Kk 04 14 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Vild dans, flot show og hektiske dage, da elever og lærere fra otte lande besøgte vores internationale profilskole.

Indhold 02 De kære fordomme Elever dramatiserer fordomme om dem. 04 Uvisheden er stor før reform og arbejdstidslov.

10 Nej til den ny arbejdstid Erfaren lærer stopper før tid – arbejdsvilkårene bliver for ringe.

peter garde

08 Spændetrøje og engagement forældre diskuterer næste skoleår med lærerne og borgmesteren. Lærer Tine Pinholt og skoleleder Michael Olesen på Ålholm Skole fortæller om tilløbet til næste skoleår, lærernes forberedelse og arbejdspladserne.

12 Al forberedelse på skolen? Debat Skoleleder Jeanne Jacobsen møder viceborgmester Simon Pihl Sørensen. 14 KK nedlægges Sidste blad på papir udkommer 24. juni.

Amalie ørsted

16 Tillidsreformen er en kulturrevolution Endelig er der godt nyt ! 20 Skolehaveentusiasme i USA 25 Debat 32 Faglig kommentar Kan opgaven lykkes og målene nås?

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

KK’s mail kk@kk-klf.dk

Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet

KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39

Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Studietur: Skolehaver er et hit i Californien. På Pacific Elementary School bruger de skolehaven i alle fag fra natur/teknik og biologi til billedkunst og kreativ sprogundervisning.

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, otte dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 28. april Næste nummer KK 5 udkommer 27. maj Deadline KK 5 er fredag 16. maj se ovenfor

leder

Et skridt på vejen mod tillid?

H KK nr. 4 29. april 2014 107. årganG

vis forvirringen er stor, er der ikke noget at sige til det. Den ene dag arbejder Københavns Kommune som medlem af Kommunernes Landsforening aktivt for at baste og binde lærerne på skolen i alle arbejdstimer og sideløbende tillægge skolelederne næsten enevældig magt. Den ødelæggende uoverenskomst blev som bekendt vedtaget ved lov sidste år, og en mindre forbedring blev udvirket i efteråret gennem det såkaldte ’forståelsespapir’ forhandlet mellem BUF og KLF. At det resultat ikke er tilfredsstillende for lærerne, høres tydeligt i kommentarer ude på skolerne og meldinger om, at netop nu flytter lærere til kommuner med bedre aftaler og mindre tilstedeværelsestid. Samtidig beslutter nogle, der nærmer sig pensionsalderen, at stoppe før tid. De vil simpelthen ikke arbejde under de nye vilkår, hvor de er sat uden for indflydelse på at tilrettelægge deres arbejde og må begrænse deres forberedelse til noget, de anser for uanstændigt, side 10. Den anden dag lancerer Københavns Kommune en Tillidsreform for samtlige ansatte, der går i den stik modsatte retning – nu hedder det sig, at unødvendig kontrol skal erstattes med klare mål, dialog og tillid til, at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen. Alle medarbejdere skal have de bedste forudsætninger for at bruge deres faglighed, og ledere skal træffe større beslutninger i samarbejde med medarbejderne, side 16. Københavns Kommune og KFF, der er paraplyorganisation for alle kommunalt ansatte i kommunen, har gennem et par år arbejdet på at nå frem til Tillidsreformen. Målet er at sikre mere kvalitet i kerneydelserne for de samme penge som i dag. Medindflydelse, medansvar og demokrati er hjørnesten i aftalen. Hele forarbejdet til Københavns Tillidsreform har altså været i gang samtidig med, at regering og KL realiserede deres hemmeligholdte snigløb mod lærerne og på et tidspunkt, hvor overborg-

mesteren er ude og true lærere og skoleledere med fyring, hvis ikke de leverer det ønskede – udtalelser der ikke just blev modtaget som tillidserklæringer. Der har sandelig været mange bolde i luften, og de har suset i alle retninger. Også inklusionsdagsordenen har været spiller på banen. Meget fornuftigt har Københavns Kommune stået for det synspunkt, at kun elever, der har godt af at blive inkluderet i en almenklasse, skal det, og det skal også være positivt for de modtagende elever. Men i virkelighedens verden forholder det sig ikke sådan, viser en stor undersøgelse af inklusion blandt over tusind københavnske lærere. Et stort flertal af lærerne oplever, at de inkluderede elever har en negativ betydning for arbejdsmiljøet, at de inkluderede elever ikke får den særlige støtte, de har behov for, og at de almindelige elever får lavere udbytte af undervisningen på grund af andre med særlige udfordringer, side 7. I dag kan vi konstatere, at en række store reformer er sat i gang, uden at forarbejdet har været udført bare nogenlunde anstændigt, og uden at grundlaget for at gennemføre dem har været til stede. Fælles for en del af dem har været, at de fagprofessionelle med arbejdserfaring på området er blevet ekskluderet fra deltagelse og medindflydelse, og at politikere har slynget om sig med forførende slagord, der har skygget for reelle mangler og usandheder. Den ene fadæse har afløst den anden, og politikere på forskellige niveauer bærer nu et stort ansvar for, at folkeskolen som helhed er i sin alvorligste krise i mange år. Men altså – vi aner et lys for enden af tunnelen, hvis politikerne tager Tillidsreformen for pålydende og lader forvaltningerne realisere de gode principper. Tillid opbygges med små skridt. Fra det nulpunkt, hvor vi er i dag, er der kun én vej at se – fremad. Vores skridt er, at vi naturligvis gør vores bedste for eleverne, selv om der er lagt en masse forhindringer ud. Sku’ vi sammen flytte nogle af dem? pg

De kære fordomme Elever og lærere fra otte europæiske lande indtog Randersgades Skole i en uge. Festligt, fagligt og fremtidsrettet. Italiensk mamma i hopla. Alle nationaliteter tog gas på de fordomme, som deres befolkning udsættes for. Ved at udleve fordommene ophævede de dem, og så kunne de unge møde hinanden.

Tekst og foto: Peter Garde

Eleverne i 6. klasse leverede kække håndtegn og et forrygende flot danseoptrin på scenen til Basims vindermelodi ved årets melodi grandprix.

ood morning everybody, we have looked forward to see you, wellcome to Copenhagen, lød det fra scenen på Randersgades Skole, Københavns Kommunes internationale profilskole. I salen sad elever og lærere fra otte gæstende lande bænket til det helt store velkomst-show som indledning til en international uge fyldt med faglige og sociale begivenheder. Ugens gæster kom fra Frankrig, Polen, Bulgarien, Italien, Tyrkiet, Spanien, Tjekkiet og Holland – i alt omkring 35 elever og 16 lærere. De er sammen med de danske elever deltagere i et to-årigt multilateralt Comenius-partnerskab, der tog sin begyndelse for halvandet år siden og nu nærmer sig sin afslutning.

–

En vej til åbenhed og venskab

Med lidt grønt og lidt rødt i håret, måske også i politisk betydning, og en joint i hånden illustrerer den hollandske pige nogle fordomme om sit land.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Elevorkesteret med tre syngende piger spillede salen op og lagde en smittende god stemning med flere fine numre heriblandt tre danske grandprix vindermelodier, og de faldt i smag. På scenen præsenterede en elev fra hvert land de værste fordomme om dets befolkningen, og der blev lagt op til yderligere latter, når landene kappedes om at sætte nabolandet i dårligt lys. Det hele blev leveret uhøjtideligt og hjerteligt og blev i praksis en kontaktskabende måde at afmontere, hvad der måtte være af fordomme og åbne dørene for at bruge ugen

på at etablere venskaber. Virkelig dygtigt gennemført.

Faglige naturfagsforsøg Efter en forrygende time i salen gik eleverne i tre grupper og lavede naturfaglige forsøg. De holdt oplæg på engelsk om store europæiske opfindere og historiske personer, og også ved den lejlighed lærte de hinanden at kende, når de ind imellem måtte kæmpe med sproget. Emnet for dagene i København var ’Science and Inventors’. Som en af dagens værter, lærer Kira Schlifer, opfordrede til i sin velkomst, så er dagene en lejlighed til at møde hinanden, snakke og knytte venskaber,”for hvem ved, måske har du lyst til at besøge en, den dag du rejser ud i Europa”.

Elevbandet med syv musikere trykkede den af. To piger med ’Bevar Christiania’-logo på t-shirten gav en lokal kommentar til det danske indspark i et meget flot velkomstshow.

Ud og se, ud og sejle Der er lagt et stort program for de tre hele dage i København med faglige workshops for både elever og lærere. Med fokus på teknologi og opfindelser skal de blandt andet besøge Experimentarium og Den Blå Planet, ligesom der bliver udflugter med havnerundfarten og diverse sociale arrangementer. På velkomstdagen blev alle om aftenen modtaget på Rådhuset af børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev. Under opholdet er eleverne indkvarteret hos de østerbroske elever fra 7. og 8. klasserne.

Europas læremestre

Alle lande fik lejlighed til at udspille, ja, faktisk ret morsomme parodier på deres landsmænd – eleverne fra Italien var overbærende formidlere af pizza-kultur og en trind, omklamrende mamma.

De ni landes fælles projekt er at undersøge kulturelle og historiske personer og begivenheder i europæiske lande. Overskriften er ’Absolutely Fabulous Europe’, og de enkelte emner er ’Leaders and Revolutions’, ’Visual Arts in Europe’, European Scientists end Inventors’ og ’European Music and Musicians’. ■ Johann Amos Comenius, 1592-1670, var en ægte humanist, banebrydende pædagog, læremester og tidlig internationalist. Derfor er Comenius et ikon for nutidige internationale organisationer som fx UNESCO og i EU blandt andet gennem Comenius-programmet, hvor der gennem årene har været meget at hente for folkeskoler.

Sjov og show, men også faglighed var med på velkomstdagen, hvor der var naturfaglige forsøg, elevoplæg på engelsk om store opfindere, test af raketter og af vandfyldte balloners tyngdeacceleration. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Uvisheden er stor Forvaltningens første udspil til lærerarbejdspladser var burhønseagtige og blev heldigvis forbedret, siger lærer Tine Pinholt. Medarbejdernes usikkerhed om deres arbejdsliv er stor. Forståelsespapiret havde vi gerne undværet, siger skoleleder Michael Olesen.

– Ministeren virkede oprigtigt overrasket over, at lærerne følte sig kørt over efter sidste års lockout og den påtvungne reform. Er politikerne slet ikke i kontakt med, hvad der foregår? Hvor har de været hele sidste år? spørger en noget indigneret lærer, Tine Pinholt. Hun har ligesom kollegerne og skoleleder Michael Olesen travlt med det daglige arbejde samtidig med, at planer for næste skoleår skal lægges – i det omfang det er muligt. Vi mødte Tine Pinholt og Michael Olesen for at høre, hvordan det går, og hvordan de har det på Ålholm i Valby.

Forståelsespapiret forståeligt men i vejen Tekst og foto: Peter Garde

å Ålholm Skole fik de i sidste uge besøg af økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager. Hun havde faktisk inviteret sig selv, fordi hun gerne ville høre, hvordan lærerne har det med folkeskole-

Lærer Tine Pinholt: – Tænk at de kan tro, at man som menneske kan sidde helt stille uden behov for at bevæge sig– det er jo burhønseagtigt.

reformen. Nu kan reform og arbejdstidslov som bekendt ikke skilles ad, så lærerne berettede af åbent hjerte, hvordan de oplever deres situation. Snakken blev holdt i god tone, men det forlyder derude fra, at ministeren gik rystet fra mødet. Hun havde tilsyneladende ikke på forhånd ret meget indtryk af den omfattende utilfredshed, der findes blandt lærerne efter det seneste års hændelser.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

– Vi har det fint nok. Stemningen er god, men den enkelte lærer føler sig usikker og tænker over, hvordan livet ser ud efter sommerferien, fortæller Michael Olesen og uddyber: – Hvad angår reformen, er folk generelt positive. De er indstillet på at springe ud i det. Sådan er ånden på stedet, men lysten er nok hæmmet af arbejdstidsloven. Lærerne har svært ved at se, hvordan deres liv skal hænge sammen. – Jeg ærgrer mig over, at KLF har lavet forståelsespapiret med forvaltningen, fordi det binder os til den fulde tilstedeværelse på skolen. Det ville jeg i hvert fald ikke selv have forlangt, siger Michael. For at gøre sig nogle erfaringer har Ålholm Skole allerede i år indført fuld tilstedeværelse mandag til kl. 15.30 og onsdag til kl. 16. Hvad ville I hellere have haft i stedet for forståelsespapiret? Michael: – Vi ved jo godt, hvad det drejer sig om. Lærerne er gidsler i en arbejdskamp, og det er da et smart træk af lærerforeningen at lave det modpres, der skal vise, at reglerne ikke du’r. Men hvis man ser bort fra det, så er det altså ikke det, vi havde lyst til. Vi ville gerne have lavet vores egen arbejdstidsaftale, som vi kunne gå ind for, men det er vi afskåret fra nu. Tina: – Vi ved godt, at forståelsespapiret er lavet for at beskytte os mod det grænseløse arbejde, men der er en stor bekymring for, om det bare medfører større frustration, fordi man aldrig får afrundet det, man fordyber sig i. – Margrethe Vestager gav udtryk for, at

de stramme regler er helt i strid med regeringens intentioner – de sigtede på stor fleksibilitet, men sådan er det ikke landet, tilføjer Michael Olesen.

Reglerne passer ikke til jobbet Hvad angår forberedelse på skolen, så er Tine Pinholt træt af, at fælles forberedelse er blevet det store hurra-ord, for man kan ikke fællesforberede sig gennem alt. – Det er fint med fælles forberedelse, og det har vi i forvejen, men vi synes alle sammen, at det er blevet så hamrende ufleksibelt, at vi skal fordybe os individuelt i nogle tidslommer mellem kl. 8 og 16. Det bliver ikke mere effektivt, tværtimod. De helt vildt ufleksible rigide regler passer ikke til lærerarbejdet, og vi ser da også, at det øvrige arbejdsmarked bevæger sig i den modsatte retning. Det synspunkt deler skolelederen: – Nej, det matcher ikke lærernes måde at arbejde på, men måske nok hvis man arbejder på en papkassefabrik. Tina: – Man kan i bedste fald sige, at det er et værn mod det grænseløse arbejde, som en del lærere er gået ned på. Michael: Der er ingen, der synes, det er en rigtig god idé, for som lærer er man på en eller anden måde konstant på arbejde. Det er en kultur. Man går hele tiden og finder på noget. Det vil mange lærere nok heller ikke kunne lade være med under de nye regler. Michael Olesen oplever, at lærernes behov er forskellige: – Flere bliver allerede nu på skolen til kl. 16. Det er deres måde at arbejde på, mens andre føler sig færdige efter undervisningstimerne. De trænger til at komme hjem og lave noget andet, før de forbereder næste dag. Mange siger, at de tager nogle stille timer om søndagen, hvor de forbereder sig og tænker den kommende uge igennem. De ufleksible regler hænger dårligt sammen med jobbet.

Flowet punkteres Tinae Pinholt er bekymret over alle de stumper, dagen bliver hakket op i. De stille perioder, hvor man har tid, glemmer omverdenen og fordyber sig bliver svære at finde på en skole, hvor tre lærere skal dele en arbejdsplads.

– Hvad sker der med ’flowet’ – altså man sætter sig ned for at rette nogle opgaver. De første fire tager lang tid, for man skal lige indstille sig og finde bedømmelseskriterierne, og derefter kører det. Men det flow er vi afskåret fra, hvis vi skal rette opgaver eller forberede os en halv time her og en halv time dér. – Som det er nu, kan vi tilrettelægge et flow, hvor vi kommer ned i nogle fordybelseslag. Når jeg retter opgaver for min 9. klasse, har jeg brug for 3-4 uforstyrrede timer, men dem får jeg ikke i sammenhæng til næste år, hvor de bliver afbrudt af møder og alt mulig andet. Nej, det er heller ikke fedt at pakke sammen og have fri kl. 15.30, hvis man er kommet ind i et flow. Michael: – Tine skal have 9. klasse i dansk til næste år, og de skal fx læse et par romaner. Dem skal hun altså absolut sidde på skolen og læse. Det ville måske

Skoleleder Michael Olesen: – Hvad er iøvrigt en arbejdsplads? Det kan være, det er en sofa, et stort spisebord med saks og tape eller en hængekøje at læse i – hvad ved jeg.

være meget bedre, hvis hun lå hjemme på sofaen og læste dem. Tine: – Det er da også en kæmpe mistillidsreklæring til lærerne. Man insinuerer, at vi ikke har været godt nok forberedt tidligere.

Burhønseagtige arbejdspladser Hvordan går det med lærerarbejdspladserne? Jeg kan se af forvaltningens oversigt, at KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

alt er i orden her også på langt sigt? – Det går fremad, ja. Der har været nogen herude fra forvaltningen og kigge på det og ja, vi er fremtidssikrede, som der står, bekræfter Michael Olesen, men Tine bryder ind: – Altså, jeg er fuldstændig rystet, fuldstændig. De starter med at pege på halvandet klasseværelse til 37 læreres arbejdspladser. Det mener de, er i orden. Jeg tænker, hvor er de henne med deres hoveder? Jeg synes, det har været grotesk at opleve, hvad de mener er tilstrækkeligt for at udføre en lærers forberedelse, rettearbejde og andre opgaver. Jeg var rystet. – Jeg ved godt, at vi ikke skal være der samtidig alle sammen, men man kan da regne ud, at hvis 37 lærere med deres tilhørende materialer skal deles om, hvad der svarer til halvandet klasselokale – det er da groteske arbejdsvilkår, og det er oven i købet lavet af folk, der sidder på kontor, siger Tine og fortsætter: – Sådan ser det ud for regnedrengene, men vi har altså alle sammen hyldemeter af bøger og ting, der skal være plads til. Vi skal også have et afslapningsområde, hvor man kan sidde og læse en bog. Jeg gad godt se folkene inde i forvaltningen presse sig sammen under lignende forhold. – Det er rigid tænkning at tro, at det er sådan forberedelse fungerer. Tænk at de kan tro, at man som menneske kan sidde helt stille uden behov for at bevæge sig og uden behov for plads omkring sig og egne ting – det er jo burhønseagtigt, fastslår Tine Pinholt.

Hvad er en arbejdsplads? Michael: Vi har et udvalg, der arbejder med lærerarbejdspladserne, men det er svært at forudsige, hvordan behovet egentlig bliver. Vi risikerer at overmatche eller indrette os på en måde, der ikke er brug for. Vi skal selvfølgelig gøre det, der skal til, men hvad er det, der skal til? – Én ting er computetarbejdspladser, så er det måske tilstrækkeligt, men forberedelse er ikke bare at sidde og glo ind i en skærm. Der er mange andre ting. Man har brug for bordplads, man skal have sine ting inden for rækkevidde, nogle skal bruge saks og klister, og der skal være ro.

– Det har vi snakket meget om, men det er ikke helt enkelt. Det forsøg, der er beskrevet fra Ålborg viste, at lærerne slet ikke havde tid til at bruge de faciliteter, der fandtes. Det er svært at forberede noget, man ikke kender. Hvad er iøvrigt en arbejdsplads? Det kan være, det er en sofa, et stort spisebord med saks og tape eller en hængekøje at læse i – hvad ved jeg.

Man skal have sit sted Nu er det lykkedes skolen at finde frem til tre store lokaler, der kan indrettes med arbejdspladser i stedet for forvaltningens første forslag om halvandet lokale. Tine: – Det har givet væsentlig større tilfredshed blandt lærerne. Michael har jo ret i, at vi ikke ved, hvad der venter os. – Uvisheden er det værste sammen med alle de sene udmeldinger. Vi kan stadig ikke visualisere en fagfordeling, for der er mange ting, der ikke er på plads. Men det har givet ro i lærergruppen, at der er udsigt til at have et rum fx til hvert storteam. Har I nogen krav til arbejdspladsernes stole, borde, belysning og den slags? Michael: – Nej, det er vi ikke kommet til, men det skal vi nok finde ud af. Indtil nu har vi snakket lokaler, skabe og hylder. Altså hvis alle lærerne skal have plads til alle de materialer, der nu fylder endevæggen i deres soveværelse, kan det blive til meget. Måske kan vi lave et fjernlager på loftet til de ting, de ikke bruger så tit. Problemet er, at vi ikke kender behovet. Tine: – Vores drøm er, at de tre store lokaler har multifunktioner med arbejdsborde, en fagsamling og et slappe-af-område. Hver lærer kan måske have en lille reol med hjul til deres aktuelle materialer. Når man så er færdig ved arbejdspladsen, pakker man sine ting og triller af sted med reolen, og så kan en anden overtage. Det betinger selvfølgelig, at det hele er på samme etage. – Det er bare vigtigt, at der er sådan en stemning, at man psykologisk føler sig hjemme. Jeg tror, mennesker skal have et tilhørsforhold til et sted. Det er vigtigt, at man føler, at her er mit sted, her er mine materialer. Jeg skal ikke have mine ting fordelt i fire rum. Man skal have en følelse af, at her kan jeg være, her har jeg ro. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Ildevarslende status på inklusion i København Stor undersøgelse af lærernes oplevelse af inklusion viser stærkt bekymrende resultat. Af Peter Garde

et er ikke én bestemt faktor , der har særlig betydning for, at inklusion af udsatte elever kan lykkes i en almenklasse. Men de vigtigste parametre er klassekvotienten, tolærerordning, støtte fra ressourcecenter, specialpædagogisk sparring, støtte fra teamet og uddannelse. Det fremgår af en stor undersøgelse, som Københavns Lærerforening har foretaget blandt de københavnske lærere. 1.116 københavnske lærere har gennemført hele spørgeskemaundersøgelsen, og den giver markante svar på en række afgørende spørgsmål med betydning for, om inklusionsprojektet kan lykkes.

Utilstrækkelig støtte til elever Blandt de mange svar er der positive tilkendegivelser af inklusion som et godt og rigtigt ideal, men af den måde, som Københavns Kommune har tilrettelagt den på i folkeskolerne, er der ildevarslende vurderinger. Således mener 84% af besvarelserne, at inkluderede elever med vidtgående vanskeligheder ikke får den særlige støtte, som de har behov for, og hvor er så de ressourcer, der skulle følge barnet blevet af? Kun 9% mener, at disse elever får den støtte, de har behov for. 53% af inklusionseleverne får ikke støtte i klassen. Af de 47% der får støtte, mener mere end 91% af besvarelserne, at støtten ikke er tilstrækkelig. På spørgsmålet om elever med faglige problemer samlet set får den nødvendige støtte ud over den, læreren kan give i klassen, svarer knap 5% ja, over halvdelen 54% nej, mens 41% svarer delvis. For de almindelige elever vurderer lærerne, at 68% af eleverne får noget lavere eller markant lavere udbytte af undervisningen på grund af elever med særlige ud-

fordringer. Med de svarprocenter ser udsigten til forbedrede prøveresultater ikke lyse ud, og fremtidige PISA-ramaskrig skulle være sikret.

Belaster arbejdsmiljøet Også nogle arbejdsvilkår for lærere og børnehaveklasseledere tjekkes i undersøgelselsen. Kun 7% føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise og arbejde med inklusionselever, knap 53% procent føler sig ikke rustet og 40% delvist. Mere end 77% besvarelser tilkendegiver, at de inkluderede elever har negativ eller meget negativ betydning for underviserens arbejdsmiljø, mens 20% mener, effekten er neutral eller positiv. Bemærkelsesværdigt har en lærer tilføjet en lille positiv kommentar om det – høn skriver: ’Har modtaget et barn fra specialskole, og det er rørende at opleve, at de børn, der har fagligt og socialt overskud, faktisk påtager sig et medansvar for, at inklusionen skal lykkes.’

Ringe opbakning fra ledelser Lærernes bedste støtter er kolleger i teamene, mener 27% besvarelser, mens næsten 90% henter støtte i forskellig grad i ressourcecenteret. Med kravet om at undervisningsdifferentiere sammen med inklusion af elever med særlige udfordringer tænker man, at det nødvendiggør mere forberedelse af lærerne, og det bekræfter KLF’s spørgeskemaundersøgelse. 83% svarer, at de bruger mere tid på forberedelse, og 91% at de bruger mere tid på samarbejde. Men er skolerne som helhed forberedt på inklusionsindsatsen? Kun i godt 9% af besvarelserne er der en oplevelse af, at skolen har en tydelig målsætning og klar struktur for inklusion af elever med særlige behov. Kun godt 46% af lærerne svarer, at de oplever den nødvendige opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i undervisningen, mens kun godt 3% oplever i høj eller i nogen grad opbakning fra kommunen/forvaltningen. Ikke overraskende at det er med bekymring, at lærerne ser frem til næste skoleår, når skolereformen og arbejdstidsloven føres ud i livet. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Hvad med engelsk og fritidshjemmet?

Børnehaveklasseleder Gitte Weller skitserede skolereformens hovedtræk og beklagede, at der endnu ikke er svar på alle de spørgsmål, forældrene stillede.

Spændetrøje og engagement i ny tid Forældre beklagede lærernes ufleksible arbejdstidsregler, og borgmesteren talte reformen og indsats i skolebestyrelsen op. Stort fremmøde og engageret deltagelse, da Lykkebo Skole inviterede forældrene ind i den nye tid. Tekst og foto: Peter Garde

vordan har I det med reformen og arbejdstiden?, lød det konkrete spørgsmål fra en mor, da Lykkebo Skole inviterede forældrene til et todelt møde. Først en time med klasselæreren om næste års skolegang, og derefter en time i salen, hvor børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev beskrev sit syn på reformen og arbejdet i skolebestyrelsen med afsæt i det kommende valg. – Hvordan vi har det? – jo, vi tager det stille og roligt. Vi ser, hvad der sker. Mon ikke første år bliver lidt af et prøveår, svarede børnehaveklasseleder Gitte Weller med et beroligende smil på læben.

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

I børnehaveklassen var alle stole besat af interesserede forældre. Børnehaveklasselederne Maria Lassen og Gitte Weller fremlagde i hovedtræk nogle konkrete ændringer i forbindelse med skolereformen – ikke mindst konsekvenserne af det stigende timetal havde forældrenes interesse. – Der bliver flere timer i dansk, matematik, billedkunst og mere bevægelse på forskellige måder. Også i timerne hvor man godt kan hoppe et ord og kravle en sætning, forklarede Gitte Weller, mens kollega Maria Lassen fandt præcise svar på konkrete spørgsmål på sin ipad. Forældrene ville også høre, om man vil undervisningsdifferentiere i engelsk i 1. klasse – ”og ja, det skal vi jo gøre i alle fag”. En mor fortæller, at de allerede taler tre sprog hjemme hos hende, og med engelsk kommer et fjerde til – bliver det for meget for hendes barn? Men Gitte Weller beroliger: – Når man behersker flere sprog, så bygger man videre på sine sproglige kompetencer med et mere. Det er et godt grundlag, så bliv bare ved. En anden mor overvejer, om ikke fritidshjemmet bliver overflødigt med de længere skoledage, for hun møder tidligt på arbejde og kommer tidligt hjem. – Ja, måske, hvis du ser bort fra det sociale, svarer Gitte Weller og beskriver timetallets stigende kurve i de kommende år. Det får en forælder til at minde om, at børns sociale netværk kan være spredt flere steder fx i idrætsforeninger, og det vil en længere skoledag spolere.

Den ufleksible arbejdstid Som tiden går, glider snakken mere over i dagligdagens problemløsninger i forbindelse med frikvarterer og spisekultur og videre til skole-hjemsamtaler, for kommer de med arbejdstidens spændetrøje til at ligge i forældrenes arbejdstid? Gitte Weller nævner, at lærerne vist nok skal være på skolen til hen på aftenen nogle dage om året, men om samtalerne eller andre arrangementer bliver placeret på de dage, ligger endnu ikke fast. Det svar er forældrene naturligvis ikke tilfredse med, for hvem kan bare lige for-

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev havde forhåbninger til skolereformen og opfordrede forældrene til at være aktive i skolebestyrelsen – det er her indflydelsen ligger.

Åben skole, aktive forældre En veloplagt børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev fyrede op under forældrene til at tage aktiv del i skolens liv både i den enkelte klasse og i skolebestyrelsen. – Hvis ikke forældrene er aktive, når vi ikke ret langt. I skal med ind i skolen og tage ansvar. Vi skal gentænke nogle ting og lægge vægt på faglighed og trivsel, sagde hun og mente, at reformen giver nogle gode muligheder – blandt dem tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, at invitere foreninger og erhvervsliv indenfor, og at åbne skolen til det øvrige samfund. Pia Allerslev sagde, at hun er i kontakt med flere idrætsforbund, der som et sup-

plement byder sig til også i en skolefaglig sammenhæng. Hun håbede på aktiv deltagelse i det kommende valg til skolebestyrelsen, der får nye opgaver. Der skal fx laves principper for holddeling i samarbejde med skoleledelsen, og netop holddeling er et emne, der efter borgmesterens mening har været for lidt fokus på. Desuden har Pia Allerslev et ønske om at omlægge nogle af de ressourcer, der tildeles skoler med mange tosprogede elever til skoler med elever med faglige og sociale udfordringer uden at tælle sprog: – Jeg er dødtræt af altid at høre om tosprogede elevers udfordringer, for det er i lige så høj grad elever med dansk baggrund, der har faglige og sociale udfordringer og derfor brug for en særlig indsats. Og som afrunding på en snak om inklusion fastslog Pia Allerslev, at i København inkluderer vi kun de elever, der har godt af det, og det er færre end Christiansborgs ambition om 96 procent af alle elever i folkeskolen – ”sådan et måltal giver ikke mening”, sagde hun. En forælder spurgte, hvordan skolebestyrelsesmedlemmer bliver klædt på til at bestride flere kompetencer. Borgmesteren svarede, at medlemmerne vil blive inviteret til møder med politikerne og på kurser.

■

lade sin arbejdsplads for at gå til samtale på skolen?, lyder en reaktion. Gitte forklarer, at arbejdstiden fra næste skoleår er lagt i så faste rammer, at lærerne må sige hertil og ikke længere. Derfor vil lærerne og børnehaveklasselederne heller ikke modtage opringninger fra forældre om aftenen. – Det er da klart. Når de bliver tvunget til sådan nogle ufleksible arbejdsvilkår, så kan man ikke bagefter kræve, at de skal være fleksible, lyder kommentaren fra en utilfreds, men altså også forstående mor.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

NEJ til ny arbejdstid – og farvel til jobbet ”Det har været et supergodt lærerjob, men jeg stopper nu, mens legen er god”, fastslår Susanne Reuter, der ikke vil lægge krop til de nye arbejdstidsregler, for de vil dræbe hendes engagement og indflydelse på eget arbejde. Og hvornår skulle jeg forberede mig?, spørger hun. Tekst og foto: Peter Garde

usanne Reuter har til august været lærer på Husum Skole i 25 år, og før den tid 10 år i Svendborg og tre år på Frederiksberg. Men nu skal det være slut – et par år før hun egentlig havde tænke sig at gå på pension. Udfordringer har der været nok af gennem årene, men dem har hun mødt i den rækkefølge, de viste sig. Efter lockouten sidste år dukkede tanken alligevel op, om ikke det ville være bedre at stoppe. – Men nej, jeg er ikke sådan én, der bare giver op, og jeg er utrolig glad for mit arbejde, så jeg fortsatte, fortæller Susanne Reuter, der er lærer i sprogcenteret og desuden underviser i idræt og svømning. Men nu skal det være slut. Det er de nye arbejdstidsregler, der slår hovedet på sømmet. Susanne ønsker ikke at blive forvandlet ”fra vidensarbejder til fabriksarbejder”, som hun siger, ej heller at skulle undervise i flere timer, selv om hun som 62-årig har aldersreduktion. – På moderne arbejdspladser har man i dag flextid og mulighed for at lave en hjemmearbejdsdag. Det er totalt umuligt nu. Vi er på vej tilbage til industrisamfundet i 1950erne, hvor vi bare har at sidde på vores pind, siger Susanne. – Vi bliver jo helt topstyrede, for alt er lagt i faste rammer. Det er ikke kun vores skoleledelse, der har bestemt det, for den arbejder jo også under rammer, der er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

fastsat af forvaltningen. – De glidende overgange mellem arbejds- og fritidsliv, som vi hidtil har haft, går fløjten. Er det ikke netop et værn mod det grænseløse arbejde? – Det tror jeg ikke. Det giver større tilfredsstillelse, at man selv har mulighed for at planlægge sin tid. Det betyder meget for mig, at jeg selv har indflydelse på mit job. Det har stor værdi. Det tilfører mig rigtig meget mere lyst og energi, at jeg styrer det selv. Det gør, at motivationen er helt anderledes høj. Susanne Reuter mærker også, at det kniber med gejsten blandt kolleger. – De tænker, hvad skal det her ende med? De aner ikke, hvem de skal arbejde sammen med, eller hvordan børnenes skoledag kommer til at se ud, eller hvad der bliver af den understøttende undervisning. – Vi ved lidt om bevægelse i undervisningen, fordi vi har en dygtig bevægelsesvejleder, men reelt hvordan vi skal udnytte det, ved vi faktisk ikke, siger Susanne og fortæller med nogen ærgelse, at et par dygtige lærere allerede har søgt væk fra skolen til en kommune, der tilbyder bedre arbejdsvilkår, end hvad det københavnske såkaldte forståelsespapir indeholder.

Kreativ på kommando? Susanne Reuter har gennem årene været aktiv med alt muligt i skolesammenhæng, men under de nye regler har hun svært ved at se, hvor tiden skulle komme fra. – Det kan simpelthen ikke hænge sammen. Jeg kan ikke gøre mit arbejde godt nok i den tid, jeg får til rådighed, siger hun. – Det handler ikke alene om forberedelse, men i høj grad om alt det andet, som jeg laver. Jeg kan ikke sidde og være kreativ lige præcis om mandagen mellem kl. 14 og 15, som jeg får besked på. Meget af det arbejde, jeg har lavet i forbindelse med sprogcenteret, er opsøgende – fx hele tiden at følge med i ny litteratur og forskningsbaseret viden, undersøge muligheder for kompetenceudvikling af mine sprogcenterkolleger og mig selv og i det hele taget være drivende. – Det tager ikke kun ti minutter at sid-

de med det – jeg bruger lang tid på at følge med inden for vores område. Men jeg er aldrig gået op i, hvor meget tid, jeg bruger på mit arbejde, det må jeg indrømme – det er jeg slet ikke gået op i. – Som idrætslærer har jeg altid været vant til at være af sted en hel dag med børnene. Selv om vi kun har haft timer til kl. 12, så er vi kommet hjem fra fx Østerbro Stadion kl. 16. De ekstra timer har jeg ikke skænket en tanke. Men jeg kan godt se, at nu kan det slet ikke hænge sammen.

Forhold ikke egnet til inklusionsbørn Gennem årene har Susanne Reuter mærket, hvordan børnegruppen har ændret sig. – I sammenligning med da jeg startede, synes jeg, at vi løber meget stærkt nu. De fleste lærere er pressede i det daglige arbejde. Der er mange forskellige slags elever og forældre, og vi skal rumme alle. Da Voldparkens Skole blev nedlagt for en halv snes år siden, kom der mange tosprogede elever til os, og i den forbindelse fik skolen det sprogcenter, som jeg har været meget optaget af siden. – I dag er vi desuden udfordret af inklusionsbørnene. Vi har ikke de tilstrækkelige muligheder for at rumme dem med så høje klassekvotienter. Altså, jeg hørte Christine Antorini sige forleden dag, at det drejer sig om 2-3 inklusionsbørn pr. skole? – Ha, ha, ha, det er jo ikke rigtigt, det svarer i hvert fald ikke til, hvordan vi oplever det her. Jeg sidder med i inklusionsudvalget her på skolen, og det har givet mig god indsigt i vores inklusionsbørn. – Én lærer står alene, og der sidder måske tre inklusionsbørn i klassen. Lokalemæssigt er vi også udfordret, fordi det er ikke altid hensigtsmæssigt, at en elev, der er meget udadreagerende, hele tiden skal sidde inde i en klasse. Jeg synes, vi er meget udfordret ved ikke at have nok muligheder for de børn. Hvad er der brug for? – Vi mangler viden, ressourcer og velegnede lokaler. Lokaler, der er gearet til differentieret undervisning. Nu sker der også det, at vores fire gruppelokaler forsvinder, for de skal indrettes til lærerarbejdspladser, beretter Susanne Reuter.

Der er slet ikke tid til opgaverne – Jeg synes, jeg har haft et fantastisk job. Jeg har taget de udfordringer op, der er kommet undervejs, og jeg er bestemt ikke ked af mit job, men lige nu synes jeg, vi bliver udfordret utrolig meget på kvaliteten af vores undervisning. – Vi skal læse flere timer, og det gør, at vi får meget mindre tid til forberedelse og de mange andre opgaver. Vores profilskolevejleder skal også ud og undervise meget mere, end han har gjort i år. Det samme skulle jeg som funktionslærer i sprogcenteret oven i min plads i inklusionsudvalget, i teamsamarbejdet, i fagudvalgsarbejdet og i skole-hjemsamarbejdet. Susanne har ikke har ligget på den lade side i årenes løb. Ud over en lang række kurser har hun den grundlæggende efteruddannelse og vejledermodulet i da2, en motoriklæreruddannelse, hun er med til at arrangere idrætsdage og står selv for Valby Stævnet, er dommer ved stævner, deltager i idrætsudvalgsarbejde i forvaltningen, træner elever, der skal deltage i Det nordiske Skoleidrætsstævne i Island i maj, og hun var i går til svømmestævne med sine elever i Øbrohallen. – Nej, jeg smækker ikke med døren, jeg tilbyder mig som freelancer, hvis skolen står i en akut situation og mangler en vikar, siger Susanne Reuter. ■

Susanne Reuter siger farvel efter 25 år på Husum Skole. Hun vil ikke forvandles fra engageret selvkørende vidensarbejder til topstyret fabriksarbejder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

LÆRINGSFESTIVAL I BELLA CENTER • DEBAT

På debatpladsen ’den røde stol’ mødtes Jeanne Jacobsen, skoleleder Tagensbo Skole og viceborgmester Simon Pihl Sørensen, LyngbyTaarbæk, med Folkeskolens redaktør Hanne Birgitte Jørgensen som ordstyrer.

Al forberedelse på skolen? En tilhænger og en modstander af fuld tilstedeværelse på skolen mødte hinanden i en debat, der trak linjerne klart op. Tekst og foto: Peter Garde

kolebogmessen i Bella Center, nej – læringsfestivalen, som nu er dens korrekte betegnelse – bød på to dages mangfoldige arrangementer, udstillinger og møder. Blandt dem mødtes Jeanne Jacobsen, skoleleder på Tagensbo Skole og formand for de københavnske skoleledere, med Simon Pihl Sørensen, viceborgmester i Lyngby-Taarbæk kommune i den ’røde stol’. Emnet de to skulle debattere var, om det er en god idé, at lærerne skal blive på skolen og forberede sig, eller om de selv skal bestemme, hvor de vil gøre det. Jeanne Jacobsen er stærk tilhænger af det første, mens Simon Pihl Sørensen går ind for det sidste, hvilket også fremgår af en imødekommende arbejdstidsaftale, som hans kommune har indgået med den lokale DLF-lærerkreds. Den indebærer et loft over undervisningstimer på 26 og 32 timers tilstedeværelse.

Vi mister fleksibilitet og engagement Som den eneste faggruppe i landet har lærerne ved lov fået at vide, hvor de skal udføre deres arbejde, men modstanden mod at være tvunget til at forberede sig

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

på skolen er stor blandt lærerne. Det synspunkt deler Simon Pihl Sørensen: – Vi skal fokusere på det, der kommer ud af folkeskolen, og det er flintrende ligegyldigt, hvor lærerne laver deres individuelle forberedelse. Jeg har holdt møder med erhvervsfolk over skype, hvor deltagerne har været fordelt over fire tidszoner. Hvorfor skal lærerne sidde på det samme sted på det samme tidspunkt? Simon Pihl beskrev lærerjobbet som et 24-7-job. Med den tvungne tilstedeværelse mister vi, at lærere alene ved deres engagement altid er på udkig efter noget, de kan bruge i undervisningen. Vi mister den fleksibilitet, som vi har i dag, og som erhvervslivet har taget til sig, fordi det giver den bedste indsats fra de ansatte, var et af hans argumenter.

Det er resultaterne der tæller Jeanne Jacobsen sagde, at hvis vi skal få bedre resultater for nogle elever – både dem der har det svært og de rigtig dygtige – så er det nødvendigt, at lærerne laver mere forberedelse sammen. – Det kan måske virke rigidt, men somme tider skal man tage et stort skridt, for senere måske at slække lidt på det. Men husk, det er vigtigt, at der er gode forberedelseslokaler og fx stillezoner, fastslog skolelederen. Simon Pihl svarede, at i hans kommune har lærerne de sidste ti år holdt møder i én uendelighed i deres forskellige team, og det er ikke fremprovokeret af tvangsforanstaltninger. – Det man opnår med den nye lov er, at forældre ikke kan komme i kontakt med en lærer efter kl. 16. Man reducerer en vidensarbejder, der har interesseret sig langt over gennemsnittet for sit eget fag, til lønmodtager. Det er vanvittigt. Som arbejdsgiver kan jeg se, at jeg får mindre produktivitet og mindre kreativitet, sagde han og understregede, at hans fokus er på, om eleverne får gode resultater, en ungdomsuddannelse og et godt liv. – Det vi har brug for er, at lederen er pædagogisk leder og coach for lærerne og teamene. Det kan foregå på skype, på en kaffebar eller hjemme hos folk. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor det foregår.

Kravet om tilstedeværelse er så småtskårent, sagde Simon Pihl.

Grænseløse forældre Jeanne Jacobsen henviste til, at eleverne i Simon Pihls kommune altid har rigtig gode resultater, mens situationen i Tagensbos nordvest-område er den omvendte. – Derfor er der noget, vi skal gøre anderledes. Ja, det er pædagogisk ledelse, men også fordelen ved at medarbejderne er til stede og forbereder sig sammen, sagde hun og tilføjede, at på nogle københavnske skoler bliver lærerne jagtet næsten døgnet rundt af opringninger og mails fra forældre, der forventer at få svar med det samme. – Måske er det i orden at stoppe det og sige, at der er en grænse for, hvornår man kan få fat i en skolelærer. Man går jo heller ikke til læge eller tandlæge på alle mulige tidspunkter, fastslog hun. Nu lærerne skal undervise i flere timer, blev der spurgt, hvor lærerne skal spare tid for at læse det øgede antal lektioner. På Tagensbo Skole er der allerede fuld tilstedeværelse, og når lærerne laver fælles forberedelse, gemmer de deres undervisningsforløb, så andre på et senere tidspunkt kan bruge dem. Heri ligger der ifølge skolelederen en tidsbesparelse, og arbejdsformen kan yderligere udnyttes ved, at materialerne bliver forbedret, og der sker en indbyrdes feedback. Iøvrigt havde Jeanne Jacobsens unge lærere intet imod at blive på skolen – ”det finder de helt naturligt”, sagde hun.

Med henvisning til Københavns Lærerforenings medvirken i ’forståelsespapiret’ om fuld tilstedeværelse sagde Jeanne Jacobasen, at det var for at sikre lærerne mod det grænseløse arbejde – ”når man går hjem, har man fri”.

Nej til industriarbejde, ja til mere i løn Simon Pihl henledte opmærksomheden på, at lærerne også i dag kan lave ordninger med forældrene om, hvordan man ringer og mailer for at holde kontakt. – Det er netop de lærere, som forældrene elsker, fordi de stiller krav til forældrene. Det behøver ikke at være noget problem, mente han. – Alle erfaringer fra erhvervslivet viser, at vidensarbejdere, der har en forholdsvis høj løn og fleksibilitet, de giver så meget mere tilbage. Jeg er bange for, at en del lærere vil søge til mere fleksible job med en bedre løn. Og i en kommune som min, hvor lærere ikke selv har råd til at bo, dér er det helt håbløst. – Det er det, ’de’ ikke har fattet en bønne af, at de har bragt os i en situation, hvor lærerne er blevet trykket tilbage i et industrispor, hvor de ikke kan genkende sig selv og som er den modsatte vej af udviklingen i det øvrige samfund, konstaterede Simon Pihl. Endelig kritiserede Jeanne Jacobsen KL og regeringen for at tale dårligt om lærerne, ”der laver et kæmpe stort arbejde”. – Det er dumt, og så forstår jeg slet ikke, at de ikke har givet lærerne en lønforhøjelse, lød det fra Jeanne Jacobsen. ■

Skoleleder Jeanne Jacobsen: ”Der er noget, vi skal vi gøre anderledes, pædagogisk ledelse og fælles forberedelse.”

Viceborgmester Simon Pihl Sørensen: ”Det er ligegyldigt, hvor lærerne laver deres individuelle forberedelse.” KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

DIGITALISERING

niels-vilhilm søe

KK bliver bliver nedlagt fra august i år og herefter indgår det journalistiske stof i KLF’s hjemmeside – papirbladets dage rinder ud.

Sidste nummer af det trykte KK udkommer 24. juni KLF’s bestyrelse tog en historisk beslutning på mødet 20. marts og byder en ny tid velkommen – den digitale.

økonomi. Oprindelig kom KK hver uge og var præget af en livlig debat. Siden hver anden uge og de seneste år som en slags magasin én gang om måneden. KK har altså tilpasset sig de ændrede forhold og skiftende behov og er blevet professionaliseret. Det gælder også redaktørjobbet. Mens både Peter Garde og denne signatur blev medlemsvalgt, erstattede vi det for år tilbage med ansættelse og dermed blandt andet en mulighed for at blive medlem af fx Journalistforbundet. Der er en række væsentlige faktorer, som ligger til grund for beslutningen. For det første de sparekrav som fusionen med DLF indebærer med årlige besparelser på 800.000 kroner indtil 2017. For det andet de stigende portoudgifter der sammen med trykkeomkostningerne udgør en halv mio. kroner årligt. For det tredje erfaringerne under og efter lockouten med øget anvendelse af hjemmesiden, med succesrig brug af facebook og sms-beskeder i en tid, hvor der er behov for større vægt på aktualitet og mere fagpolitisk stof.

Ændret arbejdsfelt Af Jan Trojaborg, KLF’s formand

om gammel redaktør af KK (fra 199094) er det både underligt og vemodigt at være med til at nedlægge foreningens medlemsblad gennem 106 år. Det er ikke desto mindre det, der er sket. Der er imidlertid ikke tale om en hovsa-beslutning. Bestyrelsen traf den svære beslutning om ophør af udgivelse af det trykte KK torsdag 20. marts efter mange, mange måneders drøftelser af foreningens kommunikationspolitik og af valg mellem de mange såkaldte platforme, der er dukket op de senere år.

KK gennem skiftende tider KK har både ændret indhold og udgivelsesfrekvens gennem sit lange liv betinget af ændringer i politiske holdninger og engagement, mediebrug, ny teknologi og af

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Redaktør Peter Gardes beslutning om at gå på pension til sommer har været en medvirkende årsag til, at vi måtte træffe en beslutning nu, så det er muligt at ansætte en ny person, der skal løse en anderledes og bredere arbejdsopgave. Det skal være en medarbejder med ansvar for hjemmesiden, som vi ønsker skal være mere dynamisk og levende med en blanding af journalistisk stof og foreningsstof. Den skal redigeres ud fra journalistiske principper som aktualitet, læserinteresse, væsentlighed og alsidighed. Der er tale om en dobbeltfunktion for den nye medarbejder. Den ene er en webredaktørrolle med selvstændigt ansvar for det stof, der hidtil har været bragt i det trykte KK og med direkte reference til formanden. Vi har udformet et frihedsbrev baseret på det hidtidige frihedsbrev for

KK, da det er væsentligt for bestyrelsen, at redaktøren har et frirum med plads til polemik og kritik, også af forening og bestyrelse. På den anden side en rolle som informations-/kommunikationsmedarbejder der løser opgaver for foreningen og derfor er knyttet til sekretariatet.

Ændrede læsevaner og mediebrug Bestyrelsen ser muligheder i sammenknytningen af blad og hjemmeside tillige med en udvidet brug af de forskellige sociale medier. Vi konstaterer, at læsevanerne har ændret sig, idet flere og flere mennesker får væsentlige dele af deres informationer gennem digitale medier. Derfor kan en levende hjemmeside blive en uundværlig del af nyhedsstrømmen og opfylde behovet for viden. Bestyrelsen har af ovennævnte grunde været tvunget til at træffe et valg, der har sine omkostninger. Vi véd, at et trykt blad som KK har sine helt særlige kvaliteter, som en hilsen fra foreningen, der når alle medlemmer, og som læses på en anden måde end på skærm. Vi er derfor helt klar over, at der går noget tabt, og at foreningen skal lægge sig i selen for at sikre kontakten til alle medlemsgrupper, så alle får de nødvendige informationer − også dem der enten ikke har adgang til nettet eller har valgt de sociale medier fra. Det sker ud fra målsætningen i foreningens kommunikationspolitik, der ligger på hjemmesiden under ’KLF mener’: ”Københavns Lærerforening ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til og fra medlemmer og omverden. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet og kvalitet”. ■

Ansættelsesudvalg: Formænd for fagligt og pædagogisk udvalg Jane Pilegaard og Inge Thomsen, sekretariatschef Ivan Jespersen, næstformand Lars Sørensen og formand Jan Trojaborg. Webredaktør / informationsmedarbejder: Der blev holdt ansættelsessamtaler 24.-25. april. Indstilling til bestyrelsen 28. april. Tiltræden 1. juni.

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Søren og Mette Bøgerne, udarbejdet af Knud Hermansen og Ejvind Jensen, vinder stadig større udbredelse, fordi de er lette at arbejde med, og fordi de gør læsningen til en fornøjelse for børnene. Søren og Mette i 1. klasse fremtræder ikke som én stor bog, som det kan være svært for børnene at se ende på, men som fire små bøger, der ser spændende og indbydende ud, og de har en fortløbende handling, hentet fra børnenes dagligdag med mange illustrationer, trykt i fire farver og med god typestørrelse, ord og linjeafstand. Udsnit af annonce fra Nyt Pædagogisk Forlag KK, nr. 15, april 1964

For 25 år siden AIDS-spillet Hvis de københavnske lærere for tiden er lidt mindre optaget af den daglige undervisning end normalt, er forklaringen enkel: AIDS-spillet er ude på skolerne. Pressen var kaldt til møde på Gasværksvejens Skole under mottoet: Lærere spiller sig til viden om AIDS. Således blev det også lanceret i Danmarks Radios TV-Avis samme aften. Måske er det flotte ord, alligevel – der var tale om en verdenspremiere. Spillet er skabt af københavnske lærere i samarbejde med skolevæsenets AIDS-konsulent Merete Lindholm. KK, nr. 13, april 1989

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Tillidsreformen er en kulturrevolution Københavns Kommune gennemfører en markant ledelsesreform, der skal gøre op med et par årtiers krav om kontrol og dokumentation. Der skal ryddes op efter New Public Management. Fokus skal være på kerneydelsen til gavn for borgerne. Medarbejderne skal inddrages i at tilrettelægge, udvikle og forbedre arbejdet.

600 tillidsfolk og ledere i Københavns Kommune til møde på Rådhuset om Tillidsreformen. Mon ikke mange lærere tænkte: Her er vejen ud af de ødelæggende arbejdstidsregler, der forringer mit arbejde for kommunens unge borgere.

Tekst og foto: Peter Garde

u vil Københavns Kommune gennemføre en markant ledelsesreform, der skal gøre op med et par årtiers mani med at måle, indberette og dokumentere på bekostning af medarbejdernes kontakt med borgerne. Med Tillidsreformen skal der ryddes op i regler og detailstyring efter New Public Management som styrende værktøj. Reformen skal gennemføres i alle kommunens syv forvaltninger og omfatte alle fra politikerne og videre ud på arbejdspladser og institutioner til de enkelte medarbejdere.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Forarbejdet til tillidsreformen har stået på siden 2012, og med præsentationen i Rådhushallen før påske for 600 tillidsfolk og ledere skal der skrues op for udviklingsarbejdet, for det er i høj grad ude på plejehjem, i børneinstitutioner og på skoler, at de nye værdier og arbejdsformer skal føres ud i livet. Politikerne skal udstikke målene, og medarbejderne skal stå for processen.

Væk med nul-fejlskultur Ved præsentationen i Rådhushallen blev det fremhævet, at der i Tillidsreformen

Alle Københavns borgmestre sad i panelet ved mødet med ledere og tillidsrepræsentanter, fra venstre: Jesper Christensen (S), Carl Christian Ebbesen (DF), Morten Kabell (Ø), Anna Mee Allerslev (B), Pia Allerslev (V), Ninna Thomsen (SF) og Frank Jensen (S).

ligger en demokratisering på arbejdspladserne. Den skal give medarbejderne større indflydelse på selv at tilrettelægge arbejdet og fastlægge mere hensigtsmæssige arbejdsgange. Der skal være tillid til, at medarbejderne har kompetencer og engagement til selv at finde ud af, hvordan opgaven løses bedst. Nul-fejlskulturens skal droppes, vi skal være mere risikovillige – og til gengæld love at lære af de fejl, vi kommer til at lave.

Kun nødvendig dokumentation I sin indledning på mødet i Rådhushallen sagde overborgmester Frank Jensen, at med Tillidsreformen skal alle, der arbejder i kommunen, sætte kerneydelsen i centrum og betjene borgerne bedst muligt. – I København har vi den særlige udfordring, at der kommer knapt tusind nye borgere om måneden samtidig med, at vi skal holde serviceudgifterne i ro. Derfor skal vi udnytte vores ressourcer effektivt, fokusere på kerneydelsen og sikre ledernes og medarbejdernes engagement og arbejdsglæde. – Det er en kulturrevolution. Vi skal væk fra et stramt styringssystem med New Public Management til en ny forståelse og en anden ledelsesfilosofi. – Det bliver en lang proces, hvor vi skal rydde op i gamle strategier, der måske var ok, dengang de blev vedtaget, men som ikke fungerer i dag, fastslog Frank Jensen og uddybede:

– Vi skal være skarpe på, hvilke resultater vi skal nå og formidle dem ud til den enkelte medarbejder. Vi politikere skal klart sætte kriterierne for de ønskede resultater – de er ikke overladt til den enkelte medarbejders fortolkning. – Det drejer sig om tillid – ikke blind tillid. Jeg gentager, det er en grundlæggende forudsætning for projektet, at vi skal betjene flere borgere inden for den samme økonomiske ramme. – Derfor er vi også nødt til at se på, hvad der virker, evidens, og sprede de gode resultater, så andre kan drage nytte af dem, sagde han og fastholdt altså behovet for fortsat at samle dokumentation i en vis udstrækning.

Tillid og ansvar En forsker fra RUC, Tina Øllgaard Bentzen, følger arbejdet med Tillidsreformen i København, og hun beskrev, hvad tillid mon er, hvordan den skabes eller det modsatte: – Tillid er en slags forudydelse. Tillid kan gøre det let at forudsige, hvor man har hinanden. Man skaber tillid ved at bevæge sig sammen. Fra at snakke ’os og dem’ til at have en vi-følelse. Tillid kommer ikke af sig selv, men skal opbygges med små skridt ad gangen. Tina Øllgaard Bentzen beskrev, at når medarbejderne får større fagligt råderum, følger der også et større ansvar. Men med mindre styring forsvinder kontrollen ikke helt. – Tillid og kontrol er ikke modsætninKK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

”I Københavns Kommune har vi sat en tillidsdagsorden, som skal give alle medarbejdere de bedste forudsætninger for at bruge deres faglighed. Unødvendig kontrol erstattes med klare mål, dialog og tillid til, at medarbejderne selv kan vurdere og prioritere indsatsen i hverdagen.” ger. De kan både samarbejde og modarbejde hinanden – det afhænger af konteksten. Kontrol understøtter tillid, når den opfattes som understøttende, og den bidrager til videndeling og kerneopgavens udførelse.

Tillid til lærerne og mindre kontrol?

Tina Øllgaard Bentzen, ph.d.-studerende, Institut for Samfund og Globalisering, RUC

Der var også plads til korte kommentarer fra borgmestrene og spørgsmål fra salen. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen opmuntrede forsamlingen til at insistere på at ændre ledelsesformerne ude lokalt – ”I skal ikke sidde og vente på, at nogen kommer og banker på døren, I skal selv gå i gang”. Socialborgmester Jesper Christensen mente, at Tillidsdagsordenen er et indlysende fremskridt, fordi den vil skabe meget mere energi hos medarbejderne. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev sagde det meget kort og klart til lederne og tillidsrepræsentanterne i salen: – Vi skal som politikere tage ansvar for målene, I skal tage ansvar for processen. Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev nævnte, at lederne har et stort ansvar for at implementere Tillidsreformen på skolerne – ”lederne kan ikke træffe en

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

masse beslutninger uden om medarbejderne”, fastslog hun. En pædagog og tillidsmand kunne ikke se Tillidsreformen for sig, når han hører Sine Sunesen fra Kommunernes Landsforening tale varmt for kontrol – til hvilket overborgmesteren svarede: – Vi er langt foran i København, og jeg håber, vi kan inspirere andre. KL skal ikke bestemme i den enkelte kommune. Det var Pia Allerslev enig i: ”Ja, vi er med i KL, men vi bestemmer selv i København.” og Frank Jensen fortsatte: – Men i København skal vi se på manglende tillid i egne rækker, som jeg fx møder den mellem lærere og pædagoger. Det skal vi arbejde med, det er ikke godt nok. Den kommentar fik ikke lov at stå uimodsat, da TR-suppleant Anja Rosensværd, Lykkebo Skole, fik ordet: – Jeg bliver provokeret af Frank Jensens vurdering. Vi har et fremragende samarbejde med pædagogerne ude hos os. Der er større problemer at beskæftige sig med – for eksempel er kontrollen hos os lærere ikke blevet mindre, tværtimod. – Vores faglighed er blevet underkendt, og det vil tage lang tid at genopbygge tilliden. Vi oplever ikke, at den er der, sagde tillidsrepræsentanten, og Pia Allerslev kommenterede: – Jeg har forståelse for jeres indignation efter konflikten sidste år, men jeg håber ikke, at I oplever jer fagligt underkendt af mig. Skolereformen er vedtaget på Christiansborg, og den ligger fast, men inden for den ramme håber jeg, at I kommer frem med jeres initiativer. Jan Hoby, næstformand i LFS, leverede fra salen dagens absolutte højdepunkt rent retorisk, da han fremhævede og perspektiverede reformens demokratiske forpligtelser. Lærerne var repræsenteret i panelet ved KFF-formand Britt Petersen, der opfordrede alle organisationer til at stå sammen i denne for alle medarbejdere vigtige tillidssag – ” grib bolden og spørg jer selv, hvordan I kan lave bedre kvalitet. Stil spørgsmål – der er nye rammer”. Det var en spændende eftermiddag med løfterige perspektiver, der er brug for bliver realiseret. ■

INTEGRATIONSBAROMETRET

Vi svigter de tosprogede Af Peter Garde

ntegrationsbarometret fra Københavns Kommune måler udviklingen på en række områder inden for blandt andet børn og unge, skoler, uddannelse, arbejdsmarked, tryghed, inklusion og diskrimination. Resultaterne af målinger for 2013 viser, at der er sket en klar tilbagegang i karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve for tosprogede elever. Karaktergennemsnittet for tosprogede drenge var ved afgangsprøven i 2013 på 4,66, mens den for pigerne var 5.28. Til sammenligning var karaktergennemsnittet for alle elever 6,41, og det er en lille stigning fra 2012 til 2013. Gennemsnittet for tosprogede elever var 4,96, hvilket er en afvigelse på 1,45 under gennemsnittet. Karaktererne (det gælder alle i skemaet nedenfor) er ikke, som man har gjort tidligere, korrigeret for forskelle i elevernes socioøkonomiske baggrund.

Brug for større central indsats KLF-formand Jan Trojaborg mener, at vi svigter de tosprogede elever, især drengene, og han påpeger, at vi ikke lever op til ambitionen om større chancelighed. – Uden en central forankring når man ikke langt ude på skolerne for at opnå de klare forbedringer, der skal til, siger Jan Trojaborg og henviser til, at den centrale enhed på tosprogsområdet er underbemandet. Til sammenligning sidder der i

Karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 er for alle elever i København 6,41, mens det for tosprogede elever er 4,96 – en afvigelse på 1,45. For tosprogede drenge var det 4,66.

Aarhus 20-25 mennesker (for både førskole og skole) til at dække 5.000 elever med anden etnisk baggrund, hvor vi har 10.000 tosprogede elever. – Der er derfor et stærkt behov for at opbygge en større enhed med veluddannede, kompetente personer. For fem år siden havde vi kontoret ’Integration og Mangfoldighed’, der helt uforståeligt blev nedlagt, og hovedparten af de indsigtsfulde folk forsvandt ud af kommunen. – Der er også behov for igen at sætte gang i efter- og videreuddannelsen på tosprogsområdet for lærere og børnehaveklasseledere. Måske er det ikke så underligt, at de tosprogede elever nu præsterer dårligere, for der har været en meget lille indsats de senere år med uddannelse på dette felt. – På hver skole er der en lærer med særlig uddannelse, en funktionslærer, der typisk har et antal timer til at varetage opgaver på tosprogsområdet fx dansk som andetsprog. Da det tidligere kontor eksisterede, etablerede man netværk i alle områder med disse nøglepersoner, der kunne udveksle erfaringer og få inspiration fra de centrale konsulenter med ny viden, men det er nu stort set faldet bort. Man holder altså ikke disse personers ekspertise ved lige og forringer derved deres muligheder for at støtte kollegerne bedst muligt, siger Jan Trojaborg og understreger, at der også er behov for, at skolelederne bliver bedre rustet på området. – Der er brug for en tværprofessionel koordineret indsats, hvor alle skolens personalegrupper takler de sociale og kulturelle faktorer, der gør, at især indvandrerdrengene præsterer så dårligt. Og der er i særlig grad behov for, at der gøres en forstærket indsats for at få bedre kontakt med forældrene til disse børn, fastslår Jan Trojaborg og tilføjer: – Som omtalt i KK 2 er der desuden brug for forbedringer i pædagogikken, som projektet ’Tegn til sprog’ viser. Og det vil være en god idé at oprette et korps af mentorer, gerne med anden etnisk baggrund, der kan gå ind og støtte de unge tosprogede og motivere dem til at gøre noget ved deres skolegang og satse på en uddannelse. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

SKOLEHAVER kede passionsfrugter, jordbær og hestebønner i september. Men skolehaver handler ikke om stort udbytte og at høste året rundt, nej, det handler om at være tæt på planter, jord og lære sæsoner, vejr og vind at kende. Faktisk er det ideelt at kunne tage sine elever med udenfor i løbet af vinteren for at observere naturen i en skolehave. Det vil give dem et førstehåndsindtryk af planter og jordens cyklus her i Danmark.

Skolehaver i alle størrelser og former

Skolehaven på Pacific Elementary School i Californien er bygget op af 15 højbede, nogle med snitblomster andre med grøntsager.

Skolehaven er faglokale for alle fag Pædagoger og lærere – kom med ud og få jord under neglene i skolehaverne, lyder det fra køkkenleder Amalie Ørsted, der har været på studietur i skolehaver i Californien. Tekst og foto: Amalie Ørsted, køkkenleder, Nørre Fælled Skole

n studietur til Californien i september sidste år gav mig inspiration og stor lyst til at være med til at starte skolehaver i Danmark, og forhåbentlig kan jeg smitte nogen med glæden ved skolehaver. Der er et stort pædagogisk og fagligt potentiale i at bruge skolehaver som undervisningsrum. Men hvis det skal lykkes at få skolehaver ind i de danske skoler, er der brug for hjælp fra alle involverede: pædagoger, lærere, ledelse, forældre og elever. Og blandt lærere og pædagoger er der garanteret masser af nysgerrige og ivrige skolehaveildsjæle, som bare endnu ikke har fået lov til at udfolde sig. Solen skinner meget i Californien! Det er naturligvis lettere at dyrke mange forskellige planter hele året, og det udnytter de til fulde – vi smagte både på friskpluk-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Det er vigtigt at understrege, at et af de indtryk vi fik med hjem fra USA er, at skolehaver kan laves i alle formater og størrelser. En enkelt spand med kartofler er lige så godt som ti højbede og en frugthave. Det afgørende er, at det pædagogiske personale er fagligt velforberedt og engageret. I Californien har de arbejdet med skolehaver i over 25 år. Der er udviklet meget undervisningsmateriale, og der tilbydes forskellige typer efteruddannelseskurser for lærere, pædagoger og forældre. På mange skoler har en enkelt haveinteresseret medarbejder startet et lille haveprojekt op, og så er der blevet tilføjet og udvidet løbende.

En grøn oase midt i en food desert Vi besøgte blandt andet East Oakland Pride Elementary School i Oakland, der ligger i et socialt udsat område og midt i en ’food desert’ – betegnelsen for et område, hvor der ikke findes friske råvarer som fx rå frugt og grønt, men kun forarbejdede fødevarer. Her havde en kvindelig nabo til skolen kastet sig over at etablere en køkkenhave på skolen. Kvinden havde hver dag kigget ind i skolegården og var blevet ked af det på børnenes vegne over, at de kun var omgivet af asfalt og mursten, så hun havde tilbudt skolen at bringe planter ind i skolens miljø. Ledelsen havde takket ja, og stille og roligt havde det lille projekt grebet om sig. To år senere kunne de byde os velkommen i en have midt i skolegården, hvor 4. klasseelever stolt viste os rundt mellem tolv frodige højbede med majs, tomater, squash og bønner.

Det var utroligt rørende at høre eleverne fortælle om deres arbejde i haven, og hvordan de havde taget frø med hjem og nu også dyrkede grøntsager foran deres eget hjem. Og imponerende at høre, at der blandt de hjemmedyrkede planter var vandmeloner! Den ansvarshavende lærer beskrev, hvordan hun i skolehaven kunne undervise i biologi og natur/teknik på en ny måde. Børnene fik meget bedre forståelse for teorien, når de kunne kombinere det med de praktiske erfaringer, de fik ude i haven. Læreren havde deltaget i kurser for at lære at bruge skolehaven som klasseværelse og sammensætte undervisningsforløb med udgangspunkt i havebrug. Og hun gav klart udtryk for, at det var vigtigt, at hun havde været på disse kurser, fordi de havde givet hende en platform af teoretisk viden, som understøttede hendes undervisningserfaring. Kurserne minder meget om de kurser, som Københavns Skolehaver også udbyder, som også er skræddersyet til at hjælpe nye skolehaveundervisere i gang. Oplevelsen i Oakland sidder stadig dybt i mig, fordi det var tydeligt, at den frivillige nabo, læreren, børnene og ledelsen var oprigtigt stolte af køkkenhaven og alle bidrog til projektet med hver deres lille indsats. Læs mere om det lille projekt, der blev stort og vigtigt: http://actrees.org/resources/local-resources/greening-success-stories/community-groves-oakland-landscapecommittee-east-oakland-schools/

hvordan lærere brugte skolehaven i alle fag – også i sprogundervisningen, hvor der var mange muligheder for at arbejde kreativt med elevernes sprogudvikling. På Pacific School fungerede skolehaven også som en del af fødekæden til skolens kantine, dvs. at nogle gange blev de friske råvarer bragt direkte fra skolehaven ind i køkkenet og serveret få timer senere for alle skolens elever som en del af dagens frokost. Og eleverne var altså inddraget i alle led fra jord til bord, fordi også i køkkenet deltog de både i det praktiske arbejde og fik teori med i købet. Også lærerne på denne skole var klare i mælet, når det handlede om skolehavens mange muligheder – de oplevede den som et kæmpe plus for skolen og for deres undervisning. Læs mere om skolehaven i Davenport: http://www.pacific.santacruz.k12.ca.us/schprog-life-lab.html

Vi skal også prøve i Danmark Som sagt besøgte vi i løbet af den tætpakkede uge mange forskellige typer projekter, store og små. Mest prominent var formentlig verdens mest profilerede skolehave, nemlig The Edible Schoolyard i Berkeley (www.edibleschoolyard.org), som har eksisteret i 15 år og er den model, som størstedelen af alle skolehaver i Californien – og mange andre steder i verden – efterfølgende er blevet formet efter. Men selv denne limousine-udgave af en skolehave er startet med én frivillig persons engagement. ■

Mere på hjemmesiden: klfnet.dk Lav skolehave nu! Sådan kommer du hurtigt og nemt i gang med en skolehave. Tips, tricks og links.

Egne afgrøder smager bare bedst.

Alle fag kan komme med i skolehaven En anden model for skolehave så vi i Davenport, lidt udenfor Santa Cruz, hvor Pacific School – med en milliondollar udsigt til Stillehavet – havde etableret en lille charmerende, organisk køkkenhave 100 meter nede ad vejen fra skolen. Mens vi var på besøg, var der både undervisning af en 1. klasse, som undersøgte jorden, lavede sanseøvelser og lærte om drivhus. Senere tilbragte en 4. klasse deres billedkunsttime imellem planterne, mens de arbejdede med abstrakte former og mønstre, som de kunne finde i naturen. Skolelederen beskrev begejstret, KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Legat:

Gratis på skitur I mange år har lærere taget 30 udsatte unge på skitur i Norge, og de unge vokser med opgaven. BUF har dækket vikarudgifterne, men det stopper nu – så det gør turene måske også. Tekst og foto: Mogens Østergaard

Glæde efter at have klaret strabadserne giver mod på mere dagen efter.

år kunne ’Legatet af 19. februar1886’ igen sende 30 elever fra syv folkeskoler på Nørrebro og Vesterbro på en skitur til Norge. Siden 1995 har vi været på Ruten Fjellstue i Espedalen. Turen er gratis for børnene og legatet råder over fuldt skiudstyr og skitøj. Legatet blev i1963 stiftet af Waldemar Jensen, som i 1890erne gik på Nansensgades Skole. Datoen 19. februar1886 refererer til hans kones fødselsdag. Legatet er norsk/dansk. Indtil 1999 var der kun drenge med på turen, men fra 2000 kom der også piger med. I år var der 16 drenge og 14 piger, og cirka en tredjedel af børnene var tosprogede. Det er de samme skoler, der hver gang indstiller elever til turen. Udvælgelsen af elever sker i samarbejde med legatet – og rammerne er relativt vide. Det skal være søde, raske elever, der har et behov. Det

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

sker også, at en skole indstiller/vælger en elev, som har gjort en super indsats. Børnene indlogeres på to eller firesengsværelser, og nogle deler værelse med børn fra en anden skole. Pigerne bor i stueetagen og drengene på første sal.

De unge voksede på turen Holdet i år hørte til blandt de bedste hold, vi har haft med til Norge. De var aktive, glade for at være ude, og de gjorde alle en stor indsats for at lære at stå på ski. Næsten alle var meget hjælpsomme over for kammeraterne. Når en af lærerne bad om hjælp til et eller andet, var der altid mange, som tilbød sig. En del af eleverne havde mange tunge problemer at slås med. Vi brugte tiden om aftenen til at snakke med dem, hvis de havde behov for det. Det hjalp rigtig meget, og det var dejligt at se, hvordan de voksede på turen. Med 30 elever i 12-13 års alderen, vil der selvfølgelig altid opstå problemer af forskellig art mellem nogle af dem. I år var problemerne få og til at løse til alles tilfredshed.

Hun kæmpede med skiene I de første tre dage er alle elever på skiskole om formiddagen. Efter kurset løbes der indtil frokost længere og længere ture i fjeldet. Om eftermiddagen er der mulighed for at løbe på ski i en større eller mindre gruppe sammen med en voksen, eller man kan lege på kælkebakken. Efter aftensmaden er der tændt lys på kælkebakken. Specielt i den første uge valgte en stor del af eleverne at lege ude om aftenen. Det er ikke alle børn, som har lige let ved at lære at stå på ski. En lidt stille pige var lidt bange for at køre nedad selv små bakker, hvilket medførte utallige fald. Hun fik tilbudt ekstra undervisning og fik en kammerat med. Hun kæmpede virkelig med skiene, og pludselig blev hun stående. Op ad bakken og nedad igen og igen, så kunne hun. Da hun efter endnu en perfekt tur skulle op ad bakken, havde kropsholdningen ændret sig. Man kunne se glæden i hendes bevægelser, og så gik hun også og smånynnede for sig selv.

Fra dagbogen om søndagen

De har lært at mestre noget nyt

Skistavene knirker i sneen og åndedrættet er hurtigt. Ellers er der helt stille. Vi er blandt de forreste på vej op mod Bingsbuhytten, som ligger et stykke over trægrænsen i højfjeldet. Rundt om os ligger de solbeskinnede fjelde. Udsigten er fabelagtig. Men vi har ikke tid til at nyde den, for det gælder om at være den første, der når op til hytten. Vi er i gang med Legatturens bjergetape. Ali, Rebekka, Khayre, Nicklas og Benjamin har helt fra starten sat et højt tempo, selv om skiføret ikke er det bedste. Desværre har Rebekka ikke fået sin astmaspray med ud på turen, så hun kæmper ekstra for at følge med. Andre børn er ikke så konkurrencemindede. De vil hellere tage turen i et roligt tempo. Da vi kommer op på det åbne fjeld, lægger Benjamin sig forrest, en position han holder helt frem til hytten. Jesper tager billeder: Først Benjamin, dernæst på en delt anden plads, Rebekka og Khayre. De kaster sig udmattede i sneen. Seks kilometer med konstant stigning og næsten ingen pauser tager på kræfterne. I hytten har Arthur og Berits sønner tændt op i ovnen. Det er godt at komme ind til varme og varm saft, når temperaturen udenfor er minus 16 grader. Efterhånden fyldes hytten op af glade børn. Alle glæder sig til belønningen på det hårde slid – 6 km. nedad! Og så ind til frokost.

På en af de sidste ture kom årets bemærkning fra en dreng fra Nørrebro Park Skole: ’Jeg tror, jeg kommer til at savne naturen heroppe, når jeg kommer hjem.’ Vi er fire voksne, alle med lærerbaggrund, som i mange år har deltaget sammen som ledere på disse ture. Når vi sidder i bussen hjem til København, er man træt, rigtig træt, men også rigtig glad. Glad for at se den glæde, der lyser ud af børn, der har lært at mestre noget nyt. Der tales så meget om integration. Her sker det helt af sig selv, når børn som ikke nødvendigvis kender hinanden, skal bo og sove sammen i 11 dage. Her opstår nye kammeratskaber mellem elever fra samme skole og blandt elever fra forskellige skoler. Og på kryds og tværs af etnicitet. Legatet har siden 1964 hvert år sendt 40 københavnske børn til Norge og et antal unge fra Oslo på et 10 dages togt med det gode Sejlskib ’Svanen’. Da Legatet lever af det renteudbytte, formuen giver, er det desværre blevet mere og mere vanskeligt at finansiere disse ture. Vi tager nu kun 30 elever med, og kan indtil videre kun tilbyde en tur hvert andet år. Forvaltningen plejer at støtte op om turene ved at bevilge fri vikar for de deltagende danske lærere, men ser sig ikke i stand til dette mere. Det gør det ikke lettere. Der bliver ingen tur i 2015, men jeg håber, at vi kan finde midler til en tur i 2016. ■

Legatets gule førertrøje blandt de i alt 30 unge, der bliver udfordret i sneen.

Artiklens forfatter, Mogens Østergaard, er tidligere lærer ved Rådmandsgades Skole. Han modtog i 2010 KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ for sin sociale og elevrettede indsats i flere sammenhænge, red.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Br- KOMMENTAR

Et inkluderende fællesskab

eg har netop været med Borgerrepræsentationen på studietur til Hamborg. Det første, vi besøgte, var en skole, der havde inklusion som særligt fokusområde. Der oplevede jeg, at det næsten var blevet normalt at skille sig ud. Børn med særlige behov skal i højere grad end tidligere inkluderes i den almene folkeskole. Imidlertid er det forskelligt, hvordan kommunerne griber det an. Personligt er jeg glad for, at vi i Københavns Kommune ikke har vedtaget et måltal for, hvor mange børn, der skal gå i den almene folkeskole og dermed for, hvor stor en procentdel der skal inkluderes. Inklusion skal ikke være for enhver pris, men tage udgangspunkt i det enkelte barn.

Af Anne Marie Geisler Andersen, BR, Radikale Venstre, medlem af Børneog Ungdomsudvalget.

Løbende kompetenceudvikiling og normering der passer til opgaven I min optik er der flere forhold, som er væsentlige at have fokus på, hvis vi vil sikre en vellykket inklusion. Først og fremmest er det vigtigt, at lærerne klædes på til at kunne håndtere opgaven, og at vi sikrer løbende kompetenceudvikling på området. Dette både via efteruddannelseskurser og daglig sparring fx med inklusionspædagogen. Ligeledes bør kompetencecentrenes specialviden og ressourcer i højere grad komme de almene skoler til gavn. En tilstrækkelig normering er også vigtig. Derfor bør vi som udgangspunkt sikre, at ressourcerne følger med barnet med over på almenområdet. I denne sammenhæng bør man imidlertid være opmærksom på, at selv om ressourcerne følger med, så opleves det ikke nødvendigvis sådan. Dette skyldes, at man ikke længere har de stordriftsfordele, som man havde på specialtilbuddet. Derfor bør der fra politisk hold være fokus på fremadrettet at sikre en normering, som står mål med inklusionsopgaven.

Bevægelse og fysiske forhold

Det er mit håb, at Folkeskolens fokus på

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

mere bevægelse i hverdagen ikke kun vil øge indlæringen hos børn over en bred kam, men også lette inklusionen af børn med særlige behov, for eksempel børn med ADHD. Dette særligt i lyset af, at skoledagen bliver længere. At være mere fysisk aktive sammen kan også bidrage til fællesskabet på en helt særlig måde. Øget inklusion kræver de rette fysiske faciliteter. Det gælder ikke kun i form af flere idrætsfaciliteter. Skal flere børn med fysiske handicap inkluderes, så skal også legepladserne indrettes, så børnene kan være med i pauserne.

Plads til alle – vi er forskellige Jeg er af den overbevisning, at inklusion af børn med særlige behov også vil komme de andre børn til gavn. Det er vigtigt, at folkeskolen er en afspejling af samfundet og bidrager til en øget forståelse for menneskers indbyrdes forskellighed. Børn har godt af at lære, at vi er forskellige; at der skal være plads til alle, og at alle kan bidrage med noget positivt. Måske bliver der nogle steder behov for en mere struktureret hverdag, end man førhen har været vant til. Det er imidlertid min oplevelse, at rigtig mange børn i dag – i en verden hvor rigtig meget flyder – godt kan profitere af faste og trygge rammer. En hverdag der tilgodeser børn med særlige behov, er altså ikke nødvendigvis dårligt for de øvrige børn. Tværtimod.

Mere fleksible tilbud Det er mit håb, at udviklingen af flere såkaldte fleksible tilbud, vil være medvirkende til, at flere børn bliver mødt, dér hvor de er. At det enkelte barn ikke behøver at være enten i et specialtilbud eller på en almen folkeskole, men at man i højere grad kan veksle mellem special- og almentilbud og skræddersy indsatsen til det enkelte barn.

Socialrådgiverne er vigtige og lærere som rollemodeller I Radikale Venstre vil vi arbejde for, at vi kan bibeholde socialrådgiverne på skolerne såvel som i daginstitutionerne. Personligt er jeg meget optaget af en tidlig

indsats, der sikrer, at alle børn kommer bedst muligt fra start, og her spiller socialrådgiverne en vigtig rolle. I forhold til inklusionsopgaven har socialrådgiverne en væsentlig funktion med at vejlede og sikre det rette tilbud fra starten - og til løbende at vurdere, om behovet ændrer sig. Ligeledes kan de sikre en god rådgivning af forældrene. Også i Hamborg udgjorde socialrådgivere en væsentlig del af indsatsen. Men det, der gjorde allermest indtryk var, at når man nu havde skabt forholdene for inklusion af elever med særlige behov, ja så kunne man lige så godt gå skridtet videre og ansætte lærere med forskellige former for handicap. Deres motto var: ”Vi taler ikke kun om inklusion, vi gør det”. Og vigtigst af alt, så fungerede lærerne som en form for rollemodeller, idet de viste, at mennesker med særlige behov også kan gøre en forskel på arbejdsmarkedet. ■

KLF: Elektronisk afstemning ved valget af suppl. kongresdelegeret. På den ekstraordinære generalforsamling 8. april i Charlottehaven blev 2 kandidater opstillet til valget af den supplerende delegerede ved DLF-kongressen. De to kandidater er: Stinne Lorenz, Skolen på Islands Brygge og Thomas Poulsen, Grøndalsvængets Skole – se kandidaterne og læs deres indlæg på hjemmesiden: klfnet.dk Valget foregår elektronisk 28. april til 30. april via KLF’s hjemmeside. Da de praktiske informationer vedrørende selve afstemningen vil foregå via mail til medlemmerne, som udsendes torsdag 24. april, er det meget vigtigt, at medlemmerne logger på ’Min Side’ via DLF’s hjemmeside www.dlf.org og opdaterer/registrerer deres mail adresse. I forbindelse med seneste spørgeskemaundersøgelse kunne foreningen konstatere, at ca. 35 personer har registreret en ikke fungerende mailadresse. Muligheden for at afgive stemme starter 28. april kl. 10.00 og afsluttes 30. april kl. 16.00.

debat

efterlysning: håndens arbejde

er sidder i folkets ting en stor mængde lærde personer. Ja, der sidder vel nærmest kun personer, der har en særdeles høj uddannelse. Det være sig cand.polit., cand.økom., ja fortsæt selv. Man beklager, at der ikke er flere borgere, der vil uddanne sig som håndens arbejdere, eller som man samme sted ynder at kalde ’håndværkere’, og hermed nærmer vi os mit ærinde. Den historiske Aksel Mikkelsen (18481920) skrev (og sagde) engang følgende: ”Arbejde er barnets ret”. Dette skal for oplysningens klarhed ikke forstås, som at børn skal arbejde, men at børn i folkeskolen, iblandt al ’boglighed’ skal have ret til at bruge kroppen til ’manuelt arbejde’. Derfor indførte han ’sløjdfaget’, så børnene kunne føle, få indsigt i og prøve, hvad en konstruktiv proces betød. Godt nok brugte han datidens sprogbrug til at belyse, hvad han mente, og hvad det gik ud på. Frem til nutiden: Nu har man forsøgt sig med en ’dødssejler’, kaldet ’design’. Et helt igennem forfejlet projekt, hvor der kun var et fåtal, der rigtigt forstår, hvad ’faget’ skulle indeholde. Samtidig havde man sat håndarbejdslærere, formningslærere og sløjdlærere til at varetage fagets udførelse. Et mere tåbeligt foretagende skal man nok lede efter i skolens historie. Det bliver absolut ikke bedre af, at man kalder det ’håndværk og design’. Bevar dog de forskellige fag som det, de er: Sløjd med veluddannede sløjdlærere, håndarbejde med veluddannede håndarbejdslærere, formning med uddannede formningslærere. Lad de nævnte fag få samme placering, som alle andre fag i skolen. Der tales meget om, at de lærere, der skal undervise i de forskellige fag, skal være faglærere. Have en grundig faglig uddannelse. Det kan aldrig nås i faget KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

’håndværk og design’, der ville gå mindst 10 år, inden der er den mængde kvalificerede lærere, der er uddannet til dette. Hvis man styrker de nævnte fag sløjd, håndarbejde og formning, og giver dem en ligestilling i forhold til skolens øvrige fag, vil man efterfølgende se, at interessen for en håndværksmæssig uddannelse vil være stigende. Lad alle elever fra 4.-5. klasse og opefter få skemalagte timer i fagene i mindst 3-4 år af børnenes skolegang. Flere timer skal kunne tilvælges som valgfag. Som det er nu, og også i den nye reform, vil der gå børn ud af skolen, uden at kende til ’Håndens Arbejde’. Intet mindre end en skændsel til skade for eleverne og for landet. Måske er ovennævnte fejltagelser udtryk for, at der ikke er mange politikere, der har grundigt kendskab til håndværkets rod, og som derfor ikke aner, hvad der skal til, for at højne denne interesse, en interesse, der grundlægges i folkeskolen. Når jeg tillader mig at skrive om emnet, har det netop udspring i både håndværket og læreruddannelsen. Jeg er selv uddannet som håndværker og efterfølgende som seminarieuddannet lærer, og har fungerede som lærer i over 30 år. En ikke ringe del af mine elever er i dag håndværkere. Kjeld Ersted, pensioneret sløjdlærer

Tale-høreundervisningen Svar fra børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev på kommentar i KK 3 om tale-høreundervisningen Kære Hanne Bødker

ak for dit brev om tale-høreundervisningen i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det glæder mig, at du synes, at det er en god idé med ressourceteam og ressourcecentre på institutions- og skoleområdet, og at I som tale-hørelærere er en naturlig del af ressourcepersonalet med netop jeres særlige faglighed.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Jeg er enig i, at det ikke er et spørgsmål om intervention eller inklusion, men et både og. Derfor er en vigtig pointe i det helhedsorienterede arbejde, som netop ressourceteam og ressourcecentre er et udtryk for, at vi arbejder med at skabe bæredygtige løsninger, der virker i praksis og som følges tæt i praksis. Praksis er såvel det miljø, som barnet indgår i, hvad enten det er i institution eller skole som også det miljø, barnet er en del af i familien. Det er derfor efter min opfattelse givet rigtig godt ud, når tale-høre indsatsen i forhold til barnet kombineres med at vejlede og rådgive det pædagogiske personale, som er omkring barnet i de mange timer, hvor I som tale-hørelærere ikke er der. I hverdagen skal det pædagogiske personale have de nødvendige værktøjer og fokuspunkter og skal i den forbindelse inddrage tale-hørelærernes arbejde med det enkelte barn og følge tale-hørelærernes anvisninger. Således er der mulighed for, at barnet får den hjælp, som det har brug for. Det er rigtigt, at udviklingen i den specialpædagogiske bistand over for børn i vanskeligheder er gået fra et individorienteret og monofagligt syn til et mere kontekstafhængigt og tværfagligt syn. Det betyder at alle faggrupper, herunder jer som tale-hørelærere, arbejder mere tværfagligt og helhedsorienteret, så børnene, forældrene og institutioner/skoler oplever en bedre koordineret indsats, som sikrer en tidlig forebyggende og tværfaglig indsats. Det kan altid diskuteres, om en tildeling af ressourcer er rimelig inden for en faggruppe. Men det skal altid ses i en større sammenhæng med andre faggrupper, således at vi som kommune kan drive institutionerne og skolerne inden for det økonomiske råderum vi har, med tildeling til de forskellige faggrupper. I forhold til om der skulle være lokale forhold og prioriteringer i dit område, som påvirker tale-hørelærernes ressourcer i særlig negativ retning, så opfordrer

K K ’s m a i l : k k @ k k- k l f . d k

Seniorkoret

jeg dig til at tage kontakt til din lokale chef. Jeg håber, at I finder en løsning sammen.

Synger onsdagene 7. maj og 21. maj kl. 1012 i foreningens hus Frydendalsvej 24, 2. Der er pt ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

Med venlig hilsen Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester

HJÆLPEKASSEN AF 1892

Årsmødet

Ekstraordinær generalforsamling afholdes mandag 2. juni kl. 18 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Ændring af Hjælpekassens vedtægt 3. Eventuelt Ad.2 Ændringerne er en á jourføring af enkelte paragraffer. Forslaget kan ses på KLF’s hjemmeside. Bent Christiansen, pbv.

Låneforeningen Velkommen Låneforeningen byder ny gruppe af KLFmedlemmer velkommen. På LfL’s ekstraordinære generalforsamling 8. april blev ændringsforslaget til vedtægterne endeligt vedtaget. Det betyder, at foreningen nu også kan tilbyde lån til medlemmer af KLF, der er ansat i de private gymnasiers grundskoleafdeling. Gå på LfL’s hjemmeside www.LfL.dk og læs, hvorledes du kan låne helt op til 150.000 kr. til den rekordlave årlige rente på 2,99%. Vi har stadig 10 millioner kr. klar til nye og gamle medlemmer. Bestyrelsen

Pensionistafdelingen Afdelingsmøde Denne sæsons sidste afdelingsmøde er tirsdag13. maj kl. 11 i foreningens hus Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Vi skal blandt andet evaluere Budapestturen.

KLF’S HJEMMESIDE: klfnet .dk

I september var vi på kolonitur til Næsby Strand, der ligger ud til Storebælt. Undervejs var der ophold ved Sorø Kunstmuseum. Om aftenen underholdning med fællessang ved Georg og Ejvind. Næste formiddag berettede Ane Lykkegaard om episoder fra sit liv. En meget hyggelig tur. Julefrokosten blev afholdt 2. december i Charlottehaven med 220 deltagere. I marts havde vi en billedaften, hvor Bjarne Belhage på underholdende vis viste billeder fra Berlin. I april havde vi et eftermiddagsarrangement, hvor Georg Leth leverede musikken, og vi andre sang. I slutningen af april tager vi på en femdages tur til Budapest, og efter sommeren 26. august går turen til LO-Skolen i Helsingør, hvor vi skal se den store kunstsamling. Derefter er der frokostbuffet og tur til M/S Museet for Søfart, der er åbnet i år. Til sidst vil vi takke KLF’s bestyrelse og medarbejderne på Frydendalsvej samt redaktøren af KK for godt samarbejde og tillige vores trofaste medlemmer for endnu et dejligt år. Marcus Marcussen pbv.

DE A DL I NE T IL K K 5 , D E R U D KO M M E R 2 7. M A J , E R FREDAG 15. MAJ S I D S T E N U M M ER A F K K U D KO M M E R 24. JUNI, D E A D LI N E E R FREDAG 13. JUNI. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Første spadestik blev taget til en ny idrætshal til Skolen på Strandboulevarden.

Af Tille Helene Panduro, BUF, og Peter Garde

olen skinnede pædagogisk på alle, der var mødt op på Strandboulevarden 47 for at overvære det første spadestik til en idrætshal til den nye skole på Østerbro. – Solen luner, vi har vandet tæt på, og om lidt går vi ud og sætter spaden i jorden. Alle de rette elementer for vækst og for at få noget til at gro er til stede her i dag, sagde skolens nybagte leder, Lars Aaberg, der har været skoleleder ved Sortedamskolen i syv et halvt år. Dagen stod i børnenes tegn, og børneog ungdomsborgmester Pia Allerslev henvendte sig fra starten til dem: – Det er jer, vi bygger til, og det er på grund af jer, at vi er her i dag. Det er jo ikke hver dag, vi bygger en ny skole her på Østerbro, og derfor er det en stor dag. sagde Pia Allerslev, før hun overdrog podiet til de 50 børn fra skolens første årgang, der optrådte med en sang, de havde forberedt specielt til dagen.

Tille helene panduro

Lokalområdets samlingssted

Første klasse sang et til lejligheden indøvet værk.

Det er det tidligere Finsensinstitut, senere Danmarks Designskole, der bliver om- og udbygget, så skolen fremover kommer til at danne ramme om op mod tusind elevers skoledag. Allerede inden den nye

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Starte helt fra grunden Skoleleder Lars Aaberg ser frem til alle de opgaver, han nu skal i gang med, blandt de første er at opbygge et netværk af samarbejdspartnere i lokalområdet: – Med skolens sundhedsprofil er det oplagt at arbejde sammen med Kræftens Bekæmpelse i nabobygningen, de kan jo

peter garde

Tille helene panduro

Nyeste skud: Skolen på Strandboulevarden

skole rigitigt er kommet i gang, er den blevet udnævnt til lokalområdets samlingssted. Det skyldes især visionerne om at åbne skolen for lokalområdets beboere uden for almindelig skoletid. De første elever til skolen startede på Langelinieskolen, og indtil nu har skolelederen dér taget hånd om dem. Men i marts fik den nye skole sin egen leder, Lars Aaberg. Med den nye folkeskolereform følger krav om en mere aktiv skoledag, og derfor ønsker skolen at profilere sig som en skole, der fremmer sundhed, hvor børnene skal have lov til at være aktive og lære på nye og anderledes måder. I planlægningen af skolens indretning er det forhold tænkt ind, så eleverne har mulighed for at være fysisk aktive både i skoletiden, og når undervisningen er forbi.

Skoleleder Lars Aaberg på Skolen på Strandboulevarden. en masse om forebyggelse. Jeg skal også mødes med lederne på de tre nyeste skoler, Gasværksvej, Ørestad og Sydhavn, og høre om deres erfaringer med at starte en helt ny skole op, siger Lars Aaberg, der medgiver, at han er født med en entreprenant virkelyst. – Jeg kan lide udfordringerne. Jeg synes det er spændende at bygge noget op fra grunden og kunne sætte sit fingeraftryk på det. ■

KLF inviterer til Champagnetræf

niels-vilhilm søe

Kronprinsesse Mary besøgte Sønderbro Skole på Skolernes Sangdag.

200 års jubilæum og Skolernes Sangdag Tekst og foto: Lasse Hammer

å Sønderbro Skole fejrede de dagen før påskeferien folkeskolens 200 års jubilæum på Skolernes Sangdag. Skolen er Københavns musisk- kreative profilskole, så undervisningsminister Christine Antorini og skoleborgmester Pia Allerslev mødte frem på denne dag. Kronprinsesse Mary er protektor for folkeskolens jubilæum, og hun valgte også at lægge vejen forbi Sønderbro Skole. Gæsterne blev modtaget i skolegården med flag og fuld musik. Koret sang skolens sang, ’Hvem er vi?’, akkompagneret af lærerne Peter Hegård på guitar og Henrik Vesterløkke på harmonika.

Fælles hyldestsang Dagens gæster var først på besøg i 3.u, hvor klasselærer Kasper Bøgebjerg Jørgensen fortalte om klassens arbejde: – Vi har talt og læst om skolen i gamle dage. I små grupper har eleverne først arbejdet med mindmaps om folkeskolen, og bagefter har hver gruppe skrevet et vers. Alle versene er til sidst brugt til at skrive et enkelt vers – klassens vers, som nu indgår i skolens hyldestsang i anledning af folkeskolens 200 års jubilæum. Dagen sluttede i gymnastiksalen, hvor der blev vist uddrag fra årets musical. Der blev danset, sunget og rappet igennem, så ingen kunne være i tvivl om, at her er en musisk kreativ skole. ■

Fredag 23. maj kl. 14.30-16.30 hos KLF, Frydendalsvej 24 Oplev en hyggelig eftermiddag, bliv inspireret og bliv klogere. Alt sammen mens du drikker champagne med dine kolleger. Champagnetræffet er en blanding af fredagscafé og samtalesalon. Du får en hyggelig eftermiddag med dine kolleger, og samtidig møder du folk fra andre skoler, som du udveksler viden og erfaringer med. Undervejs vil I blive inspireret med et kort oplæg om, hvordan man inddrager mobiltelefonen i undervisningen. KLF arrangerer champagnetræffet i samarbejde med Michael Lykke fra Øverst Oppe. Kasper B. Olesen, stifter af Lommefilm, er ekstern oplægsholder.

Program: 14.30: Ankomst og velkomst. Deltagerne modtager et glas champagne og bliver sat sammen i par. De får et samtale-starter kort. 14.50: Officiel velkomst. 15.00: Fælles øvelse – alle fortæller en heltehistorie. 15.15: Champagne-inspiration ved Kasper B. Olesen – Lommefilm. Hvordan bruger du mobiltelefonen i undervisningen? 15.30: Pause 15.45: Samtalecafé i nye par. 16.10: Helterådgivning – lærerne går sammen i 3-mandsgrupper og sparrer på skift med hinanden. 16.30: Afslutning. Læs mere om Øverst Oppe på www.overstoppe.dk og om Lommefilm på www.lommefilm.dk Tilmelding senest 12. maj til: dora@dlf.org efter først til mølle. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Også kvinde for at udfordre

Maria Mauria fik fra alle sider stor opbakning til sit lederskab.

Ny skoleleder på Engskolen Tekst og foto: Peter Garde

re måneder efter at Engskolen på Vesterbro fyldte 100 år, har en ny ledelse indtaget den hæderkronede skole, der fra sin start var landets første værneskole for elever, der ikke passede ind i almenskolen og derfor skulle have lidt mere støtte og omsorg. Den udvalgte nye leder er Maria Bælum Mauria, der har været souschef på skolen de seneste fire år og før den tid lærer på Skolen på Islands Brygge. Tidligere leder på Islands Brygge, Carl Bagge, var mødt frem ved den officielle indsættelse på Engskolen for at puste sit barn videre på den professionelle løbebane. Han sagde, at der gennem mange år havde været et tæt forhold mellem de to skoler både elevmæssigt og pædagogisk, for begge arbejdede med ikke-fagdelt undervisning og værkstedstedsarbejde for at skabe større involvering af elever og lærere. – Med den nye folkeskolelov må der igen opstå et stort behov for at styrke værkstedsundervisning, for hvad skal eleverne ellers foretage sig i de lange eftermiddage på skolen, sagde Carl Bagge, der stod inde for, at Maria med sit engagement på børnenes side er rette person i rette tid på rette sted.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Også BUF’s adm. direktør Else Sommer mente, at Maria Bælum Mauria var som skabt til skolelederjobbet på Engskolen: – Du gjorde et uhyggelig godt indtryk på ansættelsesudvalget, blandt andet fordi du virkelig gik til dem i samtalerne. Og det er det helt rigtige – som skoleleder skal man også kunne udfordre, for man bliver hele tiden vurderet af de mennesker, der er omkring én. Else Sommer beskrev den periode, der ligger foran den nye skoleleder, som en kæmpe stor omstilling, naturligvis på grund af folkeskolereformen, men også fordi hele skoleverdenen har påkaldt sig så megen opmærksomhed i befolkningen, og alle har en mening om den. Desuden har Børne- og Ungdomsudvalget på Rådhuset fået en helt ny sammensætning, og medlemmerne vil som politikere gerne allesammen sætte deres fingeraftryk på de store dagsordener.

Mange meget pæne ord I et godt stykke tid fremover kan den nye skoleleder nok nyde godt af den medvind, der blæste hende i ryggen ved den officielle markering i Engskolens gymnastiksal, for der blev ikke sparet på forventningerne til hende i det nye job. Både forældre og ansatte på skolen havde bakket hendes udnævnelse op, og områdechef Kate Obeid gav et par argumenter for det: – Du er lyttende og meget ordentlig, du kan tænke ud af boxen, du påtager dig ansvar, er velovervejet, vedholdende og – som den eneste bekymring – du stiller meget store krav til dig selv. Områdelederen understregede derfor, at alt ikke behøver at være perfekt, man må gerne tage chancer som leder og gerne søge hjælp, for det er forudsætning for at skabe forandringer. Også tillidsrepræsentant Johannes Brøgger Andersen bifaldt udnævnelsen og mindede om, at de ansatte til sammen har 422 års erfaring, så det er nok en god idé også at lytte til dem. Den nye skoleleder lovede at slide i det for at leve op til forventningerne, for målet er at skabe kompetente unge, der får et voksenliv, der bliver så godt som overhovedet muligt. ■

tterslev Skoles skolepatrulje sørgede for, at Ulla Jensen kom sikkert over Skoleholdervej. Vel over vejen fortsatte hun videre via en flagallé til skolen, hvor hun spiste morgenmad med elevrådet. Elevrådsformand Birk var glad for, at skolen havde fået en engageret leder, som satte eleverne i centrum. Birk kunne oplyse, at Ulla havde lovet at lære sig samtlige elevers navne. Senere på formiddagen modtog Ulla en gave fra skolen, et 5 meter højt nyplantet egetræ, som nu hedder Ullas Træ. Træet passer ind i skolens naturfaglige profil. Egetræer er nemlig vært for mere end 200 forskellige insektarter, fik vi at vide. I den nye idrætssal optrådte elever fra skolens afdelinger med forskellige optrin, sang og dans. Flot show og med fuld musik ved skolens musiklærere.

Faglig og relationel stærk leder Områdechef for Nørrebro-Bispebjerg, Gitte Lohse, bød Ulla velkommen på distriktet og direktionens vegne. Områdechefen understregede Ullas solide ledelseserfaring fra Vig Skole i Odsherred Kommune. Her havde Ulla ud over at være skoleleder også være leder af specialklasserækken samt leder af områdets serviceafdeling. Vi har store forventninger til, at du kan bestride jobbet – og trives med det. Som leder skal man kunne det hele på en gang, men jeg er ikke i tvivl om, at det ruller i blodet på dig. Vi har fået en faglig og relationel stærk leder med Ulla. Gitte afsluttede med at nævne, at Ullas linjefag i fysik også passede fint med Utterslev Skoles naturfaglige profil. TR Marie Louise Færing ønskede Ulla velkommen på vegne af medarbejderne og udtalte: Vi er toplækre, kreative, innovative og vildt stolte af vores job. Som dokumentation viste hun en video, hvor skolens elever udtalte sig begejstret om lærerne. Marie Louise så frem til et ærligt og åbent samarbejde og var glad for, at Ulla ville besøge alle klasser og team. Thomas Horn, skoleleder på Grøndalsvængets Skole bød velkommen på vegne af skolelederne i distriktet. Han fortalte, at der var mange nye ledere i distriktet, men at der ikke manglede opgaver, så man fik

Ulla Jensen blev i marts indsat som skoleleder på Utterslev Skole.

Utterslev Skoles nye leder hurtigt erfaring. Det er et job, som kræver en vis grad af humor, og det kan jeg mærke, at du har. Morten Falgaard Nielsen, skoleleder på Guldberg Skole ønskede Ulla velkommen på vegne af Skolelederforeningen. Han nævnte, at Ulla lige som ham selv var kommet ind med firetoget, og at de dermed begge var en del af Københavns brain drain af provinsen. Utterslev Skole og Guldberg Skole er partnerskoler med natur-teknik og musik i centrum. Alice Jacobsen, souschef, fremviste det ønsketræ, som Ulla havde fået overrakt tidligere på dagen. Alice læste nogle af sedlerne med elevernes ønsker op. Hun bød derpå Ulla velkommen til et godt og frugtbart teamsamarbejde med højt til loftet. Ulla fik ordet til sidst og sagde, at hun var stolt af at være udnævnt til skoleleder: – Jeg er et nysgerrigt menneske, så skolens musiske og naturfaglige profil passer mig godt. Jeg kan se, at her er mange kompetente mennesker, som gør deres yderste. Utterslev Skole har på mange måder et forspring i forhold til den nye skolereform. Det skal vi fortsætte. ■

Tekst og foto: Lasse Hammer

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

F AGLIG KO M M E N TA R

Skolerne forbereder næste skoleår

Kan opgaven lykkes og målene nås? N

etop nu er de fleste skoler i gang med skoleårets planlægning. Kommende skoleår vil byde på store forandringer – flere undervisningstimer/understøttende undervisning, fuld tilstedeværelsestid, nye fag og en længere skoledag for eleverne, for bare at nævne nogle af de væsentligste. Hvordan skolerne og lærere og børnehaveklasseledere i København lykkes med disse forandringer, er i meget høj grad afhængig af, at der på skolen er opmærksomhed på, at arbejdsdagen skal rumme tilstrækkelig tid til forberedelsesopgaven, tid til teamsamarbejde, tid til samarbejdet med forældrene og pausetid. Vores arbejde er kommende år reguleret ved lov / Lov 409. Arbejdstidsloven fastsætter, at arbejdsdagen starter, når du kommer, og slutter når du forlader skolen. I København ønskede kommunen ikke at indgå arbejdstidsaftale med foreningen. I stedet fik vi en aftale med en række forpligtende værnsregler i ’Forståelsespapir om værnsregler’. Skolelederen har med loven fået ansvaret for at tilrettelægge arbejdet, og det er tydeligt beskrevet at opgaveoversigten, altså den enkelte lærer/børnehaveklasseleders opgaver i det kommende skoleår, der udarbejdes i dialog mellem lærer og leder. Det er skolens tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant, der skal have særlig opmærksomhed på, at der for den

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

enkelte er balance mellem opgaver og ressourcer – men skolelederen har ansvaret for at sikre, at opgaverne i opgaveoversigten kan løses kvalificeret jf. forståelsespapiret – ”Skolelederen har tillige ansvar for at sikre tid til individuel forberedelse og efterbehandling samt følge og støtte den enkelte medarbejder”. Folkeskolereformens tre overordnede mål: At udfordre alle elever så de bliver så dygtige som de kan, at mindske betydningen af social arv i forhold til faglige resultater og at styrke tilliden og trivslen i folkeskolen, kan man dårligt være uenig i. Det er mere professionel skepsis i forhold til, hvordan vi under de nye vilkår lykkes med opgaven og med målene. ■

jesper fasterholt

Kaare smith

Af Lars Sørensen, KLF’s næstformand.

Et bjerg af paragraffer erstatter lærerens professionelle faglighed.

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2014

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

KK 05: 27. maj/uge 22 sidste frist: 15. maj KK 06: 24. juni/uge 26 sidste frist: 13. juni Herefter nedlægges bladet, og læserne henvises til KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2014 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Hvordan bygger man en metro? Besøg udstillingen På Sporet af Metroen, hvor du og dine elever kan lære mere om hovedstadens gigantiske byggeprojekt, Cityringen, der præger byen lige nu.

Book et gratis besøg til din klasse og læs mere på m.dk/metroudstilling

Den Røde Plads 12. april - 27. april Østerfælled Torv 29. april - 25. maj Aksel Møllers Have 27. maj - 29. juni Christiansborg Slotsplads 1. juli - 10. august Frederiksberg Runddel 12. august - 31. august Halmtorvet 2. september - 21. september Rådhuspladsen 23. september - 19. oktober

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 4 • 29. APRIL 2014

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Experimentarium, og den er gratis at besøge. Fra april til oktober står den forskellige steder i byen.