Kk 01 14 by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev: Ja til faglighed og tillid, nej til larm og ligegyldighed.

02 KK uden papir? Har den digitale udvikling indhentet det trykte blad?

niels-vilhelm søe

Indhold

Bestyrelsen spørger læserne.

niels-vilhelm søe

08 Balanceprojektet sender alarmerende informationer om lærernes trivsel og arbejdsmiljø.

Skal KK digitaliseres?

Efter kommunalvalget er der kommet nye borgmestre – blandt andet for skolerne.

niels-vilhelm søe

04 Skolernes nye borgmester Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev kender lærerjobbet indefra.

KK uden papir?

Balanceprojektet: Hver tredje københavnske lærer oplever mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø.

11 Nye rammer for lærernes arbejdstid Forståelsespapiret er bedre end loven. 14 Privatskolelærere ind i KLF Velkommen til 156 nye medlemmer. 18 BR-kommentar Stop reformbombardementet! 19 Debat

niels-vilhelm søe

28 Faglig kommentar Lov 409.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Mobil: 40 34 77 22 Forside Foto: Kaare Smith Layout Peter Garde

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet. Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

De fleste privatskoler i København har til huse i gamle bygninger, hvor der ikke er plads til at indrette lærerarbejdspladser.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 27. januar Næste nummer KK 2 udkommer 25. februar Deadline KK 2 er fredag 14. februar, se ovenfor

leder

Uden lærerne går det ikke

”

KK nr. 1 27. JANUAr 2014 107. årgang

nhver grundbog om motivationsteorier vil bekræfte, at det værste man kan gøre ved en personligt og fagligt engageret, kaldsbevidst lærer, er ikke at lytte til personens synspunkter og ikke signalere respekt for det arbejde, hun udfører. Så ryger motivationen...” Citatet er fra en kronik i Politiken 7. januar af Keld Grinder-Hansen, uddannelseshistoriker og tidligere leder af det nu på et lager placerede skolehistoriske museum. Kronikøren er iøvrigt også bogaktuel med et imponerende værk om lærerrollen i Danmark gennem tusind år – ’Den gode, den onde og den engagerede’. Forfatteren beskriver i kronikken præcist, hvor katastrofalt hele forløbet sidste forår har været med lockouten, lovindgrebet og derefter folkeskolereformen, hvorfra lærerfaglighed var helt ekskluderet, men også arbejdsgivernes negative kampagner mod lærerstanden generelt gennem mange år. Han påpeger, at reformens succes står og falder med, om det hurtigt lykkes at få rystet de mange lærere med pædagogisk PTSD (posttraumatisk stress syndrom) ud af chokket og gjort mentalt klar til reformstart i august i år. Forudsætningen for det er ifølge forfatteren, at arbejdsgiverne tager lærernes frustrationer og følelser af at være kørt over alvorligt – og bringer dem videre til en positiv holdning til reformen, hvor de føler sig medinddraget og får reelt medejerskab til at udvikle indholdet. Desuden at de sikres ordentlige vilkår for at udføre et professionelt stykke arbejde inden for de nye rammer. Hvis ikke det lykkes, kan vi godt glemme alt om, at den nye folkeskolereform skal give et løft af den danske folkeskole, slutter han. Hvor står vi så nu et halvt år før, reformen skal træde i kraft? På de indre københavnske linjer er der sket det positive, at vi i det mindste har fået et forståelsespapir med nogle værnsregler, rammer for samarbejde og arbejdsmiljø – side 11. Forståelsespapiret bekræfter skoleledernes ansvar for at sikre tid til forberedelse og efterbehandling og til at følge og støtte den enkelte medarbejder – en vin-

kel på det omfattende reformarbejde, som også ligger skolernes nye borgmester, Pia Allerslev, på sinde. Hun erindrer inde i bladet, side 4, hvordan et besøg af skoleinspektøren inde i en klasse var ensbetydende med negativ kritik af læreren, dengang hun var grøn og nyuddannet. Og hun nævner, at det gjorde stort indtryk på hende, da hun sidste år så den københavnske kvalitetsrapport, fordi ”når lærerne ikke oplever arbejdsglæde, så skyldes det i høj grad, at de ikke føler, at deres leder ser og anerkender det arbejde, de udfører.” Der er med andre ord fokus på, hvordan skolelederne agerer i deres nye rolle med meget stort ledelsesansvar. Det vil stille skyhøje krav til ledernes uddannelse og dermed til deres faglige og menneskelige kompetencer. Vi håber, at de store forventninger, der stilles, vil blive indfriet. Ved sidste uges lyttemøder i DLF-regi – se klfnet.dk/aktuelt – fremgik det, at der er stor vildrede ude på de københavnske skoler om, hvordan reformen skal løbes i gang. Etableringen af lærerarbejdspladser ser mange steder ud til at være problematisk. Og der var meldinger om, at ledelser laver individuelle ordninger på bekostning af fælles aftaler med tillidsrepræsentanten. Beklageligvis har KL ifølge DLF-næstformand Dorte Lange anbefalet skoleledere at foretrække særlig kontakt med ’de fremmeste’ på lærerværelset frem for lærernes valgte TR i den hensigt at skabe splittelse blandt lærerne. Det er en bekymrende start på reformprocessen, der kan give bagslag, hvis det viser sig at være en tendens, for som Dorte Lange gentagne gange sagde på det første lyttemøde: ”Problemer og aftaler må håndteres så kollektivt som muligt.” Et godt råd er at møde verden med et lyst sind, og derfor sætter vi fokus på glæden ved at byde 156 lærere fra privatskoler velkommen i KLF, side 14. To af deres TR’ere fortæller, at ”de er aldrig blevet påtvunget en dårlig aftale, og deres skoleledelse har det samme synspunkt – for tingene skal jo fungere!” Kloge ord, kan den offentlige skole mon lære noget? pg

KK uden papir? Skal KK efter 106 år i papirudgave digitaliseres? Hvad mener læserne? Af Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening

Det første KK udkom 7. januar 1908.

”KLF ønsker at sikre lettilgængelig og tidssvarende kommunikation til medlemmer og omverden. Vores indsats skal være præget af åbenhed, professionalitet og kvalitet”. Fra foreningens kommunikationspolitik der kan læses på www.klfnet.dk

106 år er de københavnske læreres fagblad udkommet uden afbrydelser, selv under 2. verdenskrig. Denne kraftpræstation skyldes, at foreningen altid har betragtet KK som sin navlestreng, og fordi en række redaktører med energi og engagement punktligt har sikret udgivelsen. 7. januar 1908 udkom det første blad udgivet af mændenes lærerforening, Københavns Kommunelærerforening. Formand Fridtjof Bon skriver i lederen: ”Jeg tror, at bladet ’Københavns Kommuneskole’ er kommet til Verden i en lykkelig tid, hvor hele Skolen føler et stærkt Opsving …”. ”Bladet ser dagens lys i en belejlig Stund, hvor saa meget nyt skal prøves og indføres i vor egen Skole: ny Læseplan, Indførelse af Mellemskolen og Hjælpeklasser – sidst men ikke mindst, en bedre løn!”. Redaktør Nikolaj Skarvig fastslår: ”Vort blad tilhører os alle, vi har hver især Lod og Del deri, og alle Medlemmer har Ret til gennem Københavns Kommuneskole at faa ført frem, hvad de ønsker omtalt om Skolens Begivenheder og Forhold”.

hvor man også gik fra ugedrift til 14 dages blad, og i 1994 kom der farver i bladet. Samtidig tyndede det ud i de annoncer, der ellers allerede fra første årgang var en del af finansieringen. Omkostningerne til bladet har ligget på en 8-10 % af foreningens budget. Det er meget højt, men en bevidst beslutning, fordi bladet har været den direkte kontakt mellem medlemmer og forening og vice versa. Betydningen af dette blev klarlagt, da Scharling Research i 2000 ved en stor interviewundersøgelse og senere ved medlemsundersøgelser af Ziirsen i 2005 og 2008 dokumenterede, at bladet blev flittigt læst og vurderet som meget troværdigt.

Nye betingelser for KK Siden har flere fundamentale forhold ændret sig. KK udkommer nu som et magasin én gang om måneden 10 gange årligt. Derved er bladets funktion ikke i samme grad at være base for en foreningsmæssig dialog. Den foregår i dag blandt andet på hjemmesiden og på facebook – i en tid, hvor det samlede kommunikations- og mediebillede på få år har ændret sig radikalt. Der er også sket det, at foreningen er fusioneret med Danmarks Lærerforening, som har intensiveret sin netudgave af Folkeskolen, der derved kan bringe superaktuelt stof. Selv om bladet ’Folkeskolen’ nu kun udkommer hver 14. dag, er der sket en ændring ved, at flere københavnske forhold omtales i bladet.

KK er fulgt med tiden

Økonomien strammer til

Lige siden har KK bragt artikler om alle tænkelige emner vedrørende skolen og kommunen og en livlig debat med i perioder en meget skarp tone. Da kvindernes fagforening – der var selvstændig indtil 1967 – ønskede også at være med i bladet, var der i lang årrække to redaktører, en kvindelig og en mandlig. Også på andre måder har bladet levet med og fulgt tiden. I 1980’ere blev brugen af sort/hvide fotos øget, layouten blev gjort tidssvarende, KK blev produceret på skærm fra 1992,

Også på den økonomiske front er der sket markante ændringer. Siden fusionen med DLF, har KLF hvert år fra 2011 skullet øge sin kontingentbetaling med 800.000 kroner. Det skal vi også de næste 3 år. Hidtil er det lykkedes at finde besparelser og effektiviseringer, der ikke har medført følelige serviceforringelser. Da vi også i budgettet for 2015 skal spare, har vi rettet øjnene mod de samlede udgifter til kommunikation inklusiv KK på 1,55 mio. kroner årligt. Kan man forestille sig at udgive KK blot i digital

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

niels-vilhelm søe

udgave på nettet uden den månedlige papirudgave, der kommer til hvert medlems postkasse? Ja, det kan man godt. Spørgsmålet er så, om bladet fortsat vil blive læst af både medlemmer og de mange andre som fx forvaltning og politikere, der er flittige læsere i dag. Det er til gengæld sværere at svare på. Under lockouten høstede vi gode erfaringer med brug af nettet og de sociale medier, som mange anvendte hver eneste dag. Det bør vi kunne bruge i en kombination med bladet, så både de helt aktuelle nyheder og baggrundsstoffet kan spille sammen.

Hvad gør andre? Der er meget få organisationsblade, der har valgt kun at komme på nettet. Flere danske og udenlandske sværvægtere satser stort på digital formidling – de fleste dog med den trykte udgave som backup. Men Politiken udgiver nu ’Magasinet’, der kun kan læses på nettet. Tendensen går klart i retning af, at der kommer flere netlæsere til. Det gælder jo også e-bøger. Det store spørgsmål er derfor, tør KLF som én af de første vælge, at KK kun skal findes på nettet. Der er ingen tvivl om, at den nye teknik rummer mange muligheder. Der vil kunne skabes ny, spændende mediejournalistik med fotos, podcasts og videoer, der så at sige ligger bag artiklerne. Men vil bladet stadig blive læst, eller vil kontakten mellem medlemmer og forening forsvinde ud i skyen? Hvor stor er betydningen af, at KK nu kommer i hvert eneste medlems postkasse? I den digitale version, når man har hentet app’en ned på sin smartphone eller tablet, får man en push-besked hver gang bladet netop udkommer. Vil det så få modtagerne til at læse bladet?

En halv million kroner at spare Folketinget har de senere år været hård ved fagpressen ved at gøre portoen meget dyrere, så vi i dag betaler 325.000 kroner om året. Trykkeudgiften løber ligeledes op i 325.000 kroner. Bestyrelsen har derfor undersøgt, hvad det vil koste at overgå til ren digital produktion. Der vil være ud-

gifter til start det første år og til driften, men samlet set vil det fremover medføre en årlig besparelse på omkring en halv mio. kroner. Hver eneste gang, der er sket ændringer af hjertebarnet KK, har der naturligvis været medlemsdebat og -reaktioner. At nedlægge det trykte KK er en stor og skelsættende afgørelse. Derfor har bestyrelsen vedtaget, at den ikke vil tage en endelig beslutning, før alle medlemmer har fået lejlighed til at give deres besyv med. Der er mulighed for debat i KK 2, der udkommer 25. februar med frist 14. februar. Der kan også skrives indlæg til hjemmesiden og lægges meninger på facebook og skrives direkte til bestyrelsen. Bestyrelsen vil på baggrund af blandt andet de tilkendegivne synspunkter drøfte sagen på bestyrelsesmødet 6. marts og senest 20. marts tage en beslutning. ■

KK på skærmen KK vil i givet fald kunne læses på apps henholdsvis til IOS, Android smartphones og tablets som iPad. Man vil således kunne have bladet med sig overalt inkl. søgefunktionen. Ved køb af Google Analytics vil redaktøren kunne se, hvad læserne vælger at læse.

Den nye teknik rummer mange muligheder, men også risiko for at miste kontakten til nogle bladlæsere.

Hovedtal for KLF’s samlede kommunikation inkl. KK i 2014: Løn til redaktøren: 600.000 kr. Drift og honorarer: 360.000 kr. Avisporto: 325.000 kr. Trykning: 325.000 kr. Samlet udgift: 1,55 mio. kr.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, Venstre.

Skolernes nye borgmester er lærer Pia Allerslev fra Venstre har indtaget posten som ny børne- og ungdomsborgmester efter seks år som chef for kultur og fritid. ”Det er lige som at vende hjem”, siger den tidligere lærer, der kender jobbets udfordringer.

Af Peter Garde Foto: Kaare Smith

ia Allerslev husker det, når hun som ung og nyuddannet lærer hørte det banke på døren til hendes klasse. Ind kom skoleinspektøren, og så vidste Pia, hvad der var i vente. Besøget måtte skyldes en forældreklage, og som regel havde hun ret i den antagelse – et besøg af chefen var næsten altid et varsel om negativ kritik til den udøvende lærer. I dag sidder den tidligere lærer på Skovshoved Skole som ny børne- og ungdoms-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

borgmester i København som chef for 17.000 medarbejdere og pejler sig ind på, hvordan hun kan gøre lederbesøg i skoleklasserne til udtryk for positivt samarbejde samtidig med, at tillidsbaseret ledelse skal ophøjes fra kønne, gratis ord på papir til virkeliggjort tildeling af ansvar. Efter årtier med røde borgmestre, hvordan kommer vi til at mærke, at vi nu har en politisk chef fra Venstre? – Forhåbentlig gennem den vægt vi

lægger på faglighed og tillid. Jeg har i seks år arbejdet for at praktisere tillidsbaseret ledelse i Kultur- og Fritidsforvaltningen, siger Pia Allerslev og understreger, at tillid er et grundelement i hendes forhold til andre mennesker. Men ord er taknemmelige, og netop tillid kræver, at man selv udøver den, hvis den skal eksistere. – Jeg håber, at man vil opleve, at jeg dybest set har tillid til alle mennesker, og jeg mener, at alle mennesker passer den funktion, de har, så godt de kan. Min ambition er, at tillid ikke bare skal tage sig ud på det glittede, men at den skal leve og have effekt i virkeligheden.

Skolereformens muligheder Hvad vil du som det første tage fat på som ny børne- og ungdomsborgmester? – Jeg tror, folkeskolereformen fylder allermest på skolerne i øjeblikket. Det vigtigste for mig er, at den finder sin rigtige plads, og at vi sørger for, at der hverken går politisk eller fagforeningsmæssig fnidder i det. Vi skal konstant have barnet og det unge menneske i centrum. Vi skal have fokus på, hvordan vi med reformen kan skabe de bedste rammer for eleverne. – Vi skal gribe de muligheder, reformen indeholder, for at løfte fagligheden og åbne skolen for erhvervslivet, foreningslivet og lokalsamfundet. – Vi skal sørge for, at det bliver helt naturligt for lærere og skoleledere at samarbejde med pædagoger og alle mulige andre faggrupper. Det kommer der mest fokus på frem til sommerferien, for hvis ikke vi gør det nu, så ender vi med at få en halvtam skolereform, der ikke vil blive implementeret på en ordentlig måde. Frem til sommerferien? Bliver det ikke nærmere learning by doing? – Vi kan nå meget, alt bliver nok ikke klar til første august, men vi er nået et godt stykke med de forhandlinger, der allerede har været med både pædagoger, lærere og skoleledere. Der er også kommet gode meldinger fra erhvervslivet om, hvordan de gerne vil være med. – Vi skal som politikere sætte nogle rammer op, og så er det den enkelte lærer og skoleleder, elever og forældre, der skal fylde rammerne ud, siger borgmesteren

og understreger, at skoler naturligvis er og skal være forskellige. En skole i Vanløse skal ikke nødvendigvis drives på samme måde som en skole på Vesterbro, for lokalområdet rummer forskellige muligheder og udfordringer. – Vi kan ikke bare have en one size fits all-model, fastslår Pia Allerslev.

Mindretalsborgmester i rødt udvalg Bliver livet svært som mindretalsborgmester i et udvalg med rødt flertal? – Det er altid svært at sidde som mindretalsborgmester, men jeg har seks års erfaring med det. I den tid jeg sad på kulturområdet, lykkedes det mig stort set altid at lave brede aftaler med de andre partier. Jeg har haft gode drøftelser med de fleste medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget, og jeg tror egentlig ikke, at vi er langt fra hinanden. Alle har grundlæggende det synspunkt, at det her skal gøres ordentligt, så vi får rykket folkeskolen i den rigtige retning. – Min egen baggrund som lærer vil nok skinne igennem, for jeg synes, det er vigtigt at have fokus på fagligheden. Jeg mener, at som lærer skal man kunne forsvare det, man laver med eleverne ud fra et fagligt udgangspunkt.

Larm i klassen og lektiehjælp Blandt dine markante udtalelser før du tiltrådte, sagde du, at folkeskolen er ramt af blødsødenhed og svigtende disciplin, hvad tænker du på? – Jeg tænker på det, jeg hører fra københavnske forældre og mange lærervenner, hvis børn gerne vil lære noget, men som må sidde med høreværn i timerne, fordi de bliver forstyrret af andre elever. Jeg forstår ikke, at man som lærer og skoleleder ikke tager fat om det, der er problemet og sørger for, at de her børn ikke larmer og forstyrrer undervisningen. Hvordan stopper læreren den larm? – Det gør man ved i langt højere grad at inddrage forældrene og sætte nogle konsekvenser op og ved at have skolelederen ved sin side. Det handler i den grad om synlig ledelse. Hvis læreren ikke kan komme igennem, må skolelederen have fat i forældrene. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Pia Allerslev er læreruddannet fra Frederiksberg Seminarium og har praktiseret som lærer på Skovshoved Skole.

– Jeg har også talt om en slags eftersidninger, når en elev ikke har lavet lektier. Vi må fortælle eleverne, at hvis de nogensinde skal blive dygtige, så er de nødt til at gøre en indsats. Hvis mor og far ikke kan hjælpe, så har vi som skolefolk et ansvar for at have gode rammer, hvor elever kan lave lektier. Vi må holde børnene fast i, at det er vigtigt at træne og blive bedre. Den obligatoriske lektielæsning på skolen er jo på vej? – Ja, men jeg er lidt bekymret for modellen, for jeg synes ikke, man skal tvinge børn, der i øvrigt er selvkørende og som når de fleste lektier i timerne til at blive på skolen. Det væsentlige er at bruge ressourcerne til at hjælpe de børn, der har store udfordringer og give de børn, der har lettere ved det nogle andre udfordringer. Dit parti på Christiansborg gik ind for obligatorisk lektielæsning på skolen? – Ja, men når man sidder som borgmester ude i en kommune, så kan det godt være, at nogle af de kloge tanker, der er tænkt på Christiansborg, er lidt svære at udleve i virkelighedens verden. – Hvis man forestiller sig, at alle elever skal sidde på samme tid og lave lektier på en skole, så bliver der et logistisk problem og et ressourceproblem i forhold til lærerne. For min skyld behøver det i øvrigt ikke at være lærere, der er en del af lektietilbuddet, det kan udmærket være en frivillig, en fornuftig voksen. Er det et pædagogisk eller økonomisk synspunkt? – Det er et menneskeligt synspunkt. Jeg har selv været med til at starte en lektiecafé i Mjølnerparken for en halv snes år siden, og her lykkedes det os at samle en masse frivillige. Nogle var pensionerede lærere, nogle var som jeg udøvende lærere, og andre var studerende eller noget helt fjerde. Jeg synes ikke, at lektiehjælp nødvendigvis kræver en didaktisk faglighed. Det handler snarere om at være et voksent ansvarligt menneske.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Erhvervslivet kan hjælpe og opdrage Du nåede lige før din tiltræden at nævne ’misforstået godhed over for børn med indvandrerbaggrund’, hvad er det? – Det er først og fremmest, at de store drenge ikke bliver præsenteret for konsekvenser, hvis de ikke laver lektier og passer deres skole. Vi kan jo se fra alle de senere års test, rapporter og undersøgelser, at 85 procent af de her drenge stadig forlader folkeskolen uden at kunne læse og skrive godt nok til at tage en ungdomsuddannelse. Det må vi gøre bedre. – Her tror jeg, det handler om rammer, om konsekvens, tættere inddragelse af deres forældre, og så handler det om at sætte nogle alternativer op, gøre de her drenge interesserede i noget andet, lade dem forstå hvor vigtigt det er at blive dygtigere og tage en uddannelse. Hvordan vil du formidle forståelsen? – Det vil jeg blandt andet gøre ved at inddrage arbejdsmarkedet, ved at inddrage virkeligheden og gennem et meget tættere samarbejde med erhvervslivet fra Dansk Industri til håndværksmesteren og frisøren. De kan anskueliggøre, at der er alternativer til at blive stik-i-rend dreng for en bande eller hjælper i farens butik. – Vi skal have de lokale virksomheder til at komme ud og fortælle om jobmulighederne, og hvad de kræver af de unge. De kan forklare betydningen af at kunne tale, læse, skrive og regne. Jeg ved af erfaring, at det rykker, når der kommer en udefra. Pia Allerslev nævner som eksempel Radiometer, der har et fint projekt i Tingbjerg, hvor de også inddrager de unge i praktikforløb. – Sådan noget skal jeg tale med DI om i næste uge. Jeg tror, at erhvervslivet meget gerne har villet tilbyde sig, men de har ikke rigtig vidst, hvad de skulle gøre, og hvad de skulle byde ind med.

Frit skolevalg – også til privatskole 25 procent af eleverne i København går på privatskole, er det et ideal for dig at øge folkeskolens andel? – Det er et ideal for mig, at københavnerforældre har de bedste muligheder for at vælge uddannelsessted for deres børn. Jeg har ikke en meget fast holdning til,

om man skal sætte sit barn i en privat- eller folkeskole, men jeg har stor respekt for forældrenes ret til at træffe det valg, både i forhold til det frie skolevalg og i forhold til den skole, der passer til ens barn og det, man synes, en skole skal kunne levere. Min ambition efter fire år på posten skal være, at folkeskolen ikke bliver fravalgt på grund af manglende faglighed.

”Når lærerne ikke oplever arbejdsglæde, så skyldes det i høj grad, at de ikke føler, at deres leder ser og anerkender det arbejde, de udfører.” Hvad vil du sige til, hvis man fravælger folkeskolen, fordi man synes, at der er for mange elever med indvandrerbaggrund? – Da jeg sad i Børne- og Ungdomsudvalget for syv år siden, var jeg tilhænger af, at vi testede alle elever og placerede dem med særlige udfordringer i en jævn fordeling netop for at undgå skoler, med meget høj tosprogsprocent og andre skoler, hvor der stort set ingen er. Det ville give en lidt mere fornuftig fordeling. Den model har man i mindre udstrækning prøvet gennem københavnermodellen, men uden større held, synes jeg. Det synes jeg, at udvalget skal se på igen. I en årrække i nullerne var Pia Allerslev medlem af det daværende børneog ungdomsudvalg på Københavns Rådhus.

Lederansvar for arbejdsmiljø Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø har i øjeblikket gang i ’balanceprojektet’, der viser, at 30 procent af lærerne oplever et dårligt arbejdsmiljø og har stress-symptomer, der kan udvikle sig til mere omfattende helbredsproblemer? – Ja, det er et kæmpe problem. Da jeg så kvalitetsrapporten fra sidste år gjorde det et stort indtryk på mig, at når lærerne

ikke oplever arbejdsglæde, så skyldes det i høj grad, at de ikke føler, at deres leder ser og anerkender det arbejde, de udfører. – Vi ved alle, at hvis man ikke får et klap på skulderen eller et anerkendende nik en gang i mellem, og hvis ikke ens leder eller folk omkring én oprigtigt interesserer sig for det, man laver, så ender man med at tænke, gad vide om jeg er god nok. Lederne er altså nogle meget centrale personer i forhold til at skabe den gode arbejdsplads og den gode folkeskole. – Jeg vil gerne være med til at øge ledernes synlighed på det område. Det at være leder handler om at være synlig også ude i klasselokalerne sammen med lærerne, og vi kan forhåbentlig komme langt, hvis lederne bliver bedre til at være ledere ude i undervisningssituationerne. – Dertil kommer jo, hvordan er man en god leder, hvordan giver man god feedback, er man til stede uden, at det virker forstyrrende eller intimiderende? – Læreren skal også kunne vende en skepsis til noget positivt – at et besøg er udtryk for, at lederen rent faktisk interesserer sig for, hvad man laver.

Mindre forberedelse og klog mands ord Lærerne oplever, at forberedelsen vil komme under pres til skade for undervisningen? – Hvis læreren mener det, så sker det nok. Men hvis man vender den og siger, ja, det er så vilkårene nu, så må jeg gribe det sådan an, at jeg stadig har min faglige stolthed, men tilrettelægger på en anden måde, så er det måske en brugbar vej. – En klog mand sagde engang til mig, at man må bruge sin energi på det, man selv har indflydelse på – man skal ikke bruge den på alt det, andre har bestemt, og som man ikke har mulighed for at ændre – for så ender man med at blive et surt og trist menneske. – Hvis man nu bruger sin energi inde i den ramme, hvor man kan gøre alt det, man gerne vil, hvor ingen kan komme og forstyrre, eller sige det må du ikke, så skal man have det bedste ud af det, for jeg kan alligevel ikke gøre noget ved alt det derude, lyder det fra Pia Allerslev. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

BALANCEPROJEKTET • PSYKISK ARBEJDSMILJØ

Hver tredje københavnske lærer truet af stress og følgesygdomme Balanceprojektet undersøger københavnske læreres arbejdsbelastning. Undersøgelsen viser, at hver tredje oplever mistrivsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø, der kan forårsage stress, depression og langtidssygemeldinger. Trioen på Hanssted Skole oplever, at lærerne har ambitioner for deres arbejde, der overstiger, hvad der faktisk er muligt. Det skaber frustration. Mistrivsel skal opfanges, før det truer helbredet, for ingen er tjent med sygemeldinger. Tekst og foto: Peter Garde

å Hanssted Skole i Valby besvarede 73,3 procent spørgeskemaet om deres trivsel, og der var 5-6 medarbejdere, altså omkring 18 procent, hvis svar var udtryk for så dårlig trivsel, at de fik tilbud om en samtale i balanceregi. Skoleleder Kåre Landgren: – Det var måske en overraskelse, at der var så mange på Hanssted Skole. Det var bestemt også en overraskelse for balanceprojektet, at allerede den indledende screening viste, at en tredjedel af de deltagende lærere oplevede arbejdsmiljøproblemer – man havde vist regnet med halvt så mange. Det understreger jo balanceprojektets berettigelse. Hvordan har lærerne på Hanssted Skole modtaget, at undersøgelsen skulle laves? – Det har været positivt – det var der tilfredshed med. Jeg tror, vi har fået italesat projektet, så der er en oplevelse af, at det vil vi i ledelsen, i TR-regi og i arbejds-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

miljømæssig henseende. Vi har jo gennem årene set, at folk er blevet sygemeldt. Og balanceprojektet handler om at fange dem, før de bliver sygemeldt. Det var der fuld forståelse for. TR-suppleant Jakob Rosenkilde tilføjer, at skolen i år har modtaget 8-9 nye kolleger, der skal finde deres ben, plus at der er ny skolereform til næste år – til sammen en stor fælles opgave. – Begge dele skal gerne lykkes, og derfor er det en god idé at få systemet tjekket, mener han.

Vi skal styrke det fælles sprog Hvad har I gjort for at løbe balanceprojektet i gang? TR-repræsentant TinaElse Aabo oplever trioen – arbejdsmiljørepræsentant, tillidsrepræsentant og skoleleder – som projektets lille lokomotiv. – Vi kendte fra starten ikke opgavens omfang, men nu er vi kommet op i fart. Først oplevede vi projektet som endnu en undersøgelse, endnu noget nyt oveni som vi kender det fra skoleverdenen. Havde vi kendt alle projektets muligheder, havde vi måske grebet det anderledes an, siger TinaElse og tilføjer: – Alt det positive, vi opnår gennem projektet, har vi først rigtig set, efter det er gået i gang. Nu har vi fået uddannelsen og mere viden om det.

Balanceprojektet Formålet er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og forebygge stress og anden sygdom. Projektet gennemføres af Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet gennemføres i skoleåret 2013 -14 og finansieres af satspuljemidler med 27 mio. kr. og tillige bidrag fra BUF og Lærernes Pension. 15 skoler deltager – 8 såkaldte interventionsskoler og 7 følgeskoler. Der følger uddannelse med på de deltagende skoler af trioen – skoleleder, TR og AMR. De endelige resultater ventes at foreligge i slutningen af 2015.

Fra venstre: TR-sup Jakob Rosenkilde, TR TinaElse Aabo og skoleleder Kåre Landgren, Hanssted Skole.

– Det, vi gerne vil på Hanssted Skole, er at få et fælles sprog, en åbenhed og en tydelighed i vores indbyrdes kommunikation. Folkeskoleeformen vil kræve af os, at vi samarbejder mere på kryds og tværs, og at vi har en stor åbenhed og samarbejdsvilje over for hinanden. Her ligger der en personlig udfordring. Derfor er der nu et forarbejde med at lære at turde være åbne om det, der sker mellem os. Det faglige ben af samarbejdet er, at vi ikke bare kan lukke os om vores egen undervisning. – Hvad angår det psykiske arbejdsmiljø ved vi, at lærere som samfundsgruppe har det med at bide tænderne sammen og vende problemer indad imod sig selv og ikke imod organisationen, skolen. Det gør dem psykisk sårbare. Derfor er vores mål at få gode kolleger og være gode kolleger. Vi har brug for hinanden, vi har brug for 100 procent af os alle sammen, fastslår TinaElse.

Det meget belastende i arbejdet Deltagelsen i balanceprojektet og skolens øvrige arbejdsmiljøarbejde har været med til at afdække, hvad lærerne oplever som meget belastende i deres arbejde. TinaElse Aabo har som TR fået et ganske godt indtryk af det: – Jeg synes hele tiden, jeg hører folk ta-

le om det, de godt kunne tænke sig og det, der faktisk er muligt. Altså folks egne indre ambitioner i de vilkår, de agerer i. De kan ikke leve op til deres egne krav med alle de ydre vilkår, der er for en lærer. Og skoleleder Kåre Landgren: – Jeg tror, lærerne her har nogle rigtig store ambitioner på elevernes vegne, og det er en frustration, når man ikke synes, man når det, man gerne ville med dem. Det kan skyldes elevers faglige vanskeligheder, eller at man skal nå rundt til alle 28 på tre kvarter, eller forældre der måske synes, at de vil da noget helt andet. – Diskussionen om hvem der gør det rigtige og presset ved, at der altid er nogen, der kigger på dig, eller stiller spørgsmål til din faglighed og ved din måde at gøre tingene, det tager mange kræfter. Læreren bliver hele tiden udfordret. TinaElse: – Når man går ud fra en time, hvor der har været lidt uro til sidst, og nogle børn har måske kastet en dum bemærkning efter én, så er det utrolig let at vende det imod sig selv. Hvis man er sammen med en kollega, kan vedkommende korrigere og justere indtryk, der sidder i kroppen. Observation og sparring kan hjælpe den enkelte til at få øje på alle de gode ting, man gør, selv om ikke alt gik som ønsket. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Kan ledelsen gøre noget for at hjælpe? – Nej, trioen kan, kaster TinaElse prompte ind, og Kåre tilføjer: – Ja, selvfølgelig kan vi det, men jeg vil gerne se det i sammenhæng med medarbejderne. Hvis vi tager den store ledelseskasket på, så ved vi da, hvem der har brug for lidt af det ene og lidt af det andet. I princippet kan ledelsen jo også sammensætte teamene, men det foreslår jeg nu bliver gjort i en god dialog, og TinaElse: – Trioen får betydning for arbejdsmiljøet. Hvis en kollega får det svært, repræsenterer jeg som TR kollegaens vilkår, og det ved Kåre godt. Han sidder på den anden side med det vilkår, at der er en økonomi, og noget der skal gå op i en enhed. – Når Kåre og jeg mødes bagefter, så har vi repræsenteret begge sider af sagen, og så finder vi midten, det synes jeg er genialt. Det er da en god måde, der er legitimeret via trioen, at vi skal sørge for det psykiske arbejdsmiljø. Vi skal passe på hinanden, og Kåre: – Der er flere øjne, der ser på det. Vi har allerede nu besluttet, at vi har et triomøde hver uge.

skidt. Det går ud på, at vi skal have et godt samarbejde, for så opdager vi, hvis der er noget, der knirker. Alle medarbejdere bliver vel nødt til at mødes en gang i mellem, men til næste år er pædagogisk råd jo en frivillig sag? – Jo, da, siger skoleleder Kåre Landgren, selvfølgelig skal vi det. Jeg kan ikke forestille mig, at vi ikke får brug for fælles personalemøder. Vi udvider jo også med nogle pædagoger. Vi skal blandt andet styrke det fælles sprog. Det er klart, at skolen bliver atomiseret ud i forskellige sammenhænge, og det er stadig vigtigt at holde fast i en fælles kultur, TinaElse: – Jeg kan ikke lade være med at sige, at når alt nu er blevet, som det er, så har vi det faktisk smadder godt her. Vi har virkelig rykket sammen og prøvet at få det bedste ud af det. Og vi har fået skabt en fælleshed. ■

Mere om Hanssted Skoles åbenheds-, supervisions-, og fælles sprog indsats og dens samspil med balanceprojektet på hjemmesiden: klfnet.dk

Vi er rykket sammen – Det er vigtigt for mig at nævne, at vi skal kunne fange den psykiske sårbarhed, siger TinaElse. Hvordan fanger vi dem, der er i ubalance, hvordan undgår vi sygdom, hvordan sørger vi for rummelighed, og hvordan agerer vi i rummeligheden. – Her på skolen er det vigtigt for mig, at vi vil det fælles sprog. Det er det, vi er ved at løbe i gang, åbenheden og at kunne rumme hinanden. Jeg har brug for mine kolleger, og vi har brug for hinanden. Vi skal løfte sammen. Kåre: – Der er ingen, der er tjent med, at vi får langtidssygemeldinger, vi skal fange dem inden. Hvis vi lige havde kigget på hinanden lidt tidligere, kunne vi så have undgået, at nogen gik ned, for det er svært for skolen, for eleverne, for kollegerne og ikke mindst for personen selv, når noget går galt. Når man først er nede, så tager det længere tid at komme op. – Vi skal naturligvis heller ikke hele tiden gå og snakke om, hvor skidt vi har det. Så ender det med, at alle har det

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Ubalance i skolekulturen Er vores midler i balance med de opgaver, vi skal udføre? Kan skolens medarbejdere opretholde psykisk balance eller udsættes de for arbejdsbetinget stress eller andre helbredsproblemer? En undersøgelse i 2013 viste alarmerende tal, idet en tredjedel af deltagerne oplevede mistrivsel og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Balanceprojektets mål er: • at reducere risiko for sygdom • at bevare og forbedre arbejdsevnen Ud over uddannelse af trioen tilbydes eventuelt personlig samtale, stresshåndteringskursus og midlertidig arbejdsmodifikation. Ud over at arbejdsbetinget sygdom er et problem for den enkelte, anses arbejdsmiljøproblemer som tegn på, at der skal gøres en indsats for at forbedre hele kulturen på en skole.

niels-vilhelm søe

Nye rammer for lærernes arbejdstid Forståelsespapiret om værnsregler skaber ro på skolerne til at igangsætte folkeskolereformen. Af adm. direktør i BUF Else Sommer, formand for skolelederforeningen Jeanne Jacobsen og KLF-formand Jan Trojaborg

ulefreden kunne sænke sig, da Børneog Ungdomsforvaltningen, Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening lige før jul blev enige om et Forståelsespapir, der supplerer Lov 409 − arbejdstidsloven. Lockouten i foråret 2013 betød nemlig afskaffelse af arbejdstidsreglerne for lærere og børnehaveklasseledere. Folketinget vedtog derpå 26. april Lov 409, der fremover skal regulere lærernes og børne-

haveklasseledernes arbejdsforhold. Efterfølgende vedtog Borgerrepræsentationen 23. maj et pålæg til BUF om at indlede en dialog med de faglige organisationer om en aftale om arbejdsforholdene i folkeskolen i København. En sådan aftale ”kan indeholde værnsregler, rammer for samarbejde og arbejdsmiljø i BUF og bygger videre på den ambitiøse MEDaftale”. Med denne vedtagelse i ryggen, der

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

rækker længere end loven, indledte de tre parter i august et forhandlingsforløb, der kom til at strække sig over fire måneder. Papirerne røg frem og tilbage over forhandlingsbordet, der blev føjet til og streget ud. Anstrengelserne har været det værd, for alle tre parter er tilfredse med resultatet, der på en række områder betyder ens overordnede rammer for skolernes arbejde med at igangsætte folkeskolereformen. Det er i den nye MED-aftales ånd, at der er opnået enighed trods meget forskellige udgangspunkter båret af en livlig dialog. København har også grund til at være tilfreds som den anden store kommune med at kunne præsentere en enighed, der kan inspirere andre kommuner landet over.

Ledelsesret og dialog Det større ledelsesrum skal forvaltes, så det understøtter reformens centrale mål og lægger op til dialog. For at leve op til BR-beslutningen, understreges det flere steder, at der i MED-organet skal ske drøftelser af principper og kriterier for arbejdstilrettelæggelsen. Der lægges således vægt på et stærkt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Det bygges op af parter, der har tillid til og respekt for hinanden, som indgår i en forpligtende dialog, og som giver rum for professionel uenighed. Det er i MED-systemet, at der målrettet skal arbejdes med at skabe en kultur, hvor der er tillid til hinanden og tillid til, at alle hver især løser deres opgaver på bedst mulig vis, og hvor man kan drøfte kvaliteten og udviklingen af dem – åbent og professionelt. Forståelsespapiret ændrer ikke ved, at det fortsat er skolelederne, der har ledelsesansvaret og -pligten, og det er en række steder præciseret, hvad det indebærer fx i form af ansvar for at sikre tid til forberedelse og efterbehandling samt at følge og støtte den enkelte medarbejder. Hensigten med Forståelsespapiret er at skabe nogle klare fælles rammer for planlægningen af arbejdstiden og dermed medvirke til at skabe et værn for lærere og børnehaveklasseledere.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Da alt arbejdet i det kommende skoleår skal foregå på skolen, er parterne enige om, at der skal etableres gode, langtidsholdbare løsninger, som sikrer, at de fysiske rammer rummer gode forberedelsesforhold.

Rammer for planlægningen Forståelsespapiret indebærer, at der er sket en præcisering af, hvordan planlægningen skal foregå på skolerne i København. Der skal sikres en jævn fordeling af lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdstid. Derfor er det bestemt, at der i de 40 skoleuger skal tilrettelægges arbejdstid med minimum 37 timer pr. uge, og ved fremmøde på ikke-skoledage skal der tilrettelægges med mindst 7,4 timer pr. dag. I den enkelte uge er der fastsat et maksimum på 45 timer. Det kan dog fraviges i uger med lejrskole. De 37 timer skal planlægges i tidsrummet mellem kl. 7.30 og kl. 17.00. Arbejdstidsloven fastsætter intet maksimalt undervisningstimetal og sikrer ikke tid til forberedelsesopgaven. I kraft af Budget 2014 er det i København politisk besluttet, at den enkelte lærer/børnehaveklasseleder skal undervise i en større andel af arbejdstiden. Men nu er det i forståelsespapiret bestemt, at der maksimalt må tilrettelægges med 28 ugentlige undervisningslektioner af 45 minutters varighed. Af rammerne fremgår det, at der er en fast nettonorm på 1680 timer årligt, når ferie, helligdage og weekender er fratrukket. Da der i de 40 skoleuger mindst skal planlægges med 37 timer om ugen, er der dermed en fast mødeplan for 1480 timer af den samlede årsnorm. I lighed med andre ansatte i Københavns Kommune er der sikret lærere og børnehaveklasseledere ret til frihed 1. maj og en halv fridag på grundlovsdag. Det betyder, at når disse dage falder på hverdage, skal der fratrækkes 11,1 time i årsnormen.

Opgaveoversigt Forud for hver normperiode har ledelsen til opgave at udarbejde en opgaveoversigt til den ansatte.

Den skal overordnet angive de arbejdsopgaver, den ansatte har ansvaret for at løse i normperioden således, at den enkelte lærer får et overblik over alle sine opgavemæssige ansvarsområder ved skoleårets start. Den udarbejdes på baggrund af en dialog mellem ledelse og lærer. Opgaveoversigten skal ses som et værktøj, der kombineret med et lønadministrativt redskab og fx skolens kalender og ferieplan samlet set giver et overblik over lærerens arbejdsopgaver. Der skal suppleres med en mødeplan, der angiver, hvornår den enkelte lærer og børnehaveklasseleder skal møde, og hvornår man har fri. Mødeplanen kan ændres, men det skal ske med et passende varsel. Arbejdstiden skal være samlet og opgøres fra man kommer til man går. Forældrenes generelle kontakt med skolen vil som udgangspunkt være placeret i dagtimerne, mens lærere og børnehaveklasseledere fortsat kan have forældremøder og skole/hjem-samarbejde efter kl. 17.

Tid til de tillidsvalgte De tillidsvalgte har efter reglerne den nødvendige tid, men i det første overgangsår er der aftalt en ramme på 330 timer til fordeling blandt tillidsrepræsentant, -suppleant og arbejdsmiljørepræsentant. Det anbefales, at skolen fastlægger tidspunkter, hvor de kan mødes indbyrdes, med ledelsen eller med andre. Den enkelte leder skal også sikre, at de tillidsvalgte i dagligdagen kan varetage deres hverv, herunder deltage i faste møder i de respektive faglige organisationer. Der er på nuværende tidspunkt ikke aftalt noget bestemt om tidsregistrering. Men da der skal planlægges med mindst 37 timer om ugen i skoleugerne, vil tidsregistreringsarbejdet mest gå på de arbejdsopgaver, der i de enkelte skoleuger overskrider 37 timer i skoleugerne samt arbejdsopgaver på ikke-skoledage dvs. inden for de maksimalt 200 timer, der er til rest, efter at der er fastlagt 37 timer i de 40 skoleuger. Da 2014/15 som nævnt er et overgangsår, er parterne blevet enige om en påbe-

Hvorfor er Forståelsespapiret bedre end Lov 409? 1. En nettoårsnorm på 1680 timer sikrer mod udsving i årsnormen fra år til år, hvilket betyder færre udsving i antallet af stillinger fra år til år. 2. Lærerne skal være til stede 37 timer om ugen i skoleugerne med et max (undtagelsesvist ) på 45 timer. 3. Lærerne og børnehaveklasselederne skal have en plan for møde- og sluttidspunkter for fremmødet. 4. Der er lavet nogle gode rammer for planlægningen af arbejdstiden. Opgaveoversigten indeholder et komplet billede af årets opgaver. Det vil sige, at der ikke er nogle disponible puljer. 5. På arbejdsdage uden elever opgøres arbejdstiden til mindst 7,4 time. 6. Der er aftalt 7,4 timer i dette skoleår til start på forberedelse af næste skoleår, bestilling af materialer m.v. 7. 1. maj og en halv Grundlovsdag er sikret som fridage. 8. Skolelederen skal sikre tid til forberedelse og efterbehandling af undervisning for den enkelte lærer. 9. Der er aftalt tid til TR´ere, TR suppleanter og AMR´ere på i alt 330 timer pr. år til fordeling. Det kan lokalt aftales at give mere tid. 10. Læreren og skolelederen kan aftale, at 6. ferieuge afvikles som hele dage på skoledage eller som en nedsættelse af arbejdstiden fordelt over hele skoleåret. 6. ferieuge kan også fortsat udbetales.

gyndelse af forberedelsen allerede i foråret. Derfor får børnehaveklasseledere og lærere hver 7,4 timer til at forberede sig, bestille materialer, planlægge lejrskoler m.v. Det betyder, at første års nettonorm reduceres til 1672,6 timer, og at normperioden i København først starter 4. august i stedet for 1. august. ■ Hele Forståelsespapiret med bilag kan findes på www.buf.kk.dk og på www.klfnet.dk

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

PRIVATSKOLELÆRERE IND I KLF

Velkommen til 156 nye medlemmer af KLF Lærere på de private gymnasiers grundskoler med adresse i Københavns Kommune er fra årets begyndelse flyttet fra Frederiksberg Lærerforening til Københavns Lærerforening. Vi siger velkommen i klubben og har talt med to af de nye medlemmers tillidsrepræsentanter.

Tekst og foto: Peter Garde

i kæmper den samme kamp som lærere på de kommunale skoler, understreger tillidsrepræsentanterne fra Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Det Frie Gymnasium fra det øjeblik, de træder indenfor på KK’s redaktion. Det er de fagpolitiske ligheder, der binder os sammen, og selv om der er forskelle i såvel private som kommunale skolers mål, kultur og elevgrundlag, så har lærerjobbets udøvere fælles interesser og udfordringer. Derfor er der ikke noget mærkeligt i, at 156 lærere fra de private gymnasiers grundskoler i København fra 1. januar i år er blevet medlemmer i Københavns Lærerforening. Lars Hastrup, der er TR på Ingrid Jespersens Gymnasieskoles grundskole ridser virkelighedens verden sådan op: – Der er nogle myter om privatskoler, så hør lige her. Man kan kun blive fastansat på vores skoler, hvis man er læreruddannet. Det er altså ikke sådan, at vi har en tømrer til sløjdundervisning eller en franskmand til fransk. På den måde er vi

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

altså lærere ligesom de kommunalt ansatte, så vores arbejdskamp for løn og arbejdsforhold er den samme. At vi så har nogle ledelser, der kan have forskellige dagsordener, det kan godt være, men som lønarbejdere er vi ens.

Vi vil selv og vil gerne have støtte Hvad har I brug for fra KLF? – Støtte. Vi har brug for back up i vores forhandlinger med ledelsen om løn og arbejdstid, men vi vil også gerne bevare vores lokale forankring og selv klare tingene. Det er vores erfaring, at ofte gør vi det bedre selv, fordi vores samarbejde med ledelsen er veltrimmet gennem mange år, og vi kender hinanden og snakker godt sammen. – Vi er tæt på beslutningerne på samme måde som vores ledelser er det. Vi har ikke en kommunalbestyrelse over os. Tingene er og sker, dér hvor vi er. Det giver tit gode resultater, fx om fælles mål. Det kan være sværere, hvis der kommer én udefra, siger Lars Hastrup. – Somme tider har vi også brug for konsulentbistand i personalesager. Det er en arbejdsplads med mennesker, og det sker jo, at folk har knas på det private eller professionelle plan. Desuden er det klart, at foreningen, altså indtil årsskiftet Frederiksberg Lærerforening, har været med i forbindelse med afskedigelsessager. Med henblik på det kommende samarbejde med KLF peger Lars på deres lønforhandlinger som et sted, hvor KLF måske kan bidrage med input: – Vi tjener mindre, og vi vil gerne sammenlignes med Københavns Kommune. En person som mig på slutløn ville få et par tusind mere om måneden på en kommunal løn. Det skyldes, at en større del af vores løn stadig er lokalløn samtidig med, at lokallønnen ikke er pensionsgivende. – Omkring Lov 409 tror jeg, at vi kan lave en aftale. Fra DLF har vi fået at vide, at vi ikke må gøre noget selv, vi skal via kredsen, der sender det videre ind til DLF, fortæller Lars.

Hører under friskoleloven Cristian Borch, der er TR på Det Frie Gymnasium minder om, at som private skoler

”Vi er altså lærere ligesom de kommunalt ansatte, så vores arbejdskamp for løn og arbejdsforhold er den samme,” lyder det fra Cristian Borch, (tv) TR på Det Frie Gymnasium og Lars Hastrup, TR på Ingrid Jespersen.

er Ingrid Jespersen og Det Frie ikke underlagt skolereformen, men hører under friskoleloven, der ikke har de samme krav til undervisningen. De skal fx ikke have engelsk fra første eller understøttende undervisning. – Det kan vi som skole selv tage stilling til, men de afventer. Vi skal finde vores plads i markedet. Nogle forældre synes måske, at skoledagen bliver for lang med timer om eftermiddagen. Men hvis det viser sig, at eleverne søger væk, fordi de føler sig snydt for de understøttende timer, så må vi rette ind. Det er et markedsvilkår.

Forhold til fagforeningen Hvad siger jeres medlemmer til at flytte over i KLF, er der nogen, der mener noget om det? Lars Hastrup: – Nej, der er ingen følelser omkring det overhovedet. Det skyldes nok, at vi som medlemmer og TR’ere er meget lokalt kørende på vores respektive skoler. – Lærerforeningen er ikke noget, der optager folk. Måske glæder nogle sig over, at vi får mere tilknytning til skolerne omkring os, så vi får lejlighed for at snakke med dem.

Identificerer jeres medlemmer sig med deres fagforening? Cristian Borch fra Det Frie Gymnasium mener, at billedet er nogenlunde det samme her: – De lægger ikke meget mærke til, at de er tilknyttet en lærerforening. Jeg tror ikke, at der er sådan en vi-følelse, men vi så jo under lockouten, at det var tydeligt, hvor vi hører til. Det gav os lidt problemer, fordi afstanden fra Trianglen til Frederiksberg kan føles lang, siger Cristian og Lars tilføjer: – Forhåbentlig kommer der ikke flere lockouter, men en anden gang kan vi arbejde meget mere sammen med naboskolerne, fx Heiberg og Randersgade. Og Cristian: – Nogle har spurgt til kontingentet, og hvis det stiger for meget, så er det et problem. Nogle synes, de betaler for meget.

Forudsætning for en god skole er tilfredse lærere Mens KLF’s forhandlingspartner er en forvaltning på Rådhuset, skal tillidsrepræsentanterne på private skoler forhandle med skoleledelsen – hvordan går det? Lars: – Indtil nu kan jeg ikke huske, at

156 nye medlemmer af KLF kommer fra fem private gymnasiers grundskoler: Det Frie Ingrid Jespersen N. Zahle Niels Steensen Sankt Petri

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

vi er blevet påtvunget en dårlig aftale, og ledelsen har det samme synspunkt. Tingene skal jo fungere. Vi, ikke mindst ledelsen, oplever, at vi er i skarp konkurrence med andre skoler. Den eneste måde, vi kan skaffe flere midler på, er at lukke flere elever indenfor. Der er jo en lang kø foran døren hos jer? – Ja præcis, men hvor mange kan man proppe ind i klasserne? Der er stor forståelse hos ledelsen for, at hvis man skal have en god skole, så skal man have tilfredse lærere. I KLF så vi gerne, at Københavns Kommune indgik en arbejdstidsaftale – hvordan er det ude hos jer? – Vi håber, vi kan få en aftale, lyder det fra både Lars og Cristian. – I den sidste ende handler det om kroner og øre, og det er helt elevafhængigt, fastslår Cristian: – Hvis ikke der er penge nok, så skal der skæres i budgetterne. Det er jo ledelsen, der sidder med regnestokken, men vi håber, det lykkes at lave en aftale, der er til gavn for både skolen og de ansatte. Hvad kunne der ligge i en aftale, som I vil være tilfredse med? Cristian: – I sidste ende en indhegning af arbejdstiden, så det er tydeligt, hvornår man arbejder og ikke arbejder. Ikke nødvendigvis af forberedelsestiden, for det kommer an på, hvordan resten af aftalen ser ud. Lars: – Meget enig. Både på Det Frie og på Ingrid Jespersen har vi det problem, at vi er gamle byskoler, så det er ikke nemt at lave faste lærerarbejdspladser – det kunne måske være et mødested i forhandlingerne. – Både lærere og ledelse har et fælles mål – at få så tilfredse lærere som muligt. Det er både ledelsens og bestyrelsens udgangspunkt, at et godt arbejdsmiljø skaber en god skole. Og det er ikke bare kønne ord, for vi oplever det i virkelighedens verden. – Hvis der opstår et problem, går jeg til vores rektor og spørger, om vi lige kan snakke – og så løser vi det. Det er meget nært. Vi har jo ikke politikere og en hær af djøf’ere i en forvaltning, der sidder med alle mulige ideer. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Faglige TR-netværk Begge tillidsrepræsentanter mener, at det vigtigste sted for deres faglige arbejde er det netværk, de har med TR’ere fra de andre private grundskoler. En stor del af de private grundskoler findes i København og på Frederiksberg, og det har været vigtigt at mødes og høre, hvad og hvordan de gør på de andre skoler. Ikke mindst i forbindelse med forhandlinger om løn og arbejdstid. – Vi bruger netværket meget. Det er måske her, vi adskiller os mest fra folkeskolerne, fordi vi ikke er styret af politikere eller en forvaltning på Rådhuset, men af de strømninger, der bevæger sig på rektorkontoret. Der er stor tilfredshed med, at både FLF og KLF har bakket op om deres deltagelse i netværket. Og geografisk er det nemt, fordi begge foreninger bor i samme hus. – KLF kan også ad den vej hente mere viden om vores område. Derfor har vi aftalt, at en repræsentant for KLF fremover er med på vores netværksmøde. – Helle Munch, der er konsulent i FLF, fortsætter med at være vores sagsbehandler, for hun har en kolossal viden om de private, som KLF endnu ikke har. Når vores medlemmer ringer ind, bliver de sendt videre til Helle, det er fint, siger Lars.

Med i KLF’s TR-netværk I får endnu et netværk i form af KLF’s distriktssamarbejde. – Præcis, det vil vi i hvert fald opfordre de øvrige TR’ere til at deltage i, og jeg håber, det bliver frugtbart for alle parter, siger Cristian, og Lars: – Det glæder vi os til. Vi ser jo de lokale børn og lærere i hver vores områder, og vi har censorudveksling. Det er godt, at vi får det formaliseret. Lars: – Vi rekrutterer lokalt til og med 6. klasse, og vi kan arbejde sammen med de kommunale naboskoler på mange områder. Forældre og børn bor side om side i kvarteret. I forbindelse med Lov 409 bliver det spændende at høre, hvordan de andre gør. ■

PRIVATSKOLELÆRERE IND I KLF Skolepenge desværre nødvendigt

Regler, frihed og socialt ansvar Tekst og foto: Peter Garde

”Vi møder undervisningsparate børn, når vi går ind i klasserne”, siger Lars Hastrup, TR på Ingrid Jespersens Skole.

”Vi søger i fællesskab og med tillid at give lærere og elever frihed til at definere vores egen skole,” siger Cristian Borch, TR på Det Frie Gymnasium.

følge tillidsrepræsentanterne Lars Hastrup og Cristian Borch er der ikke meget gennemtræk på lærerværelserne på de private gymnasiers grundskoler. Det hører til sjældenhederne, at lærere søger væk. – Vi møder undervisningsparate børn, når vi går ind i klasserne. Vi skal ikke bede nogen om at tage fødderne ned fra bordene. For en lærer er det jo fantastiske forhold, lyder det fra Lars Hastrup, der er TR på Ingrid Jespersens grundskole. Skal I heller ikke bede eleverne tage fødderne ned fra bordet på Det Frie? Cristian Borch, TR på Det Frie Gymnasium, lader på diplomatisk vis skinne igennem, at adfærdsregulerende korrektioner kan forekomme. Gennem de tretten år han har været lærer, har han bemærket en udvikling hen imod, at elever generelt er blevet lidt mere selvcentrerede. – De mener somme tider, at de ved bedre selv. Det har måske noget at gøre med det elevsegment, vi henvender os til og muligheden for at forme sit eget skoleliv, fortæller Cristian og tilføjer: – Vi tilstræber en frihed og en medbestemmelse både på elev- og lærerplan. Det at vi som lærere har stor indflydelse på eget arbejdsliv, er en klart positiv faktor for, at lærerne gerne vil blive her. Lars: – Alle skoler også de kommunale har hver sin kultur, og vi private udspringer historisk af en person, der har ønsket at gøre noget, måske følge en ideologi. Ingrid Jespersens udgangspunkt i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet var, at nu skulle piger kunne klare sig selv uden mænd, og derfor skulle de have fysik og matematik som led i det moderne gennembrud i Georg Brandes-epoken. Det er stadig idégrundlag for os. – Vi har fx ingen nedskrevne ordensregler, det forventes, at man ved, hvordan man opfører sig.

Om Det Frie Gymnasium fortæller Cristian, at det er oprettet som et opgør med den sorte skole, hvor det var overklassens børn, der fik lov til at komme i gymnasiet og få en videregående uddannelse. – Skolen er barn af 68-bevægelsen og blev etableret i 1970. Der skulle være mulighed for alle fra alle samfundslag. – Nogle af de første nedskrevne manifester var, at der skulle være en ligelig fordeling af befolkningen repræsenteret. Sådan er det stadig, men da det er en privatskole, er vi nødt til at kræve skolepenge. Det bevirker selvfølgelig, at skolen er for dem, der har råd til at betale – hvor gerne vi end ville have, at den skulle være for dem, der slet ikke har råd.

Vi tager socialt ansvar Set fra folkeskolen er der somme tider en bekymring for, om privatskolerne tager et rimeligt socialt ansvar – vil I skrue op for det? Lars: Det vil vi meget gerne på Ingrid Jespersen, der er ikke noget, der forhindrer os i at gøre det, men det skal jo hænge sammen økonomisk, og Cristian: – Vi tager i forvejen et stort socialt ansvar på Det Frie. Vi er et alternativ til den offentlige skole, og vi er et supplement til hinanden. – Der er elever, der ikke passer ind i de etablerede systemer, som får en lykkelig afslutning på deres skolegang ved at komme ind hos os. Vi har mange eksempler på elever, der ikke har trivedes i andre skolesystemer, men som har stortrivedes hos os. De har endt med at få en studentereksamen, hvilket ikke lå i kortene. Derfor synes jeg, at vi tager et stort socialt ansvar. Hvad er det, I kan give dem? Cristian: – I vores tilfælde er det nok rummeligheden og accepten af forskellighed, og Lars: – Det samme her. Vi oplever også, at vi har en rummelighed. Når vi optager nye elever, går der lidt tid, så finder de ud af det, og at der skal være plads til alle. Vi har ekstremt lidt plads, fx en lille skolegård, og eleverne lærer at løbe uden at løbe ind i hinanden. Men det er da rigtigt, at vi hovedsagelig rekrutterer fra en bestemt kulturel klasse. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Br- KOMMENTAR

Nu er nok – nok!

eget foto

”

Af Jan Andreasen, Socialdemokraterne, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

et bliver virkelig op ad bakke at få folkeskolereformen på skinner ude på skolerne, når det hele skal være klar til sommer. Politikerne aner ikke, hvad de har sat gang i”, fortalte en københavnsk folkeskolelærer mig for nylig. Og man kan kun undre sig over, at de danske skolepolitikere har kastet sig over helhedsskolen, for advarsler har der jo været nok af. Hør bare, hvad en af verdens mest anerkendte uddannelsesforskere, new zealandske John Hatties, havde at sige om helhedsskolen, da han besøgte Danmark i foråret, før reformen blev forhandlet på plads: ”Det er irrelevant om skoledagen er kort eller lang. Der findes intet bevis for, at det virker. Hvis Danmark går den vej, kan man komme til at spilde en masse ressourcer, som en helhedsskole jo koster. Det er en absurd måde at forandre skolesystemet på.” John Hatties peger på Finland som et positivt eksempel med gode faglige resultater, hvor længden af skoledagen typisk er den samme som i Danmark. Hatties fremhæver, at den store forskel på Finland og Danmark er, at de finske lærere er meget bedre uddannede end de danske.

Reform på reform Folkeskolereform er i virkeligheden kun sidste skud på stammen, efter at en syndflod af reformer har skyllet ind over folkeskolerne i de seneste 20 år. • Den meget opreklamerede undervisningsdifferentiering, blev skrevet ind i folkeskoleloven i 1993, fungerer stadig ikke på mange folkeskoler. • Folkeskolerne er i disse år i fuld gang med at sætte specialreform og inklusion i

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

gang. Det er en kæmpe opgave. • Profilskoler vælter frem med nye store faglige udfordringer for lærerne. For bare at nævne et par eksempler på reformer. Og Københavns Kommune kan sagtens være med her. Jeg var selv med til at lave ’Faglighed for alle’ tilbage i midten af 00’erne, der også viste sig at være en alt for stor reform, da den mødte virkeligheden ude på skolerne. Som regel er der nemlig tale om reformer, der er meget omfattende og kræver store forandringer. Men reformerne får aldrig lov til at bundfælde sig, før skolepolitikerne sætter noget nyt i gang. Og nu kommer politikerne på Christiansborg så med en helhedsskole, der ændrer ved noget så grundlæggende som vores skolekultur. Blandt andre finske skoleforskere plejer faktisk at sige, at ændringer i folkeskolen skal foregå med meget små skridt.

Stemningen er elendig Bedre bliver det ikke, når man tager bestik af de aktuelle forhold på skolerne, her et halvt år før folkeskolereformen skal sættes i søen: • 38 procent af skolelederne oplyser i en rundspørge, foretaget af Berlingske, at de ikke har faciliteterne, så lærerne kan lægge al deres arbejdstid på skolerne efter sommerferien 2014. Mange skoler svarer ligeledes, at de ikke har de fysiske rammer, så de kan opfylde reformens krav om motion og bevægelse hver dag. Med mindre at motionen skal være kinesisk morgengymnastik, med arme bøj og arme stræk i klasselokalet. Helhedsskolereformen passer til store amerikanske skoler med masser af faciliteter og mange elever. Den type skoler har vi ikke mange af herhjemme. • Det lyder vældig eksotisk med lektiecafeerne. Men det hører også med til historien, at 85 procent af folkeskolerne allerede har frivillige lektiecafeer. Og at lektiecafeerne desværre langt fra er noget hit blandt eleverne og deres forældre. Halvdelen af skolerne beretter, at under 10 procent af eleverne benytter sig af lektiecafeerne. Obligatoriske lektiecafeer à la den nye helhedsskole bliver med 28 elever

og én lærer i klassen. Og oftest sent om eftermiddagen. Det er svært at forestille sig, at der kommer noget godt ud af det. • KL og Finansministeriet begik en kæmpe brøler, da de under konflikten med lærerne i foråret, ikke tog imod lærernes tilbud om at undervise i 25 timer om ugen, samt 37 timers tilstedeværelse på skolerne. Man tromlede i stedet en hel medarbejdergruppe ned – lærerne skulle ned med nakken. Der skulle statueres et eksempel. Resultatet er i dag, at stemningen er elendig på mange skoler. Ikke noget godt udgangspunkt, før man til næste år skal i gang med en ny folkeskolereform. • Tænketanken Kraka har lavet et simpelt regnestykke, der viser, at skolereformen koster 2,7 mia. kroner ekstra om året. Kommunerne og skolerne har fået 4 mia. kroner fra staten, som de kan fordele mellem sig de næste fire år. Hvordan det kommer til at hænge sammen – både på den korte og den lange bane – skal kommunerne og skolerne selv finde ud af. Det er ikke første gang, at politikerne på Christiansborg har hældt problemerne i hovedet på kommunerne og skolerne. Undervisningsministeriets kommunikation til kommunerne omkring den nye lovgivning i forbindelse med folkeskolereformen er stadig meget mangelfuld. Og der er altså kun et halvt år til, at det hele skal sættes i søen. Det er ikke seriøst.

Man tør ikke tænke tanken Jorden kalder de danske skolepolitikere, der i efterhånden gennem mange år har levet på en planet helt for sig selv. Helhedsskolen risikerer i den grad at føje sig til rækken af mislykkede skolereformer. Man tør næsten ikke tænke på konsekvenserne. Som om folkeskolerne ikke har problemer nok at slås med til i forvejen. ■

DE A DL I NE T I L K K 2 , D E R U D KO M M E R 25. FEBRUAR, ER FREDAG 14. FEBRUAR

debat

Flotteste skole med uskønt arbejdsmiljø

K bragte den 27. november en artikel om landets flotteste skole, Tagensbo. Den blev rost til skyerne af journalisten og ikke mindst af skolens leder Jeanne Jacobsen, som også selv blev rost. De flotte fysiske rammer og visionerne blev fremhævet. Så langt så godt, men som tidligere lærere ved skolen står man alligevel med en fornemmelse af, at ikke det hele kom med. Nok er det blevet byens flotteste skole, på overfladen, men hvis man kradser lidt i den glittede overflade, vil en anden sandhed komme til syne. Der stod i artiklen, at skolen skal tilbyde undervisning af høj faglig kvalitet, og at man skal sikre sig, at lærerne bruger moderne og interessante metoder, og at man skal medvirke til, at eleverne oplever en tryg og rar skole. Det er vi helt enige i, men hvad med personalets tryghed? Skal god ledelse ikke skabe et godt arbejdsmiljø med tryghed? Og skal gode arbejdspladser ikke skabe kvalitet? Det er ellers, hvad Else Sommer skriver i ’God ledelse i Børne- og Ungdomsforvaltningen’. Dette blev ikke nævnt i artiklen, og hvad værre er, så eksisterer den gode arbejdsplads og det gode arbejdsmiljø ikke på Tagensbo Skole. Folk er utrygge og utilfredse, nogle bruger endog ordet bange. Det psykiske arbejdsmiljø er så menneskeligt resursekrævende og lider så voldsomt under ledelsesstilen, at der konstant er lærere sygemeldt på grund af stress. I skrivende stund er flere langtidssygemeldte – hvad mon årsagen kan være? Skolen har kostet 160 millioner kroner at ombygge, men processen har også haft uhørt store menneskelige omkostninger. Ikke mindst fordi ledelsen konstant presser sit personale ind i nye projekter. Lærerne bliver nemlig ikke spurgt eller taget med på råd. Det være sig på det pædagogiske område og i endnu højere grad på det økonomiske område. Ingen lærere KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

aner noget om skolens økonomi. Man mærker blot, at der i forhold til tidligere altid nu er masser af penge, som til overflod investeres i nyt it-udstyr, senest er der indkøbt tre robotter for i alt 250.000 kr. Da ledelsen tiltrådte i marts 2011, blev der sagt, at målet var, at kvarterets børn skulle bruge skolen, og at det mål kunne man kun nå med en stor indsats fra lærernes side, og i øvrigt ville alle aftaler indgået med den tidligere ledelse blive respekteret. Den indsats var vi villige til at yde, men det kom bag på os alle, at der skulle drives rovdrift på vores ellers gode intentioner. Mange af os havde svært ved at arbejde under så stor mangel på lydhørhed, samarbejdsvilje og under ubehagelig overvågning og mistillid. For eksempel bliv mødelederfunktionen hurtigt reduceret til en formalitet uden indflydelse. Denne plads i skolens demokrati er siden 2011 blevet varetaget af mange personer, der efterfølgende valgte at forlade posten, når de erfarede, at det blot var en skindemokratisk post uden reel indflydelse. Ret hurtigt resulterede ledelsesstilen i, at kolleger opgav at få sat punkter på dagsordenen til PR-møder, da der alligevel ingen indflydelse var på beslutningerne. Pædagogiske diskussioner og drøftelser om skolens hverdag døde langsomt ud, da der fra ledelsens side ikke blev lyttet til lærernes kommentarer. Med den nye organisation af skoledagen gik der ofte lang tid imellem møderne, der efterhånden kun bestod af orientering fra ledelsen. Fagfordelingen var udemokratisk og topstyret, og der var mangel på dialog omkring klasse- og fagteams. Den daglige skriftlige kommunikation til de ansatte var nedladende og belærende, samtidigt med at den ofte var uovervejet, sjusket og dårligt formuleret. Medarbejderindflydelsen blev efterhånden ganske elimineret, og man følte, at beslutninger var taget og blev trukket ned over hovedet på personalet. Trivslen blev ganske enkelt nedbrudt. Man kiggede sig over skulderen, inden man udtalte sig om noget i personalerummet.

Skolens overordnede økonomi kendte medarbejderne intet til. Den er ikke siden 2011 blevet drøftet offentligt. Afgørelser om indkøb blev truffet i en lukket kreds. Samarbejdsudvalget, som hidtil havde været centrum for alle væsentlige beslutninger, blev også til i et lukket forum. Vi kunne i hvert fald ikke finde referater. Større indkøb såsom indkøb af it-udstyr blev ikke behandlet i Samarbejdsudvalget, som det ellers skal ifølge aftale om TRsamarbejde og samarbejdsudvalg. Ledelsen taler om, at åbenhed og ærlighed er bedst, men fremkom vi lærere med indsigelser, blev disse vendt til kritik og straf. På den måde steg mistilliden, samtidigt med at det var svært at konkretisere den egentlige årsag. Frustrationerne var skabt, og passiviteten hos lærerne blev tydelig. Selv fester er nu i ledelsens regi. Efter at kolleger åbent begrundede deres motiver for en tidlig afsked til afskedsreceptioner, forlod ledelsen festen uden at sige farvel til de afgående medarbejdere. Afskedsreceptioner, jubilæer og fester skal herefter planlægges med ledelsen, der til gengæld har fundet penge, således at det er gratis at deltage. Mange foretrækker nu at holde sammenkomster væk fra ’landets flotteste skole’. Det er nu således, at pensionerede lærere ikke længere er velkomne til fester som julefrokost og sommerferieafslutning. Og trods ledelsens løfte om at indføre andre arrangementer for de tidligere kolleger, er det endnu aldrig sket. Omsorgen for hinanden fik svære vilkår. Ikke mindst ledelsens omsorg for sine medarbejdere forsvandt. Personalet lader sig ikke købe af vin, chokolade og dyre gavekort til restauranter. Det gode arbejdsmiljø, der skal give kvalitet i ydelsen, forsvandt. Resultatet er, at mange er gået på pension før de ellers havde planlagt det, og mange er søgt væk. Erfarne, seje lærere, som i mange år havde klaret de udfordringer elevklientellet bød på, blev pludselig frustrerede, gik ned med flaget og blev sygemeldte. Adskillige modtog psykologbehandling. Mindst 11 lærere har måttet søge hjælp til at klare hverdagen. Endelig er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

26 lærere holdt op siden 2011. Heraf er 13 gået på pension tidligere end ellers planlagt. Af de 26 har 7 yngre lærere søgt væk på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Nu er der næsten ikke flere tilbage over 58 år. Det kunne virke som om, at ledelsen har ført en bevidst strategi med at presse ældre, løntunge lærere til at gå af før tid. I hvert fald har det at være ung høj prioritet – også selv om de unge ingen relevant pædagogisk uddannelse har. Selv om ledelsen ud ad til lægger vægt på høj faglig kvalitet, respekterer den ikke liniefagsuddannelse eller særlige faglige kompetencer, men ansætter gladeligt uuddannet personale i faste stillinger. Vi undrer os over, at en meget politisk aktiv skoleinspektør, som stillede op til kommunevalget for SF i efteråret, fører en så asocial medarbejderpolitik og går så bevidst efter de ældre medarbejdere. Dette står også i skærende kontrast til SF’s og regeringens holdning til at bevare ældre på arbejdspladserne, jvf. statsministerens nytårstale. Måske ser det for gæster ud som om, at skolen er et roligt og rart sted at være, men når ledelsen sender de vanskelige klasser i biografen, når ministre og andre fine folk kommer på besøg, så får gæster ikke det helt rigtige billede af den almindelige hverdag, men bliver blot mødt af en arrangeret facade på ’landets flotteste skole’. En sminket skal om et uskønt indre. Ann-Mette Orbe og Jan Reinhardt Medunderskrivere: Aase Bjørn-Nielsen, Hanne Clark, Henrik Fabricius, Svend Felt, Inger Frølunde, Lene Haldrup, Susanne Herbst, Hanne Mortensen, Peter Nielsen, Michael B. Poulsen og Lis Sjøholm, alle tidligere lærere på Tagensbo Skole. Yderligere syv tidligere lærere på Tagensbo har tilsluttet sig indholdet i indlægget, men ønsker at være anonyme medunderskrivere. (Red. er bekendt med deres navne). Svar fra ledelsen, Tagensbo Skole: Det er med beklagelse at kunne konstatere, at der hos denne nu pensionerede personalegruppe har været utilfredshed siden sammenlægningen af Grundtvigsko-

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Hygiejne? På en Vesterbro-skole, der nok ikke er så meget anderledes end andre gamle københavnske skoler, har vi nu i 13 år, to gange om året – ved lærerrådsmøderne anket over toiletforhold og hygiejne, uden at der er sket nogen forandring. Børnenes toiletter ligger i en lang, smal bygning i skolegården, hvorfra der er en dør til hvert enkelt toilet. Små rum med en ulækker wc-kumme, hvor man kan gå ind, når man har hentet sig noget papir. I gården er der ikke vand i vinterhalvåret, og drikkekummen var ellers eneste vandhane til håndvask. Var der nogen, der tænkte på sæbe – det er ikke noget, man har til børn. På lærerværelset er vi trods alt bedre stillet, der har man ét rum til 50 mennesker – og så er der direkte adgang fra køkkenet. KK, nr. 1, januar 1964

For 25 år siden Fra Skolebiblioteksudvalget I forbindelse med budget 90 ønskes midler til, at der oprettes dataskærme og telefoner på alle skolebiblioteker. Udvalget fastholder tidligere prioritering vedrørende renovering og ombygning af skolebibliotekerne: 1) Husum Skole, 2) Vigerslev Allés Skole og senere Matthæusgades Skole. De bevilgede midler strækker kun til nødvendige reparationer og akutte skader. KK, nr. 2, januar 1989

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

KOLONI KURSUS for koloniledere og lærere, der kunne tænke sig at tage på sommerkoloni Tid: Fredag 28. februar kl.15.30 til lørdag 1. marts kl. 13. Sted: Hotel Frederiksdal, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby Program: • Foredrag af Søren Østergaard fra CUR: ”Hvordan kan man påtage sig funktionen som såvel en relevant samtalepartner som normsætter for børn og unge – samtidig med at man som voksen også selv oplever, at der er mange ting til forhandling”. Hvad betyder det faktum, at ungdomsliv i dag leves i tre rum – det offentlige, private og virtuelle rum – i forhold til deres syn på og forventninger til forældre, lærere, undervisning og fritidsaktiviteter. Og hvilke konsekvenser har de i forhold til den gruppe af unge, der i forvejen hænger lidt? – se mere på: www.cur.nu • Kolonierne i 2013-14 – nye initiativer, nye ideer Aktivitetsudveksling i teori og praksis. (Kursusdeltagerne medbringer selv materiale). Kort frist: Bindende tilmelding senest fredag 7. februar 2014 på: gh@kolonierne.dk Husk: navn, mail, tlf. skole og evt. roommate Det med småt: Ved udeblivelse opkræves hele kursusafgiften. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 8.

DET SIGER ANDRE: Den helt store styrke ved Søren Østergaards foredrag – ud over det fagligt meget kompetente niveau – er, at Søren evner at inddrage deltagerne på en sådan måde, at der bliver mulighed for diskussion og refleksion. Det er en fornøjelse, at Sørens afsæt netop ikke er ’kulturpessimistisk’, men har fokus på både forståelse og accept af ungdomskulturen. Hvis man vil bekræftes i, at den opvoksende generation er dum, doven og uduelig, skal man finde en anden oplægsholder. Anders Reuter, projektkoordinator, Slagelse Kommune

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

len og Bispebjerg Skole uagtet af 2 forskellige ledelsesteam. Med venlig hilsen ledelsen på Tagensbo Skole Svar fra TR og AMR, Tagensbo Skole: De tidligere ansattes lange beretning opleves af os som en noget følelsesladet version af arbejdsforholdene på Tagensbo Skole. Vi kan ikke tilslutte os vores tidligere kollegers opsummering af deres tid på TGB. Det skinner tydeligt igennem, at det for brevskriverne har været svært at finde sig tilpas med nye ledelser, nye kolleger og nye arbejdsvilkår i årene efter fusionen. Vi anerkender dog engagementet og ønsker dem endnu engang et godt og fredeligt otium. I mellemtiden vil vi i dialog med vores nuværende kolleger fokusere på at bevare og udvikle TGB som en attraktiv arbejdsplads og en skole, der gør en reel forskel for eleverne. Med venlig hilsen Kristoffer Vahl TR og Jesper Friis AMR

Børne- og Ungdomsudvalget Det nye udvalg Efter kommunalvalget i november sidste år er der sammensat et nyt Børne- og Ungdomsudvalg på Københavns Rådhus. Der er kommet flere nye navnte til: Jonas Bjørn Jensen, Mette Laurberg, Anne Marie Geisler Andersen, Tommy Petersen Klaus Mygind og Henrik Svendsen. Pia Allerslev, Jan Andreasen, Rikke Lauritzen, Rasmus Jarlov og Gorm Gunnarsen (som suppleant) har tidligere haft plads i folkeskolernes udvalg. Børne- og Ungdomsudvalget består fra 1. januar i år af: 1. Borgmester Pia Allerslev (V) 2. Jonas Bjørn Jensen (A) 3. Mette Laurberg (A) 4. Jan Andreasen (A) 5. Rikke Lauritzen (Ø) 6. Gorm Gunnarsen (Ø) 7. Anne Marie Geisler Andersen (B) 8. Tommy Petersen (B) 9. Klaus Mygind (F)

10. Henrik Svendsen (O) 11. Rasmus Jarlov (C)

HJÆLPEKASSEN AF 1892

Ordinær generalforsamling afholdes mandag 17. februar 2014 kl. 19 i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning og regnskab for 2013 3. Indkomne forslag 4. Fastsættelse af kontingent for 2014 5. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, 2 revisorer og 1 revisor suppleant 6. Eventuelt Bent Christiansen, pbv.

Personalia 40 års jubilæum 1. februar 2014 Jan Rasmussen, Korsager Skole.

Lærernes Kunstforening Ordinær generalforsamling torsdag 27. februar kl. 19 på Tingbjerg Skoles lærerværelse. Indgang fra Skolesiden. Bagefter går vi over til det, der for nogen er det vigtigste: lodtrækningerne. Der er dels den store lodtrækning mellem alle medlemmerne, dels den lille mellem de tilstedeværende medlemmer. I begge tilfælde er gevinsterne kunstbøger og indrammet grafik. Skolernes repræsentanter kan afhente nytårstryk til lodtrækning blandt skolens medlemmer. Er du ikke medlem, men interesseret kan du møde op melde dig ind og betale til Jan (kassereren), og du deltager da i lodtrækningen blandt de tilstedeværende. Som noget nyt vil der efter generalforsamlingen i en halv time være mulighed for at købe kunst i depotet. Der vil blive serveret kaffe/the og et stykke brød. Vi glæder os til at se rigtig mange medlemmer. Bendt Petersen, pbv

Gabriel Jensens Ferieudflugter søger konsulent Gabriel Jensens Ferieudflugter søger en kollega, ansat i Københavns Kommune, der kan være konsulent i et lille team, der består af en forretningsfører, 2 konsulenter og en bestyrelse. I skolernes sommerferie ansættes desuden en del studerende til at beskæftige de børn, der kommer i Dragørlejren.

Konsulentens opgaver er blandt andet: • at planlægge og udvikle sommerens aktiviteter i løbet af foråret sammen med GJF’s anden konsulent. • at stå for den praktiske drift i 3 af skolesommerferiens 6 uger. • at varetage mindre indkøb og regnskabsmæssige funktioner og øge indtægterne fx via fonde.

Det forventes, at ansøgeren: • vil deltage i udviklingen af GJF’s profil, • er initiativrig med en kreativ tankegang, • er omhyggelig og kan formulere sig i et klart sprog.

Løn og ansættelsenvilkår: Konsulenten ansættes i et sæsonjob, der går fra 1. februar til 1. september og aflønnes med et månedligt honorar på 5.876,92 kr. + 12,5% i feriepenge samt 18% i pension. Der ydes fuld kompenserende tjenestefrihed i skoleåret for de 3 ugers arbejde i sommerferien. Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til GJF’s forretningsfører Søren Freiesleben fra 12. februar og frem til deadline på telefon 33 25 44 25. Ansøgningen, der sendes på mail til sf@kolonierne.dk skal være GJF i hænde senest 28. februar 2014.

Gabriel Jensens Ferieudflugter Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Nu skal lovindgrebet og reformen gennemføres

Har du en historie?

Hvordan går det? Hvordan gør I? Får I gode ideer? Del dem med os!

Hvordan går det med arbejdsmiljøet? lærerarbejdspladserne?

Send en mail til KK: kk@kk-klf.dk

Vi bringer det videre!

Låneforeningen

beslutningerne?

Pensionistafdelingen

Ordinær generalforsamling

Afdelingsmøde

Generalforsamlingen afholdes fredag 7. marts kl. 16 i KLF’s mødelokale Frydendalsvej 24. Dagsordenen kan ses på foreningens hjemmeside www.LfL.dk primo februar. Ifølge foreningens vedtægter §18 skal eventuelle forslag sendes til bestyrelsen inden 1. februar i år. Deltagerne ved generalforsamlingen kan efterfølgende nyde et mindre traktement. Deltager du ved generalforsamlingen, og ønsker du også at deltage i det efterfølgende arrangement, kræver det en tilmelding med navn, som du sender til LfL@dlf.org inden 1. marts. Ultimo februar bliver nøgletallene for foreningens drift i 2013 lagt på hjemmesiden. Var julen og nytåret hård for økonomien efter en lang lockout, så kan du henvende dig til låneforeningen. Vi udlåner op til 150.000 kr. til 2,99% p.a. Besøg hjemmesiden.

tirsdag 18. februar kl. 11 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Medbring selv mad, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Alle KLF-pensionister er velkomne.

Birger Madsen

Isobel Hansen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Seniorkoret NB: Kor 5. februar er aflyst. Vi synger onsdag 19. februar 10-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24, 2. Der er pt. ikke plads til flere i sangkoret, men ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69. Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Godt nytår til jer alle. Vores næste tur er tirsdag 4. februar til Cirkusmuseet i Hvidovre. Vi mødes kl. 11 under uret på Hovedbanegården og kører med S-tog til Avedøre. Se www.cirkusmuseet.dk Håber I har lyst og tid til at deltage, alle er velkomne.

Sune …” råbte 650 elever i kor ” Sune, og viftede med dannebrogsflag, da

de modtog deres nye skoleleder Sune Schnack Rasmussen. Senere på dagen kom klasserne efter tur i audiens på skolens kontor, hvor de overrakte tegninger, gaver og røde roser til Sune. Om eftermiddagen var der reception, hvor elever fra 3. klasse fik alle de forsamlede til at synge kanon – godt gået. Elever fra 6. klasse underholdt med sang og akkompagnerede selv på klaver og trommer. Vi var tydeligvis kommet til en skole, hvor musik har en stor plads. Dette viste sig også, da skolens kvindelige musiklærere dansede og sang ’It Don’t Mean a Thing. If It Ain’t Got That Swing’.

Ny skoleleder på Holbergskolen

Solid ledelseserfaring Ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Steen Enemark Kildesgaard bød Sune velkommen og fremhævede Sunes solide ledelseserfaring. – Sune er en leder med ambitioner på skolens vegne, og han vil dialogen om den retning, undervisningen skal tage, sagde ressourcedirektøren. Områdechef for Nørrebro-Bispebjerg, Gitte Lohse fortalte, at hun i foråret havde været på udkik efter en person, der kunne konstitueres som leder af Holbergskolen. Hun fandt Sune, som på det tidspunkt var souschef på Brønshøj Skole. Sune fik straks lov til at vise sine evner, da han blev konstitueret i den vanskelige periode umiddelbart efter lockouten og kort før planlægningen af det nye skoleår. – Jeg ved, du er innovativ og brænder for skolens udvikling, afsluttede hun.

Synge kan han også Camilla Ottsen, skoleleder på Brønshøj Skole og Sunes tidligere chef ønskede Holbergskolen til lykke og fortalte, at de med ham havde fået et ærligt menneske, som man kunne stole på sagde sin mening. Tillidsrepræstant Gitte Jensen bød Sune velkommen på det pædagogiske personales vegne: – Vi brænder for vores arbejde og eleverne. Du respekterer, det vi kan, og det giver du klart udtryk for. Vi ser frem til et frugtbart samarbejde.

Ny skoleleder på Holbergskolen, Sune Schnack Rasmussen, har været souschef på Brønshøj Skole.

Morten Falgaard Nielsen, skoleleder på Guldberg Skole, ønskede Sune velkommen på vegne af Skolelederforeningen, SKK. Morten lod sig inspirere af Ludvig Holberg og nævnte, at Holberg skrev om tre persontyper. Personer som er ikke forandrer sig, personer som forandrer sig, men taber sig selv – ”men Sune tilhører den tredje og sidste persontype, der har evnen til at udvikle sig, og dog forblive sig selv” . Holbergskolens souschef Helle Eilsøe havde oplevet, at Sune kom, så og sejrede, ikke mindst fordi han gav sig tid til at se hvilken skole, han var kommet til. Vi er glade for at have fået en leder, som tror på dialog og som tør stille sig i spidsen. Sune fik ordet til sidst og takkede for den gode dag. For ham er læring og fællesskab en hjertesag. – Vi skal arbejde sammen og møde udfordringerne i fællesskab, sagde han og sang derefter ’What a wonderfull world’ til akkompagnement på klaver af mødelederen. ■

Tekst og foto: Lasse Hammer

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Få Danmarks højeste rente på din lønkonto Som medlem af KLF kan du få en lønkonto med Danmarks højeste rente. Vælg en bundsolid bank, som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Få en lønkonto med 5% i rente. Danmarks suverænt højeste Med LSBprivat®Løn får du hele 5% på de første 50.000 kr. på din lønkonto og 0% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag, også når du ikke bruger dem. For at få den høje rente skal du være medlem af KLF, have afsluttet din uddannelse – og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. Undtaget er dit realkreditlån, som du ikke behøver at flytte, før du lægger lånet om.

SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO Ring:

Ring til os på 3378 1904

Online: Gå på lsb.dk/klf og vælg ’book møde’. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

Ændringer af eksisterende og evt. nye realkreditlån skal formidles gennem Lån & Spar og Totalkredit. LSBprivat®Løn er en del af en samlet pakke af produkter og services. Vi skal kunne kreditvurdere din økonomi i forhold til den samlede pakke. Rentesatserne er variable og gældende pr. 1. august 2013. Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto.

1 26 KLF_141006_5%Lån_152x217.indd KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

08/01/14 12.55

ensmarkskolens souschef Bjørn Messell præsenterede den nye skoleleder, Finn Pilgård, som en erfaren mand fra det, en københavner kan komme til at anse for udkant – Ballerup, hvor han de sidste 11 år har været skoleleder på Maglemoseskolen, der er et STU-tilbud med særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for elever, der ikke kan binde an med en almindelig ungdomsuddannelse. Fensmarkskolens nye leder kommer med en solid erfaring i bagagen, for han startede efter læreruddannelsen i folkeskolen og fortsatte inden for specialområdet på Hvidborg Skole- og Behandlingshjem, derefter souschef på Himmelev Behandlingshjem før han blev engageret i arbejdet for elever med nedsat fysisk og psykisk funktionevne som leder på Maglemoseskolen i Ballerup. Finn Pilgård oplevede et skred i sine opgaver som skoleleder, da amterne blev nedlagt, for da så han 40 private STU-udbydere træde frem på markedet som konkurrenter i kunsten at tiltrække elever. Fra at specialskolen nærmest var at betragte som et monopolforetagende, blev den konkurrenceudsat af mange nye entreprenante virksomheder med lokkende tilbud. På den bane var han ikke klædt på fra seminarietiden, og han tog derfor en master i public governance på CBS, så han som offentligt ansat ikke kom til kort på det kommercielle uddannelsesmarked.

Vi skal være i forandrig Direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Tobias Stax bød den nye skoleleder velkommen til København og lagde ikke skjul på sin glæde over, at det var en erfaren person, der fremover skal lede Fensmarkskolen og dens elever, der har de allerstørste udfordringer. Tobias Stax nævnte, at København måske skiller sig ud på nogle områder og understregede, at her gør vi os umage for ikke at inkludere elever i almenskolen, der har brug for et specialtilbud, og derfor er specialskolerne stadig en meget vigtig del af vores skoletilbud. På den anden side ønsker vi det samme for specialskoleelever som for folkeskoleelever – at de skal blive så dygtige, som de har mulighed for.

Finn Pilgård fik en varm modtagelse på Fensmarkskolen, der er specialskole for elever med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Ny skoleleder på Fensmarkskolen Den opgave ville han med ro i sindet lægge i hænderne på Finn Pilgård. Områdechef Gitte Lohse refererede også til den ny skoleleders erfaring på mange arenaer og hæftede sig ved hans tæft for at bevæge sig på økonomiske, politisk strategiske, faglige, pædagogiske, udviklingsmæssige og personaleledelsesmæssige områder. Flere andre talere gav Finn Pilgård en varm velkomst, og han selv lovede at gøre sit bedste for at leve op til forventningerne. Han imødeså nogle begyndervanskeligheder med det københavnske forkortelsessprog, hvor ’ht og js siger ok til nb fra uu, der iøvrigt hilser fra tds, mvh sa’. Skolelederen så dog frem til hurtige fremskridt på det område og glædede sig til at realisere intentioner i skolereformen, hvor også specialelever skal have klare læringsmål, hvad der nu ikke er nyt her – ja faktisk er meget af de nye velkendt stof på specialområdet. – Vi skal være i forandring, og det får vi rig lejlighed til. Vi skal gøre en forskel for samfundets svageste elever, sagde han. ■

Tekst og foto: Peter Garde

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

F AG L I G KO M M E N TA R

Lov 409 Kaare smith

Af Thomas Roy Larsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

eg tror, at rigtig mange – inklusiv mig selv – havde en forestilling om, at det nok skulle gå over, at nogen måtte komme til fornuft, og at skolelederne var interesserede i at redde deres skoler? Som bekendt skete ingen af disse ting, hvorfor vi i dag står her, hvor de fleste egentlig ikke ønsker at være. Her næsten ni måneder efter, at Folketinget vedtog lov 409, så er det for alvor ved at gå op for alle ude på skolerne, hvilke konsekvenser denne lov om arbejdstid har. En lov, der jo som bekendt er det økonomiske grundlag for regeringens skolereform. Men hvad er det så egentlig, lov 409 betyder for vores arbejde?

Det eneste positive...

jesper fasterholt

Vi skal undervise mere, hvilket giver mindre tid til alle de opgaver, der ligger i tilknytning til undervisningen, herunder forberedelse og efterbehandling.

Vi må kun arbejde på skolen, hvilket betyder tilstedeværelse for tilstedeværelsens skyld. KL’s mistillid til lærerne – fremført i helsides annoncer i alle landets dagblade i foråret – kan nu lægges på hylden. Nu er vi jo på skolerne hele tiden, så skoleledelserne har styr på os. I modsætning til stort set alle andre brancher, så tager skolevæsenet fleksibiliteten fra deres medarbejdere! Det eneste positive ved 37 timers tilstedeværelse på skolen kan være, at vi nu kan sikre os selv mod det grænseløse arbejde, noget som fra tid til anden har været meget svært at gøre selv. Vi må håbe, at skolernes fysiske rammer den 4. august 2014 er klar til denne tilstedeværelse, for det er ingenlunde tilfældet i dag! Det bliver en udfordring for lærere, der bor langt væk fra arbejdsstedet, lærere med familie og små børn og ikke mindst lærere, der ikke ønsker at møde uforberedt op på arbejde en gang imellem. Alt dette synes svært, når modpartens holdning er, at lærergerningen da bare skal anskues på en helt ny og spændende måde, at vi skal aflære det lærte, holde op med at være vrisne og se at komme videre. ■

KL og Skolelederforeningen kalder det flexibilitet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2014

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 02: 25. februar/uge 9 sidste frist: 14. februar KK 03: 25. marts/uge 13 sidste frist: 14. marts KK 04: 29. april/uge 18 sidste frist: 16. april KK 05: 27. maj/uge 22 sidste frist: 15. maj KK 06: 24. juni/uge 26 sidste frist: 13. juni KK 07: 19. august/uge 34 sidste frist: 8. august KK 08: 16. september/uge 38 sidste frist: 5. september KK 09: 29. oktober/uge44 sidste frist: 17. oktober KK 10: 25. november/uge 48 sidste frist: 14. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Annoncer Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Københavns Lærerforenings bestyrelse

Annonceformater og priser

Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

i 2014 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2014 300 kr. inkl. moms.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 1 • 27. JANUAR 2014

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

peter garde

Sjældent har auditoriet på Peder Lykke Skolen været så tæt besat som ved mødet for arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter i begyndelsen af januar, hvor det såkaldte ’forståelsespapir’ om arbejdsforholdene til næste år blev gennemgået.