. Vi har forberedt reformskoleugen på de fælles onsdags- og torsdagsmøder i tre uger, og det er et helt utopisk niveau i forhold til dagligdagen næste år. – Der var én, der brugte formuleringen ’et kunstigt miljø’, og det gælder jo i høj grad også for de syv timers overtid, som alle lærere får udbetalt via puljemidlerne fra UVM. Implicit har forventningen jo også været at ’sælge’ reformen som en god idé via finansierede projekter på skolerne og skabe begejstring hos lærerne, og vi er i gruppen spændte på at se, hvordan de enkelte teams evaluerer reformskoleugen.

Ikke kun på bænken – Det har været megahårdt med timer fra kl. 8 til 15 hver dag, og vi har haft alt for få pauser. Det skal lærerne altså blive bedre til næste år, puster Ali fra 8.u sent fredag eftermiddag. Reformskoleugen er overstået, og det meste har været godt, synes han:

– Det var fedt med to ture med biologi til Gribskov og med historie til Kunstforeningen, og det har været sjovt med en ny blanding af det faglige og det sociale, og at vi har rørt os meget mere i undervisningen. – Jeg var rigtig godt forberedt til kunstudstillingen, og jeg kunne faktisk diskutere med guiden på en faglig måde. Det var som om, det hele blev sat sammen – den viden, vi havde i forvejen, og det vi hørte om malerierne. Det har jeg aldrig prøvet før, og det var ret cool. Klassekammeraten Efat er enig og tilføjer, at det har været godt for det faglige niveau, at der var bedre tid til fordybelse: – Det har været super med fagblokke, men det går kun til kl. 14 – derefter var vi ved at dø. Jeg kunne rigtig godt lide, at vi arbejdede meget med Cooperative Learning, og jeg synes, man lærer mere af samtalen i gruppen, og så slipper man for at markere hele tiden som i timerne. – Det er mere afslappet. Og så en masse ud af huset og ikke så meget røv-til-bænk – sådan må det godt være til næste år, ønsker Efat. ■

I Kunstforeningen Gammel Strand lavede eleverne billedanalyse med en guide.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

KOMMENTAR

Inklusion – afmagt som arbejdsvilkår Da udgifterne til specialundervisning steg, lancerede forskere inklusionstanken og iklædte den både rigtige og smukke filosofiske gevanter. De glemte bare at fortælle, hvordan ideerne kunne føres ud i livet. Det har medført svigtede elever, ulykkelige forældre, sygemeldte lærere, dårligere faglige resultater og elevflugt til privatskolen. Situationen er ikke en følge af loven, men af aftaler mellem KL/kommunerne og regeringen. Og lærerne bliver stillet i kafkaske dilemmaer, når idealerne støder imod virkeligheden. Af Ib Hedegaard Larsen, lærer, cand.pæd.psyk., Lergravsparkens Skole

a det i 2002 gik op for økonomerne i Kommunernes Landsforening (KL), at udgiften til specialundervisning nærmede sig en tredjedel af de samlede skoleudgifter med udsigt til fortsat stigning, lancerede de i samarbejde med forskere inklusionens velkendte velsignelser om fællesskab, ligeværd, accept og respekt for forskellighed. Forskerne glemte bare den detalje at anvise, hvordan de specialpædagogiske udfordringer skulle tackles ude i klasseværelset, hvilket har resulteret i en række opsigtsvækkende historier om stærkt udad reagerende elever, ulykkelige forældre, stressede og sygemeldte lærere, et faldende fagligt niveau og elevflugt til privatskolerne. Inklusion er blevet historien om afmagt.

Inklusion er oprindeligt for alle elever Alle henviser til Salamanca-erklæringen fra 1994 om principper, politik og praksis for specialundervisning, men ordlyden er de færreste bekendt. Allerede i artikel 2 står:

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

”De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn.” Essensen af inklusionsbegrebet som formuleret ovenfor er ganske enkelt at give alle børn – også dem med særlige behov eller udfordringer – ret til og mulighed for at gå i skole med deres jævnaldrende kammerater i det nærmiljø, hvor de bor. Aftalen mellem regeringen og KL (fra 2012) gælder ikke alle, men at antallet af elever i folkeskolen, der modtager almindlig undervisning skal stige fra 94,4 til 96 procent efter 2015. Det betyder, at cirka 10.000 specialbørn skal inkluderes i den almene folkeskole – hertil kommer de elever, der endnu ikke er afdækket i nuværende indskoling. Men hvem er så de heldige eller uheldige elever, der skal inkluderes? Det må skolerne eller kommunerne tilsyneladende selv afgøre, hvilket svarer til at invitere

niels-vilhelm søe

10 procent af deltagerne fra handicap OL til de almindelige olympiske lege – uden kriterier for udvælgelse.

Loven om inklusion siger intet om inklusion

At dømme ud fra hvad der bliver sagt på nogle skoler ude i landet, er den pædagogiske løsning på inklusion, som vi hører det, brug af høreværn. Mon også det gælder lærerne?

▲

I forhold til hvilke børn der kan inkluderes, er den såkaldte inklusionslov ganske uklar. Faktisk er det en tilsnigelse at kalde den en inklusionslov, da det blot er en ændring i selve folkeskolelovens definition af specialundervisning: ”Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt…” (gældende folkeskolelov stk. 2). Det vil sige, at elever, der modtager

mindre end ni specialtimer (12 lektioner) om ugen ikke længere modtager specialundervisning, og dem kender vi som elever, der fx grundet faglige vanskeligheder modtager ekstra støtte i dansk eller matematik. Til gengæld fastholdes i lovgivningen, at ”børn, hvis udvikling kræver særlige hensyntagen eller støtte” skal have et tilbud uden for klassen i form af specialklasserække eller specialskole, og det er disse elever, der på alle måder er kommet i klemme i systemet. Det er således ikke lovgivningen, der forhindrer elevers adgang til specialundervisning, men derimod KL’s aftale med regeringen om de 96 procent. I Københavns kommune har man i forbindelse med Specialreform 2 besluttet, at ”andelen af børn i fuldt segregerede specialtilbud ikke stiger (i forhold til 2011-baseline).” Men hvad er så gældende: folkeskoleloven eller de kommunale aftaler?

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

De inklusionsramte og ’trail and errorpædagogik’ Målet er klart økonomi, og midlet er ideologi, men selv om man kan være enig i begge dele, efterlyser lærerne klare retningsliner for, hvem der er inklusionsparat eller nærmere inklusionsramt, og hvad der konkret skal iværksættes af pædagogiske tiltag. I nuværende halvhjertede inklusionsforsøg står lærerne ganske uforberedte med en inklusionspædagog på sidelinjen, hvis succes afhænger af, hvor mange der kan beholdes i klassen. Den udad reagerende eller uefterrettelige elev i klassen bliver efterfølgende udsat for en ’trail and error-pædagogik’ (forsøg og tag fejl). Først forsøges med en afskærmet boks, dernæst klare læremål, så tydelige regler, hørebøffer og til sidst en ipad – alt sammen i en forventning om, at fællesskabet i klassen gavner eleven, der nu sidder afskærmet fra de øvrige med hørebøffer og begravet i en ipad. Sideløbende foregår en debat mellem lærere, forældre, inklusionspædagog og ledelse om, hvorvidt pågældende elev er inklusionsramt eller har behov for et andet skoletilbud. Derfor skal læreren i audiens hos de konsultative eksperter i ressourcecenteret, der reelt fungerer som gatekeepere for adgangen til specialtilbud. Her skal læreren via systemisk spørgeteknik fra eksperternes side reflektere over sin egen praksis – en proces, der nemt kan vare i op til et halvt år (jf artiklen ’Når du er bekymret for et barn’ i KK 10/2013). Det er således ikke læreren, der afgør elevens inklusionsparathed, men andre.

Inklusion – et arbejdsvilkår Inklusion er i sin grundidé ikke at fastholde visitation af visse udvalgte elever til eksterne specialpædagogiske tilbud samtidig med, at andre elever med samme behov skal inkluderes i klassen med tildelt skillevæg og hørebøffer – men det er desværre blevet virkeligheden i dagens folkeskole. Læreren bliver pålagt en arbejdsopgave, der grundlæggende er uoverskuelig på alle niveauer. Lovgivningsmæssigt er der

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

uklare retningslinjer, pædagogisk er lærerne slet ikke rustet til opgaven, men kan få konsultativ hjælp til selvhjælp, tildeling af ekstra ressourcer til de udfordrede elever er svingende, i klasserummet forventes det, at inklusionsramte elever ikke påvirker den daglige undervisning – selv med øget pres på faglighed, og endelig på det personlige niveau opstår uundgåeligt oplevelsen af utilstrækkelighed. I arbejdspsykologien defineres afmagt som dagligt at blive konfronteret med og pålagt arbejdsopgaver, man reelt ikke magter. Afmagt er først og fremmest følelsen af ikke at kunne handle hensigtsmæssigt, selv om man gerne vil. Det kan føre til resignation og fortvivlelse, hvilket i sidst ende kan udvikle skam eller skyldfølelse, og dermed er vi tæt en forståelse af de mange stressramte lærere.

De løber fra ansvaret Inklusion i form af afmagt er således blevet et arbejdsvilkår, og det omtales ligefrem som noget ”der er kommet for at blive”, ”noget vi må vænne os til” eller formuleret på en anden måde: Hvis du ikke kan håndtere det arbejdsvilkår, så find et andet arbejde. Ansvaret for denne ubehagelige udvikling, som er tydeliggjort i KLF’s inklusionsundersøgelse (KK 4 i år) må ligge et sted i forvaltningssystemet, der tillader et unødigt pres på lærernes arbejde. Lærere har ikke noget imod elever med særlige udfordringer i klassen, hvis alle, der ikke lige står med fingrene nede i dejen – forvaltning, ledelse, konsulenter og de såkaldte ressourcepersoner – offentligt vil anerkende, at den valgte inklusionsmodel er særdeles problematisk og kvittere lærerne for de frustrationer, det har medført. Inklusion kan sagtens være et positivt arbejdsvilkår – hvis nogen ville gøre sig den ulejlighed at lytte til dem, der er tættest på problemstillingen – lærerne! ■

Fysiklærer Søren Kirchheiner bestyrer et inspirerende faglokale, der har museale kuriositeter oppe oven på skabene.

Velkommen i fysiklokalet Master Classes, elitehold og fokus på naturfag har i dag høj prioritet på hele uddannelsesområdet. Vi har besøgt en af sciencetalenternes fødselshjælpere – elevernes første fysiklærer. Tekst og foto: Peter Garde

år man træder indenfor i fysiklokalet på Randersgades Skole, mødes man af indtryk, der signalerer, at vel er det et naturfagslokale, men æstetikken spiller en ikke uvæsentlig rolle. Der er orden, der er hyggeligt, og der er en inspirerende laboratoriestemning. Bordene med elforsyning og punktudsugning er fritstående – et ønske som fysiklærer Søren Kirchheiner fik opfyldt, da lokalet blev renoveret for en halv snes år siden. Arkitekten ville først placere bordene langs vægge og under vinduer, men så ville læreren jo ikke kunne se, hvad eleverne laver. Det pædagogiske argument blev fulgt. Pladsen langs væggene har skabene med glaslåger fået. Inde på hylderne står alle mulige til faget hørende genstande og i det fjerneste skab en lille hær af flasker med væsker og pulver, som var det et apotek på landet for mange år siden. Oven på skabene har den museale afdeling fået plads. Den indeholder sindrigt udtænkte apparater, der med tiden er blevet overhalet af den tekniske udvikling, og anskuelsestavler der detaljeret illustrerer livet i en

smedje for vist over hundrede år siden eller fysiske love som manual for brug af saks og vippestang.

Når spontanitet og refleksion mødes På spørgsmålet om hvordan det er at tilbringe en stor del af sit arbejdsliv i dette naturfaglige univers, konstaterer Søren Kirchheiner uden tøven: – Det er spændende, det er meget spændende, hvis man da synes, det er spændende. – Fysik er et værkstedsfag. Ud over at man formidler noget, så er der nogle forsøg, der skal fungere, så der skal spilles på flere tangenter. Det er et spændende fag, der traditionelt optager eleverne. – I 7. klasse vil eleverne gerne have størst muligt brag og mest mulig ild. Med tiden accepterer de dog min argumentation om den modsatte ambition for at begrænse risikoen for skader, fortæller Søren Kirchheiner og fortsætter: – Traditionelt opfatter vi drenge som meget eksperimentorienterede og piger som mere teoretisk orienterede. Den fordom holder muligvis lidt stik, men jeg oplever alligevel gennem det treårige forløb KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Søren Kirchheiner har været fysiklærer i 16 år på Randersgades Skole og før den tid 23 år på Bagsværd Kostskole. Desuden underviser han i matematik.

med faget, at det lykkes at åbne pigernes interesse for eksperimenter. Drengene kan godt lide at se tingene fungere uden manual. Men hvis man danner grupper eller arbejdspar med begge køn, så hjælper det. Den umiddelbarhed, som drengene har, og pigernes måske lidt mere reflekterende tilgang kan begge parter godt lære af. Så er det selvfølgelig min opgave at sætte processen i gang.

tre år kan de forhåbentlig se, at der er en sammenhæng i verden – at deres ipad ikke ville kunne fungere, hvis ikke Ørsted havde gjort en opdagelse, og uden forståelse for elektricitet kunne vi heller ikke udnytte solfangere og vindmøller. – Det gælder alle de naturvidenskabelige fag, at vi ved, at energi kommer fra solen. Vi skal bare være dygtige til at udnytte den, men vi udnytter ikke en brøkdel af den. – En del af opdragelsen af vores elever er at lære dem, at vi skal passe på vores ressourcer, og det min og tidligere generationer har været med til, er jo at drive rovdrift på ressourcerne, fordi det har været nemt og billigt. Med det har vi fået forurening, og det er en pris, vi må betale. Som naturfagslærere forsøger vi at gøre eleverne bevidste om problemstillingerne. – I skoleverdenen opdrager og underviser vi til det, og ude i det virkelige samfund laver man forskellige reguleringer i form af afgifter og afgiftsfrihed. Vi ser fx, at de lave afgifter på minibiler ifølge politikerne har medført, at 2020-målene allerede er ved at være nået.

De skal lære hvorfor tingene sker

Helst naturvidenskabelig tankeflugt

Søren fortæller, at timerne ikke foregår helt, som da han gik i skole, hvor læreren først viste et forsøg, og hvis eleverne var meget heldige, kunne de få lov at eftergøre det. – Nogle forsøg er ikke egnede til gruppearbejde, så de foregår lærerstyret – det kan fx skyldes fare eller mangel på materiel. Men når eleverne selv kan udføre forsøgene, er det den procedure, vi følger. Men vi orienterer os oftest først i fagområdet, før vi kaster os ud i forsøgene for at have et begreb om, hvad det handler om. Søren Kirchheiner mener, at det spændende ved faget og forsøgene er at finde en forklaring på, hvorfor tingene sker. – Et forsøg kan være sjovt og spektakulært, men bag det finder vi frem til en naturfaglig forklaring. Det overraskende og forunderlige ligger i at se nogle sammenhænge. – Fysik er en del af den værktøjskasse, som alle elever skal kunne gribe ned i og så selvfølgelig kunne anvende. Efter de

Mon fysiklæreren altid ser sin hverdag og sine omgivelser gennem naturfaglige briller? Nej, lyder svaret, hans hovede er vist ikke anderledes indrettet end fx sprogfolks, han både læser avis og ser tv, men måske alligevel lidt. – Når jeg køber ind, eller hvad jeg nu foretager mig, så ligger der også en overvejelse over, om det her er noget, mit fag kan bruge henne på skolen – som kan give en sammenhæng mellem dagligdag og teori. Jeg præsenterer gerne den slags eksempler for eleverne som et spørgmål, og de er ofte motiverende for både refleksioner og debat. Søren understreger, at paratviden og oplysning om, hvad andre allerede har fundet ud af stadig er en del af faget. Det er en del af det fundament, der skal gøre eleverne gode til selv at tage stilling på et tidspunkt. Vi vender blikket mod fysiklokalets indretning, der ikke bærer præg af tilfældigheder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

– Princippet er, at det der er til brug, står inde i skabene, og det der står ovenpå, det er museum. Men det holder nok ikke alligevel, for somme tider er museet velegnet til demonstrationer. Det sker fx, hvis elevernes tanker flyver, og det gør de somme tider for elever i den aldersgruppe. Når det sker, vil jeg helst have, at de flyver i naturvidenskabelig retning, og det kan de gamle apparater godt inspirere til. Oppe på skabene står blandt andet et astronomisk apparat, der kan vise månens bevægelse omkring jorden og en lampe, der fungerer som sol. Ved siden af står Newtons gynge, der kan illustrere elastiske stød, en van de Graaff der kan lave statisk elektricitet, en historisk model af en firtaktsmotor – og i skabene står naturligvis de undervisningsmidler, der hører til i dag.

Faglig vedligeholdelse og pædagogikeksport til PISA-duksen Singapore Søren Kirchheiner glæder sig over den faglige inspiration, han får gennem Danmarks Fysik- og Kemilærerforening, der hvert år afholder en heldagskonference for deres medlemmer. Ved den lejlighed stiller Niels Bohr Insttuttet med otte af dets fremmeste forskere, der hver holder et oplæg om netop det, de lige nu arbejder med. Det giver Søren mange ideer til at lægge lidt nyt og spændende ind i sine fysiktimer på skolen, blandt andet fordi oplæggene kan hentes og vises på smartboardet i fysiklokalet – nu Lærerhøjskolens indsats og ekspertise på det område beklageligvis er væk. Randersgades Skole og dermed Søren Kirchheiner havde sidste år tre lærerstuderende fra Singapore i fem ugers praktik, og i år kommer der fire. Det var en stor succes det første år, og derfor er antallet hævet i år. – Praktikanterne sidste år roste os for, at vi var gode til at lytte til den enkelte elev og de enkeltes faglige behov. Den erfaring ville de tage med sig hjem og udbrede, for i Singapore var der ifølge praktikanterne ikke tid til at lytte. Én af dem kommer iøvrigt tilbage på besøg i år, fordi hun var så begejstret. ■

I et skab står blandt andet en brintdrevet bil parkeret. Brint og oxygen ledes ind i hver sin kanal og frembringer elektrisk energi til motoren.

Sørens fine kasket har han fået i det varme Spanien. Den er udstyret med et solcellepanel, der driver en propel i skyggen til afkøling af ansigtet.

Solcellepanelerne fra DTU, der producerer elektricitet, er nærmest sprøjtet ud som af en printer, kan hæftes sammen med tryklåse.

Brændselscelle fra et atomkraftværk. To af dem på ca. en kubikcentimeter indeholder energi nok til et parcelhus i et år. Denne er forresten kun en attrap til demonstration.

Skulle nogen være i tvivl om, hvordan man klipper en snor over, så er den naturvidnenskabelige forklaring her på en af anskuelsestavlerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

TO LIGEVÆRDIGE SPROG I KLASSEN

Tosprogede elever opnår bedre resultater i klasser med to sprog Tosprogsklasser er den eneste kendte model, der udligner præstationsgabet mellem et- og tosprogede elever, mener amerikanske forskere. Elever med engelsk som andetsprog fra tosproglige klasser fik markant bedre resultater end andre elever med engelsk som andetsprog. Også étsprogede børn tiltrækkes af klasser med to ligeværdige sprog. Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

vilket sprog vil du gerne forære dit barn? Spansk, bengalsk, polsk, fransk, kinesisk eller arabisk? Det er et tilbud som flere og flere engelsksprogede forældre i New York tager imod ved at sende deres børn i klasser, hvor halvdelen af undervisningen foregår på et fremmedsprog, og hver anden klassekammerat har et andet modersmål end engelsk. De engelsksprogede børn lærer et ekstra sprog flydende, og eleverne med et andet modersmål opnår bedre resultater både fagligt og sprogligt. – Effekten af tosprogsprogrammet er meget stor i forhold til andre indsatser for elever med engelsk som andetsprog. Det er den eneste metode, der har formået at lukke gabet mellem et- og tosprogede elever, konkluderes det i en forskningsrapport fra George Mason University, der i løbet af 18 år har undersøgt Dual Language programmet i 23 skoledistrikter i 15 forskellige stater i USA.

Et wake up call – Dette er ikke bare en forskningsrapport. Det er et wake up call til alle, der arbejder

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

med undervisning af tosprogede. Vi er virkelig forbløffede over de resultater, som eleverne har opnået ved at deltage i de tosproglige programmer, skriver forskerne Virginia P. Collier og Wayne P. Thomas i indledning af deres forskningsrapport med titlen ’The Astounding Effectiveness of Dual Language Education for All’, som udkom allerede i 2004. Siden da er antallet af tosproglige spor steget på skolerne. I 2011 gik ti procent af New Yorks 150.000 børn, der har et andet modersmål end engelsk, i tosproglige klasser, og tallet stiger stadig. De nyeste tal er endnu ikke kommet frem, men alene efter sommerferien sidste år valgte 29 nye skoler at oprette tosproglige spor. På de fleste skoler er det andet sprog spansk, som tales af næsten en fjerdedel af New Yorks befolkning. Der har i flere år været franske og kinesiske skoler, men nu er der også åbnet spor, hvor der undervises på bengalsk, polsk og arabisk. De tosproglige ’klasser’ er nu også startet i både børnehaver og videreført på gymnasier, selv om størstedelen af eleverne i programmerne stadig går i de mindre klasser på kommuneskolerne.

400 på venteliste Også i Californien er tosproglige spor på skolerne et hit blandt børn og forældre. Staten begyndte at oprette de såkaldte Dual Language programmer i begyndelsen af 1980erne. I 2006 var der 201 tosproglige spor, men tallet steg til hele 318 i 2012. På en skole, der underviser eleverne både på spansk, engelsk og kinesisk er der 400 børn på venteliste. – Vi er blevet mere opmærksomme på, at hvis vores børn skal kunne arbejde på det globale marked, skal de kunne tale og skrive flere sprog, forklarer skoleleder Jorge Ramirez til avisen Los Angeles Huff Post.

Overraskende gode resultater Flere forskere har undersøgt effekten af de tosproglige programmer og peger på, at det er den metode, der har den største succes i forhold til at sørge for at få elever med engelsk som andetsprog til at klare sig ligeså godt som deres jævnaldrende i skolen.

Seks forskellige undersøgelser viser, at både et- og tosprogede elever gjorde bemærkelsesværdige fremskridt på begge sprog ved at deltage i Dual Language programmet. Elever med engelsk som andetsprog fra tosproglige klasser fik markant bedre resultater end andre elever med engelsk som andetsprog. De klarede sig så godt, at deres karakterer kom op på samme niveau, som engelsksprogede elever i andre klasser. Det kræver dog, at eleverne går i de tosproglige klasser gennem en årrække, hvis effekten skal slå igennem. Elever med engelsk som andetsprog opnår som regel et aldersvarende fagligt niveau på deres modersmål i anden klasse. Som gruppe når de dog først de samme resultater som deres engelsktalende jævnaldrende på mellemtrinnet. Undersøgelserne viser også, at successen med programmet ikke afhænger af elevernes etniske, sociale, økonomiske eller sproglige baggrund. Alle typer af elever ser ud til at have glæde af metoden.

Forældre kan kræve tosproglige spor Det er dog afgørende for den faglige succes, at halvdelen af en tosproglig klasse har engelsk som modersmål. Reglen er, at en skole skal oprette et tosprogligt spor, hvis 12 eller flere forældre med det samme modersmål kræver det. Der skal dog være et tilsvarende antal engelsksprogede forældre, der ønsker at have deres børn i klassen, før det kan lade sig gøre. Når det er på plads, kan skolen søge myndighederne om penge til projektet og professionel hjælp til at oprette og udvikle klasserne. Hvis man ser på ventelisterne på skolerne og aktiviteten i forældregrupper og på internettet, ser det ud som om, at engelsksprogede familier i stigende grad ønsker, at deres børn undervises på et fremmedsprog halvdelen af deres skoletid. – Der er kommet flere undersøgelser, der viser, at elever, der lærer på to eller tre sprog får kognitive fordele. De klarer sig ligeså godt eller bedre end jævnaldrende, der kun undervises på engelsk, siger Julie Sugarman, der er research associate på Center for Applied Linguistics i

Washington D.C. En undersøgelse af elevernes resultater i de nationale test i læsning og matematik viste da også, at de engelsksprogede elever i tosproglige klasser fik bedre karakterer end engelsksprogede elever på skoler, hvor der kun tales engelsk.

Respekten for kulturelle baggrunde giver både elever og forældre nye venskaber på tværs af sociale og sproglige grænser.

Lærere bliver gladere for deres job De gode resultater begrænser sig ikke kun til eleverne. Interviewundersøgelser af de voksne, der er en del af programmerne viser, at de oplever det som om, at de er en del af noget helt specielt, og mange ser det som begyndelsen på en reform af hele måden at tænke skole på, hvor skolen bliver en positiv del af lokalsamfundet. Respekten for de forskellige kulturelle baggrunde og de to hovedsprog på skolen leder til nye venskaber på tværs af sociale og sproglige grænser – både blandt forældre og elever. Lærerne udtrykker også begejstring, når de er kommet igennem de første år, hvor programmet skal planlægges, implementeres og udvikles på deres skole. Lærerne oplever blandt andet, at eleverne i højere grad deltager og engagerer sig i timerne. Adfærdsproblemer i klasserne bliver desuden mindre, fordi eleverne føler sig værdsat og respekteret som ligeværdige i læringsprocessen, påpeger undersøgelserne. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Br- KOMMENTAR

Kan man tillade sig at være optimist på den københavnske folkeskoles vegne?

eget foto

Af Klaus Mygind, SF, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

eg er optimist, selv om det er helt klart, at lærere, pædagoger og skoleledere står med store udfordringer lige nu. Jeg synes, at der er vist samarbejdsvilje og engagement fra alle sider for at komme i gang med folkeskolereformen. Jeg vil på det kraftigste modgå den betragtning, at medarbejderne i folkeskolen er uprofessionelle og som faggruppe ikke er klar til at gøre deres for, at folkeskolereformen bliver en succes. Jeg synes, at KLF, skolelederne og BUF har vist stor ansvarlighed ved allerede i december 2013 at indgå en lokal aftale i form af forståelsespapiret, så skolerne kunne komme i gang med realiseringen af reformen ud fra den enkelte skoles visioner og folkeskolereformens 3 mål: • at alle elever skal blive så dygtige som muligt, • at betydningen af social baggrund og tosprogethed skal mindskes i forhold til elevernes faglige resultater, og • at elevernes trivsel i skolen skal højnes.

Tættere samarbejde Jeg har mange gange givet udtryk for min og SF’s støtte til reformen og til, at udgangspunktet for lærernes arbejde er, at man er på skolen. Jeg synes, at det løfter kollektiviteten og samarbejdet i lærerarbejdet, og jeg tror også, at det kan blive et værn mod det grænseløse arbejde.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Det stiller krav til indretningen og organiseringen, så man får udviklet effektive samarbejdsformer. Det kræver god skoleledelse og godt samarbejde mellem TR, arbejdsmiljørepræsentanten og skoleledelsen i den nye Trio. Jeg ser Trio som nøglen til, at arbejdsforholdene på skolerne forbedres, så man bruger det råderum, som skolerne har for at finde deres egne løsninger.

Har vi politikere i København leveret ordentlige rammer for skolerne? Nej, ikke i første omgang med lockouten. I anden omgang synes jeg, at der er sket fornuftige ting. Ressourcen pr. elev er steget fra cirka 71.000 kr. pr. elev i gennemsnit i 2013 til ca. 75.000 kr. i 2014 i København. Der vil ske en intensivering af efteruddannelse og udviklingsindsatser. Det anslås, at der vil blive brugt 4 milliarder i Danmark på dette de kommende 6 år – 1 milliard fra staten, 2 gennem ekstra indsat i kommunerne og så endelig 1 fra A.P. Møller Fonden, som meget overraskende vil støtte folkeskolen. Jeg tror på, at høj faglighed i efteruddannelsen kombineret med aktionslæringsforløb ude i klasserummet, hvor skoleledelsen også skal deltage, er vejen frem. Sker det, er der forskningsmæssigt belæg for, at elevernes læring bliver løftet. Det er der brug for. Desværre har vi i København set, at forskellen mellem de bedste og de dårligste elevers resultater er større fra 2012 til 2013. Kan det lade sig gøre at løfte eleverne i en storby som København? Ja, kik på Toronto, Canada med 5 mio. indbyggere, med ekstrem høj indvandring og stor økonomisk ulighed. Her er forskellen i resultater blevet mindre og andelen af elever, der består den obligatoriske prøve i på 10. årgang, er på 12 år steget fra 55% til næsten 80%. I Toronto går 98,5% af eleverne i folkeskolen.

Hvad skal der ske i København? Jeg tror, at det skal gøres meget tydeligere for eleverne, hvorfor og hvad de skal lære. Jeg tror, at samarbejde og kollektivitet i

lærerarbejdet, hvor der er fokus på elevernes læring, og hvor man diskuterer den fælles praksis og hjælper hinanden i arbejdet, er vejen frem. Vi er blevet bedre til at indsamle data om undervisningen og den enkelte elevs udvikling, men vi bruger dem ikke, når vi tildeler ressourcer. Det er med til at fastholde elever, der ikke klarer sig godt, i den negative situation. Det skal ændres. Har en skole en gruppe elever, der fx ikke har læsefærdigheder, som det forventes efter 2. klasse, så skal skolen kunne sætte ind, og derfor må skolen have tildelt både ressourcer og faglig ekspertice til at hjælpe denne konkrete gruppe af børn. I dag tildeler vi ressourcer efter helt generelle principper, så som elevtal, socioøkonomiske forhold og tosprogethed. Det bør ændres, så der i højere grad tildeles ressourcer efter de konkrete børns behov. I SF har vi presset på for at få flere ansat i folkeskolen – to voksne i indskolingen var vores vigtigste krav til budgettet for 2014. Der blev bevilget penge til dette, men en del skoler har prioriteret at ansætte flere inklusionspædagoger. Det giver også god mening. ■

D E A DL I N E F OR S I D S T E N U M M E R A F

KK D E R U D KO M M E R 2 4 . J U N I ER FREDAG 13. JUNI. Herefter nedlægges bladet, og læserne må fremover finde stof til eftertanke på KLF’s hjemmeside:

klfnet.dk hvor også det journalistiske stof videreføres.

debat

Nettet går ned – igen, igen

fdelingen, forsamlet til klubmøde 10.03.2014, udtaler sin store utilfred shed med, hvordan vores internetforbindelse fungerer. Vi oplever ofte, at undervisning i større eller mindre grad ødelægges af tekniske årsager, som primært skyldes faktorer, som vi på skolen ikke har indflydelse på. De af vore kolleger, som står for it-support af lærerne, har ved gentagne lejligheder gjort opmærksom på disse forhold ad de rette kanaler til PIT. Blågård Skoles profil er – Skolen for kommunikation og medier – en profil, som vi alene af tekniske grunde ikke er i stand til at leve op til i øjeblikket, og vi er meget bekymrede for, hvordan vi kan efterleve handleplanerne i forbindelse med profilen i det nye skoleår med implementeringen af skolereformen, som alene på grund af tilstedeværelsespligten for lærerpersonalet og elevernes forøgede timetal vil betyde et yderligere pres på kravene til forbindelsens kapacitet og stabilitet. Tine Engstrøm, TR, og Peter Toft, AMR

Byggeforeningen Ordinær generalforsamling afholdes onsdag 4. juni kl. 17 på Sølvgades Skole, Sølvgade 16. Dagsorden: 1 Valg af dirigent. 2. Formandens beretning og foreningens regnskab. 3. Valg af formand. 4. Valg af 1 bestyrelsesmedlem ifald Birger Madsen bliver genvalgt som formand. 5. Valg af 2 revisorer. 6. Indkomne forslag. 7. Eventuelt. Birger Madsen, pbv. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Et godt tilbud til dig KLF’s ferieboliger:

KLF grill

peter garde

Torø Budapest Berlin Se video, foto og priser på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25. På Torø er der ingen biler, masser af natur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje. Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder. Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

Invitation til Grill og Gravøl torsdag 19. juni kl. 15-18 i haven på Frydendalsvej 20 Sidste år sagde vi med et hyggeligt grillarrangement tak for indsatsen og sammenholdet under lockouten. I år takker vi for endnu et helt usædvanligt år og glæder os til at se mange venner af foreningen til en hyggelig eftermiddag med grillpølser, vin, vand og øl. Det bliver gravøl, fordi det allersidste KK udkommer ugen efter, 24. juni. Der bliver derfor lejlighed til at sige farvel med maner til redaktøren gennem 20 år, Peter Garde, og byde velkommen til vores nye webredaktør Jan Klint Poulsen, der tiltræder 1. juni. På gensyn

Pensionistafdelingen Fra årsmødet

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest

Valgt til bestyrelsen: Hans Marcus Marcussen og Kjeld Dahl, øvrige bestyrelsesmedlemmer: Erik Koblauch, Hanne Billing, Dorrit Ljungstrøm, og suppleanter: Kirsten Staun, Ruth Johansen

Afdelingsmøde Vi starter efter sommeren med sommertur til LO højskolen og Søfartsmuseet i Helsingør tirsdag 28. august. Pris: 250 kr. Program for turen samt tilmelding: se KK i juni.

I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Seniorkoret

Efter en times flyvetur står du i oplevelsesrige Berlin 20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Synger onsdag 4. juni kl. 10-12 sidste gang inden sommerferien i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. Der er pt ikke plads til flere medlem-

mer i sangkoret, men ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. Marcus Marcussen, pbv.

Isobel Hansen

Låneforeningen Billige lån Sommerferien står snart for døren. Ny bil eller en dejlig rejse med familien. Du kan låne op til 150.000 kr. til 2,99 % p.a. Studer vores hjemmeside: www.lfl.dk Venlig hilsen, bestyrelsen

Personalia Webredaktør og kommunikationsmedarbejder i KLF Foreningens kommunikation vil efter sommerferien primært foregå via hjemmesiden. Det sker som en følge af nedlæggelsen af KK med udgangen af juni. Derfor har vi søgt en ny medarbejder og ikke færre end 127 søgte stillingen heraf mange uddannede journalister. Ansættelsesudvalget havde fire dygtige ansøgere til samtale og valgte som den klart mest kvalificerede i forhold til de mange beskrevne ønsker Jan Klint Poulsen. Der var skrap konkurrence, men Klinten dækkede bedst de mange forskellige krav og bud på overgangen fra blad

Nyansat webredaktør og kommunikationsmedarbejder i KLF: Jan Klint Poulsen er lærer, tidligere tillidsrepræsentant, nuværende AMR på Vigerslev Allés Skole og videoproducent med mere.

til hjemmeside med udnyttelse af de sociale medier. Jan er pt. lærer på Vigerslev Allés Skole, har været TR, er nu AMR og har arbejdet freelance for foreningen i fem år. Han har lavet over 150 videoer herunder de originale jule- og adventskalendere, han har formået at få liv i vores facebookside med nu 2.383 tilhængere, har sat SMS kæderne i gang, har på deltid bestyret hjemmesiden og senest sammenklippet en fantastisk 36 min. lang lockout-video. Det er derfor en erfaren kommunikator med stor interesse for foreningen og fagpolitikken, der nu heltids i samarbejde med formandskab, bestyrelse og sekretariat skal sikre kontakten til og fra medlemmer og omverdenen. Vi glæder os til samarbejdet og til det spændende arbejde med den grundlæggende omlægning, der sker med udgangspunkt i vores kommunikationspolitik. Jan Trojaborg

Suppleringsvalg til DLF-kongres Med 133 stemmer blev det Stinne Lorenz fra Skolen på Islands Brygge, der blev KLF’s 15. kongresdelegerede. Afstemningen foregik digitalt og endte med en noget lav stemmeprocent. I alt 207 medlemmer afgav deres stemme. Thomas Poulsen, Grøndalsvængets Skole, bliver således 1. suppleant. I sin skriftlige motivering som kandidat til valget, skrev Stinne Lorenz om de udfordringer, lærerne står overfor oven på

peter garde

Vores sidste tur før sommerferien er torsdag 19. juni og går til Lund i Sverige. Vi mødes kl. 9.30 under uret på Hovedbanegården og tager toget dertil. Billetten koster lidt over 200 kr. retur. Vi er tilbage i København sidst på eftermiddagen. I Lund er der meget at opleve, uanset vejret, fx domkirken fra 1100-tallet, Botanisk Have, Universitets Historika Museum og Lunds Frilandsmuseet Kulturen. Alle ligger i gå afstand fra byens centrum, hvor der også findes flere gode spisesteder. Håber I har lyst og tid til at deltage, alle er velkomne.

eget foto

Pensionerede børnehaveklasseledere

Stinne Lorenz, nu DLF-kongresdelegeret for KLF.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

lockouten og forud for næste skoleår. Hun lagde ikke skjul på, at hun i højere grad bar en nej-hat end en ukritisk ja-hat. Samtidigt gjorde hun det klart, at lockouten åbnede hendes øjne for, at der var mange steder, hvor man kan søge at påvirke udviklingen. – Kongressen ser jeg som endnu et sted, hvor man kan påvirke i retning af udvikling og ikke afvikling, siger Stinne. De 15 kongresdelegerede repræsenterer KLF ved DLF’s kongres frem til 1. april 2015. jkp

Noter Skolereformen er ved at køre af sporet Skolerne kæmper i disse måneder med at forberede den største skolereform i 30 år. Men dårlig timing, for få penge, overbebyrdede ledere og stressede lærere er ved at afspore hele projektet. Folkeskolereformen er på vej mod fiasko. Regeringens stort anlagte folkeskolereform er på vej mod fiasko. Det er konklusionen fra en række skole- og ledelseseksperter på Mandag Morgens analyse af en stribe af undersøgelser, som siden august har afsløret faretruende tegn på, at reformen er ved at køre af sporet: 7 ud af 10 skoler mangler penge til at gennemføre den, 8 ud af 10 lærere ved ikke, hvordan undervisningen skal foregå efter sommerferien, og godt hver 3. lærer overvejer at droppe lærerfaget pga. reformen. Eksperter og fagfolk advarer om, at reformen er ved at blive tabt på gulvet, fordi politikerne har trumfet for mange store forandringer igennem på alt for kort tid. Samtidig skal skolerne opfylde ambitiøse lovkrav om øget inklusion, de er træng-te på økonomien, og antallet af lærere svinder dag for dag. “Du kan ikke ændre folkeskolen fra Christiansborg og KL’s hovedkontor. Du skal igennem lærerværelset,” siger Skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen. Mandagmorgen

KLF’S HJEMMESIDE: klfnet .dk K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k 22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Disciplinen Fra lederen: Man kunne ønske sig, at det nedsatte Disciplinudvalg ville interesse sig lidt for de forhold, som erfaringsmæssigt er af grundlæggende betydning for en skoles omgangstone, arbejdsmoral, atmosfære – for nu at give en lidt bredere beskrivelse af, hvad den noget preussisk klingende glose disciplin dækker over. Hvad betyder klassekvotienten? Hvad betyder det, at klassen har sit eget lokale og ikke behøver at vagabondere? Hvad betyder skolestørrelsen? Er ikke skoler på over 1000 elever en uting, udfra den betragtning, at elevernes fornemmelse af anonymitet kan være en alt for god grobund for eventuelle asociale tendenser? Endnu flere forhold kunne tages med. KK, nr. 16, maj 1964

For 25 år siden Ny skoledirektør – Johannes Nymark Jensen Han er forankret i skolens daglige arbejde på Sct. Annæ, der med sine 1.000 elever i en gymnasium- og folkeskoleafdeling stiller krav om det store overblik og konstant stillingtagen til skoledagens praktiske problemer. Han kender også skolen fra forældresiden dels som 8-årigt og nu afgående medlem af skolenævnet på Ny Carlsberg Vejens Skole, dels som tidligere medlem af Skole og Samfunds bestyrelse. Endelig har han politisk erfaring som socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen i perioden 1975-80. KK, nr. 16, maj 1989

FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH-FRB • Skoleåret 2014 - 2015 • Foreløbig plan • Periode

Målgruppe

Aug.-sep.

Projekter • Skibet – er vi alle i samme båd?

Sep.-okt.

• Ind og ud af Bibelen

4.-6. kl.

• Kursus: Religionernes Dag om Helligskrifter (11/9 kl. 9-16)

Lærere

• Kursus: De syv dødssynder på tallerkenen (17/9 kl. 14-17)

Lærere

• Tro, Tvang og Tvivl – et projekt i anledning af 200 året for skolen

7.-10. kl.

• Den røde tråd i Bibelen

1.-3. kl.

• De syv dødssynder på tallerkenen

5.-7. kl.

• Kursus: På kant med Kierkegaard (22/10 kl. 9-15)

Lærere

• På kant med Kierkegaard

7.-10. kl.

• Kursus: 70-året for krigens afslutning (24/11 kl. 13-16)

Lærere

Dec.-jan.

• Et møde med den danske salme 2015 – Tema: Årstider

3.-6. kl.

Jan.-feb.

• Frihed til hvad? – et projekt i anledning af Auschwitz-dagen 2015 om frihed i

7.-10. kl.

Okt.-nov.

1.-3. kl.

samarbejde med Mosaisk Troessamfund Feb.-marts

• Hellige træer – og helt almindelige træer

1.-3. kl.

Et projekt i samarbejde med Københavns Naturskole

April-maj

• Ordapotek – poetisk leg med kristne grundbegreber

4.-6. kl.

• Ansigt til ansigt – et projekt om etik og identitet

1.-3. kl.

• Det gode steds betydning – et projekt om yndlingssteder og helligsteder

4.-6. kl.

Yderligere beskrivelse af de enkelte projekter vil fra omkring 1. juni fremgå af hjemmesiden: www.fskf.dk og af den årsplan, som er udsendt til alle lærere i København og på Frederiksberg midt i maj måned. Tilmelding sker via blanketten heri eller via www.fskf.dk NB: Årsplanlægning. Ved nogle af skoletjenestens projekter er det begrænset, hvor mange klasser der kan deltage, men alle, der tilmelder sig et projekt, vil have mulighed for at få tilsendt det til projektet hørende undervisningsoplæg. Derfor vil der altid være mulighed for at gennemføre en undervisning i relation til de annoncerede projekter. Af den grund kan man roligt skrive et ønsket projekt ind i sin årsplan. • FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE KBH.-FRB. • ARTILLERIVEJ 126, 4. SAL • 2300 KBH S • TLF. 32 68 73 67 •

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Vi er blevet så positivt overraskede over resultaterne, at vi fremover også vil inddrage elever og faglærere, når vi udvikler forberedelses- og efterbehandlingsmateriale. Hvis vi også kan øge motivationen og nå ind til flere elever med interessen for naturfag på hjemskolen, er vi nået et stort skridt videre med vores ambition om naturfag på et højt fagligt niveau for endnu flere københavnske udskolingselever.

Nyt grej og nye faciliteter

Søren, Jonas og Jimmi glæder sig til at modtage dig og din klasse på Øresundsmiljøskolen.

Vil du med ved roret på Øresundsmiljøskolen Af Søren Breinholt, Øresundsmiljøskolen Foto: Giuliano Matessi

Det gamle krudtdepot, Carls Bastion, danner udgangspunkt for Øresundsmiljøskolens aktiviteter.

edarbejderne på Øresundsmiljøskolen udvikler nye og spændende faglige forløb til læring i havnen og havet omkring København. Fisk og havdyr i akvarierne inde i Carls Bastion har fået selskab af det nyeste udstyr til havundersøgelse og formidling fra elev til elev. Ude på vandet ligger miljøskolens båd klar med tilbud om aktiv undervisning. Og selv om det stadig er medarbejderne, der står ved roret, tager eleverne i høj grad medansvar for læringen – undervisningen tager nemlig udgangspunkt i lærernes og elevernes egen viden og egne interesser. Sammen med børn og lærere fra Langelinieskolen er vi er i fuld gang med at udvikle en helt ny undervisningsplatform målrettet 7. – 10. klasse med fokus på høj faglighed og praktiske aktiviteter. Det gør vi i tæt samarbejde med elever og faglærere i udskolingen. Som noget nyt er eleverne med i hele processen med at tilrettelægge de faglige forløb og med at afprøve og evaluere. Erfaringen er, at vi får lavet nogle forløb, der motiverer og i højere grad tager højde for elevernes forskellighed.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Øresundsmiljøskolen har etableret nye laboratoriefaciliteter og stiller lækkert målegrej, mikroskoper og kameraudstyr til rådighed for aktiviteter på stedet. Med det nye grej kan vi lave endnu mere praktisk og autentisk formidling af naturvidenskab til de største elever. Samtidig er miljøskolens båd opgraderet med alt tænkeligt sikkerhedsudstyr, og den er klar til at sejle med elever, så vi igen kan registrere og indsamle prøver i havnen og på Øresund.

Kom ud og brug os! På Øresundsmiljøskolen har vi mere end 10 års praktisk erfaring med at formidle havnens og Øresunds miljø, natur og kulturhistorie. Vi vil fortsat tilbyde et katalog af kendte naturfaglige tilbud, som du kan booke. Men vores nye erfaringer med at udvikle læringsforløb sammen med de store elever og deres faglærere vil vi gerne brede ud til samarbejde med flere københavnske skoler. Vi vil gerne samarbejde om at planlægge unikke forløb, der tager udgangspunkt i din klasse og din faglighed og interesse. Vi vil gerne invitere dig og dine kolleger til at være med til at afprøve og videreudvikle nye undervisningstilbud. Der er stort set frit slag i forhold til det faglige indhold, så længe det tager afsæt i havnen eller havet. Alle fag er i spil; historie, biologi, natur/teknik, geografi, fysik/kemi, samfundsfag, hjemkundskab, matematik og flere endnu, og du må meget gerne tænke tværfagligt. Kom ind på groen.kk.dk for at læse mere og gå ind under bookning og vælg forløbet ’specialarrangement – store elever’. ■

Klasseprojekt 2014/2015 • tre dage for fuld musik • et gratis tilbud for alle 1. - 6. klasser • brochure og tilmelding udsendes til alle kommunens folkeskoler i uge 20 Københavns Kommunes musiKsKole w w w.musikskolen.kk.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Kristian Svinth har være vidt omkring i den københavnske skoleverden og vender nu tilbage til sin favoritbydel, Vesterbro, som skoleleder på Oehlenschlægersgades Skole. ”Det handler om at sætte mål og lykkes”, siger han.

Ny skoleleder på OEH O Tekst og foto: Peter Garde

ehlenschlægersgades Skole er bygget i 1885 og nærmer sig hastigt som den øvrige folkeskole sit 200 års jubilæum. Derfor gav skolen nye leder, Kristian Svinth, en kort indføring i dens historiske perspektiv. – Bare dens navn sender jo tankerne til et af højdepunkterne i dansk litteratur lige som den gør det arkitektonisk og sundhedsfagligt med de store ovenlysvinduer, der åbner for lyset. Det sunde islæt var måske påkrævet dengang i den sorte skoles velmagtsdage, da landets politiske spidser forsvarede, måske endda anbefalede korporlig afstraffelse af eleverne, sagde Kristian Svinth. På det sundhedsfaglige område har OEH videreført initiativet, for som en af de første almenskoler i byen etablerede den sit eget madhus for 15-20 år siden for at sikre eleverne et sundt måltid midt på dagen. Sidenhen har EAT overtaget, og Anne Birgitte Agger, leder af Københavns Madhus, komplimenterede skolen for at være frontløber med en daglig EAT-deltagelse på 30-35 procent.

Tillid og dialog Områdeleder Kate Obeid bød velkommen til bydelen og velkommen hjem, for Kris-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

tian Svinth har tidligere slået sine folder her blandt andet på Matthæusgades Skole. – Du er fortaler for tillidsdagsordenen, for at uddelegere ansvar, og går ind for dialog- og relationsbaseret ledelse. Du er systematisk tænkende og ønsker at gøre folk handlekompetente, sagde områdelederen og kvitterede for hans indsats i 4skolesamarbejdet på Amager, som han netop kommer fra som souschef på Sundbyøster Skole.

Skolen som væksthus Tillidsrepræsentant Pia Jepsen inviterede på vegne af medarbejderne Kristian Svinth velkommen til samarbejde: – Vi har en holdning til, hvad der foregår på skolen for eleverne og for medarbejderne. Vi vil gerne være med, når der skal snakkes udvikling, og vi er vant til at blive inddraget, og at der lyttes til os. Vi er spændte på, hvor de aktuelle forandringer og udfordringer fører os hen. Vi ser frem til at skabe resultater og sætter pris på, at du holder din dør åben. Endelig gav Pia Jepsen den nye skoleleder med umiskendelig baggrund i det vestjyske en introduktion til den lokale dialekt: indskoling kaldes roden, mellemtrinnet stammen og udskolingen kronen på det træ, der skal sikre eleverne en fast ståsted, en kraffuld krop og kompetencer til at folde sig frodigt ud i livet. ■

Også områdechef Kate Obeid udtrykte glæde over at byde den nye skoleleder velkommen, og hun lovede, at ’området’ ville ruste og støtte den nye skoleleder til at løse de forestående opgaver. – Vi har allerede set, at du er tydelig, ligefrem og tillidsvækkende. Du forstår at sætte scenen og tage styringen. Vi har lært dig at kende som et udadvendt menneske med høj faglighed og fokus på ’læringsreformen’, som du foretrækker at kalde folkeskolereformen, sagde Kate Obeid og beskrev den nye leder som et konstruktivt, positivt og handlingsorienterret menneske. Anette Lauge har tidligere slået sine folder i Brønshøj og er nu indsat som skoleleder på Kirsebærhavens Skole

Ny skoleleder på Kirsebærhavens Skole Tekst og foto: Lasse Hammer

a Kirsebærhavens ny skoleleder, Anette Lauge, mødte til første arbejdsdag på skolen, blev hun fejret med sang, musik og optræden, og fem uger senere gjaldt det den officielle indsættelse. Det skete også med elevernes musiske medvirken, idet 2.u meget passende sang ’Hej goddag’ og fortsatte med et af klassetrinnets hovedværker, ’Jeg ved en lærkerede’.

Hjem til København Den ny skoleleder blev budt velkommen tilbage til Københavns Kommune af Tobias Børner Stax, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, for Anette Lauge kommer fra en stilling som leder af Solvangskolen i Furesø Kommune, men har tidligere slået sine folder på Brønshøj Skole. – Vi ved at du kan brænde igennem og få mange faggrupper til at fungere sammen. Med dig har vi fået et rigtig godt kort på hånden. Du kan hæve fagligheden og få opgaverne løst på Kirsebærhavens Skole, sagde Tobias Børner Stax.

Vi bliver inddraget, vi bliver hørt På medarbejdernes vegne sagde tillidsrepræsentant Lasse Jensen, at Anette Lauge var ankommet i en travl tid, men efter kun fem uger på Kirsebærhaven var der etableret et tæt og intenst samarbejde mellem ledelse og medarbejdere: – Du har givet os et positivt indtryk af dig selv, og vi kan mærke din oprigtige interesse for områdets demografi. Det har allerede giver genklang. Vi bliver inddraget, og vi bliver hørt. Du træder på de sten, der er lagt ud, og du forstår at lægge nye, sagde han. Elevrådsformand Astrid var også med på at give en varm velkomst: – Velkommen Lauge. Du er synlig for eleverne. Vi kan komme til dig, og vi synes godt om dig, var den klare besked.

Mange siger ’hej’ Anette fik ordet til sidst og fortalte, at hun ikke havde prøvet en officiel indsættelse før og takkede for en stor dag. Det havde også været en oplevelse, at blive taget imod på skolen af alle eleverne. – Jeg holder meget af alle ’hej’-erne, når jeg møder eleverne. Jeg har mødt mange engagerede forældre herude blandt andet på morgenkaffemøder. – Her har jeg fået mange konkrete ideer til, hvad vi sammen kan gøre. Jeg er blevet taget imod med åbne arme og fornemmer, at stedet her sprudler af energi og samarbejde, sagde Anette Lauge og fastslog, at alle jo er her for sammen at skabe en skole med læring, tryghed og trivsel. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

F AG L I G KO M M E N TA R

Hvor er pengene til inklusion? Kaare smith

Af Nina Boertmann, medlem af KLF’s bestyrelse.

ores medlemsundersøgelse om ’Specialundervisning, inklusion og fællesskab’ viser med stor tydelighed, at lærerne ikke mener, at alle elever får den hjælp, de har brug for, og at lærerne ikke synes, at de er klædt på til opgaven. Undersøgelsen viser også klart, at der i alle klasser er elever i udsatte positioner. Der er helt tydeligt en diskrepans mellem krav og muligheder. Det store flertal af lærerne er bekymrede. Borgmester Pia Allerslev maner til tålmodighed. Men vi står i det hver dag, og tiden går hurtigt i et børneliv. Det hævdes, at der aldrig har været så mange penge i skolen som nu, og at inklusion ikke er en spareøvelse. Ikke desto mindre er der færre lærere til flere børn. At man satser på ipads og læsevejledere ændrer jo ikke ved det faktum, at ganske mange lærere er alene med 28 elever i meget at deres undervisningstid. Efteruddannelse er godt, men tre dages sommeruni gør ingen lærer til ekspert i hverken ADHD eller autisme eller inklusion generelt. Og man gror hverken flere arme eller øjne i nakken af nok så megen efteruddannelse. Det er muligt at pengene er der, men der er ikke overblik over, hvor de bliver af. Lærerne oplever i alle fald ikke, at der er nok lærertimer sammen med eleverne. Jeg går ind for inklusion. Jeg tilslutter mig helt og fuldt Salmanca-erklæringen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

jesper fasterholt

Vi er i København med 95,8% ganske tæt på de 96%, som er det nationale mål for inklusion. Inklusionen er ikke det egentlige problem – det er skolens samlede tilstand, der er under pres. Folkeskolereformens krav om flere timer i skolen og budgettet for næste skoleår, der betyder at alle lærere i gennemsnit skal undervise flere timer, bliver en yderligere udfordring for en i forvejen presset skole. Vi lærere gør det så godt vi kan, men der må og skal finde en alvorlig forventningsafstemning sted. At skolen har en klar målsætning for et inkluderende fællesskab, som er diskuteret og kendt af alle medarbejdere, kunne være en start! ■

Der kommer stadigt flere børn i de københavnske skoler, men samtidig færre lærere. Elever får ikke den hjælp, de har brug for, og lærerne føler sig ikke klædt på til specialeleverne.

adresser Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Om KK Udgivelsesplan 2014 og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 06: 24. juni/uge 26 sidste frist: 13. juni

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

Herefter nedlægges bladet, og læserne må fremover finde stof til eftertanke på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

lærernes a-kasse

Ny hjemmeside afløser KK og viderefører det journalistiske stof

Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2014 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Hvordan bygger man en metro? Besøg udstillingen På Sporet af Metroen, hvor du og dine elever kan lære mere om hovedstadens gigantiske byggeprojekt, Cityringen, der præger byen lige nu.

Book et gratis besøg til din klasse og læs mere på m.dk/metroudstilling

Den Røde Plads 12. april - 27. april Østerfælled Torv 29. april - 25. maj Aksel Møllers Have 27. maj - 29. juni Christiansborg Slotsplads 1. juli - 10. august Frederiksberg Runddel 12. august - 31. august Halmtorvet 2. september - 21. september Rådhuspladsen 23. september - 19. oktober

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 5 • 27. MAJ 2014

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Experimentarium, og den er gratis at besøge. Fra april til oktober står den forskellige steder i byen.