Issuu on Google+

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

”Det fedeste er at lægge mursten hele dagen” – håndværkere fortæller om deres fag til de store elever.


Indhold 02 Hvad er klogskab? Er man klog med hovedet eller hænderne? Begge dele, lyder svaret.

07 Tosprogede elever på Nørrebro bryder motivationsniveauet og landsgennemsnittet i nationale læsetest. 10 Den ’tosprogede’ elev findes ikke Vigtigt at inddrage alle sproglige erfaringer og fordybe sig i forståelsen.

peter garde

04 Flexibelt skema i det selvstyrende team – ny lærer føler sig godt klædt på til reformen.

Skolernes nye borgmester, Pia Allerslev, tog plads sammen med eleverne og lyttede til, hvordan man bliver automekaniker og det daglige arbejde på værkstedet.

12 Drømmer du om et andet job? Fra den ene dag til den anden skiftede overlæreren til teknisk ejendomsleder.

16 Hjælpekassen har brug for dig og du kan få brug for hjælpekassen 18 Debat 28 Faglig kommentar KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

KK’s mail kk@kk-klf.dk

Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet

KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39

Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

peter garde

14 Udeskole er svaret på en række spørgsmål i den nye folkeskolereform.

– Det giver mig arbejdsglæde, at vi løfter opgaven, udførelsen og ansvaret sammen, siger Pernille Suhr Poulsen, der arbejder med fleksible skemaer i selvstyrende team på sin skole.

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, otte dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 24. februar Næste nummer KK 3 udkommer 25. marts Deadline KK 3 er fredag 14. marts se ovenfor


leder

Mest grund til at fejre de første 199 år

I KK nr. 2 25. FEBRUAR 2014 107. årganG

ndledningen til folkeskolens og undervisningspligtens 200 års jubilæum i Danmark blev skudt i gang forleden. Siden 1814 har danske børn haft pligt til at blive undervist i mindst syv år, så de kunne lære at skrive, læse og regne så godt som muligt. Set fra det ydre rum er det en enestående bedrift i dette lille land på den mangfoldige jordklode, for den dag i dag må en stor del af verdens befolkning kæmpe for at få mulighed for at gå i skole, ja, nogle formørkede steder kan det koste et menneske livet at kræve sin ret til undervisning. Hvad angår opdragelse og pædagogik har diskussionerne bølget længe før 1814, og talrige teorier er blevet diskuteret og afprøvet, men noget tyder på, at opdagelsen af de vises sten ikke kan fejres i dette jubilæumsår. Allerede Sokrates, der levede 300-400 år før vor tidsregning udtalte, vist nok omskrevet til nutidsdansk, at ’vore dages ungdom elsker luksus. Den har dårlige manérer, foragter autoritet, har ingen respekt for ældre mennesker og snakker, når den skulle arbejde. De unge rejser sig ikke længere op, når ældre kommer ind i et værelse. De modsiger deres forældre, skryder op i selskaber, sluger desserten ved spisebordet, lægger benene over kors og tyranniserer lærerne.’ Beskrivelsen af antikkens ungdom ligner unægtelig, hvad vi endnu levende har hørt gennem vores årtier og ikke mindst de problemer, der beskrives i dagens aviser. Skønt problemformuleringen fik ord for to et halvt tusind år siden, har vi ikke fundet den endegyldige løsning, og det på trods af at alverdens metoder har været taget i anvendelse gennem tiderne fra fysisk vold, sadistisk fryd og psykisk terror til frisættende selvstændighed, tildeling af personligt ansvar og oprigtig kærlighed til børn. Havde Sokrates dog bare anvist nogle brugbare løsninger, så havde vi måske kunnet bruge dem i de følgende årtusinder, men dem mangler vi. I stedet

må nutidens journalister ringe til det nærmeste, vi i dag kommer antikkens store tænker, professor Niels Egelund, for at finde en vej ud af opdragelseskrisen uden ende. Han mener, at der skal strammes op med sanktioner, for børn og unge skal lære, at hvis man overskrider givne rammer, så har det konsekvenser. Dagen efter får avislæseren så at vide fra anden side, at intet fremmes af straf og hård disciplin, for det, der betyder allermest, er elevens relation til den voksne – altså at lærerens pædagogiske udfordring ligger i at opbygge en indre personlig autoritet, som eleven har tillid til og respekterer som vejviser. Dag efter dag blæser vinden fra side til side på snart alle områder. I dag test og kvalitetsrapporter for at fremme læring, i morgen fri leg i baghavens kirsebærtræ, da det er barnets naturlige vej til at udvikle hjerne, krop og kreativitet. I dag digitale redskaber og ipad til alle, i morgen digi-fri perioder for ikke at skade hjernen, koncentrationen og søvnrytmen – og meget mere, ja fortsæt selv. Ikke mærkeligt, at der er mere forvirring end klarsyn. Kloge hoveder ytrer sig om hver deres kæpheste, men mon ikke de fleste skolefolk vil foreslå indsatser, som man i det daglige arbejde kan se, der er brug for og så komme videre derfra. Er der brug for bedre forudsætninger for at gennemføre inklusion, så klæd os på til det. Er der brug for særlige krav til undervisningsdifferentiering, så sørg for, at antallet af elever i forhold til lærere gør opgaven mulig at løse. Er der brug for bedre faglige resultater, så lad være med at ødelægge vores forberedelsesmuligheder. Det koster selvfølgelig alt sammen penge, men hvad er det ellers, samfundet bruger penge på? Det bliver nok dyrt at lade være. Bare trist at folkeskolens jubilæum fejres op ad den skamstøtte, der blev rejst med det seneste års skolepolitiske begivenheder. pg


D

Murer Mattias Tesfaye, der også er politiker og forfatter, fortalte om sit håndværk og viste sig desuden at være en udmærket pædagog, der lykkedes med at få morgentrætte elever op på benene.

Kloge hænder Tekst og foto: Peter Garde

Håndværkere overtog undervisningen på Højdevangens Skole, da elever i 8. klasserne blev præsenteret for en lang række fag.

er er 1400 uddannede murere i København, heraf er to kvindelige. Det forhold vil måske ændre sig de kommende år, for fire piger i 8. klasse har valgt at høre om murerfaget inde i det lokale, hvor Mattias Tesfaye fortæller. Stemningen nede ved bordene er temmelig morgentung, men alligevel lykkes det oplægsholderen at vække interessen og skærpe lydhørheden ved at stille spørgsmål og udfordre eleverne. – Kan du lide at arbejde udendørs? Er det noget for dig at møde kl. 7 om morgenen og have fri kl. 15? Kan du lide at bruge din krop? Svarene er der ikke så mange af, men Mattias Tesfaye uddyber selv og beskriver, hvordan en arbejdsdag forløber. – Om vinteren kan det godt være lidt hårdt og koldt, men det er skønt at stå på stilladset en sommermorgen og se byen stå op. Han foretrækker selv at arbejde med mursten frem for at lægge tag: – Det fedeste er at lægge mursten hele dagen. Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvor langt man er nået. – Kom her over, siger han og åbner et vindue, så den frostkolde luft trænger ind ind. Han peger over på et nylagt rødt tegltag og forklarer, hvordan det lægges, og han viser på skolens egen ydermur, hvordan murstenene ligger forskudt fra lag til lag. Et klassesæt med ordbøger agerer derefter mursten. Mattias lægger første lag af et hjørne, og en af drengene skal så lægge næste lag. Ja, systemet er forstået.

Job her og i udlandet En faglært håndværker har mange muligheder for at præge sit liv. Han lærer en masse kolleger at kende, og murere ansættes ofte til et bestemt byggeri, og når det er færdigt, får han en fyreseddel. – Så ringer jeg til nogle af dem, jeg kender og hører, om de kender et godt sted, og sådan fortsætter det. Vi får et godt kammeratskab og møder en masse mennesker. Man kan også tage til udlandet og få arbejde, så man kan se andre steder i verden, fortæller Mattias, der var udlært De store drenge mødte talstærkt op hos de traditionelle mandefag. som 20-årig.

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014


Han fortæller også om tiden på teknisk skole, praktikforløb og økonomi. – Som håndværker kan man hurtigt komme i gang med at tjene penge. En advokat tjener ofte meget mere end en murer, men det sker som regel først efter tyve år, fortæller Mattias Tesfaye.

Tusindårige traditioner Malerfaget repræsenteres af tre malermestre, Marianne Klixbüll, Peter Dalbro og Torben Ernst, der skiftes til at fortælle: – Hvad er klogskab? Er man klog med hovedet eller med hænderne? Begge dele, lyder svaret. Der er mange forskellige måder at være klog på. Som håndværker kan man forestille sig noget, der ikke eksisterer og derefter skabe det. – Malerfaget er mangfoldigt. Det tog sit udgangspunkt for flere tusind år siden. Det er et fantastisk fag, der helt kan forandre et rum, supplerer de hinanden. De tre mestre beskriver de mange forskellige maleopgaver, man kan komme ud for fra hundrede patientstuer på Rigshospitalet til kæmpe store facader eller lille fru Hansen, der vil have hvidtet sit loft i køkkenet. Nogle vælger store opgaver, andre fortrækker de mere kunstneriske og specialiserer sig. Alle opgaver kræver teknisk viden og håndelag, men også et indgående kendskab til farver, så man kan rådgive kunderne, for farvesætningen har stor psykologisk indvirkning på de mennesker, der opholder sig i rummet. – Det er sjovt at komme i mange private hjem og opleve, hvordan folk lever. Man får en masse relationer til andre mennesker, og det er vigtig, at man lærer at begå sig både i adfærd og socialt, forklarer malerne. – Som maler skal man kunne planlægge sin dag, møde til tiden og være serviceminded over for kunderne. Tilfredse kunder er forudsætning for, at der fortsat er noget at lave, da jobbene spredes fra mund til mund, lyder det fra de tre malermestre, der råder eleverne til at slide i det, mens de går i skole, for der er også brug for læsning, skrivning, matematik og fremmedsprog, når man er håndværker – og ikke mindst som mester. ■

Malermester Marianne Klixbüll har ud over sin maleruddannelse en kandidatgrad i socialt arbejde, som hun bruger til at inkludere udsatte unge i virksomheden.

Håndværksfortællinger Repræsentanter for 14 håndværksfag mødte elever i 8. klasse fra Peder Lykke Skolen og Højdevangens Skole: Handel og kontor, automekaniker, elektriker, it-assistent, kok, klinikassistent, frisør, flymekaniker, tækkemand, guldsmed, bogtrykker, maler, VVS og murer. Dagen var arrangeret af Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn og BUF.

Sådan murer man hjørnet på et hus. Stenene skal ligge forskudt lag for lag.

Der blev også fortalt om mange gode uddannelsesveje for pigerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

3


er en anden pga. den større børnegruppe, fortæller Pernille Suhr Poulsen.

Når skemaet flexer Fleksible skemaer og selvstyrende teams er hverdag på Utterslev Skole, så ny lærer på skolen, Pernille Suhr Poulsen, er ikke bekymret for, at reformen vil ændre arbejdet grundlæggende. Samarbejde og fælles planlægning giver både tryghed og arbejdsglæde i teamet.

Af Morten Jensen Foto: Peter Garde

4

J

eg føler mig aldrig alene i mit arbejde. Jeg har mit team i ryggen, siger Pernille Suhr Poulsen, der er ny lærer på Utterslev Skole i dette skoleår. Hun blev færdig som lærer i sommeren 2012 og har arbejdet ét år på en anden københavnsk folkeskole med traditionelt, fast skoleskema, inden hun søgte stillingen i Utterslev Skoles mellemtrinsafdeling. – Vi har selvstyrende team og fælles planlægning, og det betyder, at vi har ansvaret sammen for undervisningen på årgangen. Vi lægger også selv vores skema, der ændrer sig fra uge til uge. Det er selvfølgelig et stort arbejde og kræver en del møder, men det er en kæmpe styrke i vores arbejde, siger Pernille Suhr Poulsen. Hun er sammen med fire kolleger om at dække al undervisningen i de to 5. klasser på skolen, og de 56 elever på årgangen undervises altid i samme fag og til tider i samme rum. – Årgangen er omdrejningspunktet, men vi deler ofte op i forskellige grupper efter aktiviteterne eller fagligt niveau. Det er overskueligt, fordi vi har to 5. klasser. I vores indskoling er der nu tre spor, og fra kolleger ved jeg, at opgaven med at inddele i grupper på tværs af årgangen straks

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

Skolepolitik på Utterslev Som en af de nyeste folkeskoler i Københavns Kommune er Utterslev Skole med sin moderne arkitektur, undervisningslokaler og indearealer godt gearet til mange former for undervisning og samvær for både elever og voksne på skolen. Men allerede nu er pladsen ved at blive trang indenfor, da Utterslev Skole er i en udvikling fra to spor til tre spor og med en længere skoledag for alle i vente efter sommerferien og reformstart. – Det kan vist godt blive svært at finde et roligt sted til forberedelse til næste år, når lærerforberedelsen skal foregå i samme bygning som klubben, tænker Pernille, men skolen arbejder på at få indrettet rigtige lærerarbejdspladser. I forhold til andre skoler, hun kender, mener hun ikke, det ser så dårligt ud. – Vores mellemtrinsafdeling har faktisk et rum til lærerforberedelse, men det er meget sparsomt indrettet. Der er computere og taburetter uden polstring, så forhåbentlig bringer reformen nogle bedre stole, bemærker hun. Utterslev Skole er organiseret med selvstyrende teams, hvor lærerne i videst mulig udstrækning har al deres undervisning på én årgang. Alle årgangens lærere fungerer som klasselærere, lægger i fællesskab årgangens skema, planlægger og underviser i vid udstrækning sammen samt organiserer sig ud af planlagt fravær i stedet for vikardækning udefra. Hvis det alligevel er nødvendigt med vikar, har de fleste lærere i afdelingen vikartimer i deres opgaveoversigt og kan derfor dække hinanden. Skolens teams sammensættes, så der i så høj grad som muligt er linjefagsuddannede lærere i alle fag, men om nødvendigt ’lånes’ faglærere ud til andre årgange, især i udskolingen.

Fleksibelt skema Lærerne på 5. årgang lægger skema to-tre uger i forvejen. De store fag som dansk, matematik og engelsk ligger med nogenlunde fast antal lektioner pr. uge, mens de


mindre fag som natur/teknik, kristendom, historie osv. mere lægges som blokke. Elevernes skoleuger varierer og er ofte organiseret tematisk og tværfagligt, fortæller Pernille Suhr Poulsen: – Mærkeligt nok er det ikke noget problem, at vi ikke har fast skema. Eleverne og deres forældre holder godt styr på deres ting, selv om tasken skal pakkes forskelligt fra uge til uge. Det er første gang, jeg prøver at arbejde med fleksibelt skema. I begyndelsen syntes jeg, det virkede som et stort og ret uoverskueligt arbejde at lægge skema i teamet – mest fordi jeg var lidt nervøs for, om vi kunne holde styr på, om alle fag fik deres rette antal timer, og om vi kunne overskue en god fordeling af fag og temaer over et helt skoleår. Teamet lægger skema på et ugentligt møde, og rent teknisk anvender de en skemafunktion i lærerintra. Dér tælles fordelingen af timer på fag også, men teamet fører alligevel deres eget bogholderi: – Jeg vil gerne være helt opdateret, så jeg har også timetælleriet kørende i min kalender for en sikkerheds skyld. Det har nu vist sig, at fordelingen af fag stort set går op efter det første halve år, og jeg synes, det er en inspirerende måde at arbejde på. Det giver mening for os, og det giver i høj grad mening for undervisningen og eleverne. Det er selvfølgelig tidskrævende ikke bare at køre det samme skema hele året, men systemet er nemt at betjene, så vi bruger mest tid på det vigtigste, nemlig at organisere undervisningen, siger Pernille.

Fælles forberedelse og undervisning Når lærerteamet lægger skema, fordeler de også selv årgangens ressourcetimer, for eksempel da2-timer og såkaldte holddelingstimer. På femte årgang har teamet valgt at have tre lærere fast på i matematiktimerne til to klasser. – Vi er tre om at tilrettelægge matematiktimerne, men det løfter virkelig undervisningen, at vi hele tiden sparrer med hinanden, diskuterer pædagogik og metode, bliver inspireret af hinandens undervisning og kan trække på vores forskellige faglige styrker. Jeg har før oplevet, at læ-

rerjobbet kan være ensomt. Du går ind i din klasse, lukker døren og underviser. Men nu føler jeg mig aldrig alene. – Skoleårets start var virkelig heftig, fordi vi laver fælles årsplaner i alle fag. Som ny lærer var det lidt som at drukne i møder, men tiden er godt givet ud. I hverdagen tror jeg, vi i gennemsnit laver decideret fælles forberedelse to-tre timer om ugen. Det foregår ret effektivt, for vi sidder ikke sammen og laver den detaljerede planlægning af den enkelte time, for så ville vi møde os ihjel. Vi fastlægger sammen det faglige formål med det pågældende forløb, bliver enige om metoder, holddeling og opgavetyper, og så fordeler vi de konkrete opgaver imellem os. – Vi er jo ofte til stede i undervisningen sammen, fordi vi har hele årgangen i samme rum, eller også underviser vi i lokaler lige ved siden af hinanden. Så det minder i virkeligheden om den klassiske idrætsundervisning, hvor idrætslærerne samarbejder om forløb, men én står for

– Det løfter virkelig undervisningen, at vi hele tiden sparrer med hinanden og diskuterer pædagogik og metode, mener Pernille Suhr Poulsen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

5


planlægning og udførelse af opvarmningen og en anden for boldspil eller atletik, forklarer Pernille.

Hvem tager ansvaret?

Pernille Suhr Poulsen mærker arbejdsglæden i det tætte samarbejde med kollegerne.

6

På Utterslev Skole har alle årgangsteams udarbejdet deres egen ’team-platform’, en slags håndbog for samarbejdet i teamet. Her har de nedfældet både de konkrete aftaler for samarbejdet, men også de mere uhåndgribelige ting som teamlærernes motivation og den interne tone i teamet. – Vi er fem forskellige lærere og personligheder, så det er rigtig brugbart at have afstemt i store træk, hvad vi kan forvente af hinanden i samarbejdet. Vi har forskellig erfaring, og der er også forskel på, hvor meget tid hver især er indstillet på og har behov for at lægge i teamsamarbejdet. Jeg synes, vi lytter til hinanden, og det er sjældent, vi har brug for flertalsbestemmelser, konstaterer Pernille. Den gode tone og tilliden er helt vital for de selvstyrende teams på Utterslev Skole, for alle lærere fungerer som klasselærere for årgangen. – Det er en stor gruppe elever at overskue både pædagogisk og fagligt, og faren ved at dele klasselærerfunktionen op på den måde er selvfølgelig: ’Hvem tager ansvaret?’ Der er en risiko for, at nogle sager ikke bliver taget eller bare overset, hvis kommunikationen halter.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

– I mit team er det en stor styrke, at vi som hovedregel informerer hinanden og enes om, hvordan vi vil forholde os til en given sag, for eksempel ved forældrehenvendelser. Nogle gange kræver en mail eller et opkald selvfølgelig, at vi svarer med det samme, men så vidt muligt svarer vi, at vi vender tilbage, når vi har vendt sagen i teamet. Det højner professionalismen i arbejdet, synes jeg, men jeg kan selvfølgelig ikke tromme teamet sammen, hvis en konflikt eller andet kræver et øjeblikkeligt svar, fortæller Pernille: – For nylig var der en episode med en pige i klassen, som blev sendt hjem fra skole. Der var ingen tvivl om, at det var nødvendigt, så da hendes mor ringer til mig, siger jeg ikke til hende, at hun kan få svar på en mail om et par dage. Dér taler jeg konflikten i gennem med elevens forælder, og jeg ved, at mit team støtter mig i den måde, jeg håndterer sagen på, understreger hun.

Når systemet ser fremad Overblikket over 56 elevers faglige niveau er også en logistisk udfordring, og også her er den kollegiale sparring alfa og omega for tilrettelæggelsen af en matematikundervisning, der rammer alle elever dér, hvor de befinder sig fagligt. – Evaluering af undervisningen og supervision i teamet er nogle af de ting, der ikke får den plads, de behøver. Måske er det, fordi det er et mere fremadrettet system, vi fungerer i. Der er altid noget nyt, der skal planlægges og koordineres, og så gør vi det først, fremfor at gå i dybden med erfaringerne fra det forrige. Men jeg tror egentlig, at det er en problemstilling på mange skoler. – For mig er det et stort plus som ny lærer at arbejde i et så engageret og inspirerende miljø, hvor alle byder ind med deres faglige og pædagogiske kompetencer, hvor vi sparrer og supplerer hinanden godt. – Det giver mig arbejdsglæde, at vi løfter opgaven, udførelsen og ansvaret sammen. Lærerne isolerer sig ikke i klasserne, og det gør eleverne heller ikke. Jeg synes bare, det fungerer, fastslår Pernille Suhr Poulsen. ■


TEGN PÅ SPROG – Jeg kan huske, at du skriver obs på tavlen, når der er noget, vi skal huske. Så det må være en person, der skal være opmærksom på noget, svarer en af eleverne. – Det er, når man ser på noget, tilføjer en anden af eleverne med hænderne oppe. Eleverne i Maj Engelbrechts klasse er i gang med at forberede sig til den frivillige nationale læsetest. I stedet for at terpe danske ordsprog, har Maj valgt at bygge videre på de gode erfaringer, som hun har gjort sig ved at være en del af det nationale forskningsprojekt ’Tegn på Sprog’.

Strategi i stedet for terperi

Lærer Maj Engelbrecht: ”Gennem projektet er jeg blevet styrket i at være åben og udforskende overfor, hvad eleverne ved, og hvilke erfaringer de har med andre sprog.”

Nysgerrighed er den vigtigste kompetence Det har givet eleverne en helt anden tilgang til skolen, fortæller en af lærerne bag aktionsforskningsprojekt på Blågård Skole. Aldrig før har hun oplevet så motiverede elever. Efter fire år med fokus på sprog, klarer både drenge og tosprogede fra klassen sig bedre end landsgennemsnittet i de nationale læsetest.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

I

dag skal I prøve at være observatører. Er der nogen, der har et bud på, hvad det betyder, spørger Maj Engelbrecht sin 4. klasse og skriver ordet op på tavlen.

I den første frivillige test var mange af elevernes resultater ikke så gode. Når det gælder afkodning klarer eleverne i klassen sig generelt rigtig godt, men specielt de flersprogede børn kan have svært ved sprogforståelsesdelen af testen. – Man kan løbe efter at undervise dem i alle de ordsprog, som man kan komme i tanke om, men det kan være som at klippe græsplæne med en neglesaks. I stedet fokuserer vi på at skærpe deres strategier til at løse opgaven. Vi prøver at aktivere deres sproglige erfaringer og viden og få dem til at associere, forklarer Maj Engelbrecht. Hun deler klassen op i to grupper, som skal arbejde sammen i par: Observatører og testpersoner. Testpersonerne skal gå i gang med prøven på skærmen og løbende forklare, hvad de gør og tænker. Observatørerne skal notere på et papir, hvordan deres makker løser opgaven. Bagefter skal de sammen tale om, hvilken strategi, der er god til at klare testen med. Ideen er, at eleverne kan lære noget af de andres måder at gå til sprogopgaverne på og samtidig blive bevidste om, hvad de selv gør.

Gode testresultater Maj Engelbrecht har tidligere set, hvordan samme metode virkede for eleverne. – Man kunne tydeligt se en forskel fra første gang de tog testen, til efter vi havde arbejdet med strategier. Anden gang gik de meget roligere til testen og var mere fokuserede på, hvad de skulle, fortæller Maj Engelbrecht.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

7


Testresultaterne talte også deres eget klare sprog: Den laveste kategori på skalaen var helt forsvundet, og alle havde rykket en tak opad. Faktisk ligger de to mellemgrupper nu over landsgennemsnittet, og der er ingen tendens til, at de tosprogede elever klarer sig dårligere end andre.

Ny tilgang til eleverne

Maj Engelbrecht: ”Jeg har lært, at man skal passe på med at definere, hvad eleverne kan, men være nysgerrig på, hvad de har med i bagagen og udnytte det i en faglig ramme.”

8

Den undersøgende måde at gå til sprog på i stedet for at terpe færdige svar, er en ny undervisningsform med inspiration fra blandt andet engelsk forskning, som Maj Engelbrecht, hendes to kolleger fra skolen og en forskningsmedarbejder fra ’Tegn på Sprog’ har arbejdet med, siden eleverne gik i 1. klasse. – Hovedideen er, at vi som lærere skal få øje på, hvad eleverne kan i stedet for at have fastlagte ideer om, hvad de skal kunne. Så bygger man videre på den sprogforståelse, som de bringer til bordet, fortæller Maj Engelbrecht. Den nye tilgang til eleverne har givet lærerne flere positive overraskelser. – Det har været en øjenåbner for mig i forhold til at opdage, hvor sprogligt kompetente børnene er. De ved en masse om sproglige sammenhænge og kan udtrykke sig meget teoretisk om sprog, siger hun. I 1. klasse for eksempel underviste eleverne i klassen hinanden i et andet sprog end dansk, som de selv havde valgt. – Det var spændende at observere, hvor kompetente eleverne var til at forklare hinanden om sprogligt komplekse ting. Elever, der underviste klassekammerater-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

ne i arabisk eller urdu, kunne forklare, hvordan vokalerne giver sig til udtryk i streger og prikker, fortæller Maj. Eleverne lærte selv en masse om sprog, men forløbet gav også lærerne indsigt i, hvad eleverne har med i kufferten, som de kan bruge til at målrette undervisningen til den enkelte elev. – Når jeg kan hænge den nye viden, de skal have i dansk op på noget, de ved i forvejen på arabisk, så sætter det sig bedre fast. Så har vi et stillads, som vi kan bygge videre på sammen, forklarer Maj Engelbrecht.

Går på opdagelse sammen En anden fordel ved at bringe flere sprog ind i undervisningen er, at læreprocessen bliver mere undersøgende og ligeværdig, mener Maj Engelbrecht. – Som lærer kan man ikke vide alt, og jeg taler ikke selv mange af de sprog, som eleverne kan. Det betyder, at man går på opdagelse i sproget sammen med børnene. I stedet for, at de sidder og leder efter det svar, som jeg gerne vil have, oplever jeg, at kommunikationen mellem os bliver mere reel. De kan fortælle mig noget, som jeg ikke vidste, og det styrker deres selvtillid og bevidsthed om, at de kan noget, som kan bruges. Det åbner for en nysgerrighed om, at alle i klassen kan noget forskelligt, og vi sammen er en talentfuld masse, forklarer hun.

En anden tilgang til læring Maj Engelbrecht oplever, at eleverne har fået en helt anden tilgang til læring og er meget mere motiverede end andre klasser, som hun har haft. – Jeg kan se, at de her børn har taget det udforskende til sig. Når jeg for eksempel skriver ’observatør’ på tavlen, går de straks i gang med at undersøge ordet fra forskellige vinkler og danner sig teser ud fra, hvad de ellers ved. – De lytter til hinanden og er åbne for, at alle kan byde ind med noget, som de kan bygge videre på. Det handler ikke om, at jeg skal fortælle dem, hvad det betyder, det er lige så meget dem, der sammen skal finde frem til det. Sådan en klasse


har jeg aldrig haft før, siger hun. Undervisningsmetoden skal også lære eleverne, at det kan betale sig at bruge ekstra tid på at finde ud af meningen med et ord eller en sætning i stedet for, at de vænner sig til at springe de svære ord over, når de læser.

Nysgerrighed – ikke modkultur Nysgerrigheden efter, hvad eleverne kan, har også betydet, at lærerne har fået et andet syn på nogle af eleverne. For eksempel havde en dreng meget svært ved at læse og kom i læseklasse for ordblinde. Men da de i klassen arbejdede med den mere undersøgende tilgang til sprog, viste det sig, at han var enormt skarp på indholdet og god til at danne forståelse og mening i det han læste. Han havde bare svært ved rent teknisk at læse det. – Den større nysgerrighed på eleverne betyder, at vi i højere grad bliver bedre til at opdage, at selv om en elev har faglige problemer med noget, kan han sagtens være god til noget andet, fortæller Maj Engelbrecht. Hun oplever heller ikke, at drengene danner modkultur i forhold til skolen, som det ellers kan være tilfældet andre steder. – Jeg tænker, at når man som lærer viser, at man interesserer sig for dem og det, de kan, og inddrager det i undervisningen, så kan de også bedre se sig selv i skolerammen. Det betyder meget for at holde gejsten kørende.

Ekstremt motiverende Også for Maj Engelbrecht selv har forskningsprojektet skabt nyt engagement. – Det har gjort det meget mere interessant at være lærer. Det har været helt vildt. Jeg føler, jeg går på arbejde og hver dag lærer nye og revolutionerede ting. Det er ekstremt motiverende og engagerende, siger hun. Forskningsmedarbejderen har udover at komme med inspiration til den ny form for undervisning også været til stede i klassen i perioder for at lave observationer, som hun sammen med Maj og hendes to kollger har brugt til at evaluere indsatserne.

– Det har gjort os skarpe på, hvad vi skal bygge videre på eller undersøge nærmere. Jeg er også selv blevet mere opmærksom på, hvad der sker i klasserummet, fordøje det og koge det ned til essenser, som jeg så senere kan bruge i min undervisning. Det er meningen, at erfaringerne fra projektet skal formidles videre til andre lærere. Maj Engelbrecht har allerede holdt flere oplæg om de nye undervisningsmetoder, og Københavns Kommune har bevilget ekstra midler til, at de gode erfaringer kan blive udbredt på andre københavnske skoler. ■

Maj Engelbrecht: ” Det går igen i alt, hvad vi laver, at eleverne skal opleve, at de bliver anerkendt. Det ændrer helt deres tilgang til skolen.”

Fem gode råd • Vær oprigtigt nysgerrig på, hvad dine elever har med i kufferten. • Lad dig overraske, og lær noget af dem. • Gør dig umage for at bruge deres input og indtænke det i en faglig ramme. • Vær opmærksom på, hvad der sker i klasserummet. Selv små pointer fra eleverne kan man bruge i andre sammenhænge til at fremme deres forståelse af et emne. • Reflektér over, hvad der virker i din undervisning, og brug det som din egen lærervejledning for at skabe endnu mere relevant undervisning for eleverne.

Mere på hjemmesiden: Forskningsprojektet TEGN PÅ SPROG: ’Flere sprog styrker elever i læsning og skrivning’ Tosprogede elever bliver ofte fremstillet som nogle, der trækker skolernes læseresultater ned, men sådan behøver det ikke at være, hvis man inddrager deres sproglige erfaringer. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

9


TEGN PÅ SPROG

Den ’tosprogede’ elev findes ikke Ideen om eleven, der taler dansk i skolen og et modersmål derhjemme, er en konstruktion, der skader eleverne. Virkeligheden er mere kompleks, så det må tilgangen til eleverne også være. Vigtigt at læreren inddrager alle elevens sproglige erfaringer og fordyber sig i forståelse af sproget allerede fra børnehaveklassen, for en simpel afkodning er ikke tilstrækkeligt.

Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

D

a forskerne bag forskningsprojektet, ’Tegn på Sprog’, begyndte at interviewe eleverne, blev de overraskede. Som en formalitet i starten af interviewet spurgte de eleverne, hvad deres modersmål var, og hvilket sprog de talte derhjemme. De fandt dog hurtigt ud af, at spørgsmålet ikke gav mening. – I medierne og i eksempelvis PISA-undersøgelserne beskrives tosprogede elever typisk som børn, der taler dansk i skolen og et andet modersmål hjemme, men det var ikke den virkelighed, som vi kom ud i, fortæller forskningsleder Helle Pia Laursen. – Ikke en eneste af eleverne i de fem klasser var tosprogede i den forstand.

Globaliseret sprogverden Den globaliserede verden har gjort børnenes sproglige virkelighed langt mere kompleks end tidligere. Et eksempel er en pige i indskolingen, som forskerne forsøgte at finde ud af hvem var, sprogligt set. Hendes mor er fra So-

10

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

malia, og hendes papfar er fra Kroatien. I hjemmet taler de mest engelsk og dansk sammen, men pigen taler også lidt somalisk, arabisk og kroatisk. – Det giver ikke mening at skelne mellem kategorierne ’modersmål’ og ’andetsprog’, fordi eleverne typisk er vokset op med flere sprog heriblandt dansk. – Vi fandt ud af, at det gav mere me-

Eksempler på undervisningsforløb med flere sprog Udforskning af naturvidenskabeligt sprog, hvor klassen i forbindelse med at beskrive mariehønens livscyklus i et biologifagligt sprog fortættede sproget ved at bruge nominaliseringer som for eksempel ’overvintring’, ’æglægning’ og ’parring’. Elevernes sprog blev også strakt på tværs af sprog ved at oversætte begreberne til andre sprog ved hjælp af elevernes egen viden eller ved at bruge ordbøger. I undervisningsforløbet ’Læseoplevelser på flere sprog’ arbejdede eleverne med tosprogede tekster og sammenlignede ord som ’venner’, ’fortalte’ og ’flodhest’ på en lang række sprog: arabisk, dansk, dari, engelsk, kinesisk, kurdisk, pashto, rumænsk, somali og urdu – først i mere eller mindre sproghomogene grupper og bagefter i klassen. Fokusordene var nøje udvalgt i kraft af deres evne til at tematisere bestemte sproglige forhold på tværs af sprog: ’Venner’ skulle rette opmærksomheden mod den sproglige kategori entalflertal, ’fortalte’ mod nutid-datid og ’flodhest’ mod sammensatte ord. I forløbet ’Sprogetnografi på Nørrebro’ undersøgte børnene skriftsprog i nærområdet omkring dem. Børnene planlagde i grupper sprogvandringer, hvor de gik på feltarbejde med fokus på skriftsprog. Her valgte en gruppe børn at undersøge det, de selv kaldte ’blågårdspladssprog’.


ning at spørge til barnets samlede sproglige repertoire, hvor der kan indgå flere forskellige skrift- og talesprog, fortæller forskningslederen. Det mener hun er afgørende viden, for det betyder noget for den måde, som eleverne skal mødes på i skolen.

Overser sproglige erfaringer Det er vigtigt, at lærerne er opmærksomme på de mange forskellige sproglige erfaringer, som børnene kommer med, så de kan bruges aktivt i undervisningen. – Vi har set, hvordan mange af de flersprogede børn ved skolestart ikke umiddelbart tillægger deres skriftsproglige erfaringer fra andre sprog end dansk betydning i skolesammenhæng. – Det kræver derfor en særlig bevågenhed fra læreren, hvis man vil undgå, at børnene afskærer sig fra at aktivere og udnytte den indsigt i skrift, som de har fra andre sprog, til at lære at læse og skrive, siger Helle Pia Laursen.

dansk, påvirker selvsagt læseprocessen. Udviklingen af deres læsning på dansk hænger derfor nøje sammen med elevernes generelle sprogudvikling, siger Helle Pia Laursen. Hun råder derfor lærerne til allerede i indskolingen at arbejde med at lade eleverne udforske synonymer, fagsprog og lignende for på den måde at udvikle sproget – en praksis der har bredt sig gennem de senere år. Elevernes sprog skal ’strækkes’, som forskerne pointerer i deres statusrapport. ■

Mekanisk læsning Forskningsmedarbejderne lagde under arbejdet med ’Tegn og Sprog’ mærke til, at mange af børnene oplever afkodningen af teksten i sig selv som dét, der umiddelbart giver anerkendelse, og derfor dét, der er værd at investere i. På den måde glider indholdsforståelse i baggrunden. – Hvis man fokuserer undervisningen alene på afkodningen af teksterne, er der en risiko for, at eleverne udvikler strategier, der gør, at de kan klare sig med det sprog, de har, og derfor ikke udvider deres sproglige repertoire, siger forskningsleder Helle Pia Laursen. Der er også en risiko for, at mindre trænede lærere overser, at ikke alle elever er vokset op med dansk som (det eneste) modersmål, og dermed ikke uden videre forstår en tekst, selv om de kan læse den højt. Begge dele bliver et problem, når eleverne kommer på mellemtrinnet, hvor det bliver afgørende for deres faglige udvikling, at de forstår indholdet af det, de læser. – Ukendte ord, vendinger eller syntaktiske konstruktioner, barnet ikke kender på

Tegn på Sprog Projektets overordnede mål er at få indsigt i tosprogede børns møde med skriftsproget og undersøge de pædagogiske muligheder for at inddrage disse børns forudsætninger og behov i læseog skriveundervisningen i indskoling og mellemtrin. Resultaterne skal danne et fagligt og forskningsmæssigt grundlag for videreudvikling af den pædagogiske praksis i folkeskolen og i grund-, efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger. Hvert år er der blevet gennemført i alt ti undervisningsforløb i de fem invol-

verede klasser, som er blevet videooptaget og analyseret med henblik på at finde muligheder og udfordringer i forhold til at medtænke en sproglig mangfoldighed i undervisningen. Tegn på Sprog gennemføres i et samarbejde med VIA University College, Professionshøjskolen University College Nordjylland, University College Lillebælt, Professionshøjskolen UCC, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) samt Aarhus, Ålborg, Vejle, Odense og Københavns Kommune, Socialministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

11


Benni Willumsen er teknisk ejendomsleder på Grøndalsvængets Skole. Mange gode travle lærerår er afløst af en helt anden slags gode travle år.

Tekst og foto: Peter Garde

12

En glad tidligere lærer Det forlyder, at mange lærere ønsker sig et andet job på grund af lockouten, lovindgrebet og reformen. Benni Willumsen fik nok allerede for otte år siden. Dengang var han eftertragtet fysikkemilærer og beskikket censor, men skiftede til teknisk ejendomsleder. Det har han ikke fortrudt.

S

om tidligere fagligt stærk naturfagslærer har Benni Willumsen styr på alle de teknikaliteter, som ensidige humanister ikke fatter en brik af, for det er alt nok, at skidtet fungerer. Da han netop var begyndt som teknisk ejendomleder meddelte en af hans tidligere lærerkolleger, at ryglænet på hans kontorstol oppe i klassen sad løst, hvorpå Benni straks stak ham en stjerneskruetrækker. Kollegaen stirrede et par sekunder på genstanden og gav den tilbage – det hastede alligevel ikke, var svaret.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

– Somme tider studser jeg over, hvor lidt selvhjulpne folk er. Det spændende ved mit job som teknisk ejendomsleder er netop at finde ud af, hvad der er galt og så løse problemet, fortæller Benni Willumsen, der i dag er manden, som løser alle tænkelige tekniske problemer på Grøndalsvængets Skole. Der er næppe et rør, en pumpe, en dysse, en returventil eller en ekspansionsbeholder fra kælder til kvist, som han ikke kender indefra, og selv et par kommunale Storm-P-løsninger drager han dagligt omsorg for. Desuden er


han leder for 2-3 medhjælpere og rengøringsfolkene. I det daglige er han med til at gøre skolen til et indbydende sted for elever og forældre, og en serviceorienteret tilgang til alle brugere er en selvfølge. Det viser sig da også, da vi møder en nedslået lille pige på gangen – hun har glemt sine vanter bag en låst dør, og nu skal hun ud i frikvarteret, hvor der er frost og sne. – Så er det, læreren kommer op i én, siger Benni, åbner og venter tålmodigt.

Dreven faglig rotte Fagligt set er Benni Willumsen temmelig alsidig. I 1970erne tog han, hvad vi i dag kalder en bachelor i historie og fransk på KU, men da det dengang var udsigtsløst at få et gymnasiejob, blev han lærer på Jagtvejens Skole samtidig med, at han tog læreruddannelsen med fysik-kemi og musik som linjefag plus speciale C. Efter 11 år blev han hentet til Øster Farimagsgades Skole, der skulle have en ny bygning til naturfag – et fag der iøvrigt var ugleset blandt eleverne. – De ville gerne have en dreven rotte både af hensyn til fagets status og med henblik på indretning af den nye bygning, beretter Benni. Han gik i gang med at udtænke en elevbaseret indretning, der gav gode muligheder for elevernes selvvirksomhed, og i løbet af få år var faget et hit blandt eleverne. Skolelederen indstillede så den driftige naturfagslærer til beskikket censor, og i eksamenstiden de følgende tolv år lærte han store dele af Jylland at kende.

Fra grænseløs til fast arbejdstid Lysten til nye udfordringer meldte sig dog, for i det velkørende Østerbro-kvarter havde undervisningen nærmest præg af målrettet gymnasieforberedelse. Det stod i kontrast til Jagtvejens håndværkerfamilier i andelsboligerne. Benni flyttede derfor til Lundehusskolen, hvor han ud over naturfagene og hvervet som TR fik ansvar for SSP-arbejdet. Det gav til fulde hans sociale engagement ben at gå på: – Jeg startede i august og i oktober havde jeg 36 verserende elevsager fra brugstyveri, vold, hærværk og indbrud til pro-

stitution. Samtidig tog lærernes mødeaktivitet fart med fagteam, storteam, trinteam og månedlige møder i pædagogisk råd. – Der blev også skruet op for forældresamarbejdet, og telefonen ringede rigtig ofte, somme tider kl. 23 om aftenen. Tanken om at finde på noget helt andet pressede sig på, fortæller Benni, der så sig belejret af det grænseløse arbejde. Fra den ene dag til den anden skiftede han fra overlærer til teknisk ejendomsleder på samme skole, og nu på Grøndalsvængets Skole glæder han sig over sin nye levevej. Han har til sin personlige tilfredsstillelse rettet op på fyret og varmeudgifterne, han maser sig gennem tekniske manualer på diverse fremmedsprog, han forholder sig til indeklima og affaldshåndtering, han har plads i MED-udvalget på lederside, og han ser frem til om nogle år at kunne dvæle ved sit gamle hovedfag, musikken. Han har lige komponeret en godnatsang til sin lille niece. ■

Da Benni Willumsen for et par år siden startede som teknisk ejendomsleder på Grøndalsvænget, fungerede 60 procent af centralvarmesystemet ikke. Det har han fået rettet op på, og skolens varmeudgifter er faldet med 40 procent.

”Moralen er, at man skal kaste sig ud i det, man brænder for. Min store glæde var at få fast arbejdstid og rigtige weekender fra fredag eftermiddag til mandag morgen”, siger Benni Willumsen. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

13


Udeskole er svaret Udeskole løser mange opgaver i relation til den nye folkeskolereform. Folkeskolen skal åbne sig mere mod det omgivende samfund, og eleverne skal møde andre faggrupper, fx naturvejlederen, som bliver en vigtig resurseperson, når undervisningen skal gøres mere konkret og virkelighedsnær.

Af Jacob Nøhr Schubart

U

deskole er ikke blot løftestang i alle skolens fag, men kan også løfte opgaver inden for områder som inklusion, sundhed, fysisk bevægelse og det sociale klassefællesskab, sagde undervisningsminister Christine Antorini til de mere end 300 skolefolk fra hele landet, der deltog på konferencen ’Skolereform, udeskole og naturvejledning’ på Strandgårdsskolen i Ishøj i januar. Konferencen var arrangeret af Friluftsrådet, Naturvejlederforeningen, UdeskoleNet og Skoven i Skolen.

Veloplagt minister De mange lærere, naturvejledere, skolele-

Det fleksible skema er en vigtig forudsætning for en hensigtsmæssig organisering af udeskoleundervisningen.

14

Udeskole Udeskole er en undervisningsmetode og en pædagogisk arbejdsform, der finder sted uden for klasserummet og foregår regelmæssigt henover skoleåret. Udeskoleundervisningen indgår som en del af den faglige undervisningsplan og inddrager alle skolens fag. Udeskole foregår både i natur -og kulturmiljøer, fx skove, parker, museer, virksomheder mv. Cirka 14 % af landets skoler praktiserer udeskoleundervisning.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

dere, forvaltningsfolk og forskere hørte en yderst veloplagt undervisningsminister, som kunne fortælle, at Undervisningsministeriet i samarbejde med Miljøministeriet igangsætter et fælles forsknings -og udviklingsprojekt om mere udeskoleundervisning. De to ministerier har afsat 10,5 mio. kr. til det treårige projekt. Et netværk af 65 demonstrationsskoler udvælges til at inspirere andre skoler til at starte udeskoleprojekter. Demonstrationsskolerne skal formidle erfaringer, viden, best practice og eksemplariske undervisningsforløb inden for udeskolepædagogik. Læs mere her.

Glødende jern Glødende jern og hammerslag, læringsspil og mad på bål. Konferencen bød også på et levende inspirationskatalog. På den udendørs markedsplads viste naturvejledere fra hele landet og elever og lærere fra Strandgårdsskolen eksempler på, hvordan de arbejder med udeundervisning. Og inden for i konferencesalen fortalte Strandgårdsskolens skoleleder, Birgit Lise Andersen om, hvordan skolen praktiserer

Forskning og casestudier – fx Rødkildeprojektet viser meget positive resultater ved udeskoleundervisning: Elever er mere end dobbelt så fysisk aktive på udeskoledage i naturen som på normale skoledage. Udeskoledagene spiller en positiv rolle for elevernes trivsel og klassens sociale miljø. Eleverne danner legerelationer med flere forskellige klassekammerater på dagene med udeundervisning, som også forøger elevernes glæde, tilfredshed og motivation ved at gå i skole. Undervisningen bliver mere elevcentreret, og eleverne benytter et mere undersøgende sprog med fokus på problemløsning. Det står i kontrast til klasserummet. Her er det ofte læreren, der taler mest, mens eleverne lytter og benytter et mere refererende sprog.


kari hald

udeskoleundervisning i både det blå, det grønne og det grå rum – altså havet, skoven / parken og byrummet med dens kulturinstitutioner. – Udgangspunktet er altid de faglige mål, der bestemmer, hvilket rum eleverne skal lære i. Altså hvad er målet for undervisningen, og giver det mening at gå ud og arbejde med de mål? – Vi skal jo ikke bare tage matematikbogen med ud, og den bliver også bare våd, hvis det regner, sagde Birgit Lise Andersen.

Ansat naturvejleder og fleksibelt skema Strandgårdsskolen har ansat en naturvejleder, der understøtter og vejleder alle skolens lærere i at rykke undervisningen udenfor. Naturvejlederen er en del af skolens korps af vejledere, der selvfølgelig også tæller traditionelle vejledere som læsevejledere og AKT-lærere. Birgit Lise Andersen fremhævede det fleksible skema som en vigtig forudsætning for en hensigtsmæssig organisering af udeskoleundervisningen. Lærerteamene lægger mål for elevernes læring og vælger hvilken metode, der understøtter målsætningen bedst, og først derefter planlægges skemaet.

Gode råd Konferencen havde også inviteret en Naturskoleleder til at fortælle om udeskole og udeundervisning set fra naturvejledernes perspektiv. Leder af Tårnby Naturskole, Jacob Jensen fortalte, at naturvejlederne på Tårnby Naturskole ikke længere blot er leverandører af færdigpakkede ture for skoleklasser. I højere grad faciliterer og inspirerer naturvejlederne lærerne til at lave udeundervisning. – Hos os kan man ikke kigge i et katalog og vælge et færdigt læringsforløb. Vi stiller krav om, at lærerne går i dialog og samarbejder med os om mål og indhold, inden et besøg på naturskolen, samt hvordan undervisningen og oplevelserne ude kan indgå i den faglige sammenhæng hjemme på skolen, fortalte Naturskoleleder, Jacob Jensen, der også havde nogle helt konkrete råd til lærerne: – Se naturvejlederen som en ligeværdig

samarbejdspartner. Sørg for, at udeundervisningen har sammenhæng med undervisningen hjemme. Vær medskaber og deltag i planlægningen af aktiviteter for klassen på den lokale naturskole. Kend din egen rolle under besøget på naturskolen.

De faglige mål bestemmer, hvilket rum eleverne skal lære i. En resolution opfordrede skoler og naturvejledere til at styrke samarbejdet.

Udeskole i reformen Konferencen sluttede med oplæsning af en fælles resolutionstekst fra de fire arrangører af konferencen. Resolutionen understregede, at udeskole kan være et helt centralt svar på den nye folkeskolereform og opfordrede skoler og naturvejledere til at prioritere og styrke samarbejdet om skolens fremtid. ■

Teachout.dk Forskningsprojektet TEACHOUT vil opnå en omfattende og landdækkende evidensbaseret viden om styrker og svagheder ved at praktisere udeskole. TEACHOUT ønsker at indgå samarbejdsaftaler med skoler, der vil deltage i projektet i skoleårene 2014-15 og 201516. Skolerne tilbydes til gengæld seminardage med efteruddannelse for deltagende udeskolelærere. Det vigtigste spørgsmål der undersøges er: I hvilken grad påvirker denne alternative pædagogiske praksis elevers fysiske aktivitet, akademisk læring, social interaktion og holdninger til skolelivet i almindelighed? Se mere: teachout.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

15


Pensioneret overlærer Bent Christiansen har beklædt posten som formand for ’Hjælpekassen af 1892’ i 22 år.

Hjælpekassen har brug for dig – du kan få brug for Hjælpekassen I Hjælpekassen kan du hurtigt få et lån, hvis uheldet er ude. Desværre er mange medlemmer faldet fra de senere år. Hjælpekassen mangler en repræsentant på mange skoler til at indsamle det årlige kontingent på 20 kroner – VIL DU? Tekst og foto: Peter Garde

Mere om Hjælpekassen på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk/for medlemmer/Hjælpekassen af 1892.

16

M

åske lyder et navn som ’Hjælpekassen af 1892’ som noget, der hører middelalderen til, men her tager du fejl. Der er stadig brug for Hjælpekassen. Den er et kollektivt gode for alle medlemmer, og det koster sølle 20 kroner om året i kontingent. Man kan normalt få 10.000 kroner i hånden, hvis uheldet er ude – det være sig en akut tandlægeregning eller en vaskemaskine, der går i sort. Og uden fortand er det ikke vildt sjovt at møde eleverne på skolen, og hjemme hober børnetøjet sig måske op. En del kolleger har også haft brug for hurtige penge i forbindelse med skilsmisse eller dødsfald. Det sker også, at en sent

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

uddannet lærer bliver afskediget på grund af sygdom, men kommer i bekneb pga. en meget lille pensionsopsparing. I nogle tilfælde kan man låne op mod 20.000 kroner. Lån effektueres hurtigt og effektivt sædvanligvis på to dage. Renten er på 2% og 100 kr. i gebyr på lån. Som regel er der mellem ti og tyve udlån om året, men Hjælpekassen kan også i særlige tilfælde give pengene som gave, der ikke skal betales tilbage. For eksempel blev der uddelt 35.000 kr. som gave i 2013. De kolleger, der kommer i knibe og som får en hånd fra Hjælpekassen, er ikke i tvivl om dens berettigelse, fastslår Hjælpekassens formand Bent Christiansen: – Det er jo folk, der virkelig står og har brug for dem, og de kvitterer næsten altid ved at være meget omhyggelige med at betale tilbage, hvis det er et lån.

Vi mangler repræsentanter på skolerne I dag mangler der både medlemmer og repræsentanter på mange skoler. Opfordringen er, at hver skole har en repræsentant, der udfører det almennyttige arbejde at indsamle kontingent fra så mange kolleger som muligt og sende indsætte pengene på Hjælpekassens konto. En medlemsliste mailes til formand Bent Christiansen, så han kan se, hvem han kan give lån eller gave til. Sidste år var der en repræsentant på 35 skoler altså cirka halvdelen. Det gav 600 betalende medlemmer. På den anden halvdel af de københavnske skoler er der altså ingen repræsentant og derfor ingen medlemmer. Det er naturligvis et stort problem, for så er der tilsvarende færre penge at gøre godt med. Gang på gang har Hjælpekassen oplevet, at en repræsentant har flyttet arbejdssted eller er gået på pension, og så er der ingen, der har overtaget hvervet. Et medlemsskab er naturligvis frivilligt, men de færreste siger nej til at give en tyver en gang om året – de skal bare spørges. Vil du give en hånd med det? ■

Kontakt Hjælpekassens formand: Bent Christiansen, tlf. 57 52 72 35. Mail: kaborken@mail.dk


25.-26. marts 2014, Bella Center, København

Danmarks Læringsfestival – det nye samlingssted for uddannelsesverdenen Danmarks Læringsfestival er både en konference og en udstilling med oplæg, og du vælger selv, om du vil deltage to timer eller to dage. Det handler om læremidler, it og læring.

Danmarks største udstilling om læremidler På udstillingen kan du møde mere end 180 udstillere og deltage i 65 faglige oplæg arrangeret af udstillerne. Mød bl.a. forfatterne Ronnie Andersen, Trine May, Lisa Maria Henderson og Anders Korsgaard Pedersen, der sætter sig i ’Den Røde Stol’.

Konference om it og læring Konferencens mere end 45 foredrag sætter fokus på it, ledelse og læring. Mød bl.a. Christine Antorini, Manu Sareen, Jørn Lund, Stine Bosse og Mads Thimmer. Priserne starter ved 810 kroner. Se mere på web.

Du kan også komme til ’Tapas og dialog’ med fokus på folkeskolereformen og lærernes tilstedeværelse på skolen. Udstillingen med udstilleroplæg koster 50 kr.

Se meget mere på:

www.DanmarksLæringsfestival.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

17


debat

Er Skolekoloni stadig muligt? Til borgmester Pia Allerslev og borgmester Jesper Christensen samt Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget.

E

lever i de københavnske folkeskoler har hver sommer mulighed for at komme på en af Københavns Lærerforenings kolonier. Kolonierne har forskellige temaer og børnene samles fra mange skoler. Flere skoler har haft held til i dette regi at oprette skolekolonier, hvor det er elever og lærere fra skolen, der er af sted sammen. Jeg er lærer på Amager Fælled Skole, og her har vi de sidste tre år haft vores egen koloni, kun med børn fra vores skole. De fleste voksne har været lærere på skolen, og vores skolesekretær, vikarer og køkkenpersonale fra madskolen har deltaget. Det har været en kæmpe succes. Der er plads til 40 børn på kolonien, vi tager 60 børn med (i teltlejr), giver afslag til mange og har helt afvist, at elever fra de fire børnehaveklasser kan komme med. Det er altid godt for børn at komme ud af byen og få et væld af gode oplevelser. Det specielle ved en skolekoloni er, at det giver et samlet løft til trivslen på skolen, når elever på tværs af klasser og alderstrin er sammen afsted. I hverdagen ser vi efterfølgende nye venskaber, mere omsorg og tillid børnene i mellem. Og for os lærere er det berigende at opleve eleverne i andre sammenhænge. At det er skolens egne lærere, der tager med, betyder, at der også deltager børn, som ellers ikke ville komme afsted. Vi kender vores elever (og hjemmene), og hvert år har vi målrettet kunnet gøre en indsats over for blandt andet socialt udsatte børn. Vi har haft ’diagnosebørn’ (ADHD, autisme, mindre fysisk handikap) med. Enkelte gange har vi fra kolonikontoret fået ekstra ressourcer til disse børn, men som regel har vi kunnet rumme dem, fordi vi

18

kender dem og omvendt. Der deltager flere og flere af vores tosprogede elever, og vi har haft held til at få børn med fra ressourcesvage hjem, fordi det opleves som trygt, at det er kendte børn og især voksne, man skal være sammen med. En skolekoloni er meget inklusionsfremmende. Hvert år har vi været afsted i den sidste uge af skolernes sommerferie. Allerede sidste år havde vi problemer med sammenfald af sommeruniversitetet. Vi var nogle, der fik lov til at tage af sted hele ugen, men der var to, der først kunne komme onsdag aften efter sommeruni. Det betød, at vi de første tre dage måtte få nogle unge mennesker udefra til at være med og dermed have voksenskift midtvejs. I år ser det endnu mere problematisk ud med at blive fritaget fra sommeruni. Samtidig er der også lærere, der har været med de foregående år, som giver udtryk for, at de føler sig lidt til grin. De kolleger, der har været tre dage på sommeruni, har alle fået 22 timer med i deres årsnorm, og timerne tæller med til det løntillæg, man får efter 200 timers kursus. Tager man i stedet med på sommerkoloni, får man hverken det ene eller det andet. Man kan virkelig bekymre sig om de følgende års sommerkoloni. Når reformen træder i kraft, og lærerne kun har tre ugers sommerferie at gøre godt med, bliver det endnu sværere at gennemføre skolekolonier. Man kan kun håbe, at lærerne kan bruge nogle af de elevfrie dage til at tage på koloni. Der kan ikke være tvivl om, at skolekolonier har stor betydning for trivslen på den enkelte skole og at det netop i denne sammenhæng bliver muligt at få udsatte børn med. Problemet er lærernes mulighed for deltagelse. Vi ønsker derfor meget, at det at tage med på koloni kan sidestilles med deltagelse i sommeruniversitet. Både at man kan fritages fra sommeruni for at tage på koloni, og at kolonilærere får 22 timer i deres årsnorm, hvis de tager på koloni i stedet for sommeruni. Forslaget er udgiftneutralt, da lærerene jo vil få de 22 timer, ligegyldigt hvor de deltager.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014


Men for børnenes trivsel får det rigtig stor betydning, at de kan komme på koloni med deres kammerater og lærere. Og hvis det fremover ikke bliver muligt at fortsætte med vores fantastiske skolekoloni, er der mange børn (og forældre), der vil blive rigtig kede af det.

Cafémøde

Mange hilsner Karin Hamberg Rasmussen, Amager Fælled Skole Redaktionen har inviteret børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev til at besvare indlægget, når et svar er klar, red.

KK uden papir – hvad tænker I på?

D

et var ikke uden nogen bestyrtelse/ lettere vrede mv., at jeg konstaterer, at ’man’ påtænker kun at lade KK udkomme digitaliseret. Hvad tænker man dog på? Ja, jeg kan da godt læse, at det – som overalt i skoleverden – mest drejer sig om besparelser, men vi er altså en ikke ringe del medlemmer i Pensionistafdelingen, der ikke har mulighed for at benytte sig af ’app’, ’podcasts’, og hvad al det nye moderne udstyr ellers hedder. Nok har man en mobiltelefon, men der er et stort spring til at investere i endnu mere postmoderne teknisk udstyr. Da pensionen ikke stiger i samme takt som pristallet, er en ny mobiltelefon ikke lige dét, der står øverst på listen over nødvendige anskaffelser. Personligt betaler jeg gerne mit medlemskab og glæder mig over at modtage KK hver 14. dag. Alternativt kan jeg så udmelde mig af den gode forening, hvor jeg har været medlem i ca. 50 år – hvilket jubilæum! Måske der underliggende ligger, at man gerne vil af med ’det grå guld’? I så fald er man på rette vej, men måske man kunne vente lidt? Venlig hilsen Kjeld Ersted Sørensen, pensioneret fra Bellahøj Skole

Torsdag 6. marts kl. 15 – 17.30 Hvornår virker inklusion? Hvordan går det med inklusion i København, og hvor er vi på vej hen? Er det noget, du gerne vil vide mere om, så kom til cafémøde i KLF, og hør Lone Beyers bud på det.

Lone Beyer er skoleleder på Frejaskolen, en specialskole for elever med autisme. Hun har stor viden om specialundervisningsområdet, og en sidegevinst er, at der bliver mulighed for at høre, hvordan Frejaskolen arbejder med elever med autismeproblemer. Lone Beyer er ud over at være læreruddannet også psykolog og en af Børnerådets syv medlemmer. Der vil være kaffe, vand, frugt og kage til arrangementet.

Cafémødet afholdes i KLF’s lokaler på Frydendalsvej 24, 2.sal. Tilmelding senest mandag 3. marts på mail: dora@dlf.org Først til mølle princip, så meld dig til hurtigt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

19


Ekstraordinær generalforsamling Valg af supplerende kongresdelegeret På den ordinære valggeneralforsamling i 2011 blev der valgt 14 kongresdelegerede. Det er de 7 bestyrelsesmedlemmer, der ikke er medlemmer af hovedstyrelsen, - suppleanter til bestyrelsen samt supplerende kongresdelegerede. Disse 14 kongresdelegerede fortsætter valgperioden ud, det vil sige indtil normalt nyvalg i foråret 2015. Da KLF imidlertid nu har 15 pladser som kongresdelegerede i Danmarks Lærerforening, er det nødvendigt med en ekstraordinær generalforsamling med punktet: Opstilling af kandidater til valg af supplerende kongresdelegerede. Bestyrelsen har besluttet at afholde den ekstraordinære generalforsamling i tilknytning til det ordinære tillidsrepræsentantmøde 9. april. Alle medlemmer er her hermed indbudt til den ekstraordinære generalforsamling.

Den ekstraordinære generalforsamling finder sted: onsdag 9. april kl. 15.00 i Charlottehaven, Hjørringgade 12 C, 2100 København Ø

Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Valg af referenter 3. Fastsættelse af forretningsorden 4. Opstilling af mindst én kandidat til valget som delegeret for Københavns Lærerforening på DLF´s kongres. Valget er gældende frem til det tidspunkt, hvor nyvalg har fundet sted i løbet af foråret 2015. Bemærkninger til valget Hvis der kun er én kandidat, skal der ikke være en afstemning. Hvis der er flere kandidater, foretages en elektronisk afstemning. Den kandidat, der får flest stemmer, er valgt til kongresdeleregeret for den resterende valgperiode. Øvrige kandidater er suppleanter i forhold til antal stemmer på de pågældende. Kalender for et evt. valg hvis der er flere kandidater 9. april: Opstillingsgeneralforsamlingen. Mulighed for at kandidaterne skriver et valgoplæg samt evt. debat bringes på hjemmesiden fra 10. april-25. april. Nye indlæg optages ikke efter denne dato, men indlæggene ligger naturligvis på hjemmesiden, indtil valget er overstået. Der er påskeferie på skolerne fra fredag 11. april til mandag 21. april. Elektroniske afstemningsdage mandag 28. -30. april. Muligheden for at afgive stemme afsluttes 30. april kl. 16.00.

20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

Digitalt, hurtigt og relevant Niels Wester-Andersen i kommentarfeltet på hjemmesiden: iden er nok løbet fra den trykte udgave. Vi har brug for hurtige medier, hvor medlemmerne kan komme i debat med hinanden om det, der sker nu og ikke for en måned siden. Det er rigtigt, at den trykte udgave lander i postkassen, men den bliver i forvejen mere og mere tom. Og der ender vi bare i bunken med reklamer. Vi skal heller gøre et stort nummer ud af at få alle medlemmers email indsamlet og sat dem i system. Tænk hvis foreningen kunne udbrede information efter princippet: Relevant information til det enkelte medlem, det vedkommer og kun det. I dag er vi delt lidt op i grupper, men det kan gøres meget mere systematisk. Målet må være, at når et medlem modtager en mail fra foreningen, skal reaktionen være: Hov – den skal jeg læse, det vedkommer jo altid mig, når de skriver. Og ja, vi kan spare 650.000 kr., men lad nogle af de penge blive på kommunikationsområdet. Når vi nedlægger den trykte udgave, skal vi opgradere og udbygge den elektroniske. Ellers vil der gå noget tabt her. Vi skal have flere med i produktionen af nyheder/info/debat – om det skal være som en ansat mere, eller en gruppe af engagerede medlemmer der tilknyttes.

T

KK – mere end blot et blad!

D

et har jo ikke krævet særlige spåmandsevner, endsige en krystalkugle, for at fornemme, hvor det har båret hen med hæderkronede KK på det sidste. Da jeg trådte mine barnesko i foreningen / skolevæsenet, kom bladet hver uge – hva’ be’ ha’r mine damer og herrer! Så blev det hver 14. dag, og over et par omgange er vi landet på sølle ti gange på et


helt år. Det siger sig selv, at med en sådan frekvens kan man gøre en publikation undværlig – som jeg kan forstå formanden nu stiller os i udsigt. Redaktørens seniorordning skal selvfølgelig også ses i dette lys. Jeg kan personligt slet ikke forestille mig en fagforening af KLF’s størrelse uden et regelmæssigt, håndgribeligt medlemsblad og helst med en kadence, der er betydeligt større end den nuværende. Ellers er risikoen, at det blot bliver et uinteressant magasin som ikke bliver læst. Det har jeg kunnet mærke komme snigende hos mig selv med de nuværende ti numre. Hele diskussionen om papir / ikke-papir skal jo også ses i lyset af den markant anden situation, vi som lærere står i i dag: Hvilken rolle kommer DLF/KLF til at spille under L 409? Vil engagementet og opslutningen bag fagforeningen bestå? Begge spørgsmål kræver alle de gode kræfter, der kan stampes op af jorden, og jeg ser så afgjort en papirudgave af KK som en vigtig brik. Scharling Research’ undersøgelse dokumenterede jo tilbage i år 2000, hvor vigtigt bladet var (er?) for foreningen. Der er mig bekendt ingen undersøgelse, der siger noget om de mere flygtige mediers betydning for debatten og foreningens liv og fremdrift. Principielt synes jeg heller ikke om, at en debat om KLF foregår uden for KLFregi. Vi burde kunne håndtere de elektroniske muligheder internt i foreningen og kanalisere debat, information, mv., via vores egne kanaler. Økonomien er selvfølgelig ikke uvæsentlig, og det er fint, at formanden stiller de enkelte udgiftsposter op i KK: 1. Jeg mener at kunne få øje på et par steder, hvor der vil kunne spares. Redaktøren, og der skal jo helt åbenbart snart (?!) findes en efterfølger for Peter Garde, burde kunne aflønnes med, hvad os overlærere på ’dødsløn’ får, i omegnen af 450.000 kr. om året. Ser man det så oven i købet i lyset af at skulle producere ti numre (men helst flere) om året, er det vel også en ok aflønning. Omkring distributionen af bladet kan man jo også gå nye veje. Jeg har før luftet ideen, men gør det gerne igen: til alle de

aktive medlemmer bliver der leveret det nødvendige bundt på skolen / institutionen, som TR / TR-sup. så deler ud i dueslagene. Pensionisterne må rimeligvis stadig få leveret ved døren. Man kunne også fristes til at gå et skridt videre: spørge medlemmerne hvem der gerne vil afstå fra et personligt eksemplar, evt. nøjes med at læse de eksemplarer, der vil kunne støves op på skolen. Men her skal der nok trædes varsomt qva min egen formodning om, hvor vigtigt bladet er for, at man stadig vil bakke op om KLF. Hvor meget der kan spares på at trykke færre eksemplarer ved jeg ikke, men det er nok ikke nogen herregård. Papirkvalitet, opsætning, flotte farvebilleder mv. er jo med til at gøre KK til det, det er, en pryd blandt de danske fagblade. Måske kan det dog alligevel gøres lidt mindre prætentiøst, men dog opfylde missionen: at være bindeled mellem forening og medlemmer. Nu er udgifterne til KK jo ikke de eneste udgifter, der er i spil, når der skal skæres ned. Ligesom ude i resten af samfundet er der nærmest ingen hellige køer mere, hvilket man alt efter ens politiske ståsted kan beklage. Så derfor vil det kun være fair i denne debat at oplyse om, hvor man (bestyrelsen / administrationen) pt. har sparet / rationaliseret, og opstille en liste á la den for KK over, hvor vi / bestyrelsen ellers vil kunne hente pengene i en spareøvelse. Ellers kan man jo godt bede om en debat, men vi ude på gulvet vil jo være bagud i form af manglende indsigt i foreningens nøgletal, der er grundlaget for øvelsen. Men, som sagt skal det koste lidt ekstra med en større udgivelsesfrekvens og dermed formentlig et mere potent blad. Det er jeg sikker på, at mange med mig gerne vil betale ved kasse 1. Gid KK må leve rigtig længe… De varmeste forårshilsner, Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole

D I G I TA LT N U : H J E M M E S I D E : K L F N E T. D K FACEBOOK: FACEBOOK.COM/KLFNET

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

21


Større

Et godt tilbud til dig udbredelse KLF’s ferieboliger: Torø Budapest Berlin Se video, foto og priser på hjemmesiden klfnet.dk under ’ferieboliger’. Ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25.

D

Uskønt arbejdsmiljø – præcisering

På Torø er der ingen biler, masser af natur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje.

E

Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KLF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

I Budapest er der gamle huse, stemningsfulde kvarterer og hippe shoppemuligheder. Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

Er du til farver og fest? Ta’ på ferie i Budapest I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om fortiden og nutiden.

Efter en times flyvetur står du i oplevelsesrige Berlin 22

Niels Roland Mortensen på facebook: en digitale udgave vil bl.a. betyde, at I kommer ud til en bredere skare af interessenter – herunder mange af jeres samarbejdsorganisationer og deres medlemmer fx de tekniske ejendomsledere, skolesekretærer og rengøringsassistenter, der er med til at løfte kerneopgaven på skolerne.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

fter at have læst svarene på indlægget om Tagensbo Skole, føler vi, at der er behov for enkelte præciseringer. Indlægget i KK nr. 1 fra 27. januar er ikke kun skrevet af pensionerede lærere, men også af flere yngre lærere, som inden for de sidste par år har søgt væk fra Tagensbo Skole. Vi har, mange af os, deltaget i sammenlægningen af de to skoler, som blev til Tagensbo skole. Fusionen af de to lærerkollegier gik faktisk ganske smertefrit, og vi har i flere år aktivt været en del af omstillingen til en ny skole. Vi har ligeledes haft et både inspirerende og frugtbart samarbejde med nye kolleger – det være sig unge som ældre. Hvis man nærlæser vores indlæg, så fremgår det tydeligt, at de omtalte ledelsesproblemer omkring dagligdagen på skolen udelukkende omhandler perioden fra marts 2011, hvor den nuværende ledelse tiltrådte. Hvad der derimod kan vække bekymring er, at to personer, som oven i købet er valgt ind på tillidsposter, i deres svar vælger totalt at ignorere, at der er over 20 lærere – heraf flere yngre – der inden for et par år har valgt at forlade skolen, ligesom der har været udskiftning i andre af skolens funktioner. Disse to tillidsrepræsentanter vælger


desuden at lukke øjnene for, at der er en lang række kolleger, som gennem de sidste par år har været eller lige nu er langtidssygemeldte og stressramte. Det rejser unægtelig spørgsmålet om, hvorvidt disse to tillidsfolk har KLF afdelingen bag sig i deres svar? Underskrivere: Lis Sjøholm, Svend Feld, Hanne Clark, Inger Frølunde, Susanne Herbst, Anne Mette Orbe, Hanne Mortensen, Aase Bjørn-Nielsen, Lene Haldrup, Jan Reinhardt Hansen, Michael Behrendt Poulsen. Desuden fire, der underskriver anonymt, hvis navne er redaktionen bekendt.

uskønt arbejdsmiljø på tagensbo

I

KK nr.1 bragtes et næsten fire spalter stort bedrøveligt indlæg fra tidligere ansatte ved den nuværende Tagensbo Skoleom, hvordan arbejdsmiljøet for lærerne udviklede sig siden sammenlægningen af de to tidligere enheder, Grundtvigsskolen og Bispebjerg Skole. Det virker, som om miseren begynder med ansættelsen af den nuværende skoleinspektør, Jeanne Jacobsen, selv om det vist er almindeligt kendt, at det heller ikke var særlig muntert at være ansat under den forrige leder. Selv om læserbrevet jo i sagens natur er et partsindlæg, oplistes der adskillige meget konkrete ting: Konstant sygemeldte lærere pga. stress, lærerkollegiet presses konstant ind i nye projekter, lukkethed omkring skolens økonomi, degradering af mødelederfunktionen, oplevelsen af en nedladende og belærende tone i skriftlige meddelelser, dårlig stemning omkring afsked med kollegaer, ingen indfrielse af løfte om arrangementer for tidlige kollegaer, mange er gået før tid eller søgt væk angiveligt pga. det katastrofale samarbejdsklima, og der ansættes tilsyneladende uuddannet personale i faste stillinger. Der angives desuden tal for hvor mange

lærere der er gået fra siden 2011: 26 totalt er holdt op, heraf er 13 gået på pension tidligere end ellers planlagt. Og af de 26 har 7 yngre lærere søgt væk pga det psykiske arbejdsmiljø. I mit hovede dukker der en hel del spørgsmål op efter læsningen af læserbrevet, som de pågældende fortjener stor ros og respekt for overhovedet at have formuleret. Jeg bliver ekstra harmfuld, når jeg læser de 5½ linjer fra ’ledelsen’, der skal gøre det ud for et svar (?) på de fremlagte forhold. Ikke i et eneste tilfælde forsøger man at gendrive de mange og ofte særdeles konkrete forhold i indlægget! I det der skal gøre det ud for et svar, kan man til gengæld til fulde genkende, hvad de nu tidligere kollegaer kalder en nedladende tone. Ekstra graverende bliver det, når man læser de nuværende tillidsfolks svar – hvorfor mon de føler sig kaldet til at bakke op om den nuværende ledelse og de stedfundne hændelser? – på de tidligere kollegaers indlæg, hvor deres reaktion på de konkrete oplistninger af uhyrligheder affejes med ord som: ’lange beretning’ / ’en noget følelsesladet version’ / ’vi kan ikke tilslutte os’ / ’Det skinner tydeligt igennem’ med videre. Og – så finder de det sørme opportunt at slutte en historie, der handler om elendigt arbejdsmiljø for lærere af med, at de hellere vil fokusere på: ’en skole der gør en reel forskel for eleverne (min kursivering)! Ingen som helst konkret stillingtagen til deres tidligere kollegaers anker, som man må tro (tør man sige håbe?), de har kendt til, endsige været inddraget i undervejs så længe de nu må have været valgt. Nu tilbage til de spørgsmål, der dukkede op for mig efter læsning af de tidligere ansattes indlæg. Hvor har KLF været henne? Hvorfor udtaler TM og AMR sig så ’ledelseagtigt’, som de gør, i stedet for at forholde sig konkret til det stedfundne? Har B&U-forvaltingen sanktioneret denne ledelsesstil? Hvis beretningen fra de nu tidligere kollegaer står til troende, hvad intet jo tyder på ikke er tilfældet, hvad siger så de øvrige i Københavns Skolelederforening

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

23


til, hvordan formanden, Jeanne Jacobsen, til daglig skoleinspktør på Tagensbo Skole, åbenbart driver skole? Godt man ikke er ansat på Tagensbo. Venlig hilsen til de ramte kollegaer – og læserne i øvrigt, Lars Nørgaard Andersen, Hanssted Skole

Tagensbo – en kommentar KLF-formand Jan Trojaborg sender denne kommentar: et psykiske arbejdsmiljø på de københavnske skoler har det ikke for godt. Det er kommet frem gennem de svar, som over 500 lærere har givet i forbindelse med det videnskabelige Balanceprojekt, der omfatter 15 skoler. 37 procent af lærerne oplever mistrivsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Det gælder også på Tagensbo Skole, som ligger på niveau med gennemsnittet. En række tidligere lærere fremfører i KK 1 en hvas kritik af forholdene på skolen. Ingen lægger skjul på, at der har været en række problemer gennem årene. Det hører med til historien, at Bispebjerg er et af de fattigste områder i byen og derfor rummer mange belastede familier og børn med svære vilkår. Dertil kommer en periode med fusion af de to skoler, Bispebjerg og Grundtvig, ny ledelse i to omgange og en længere byggeperiode, der har været med til at gøre dagligdagen vanskelig. En stor udskiftning af lærere er et advarselstegn, som skal tages alvorligt. Der kan være mange årsager til, at kolleger søger væk, og de må drøftes mellem ledelse og TR og AMR. Det påhviler også områdeledelsen − blandt andet ved den årlige resultatsamtale − at gå ind i denne problematik. Arbejdsmiljøet spiller naturligvis en rolle, lige så vel som de udfordringer elevgruppen og forældrene stiller. Foreningen har været inde i et antal personsager, men ikke i drøftelser om arbejdsmiljøet. Der har været en løbende

D

24

dialog med tillidsmanden, hvor det er indtrykket, at der i samarbejde med ledelsen gøres en indsats for at bedre forholdene. Det er generelt et problem på byens skoler, at personalet ikke véd nok om skolernes økonomi. Hvis det, som kritikerne skriver, er tilfældet på Tagensbo, påhviler det ledelsen at leve op til den nye MEDaftales ord om stor åbenhed og fuld information til de ansatte. Da skolelederen Jeanne Jacobsen er en meget stærk fortaler for det nye samarbejdssystem, går jeg ud fra, at der er fuldt kendskab til både økonomi og beslutninger om større indkøb m.v. Det er en kendt sag, at skoleinspektøren på Tagensbo er en kontant leder, der kræver meget af sit personale og udviser tydelig ledelse og handlekraft for at løse opgaverne. Læserbrevene viser beklageligvis, at underskriverne ikke har oplevet en fair behandling. Det er trist, at en række kolleger efter mange års tjeneste har måttet forlade skoleverdenen med en oplevelse af at være dårligt behandlet. Jeg mener, at debatten hermed er udtømt i bladet, og at alle på Tagensbo må tage kritikken til efterretning. Det må derfor være en fælles forpligtelse at drøfte de påpegede problemer i det lokale MED-udvalg, så hele personalet fremover oplever tryghed i en særdeles krævende hverdag. Jan Trojaborg

Pensionistafdelingen Lysbilledaften Tirsdag 4. marts kl. 19-21 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24. Kom med til en hyggelig aften med lysbilledshow fra turen til Berlin i foråret 2013. Bjarne Belhage vil være aftenens billedshowmaster. Tilmelding til KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22 senest 28. februar, husk at melde afbud, hvis du alligevel ikke kommer.

Afdelingsmøde tirsdag 11. marts kl. 11 i foreningens hus

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014


Frydendalsvej 24. Medbring selv mad, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Alle KLF-pensionister er velkomne.

Seniorkoret Synger onsdagene 5. marts og 19. marts kl. 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. sal. Der er pt. ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

Sangeftermiddag Tirsdag 1. apri kl. 15-17 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24. Syng dig glad og nyd musikken. Deltag i en hyggelig sangeftermiddag. Tilmelding til KLF’s kontor, tlf. 33 22 33 22 senest 28. marts. Husk at melde afbud, hvis du alligevel ikke kommer. Marcus Marcussen, pbv.

Facebook Nu 2.343 kontakter KLF’s facebook-side er steget støt. Siden er blevet et levende kontaktled mellem medlemmer og forening. Fra facebook kan du klikke dig videre til artikler på hjemmesiden. 2.343 personer følger KLF på facebook, og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter: facebook.com/klfnet

Københavns Idrætslærerforening Generalforsamling i KKI Onsdag 5. marts 2014 kl. 18.30 på Kildevældsskolen. Se dagsorden, tilmelding og mere på www.kki.kk.dk Kim Darving, pbv.

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f. d k

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Fart over feltet Undervisningsminister K. Helveg Petersen har travlt. Endnu før et 8. og 9. skoleår er en realitet, arbejder han på indførelsen af et frivilligt 10. skoleår. Forslaget kommer ikke alene. Det sammenkædes gennem en ændring af folkeskoleloven med et forslag, der skal bane vej for oprettelse af børnehaveklasser forud for den egentlige skolegang. Endnu er undervisningsministerens forslag ikke færdigt i detaljer, men man kan gå ud fra, at der for det 10. skoleårs vedkommende bliver tale om en principiel ligestilling med de nye 8. og 9. klasser. Det betyder, at kommunerne vil kunne opnå statsrefusion. KK, nr. 6, februar 1962

For 25 år siden Om skoleledelse Bent Frøhlke, inspektør ved Vigerslev Allés Skole og formand for Københavns Skoleinspektørforening siger blandt andet: ”Noget af det væsentligste er koordineringen på skolen og motiveringen til det, der skal ske samt løbende og grundig information af medarbejderne. Det drejer sig også om positivt medarbejderskab til forsøgs- og udviklingsarbejde på skolen. Og det gælder lige fra de mindste små forsøg til forsøg, der omfatter hele skolen. Man deltager i debatten og bakker op omkring arbejdet. Væsentligt er også at skabe forståelse i skolenævn og bredt blandt forældrene. Uddelegering og information er væsentlige forudsætninger for en skoles udvikling”. KK, nr. 4, februar 1987

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

25


KLF kontingent Kontingentnedsættelse / -fritagelse Ifølge foreningens vedtægter er der i visse situationer, fx ved ledighed og flere former for orlov, mulighed for kontingentnedsættelse eller -fritagelse. Du skal selv søge om det. Nærmere regler samt ansøgningsskema findes på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk eller fås ved henvendelse til foreningen. Der bevilges ikke nedsættelse / fritagelse med tilbagevirkende kraft.

Personalia KK’s redaktør stopper til sommer

Redaktøren i marken.

Efter 20 år på posten som redaktør af KLF’s medlemsblad har Peter Garde valgt at stoppe som redaktør. Til august har KK’s redaktør levet med ufravigelige deadlines som fast følgesvend gennem 20 år. Han meddeler nu, at han ønsker at stoppe som redaktør af KLF’s medlemsblad til sommer. Efter så mange travle år mener han dog ikke, at han kun vil slå benene op. Vel vil han nyde en ny tids grænseløse frihed, men lysten til at skrive sidder stadig i fingrene. – Det har været en stor fornøjelse at være redaktør af KK, som jeg dagligt er stået op til med glæde, siger den afgående. Peter Garde understreger, at når han vælger at stoppe, har det ikke noget at gøre med, hvad der måtte være af fremtidsplaner eller fremtidsbeslutninger for bladet. Men han mener, det er en forudsætning, der skal være kendt, før medlemmer og bestyrelse tager stilling til bladets fremtid. KLF-formand Jan Trojaborg: Når Peter Garde som den længstresiderende redaktør nogensinde i KK’s 106 årige historie vælger at forlade redaktørposten til sommer, er det fuldt forståeligt. Med utrolig velskrevne artikler ledsaget af en guirlande af flotte fotos har han nemlig i to årtier flittigt beskrevet den københavnske skolehverdag og de mange, mange spændende aktiviteter, som ihær-

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

dige lærere og børnehaveklasseledere har stået for. Og dertil kommer de mange faglige holmgange og bedrifter. Han har samtidig evnet at udvikle bladets layout, så det i sit snævre format fremstår som et af de smukkeste fagblade i landet. Vi taler om en kraftpræstation, som vi som forening er utrolig glad for og stolt over. At Peter så fortsat vil levere velskrevne skriverier er en fornøjelse.

Skoletjenesten Sill, salt och snusk – när Skåne var Nordeuropas centrum. Lärarfortbildning 3. april 2014 i Falsterbo: Res tillbaka till 1300-talet! Tänk dig att du befinner dig på Falsterbonäset i sydvästra Skåne en dag i slutet av augusti. Den årliga marknaden har precis börjat. Det luktar fränt av rutten fisk och annat avfall. Vi ska titta närmare på sillamarknaden i Skanör och Falsterbo. Vad innebar den för dåtidens människor? Vilken betydelse hade den i Nordeuropas politiska och ekonomiska maktspel? Hur tedde sig livet på och kring marknaden? Programmet är förlagt till Falsterbo, då där finns flest synliga spår från medeltiden. Målet med dagen är att ge dig kunskap och upplevelser som du direkt kan använda i undervisningen. Tid: Torsdagen 3. april kl. 9-15.30. Plats: Förmiddag och lunch: Konferenshotellet Falsterbo Strandbad. På eftermiddagen: Falsterbo Museum. Målgrupp: Främst historielärare i klass 4-6, men alla intresserade är välkomna. Pris: 950 sek/ 800 dkk inkl. lunch. Anmälan: senast 7. mars till Marianne Bomgren, Skoletjenesten Öresund, mb@skoletjenesten.dk, +45 326987365, der også kan give transportvejledning.

D E A D L I NE T I L K K 3 , D E R U D KO M M E R 2 5 . M A RT S , E R F R E D A G 1 4 . M A RT S


jeg malet på i flere år, og jeg blev temmelig overrasket over så meget medvind, fortæller Tommy Michael Jensen.

Farfar som læremester

Tommy Michael Jensen, lærer på Ålholm Skole, har kastet sin kærlighed på storbybilleder. Han maler dem i farver og s/hv med særlig inspiration fra New York. Nu har New York også fået øje på ham.

Medvind som kunstmaler Tekst og foto: Peter Garde

H

an har tegnet, siden han kunne holde en blyant i hånden, havde billedkunst på linje på seminariet og nu valghold på sin skole. Maleriet på lærreder tog fart for ham for 7-8 år siden, og i dag er der virkelig gang i penslerne. Flere steder i Danmark har han haft udstillinger, og i New York, der er hans særlige inspirationskilde, har han også udstillet, hvad der har givet ham og hans værker betydelig opmærksomhed. Blandt andre celebre udstillingssteder har KLF’s hus på Frydendalsvej 24 været ramme om en større udstilling af Tommys værker arrangeret af husets lokale kunstforening, hvis medlemmer er nuværende og tidligere ansatte og ditto bestyrelsesmedlemmer. Som afslutning på udstillingen fortalte Tommy om sit virke som kunstmaler ved et lille arrangement i kantinen. – Det startede i forbindelse med en retrospektiv udstilling i en lille café i Valby, hvor jeg oplevede, at halvdelen af mine malerier blev solgt. Mange af dem havde

– Tidligere har jeg haft fokus på relationer mellem mennesker, som jeg dyrkede i kubistisk stil. Derefter inspirerede en ven mig til at glide over i en abstrakt genre, som jeg har videreudviklet ved at inddrage storbytemaer. Tommy fortæller, at de nyere city scapes er blevet mere figurative, hvor byginger, himmel og vand spiller en rolle, mens teknikken inkluderer rester af klude, broderier, graffitti og maling i flere lag. Alle hans billeder begynder abstrakt, hvorefter bymiljøerne vokser sig større lag på lag. Som regel har han 4-5 billeder i gang samtidig, så det enkelte maleri modner over tid. Det hele startede med, at han sad og tegnede med sin farfar, der kunne føre blyanten så naturalistisk, at resultatet fremstod mere virkeligt end virkeligheden. Maleriet udviklede sig i seminarietiden, en periode på formgiverlinjen på Den Grafiske Højskole disciplinerede flyvske indfald, mens de senere år har bragt hans malerier vidt omkring på udstillinger i Danmark og altså også så overbevisende til New York, at lokale gallerier inviterer ham til at udstille. Passionen for at male bliver dog tøjlet af den begrænsning, der ligger i, at han også har et lærerjob, der kræver sin tid – og den ser ikke ud til at blive mindre. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

27


F AG L I G KO M M E N TA R

Tælleriet er lige begyndt

Kaare smith

Af Jamal Bakhteyar, medlem af KLF’s bestyrelse.

egeringen vedtog Lov 409 ud fra et ønske om fokus på mere undervisning og lokal ledelsesret i forhold til arbejdstiden. Måske også med en manglende forståelse af, hvad lærere laver efter endt undervisning. Fra august skal vi være færdige med opgaverne, inden vi forlader skolen hver eftermiddag. Det vil være helt slut med at sidde bøjet over forberedelsen søndag eller tage telefonen, når forældrene ringer om aftenen. Det vil vise sig, at lærerne faktisk har lagt mere tid i deres arbejde, end de fik betaling for. KLF har netop udsendt TR-udsendelse nr. 42 om arbejdstid, som alle lærere og børnehaveklasseledere bør være orienteret om. Den kan læses på skolens Intra eller klfnet.dk. Med Lov 409 er alle aftaler om arbejdstid afskaffet. Loven kræver tilstedeværelse på skolen og alle varslingsregler er samtidig afskaffet. Den yderste konsekvens vil vel være, at man får besked af sin leder på at undervise i tid, der er afsat til forberedelse. Dette bør ikke ske og kræver bevågenhed hos skolens MEDudvalg. De skal sikre, at arbejdsmiljøet på skolen er i orden. Lov 409 kommer til at ramme lærernes forberedelse og fleksibilitet. Loven er hverken til fordel for elever, forældre eller ledere. Forældrene var ikke kritiske over for regeringens planer om mere undervisning. De satte ikke spørgsmålstegn ved kvaliteten af undervisningen. Jo mere tiden går til undervisning, desto mindre er der tid til forberedelse.

28

jesper fasterholt

R

Elever vil nu og da opleve uforberedt undervisning, og der vil være mindre tid til at forberede undervisning, som tager udgangspunkt i den enkelte elev. Forældrene vil opleve mindre tid til kontakt og samarbejde, der fremover skal foregå i ’skoletiden’. Under optakten til lockouten fik løftet om mere ledelsesrum Skolelederforeningen til at undlade at sige fra over for KL og UVMs forestilling om, at skolereformen skulle finansieres af lærernes øgede undervisningstid og fuld tilstedeværelse. Der gik ikke længe fra vedtagelsen af Lov 409 før Skolelederforeningens formand var ude og sige, at lederne ikke var ordentligt klædt på til opgaven. Øget ledelsesrum vil sandsynligvis betyde, at ledere bliver stressede af unødvendig administration, kontrol og regulering. Tiden vil vise, om nedtællingen bliver et lift-off eller en nedsmeltning! ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014


adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2014

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

KK 03: 25. marts/uge 13 sidste frist: 14. marts KK 04: 29. april/uge 18 sidste frist: 16. april KK 05: 27. maj/uge 22 sidste frist: 15. maj KK 06: 24. juni/uge 26 sidste frist: 13. juni KK 07: 19. august/uge 34 sidste frist: 8. august KK 08: 16. september/uge 38 sidste frist: 5. september KK 09: 29. oktober/uge44 sidste frist: 17. oktober KK 10: 25. november/uge 48 sidste frist: 14. november

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2014 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2014 300 kr. inkl. moms.


peter garde

Nydanske pigers frihedskamp

D

en nyslåede forfatter mødte forældre og børn på Bavnehøj Skole, hvor hun læste højt af bogen og debatterede tværkulturelt kammeratskab og børns deltagelse i sociale arrangementer som fx børnefødselsdage. Özlem Cekic er nok bedre kendt som SF’s kulturordfører på Christiansborg. Skoleleder Pia Grevelund understregede i sin velkomst, at det er en fortløbende opgave at opfordre forældre til at lade deres børn deltage i det fælles børneliv uden for skolen, hvor fødselsdage og besøg hjemme hos kammerater og ikke mindst lejrskoleture stadig kan være lukket land for piger med indvandrerbaggrund. Netop det var Özlem Cekic’s dagsorden, for hun har på opfordring af forlaget Gyldendal skrevet bogen til de 10-13 årige nydanske piger, ’Ayses pyjamasfest’, hvor hun vil inspirere dem til at kræve de samme udfoldelsesmuligheder, som deres brødre har. – Jeg har skrevet bogen til almindelige nydanske piger, der klarer sig godt. Nogle piger må kæmpe en ensom kamp, men de er alle nødt til at tage diskussionerne med deres forældre. Alle børn har brug for at være del af et fællesskab, siger Özlem Cekic.

Fordomme skaber mure I ’Ayses pyjamasfest’ er Ayses forældre overbeviste om, at der kommer drenge til festen, og at de danske forældre drikker alkohol i lange baner, og derfor må hun ikke besøge sine danske veninder. Og i øvrigt sover piger overhovedet ikke uden for hjemmets fire vægge. Derfor arrangerer Ayse og hendes to danske veninder med list et møde i Ayses forældres lejlighed med alle deres mødre og fædre, så de kan lære hinanden at kende, og på den måde opbygge det kendskab og den tillid, der skal få Ayses forældre til at give hende lov til at gå med til pyjamasfest. Planen lykkes. Da forældrene møder hinanden, opdager de naturligvis, at fordomme uheldigvis har overskygget alt det, de har til fælles. En række uforudsete hændelser ryster de tre familier sammen, og Ayse kan efter det pakke sin pyjamas og tandbørste og overnatte hos veninderne. pg IV KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 2 • 25. FEBRUAR 2014

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

MF Özlem Cekic har skrevet en bog til nydanske piger, hvor hun opmuntrer dem til at kæmpe for at få de samme rettigheder, som deres brødre har.


Kk 02 14