Page 1

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

Alle eleverne på de tre skoler i Sydhavnen fortæller den gode historie om deres bydel.


skole og foræ ld re

Indhold 02 Andre har bestemt Der diskuteres på skolerne, vi har spurgt på Nyboder, hvordan det går. 05 UU-vejlederne ruster sig til en reform, der ser ud til at svigte mange unge. 08 Lærerne kan udvikle folkeskolen – politikere og forskere kan ikke. 10 Bydelsprojekt: Sydhavnen og mig De tre skoler i Sydhavnen er gået sammen om at fortælle den gode historie.

Claras mor stiller op til skolebestyrelsesvalget. Hun kan blive en god allieret for lærerne, når kommunen sjofler arbejdsmiljøet.

14 Valg til skolebestyrelsen De nyvalgte medlemmer kan blive talerør og støtte for lærerne. 18 Fri for mobberi Kronprinsesse Mary besøgte Sundbyøster Skole. peter garde

24 BR-kommentar 25 Debat 32 Faglig kommentar Nyd det, når du har fri.

Kronprinsesse Mary blev budt velkommen af skoleleder Steen Højstrøm, da hun besøgte Sundbyøster Skole. Begge arbejder aktivt for mobbefrit børneliv.

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening med 10 numre årligt. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253x

KK’s mail kk@kk-klf.dk

Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet

KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39

Annoncer KK Peter Garde tlf: 33 31 41 39 kk@kk-klf.dk Annonceformater og prisliste findes bagest i bladet.

Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Deadline til KK Sidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, otte dage før udgivelsesdagen. Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KK Manuskripter bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C. Afleveret til postvæsenet: 24. marts Næste nummer KK 4 udkommer 29. april Deadline KK 4 er fredag 18. april (langfredag)


leder

Frontalangreb på UU-vejledningen

M KK nr. 3 25. MARTS 2014 107. årganG

ange flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og færre skal gå i gymnasiet. Den politik skal afhjælpe en fremtidig situation, hvor samfundet kommer til at mangle professionelle håndværkere samtidig med, at akademisk uddannede går arbejdsløse. Målet for den nye reform af erhvervsuddannelserne er derfor, at hver fjerde ung søger ind på en håndværkeruddannelse i 2020. Der er altså brug for, at de unge får en til målet afpasset vejledning under hensyntagen til den enkelte i valget af uddannelse og deraf følgende muligheder. Men én ting er politiske mål, noget andet er, at det er mennesker, der skal rådgives og vejledes. Nok lytter sikkert mange til politikernes visdomsord og fremskrivninger af samfundsudviklingen, men færre justerer nok deres planer fuldstændigt efter dem. De mange, mange uddannelsesvalg, der tilbydes nu om dage, udgør en vifte af muligheder og en labyrint af vildveje. Derfor er uddannelsesvejledningen i folkeskolen det seneste årti blevet intensiveret og professionaliseret, så den varetages af dertil uddannede vejledere, der har individuel kontakt med den enkelte elev fra 6. klasse og opefter. Som lærere ved vi, at det kræver ikke så lidt af en voksen at være accepteret rådgiver for unge i udskolingen. Om vejledningen lykkes afhænger helt af modtagerens accept. Faglig og personlig troværdighed hos vejlederen er en nødvendig forudsætning for, at indsatsen kan lykkes. Det personlige møde mellem elev og vejleder er derfor et springende punkt – ikke nødvendigvis for alle elever, men for de fleste, uanset hvor uddannelsesparat eller det modsatte eleven vurderes at være. Som UU-vejleder på Amager, Ole Wenkens, siger: ”Jeg ville meget gerne have tid til at tale med alle de elever, jeg skal vejlede, for det er, når man lærer dem og deres baggrund lidt at kende, at vejledningen

bliver kvalificeret. Kontakten med de unge er alfa og omega. Vejledning er at stille de rigtige spørgsmål, så de unge kommer til at tænke, så de overvejer deres muligheder, så de bliver i stand til selv at vurdere, hvilken vej de skal gå.” Ikke desto mindre vil regeringen nu begrænse den individuelle uddannelsesvejledning til de 20 procent mindst uddannelsesparate elever, så de 80 procent fremover kun vil modtage kollektiv vejledning eller såkaldt e-vejledning – en digital ordning som kun ganske få indtil nu ønsker at bruge. En så massiv forringelse af uddannelsesvejledningen risikerer at få alvorlige negative følger for de unges valg. Målet for regeringen med det negative udspil er at spare 140 mio. kroner. Måske overflødigt at nævne – endnu, endnu, endnu engang er også denne ordning gennemført uden at inddrage fagfolkene – hverken vejlederne, der står med de unge hver dag, eller forskere der kan beskrive indsatser og effekter overordnet. De 80 procent elever, der må nøjes med kollektiv uddannelsesinformation, har fra 2015 ikke mere nogen UU-vejleder, men vil være henvist til det timeløse fag ’job og uddannelse’ – nyt navn for UEA, Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering. Faget varetages af lærere, som også er dem, der nu skal vurdere elevernes uddannelsesparathed et år tidligere, i 8. klasse. Det bliver en slem knibe, mange lærere kommer til at stå i, når elever gerne vil snakke uddannelsesvalg, men læreren ikke har den nødvendige baggrund for at vejlede. Inde i bladet har vi talt med to UUvejledere i København. De er bekymrede ved udsigten til den nye reform. Blandt andet fordi de 20 procent mindst uddannelsesparate elever har pligt til at modtage vejledningen. Tillid og motivation skiftes ud med tvang – mon det er klogt? pg


Andre har bestemt Der diskuteres og forhandles på skolerne om tilrettelæggelsen af næste skoleår. Vi har spurgt på Nyboder Skole, hvad de er i gang med, og hvor langt de er kommet. De understøttende timer har stadig en uvis skæbne.

Tekst og foto: Peter Garde

L

ige nu går det godt. Selvfølgelig er folk frustrerede og spændte på, hvad der kommer til at ske, men lige nu har vi haft en rigtig god proces omkring lærernes tilstedeværelse til næste år, lyder meldingen fra TR Sofie Duus Snede. – Det bliver formentlig sådan, at vi har tre dage, hvor vi alle sammen er her fra 8.30 til 15.45, og så er der differentierede møde- og sluttidspunkter, der er afhængige af ens undervisningsskemaer. Man kan møde ind mellem 7.30 og 8.30, og man må gerne blive længere end til 15.45, hvis man skulle have lyst og brug for det. De sidste to dage skal man lægge de resterende to timer op til ens ugegrænse, der jo afhænger af, om man har sjette ferieuge indregnet, og om man har aldersreduktion eller anden nedsat tid. Desuden er der et par detaljer, vi skal have på plads. – Arbejdstiden aftales et halvt år i forvejen, altså fra sommer til jul, og igen fra jul og til sommer. Desuden er der lagt ti dage, hvoraf de fire er til kl. 18 og de seks er til kl. 19 til skole-hjemsamarbejde og til pædagogisk udvikling. Jeg tror, de fleste kan se sig selv i den model, siger Sofie Snede.

MED-udvalg og lærerarbejdspladser Sofie synes faktisk, at det går godt med at løbe MED-udvalget i gang. Der er lagt en del ekstraordinære møder, for som hun si-

2

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

ger, det tager noget tid i starten. – Det er en fin aftale, at vi er tre i trioen frem for en duo. Jeg synes også, at ledelsen her på stedet forsøger at lytte. Her har lærertilstedeværelsen også været oppe. Det er MED-udvalget, der har tilrettelagt processen for udarbejdelsen af mødeplanen. Det er klart, at lærerarbejdspladserne fylder meget. Men I er jo fuldt dækket med lærerarbejdspladser, har jeg set på forvaltningens oversigt over skolerne? – Øhhh..., i så fald er det meningen, at et ikke særlig stort rum som her skal rumme seks eller otte arbejdspladser, som hver skal dække tre personer. Det betyder, at 24 lærere skal løbe ind og ud, mens folk sidder og arbejder. Det synes vi selvfølgelig ikke om. Der bliver jo ikke er arbejdsro, og man kan ikke være sikker på at få en plads. – Det er blandt andet derfor, at lærertilstedeværelsen er endt med den differentierede møde- og slut tid. Hensigten er at lægge så lidt pres på arbejdspladserne som muligt. Både ledelsen og medarbejderne er indstilledt på at finde så mange arbejdspladser, som vi kan. Hvad er jeres ønsker til lærerarbejdspladserne? – Selvfølgelig at vi har en arbejsplads hver, når vi har brug for den, og hvor vi har plads til vores ting i rimelig nærhed og mulighed for at snakke med forældre, uden at det forstyrrer alle andre. Hvad med alle de hyldemeter af materialer, I har stående hjemme, flytter I dem herind? – Ja, det går jeg da ud fra. Så skal der vist mange reoler på væggene? – Det skal der. Lige nu er der nedsat et udvalg af medarbejdere og ledelse, der ser på, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der vil være hensigtsmæssigt. Fx om vi kan inddrage et gangareal, så det ikke mere er et gennemgangsområde. Kan der komme kø ved arbejdspladsen? – Det håber jeg ikke, men det kan man da forestille sig. Har man den samme plads, eller skal man gå rundt på skolen og lede efter en ledig plads?


Selv om mange dinoagtige typer har været efter lærerne, så holder de hovedet koldt på Nyboder Skole. TR Sofie Duus Snede synes indtil nu, at forberedelserne til næste skoleår er forløbet tilfredsstillende – efter omstændighederne.

Det ved vi ikke, men jeg håber meget, at man har den samme plads. Hvad hvis ens reol med materialer er på 1. sal, men den ledige arbejdsplads er på 3. sal? – Ja, så er det ikke heldigt, og der vil gå en masse spildtid med at løbe frem og tilbage. Jeg tænker da også, at der skal være nogle store skabe med lås på, for mange af de materialer, man har stående på hylderne hjemme, er jo ens private eje.

Lang dag eller fleksibilitet Hvad er dine kollegers holdning til fuld tilstedeværelse? – Den er meget blandet. Der er en del, der glæder sig meget over ikke at skulle arbejde hjemme, så de kan holde fri i weekenden, og så er der ældre lærere og folk med små børn, der synes, at det at have en arbejdsuge på skolen på omkring 40 timer er voldsomt. De foretrækker en fleksibel tid, hvor de fx kan forberede sig om aftenen, når børnene er lagt i seng, og når de selv har slappet lidt af. Nogle frygter meget lange dage. – Den ordning, vi har fået lavet, er nogenlunde fleksibel i forhold til, hvad vi har hørt fra nogle af de andre københavn-

ske skoler, men jo ikke i forhold til nogle af omegnskommunerne. – København kommer til at konkurrere om lærere med Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Ballerup, hvor der er lavere krav om tilstedeværelse. Man kan selvfølgelig diskutere, om det er bedre, men man kan frygte, at børnefamilier og ældre lærere søger væk fra København. De lærere, der er glade for, at de ikke skal forberede sig hjemme, forventer de at blive færdige med forberedelsen på skolen? – Nej, det er jo den store bekymring. Vi prøver at minde hinanden om, at folkeskolen som sådan jo ikke er vores ansvar. Der er nogen, der har lagt nogle rammer ned over hovedet på os, og vi skal ikke sætte os på hænderne og nægte at deltage, men gøre det så godt vi kan. Det er det, der er vores ansvar og ikke så meget mere end det. – Jeg tror, det første år bliver meget presset for alle med at nå det hele med forældrehenvendelser og internt med at skulle dele arbejdspladser. Det er ikke optimalt.

Styrer uden om interne konflikter Hvordan oplever du din TR-rolle nu? KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

3


– Den er da presset, det er en balancegang hele tiden. På den ene side, at folk føler sig hørt og må have lov til at være frustrerede, og på den anden side at der er andre, som ikke gider at høre mere brok, og som søger at se det gode i det og prøve at arbejde hen mod noget, hvor vi ikke drukner alle sammen. – Begge holdninger er repræsenteret, og så er der en del ind imellem dem. Jeg oplever ikke, at der er to lejre, men det er en balancegang, jeg skal være opmærksom på. Men jeg synes, vi er ret enige om, at der er nogle vilkår, som vi ikke har indflydelse på, og det er fx ikke ledelsens skyld, at man skal være her 1680 timer. Det har de ikke bestemt, i hvert fald ikke direkte, men man kan spørge, hvor deres forening var på et tidligere tidspunkt. – Det prøver vi at holde fast i, så det ikke bliver til interne konflikter, og det synes jeg, at alle er gode til. Jeg synes, der er en respektfuld og ordentlig tone. Hvordan kan du som TR navigere i det? – Det gør jeg vel ved at have åbenhed omkring det, og bede folk om at melde tilbage. Skal du ud og hente et mandat, hvor gang du taler med ledelsen? – Nej, det skal jeg ikke. Jeg har gjort mig tanker om, hvad jeg kan gå med til, og hvad jeg ikke kan, så jeg synes, jeg kan forklare mig. Snakker I forberedelsestid? – Ja, vi har aftalt, at vi i hvert fald det første år ikke begynder at differentiere mellem fag eller klassetrin. Det ville vist være for stor en konflikt at påtage sig. Vi gør os tanker om det, men vi er ikke blevet konkrete om det endnu. – Nu har vi fået lærertilstedeværelsen på plads, og det har været det vigtigste for mange. For at man kan tage aktiv del i den videre proces, skal man have en form for sikkerhed for, om man også som privatperson kan se sig selv have det her arbejde til næste år. – Nu går vi videre til at tale om indretning af elevernes skoledag. Hvad er der overhovedet af understøttende undervisning, og hvor kan den overhovedet ligge, lyder det fra Sofie Snede. ■

4

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Tjenestemænd Folketinget har nu afsluttet behandlingen af forslaget om arbejdsmarkedets tillægspension, og med denne lovs vedtagelse er endnu et afsnit af den omfattende udbygning af alderdomssikringen færdiggjort. Helhedsløsningen 1963 indeholdt to vigtige led: løfte om en efterlønsordning, der skulle træde i kraft senest 1. marts 1964, og en forhøjelse af folkepensionsbidraget fra 1 til 1½%, som et led i en overgang til fuld folkepension for alle. Efterlønsordningen er den nu vedtagne lov om arbejdsmarkedets tillægspension (ATP). Den omfatter ikke tjenestemændene, hvis forhold tages op til særskilt behandling. KK, nr.9, marts 1964

For 25 år siden Fra Undervisningsministeriets nyhedsbrev, februar Samtlige uddannelsesforløb – lige fra børnehaveklasse til højeste niveau på universitetet – kommer i nær fremtid under kritisk behandling. Uddannelsernes indhold og især sammenhængen imellem dem skal undersøges og vurderes, så man sikrer, at der ikke sker for mange overlapninger og at ressourcerne bliver udnyttet optimalt. Der vil også blive sat krafigt fokus på undervisningens kvalitet på alle uddannelser. Målet er at kunne opstille egentlige kvalitetsmåleredskaber, som såvel skolerne selv som myndighederne kan bruge. KK, nr.8, marts 1989


UU-vejlederne ruster sig til reform Færre unge skal vejledes direkte af skolens UUvejleder, varsler regeringen med den nye reform på vejledningsområdet. UU-vejledningen skal koncentreres om de svageste 20 procent af en årgang, og UU-vejlederne Ole Wenkens og Jeppe Johansen frygter, at man rammer forbi målet, når vejledningen bliver en pligt for de unge.

Tekst og foto: Morten Jensen

P

å en hundekold vintereftermiddag tager UU-vejleder Ole Wenkens imod i sit rummelige kontor på Sønderbro Skole. – Jeg skal snart til at tænke på at pakke det hele ned, for efter sommerferien skal hver en kvadratmeter inddrages til lærerforberedelse. Det har ellers været et godt sted at modtage de unge mennesker, fortæller han og peger på den lille sofagruppe i hjørnet under vinduerne, for den gode samtale kommer ofte bedre fra start, hvis man ikke sidder dér bag sit skrivebord, og det hele bliver alt for formelt. – Jeg ville meget gerne have tid til at tale med alle de elever, jeg skal vejlede, for det er, når man lærer dem og deres baggrund lidt at kende, at vejledningen bliver kvalificeret. Jeg når ikke længere at lære alle deres navne at kende, og det er ikke særlig tilfredsstillende. Men det lader sig simpelthen ikke gøre, og fremtiden ser desværre ikke lysere ud på det punkt, siger Ole Wenkens. Ole Wenkens begyndte som UU-vejleder i 1991 og blev fuldtidsvejleder i 2004. Han er samtidig tillidsrepræsentant for de 65 UU-vejledere i Københavns Kommune,

der er organiseret i KLF. I alt har BUF godt og vel 100 vejledere ansat. Ud over at tage sig af Sønderbro Skoles elever har Ole Wenkens også Peder Lykke Skolen og Ørestad Friskole. I år vejleder han syv 9. klasser med omkring 135 elever i alt samt skolernes 8. klasser med 150 elever.

Har færre behov for vejledning? Jeppe Johansen, UU-vejleder på Tingbjerg Heldagsskole og Husum Skole og TR-suppleant for vejlederne, supplerer. Også han mener, at det ligger i kortene, at vejlederne får mindre tid til hver elev i fremtiden: – Ja, vi har svært ved at forestille os, at UU-vejledningen i Københavns Kommune går ram forbi, når der bliver skåret ned i resten af landet, mener Jeppe Johansen. Indtil august 2012 omfattede UU-vejledningen på skolerne alle unge fra 12-25 år, men det sidste halvandet år har vejlederne kun arbejdet med eleverne fra de begynder i 8. klasse, til de er 17 år og overgår til andre vejledningstilbud. Det har betydet, at vejlederne skal dække flere skoler, og at den tid, de kender den enkelte elev, er væsentlig kortere end før. Langt størstedelen af vejledernes tid går med de obligatoriske indsatser som uddannelsesplaner, praktik- og brobygningsforløb samt uddannelsesparathedsvurderinger, mens samtaler og individuel vejledning i stadig højere grad skal erstattes af digitale selvbetjeningsløsninger og e-vejledning, hvor de unge mailer eller chatter med en central vejlederstab. Siden 2008, hvor Rambøll Management udarbejdede rapporten ’Uddannelses- og Erhvervsvejledning i Uddannelsessektoren’, har det været forventningen fra politisk hold, at 70 procent af de unge kunne klare sig uden individuel vejledning. Rapporten forholder sig ikke til kvaliteten af vejledningen, men vurderer udgifter, prioritering og målretningen af vejledningen. Målretning vil sige, at det ud fra økonomiske kriterier er blevet bestemt, at det er 30 procent af de unge, der kan have behov for individuelle samtaler og personlig vejledning. Og den konklusion strammer regeringen nu med dens udspil på vejelederområdet – nu hedder det, at kun de 20 procent mindst uddannelsesparate elever KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

5


skal have individuel vejledning af dertil uddannede UU-vejledere. Det indebærer så, at 80 procent af en årgang skal klare sig med den kollektive vejledning. – Fra politisk hold har man længe villet reducere den individuelle vejledning, for eksempel samtaler med den enkelte elev om lige netop hans eller hendes vanskeligheder, ønsker og muligheder. I regeringens nye udspil om erhvervsuddannelserne står der, at det nu kun er hver femte unge i Danmark, der har brug for individuel vejledning, fortæller Jeppe Johansen og fortsætter: – Det er ikke helt klart, hvordan man er kommet frem til den konklusion, men vejledningen skal ske på den baggrund. På en årgang skal 80 procent af eleverne altså klare sig med de kollektive vejledningstilbud fra os, og så er det selvstudium for resten. Jeg er selv tilknyttet en specialskole ud over to folkeskoler, og det bliver ikke nemt at udføre.

Hvem opsøger vejlederen? Som tillidsrepræsentant og -suppleant er Ole Wenkens og Jeppe Johansen godt bekendt med hverdagen for den samlede stab af UU-vejledere i København, og de fortæller, at behovet for kvalificeret og individuel vejledning ude på skolerne er stort. – Vi bruger temmelig meget tid på den gruppe elever, som i virkeligheden skulle klare sig selv. Det er den store gruppe af unge, som selv kan opsøge de informationer, de har brug for, og som også får opbakning og hjælp til uddannelsesvalg fra deres forældre og andre i deres netværk. – De kommer ofte herned forbi og banker på min dør, og det er ofte dem, der kræver mest af vejlederen. Mange er kommende gymnasieelever. Det er et personligt projekt at finde det gymnasium, som passer til dem, og de kommer flittigt med mange konkrete spørgsmål om linjer og også om bløde værdier. – De kommunikerer også meget med email og sms’er, som jeg svarer på, og de benytter også andre vejledningstilbud, evejledning osv. Jeg burde henvise dem til at finde svarene selv, men det er ikke så let, når de er trådt ind på vejlederkontoret, fortæller Ole Wenkens, mens hans

6

kollega fra Tingbjerg-Husum nikker genkendende til beskrivelsen: – Men den gruppe unge, der har allermest brug for vejledningen, er også dem, der kan være sværest at få i tale. Og det er særlig vigtigt, at vi får skabt kontakt til de ’svageste’, for de finder ikke andre steder hen. Ofte kan deres forældre ikke hjælpe, og der skal ikke meget til, at de opgiver at finde ud af tingene. – For denne gruppe er det ekstra vigtigt, at vi er til rådighed på deres skole, for de får typisk ikke brugt andre vejledningstilbud og heller ikke de digitale. Selvbetjening er lavet til dem, der kan selv og som ville finde ud af det alligevel, mens de, der virkelig har brug for det, ikke formår at opsøge den viden selv. De har i virkeligheden kun én mulighed: at opsøge vejlederen, som de kender, på skolen, siger Jeppe Johansen. Begge UU-vejledere fortæller, at en del af de tosprogede unge har nogle af de samme problemstillinger, hvis en sproglig usikkerhed gør det svært for dem at få noget ud af de digitale vejledningstilbud. En del forældre kan ikke hjælpe deres store børn, og de kender ikke de mange forskellige ungdomsuddannelser, der findes. – Vi oplever også ofte, at der stadig bliver set ned på 10. klasse – at man spilder

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

UU-vejlederne Ole Wenkens og Jeppe Johansen er bekymrede for vejledningen på skolerne under den nye reform.


tiden og kommer i dårligt selskab. Hér har vejlederen også en vigtig opgave, mener Ole Wenkens.

svarer 34 pct. af eleverne, at de kender til eVejledning, og ud af dem er det kun ca. hver tiende, der har benyttet den.

Kvalitetsundersøgelse under lockouten

August 2015

I august 2015 skal regeringens reform på vejledningsområdet træde i kraft. Reformforslaget er baseret på en landsdækkende undersøgelse, som blev foretaget af firmaet Boston Consulting Group blandt UUvejledere og unge i 8.-10. klasse i april 2013. Undersøgelsen faldt sammen med lærerlockouten, og svarprocenten hos vejlederne lå derfor kun på 47 procent. Finansministeriet stillede det specifikke krav til undersøgelsen, at den skal indeholde: ’Anvisning af muligheder for en tilpasning af de samlede udgifter til Ungdommens Uddannelsesvejledning ... muliggøre en netto budgetforbedring på vejledningsområdet.’ Ud over at lægge op til økonomiske stramninger på UU-vejledningen fortæller Boston-undersøgelsen ikke om de unges udbytte af vejledningen, men Undervisningsministeriet foretog selv en undersøgelse for at få en kvalitativ kortlægning af de unges oplevelse af vejledningen. Undersøgelsen viser en meget stor grad af tilfredshed med den vejledning, som UU-vejlederne på skolen står for. På landsplan har omkring 90 procent af alle elever i 9. klasse lavet uddannelsesplan sammen med en UU-vejleder, haft en personlig samtale med UU-vejleder og været til introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Den vejledningsaktivitet, som alt i alt har hjulpet flest elever i 9. klasse, er uddannelsesplanen, som de har lavet sammen med en UU-vejleder, men også åbent hus-arrangementer, brobygning og erhvervspraktik har de unge i høj grad brugt til at vælge ungdomsuddannelse. – Statistikken og konklusionerne i undersøgelsen passer godt med de tilbagemeldinger, vi får fra de unge. Det er i mødet med andre, det er hands-on, og det er samtalerne, som vi får bedst respons på, fortæller Ole Wenkens. Den vejledning, som de unge bedømmer som mindst brugbar i undersøgelsen, er de netbaserede tilbud. På landsplan

På vejlederkontoret diskuterer Ole Wenkens og Jeppe Johansen, hvad tiden efter vejledningsreformen i 2015 vil bringe: – Det er tydeligt i regeringens erhvervsuddannelsesreform, at vejledningen skal guide flere unge over i erhvervsuddannelserne. Rent praktisk skal uddannelsesparathedsvurderingen af de enkelte elever rykkes frem fra 9. til 8. klasse, og samtidig skal indsatsen fokuseres på de ca. 20 procent af eleverne, der ikke umiddelbart anses for uddannelsesparate i 8. klasse. Det bliver kaldt et ’særligt vejledningsbehov’, og vejledningen bliver ikke længere frivillig, men en pligt for den gruppe, som vi vælger ud, forklarer Jeppe Johansen. Begge vejlederne er spændte på, hvordan den fokuserede og obligatoriske vejledning kommer til at fungere. I kredsen af UU-vejledere tales der om, hvorvidt det kan blive opfattet som en stigmatisering af de unge, som står svagest i forhold til uddannelse og fremtid. – Vi er simpelthen nervøse for, at de, som har allermest brug for vejledning, ikke længere vil søge den hos os. Til gengæld kan vi sagtens se noget fornuftigt i, at der nu lægges op til en differentieret fordeling af ressourcerne til vejledning, så den styrkes i områder med social slagside. De tanker kunne man nok med fordel have arbejdet med i København noget før, siger Jeppe Johansen, og Ole Wenkens tager over: – Som jeg lagde ud med at sige, så er kontakten med de unge alfa og omega; det at vejlederen kender dem og deres baggrund, er det, der batter noget. Vejledning er at stille de rigtige spørgsmål, så de unge kommer til at tænke, så de overvejer deres muligheder, så de bliver i stand til selv at vurdere, hvilken vej de skal gå. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

7


Folkeskolens udvikling starter med lærerne Udvikling skal gro nedefra. Politikere og forskere tror, de kan skabe udvikling, men de kan ikke. Lærerne kan, men for tiden betragtes de bare som uvidende undervisningsassistenter. Af Ib Hedegaard Larsen, lærer og cand.pæd.psych.

L

ærerne mistede deres indflydelse på folkeskolens udvikling i 1987, og siden er folkeskolen gradvist reduceret til en politisk styret institution støttet af teknokraternes forskning, der peger i de retninger, politikerne ønsker. Resultatet er i dag forestillingen om en virksomhedsdrevet og markedsorienteret konkurrencestatsskole, hvor man mener, at det er muligt politisk at justere på benefitparametre som læring og karakterer.

Læreres forsøg blev til udvikling Siden midten af 1920erne har forsøgs- og udviklingsarbejdet blomstret i Danmark og årsagen skal findes i engagerede lærere, der havde blik for udviklingsmuligheder i skolen. Begreber som forsøgsklasser og forsøgsskole blev en del af den pædagogiske udvikling, der i høj grad kom til at præge den efterfølgende folkeskolelovgivning. I 1960erne finder vi kendte forsøg som Østrigsgadeforsøget, hvor kreative fag erstattede timer i dansk og regning og Kroggårdskolens forsøg med ikke at dele eleverne i 6.-9. klasse. Folkeskolens Forsøgsråd etableres (1969) således, at der kunne søges økonomiske midler til at afprøve nye pædagogiske ideer, og i løbet 1970erne og 80erne gennemførtes over 100 forsøgsarbejder med fx værkstedsundervisning, projektarbejde, tværfaglig undervisning, medbestemmelse i undervisningen, helhedsskole og skolen som kulturcenter. Kendetegnende for disse forsøgsarbejder var, at læreren var med fra idé til for-

8

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

mulering og gennemførelse, og endvidere stod lærerne ofte selv for rapportskrivning og spredning af erfaringer via foredrag eller artikler. I international sammenhæng en unik dansk skoletradition, hvor udviklingen gror nedefra.

Læreren reduceres til underviser Den lærerstyrede pædagogiske udvikling blev ændret dramatisk i årene fra 1987 til 1993, hvor en borgerlig regering lod sig indfange af den top-downstyrende manual New Public Management i troen på, at mål- og rammestyring, brugerindflydelse samt kvalitetskontrol og evaluering kunne styre folkeskolens udvikling. I 1987 erstattes det gamle Folkeskolens Forsøgsråd med Folkeskolens Udviklingsråd med stigende grad af centralt fastlagte udviklingsarbejder. Hvis lærerne ville deltage, var det på præmisser, de ikke selv havde valgt. Endvidere indførtes i starten af 90erne en styrelsesvedtægt, der ændrede lærerens rolle i skolesystemet. Det gamle lærerråd, hvor lærerne formelt traf beslutninger ved pædagogiskefaglige forhold, blev afløst af et såkaldt Pædagogisk Råd, hvor lærerne kun var rådgivende over for skolelederen og skolebestyrelsen, og i forbindelse med indførelsen af den nye skolereform i 2014 bliver denne rådgivende funktion gjort frivillig. Læreren bliver beslutningsmæssigt reduceret til underviser.

Central og politisk topstyring De gradvist øgede politiske krav til skolesystemets rationalitet og effektivitet har efterfølgende afstedkommet en massiv forskning i skolen. Der var ikke længere tiltro til, at lærerene kunne magte opgaven. Professionelle forskere måtte tage over, og i 2006 oprettedes Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning med det formål, at skabe overblik over den aktuelt bedste viden om god undervisningsog uddannelsespraksis samt at formidle denne viden til fagenes udøvere – lærerne. Forskningen skulle bidrage til, at udviklingen gik i den politisk ønskede retning med termer som videnskabeligt dokumenteret og evidensbaseret viden, der rullede


Forskere kan ikke, lærere kan Mantraet i dag er, at eleverne skal lære noget, men forskerne er først lige blevet enige om at definere begrebet læring, mens det fortsat ikke er muligt at opstille en generel og brugbar læringsteori. Det er stadig ikke muligt at forklare, hvorfor to elever i samme klasse og samme lektion kan opfatte det samme faglige stof på vidt forskellig måde.

niels-vilhelm søe

ind i den pædagogiske faglitteratur. Den nuværende regering bevilgede sidste år 40 millioner kroner til såkaldte ph.d.-projekter (dvs. forskningsrelaterede) om inklusion, sprogundervisning, digitalisering og elevrettet ledelse i skolen, og denne satsning vidner om en fortsat ’videnskabeliggørelse’ af indholdet og anvendelse af metoder i folkeskolen. I faglitteraturen ses titler som ’Dannelse der virker’, ’Læsning, der lykkes’, ’Inklusion når det lykkes’ og efterhånden omtaler også lærebogsforlagene deres materialer som ’evidensbaserede’ materialer. Læreren betragtes efterhånden som uvidende undervisningsassistenter, der naturligt må underlægge sig centralt styret forskningsmæssig evidens, skabt af personer, der ikke selv arbejder i folkeskolen, men som foregiver, at pædagogik, psykologi og didaktik er eksakte videnskaber indenfor hvilke, det er muligt at måle og kontrollere. Skolen opfattes som miniature af det omkringliggende samfund med en stærk politisk tro på, at man gennem skolen kan planlægge et fremtidigt samfund og derigennem styre samfundsudviklingen. Det forholder sig imidlertid omvendt! Skolen afspejler blot de samfundsmæssige vilkår – endda med cirka 10 års forsinkelse. For eksempel er der satset millioner af kroner på læseforskning, læsekurser og læsevejledere efter læsechokket i 1993, og her 20 år efter har det blot givet en beskeden læsefremgang, men i samme 20 årige periode er Danmark gået fra at være et af verden rigeste lande til en 21. plads! Samme skæbne er overgået en lang række af de politiske topstyrede tiltag, fx elevplaner, fælles mål og nationale test, der heller ikke har skabt resultater.

Forskernes svar er undervisningsdifferentiering eller nye læringsveje – også selv om omfattende forskning viser, at skolen kun i ringe grad kan kompensere for elevernes forskellige læringsforudsætninger og endvidere, at forældrenes uddannelsesniveau er den mest afgørende faktor ved elevernes skolepræstationer. Forskerne kan med andre ord ikke ændre ret meget i udviklingen af folkeskolen og forklaringen findes blandt andet i en OECD-rapport fra 2004, der anfører, at det grundlæggende problem i dansk uddannelsesforskning er, at der ikke er tilstrækkelig kobling mellem forskningsmiljøerne og de praktikere, der skal gøre brug af den viden. Hvis lærerne fik generobret kompetencen til at beslutte og handle i skolen, frem for konstant at skulle konsultere ledere og eksperter i og uden for skolen, så ville samfundet igen få en skole, der var værd at tale om. Hvis lærerne samtidig fik en uddannelsesmæssig baggrund, der gjorde at de kunne forske i egen praksis, ville der kunne genskabes en uvurderlig respekt om lærerfaget til gavn for skolens udvikling. ■

På den pædagogiske Wall of Fame finder vi Grundtvig, Kold og Excel.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

9


BYDELSPROJEKT

Elever på skriveholdet fandt hver deres bedste krog til at skrive deres gode historie om Sydhavnen.

Tekst og foto: Peter Garde

10

Sydhavnen og mig Ellebjerg, Bavnehøj og Skolen i Sydhavnen – de tre skoler i Kgs. Enghave arbejder sammen om at fortælle de gode historier om deres ofte nedvurderede bydel, Sydhavnen.

O

fte, når man hører om Sydhavnen fra folk udefra, får man indtryk af en bydel præget af armod og udelukkende befolket af bistandsklienter. Men Sydhavnen er meget mere end det. Sydhavnen er også en bydel med en spændende historie og en aktiv befolkning med drømme og planer for fremtiden. Netop den den gode historie om lokalområdet satte de tre skoler i bydelen sig for at fordybe sig i nu i marts – Bavnehøj, Ellebjerg og den nye Skolen i Sydhavnen. Opgaven til eleverne i alle klasser var at fortælle den gode historie om Sydhavnen og formidle den som artikel, digt, tegneserie, collage, fotomontage, skulptur eller installation. Hele projektet blev for at tilføre lidt motiverende spænding udformet

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

som en konkurrence, hvor et dommerpanel nominerer de tre bedste værker inden for hver alderskategori: indskoling, mellemtrin og udskoling. Hele fortællekonkurrencen blev afsluttet ved et fælles award show på Ellebjerg Skole med underholdning, optræden og overrækkelse af priser.

Fra ertebøllekultur til sporvogn Som optakt til forløbet fortalte en af bydelens gamle rødder, arkitekt Jan Arnt, om sin barndom og opvækst i kvarteret i 1950erne og 60erne – Sydhavnens guldalder, som han kaldte den. Dengang rumlede sporvognen linje 3 gennem bydelen. Det vrimlede med børn i gårdene, der var masser af mennesker på gaden, mange fa-


brikker og små priduktionsvirksomheder, butikker, og elevtallet nåede op omkring to tusind på både Bavnehøj og Ellebjerg. Jan Arnt holdt sit oplæg flere gange tilpasset elevernes alderstrin. Det var hans indtryk, at befolkningen dengang i hans barndom havde det godt, omend mange var fattige. Det intense byliv blev brudt af store grønne områder fra Valbyparken og ind til fiskerihavnen, hvor børn havde masser af muligheder for fri og hittepåsom udfoldelse. Faktisk gik Jan Arnts beretning fem tusind år tilbage i tiden til ertebøllekulturen, hvor kystlinjen fulgte Ingerslevgade og Mozarts Plads var en ø. Her har man fundet flintesten og køkkenmøddinger, der viser, at befolkningen dengang i stort omfang levede af svaner og sæler. Den rigtig gode historie begynder i 1913, hvor der bliver opført ordentlige boliger, som folk fra Vesterbro flyttede ind i, trætte som de var af omkringfarende rotter og lokummer i gården. Andre emner i bydelens historie var lossepladsen, fængslet, kirkegården, den traditionsrige børnehjælpsdag og Tove Ditlevsen, som de store elever nikkede genkendende til. Oplægsholderen forstod at indflette anekdoter fra dagliglivet, som gav et levende billede af levevilkårene. Den håndfaste disciplinering på skolerne i 1950erne gjorde i hvert fald indtryk på de store elever på Bavnehøj Skole, der i dagene efter oplægget arbejdede videre med emnet. Lærernes løstsiddende lussinger og de stive stå-på-række-systemer var ikke noget, nutidens unge ønskede genindført. Eleverne i 8. klasse forsikrede uden tvivl i stemmen, at i dag er de glade for skolen, de lærer de en masse, lærerne er søde, og Bavnehøj er en super god skole.

løs og venter med at se efter fejl til senere. ’Skal vi indlede med en kort miljøbeskrivelse?’, lyder et spørgsmål. ’Ja, måske, men i en novelle kan man også godt starte in medias res’, er svaret. Alle går i gang og mødes en time efter til opsamling.

En sørgelig men smuk fiktion Juliane og Shamica ved præcis, hvad de hver især vil skrive om. De sidder klar ved den bærbare. Shamica var dagen før på Vester Kirkegård og tage billeder. Det har inspireret hende til at digte en historie om en pige, der har mistet sin veninde på grund af cancer. Pigen føler, at hun ikke tog sig godt nok af veninden, da hun blev syg. Pigen havde svært ved at se på, hvordan venindens ansigt ændrede udtryk. På årsdagen for hendes død opsøger pigen venindens gravsted og ser tilbage på den svære periode, hvor veninden blev dårligere og dårligere. Pigen skriver et brev og undskylder for at få lettet sin dårlige samvittighed.

’Dreng af Sydhavnen’, af Jan Arnt, 170 sider, udkom i 2013, kan købes i Café og Bibliotek Karens Minde i Sydhavnen.

Skulpturer og et hus over mit liv I et andet lokale er fire piger i gang med pap, sakse, klister, farver, tusser og printer. De bygger huse og skulpturer som platform for deres historier. Jan Arnts beretning om sin skoletid har gjort indtryk. – Det er bedre nu, hvor man ikke må slå eleverne, børn skal have lov til at være børn, fastslår Neha, der er i gang med at lave en skulpturel tidslinje for Sydhavnen fra gamle dage op til i dag. Hun har fun-

Juliane og Shamica er klar ved tasterne. De har ideen klar i hovedet til deres historier.

Procesorienteret med responsmakker I 7. klasse har eleverne været ude og tage billeder af de steder, der skal indgå i deres beretninger, og i dag sidder halvdelen af klassen klar til at folde deres historier ud i procesorienteret skrivning. Lærer Susanne Fisker tjekker, om alle har en responsmakker, som kan ping-ponge med skribenten om teksten. Berettermodellen repeteres, i første udkast skriver man bare KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

11


I rap-værkstedet nørder de store i 9. klasse med rim bistået af Anne fra ’Livsbanen’, hun er selv tekstforfatter og battle-rapper.

Marianne vil bygge et hus, der skal illustrere hendes eget liv i bydelen.

12

det en masse billeder på nettet, der skal illustrere udviklingen. Ved siden af står Marianne og laver et hus, der skal rumme hendes eget Sydhavnsliv i billeder og skrift.

jo gadepoesi. Alle har noget, de gerne vil ud med. Gennem rap kan man overskride grænser. Teksten er i centrum, og vi nørder med rim. Potentialet er stort – man kan lave en masse litteratur om til rap, forklarer Thomas og minder om, at rap og hiphop kulturen også er fuld af stil og mode fx hættetrøjer, baggy-bukser og kasket. – Lige nu sidder vi og arbejder med rim. Med udgangspunkt i Sydhavnen skal vi lave et glædeligt omkvæd med en god historie fra bydelen, siger Thomas, mens et par af eleverne står i det lille lydstudie og øver sig på at indspille deres rap-tekster.

Rap, rytmer og følelser I kælderen er der rap-værksted og mere grin og tju-hej end oppe i skrivestuen. Elever fra 9. klasse laver rap-tekster. De skal hver forfatte 4-6 linjer, og det hele skal klippes sammen til et samlet nummer, der måske skal lægges på skoleintra, måske opføres til skolekoncerten om to uger og måske opføres ved award show’et på Ellebjerg Skole, hvis det bliver nomineret. To erfarne rappere er med for at sikre fremadskridende rytmer i arbejdet. Anne og Thomas er frivillige i ’Livsbanen’ – et korps af unge hjælpere, der tager ud og støtter og sparrer med unge, der har brug for opbakning. Anne på 20 år er musiker, rapper, HFstuderende og tekstforfatter. Hun er helt høj ved at sidde sammen med de unge på skolen og skabe slagfærdige tekster. Hun præsenterer sig iøvrigt som battle-rapper – det er når to rappere rapper med og mod hinanden. Den anden frivillige er Thomas, der har 30 års erfaring som rapper, musiker og underviser. Han forklarer, at rappen tager udgangspunkt i netop det, der interesserer et ungt menneske. – Vi skal have de unges teenage-følelser frem og fange deres motivation. De skal have støtte og ros, så kommer de i gang. Rytmen er med til at bære teksten, som vi arbejder rigtig meget med. Det er

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

Der er god energi i rap-gruppen. De to gør sig klar til at gå i studiet.

Den maritime profilskole På alle tre skoler arbejder indskoling, mellemtrin og udskoling med den gode historie om Sydhavnen. På bydelens nyeste skoleskud har de endnu kun til og med 3. klasse, og Skolen i Sydhavnen, som den hedder, er under opbygning. De to 1. klasser er i fuld gang med at lave deres historier. Deres del af Sydhavnen fremtræder nærmest lidt futuristisk med alle kanalerne, de flydende transportmidler, betonkonstruktionerne, de struttende altaner og havudsigt til alle sider. Eleverne har været rundt og se, hvor alle klassekammeraterne bor, og på turen kunne de hele tiden vinke til nogen, de kender. Nu skriver de små sætninger om det, de kan lide ved bydelen, på trekantet kulørt papir lige som maritime signalflag. Et andet hold laver skibe af kulørt karton, sætter sejl på med et printet billede af producenten. Andre ordner billeder fra deres


ekskursioner til hjemmene langs kanalerne. På skift læser eleverne de tekster op, som de har skrevet på signalflaget. Andrea har fx skrevet: ’Når det er sommer, bader jeg i havnebadet. Det er sjovt. Man kan fange fisk, det er også sjovt.’ Og Svenja: ’Her hvor jeg bor, er det dejligt at se på vandet om morgenen’. Og endelig advarer Laura om, at man skal se sig for, når man cykler, så man ikke falder i kanalen. Sydhavnen er mange ting i dag, og dansklærer Sanne Hansted prøver at binde nutid og fortid lidt sammen: – Kan I huske, hvordan der så ud for et par år siden, spørger Sanne, og flere elever får lejlighed til at beskrive synet af nedslidte fabriksbygninger, garager, læskure og tilfældig slumidyl. Børnene har det på nethinden, for de har set de scener fra Erik Clausens film, ’Midt om natten’, der blev optaget her. For også at sætte melodi på hukommelsen hører og synger de Kim Larsens ’Jeg bor til leje på Havaje’ fra filmen.

– Skolen bliver både maritim profilskole og madskole, og vandet kommer helt tæt på skolen. Vi skal blandt andet have kajakker og svømmeundervisning, og vi er allerede i gang med at købe våddragter til eleverne. Vi skal også undervise i vand og udstyr, for sikkerhed er en del af at være maritim. – På alle skoler diskuterer de skolereform, men hos os snakker vi udvikling. Vi skal ikke ændre en gammel kultur, men bygge op, siger Morten Biering, der sammen med medarbejderne og skolebestyrelsen er fuldt optaget af drømme, fantasier og værdier – og hvordan man kan realisere dem. Oven i alt det får skolen ny nærmeste nabo til sommer, når Københavns Kommunes internationale Europaskole åbner dørene for de første 100 elever. Flere nye gode historier om Sydhavnen er under opsejling. ■

Drengene i 1. klasse hjælper hinanden med at skrive de svære ord. Den færdige bygning på Skolen i Sydhavnen med tumle- og idrætssal og fritidsinstitutioner.

Maritim identifikation – alle i 1. klasserne lavede et skib med billede på sejlet af producenten.

Vi snakker vand og værdier Klasserne på Skolen i Sydhavnen ligger i øjeblikket i en lang midlertidig pavillon. Den nye skolebygning, der er under opførelse, er blevet forsinket et år af en vist nok påsat brand, der medførte skader for 50 mio. kroner. En anden bygning med idrætssal i stuen, sansesal på 1. sal og fritidsinstitution ovenpå er dog færdig. Skoleleder Morten Biering ser frem til, at skolens hovedbygning bliver færdig, for lige nu lever de under trange forhold midt på en kæmpe stor byggeplads.

Den endnu ufærdige skolebygning, der var udsat for brand, skal åbne sig ned mod vandet og markere skolens maritime profil. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

13


BRUG SKOLEBESTYRELSEN Det lyttes på lærerne

Lærere:

Skolebestyrelsen er lærernes talerør og ekstra sikkerhed Skolebestyrelsen kan tale lærernes sag overfor ledelsen og skolens sag overfor kommunen. Specielt når skolereformen skal implementeres, bliver skolebestyrelsen vigtig for at sikre sig, at det ikke går ud over lærernes trivsel, mener tre lærerrepræsentanter.

Af Maj Carboni, redaktør af ’Skolebørn’

14

D

et er forældrene, der skal bestemme retningen for en skole. Medarbejderne skal have indflydelse på hvordan, men ikke bestemme hvad og hvorhen. Sådan lyder tidligere undervisningsminister, Bertel Haarders (V), begrundelse for i sin tid at indføre skolebestyrelserne, hvor forældrene er i flertal og sidder for bordenden. Selv om skolebestyrelsen er skabt for at give forældrene indflydelse, er det også en rigtig god idé for lærerne at engagere sig i skolebestyrelsen. Et godt samarbejde med forældrene kan nemlig være et stort aktiv for lærerne. Det mener i hvert fald tre københavnske lærere, som selv sidder i skolebestyrelsen. – Skolebestyrelsen er et rigtig godt forum, hvor vi som lærere kan ytre vores meninger og få plantet et frø, fordi der sidder en tredjepart, der har en vigtig stemme. Forældrene er kunderne i butikken, som kan være med til at præge, hvilken retning ledelsen går i, siger Rasmus Jon Nielsen, der er lærerrepræsentant i skolebestyrelsen på Gasværksvejens Skole.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

På Rådmandsgades Skole ser lærerrepræsentanterne det som en vigtig rolle at få lærernes perspektiv med ind i de beslutninger, som tages i skolebestyrelsen. – Det er jo skolebestyrelsen, der vedtager skolens overordnede principper, så det er vigtigt at indtænke, hvilken betydning de får for eksempelvis lærernes arbejdsmiljø og elevernes læring, siger Thomas Kristensen, der er lærerrepræsentant i skolebestyrelsen på skolen. Han oplever, at forældrene i høj grad lytter til lærerne, når beslutningerne skal træffes. For eksempel havde forældrene et forslag om at afskaffe vinterferien på skolen, men det blev taget af bordet igen, da de hørte medarbejdernes vinkel på sagen. – De lyttede til, at vi mente, det var vigtigt for både os lærere og eleverne med et afbræk på det tidspunkt af året, fortæller Thomas Kristensen. Også på Guldberg Skole oplever lærerne at have en vigtig funktion i skolebestyrelsen. – Det er afgørende, at vi får indflydelse på principperne, så vi får nogle principper, som vi kan arbejde med. Forældrene har måske hørt noget i medierne og kommer med nogle ideer. Som lærere kan vi så forklare, hvad der er realistisk i hverdagen, og så kan vi i samarbejde finde en pragmatisk løsning, fortæller Jesper Grann, der er repræsentant for lærerne i skolebestyrelsen på Guldberg Skole.

Reformen gør skolebestyrelsen vigtigere Når reformen skal implementeres på skolerne, bliver samarbejde i skolebestyrelsen endnu vigtigere, mener de tre lærere. Rasmus Jon Nielsen sørger for at lytte ekstra på, hvad der bliver tænkt af tanker om reformen på lærerværelset og talt om i gården, så han kan bringe det videre på skolebestyrelsesmøderne, hvor folkeskolereformen er et fast punkt på dagsordenen. - Forældrene er rigtig gode til at spørge ind til, hvilke udfordringer, vi lærere ser og er meget interesserede i , hvordan vi vil gribe opgaven ad. Det er jo også os, der i sidste ende står med det helt lavprakti-


skole og foræld re

ske i forhold til, hvad der bliver besluttet i skolebestyrelsen, siger han. Også i forbindelse med den ny arbejdstidsaftale er det afgørende, at lærerrepræsentanterne kan give forældrene indblik i lærernes arbejdsvilkår, mener Thomas Kristensen fra Rådmandsgade Skoles. – Forældrene ved jo ikke, hvordan det er at stå foran en klasse, så for dem lyder 26 undervisningstimer om ugen måske ikke af så meget. Det er kun os lærere, der kan fortælle, at man bliver så træt, at det ikke er realistisk, at man lige bagefter kan holde fokus på flere timers udviklingsmøder eller lignende. Der er brug for en pause. Det oplever jeg, at der bliver lyttet til, siger han.

Forældrene er en ekstra sikkerhed Faktisk kan skolebestyrelsen fungere som lærernes ekstra sikkerhed for, at skolereformen ikke kommer til at gå ud over deres trivsel, mener de tre lærerrepræsentanter. – Vi har for eksempel lige talt om Københavnerbarometeret på skolebestyrelsesmødet. Hvis der er udsving, er det rart at forældrene kan komme ind over. De bekymrer sig selvfølgelig om, hvordan vi har det, for det er os, der underviser deres børn. – Nu har vi en ledelse, som også bekymrer sig om os, men det er helt sikkert, at skolebestyrelsen også kan være en støtte for lærerkollegiet og en form for sikkerhed for, at der bliver grebet ind, hvis ikke det går. Hvis man har et godt bånd til forældregruppen, er det et stærkt kort at have på hånden, siger Rasmus Jon Nielsen. Sådan ser Jesper Grann det også: – På grund af skolebestyrelsen kan lederne ikke slippe af sted med hvad som helst. Forældrene er interesseret i, at der er kvalitet i undervisningen, og hvis vi som lærere siger, at et initiativ fra ledelsen går ud over kvaliteten, så vil forældrene reagere på det. Man kan sige, at skolebestyrelsen er et slags ekstra værn, der skal sikre, at lærerne ikke kommer til at gå ned med nakken på grund af den her skolereform. Min umiddelbare fornemmelse er, at de nye regler for arbejdstid og

skolereformen vil knytte lærere og forældre tættere sammen, og samarbejdet bliver intensiveret i skolebestyrelsen, siger han.

Forældrene kan lægge pres på kommunen På Rådmandsgades Skole har de i flere tilfælde oplevet, hvordan forældrene i skolebestyrelsen kan være en stor hjælp i forhold til at få gennemført ting, som lærerne og eleverne har sat på dagsordenen. Forældrene tog blandt andet aktion, da elevrepræsentanterne klagede over dårlige toiletforhold. Lærerne kunne ikke gøre noget, men forældrene fik rejst penge hos kommunen til en renovering. – Det har mere vægt, når forældrene henvender sig til en kommune, end hvis lærerne gør det. De kan få rigtig mange ting igennem, fordi de repræsenterer mange hundrede mennesker, siger Thomas Kristensen. Forældrene lagde også pres på kommunen, da lærerne havde et ønske om at skabe en sikker skolevej for eleverne. Da lærerne henvendte sig, skete der ingenting, men da forældrene gik i gang med at skrive læserbreve og samle underskrifter,

Engagerede forældre opfordres til at stille op ved valget til skolebestyrelserne i år. Efter valget skal de nye medlemmer i gang med at gennemføre skolereformen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

15


skete der noget. Nu er vejen ved skolen blevet ensrettet og der er kommet fartbump. Forældrene spillede også en afgørende rolle i bevarelsen af områdets grønne område, Banana Park, som flittigt benyttes af skolen. I øjeblikket bliver der diskuteret i skolebestyrelsen, hvad de skal gøre i forhold til besparelser på skolens budget. – Skolebestyrelsen er et rigtig godt sted at koordinere en indsats og udnytte de ressourcer, som forældrene har: Nogle er gode til at skrive læserbreve, mens andre kan lave flotte plakater, én har kontakt til uddannelsesredaktøren på Politiken, mens andre igen er gode til at tale for sa-

Hvad laver en skolebestyrelse? Skolebestyrelsen har indflydelse på alle områder, der vedrører skolens virksomhed inden for rammerne af folkeskoleloven og kommunens styrelsesvedtægt. Skolebestyrelsen har en række pålagte opgaver ifølge folkeskoleloven og skal gennem principper sætte retning for skolens virksomhed. Skolebestyrelsen skal lave principper om: • skolens værdier • elevernes trivsel, herunder: ordensregler, antimobbestrategi og undervisningsmiljø • samarbejdet mellem hjem og skole, herunder blandt andet forældremøder, skole/hjem-samtaler, elevplaner • brug af holddannelse • arbejdets fordeling mellem lærerne Skolebestyrelsen fører tilsyn med: skolens virksomhed. Det gøres gennem redegørelser fra skolens leder på skolebestyrelsesmøderne og tilsynet omfatter blandt andet: • kvalitet i undervisningen • elever og medarbejderes trivsel • skolens arbejde ud fra skolebestyrelsens fastsatte principper Skolebestyrelsen skal også godkende skolens budget, der skal understøtte bestyrelsens principper og ønsker.

16

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

gen til et borgermøde eller samle folk, fortæller Thomas Kristensen. – Når en kritik af kommunens politik sker gennem skolebestyrelsen, er det også mere risikofrit for den enkelte lærer, som måske kan synes, det er svært offentligt at kritisere sin arbejdsgiver, påpeger han. ■

Hvad skal skolebestyrelsen arbejde med fremover? Med den nye folkeskolereform bliver der en lang række områder som skolebestyrelsen skal eller kan arbejde videre med og sætte rammer for: • 45 minutters bevægelse hver dag • café med tid til fordybelse og lektiehjælp • samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne • samarbejde med foreninger, kulturog erhvervsliv • nye retningslinjer for elevplaner/elevfeedback • udskolingslinjer eller toning af udskolingsklasser • mm. Skolebestyrelsen samarbejder med kommunalbestyrelsen og kommunens udvalg for skolerne på en række områder. Blandt andet skal skolebestyrelsen høres eller afgive udtalelse, inden kommunalbestyrelsen kan vedtage endelige beslutninger. Det kan handle om blandt andet: • styrelsesvedtægten der indeholder alle de rammer som vedrører skolestrukturen i kommunen • ændring af skoledistrikter • fælles ledelse af flere skoler eller institutioner • rullende skolestart • kommunens kvalitetsrapport og handlingsplan for skolerne • skolebestyrelsens sammensætning • ansættelse af ledere, lærere og pædagoger på skolen • fravigelse af regler om den nye understøttende undervisning med henblik på tolærer ordninger • mm.


BRUG SKOLEBESTYRELSEN

Formand for Skole og Forældre til lærerne:

Brug jeres indflydelse i skolebestyrelsen Lærerne kan få indflydelse på skolens overordnede retningslinjer gennem skolebestyrelsen. Udnyt muligheden til skolens bedste, lyder det fra Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen. Af Maj Carboni, redaktør af ’Skolebørn’

D

et er i skolebestyrelsen, der skal sættes rammer for skolens virke gennem principper. Derfor er det en god idé for lærerne på en skole at gribe muligheden for at få indflydelse gennem medarbejderrepræsentanterne, mener formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen. – Det handler om at klæde lærerrepræsentanter på til at gå ind i arbejdet i skolebestyrelsen, så der kan laves nogle gode principper, der også tager hensyn til det, som lærerne gerne vil have, siger hun. Formanden opfordrer derfor lærerne til at sætte sig ind i, hvad det er for nogle beslutninger, der skal tages i skolebestyrelsen, så de kan få maksimeret deres indflydelse.

LARS BERTELSEN

Samarbejde om reformen

Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre.

Skolebestyrelsen er for eksempel en oplagt mulighed for at få indflydelse på, hvordan folkeskolereformen indføres på skolen. Med indførslen af reformen er der flere områder, som skolebestyrelsen skal tage sig af, herunder principper om forældreansvar, understøttende undervisning, samarbejde med fritids- og kulturliv og med lokalområdets virksomheder. – Det er for eksempel et godt sted at tale om, hvordan den understøttende undervisning skal udføres i praksis. Hvis

man som lærer har en idé til, hvordan man gerne vil have det, kan man teste det på forældrene og eleverne i skolebestyrelsen og i samarbejde få lavet et princip for det, siger Mette With Hagensen. Hun mener, at man skal se skolebestyrelsen som det lille partnerskab på skolen, hvor skolens parter kan diskutere ideer og nye tiltag og få alles input til det. – Skolebestyrelsen er dér, hvor vi sammen kan udvikle skolen. Samarbejde giver forskellige vinkler på opgaven, og jeg er sikker på, at der kommer bedre løsninger, når vi bidrager med hver vores styrker og får flere holdninger og idéer i spil, siger hun. Lærerne kan også bruge skolebestyrelsen som en hjælp til at forbedre forældrenes engagement i skolen. – Hvis det for eksempel er svært at få forældrene til at deltage i skole/hjem-arrangementer, kan det være, at skolebestyrelsen kan gøre noget for at få flere til at deltage eller lignende, siger Mette With Hagensen.

Kan sikre lærernes arbejdsmiljø Skolebestyrelsen kan desuden være et aktiv i forhold til lærernes arbejdsmiljø, da skolebestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med skolens virksomhed, herunder personalefravær og arbejdspladsvurderinger. – Det er en vigtig opgave at sikre, at både lærere og elever har det godt på skolen. Skolebestyrelsen har mulighed for at stille spørgsmål til skoleledelsen, hvis lærerne for eksempel er stressede eller oplever andre problemer med deres arbejdsmiljø. – Det er en af lærernes muligheder for at sikre sig, at tingene går ordentligt til, eksempelvis i forbindelse med indførslen af skolereformen og arbejdstidsreglerne, forklarer With Hagensen. Hun vil også gerne huske lærerne på, at lærerrepræsentanterne har mulighed for at henvende sig til formanden og sætte punkter på dagsordenen inden for skolebestyrelsens rammer. – Da det er skolebestyrelsen, der skal føre tilsyn med hele skolens drift og kan lave principper for stort set hvad som helst, er næsten alt muligt, siger hun. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

17


Medborgerskab og ansvar

Kronprinsesse Mary fik en stormende modtagelse på Sundbyøster Skole. Mobilerne var ude i strakte arme, og Mary gav high five til en række forventningsfulde elever.

Fri for mobberi ”Det gør alt for ondt at blive mobbet. Derfor skal vi forebygge mobberi fra så tidlig en alder som muligt, så børn får de redskaber, der skal til for at opbygge et trygt fællesskab”, sagde kronprinsesse Mary, da hun præsenterede ’Fri for mobberi’ på digital platform på Sundbyøster Skole. Tekst og foto: Peter Garde

18

S

undbyøster Skole var på den anden ende, da kronprinsesse Mary tidligere på måneden aflagde besøg. Anledningen var, at Mary Fonden præsenterede en digital udvidelse af ’Fri for mobberi’. Børnehaveklasserne på Sundbyøster har gennem fire år har arbejdet med undervisningsmaterialet, der udgives af Mary Fonden i samarbejde med Red Barnet. Børnehaveklasseleder Maria Siersen Høiberg Svendsen demonstrerede sammen med sine elever eksempler på, hvordan hun arbejder med den digitale platform, og de små gik op i legene med så stor entusiasme, at kronprinsessen ind imellem måtte flække af grin.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

Skoleleder Steen Højstrøm bød velkommen og tog udgangspunkt i skolens arbejde med medborgerskab herunder rettigheder i forhold til pligter og ansvar. Et aktivt elevråd laver et stort arbejde med det. Blandt andet har det sammen med ledelsen lavet en aftale om at passe godt på den nyrenoverede skole. Til gengæld får hver klasse 3.000-4.000 kroner, som den kan bruge til spændende aktiviteter. Det kaldes ’pas-på-skolen-penge’. Sundbyøster arbejder desuden med legepladspatruljer og konfliktmæglere, for at den kan være et godt sted at være. – Derfor er vi rigtig glade for ’Fri for mobberi’, der giver os redskaber til at arbejde med, hvordan vi er forskellige, og hvordan vi alligevel skal respektere hinanden og bruge hinandens forskelligheder. Vi skal arbejde for, at medborgerskab og demokrati bliver genfortalt og i praksis udført på skolen, sagde Steen Højstrøm.

Tryghed giver åbenhed – God morgen, sagde kronprinsesse Mary til børnehaveklasserne og beklagede, at hun ikke bar lang prinsessekjole, for det havde et par af de små piger iført sig i dagens anledning. – I har snart gået i skole længe, men I kan sikkert godt huske jeres første skoledag, indledte kronprinsessen og beskrev, hvordan man kan have kriller i maven på sådan en dag. Nogle børn kender hinanden, mens andre ikke kender nogen. Derfor drejer det sig om at bygge et fællesskab op, hvor alle føler sig trygge og godt tilpas. Hvis de, der kender hinanden kun leger med hinanden, sidder der måske nogle tilbage og føler sig udenfor. – Det er i sådan en situation, at mobning kan opstå, og det er derfor, vi sammen med Red Barnet har lavet ’Fri for mobberi’, for vi skal skabe et godt fællesskab i klassen. – I har været gode til at lave en god klasse, hvor I hjælper hinanden. Men det betyder ikke, at I ikke somme tider kan blive uenige eller føle jer til overs. Men det betyder, at I er gode til at være gode kammerater – også når det er svært. – Når I er gode kammerater, er der plads


til alle. Så behøver man ikke at frygte, at man ikke passer ind, man kan bare være den, man er, sagde kronprinsesse Mary, og beskrev, hvordan tavler og kridt de senere år er skubbet ud af klasselokalerne og erstattet med smartboard. – Den moderne skole kræver digitale løsninger, og derfor har vi udviklet en udgave af ’Fri for mobberi’ i et digitalt univers. Hvert år starter nye elever i 0. klasse, og de har lige så meget brug for at føle sig trygge og respekterede i deres nye fællesskaber, sagde hun og nævnte, at den tryghed, vi føler som børn, ligger i os resten af livet. – Når vi ikke skal bekymre os om at passe ind, er vi åbne og modtagelige for nye indtryk og ny viden, sagde hun.

Bedre at forebygge Efter kronprinsessen sagde undervisnngsminister Christine Antorini, at hun glædede sig over at høre, hvor meget børn og lærere på Sundbyøster Skole arbejder for at skabe godt kammeratskab: – Det skal helst ikke være sådan, at man først reagerer, når nogen bliver mobbet. Det skal være sådan, at man ikke kommer i en situation, hvor der bliver mobbet, sagde undervisningsministeren. Tidligere minister Mimi Jacobsen fra Red Barnet glædede sig over de forandringer, der er sket, siden hun som barn gik i skole på Amager. Dengang dominerede stærke elever det sociale liv efter del og hersk princippet, mens de svage måtte nøjes med at leve med smerten. – Godt, at I lærer, at det skal man ikke finde sig i – det turde vi ikke. Tak fordi I passer på skolen og hinanden, sagde hun.

Børnehaveklasseleder Maria Siersen Høiberg Svendsen sufflerede med hænderne sine elever, da de demonstrerede eksempler fra deres arbejde med ’Fri for mobberi’.

at sige noget til den, de er på kant med, men det har de ofte ikke. Så sætter vi dem i gang med det, og så hører vi tit ikke mere, siger Maria Svendsen. Hun mener, at materialet rummer nok til et års arbejde, men det står ikke alene i hendes klasse. – Vi trækker også i mange andre tråde fx med tillids- og samarbejdsøvelser, men materialet er et godt udgangspunkt. – Det betyder også noget, at det står på skemaet en gang om ugen, siger Maria, der også vil bruge de håndgribelige materialer fra kufferten, for der er godt fællesskab i at sidde omkring et bord med en lille børnegruppe. Det digitale er også fint til grupper, for de kan sidde med deres ipad, så det hele hænger godt sammen, fortæller Maria Svendsen. ■

Pia Allerslev, Christine Antorini og kronprinsesse Mary ved lanceringen af den digitale platform til ’Fri for mobberi’.

Eleverne skal have nogle redskaber Børnehaveklasseleder Maria Siersen Høiberg Svendsen har arbejdet med ’Fri for mobberi’ de sidste fire år: – Vi taler om, hvordan vi er over for hinanden. Det handler om at give børnene nogle værktøjer, så de har mulighed for at gøre noget, når der opstår konflikter. Jeg kan godt løse deres konflikter, men det kommer de ikke videre af, de skal selv kunne handle. – Vi spørger fx, om eleverne har husket KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

19


Xplore og iXplore Xplore og iXplore er en helt ny generation af trykte og digitale systemer til natur/teknik, geografi, biologi og fysik/kemi. Du får adgang til komplette læremidler, der sikrer progression, sammenhæng og tværfaglighed i naturfagsundervisningen fra 1.-9. klasse. Systemerne kan bruges alene eller hver for sig.

og geografi. Xplore Natur/teknik 2 består af

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

levbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark NY

- digitale læremidler. Xplore Natur/teknik 2 Elevbog indeholder fem kapitler.

NY

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

gi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

kemi set i biologisk perspektiv.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Ny bagsidetekst

kapitel er inddelt i 3 faser

ELEVBOG

- en elevbog

ærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Natur·teknik 3

Xplore

Xplore Natur/teknik 3 består af

- en elevbog

evhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Natur·teknik 2

Xplore Xplore

Natur·teknik 3

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi

gi 7 består af

Xplore

ELEVBOG

Natur·teknik 1

Natur·teknik 1

urfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

fagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

merne kan også anvendes hver for sig.

Natur·teknik 1

Xplore Xplore

Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

lore

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

motiverende indledning med målbeskrivelse

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

entral fordybelsesdel med det faglige stof

fsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2

ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY

NY 9

788777 027369

Xplore er et naturfagssystem til 1.-6 klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi. Xplore Natur/teknik 5 består af

Natur·teknik 5

Xplore Xplore

ELEVBOG

Xplore er fire naturfagssystemer til 1.- 6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i biologi, fysik/kemi og geografi.

- en elevbog

- en elevbog

elevbog

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en e-bog med lyd, animationer, videoer, mv.

NY

- digitale læremidler.

hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

NY Xplore Natur/teknik 5 Elevbog indeholder fem kapitler.

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

Xplore Natur/teknik 3 Elevbog indeholder xx kapitler.

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Hvert kapitel er inddelt i tre faser:

/kemi set i biologisk perspektiv.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning der åbner op for elevers forforståelse

Ny bagsidetekst

t kapitel er inddelt i 3 faser

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en fordybelsesdel med det faglige stof

motiverende indledning med målbeskrivelse

- en afsluttende del med opsamling og opgaver til evaluering.

central fordybelsesdel med det faglige stof

afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2 ISBN 978-87-7702-736-9 ISBN 978-87-7702-736-9

ISBN 978-87-7702-787-1 ISBN 978-87-7702-787-1

NY

NY 9

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Geografi 7 består af

Geografi 7

Xplore

ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering Ny

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

NY

Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med biologi og

Xplore Geografi 7 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med Biologi og

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Fysik/kemi set i geografisk perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-604-1 ISBN 978-87-7702-604-1

ISBN 978-87-7702-604-1

9

Ny

Fysik · kemi 8 ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

“Xplore. Alene ordet smager af nysgerrighed.”

Geografi 8

Xplore

ELEVBOG

Biologi 8

Biologi 8

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

788777 026041

Xplore

Xplore

Xplore er naturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Xplore Xplore

SØREN NØRGAARD MEINERT, KASKELOT

ISBN 978-87-7702-604-1

NY

Xplore

“Xplore prøver at nå vidt omkring, men spreder sig aldrig over for meget. Forfatterne har efter min mening mestret kunsten at begrænse sig uden at gå på kompromis med kvalitet.”

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog - et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

LARS HØJBJERG NIELSEN, FOLKESKOLEN

ELEVBOG

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Geografi 7 består af

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Biologi 7

Xplore

Biologi 7

systemerne kan også anvendes hver for sig.

788777 027871

Xplore

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

ELEVBOG

Geografi 7

Fysik · kemi 7

er naturfagssystemer til grundskolens 7.-9. klasse i Geografi, Biologi og Fysik/kemi.

Fysik · kemi 7

Xplore Xplore

9

Xplore

Xplore

plore

788777 027369

OLE HAUBO CHRISTENSEN, FOLKESKOLEN

“I forlængelse af det høje niveau er det positivt at se en lærebog, hvor man ikke er bange for at benytte faglige termer, korrekte diagrammer og tegn og fremmedord, der efter min mening hænger uløseligt sammen med en faglig høj og udbytterig undervisning i fysik/kemi.”

- en lærerhåndbog med vejledning og kopiark

lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

ogi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

“Der er rigtig mange fælles indgange til at arbejde sammen om naturfaglige temaer, som kan danne grobund for en helhedsfor­ ståelse af den verden, vi lever i. Stor ros til GO Forlag for at integrere den del i alle Xplore­ systemerne.”

ELEVBOG

Xplore Natur/teknik 3 består af

ogi 7 består af

elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

Natur·teknik 6

Xplore

Natur·teknik 6

rfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

emerne kan også anvendes hver for sig.

ELEVBOG

Natur·teknik 1

Natur·teknik 1

aturfagssystemer til 7.-9. klasse i biologi, geografi og fysik/kemi.

Natur·teknik 4

Xplore Xplore

788777 027871

Xplore

plore

9

Xplore

Xplore

Rygtykkelse?

Anmelderne skriver:

BO JENSEN, FOLKESKOLEN

Naturfagssystemerne indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men

systemerne kan også anvendes hver for sig.

systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Biologi 7 består af

Xplore Biologi 7 består af

- en elevbog

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

- en hjemmeside med supplerende materialer, adaptive test mv.

Ny bagsidetekst

Ny bagsidetekst

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

Xplore Biologi 7 Elevbog indeholder syv kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

fysik/kemi set i biologisk perspektiv.

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Xplore

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore

Fysik · kemi 9 ELEVBOG

Xplore er naturfagssystemer til grundskolens 1.-6. klasse i natur/teknik og til 7.-9. klasse i geografi, biologi og fysik/kemi. Naturfagssystemerne til 7.-9. klasse indeholder fælles emner så de tre fag kan arbejde sammen, men systemerne kan også anvendes hver for sig.

Xplore Fysik·kemi 9 består af

Xplore Geografi 9 består af

- en elevbog

- en elevbog

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- et elevhæfte med opgaver, forsøg og eksperimenter

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

- en lærerhåndbog med vejledning og valgopgaver til evaluering og ekstraopgaver

Læs mere og bestil gennemsynseksemplarer på www.goforlag.dk - en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv.

Xplore Fysik·kemi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

NY

- en e-bog med lyd, videoer, supplerende materialer, adaptive test mv. Xplore Geografi 9 Elevbog indeholder seks kapitler. Heraf er tre kapitler fællesemner med geografi og

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

biologi set i fysik/kemi perspektiv.

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof

- en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

- en motiverende indledning med målbeskrivelse - en central fordybelsesdel med det faglige stof - en afsluttende del med opsamling og valgopgaver til evaluering.

Check bagsidetekst

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

ISBN 978-87-7702-732-1 ISBN 978-87-7702-732-1

NY

NY ISBN 9

20

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

Københavns Kommuneskole.indd 1

788777 027321

9

788777 027321

Fysik · kemi 9

Fysik · kemi 9

ISBN 978-87-7702-607-2

Xplore

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser - en motiverende indledning med målbeskrivelse

- en central fordybelsesdel med det faglige stof

Xplore

Hvert kapitel er inddelt i 3 faser - en motiverende indledning med målbeskrivelse

Xplore

Geografi 9 ELEVBOG


TILSKUD

Tag med på opdagelse Mød os på Danmarks Læringsfestival d. 25.-26. marts i Bella Center. Vi holder til på stand 138 og står klar til at vise dig bl.a. Xplore og iXplore.

iXplore kan bruges på iwb, pc, mac, iPad, Android-tablets og smartphones.

iXplore: Fem digitale systemer iXplore består af iXplore Natur/teknik, iXplore Geografi, iXplore Biologi og iXplore Fysik/kemi – i alt 15 websites. Fra sommer 2014 udgives også det seneste skud på stammen, iXplore Matematik. Med iXplore får du adgang til: • Interaktive systemer med kernestof • Opgaver, aktiviteter, quizzer og adaptive test • Oplæsning af tekst, animationer, videoer og leksika • Notefunktion, logbog og kommunikationsmodul • Lærervejledninger og evalueringsmoduler • Fællesfaglige forløb til geografi, biologi og fysik/kemi. Gratis prøveabonnement Bestil en måneds gratis prøveabonnement på www.goforlag.dk/prøveabonnement.

www.goforlag.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

14/03/14 14.29

21


K O M M EN T A R

Talehøreundervisningen Af Hanne Bødker, talehørelærer i København

Åbent brev til børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev Kære Pia Allerslev åske ved du det ikke, men talehøreundervisningen i København er under hårdt pres. Rigtig mange børn i København har brug for talepædagogisk bistand. Det drejer sig om både småbørn og skolebørn. Talehørelærerne er blevet en del af ressourceteams i børneinstitutionerne og ressourcecentrene på skolerne, disse er med til at fremme inklusionen. Det er vi rigtig glade for. Vi kan i mange tilfælde være med til at fremme inklusionen med netop vores specifikke viden om sprogtale- høre-vanskeligheder og måden at afhjælpe disse, og bibringe forståelse for børn i vanskeligheder. Børn med, eller i, vanskeligheder pga. sprog-, tale-, eller høre-mæssige problemstillinger, har også brug for intervention, dvs. det er ikke nok at tale om dem, og bibringe forståelse, der skal også undervises, både børn og forældre. Pædagoger og lærere skal også undervises, så de kan være med til at afhjælpe vanskelighederne. Der er de to-årige, der ikke er begyndt at tale endnu, og hvor der er fare for en så forsinket udvikling, at det får alvorlige konsekvenser uden indgriben. Her kan ganske få samtaler og vejledning af forældrene gøre en meget stor forskel. Der er småbørn med store specifikke sproglige vanskeligheder dvs. børn, der er normalt begavede, men som har særlig svært ved at lære at tale. Det kan være mangelfuld forståelse af sproglige henvendelser, manglende evne til at svare på spørgsmål, manglende evne til at udtrykke sig pga. for lille ordforråd og vanskeligheder ved at formulere en sætning. Disse børn bliver begrænsede i deres kognitive udvikling. De har meget stor gavn

M

22

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

af undervisning i små grupper af en talehørelærer. Undervisning af pædagoger og forældre er også en nødvendighed, således at de kan sprogstimulere relevant. Småbørn med udtalevanskeligheder kan være i ganske store vanskeligheder. De har som oftest et stort sprog, og kan godt tænke med udtalemangler, men bliver meget begrænsede af, at de ikke bliver forstået. Der kan være mange årsager til den manglende udvikling/fejludvikling, det kræver diagnosticering og i mange tilfælde taleundervisning ved en talehørelærer. Når det ikke altid er nok, at forældre og pædagoger stimulerer, er det fordi, der skal en særlig viden og uddannelse til at kunne udvikle den rette undervisning, være i stand til at ændre undervisningen undervejs, lave specielt undervisningsmateriale osv. Dette arbejde er særligt tidskrævende for talehørelæreren. Der er evidens både herhjemme og i udlandet for, at taleundervisning af børn med specifikke sproglige vanskeligheder har den absolut største effekt, når den udføres af uddannede talehørelærere/ audiologopæder. Vi kan ved at fortsætte vores småbørnsarbejde være med til at afhjælpe læseskrive vanskeligheder og manglende kognitiv udvikling og dermed en bedre skolegang. Børnene vil derfor i de fleste tilfælde kunne inkluderes i folkeskolen.

Talepædagoger kan opkvalificere I skolen er der også børn med talevanskeligheder, der har brug for diagnosticering og taleundervisning, børn med forsinket læseudvikling, fonologiske vanskeligheder, læsp, stammen og stemmevanskeligheder. Der er både småbørn og skolebørn med varige høretab, både børn med høreapparater og CI opererede, der fortsat har brug for talepædagogisk bistand. Det er vores svageste børn, der dækkes af Børne Center København. Der gøres her et meget stort og tidskrævende stykke arbejde med diagnosticering og undervisning af børn, forældre, pædagoger og lærere. Der er også arbejdet med de to- eller


søren freiesleben

flersprogede børn, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet. Det er i første omgang pædagoger og lærere der skal lære børnene at tale dansk. Dog er der et stort antal af børnene, der ikke bare lærer at tale dansk af den daglige omgang med dansksprogede pædagoger og lærere. Disse børn kommer ofte til at fremstå som dårligt begavede elever i skolen. Her kan talehørelæreren også gøre en forskel ved at diagnosticere, undervise og vejlede. Talehørelærerne kan i høj grad være med til at opkvalificere pædagogernes arbejde i daginstitutionerne.

Flere opgaver på mindre tid Inklusion og intervention er ikke et enten eller, men et både og. Det pres der er lagt på talehørelærens skuldre, er jo dybest set udsprunget af ønsker om at hjælpe alle på den bedste og mest kvalificerede måde. Opgaverne er blevet flere og tiden kortere. Der er igennem de sidste år kommet flere opgaver, som måske ikke altid er specifikke talepædagogiske og mange flere børn, der har behov for talepædagogisk bistand. Efter indførelsen af sprogvurderingerne i børnehaven af 3-, 5- og 6-årige børn har vi fået mulighed for at møde børnene tidligere, hvilker er rigtig godt. Det, der ikke er godt, er at tiden til talepædagogisk bistand, dels er blevet nednormeret igennem de seneste 8 år, og dels er der mange flere opgaver. Skal vi sprede vores arbejdsindsats over hele området og gøre for lidt i alle tilfælde – eller er der noget, vi skal lade være med at gøre fremover, det er det store spørgsmål. Talehørelærere, der som jeg føler ansvar for sit arbejde og sit fag, går ofte hjem med dårlig samvittighed, selv om jeg/vi, har ydet vores bedste og lidt til, fordi der mangler tid til at gøre arbejdet ordentligt. Så mit ærinde er opnormering af talehørelærerne i København, til gavn for børnene, forældrene og inklusionen i folkeskolen. ■ Redaktionen har inviteret børne- og ungdomsborgmesteren til at besvare indlægget i næste KK.

Kolonifolket på kursus E fter at Søren Freiesleben, Kolonikontorets leder, havde budt velkommen, fortalte Søren Østergaard, CUR, om nogle ungdomsstudier, der kaster lys over tidens unge. De vokser op i en understruktureret verden, men trives bedst under strukturerede forhold. Voksne koloniledere, der sørger for en genkendelig struktur, skaber derfor trygge rammer for børnene. Trygge rammer skaber tillid, og tillid skaber lyst til at træde ud af komfort-zonen. – Vær sammen med børnene i længere tid ad gangen end fem minutter. Struktur og pædagogik hænger sammen, og et tillidsforhold skal bygges op, sagde Søren Østergaard og gav eksempler på, at voksne tror rigtig meget, men ved kun lidt. Budskabet var: vær mindre faste i troen og mere nysgerrige. Spørg ind til de ting, I ikke ved noget om. Vær professionelt nysgerrige.

Søren Østergaard, CUR, fortalte om tidens ungdom ud fra interviews med 1.200 unge.

Kolonierne lige nu Søren Freiesleben holdt et festligt oplæg om Koloniernes virke før, nu og i fremtiden. Status sidste år var, at 87 hold kom af sted med 3.570 deltagere og desværre 887 på venteliste. Henne Bad er til salg, og pengene fra det kan bruges til tiltrængt renovering af andre kolonier. gn Mere på hjemmesiden: klfnet.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

23


Br- KOMMENTAR

Hvad vil man med skolen? Skolen skal give mulighed for ’at udvikle Børnenes selvstændige Tænkning og Virkelyst, samt deres Samfundsfølelse’. Vedtaget på Socialdemokratiets partikongres i 1931

peter garde

T

Af Rikke Lauritzen, Enhedslisten, BR, skolepolitisk ordfører, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget.

orsdag den 13. marts vedtog Borgerrepræsentationen implementeringen af den nye Folkeskolereform i København. Det er en bunden opgave. Kommunerne skal selvfølgelig følge landets love. Og uanset hvad man mener om reformen eller om den proces, hvori den blev født, så er det givet, at de københavnske folkeskoleelever frem over skal have en længere skoledag, de københavnske lærere skal undervise mere, skoledagen skal indeholde mere bevægelse, og eleverne skal tilbydes hjælp med lektierne. Målet med det hele er, at alle skal blive så dygtige, de kan, og at eleverne om nogle år skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. De skal måles på objektive resultater. Altså dét, man allerede gør i dag. Pisa-tests og karaktergennemsnit. Dermed bliver det altafgørende standpunkt, der står tilbage fra ens skoletid, hvordan man klarer en test i den pågældende situation, på det pågældende tidspunkt. Men ikke så meget mere.

Ren arbejdsmarkedspolitik Karakterer siger ikke noget om, hvordan man vil klare sig fremover. De siger ikke

24

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

noget om, hvad det er for mennesker, man gerne vil have ’ud i den anden ende’. Heller ikke selv om man i præsentationen af reformen benytter masser af tidens politiske buzzord: Mere læring, flere kompetencer og mere, mere faglighed. Men hvorfor? Hvad skal ungerne egentlig bruge mere læring, flere kompetencer og mere faglighed til? Alle er enige om, at børnene skal blive dygtigere, men til hvad? Målet er formentlig det samme, som for alle de øvrige reformer, Folketinget spytter ud i disse år. Ren arbejdsmarkedspolitik. Hurtigere igennem barndom, ungdom og uddannelse; det er mest produktivt. Alle skal hurtigst muligt ud i samfundet og tjene penge. Være gode produktionsenheder – det er godt for konkurrencestaten. Sådan var det ikke i gamle dage – som det kan ses ovenfor fra Socialdemokratiets kongres i 1931.

En arbejdsplads til alle En række kommuner har valgt at lave deres egne lokale arbejdstidsaftaler. Fordi de anerkender, at lærerens forberedelse er helt afgørende for en ordentlig undervisning. Det var der ikke flertal for i København, da vi i Enhedslisten stillede forslaget før sommerferien. Og desværre har valget ikke ændret på det flertal. Et enkelt parti skiftede godt nok holdning til spørgsmålet, da valgkampen var hedest. Jeg kan dog forstå, at så snart valget var overstået, skiftede holdningen tilbage igen. Som plaster på såret er der dog indgået en aftale om værnsregler. Det sikrer lærerne, at deres arbejdstid i det mindste ligger nogenlunde fast, og at de får sammenhængende arbejdsdage. Og det er selvfølgelig også noget. Til gengæld kan jeg godt være bekymret for, at man fra forvaltningens side lægger op til, at der på skolerne ikke skal være arbejdspladser til alle. Jeg er klar over, at de københavnske skoler er kendetegnet ved, at der er kronisk pladsmangel. Men jeg synes omvendt, at når man med folkeskolereformen kræver fuld tilstedeværelse af lærerne, så må det som minimum være sådan, at vi fra kommunens si-


de sikrer, at de har et sted at arbejde. Som det er nu, er der lagt op til én arbejdsplads pr. tre lærere – og ikke engang dét vil alle skoler kunne honorere. Det er ikke godt nok og derfor noget, der må kigges nærmere på.

Godt pædagogisk råd fastholdes I det hele taget må skolereformens implementering i København opfattes som en løbende proces. Skolereformen er så indgribende og omsiggribende, at skolerne umuligt kan have alle forudsætninger på plads fra august. Det bør vi politisk have forståelse for og derfor også anerkende, at der kan komme ændringer undervejs de næste mange år. Derfor er jeg også glad for, at et samlet udvalg var med på, at Det Pædagogiske Råd på skolerne fortsat skal eksistere. Forvaltningen havde lagt op til, at det fremover skulle være frivilligt, hvorvidt man ville fortsætte ordningen. Det mener vi i Enhedslisten ville være rigtig dårlig timing. Lige nu er det vigtigt, at der er et fast og kendt forum, hvor diverse bekymringspunkter kan tages op, og hvor de ansatte er sikret indflydelse. Reformen indeholder rigtig mange ting. Og den indeholder en detaljeringsgrad, som ikke hører hjemme i lovgivningen og som levner meget lidt plads til faglighed og lokale forskelle. Heldigvis lægger man op til i den københavnske implementering, at det er lokalt, man ved bedst. Det er på den enkelte skole, man kender eleverne bedst og dermed også deres respektive behov. Derfor afhænger reformens succes også af, at vi har tillid til, at dem ude i virkeligheden magter opgaven, at deres faglighed er i orden; og det sidste, der derfor er brug for er, at vi politikere straks farer i flint ved den mindste ting og begynder at true med bål, brand og fyringer. ■

DE A DL I NE T I L K K 4 , D E R U D KO M M E R 29. APRIL, ER LANGFREDAG 18. APRIL

debat

Sådan gør du I tilfælde af uhensigtsmæssig opførsel eller udadreagerende elever.

K

ære kolleger. Medierne er i øjeblikket fyldt med beretninger om elever, der på forskellige måder er til fare for sig selv og andre i klassen – herunder læreren. Hvis I er udsat for samme udadreagerende elever, der kaster med ting, slår eller på anden måde forulemper omgivelserne, skal I henvende jer til skolelederen og henvise til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 320 af 26.03.10: Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen, §11. Her står: ”I de tilfælde, hvor der er grund til at antage, at en elevs uhensigtsmæssige opførsel skyldes sociale eller emotionelle omstændigheder, skal skolens leder rette henvendelse til pædagogisk-psykologisk rådgivning med henblik på vurdering af behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand eller til de sociale myndigheder.” Skolens leder skal med andre ord enten foranstalte en underretning eller bede psykologen om en vurdering af elevens behov for specialundervisning. PPR skal vurdere, hvilke undervisningsmæssige behov, der skal imødekomme elevens vanskeligheder, og eleven behøver således ikke gøres til genstand for forskellige og tidskrævende tiltag, foranstaltet af skolens eget ressourcecenter. Ib Hedegaard Larsen, lærer, cand.pæd. psych., Lergravsparkens Skole

Kommunikation i nye tider Svar til Lars Nørgaard fra formanden:

D

en trofaste KK-læser Lars Nørgaard rejser en lang række vedkommende spørgsmål i KK 2 under titlen ’KK − mere end blot et blad!’ i debatten om bladets fremtid. KK’s mål har lige fra starten i KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

25


Kursus på Sinatur Hotel Frederiksdal 5. - 6. maj 2014 for foreningens pensionerede medlemmer Københavns Lærerforening afholder kursus for foreningens pensionerede medlemmer Tid: Kurset starter mandag 5. maj kl. 15 og slutter tirsdag 6. maj kl. 12 med efterfølgende frokost. Sted: DLF’s kursusejendom ’Sinatur Hotel Frederiksdal’, Frederiksdalsvej 360, 2800 Lyngby, tlf. 4585 4333, www.frederiksdal.dk Kursets omdrejningspunkter er: Mandag 5. maj:

Tirsdag 6. maj:

Musisk indslag

En utrolig historie

Gensidig orientering fra faglig udvalg og pensionistbestyrelsen

Sejltur på Furesø

Tilmelding: På nedenstående kupon til KLF’s kontor, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C eller pr. mail til Dorthe Rasmussen dora@dlf.org senest fredag 4. april. Ophold og mad dækkes af foreningen. Transporten sørger du selv for. Tilmeldingen er bindende, og udeblivelse uden afbud medfører opkrævning af kursets kostpris. Meddelelse om optagelse forventes udsendt i uge 15. Såfremt kurset bliver overtegnet, vil foreningens almindelige optagelseskriterier blive brugt.

✄ Tilmelding til kursus for pensionerede medlemmer 5.-6. maj 2014 på Sinatur Hotel Frederiksdal Medlemsnr: ___________________ eller fødselsdag ________________ Navn: ____________________________________________________________ Privatadr.: ________________________________________________________ Ønsker at dele værelse med: ____________________________________ Sæt ✖: Ønsker vegetarmad ______ men spiser /fjerkræ______ /fisk______ Tilmeldingen skal være foreningen i hænde senest fredag 4. april.

26

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

1908 været: ” … alle medlemmer har ret til gennem Københavns Kommuneskole at faa ført frem, hvad de ønsker omtalt om Skolens Begivenheder og Forhold”, som den første redaktør Nikolaj Skarvig formulerede det. KK har i generationer været livlinen mellem medlemmer og forening. Undervejs har bladet skiftet karakter, udseende og udgivelsesfrekvens præget af tiden, teknologien og aktørerne. Som redaktør fra 1990-94 var jeg selv med til at overgå til 14 dages udgivelse for at udnytte ressourcerne bedre og blandt andet få råd til at bringe fotos i farver. Siden har Peter Garde gjort KK til et månedligt magasin presset af stigende udgifter til porto og trykning, der i dag koster foreningen ca. 500.000 kroner årligt. Det er mange penge, når vi hvert år skal spare 800.000 indtil 2017 som en konsekvens af fusionen med DLF. Se boksen nedenfor. En ting er økonomi, noget andet er den teknologiske udvikling, folks ændrede læsevaner og de sociale mediers store betydning. Det er dét, bestyrelsen må forholde sig til. Derfor har der været en lang diskussion af en omlægning og billiggørelse af KK i bestyrelsen med fastholdelse af en tæt kontakt. Lockouten demonstrerede værdien af en hjemmeside med aktuelle nyheder og facebook som en stærk formidler af synspunkter og orientering. De erfaringer skal bruges i en videreudvikling af foreningens samlede kommunikation. Lars Nørgaard har ret i, at der er en stor værdi i at modtage et håndgribeligt medlemsblad, og at ikke alt skal læses digitalt. Som beskrevet er det desværre blevet en meget dyr løsning for en forening, der har økonomisk smalhals. Derfor overvejer bestyrelsen nu − og har behandlet emnet på sit møde 20. marts − hvorvidt vi skal integrere KK i hjemmesiden. Der er fordele og ulemper − lige så vel som der er det nu med udgivelsen af kun 10 numre af KK om året uden realistisk mulighed for at sætte frekvensen op. En fordel vil være − med ansættelse af en webredaktør/informationsmedarbejder da Peter Garde stopper til sommer − at gøre hjemmesiden uundværlig for medlemmer, politikere og forvaltning med en blanding af KK-stof


og ’foreningsstof’. Sigtet er stadigvæk, at ”at alle medlemmer har ret til (og kan man tilføje: mulighed for) at faa ført frem, hvad de ønsker omtalt om Skolens Begivenheder og Forhold”. Det er bestyrelsens ønske, at det også skal ske i fremtiden − nu på nye måder tilpasset de teknologiske landvindinger og de økonomiske realiteter som afgørende for bevarelsen og udviklingen af fællesskabet. KK får dermed forhåbentligt et nyt liv og måske et mere livligt et, som Lars Nørgaard og andre ivrige debattører vil kunne boltre sig i. Jan Trojaborg

Fakta Kontingentandelen til DLF er i hvert af årene fra 2010-2017 steget med cirka 800.000 kr., så vi hvert eneste år har skullet finde nye besparelser eller indtægter. Når indfasningen af det forhøjede kontingent til DLF er afsluttet i 2017, har vi ca. 6,4 mio. kroner mindre til foreningens drift end før sammenlægningen. Alle poster i foreningens budget er nøje gennemgået og følgende er realiseret: • Der er sket personalereduktioner (vicesekretariatschef og hk-medarbejder) • Reduktion i bestyrelsens frikøb og omkostningstillæg • Forøgelse af foreningens indtægter ved udlejning af en del af lokalerne til Frederiksberg Lærerforening • Indtægter ved varetagelse af både kasserer- og forretningsførerfunktionen for Låneforeningen for Lærere • I forbindelse med sammenlægningen med DLF er vedtægterne ændret, således at afkastet af konsolideringsformuen må anvendes til foreningens drift. Der budgetteres årligt med 2 mio. kr. i afkast, der føres over i driften • Der er et weekendkursus for almindelige medlemmer mindre − 3 i stedet for 4 Ud over disse større poster spares der også på alle andre hjørner i budgettet: fx porto, kopier, repræsentation, inventar og lommebogsindstik, der er afskaffet. Tillidsmandskurser afholdes fx tættere på København, så der ikke er så store transportudgifter.

NY REDAKTØR SKAL SØGES Bestyrelsen drøfter i øjeblikket KK’s fremtid, der kan blive digital. Det stiler vi mod vil være afgjort på mødet 20. marts. Vi vil hermed gøre opmærksom på, at stillingsannoncen efter en redaktør til afløsning af Peter Garde − der går på pension til sommer − ikke har kunnet komme med i dette nummer af KK, da deadline er passeret, når beslutningen træffes. Annoncen vil derfor snarest blive lagt på foreningens hjemmeside: www.klfnet.dk Stillingen vil også blive opslået i Folkeskolen nr. 7, 3. april og på Folkeskolens hjemmeside: www.folkeskolen.dk Da næste nummer af KK først udkommer 29. april, og ansøgningsfristen ligger inden da, vil der beklageligvis ikke kunne komme et opslag i bladet. Det skyldes, at ansættelsesproceduren skal være afsluttet inden 1. maj, for at afløseren kan tiltræde stillingen 1. juni. På bestyrelsens vegne Jan Trojaborg

Lærernes Kunstforening Generalforsamlingen

Formand Bendt Petersen bød velkommen til foreningens 57. generalforsamling. Werner Lund tog imod tilbudet om at blive aftenens dirigent. Formanden orienterede om regnskabet for 2013 desværre pga. kassererens sygdom. Regnskabet vil blive tilsendt repræsentanterne hurtigst muligt. Fremmødet til generalforsamlingen var som vanligt, selv om vi er blevet færre medlemmer. Vi har desværre ingen skole-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

27


Drejerens Hus Nu er tiden inde

Per Baagøe har lavet årets nytårstryk fra Lærernes Kunstforening.

medlemskaber længere; derimod har vi mange billeder i samlingen, der før blev lånt ud til skolerne, og som nu sat til salg fra samlingen i kælderen under Tingbjerg Skole. Til aftenens bortlodning var der blandt andet billeder af Knud Odde og Finn Have. Begge har været en del af udlånssamlingen. Årets nytårstryk er lavet af Per Baagøe, der som mange andre er socialt belastet, idet hans mor også var maler. Per Baagøes motiver er landskabet eller måske mere ’vandskabet’ – årets tryk er i kølige blå farvetoner, som havet på denne årstid. Landskaberne kan være i Sydeuropa eller Vesterhavet, men for det meste er det Nordsjælland, hvor han er født. Tove Bendix orienterede om årets udflugter: Arken: Carl Henning Pedersen, Gl. Strand: Blomsten og cigaren, Glaspusteriet: Jenagade på Amager, Arken: Frida Karlo. Vi lægger i år ud med Hundertwasser på Arken, senere Gaugain og Van Gogh på Ordrupgård. Årets beretning blev godkendt. Regnskab: Følger hurtigst muligt og sendes til skolernes repræsentanter. Valg til bestyrelsen: Bendt Petersen, Birgit Koch og Fini Gjerløv var på valg og blev alle genvalgt. Kit Nakman blev valgt til nyt bestyrelsesmedlem. Fini Gjerløv er ny kasserer. Som revisor blev Birgit Rask genvalgt. Frøbjerg fortsat revisorsuppleant. Herefter kunne vi gå over til aftenens bortlodning af de mange spændende billeder og gode kunstbøger. Solveig Türck

28

til at søge om lejrskole med økonomisk tilskud til opholdet og gratis overnatning. Ansøgning om ophold for næste skoleår 2014/15: Der kan søges for 1.-6. klasse. Ophold af 4-5 dages varighed prioriteres. Husk antallet er max. 21 deltagere inkl. lærere. Det er muligt at dele en klasse i 2 hold, fx mandag-onsdag, onsdag-fredag. Ansøgningsskema hentes på fondens hjemmeside, www.drejerenshus.dk og fremsendes som almindelig post. De udfyldte ansøgningsskemaer, der skal indeholde nøjagtige oplysninger om opholdets længde, klassebetegnelse og antal personer, skal være os i hænde senest torsdag 3. april 2014. Ansøgerne vil derefter hurtigst muligt få besked om bevilgede ophold. Ansøgningsskemaer sendes til: forretningsfører Susanne Bibianna Hansen, Lidemarksvej 10, 2700 Brønshøj, tlf. 51 76 66 95.

Hjælpekassen af 1892 Generalforsamling Formanden nævnte i sin beretning den 17. februar, at tre medlemmer havde fået en støtte på i alt 35.000 kr., samt at der var bevilget nye lån på i alt 106.000 kr. til 10 medlemmer. Medlemstallet og dermed kontingentindtægten var atter steget lidt, idet vi nu er knap 600 medlemmer. Desværre har vi trods mange henvendelser mistet kontakten og dermed kontingenterne fra Christianshavns Skole, Ellebjerg Skole og Oehlenschlægersgades Skole. Til gengæld har vi fået en afdeling på Gerbrandsakolen, Højdevangen og Tingbjerg med ca. 20 medlemmer hvert sted. Formanden takkede repræsentanterne på skolerne for arbejdet med opkrævning af kontingenter og kontakten til bestyrelsen og håbede, at alle vil gøre en ekstra insats for at øge medlemstallet, hvilket vil være nødvendigt, hvis Hjælpekassen fortsat skal kunne yde hjælp og tilbyde lån. Kassereren fremlagde det reviderede

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014


LÆRER SE HER:

BOOKINGEN ÅBNER 1. APRIL

WWW.GROEN.KK.DK FOR BOOKING AF BESØG, FORLØB OG AKTIVITETER FOR SKOLEÅRET 2014/15 PÅ: ØRESUNDSMILJØSKOLEN KØBENHAVNS NATURSKOLE CYKELSKOLE - SKOLEN PÅ CYKEL MOBILE SCIENCE CENTER ENERGI- & VANDVÆRKSTEDET SKOLEN TA’R SKRALDET NATURVÆRKSTEDET KLØVERMARKEN

Vores tilbud henvender sig til alle klassetrin og fag – Det er gratis for folkeskoler og institutioner i København at benytte vores tilbud. AFDELINGEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING - PÆDAGOGISK SERVICE

regnskab, og både formandens og kassererens beretninger blev godkendt. Kontingentet blev uforandret kun 20 kr. om året og alle valg var genvalg. Yderligere oplysninger om Hjælpekassen og låneansøgningsskemaer kan altid fås hos formand eller kasserer. Nærmere kan ses på KLF’s hjemmeside. Hvis man er på en skole, hvor der ikke mere er en hjælpekasserepræsentant, bedes man selv kontakte Hjælpekassen, så medlemsskabet og dermed muligheden for lån/hjælp ikke fortabes. Se i øvrigt artiklen om Hjælpekassen i KK nr. 2. Bent Christiansen, formand

Låneforeningen Ekstraordinær generalforsamling På den ordinære generalforsamling 7. marts blev bestyrelsens forslag til vedtægtsændringer enstemmigt vedtaget. Ifølge for-

eningens vedtægter §18 stk. 2 kan vedtægtsændringerne ikke vedtages med mindre 2/3 af medlemmerne er til stede, dog er en med de samme vedtægtsændringer på dagsordenen sammenkaldt ny generalforsamling beslutningsdygtig uanset de mødtes antal. Derfor indkaldes der hermed til ekstraordinær generalforsamling tirsdag 8. april 2014 kl. 15.00, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Vedtægtsændringer. Kan ses på www. LfL.dk Låneforeningen har 10 mio. kr. klar til udlån til gamle og nye medlemmer. Renten er stadig 2,99 % p.a. Besøg foreningens hjemmeside www.LfL.dk Bestyrelsen

K K ’ S M A I L : K K @ K K- K L F . D K KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

29


Til medlemmer af KLF

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden* Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af KLF. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bliv bedre kørende Du kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/klf kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst. Køb med det samme Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

Tjek altid ÅOP! Når du skal vælge billån, kan det være svært at gennemskue, hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet. Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etableringsomkostninger.

Besøg lsb.dk/klf og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar. Du kan også ringe på 3378 1904.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

i samarbejde med

KLF_140217_Bil_152x217.indd 1 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

30

*Priseksempel: Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr. Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. august 2013. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

19/02/14 15.17


Pensionistafdelingen

Noter

Afdelingsmøde

MC-folkets vinterhi slut

tirsdag 8. april kl. 11-12 i foreningens hus, Frydendalsvej 24. Madpakke medbringes, øvrige fornødenheder til sædvanlige priser. Herefter årsmøde kl. 12 med følgende dagsorden: • Valg af dirigent og referent • Beretning • Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for en to-årig periode, samt 1-2 suppleanter • Evt. Forslag der ønskes behandlet på årsmødet sendes til KLF’s kontor til undertegnede senest 1. april.

MC-glade i BUF / KLF mødes på Peder Lykke Skolen i forbindelse med den traditionsrige åbning af Bakken. Traditionen er, som du måske ved, at flere tusind kører fra Nørrebrogade i fælles flok. Vi vil gerne invitere jer til en lille forfriskning på Peder Lykke Skolen torsdag 27. marts fra kl. 16.30, hvorefter vi kører til Nørrebrogade og Bakken i samlet flok. Giv besked om dit fremmøde via en mail: lekjel@buf.kk.dk

Seniorkoret Synger onsdagene 9. april og 23. april kl. 10-12 foreningens hus, Frydendalsvej 24. Der er pt ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

Med venlig hilsen Lennart Kjellerup, skoleleder, Peder Lykke Skolen

Djøfisering

Kasper Munk Jensen er midt i januar ansat som souschef ved Engskolen. Han kommer fra en stilling som afdelingsleder ved Humlebæk Skole.

På listen over nye ord i dansk finder man i 1995 udsagnsordet djøfisere, mens navneordet djøfisering først blev anerkendt i 1998. Som det eneste fagforbund havde DJØF fået sit eget ord – om det faktum, at jurister, økonomer og statskundskabere har fået stadig større magt i samfundet. Selv om det er uden sidestykke, at et fagforbund får sit eget ord, kunne Henning Thiesen, der er formand for de offentlige chefer, godt være æren foruden. – Når vi tjekker vores presseklip, har vi over de senere år set, at debatten om djøfisering fylder mere og mere. Til tider på en neutral måde, men ofte med en negativ klang henimod det hadske. Det er ubehageligt. – De af os, der arbejder i den offentlige sektor gør jo sådan set blot, hvad politikerne beder os om. Jeg tror, man må se debatten som udtryk for en irritation over den omfattende regulering og kontrol, der præger den offentlige sektor. – Den er vi om nogen også trætte af, for det er jo ikke det, vi er uddannede til. Vi vil hellere have en offentlig sektor, der bygger på tillid og god ledelse, siger Henning Thiesen. Danske Kommuner

H J E M M E S I DEN : K L F NE T. D K

F A C E B OO K . C O M / K L F NE T

Marcus Marcussen, pbv.

Pensionerede børnehaveklasseledere Tur til Roskilde Vores næste tur er onsdag 16. april og går til Roskilde. Vi mødes kl. 10 under uret på Hovedbanegården og kører dertil med Stog. Vi kommer til Roskilde Marked, Domkirken og en tur rundt i byen. Sidste tur før sommerferien er torsdag 19. juni og går til Lund i Sverige. I hører mere om denne tur i KK 5. Håber I har lyst og tid til at deltage, alle er velkomne. Isobel Hansen

Personalia Ny souschef ved Engskolen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

31


F AG L IG KO M M E N TA R

dut ... dut ... dut ... dut ...

Kaare smith

Af Inge Thomsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

F

ra næste skoleår er vores arbejdstid sat i faste rammer. Det er en ny virkelighed, vi ikke har ønsket. Den giver næppe mulighed for bedre undervisning og læring eller mere arbejdsglæde, men er en realitet. Lad os påskønne de fordele, der er. Et vigtigt råd fra psykologer til stressramte kollegaer er, at de gør arbejdet færdigt på arbejdspladsen. Altså at adskille arbejde og fritid. Når vi efter sommerferien forlader arbejdspladsen, har vi fri. Vi skal ikke mere bruge tid på forældrehenvendelser og forberedelse mm. om aftenen og i weekenden. Det skal vi lære at nyde. Vi er ikke uundværlige. Når en forælder ringer kl. 21 om aftenen, ja så svarer mange af os. Men tænk lige på andre brancher. Tag fx lægerne, pædagogerne, bankrådgiverne. De er ikke til rådighed hele døgnet. De er professionelle i deres arbejdstid, ikke i deres fritid. Det kan og skal vi også være. Ulempen er, at har vi ikke nået at forberede lektionerne til næste dag, er det ikke sjovt at stå i klassen og performe. Det er hårdt for den enkelte lærer, og følelsen af ikke at slå til er en reel trussel mod vores arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at vi som lærerkollegier gør alt for, at det bliver et fælles problem, et skoleproblem og ikke den enkeltes problem, når der ikke er tid nok til forberedelse og andre opgaver. Vi må skabe åbenhed og tydelighed om rammerne for

32

vores arbejde, også det vi ikke kan nå. Læg arbejdsplanerne for alle lærere ind på intra. Sørg for, at der er ro og ingen afbrydelse i den individuelle tid, skab gode arbejdsrammer blandt andet arbejdspladser. Hold KLF-møder fx en gang om måneden, hvor I tager op, hvilke ting, I ikke hver især kan nå, lad tillidsmand og AMR gå til ledelsen med det. Skab rammerne for at gøre det til et fælles problem, ikke til den enkelte lærers problem, at der er sparet på vores arbejdstid, så vi skal undervise mere og har mindre tid til andre opgaver. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 25. MARTS 2014

Nu er lærerne blevet tvunget til at være lønarbejdere med fast arbejdstid uden telefontid senere på dagen. Det har vi ikke ønsket.

jesper fasterholt

Nyd det, når du har fri


adresser

Om KK

Københavns Lærerforening

Udgivelsesplan 2014

Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk

KK 04: 29. april/uge 18 sidste frist: 16. april KK 05: 27. maj/uge 22 sidste frist: 15. maj KK 06: 24. juni/uge 26 sidste frist: 13. juni KK 07: 19. august/uge 34 sidste frist: 8. august KK 08: 16. september/uge 38 sidste frist: 5. september KK 09: 29. oktober/uge44 sidste frist: 17. oktober KK 10: 25. november/uge 48 sidste frist: 14. november

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier

Annoncer

Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Materialet skal være redaktionen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkommer (mandag kl. 12).

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Annonceformater og priser i 2014 ekskl. moms, bredde x højde: 1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr. Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 side 149 x 107 mm: 2.221 kr. 2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr. 1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr. 2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr. 1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr. Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm 1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykninger inden for et år: 15%.

Abonnement 2014 300 kr. inkl. moms.


Hvordan bygger man en metro? Besøg udstillingen På Sporet af Metroen, hvor du og dine elever kan lære mere om hovedstadens gigantiske byggeprojekt, Cityringen, der præger byen lige nu.

Book et gratis besøg til din klasse og læs mere på m.dk/metroudstilling

Den Røde Plads 12. april - 27. april Østerfælled Torv 29. april - 25. maj Aksel Møllers Have 27. maj - 29. juni Christiansborg Slotsplads 1. juli - 10. august Frederiksberg Runddel 12. august - 31. august Halmtorvet 2. september - 21. september Rådhuspladsen 23. september - 19. oktober

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Udstillingen er udviklet i samarbejde med Experimentarium, og den er gratis at besøge. Fra april til oktober står den forskellige steder i byen.

Kk 03 14  
Advertisement