Kk 06 14 lowres by Københavns Lærerforening

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Brobygger: ”Jeg siger tak til jer alle, og tak til jeres tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre, der har arbejdet hårdt for, at vi har det så godt.”

Indhold 02 KLF’s nye webredaktør Nye muligheder ad digitale veje

08 Lov 409 Central forsker i pædagogik vurderer folkeskolereformen 11 Brobygger mellem mennesker Lærer med fire kulturer i blodet definerer sit job som ’brobygger’

peter garde

06 Otte års kamp for et flexjob Jeanette fortæller sin historie – husk at melde dig ind i fagforeningen!

Børnehaveklasseleder Jeanette Crillesen (tv) fejrer sammen med KLF’s socialrådgiver Lene Andersen (th), at 8 års kamp for en flexjob-ordning er vundet, side 6.

14 Kan lejrskoler fortsætte? Ja, siger flere skoleledere 16 Faglighed gennem praksis Eleverne er vilde med Skramloteket Liva Helvig Manghezi

20 Konference om tosprogede elever Kras kritik af BU-forvaltningen 25 Farvel til KK 34 BR-kommentar

Eleverne i 8. klasse er begejstrede for deres lejrskole på Fanø – skoleledere bakker op om turene som en uvurderlig del af skolelivet, side 14.

44 Faglig kommentar Nye tider

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærerforening. Expedition: Dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22 KK’s mail kk@kk-klf.dk KK’s redaktion Peter Garde, ansv. redaktør Frydendalsvej 20 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 31 41 39 Forside Foto: Peter Garde Layout Peter Garde

Webredaktør af digitale medier og videoproduktion Jan Klint Poulsen Mobil: 51 94 03 46 Janklintpoulsen@gmail.com

Oplag 5.042 Kontrolleret af Fagpressens Medie Kontrol ISSN 0023-253

Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Hjemmeside: klfnet.dk facebook.com/klfnet

Afleveret til postvæsenet: 23. juni

Annoncer Jan Klint Poulsen tlf: 51 94 03 46 kk@kk-klf.dk Tryk Elbo Grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Artikler i KK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller KLF´s synspunkter.

Stof til klfnet.dk Manuskripter og foto bedes fremsendt på mail: kk@kk-klf.dk

Næste nummer udkommer ikke. Vi henviser til KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

leder

KK nr. 6 24. JUNI 2014

niels-Vilhelm søe

107. årganG

Nu venter vi spændt på at se, hvad der gemmer sig, hvor den digitale regnbue ender.

Farvel og på digitalt gensyn F

lere hundrede foreningsblade er lukket ned de senere år. Det startede med exorbitante portoforhøjelser, der simpelthen lukkede munden på en del af den trykte ytringsfrihed. Mange mindre foreninger valgte at spare distributionsudgiften og ved samme lejlighed trykudgiften, og i stedet opbyggede de en hjemmeside. Da Københavns Lærerforening blev tilsluttet DLF som almindelig kreds, medførte det en betydelig stigning i kontingentet til DLF de følgende år. Og da tiden ikke lige er til kontingentforhøjelser, har KLF’s bestyrelse valgt at nedlægge det trykte KK og overføre artikler, debat og andet stof fra bladet til hjemmesiden. Sådan er det fra 1. august i år. Sideløbende med presset på økonomien har de digitale platforme fået et markant opsving de senere år. De er hurtige, fleksible og billigere end tryk og forsendelse. Det så vi i praksis under konflikten sidste år, og generelt forventer folk i dag hurtig information som en selvfølge. De digitale platforme har nogle muligheder, som bladet ikke har – og omvendt. Papiret har en håndgribelig og stoflig kvalitet, som skærmen ikke kan byde på, og bladet hopper jo ind ad brevsprækken af sig selv, men det er ikke hurtigt.

Den store udfordring for de københavnske lærere er nu at gøre det til en vane at tjekke ind på hjemmesiden jævnligt. Hvis I ønsker hurtig information og friske nyheder, så bør det være en næsten daglig rutine, men fastholder I papirets tempo, så er det måske en gang om ugen. Bortset fra alle de konkrete forskelle og ulemper ved trykt og digital kommunikation, så handler det vist først og fremmest om sympati og læsevaner. Da vi sidste år undersøgte, hvad andre fagforeninger mente og gjorde i forhold til deres kommunikation, fik vi mange forskellige svar. Vi kontaktede blandt andet it-folkets fagforening Prosa, for her tænkte vi, at landets mest digitale nørder ville sværge til skærmene, men nej, medlemmerne her ønskede, uanset alder, at bevare deres papirblad, og sådan er det indtil videre. Danske Medier, der er den faglige sammenslutning, som indsamler alle erfaringer og udviklinger, mente, at der ikke kun er én vej, som er den rigtige – ’brug alle jeres muligheder’, sagde de. Det svar gjaldt vel at mærke kun lige nu, for ingen kan forudsige, hvordan det ser ud om et år. Ja, det går hurtigt. Vi, der har lavet KK, siger farvel og tak til jer alle, til medlemmer, andre læsere og bidragydere. Tak fordi I læste, tak fordi I skrev, og tak fordi I måske bare bladrede. Måske ses vi ind imellem på hjemmesiden eller på facebook. Hvad var det nu, I skulle huske? Jo, at tjekke hjemmesiden mindst en gang om ugen. Farvel og på digitalt gensyn. pg

DIGITALISERING

Webredaktøren Jan Klint Poulsen er KLF’s nye webredaktør. Han skal videreføre og udvikle kommunikationen mellem medlemmer og forening på digitale medier, for med dette blad lukker og slukker KK som papirblad efter 106½ år.

Tekst og foto: Peter Garde

ennem flere år har KLF taget tilløb til det, der nu gennemføres i sin fulde konsekvens – KK nedlægges som papirblad og forbindelsen mellem medlemmer og forening videreføres på digitale medier. Først og fremmest skal hjemmesiden have endnu et løft, så den kan rumme de stofområder, som bladet hidtil har taget sig af. Det gælder blandt andet de journalistiske artikler, debatindlæg og personalia. Desuden udvikles de digitale muligheder for at bringe lyd og billeder, og smstjenesten er der fortsat. Om planerne for de fremtidige kommunikationslinjer siger webredaktør Jan Klint Poulsen: – Fagforeningen har en kæmpe opgave i at sikre et strækt sammenhold mellem lærere, børnehaveklasseledere og de andre medlemsgrupper i foreningen. Tidligere har KK været den bastion, som alle havde en fælles reference til, men nu har medie- og kommunikationsformerne ændret sig drastisk. Derfor er det vigtigt, at vi som fagforening følger med, og at vi viser nye veje for kommunikationen. – Vi må se i øjnene, at KK gennem de sidst 5-10 år navnlig har været énvejskommunikation, og det er ikke moderne i dag. Derfor skal vi tænke kommunikation på en helt anden måde. Der er et enormt medieflow af nyheder og andre digitale indtryk, som vi skal forholde os til personligt og professionelt, og de glider ind

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

over hinanden, konstaterer Jan Klint og giver som eksempel, at lørdag formiddag kan man som privatperson gå på facebook og tjekke nyheder, og pludselig er der noget, der kræver en faglig politisk reaktion, og så agerer man også som professionel. – Derfor skal vi på samme tid forholde os både personligt og professionelt til vores omverden. På den ene side skal vi holde fri, når vi har fri. På den anden ser vi, at når folk har fri, bruger de de digitale medier flittigt.

Udnytte de digitale muligheder Den store udfordring bliver vel at sikre kontakt til helst alle medlemmer ad digital vej – hvordan vil du løse det? – Vi har allerede kontakt med mange. Vi kan ikke se dem, men over 2.300 følger os på facebook. Langt de fleste er vores medlemmer, men der er også andre der følger os, siger Jan Klint og peger på, at hjemmesiden skal udvikles yderligere, så medlemmerne synes, det er vigtigt at gå ind og tjekke nyheder og indslag. – På hjemmesiden skal vi fortsat fortælle historier fra de københavnske folkeskoler og bringe artikler, der kan give inspiration og gode ideer til kolleger. Vi skal bare udnytte mulighederne og somme tider gøre det på andre måder. Gennem de seneste år har vi gjort mange erfaringer, som vi tager med ind i den kommende tid. Vi så fx under lockouten, hvor effektivt sms-forbindelserne fungerede, og hvor stærkt videoreportagerne virkede.

”Vel skal der ske en løbende udvikling af hjemmesiden, men den skal ikke ende som et omrejsende tivoli.” Mere dynamisk hjemmeside KLF’s nye webredaktør har mulighed for at tjekke på hjemmesiden, hvilke emner der har brugernes største interesse, og her ligger de fagpolitiske emner i toppen sammen med bestyrelsesmedlemmernes

’Synspunkt’. Men det ses også, at når en enkelt skole er omtalt i mere udførlige artikler, så er der mange hit. – Jeg tror, det opleves som en anerkendelse, når vi tager ud på en skole og laver en grundig reportage om et emne, de har gang i. Det er både med til at inspirere og til at binde medlemmerne sammen på tværs af skolerne, siger Jan Klint. Han vil i den kommende tid give hjemmesiden et mere dynamisk udtryk – for eksempel ved ikke kun at bringe en reportage med et par billeder, men med ’sound slides’, hvor interview og billeder er samlet i små film. – Når vi taler kontakt til medlemmerne, tænker jeg også i interaktivitet – at lærerne også bidrager og dermed er medskabende. – Det visuelle får altså en opgradering på hjemmesiden, og så skal der skabes rum til at implementere de elementer, vi kender fra bladet, så der ikke sker et tab af de værdier, som KK og foreningen har stået for gennem mere end 100 år, siger Jan Klint og understreger, at vel skal der ske en løbende udvikling af hjemmesiden, men den skal ikke ende som et omrejsende tivoli. Den skal fremtræde seriøs og professionel, for den afspejler foreningen og vores medlemmer.

”Vel er det slut med bladet, men det er ikke slut med eftertænksomhed, fordybelse og seriøsitet.” Hvor er debatten? Gennem den seneste halve snes år har antallet af debatindlæg været støt faldende. Det seneste års tid har der efter hver artikel på hjemmesiden været et kommentarfelt, men heller ikke det har læserne gjort meget brug af. I en tid hvor der ellers skulle være nok at diskutere, undrer det webredaktøren: – Vi vil meget gerne høre fra medlemmerne, men de er meget tilbageholdende.

Jeg håber, vi kan få gang i debatten, lyder det fra Jan Klint, der er kendt som en mand med mange ideer, så måske lykkes det. Blandt de nyskabelser, der måske kan inspirere, kommer der en klumme, hvor redaktøren vil behandle aktuelle emner med spids pen og glimt i øjet. Desuden vil han holde godt øje med lærernes arbejdsforhold og tage emner op, som forhåbentlig ansporer politikerne og forvaltningen til også at kigge forbi hjemmesiden.

Jan Klint Poulsen, ny webredaktør og informationsmedarbejder i KLF. Jan kommer fra et job som lærer på Vigerslev Allés Skole, hvor han også var AMR.

Nok slut med KK men ikke med kvalitet Vi har over tusind pensionerede medlemmer, hvoraf en stor del er aktive i foreningsmæssig sammenhæng. Hvad vil du gøre for dem? – De bliver naturligvis tilgodeset, som de er blevet det i KK. De har stadig et aktivt forhold til deres arbejdsliv, selv om de ikke møder i skole hver dag. De vil forhåbentlig gå ind på klfnet.dk ligesom alle andre. Selv om mange vil savne KK, så kan de stadig møde den københavnske skoleverden og kollegerne – nu foregår det bare på hjemmesiden og facebook. Jeg håber, de fortsat vil være aktive deltagere. – Vel er det slut med bladet, men det er ikke slut med eftertænksomhed, fordybelse og seriøsitet, fastslår Jan Klint. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

DIGITALISERING

Også Afrika digitaliserer Millioner af bærbare computere bliver delt ud til skolebørn i verdens fattigste lande. De skal gøre op med den velkendte gammeldags tavleundervisning og udenadslære. Tekst og foto: Journalist Jeppe Villadsen, Rwanda

et ligner en pædagogisk revolution drevet frem af museklik og trådløse netværk. I verdens fattigste lande bliver millioner af bærbare computere uddelt til skoleeleverne. De er spydspidser i et storstilet pædagogisk eksperiment, der skal gøre op med årelang tradition for envejskommunikation til en undervisningsform, der er langt mere samarbejds- og projektorienteret. – Computerne hjælper mig til at finde ud af ting, jeg ikke ved. Det kan fx være noget om miljøet, fortæller 14-årige Sabine Kagwesage fra Kagugu Primary School, der ligger i udkanten af Rwandas hovedstad Kigali. Eleverne sidder bøjet over deres nye computere og er travlt optaget af at læse om forskellige fødevarer på et Wikipediaopslag om mad. Hjemmefra har de taget billeder med computerens indbyggede kamera af forskellige fødevarer, som deres familie dyrker – majs, bønner og kartofler. De er nu i gang at finde de forskellige madvarer på Wikipedia og forberede en præsentation af hvert billede.

Fra lærerstyret til involverende

Det er meget mere end et it-projekt. Det er en gennemgribende ændring af uddannelsessystemet.

One Laptop per Child (OLPC) hedder det amerikanske koncept, der går ud på at udstyre verdens fattigste skolebørn med deres egne bærbare computere. Projektet har rundet et par millioner uddelte computere til skolebørn i over 40 udviklingslande, herunder Uruguay, Rwanda, Nigeria og Mexico. Ambitionen er at give hver eneste af verdens fattige børn en bærbar computer.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

– Vi er meget glade for computerne, fordi de hjælper os med at lære. Vi kan både lære engelsk og se natur, som ikke findes i Rwanda, siger 12-årige Oswald Tuyishimire. – Nu er der interaktion mellem børnene på en anden måde end i den almindelige undervisning. Det giver en helt anden undervisningsform, hvor de stærke elever hjælper de svage, siger læreren Francis Mutsindaseyaka, som underviser i faget ’videnskab og teknologi’. I mange tredjeverdens lande er eleverne vant til énvejsundervisning fra tavle til pult, hvor skolelærerens ord er lov. Derfor spiller læreren en central rolle i projektet. Projektet skal udvikle undervisningen til at være langt mere involverende og engagerende. Kagugu Primary School, der har 4.000 elever, er en af Rwandas største og mest moderne skoler. Den har både elektricitet, internet og eget bibliotek. Målet i Rwanda er, at alle elever fra 4. til 6. klasse skal have deres egen bærbare computer. Forældrene, der er landbrugere, var først bange for, at de skulle betale for computerne, men er rigtig glade efter de blev klar over, at computerne er gratis. Ikke alle er dog lige begejstrede for de små maskiner. Kritikere hæfter sig ved, at det er en skæv prioritering at poste computere ud på de skoler, der har 60 elever pr. klasse, men intet internet og til elever fra lerhytter uden elektricitet. Mange mener, det ville være bedre at investere i at uddanne flere lærere, for der er stor lærermangel i landet, og der mangler også skoleborde og kladdehæfter. Computeren er udviklet i USA og er konstrueret til at fungere under tropiske vind- og vejrforhold med masser af støv, fugt og varme. Folkene bag OLPC lægger vægt på, at det er meget mere end et itprojekt. Det er en gennemgribende ændring af uddannelsessystemet, der får en tiltrængt modernisering. De bærbare skal hjælpe Rwanda med at gennemføre et udviklingsmæssigt kænguruhop, så landet springer direkte fra at være traditionelt landbrugssamfund til moderne it-nation. ■

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Hårdt ramt – hvem hjælper? Jeanette fortæller sin historie for at minde om, hvor vigtigt det er at være medlem af en fagforening. ”Det er helt vildt, hvad de har brugt af tid på mig. Jeg havde aldrig klaret det uden foreningen. De har støttet mig og stået ved min side i otte år”, siger hun. Tekst og foto: Peter Garde

u kan aldrig vide, hvad dagen bringer. Du kan komme ud for en ulykke og ryge ind i en livskrise, som det skete for mig. I den situation har Københavns Lærerforening været fantastisk. Det er helt vildt, hvad de har gjort for mig gennem de over otte år, der er gået, siden jeg kom galt af sted, fortæller Jeanette Crillesen, der måtte opgive sit job som børnehaveklasseleder på Sønderbro Skole. I 2005 var hun ude for en voldsom påkørsel, da hun sammen med familien var på vej til Tivoli for at fejre sin mands fødselsdag. Først mente ingen af dem, at der var sket noget særligt, men som aftenen gik, fik de det dårligt, og de måtte afbryde og køre hjem. Det blev starten på et årelangt tovtrækkeri med en alenlang række instanser. Bunken af sagsakter er med tiden vokset til en halv meter i højden – dokumenter der skulle repeteres igen og igen, når der var ventetid i sagsbehandlingen.

–

Måtte opgive jobbet Jeanette Crillesen lægger ikke skjul på, at det er KLF’s socialrådgiver, Lene Andersen, der har trukket det store læs og brugt masser af tid på hende og talrige møder med sociale instanser. I første omgang var Lene med, da hun tog kontakt til Jeanettes skoleleder, fordi følgerne efter ulykken gjorde, at Jeanette ikke kunne passe sit arbejde. – Først meldte jeg mig syg i fjorten dage og kom tilbage til arbejdet, men det gik

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

ikke så godt, og kollegerne kunne se, at jeg havde det dårligt. Så kom tillidsmanden en dag og sagde, at nu sender vi dig hjem. – Skolen sørgede for, at jeg kom i kontakt med en arbejdspsykolog, og det gik op for mig, at jeg skulle tage det lidt med ro – hvilket var noget på tværs af, hvad jeg plejer. Det kan nok arbejdes væk, tænkte jeg, for jeg har altid bare knoklet løs uden at tænke i arbejds- og fritid. Et par måneder efter prøvede Jeanette igen at komme i gang, men det gik ikke. Elleve måneder efter ulykken forsøgte Jeanette igen at begynde, men det var for meget, og KLF hjalp hende til at komme på nedsat tid. Hun fremhæver, at hun blev mødt med en enestående velvilje af skolens daværende leder, der gjorde, hvad der overhovedet var muligt for at støtte hende både i situationen og ansættelsesmæssigt.

Masser af møder og talrige klager Herefter starter et årelangt forløb med utallige møder med læger, konsulenter og skiftende sagsbehandlere i jobcenteret om arbejdsprøvning, jobtræning og revalidering. – Lene går med til alle møderne, og mellem dem har hun møder med mig. Hun skriver side op og side ned, så hun kan komme med oplæg om, hvad vi vil. Det ene møde tager det andet, og tiden går, men der bliver ikke truffet nogen beslutninger i Københavns Kommune. Jeanette fortæller, at Lene Andersen adskillige gange klager til kommunen over mange konkrete fejl i sagsfremstillingen og forkert sagsbehandling. Hun skriver klager til ankenævnet, til skiftende socialborgmestre og to gange til borgerrådgiveren i Københavns Kommune, fordi der stadig ingenting sker, og årene går. Sagsbehandlingen trækker ud i det uendelige. – Hele det pres har forstærket den stress-tilstand, min krop var i. Jeg fik ikke ro til at restaurere mig. Jeg er bange for, at det årelange forløb har medført en forværring af min tilstand, tænker Jeanette.

Støtte og empati når det kneb I den lange periode med alt det her var Jeanettes kontakt til KLF’s socialrådgiver

med til at holde modet oppe. – Hver gang jeg skulle have et møde med Lene, har jeg følt, at hun var der for mig og støttede mig. Selv om jeg ikke altid kunne overskue min egen sag, gav det mig en fantastisk følelse af sikkerhed, midt i al usikkerheden. – Jeg havde det sådan, at hvis ikke Lene havde været der, så ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have klaret det. Man når jo helt ud til kanten af fortvivlelse og tænker, er det mig, der er blevet skør? Så presset bliver man af kommunens system. – Mens jeg havde det så dårligt, har jeg kunnet ringe til min fagforening og spørge efter Lene. Hvis ikke hun var der, så lød der aldrig noget med ’prøv en anden dag’ i telefonen. Det var en kontaktfuld person, jeg havde i røret, som mødte mig med empati og foreslog et tidspunkt, hvor jeg skulle prøve at ringe igen. Jeg blev aldrig bare kastet af – selv om jeg faktisk tænker, at jeg må have drevet dem til vanvid på det tidspunkt. Men det var jo sådan, jeg havde det – når kommunen igen havde sendt noget, hvad skulle jeg gøre? – Når man skriver med kommunen, så skal vi tit vente rigtig længe på et svar, men vi skal selv svare kommunen inden otte dage, lyder beskeden. Også det har Lene fundet plads til hver gang.

Skolen og KLF støttede, ikke ’systemet’ Sådan har det kørt for Jeanette i otte år, og når hun nu fortæller om sit forløb, er det for indtrængende at opfordre ikke mindst de unge til at melde sig ind i fagforeningen, for det er en uvurderlig forsikring den dag, man har brug for den. – Da jeg røg på sygedagpenge, gjorde KLF selv opmærksom på, at jeg kunne få nedsat kontingentet. Det oplevede jeg som en fantastisk gestus, og da jeg mistede sygedagpengene i et år under en klagesagsbehandling, blev jeg helt kontingentfri. Og stadigvæk kørte de min sag! De sagde ikke, nu er du ikke på skolen mere, så er det ikke mere os. Det er da unikt. – Da jeg stoppede på Sønderbro Skole, fik jeg af skolelederen papir på, at de ville have mig tilbage, hvis jeg kunne få en flexjobordning. Jeg fik altså rigtig meget goodwill fra skolen, men kommunen gav

mig intet. Både KLF og skolen har altså været med til at holde en stor hånd under mig, og det er en uvurderlig støtte, når ’systemet’ ikke gør det. – Nu har jeg endelig i sidste uge fået tilkendt flexjob, som det hedder. Nu har de alligevel fundet alle de nødvendige begrundelser, som de gennem så mange år ikke har kunnet finde i rapporterne. Det er da skræmmende!, konstaterer Jeanette.

Efter 8 års kamp lykkedes det Jeanette Crillesen at få tildelt flexjob.

Midt i maj meldte Jeanette sin ankomst til Frydendalsvej 24.

Bliv medlem – kontingentet er småpenge – Hvis vi skulle gøre Lenes arbejde op i timer – det ville jeg aldrig nogensinde kunne betale for. Tænk, i forhold til den smule man betaler for at være medlem af fagforeningen, siger Jeanette. – Man kan aldrig vide, hvornår man kommer ud i en livskrise. Man betaler til et fællesskab – og man hjælper jo et andet menneske, hvis man ikke selv får brug for støtten. Derfor tak til foreningens medlemmer, der alle gennem deres kontingent har bidraget til at hjælpe mig. Efter det jeg har været igennem, kan det slet ikke beskrives, hvor vigtigt det er at være medlem af fagforeningen. – Jeg ved godt, at i dag siger man hele tiden ’mig selv’ og ’mig selv’. Derfor synes jeg, vi skal være stolte over at have en fagforening, der ikke bare siger ’mig selv’, men siger hvad kan vi gøre for hinanden. – Jeg er bare så taknemmelig. Husk at melde jer ind i foreningen. ■

Hun medbragte en de luxe lækker hjemmelavet kage overtrukket med KLF’s grønne farve, pantone 328, som tak for 8 års hjælp og støtte. På siden af kagen var indlagt ord som hjælpsom, venlig, nærværende, opbakning, forstående og tak.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

”Vi er her ikke for blot at udføre, hvad andre har besluttet, men for selv at påtage os et ansvar” Når metodefriheden spændes ind mellem målformulering og evaluering er den i fare. Holger Henriksen var indtil sin pensionering central studielektor for seminarierne. Gennem et langt liv har han fulgt den pædagogiske debat med dens fremskridt og vildskud, solide teorier og fikse ideer, og har altid været en markant stemme i debatten. Også i dag, hvor han er en stærk kritiker af lov 409. KK tog til Haderslev for at få ham til at give en historisk baggrund for dagens pædagogiske tænkning – og for kritikken af den.

Tekst og foto: Tonny Hansen

et er forståeligt, at skoleledelsen skal sikre kvalificeret undervisning ved at fordele fagene til kompetente lærere, men hvorfor en skoleleder skulle være særlig kompetent til at lede undervisningen, er helt uforståeligt. Det bør overlades til kompetente lærere, og først når det går galt, må skolelederen udøve sin tilsynspligt. Holger Henriksen er mildest talt ikke en varm tilhænger af lov 409 og dens idé om, at skoleledere skulle have forudsæt-

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

ninger til at detailstyre forholdet mellem lærere og elever, at de bedre end lærerne skulle kunne planlægge den daglige undervisning. – Læseplaner er blot den omtrentlige ramme for den viden, vi vil give vores børn, siger han med et citat fra den gamle didaktikprofessor på Danmarks Lærerhøjskole, Carl Aage Larsen. – Det betyder, at nok skal der lægges meget arbejde i læseplanerne, men de kan ikke bruges som fuldstændige manualer. For læseplanerne og fagene er kun omtrentlige rammer for lærerens arbejde med viden. – Det er fint at inddrage skolelederen i det pædagogiske arbejde, men man skal gøre sig klart, at selv den mest velfunderede leder ikke er eksperten over alle i alle fag og sammenhænge. Det er faglæreren, der har den didaktiske kompetence. Og selv om lærersamarbejde i team er godt og fornuftigt i forhold til håndtering af elevgruppen, er alle lærere ikke lige kompetente i alle fag.

En mængde elementer kan ikke måles I denne sammenhæng trækker Holger Henriksen ordet metodefrihed frem. Men når han bruger ordet, tænker han ikke på den misforståede opfattelse af begrebet, som man af og til støder på, nemlig at det skulle indebære en ret for læreren til at undervise som det lige falder sig netop den dag. Han opfatter det derimod som en nødvendighed i det daglige arbejde, for selv den grundigste centrale planlægning kan ikke tage højde for alle de situationer, der kan opstå i den daglige undervisning af en bestemt gruppe børn. Derfor er der i alle læseplaner indbygget en omtrentlighed, som man må være opmærksom på– Det har været kernen i mit pædagogiske arbejde at argumentere for metodefriheden, siden min første bog, ’Kritik af undervisningslære’, udkom i 1976. Her gør jeg opmærksom på, at metodefriheden er truet, når undervisningen spændes ind mellem målformulering og evaluering. Det har man nu ophøjet til evidensbaseret evalueringskultur. Ordet lyder vældig positivt, for hvem

kan dog have noget imod, at vi ved, hvad vi snakker om. Men den dominerende opfattelse af begrebet indsnævrer betydningen til, at hele resultatet af undervisningen – inklusive den dannelse den giver eleverne – er noget, vi kan måle os til. Der er bare det, at man derved overser en mængde andre elementer i elevernes dannelse, som ikke kan gøres til genstand for test og målinger. Holger Henriksen betragter den herskende evidensbaserede evalueringskultur som en forkvaklet kulturforståelse. For kultur er den måde, vi opfører os på overfor hinanden, fremhæver han. – Den opfattelse, jeg vendte mig imod for 40 år siden, er kommet på mode igen. Men man hører ikke efter hinanden, og det gør mig ked af det, siger han.

Fag og klasser giver orienteringsevne – En del af problemet i skolen de sidste 20-30 år er, at vi har opgivet organisationsprincipperne. Gamle mennesker ville forklare os, at vi ikke må miste orienteringsevnen. Vi skal kunne organisere os i tid og rum. Derfor skal man bevare klasse- og faginddelingen, og man skal bevare klasselæreren. En klasse, en lærer, et fag, har man sagt. Det har vi sagt meget imod, men man skal være opmærksom på, at hvis man bryder det ned, så risikerer man, at

”Det er fint at inddrage skolelederen i det pædagogiske arbejde, men man skal gøre sig klart, at selv den mest velfunderede leder ikke er eksperten over alle i alle fag og sammenhænge. Det er faglæreren, der har den didaktiske kompetence.” eleverne mister orienteringsevnen i skolen og i livet. Derfor skal man bevare fagdelingen. Det tværfaglige og projektarbejdet skal

Holger Henriksen: ”Hvis man bryder fagdelingen ned, risikerer man, at eleverne mister orienteringsevnen i skolen og i livet.

selvfølgelig også have sin plads, men det skal være nøje defineret, hvor meget det skal fylde. Man kan lave meget godt projektarbejde med en computer, men man kan ikke opbygge organiseret viden, siger han og giver som eksempel, at et af hans børnebørn en dag skulle lave en opgave om Grønland. Nu havde hendes farfar jo arbejdet tre år på Grønland, så det var nærliggende at aflægge ham et besøg. – Jeg fandt lysbillederne frem, og tændte den gamle spæklampe. Men hun havde allerede fundet en turistbrochure fra Umanak, og der stod jo det hele, mente hun. Det gjorde der for så vidt også, alle facts var med, og der var smukke billeder som illustration. Spørgsmålet er bare, hvor meget sådan en hurtig søgning giver hende af egentlig indsigt. – Hvis emnet kommer til at indgå i en test, vil hun sikkert score pænt med sine færdigtyggede oplysninger. Men hvor megen erkendelse om livsvilkårene på Grønland har hun tilegnet sig? Hvor blev dannelsesaspektet af?

Dannelsesbegrebets forfald Engang i halvfjerdserne kom begrebet back to basics. Et begreb som Holger Henriksen kom til at arbejde en del med som led i sit arbejde i det daværende direktorat for folkeskolen og seminarierne. – I Bertel Haarders mund blev det kaldt KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Holger Henriksen: ” Tankegangen om, at man kan topstyre og regulere lærerens arbejde i detaljer, ligger lige under overfladen.”

for grundlæggende kundskaber. Vi blev efter hans opfattelse dummere og dummere. Derfor skulle eleverne bare sættes i gang med aktiviteter, så ville alt blive godt, mente han. Han gik ind for undervisningsdifferentiering, som i hans opfattelse medførte, at så behøver vi ikke specialundervisningen. Han havde denne her pseudoprogressive holdning, der bygger på, at indkludering gennemføres gennem individualisering. Vel at mærke ikke den individualisering, der ligger i at læreren møder hver enkelt elevs behov, men den hvor hele ansvaret for læringen kommer til at ligge hos eleven selv. Den måde kan man jo ikke lave individualisering på. Men man kan spare penge på det.

Konkurrence giver også tabere I slutningen af 1980’erne formulerede venstremanden Bertel Haarder og socialdemokraten Helle Degn den første paragraf i den kommende skolelov. Her blev formuleringen om at skolen er en kommunal skole strøget. Efter 1995 er skolen en statsskole, selv om lærerne er blevet kommunalt ansat. Forskellen kan beskrives som en tro på central styring. Den linje fortsætter med Ole Vig Jensen

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

som undervisningsminister, og Poul Nyrups program om at vi skal blive verdens bedste. Det er en måde at tænke på, som bunder i konkurrencestaten, og konkurrenceskolen bliver i 1970erne fastlagt som normen. Men konkurrence giver ikke alle elever styrke. Hvis man fører det ned i den enkelte klasse, så er der nogle, der oplever dagligdagen som vindere, og andre som tabere. Nyrup havde et meget stort hjerte for taberne, men denne konsekvens havde han ikke set. Og synspunktet, der passer fint med ideen om New Public Management, lever endnu. Det er ikke så længe siden, at overborgmester Frank Jensen var fremme med det. Han gjorde dog en del for at trække det i sig igen, men tankegangen om, at man kan topstyre og regulere lærerens arbejde i detaljer, ligger lige under overfladen. – Jeg er tilhænger af oplysning. Jeg mener, at demokrati, oplysning og samtale er nøglebegreber i politik. Men det er ikke det, der bliver lagt op til i lov 409. – Vi må derfor insistere på, at det er læreren, der besidder den didaktiske kompetence. Og vi må insistere på, at det er fagene, der giver det samlede grundlag for almendannelse. ■

Professionalisme ”Det er almindelig sprogbrug, at lærere og pædagoger henviser til deres professionalisme. I lærerforeningen taler man endog om professionsstrategier, som skulle give lønforhandlingerne et løft. Det nytter imidlertid ikke noget! Den, der må pukke på egen autoritet, virker ikke overbevisende.” ”Det, der dybest set ligger i begrebet professionalisme, er, at man er forberedt på selv at kunne tage ansvaret for beslutninger. Vi er her ikke for blot at udføre, hvad andre har besluttet, men for selv at påtage os et ansvar.” Fra Holger Henriksens aforismesamling ’Lille pædagogisk ABC – fra abe til århundredets illusion’. Forlaget LM, 2001.

”Jeg er meget, meget taknemmelig for al den hjælp, jeg har modtaget fra mine lærere, kolleger og skoleledere.”

Brobygger Hun har fire kulturer i blodet, taler fire sprog og har sat sig for at bygge bro mellem de forskellige kulturer, hun møder på vores skoler. Tekst og foto: Peter Garde

ouzia (tryk på zi) Awala har læreruddannelse både fra Somalia og Danmark. Hun er lærer på Blågård Skole og taler dansk, arabisk, somali og engelsk. Når Fouzia skal definere sig selv og sit arbejde, kalder hun sig brobygger. – Jeg er brobygger mellem skolerne, eleverne, lærerne, danske og tosprogede forældre, ja og mellem skolen og samfundet. I mit arbejde bygger jeg broer på kryds og tværs i og omkring skolen. – Det er der brug for alle steder fra Nørrebro til Somalia, alle steder hvor der er forskellige befolkningsgrupper. Mit redskab er sproget, det er vigtigt. Det handler om kommunikation. Sproget er bindeled mellem mennesker, fastslår Fouzia.

Når kulturerne mødes Fouzia Awala kom til Danmark for tyve år siden og startede sit skoleliv i København i M-klasser på Amager Fælled Skole og Den Classenske Legatskole, hvor de ældste elever var analfabeter. – Det arbejde har jeg en masse erfaring med. Nogle af de elever er i dag studerende. En læser til ingeniør på DTU, og en af de somaliske drenge er blevet læge. Jeg har guidet dem, og de har virkelig været flittige, fortæller Fouzia med tydelig glæde over de vellykkede elever. – Når jeg underviser på modersmålet, snakker jeg med børnene om, hvordan livet er, og hvad de kunne tænke sig at være som voksne. Jeg siger, at der er brug for dem, uanset hvilken farve de har, de er jo den næste generation. Og jeg fortæller dem, hvad de er gode til. – Når jeg taler med forældrene, siger jeg tingene ligeud. Vi snakker tit om deres barns fremtid. Jeg siger direkte til dem, at det er ikke dit liv, det er dit barns liv. Jeg fortæller dem, hvad jeg som lærer ser som barnets stærke sider, og så opfordrer jeg forældrene til at spørge deres barn, for de unge skal træffe deres egne valg. KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Om den røde cirkel i hånden siger Fouzia Awala: ”Jorden er rund, månen er rund, og solen er rund. Hvis man følger den rute, kommer man ikke på slingrekurs eller ud på vildveje i sit liv.”

– Jeg fortæller eleverne og forældrene om danske levevilkår, livsstilen og religionen. Der er altid noget, man ikke bryder sig om, og andet man godt kan lide. Vi skal lære at leve med det hele. – Jeg har selv fire kulturer i mig, engelsk, somali, arabisk og dansk, og dem snakker vi om. Jeg forklarer tit, hvorfor og hvordan tingene foregår her, for nye familier, der ikke taler sproget, har meget svært ved at finde ud af det hele. – I skole-hjemsamarbejdet er det derfor vigtigt, at lærerne besøger hjemmene, for så kommer man tæt på hinanden. Lærerne skal også sørge for, at forældrene i en klasse møder hinanden og får snakket sammen, for det skaber et fællesskab og giver tryghed.

Lærte dansk af børnehavebørn Lysten til at være lærer indfandt sig tidligt. Allerede som fem-årig sagde Fouzia til sin mor, at hun ville være lærer. Det blev hun i Somalia som 17-årig, og hun underviste her i ti år. Krigen tvang hende til at forlade landet, men lysten til at være lærer var intakt. Hun startede på Dagog Aftenseminariet samtidig med, at hun kom til Københavns Kommune som modersmålslærer, og efter fem år havde hun også en dansk læreruddannelse. Fouzia er født i Yemen, og er vokset op i et tresproget hjem, da faren havde arbejde i en engelsk virksomhed i Yemen, men senere vendte familien tilbage til Somalia. – Nu er jeg dansk. Jeg hører til verden.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Jeg plejer at sige, at verden er min, siger Fouzia, der ved ankomsten til Danmark gik i gang med sit fjerde sprog. – Da jeg gik på sprogskole sagde jeg til min danske lærer, at det er ikke nok med to timers sprogundervisning, for når jeg kommer hjem, sidder jeg bare og tænker på alle de sørgelige oplevelser, jeg havde i Somalia. Jeg tilbød derfor at arbejde gratis et eller andet sted for at bruge tiden til noget fornuftigt. – Jeg spurgte, om jeg kunne få et par timers dagligt arbejde i en børnehave, og det ordnede min lærer for mig. Det er altså de små børnehavebørn, der har lært mig at tale dansk. Det var jeg meget taknemmelig for, og børnene gik rundt og sagde, at de havde en brun tante. – Men de danske børn havde da også brug for mig, og jeg føler et stort ansvar for den næste generation i Danmark.

Med fra Somalia og lært i Danmark Efter fem år i Område Indre By-Amager stiftede Fouzia bekendtskab med flere skoler, der havde brug for en somalisk og arabisk talende lærer. Hun fik job på den daværende Hellig Kors Skole, derefter på Valby Skole, og i 2008 kom hun tilbage til den sammenlagte Blågård Skole. – Jeg er meget, meget taknemmelig for al den hjælp, jeg har modtaget fra kolleger på skolerne. Også skolelederne og mine undervisere på seminariet har bakket mig meget op. Uden dem havde jeg ikke nået mit mål, siger Fouzia, der gavmildt næsten giver andre æren for det, hun selv har kæmpet for og opnået. Har du værdier med fra dit hjemland, som har betydning for dig her? – Det ligger dybt i mig, at jeg tager én dag ad gangen. Jeg oplever, at danskere kigger mere fremad. – Jeg lever i dag, i går er forbi, og i morgen ligger åben. Når jeg vågner om morgenen, tænker jeg den kommende dag igennem og laver en lille målsætning for dagen. Når jeg kommer hjem fra arbejde, tænker jeg på, hvad jeg har nået, hvad jeg har oplevet, og hvad der gik godt. Jeg overvejer også, hvad der ikke gik så godt, hvad jeg skal gøre bedre. Jeg skriver som regel lidt dagbog om det.

– Jeg oplever ikke, at der er en meget stor forskel på jeres livsstil, for jeg er opvokset i et engelsk præget miljø i Yemen, og begge mine forældre var uddannede og havde arbejde. Har du lært noget i Danmark, som du ikke har mødt så meget tidligere? – Det vigtigste, jeg har lært i Danmark, er noget om demokrati, rettigheder, ærlighed, vigtigheden af at give kærlighed til sin næste og at behandle dyr ordentligt, svarer Fouzia og tilføjer med determineret stemme: – Og er der én ting, jeg ikke glemmer, så er det at betale skat! Det skal vi blive ved med, for gennem den giver vi hinanden meget stor tryghed og omsorg. Vores sundhedssystem betyder, at vi nærmest har ni liv. – Jeg brænder også for kvinders rettigheder, for over hele verden er der kvindeundertrykkelse – selv her. Der er de synlige og dem, man ikke ser, som foregår inden for hjemmets fire vægge.

Nej til generaliseringer Integrationsbarometeret viser, at tosprogede elever klarede sig dårligere sidste år end det foregående år. Hvad er det, vi ikke gør godt nok? – Jeg er rigtig ked af det, når jeg hører det, for der er masser af dygtige tosprogede elever. Nogle af dem er børn, der er flygtet fra krig og som måske er analfabeter. De er naturligvis bagefter. Somme tider lægger folk vægt på de sider, hvor det ikke er så godt i stedet for at se de positive. Der er forskel på børn af uddannede og ikke-uddannede forældre, og børn er ikke ens. Der er store forskelle i deres udgangspunkt. Det er jo gennemsnitsmålinger? – Jeg tror ikke, at de målinger siger hele sandheden. Jeg ved fra min skole, at lærerne og lederne knokler. Det kan være, at en skole et år har gode karakterer, og det næste er de dårligere. Det skifter fra år til år, og jeg bliver lidt træt af politikerne, når de kommer med de her tal. Jeg bliver så træt af de her generaliseringer. – Helt ærligt, det er ikke kun tosprogede elever, der har det svært. Vi har mange danske børn fra skilsmissefamilier, der

har det svært og børn med særlige behov. Dem er jeg bekymret for, siger Fouzia og det samme gælder inklusionen, hvor hun peger på, at der sidder flere børn i en klasse, der har brug for særlig hjælp. Skal vi holde op med at tale om tosprogede? – Ja, man kan bare sige skoleelever. Jeg kender store elever, der fx er bange for, at en censor har noget imod dem, og at de derfor ikke kan komme i gymnasiet. De føler, at de har fået et negativt stempel som tosprogede på grund af det, de hører i radioen eller ser i aviserne, siger Fouzia. – Jeg siger altid danske børn. Og når jeg har modersmålsundervisning, har jeg altid det danske og det somaliske flag med. Jeg siger til børnene, at det somaliske flag er jeres forældres flag, men Danneborg det er jeres. – Jeg giver altid børnene kærlighed til Danmark. Jeg synes, vi skal være stolte af, at Danmark er det bedste land i verden. Jeg er taknemmelig over for danskere og deres tip-tip-tip-tip-tip-tipoldeforældre, for de har arbejdet for os og lagt grundlaget for, at vi har det så godt i dag. – Når jeg holder forældremøde, viser jeg somme tider billeder fra Danmark i 1700-1800 tallet, og så bliver forældrene imponerede over, hvor meget alting har forandret sig siden dengang. – Jeg fortæller dem, at det ikke er kommet af sig selv, men fordi danskerne har knoklet, og det skal vi blive ved med, for vi har ingen råstoffer. Vi skal læse og blive så dygtige, at vi kan klare os i verden. ■

”Er der én ting, jeg ikke glemmer, så er det at betale min skat! Vores sundhedssystem betyder, at vi nærmest har ni liv.”

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Lejrskoler – hvad nu?

Hvordan ser det ud med lejrskoler for de københavnske skoleelever fremover? Er det slut som følge af arbejdstidsloven, eller overlever de som uvurderlig del af et skoleliv? KK stikker fingeren i jorden på Fanø og hos skolelederne. Af Morten Jensen Foto: Liva Helvig Manghezi

eg har lært mere om Danmark og Vadehavet, end jeg troede. – Jeg vidste ikke, jeg kunne cykle så langt. – Der var heeeelt stille på Fanø, men der var så flot. – Det var vildt hårdt, at vi var i gang hele tiden. Vi løb og vi spillede rundbold på stranden inden morgenmaden, pyhhh... men nu savner jeg Fanø. Mandag morgen er 8.uv tilbage på de hårde sæder ved skolebordene på Amager Fælled Skole efter en lejrskole i evigt strålende majsol på Fanø, og nu skal udbyttet af turen evalueres. Lærerne takker for en skøn uge med masser af oplevelser, sommervejr og alle måltider indtaget i det fri – samt rimelig nattero. Situationen er så klassisk, som den kan være, og stemningen er mættet på den dér måde, der kun opstår i kølvandet på fælles oplevelser. – Vores lejrskole på kolonien Bavnebjerg har været lige præcis det kvantespring i forhold til trivslen og det sociale, som vi kender og forventer som lærere. Udover det kæmpe faglige løft, det giver rent faktisk at have stået med bare tæer og gravet sandorm og dyndsnegle i det Vadehav, der står om i geografibogen. Det er jo her, vi lærere virkelig får muligheden for at se på og arbejde med ‘det hele barn’. Og hvor er der mange af vores elever, der får muligheden for at vise en

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

masse kompetencer, som ikke er i spil til daglig, siger historie- og engelsklærer Niels Due Bærendsen og tilføjer: – De fagligt stærke og flittige elever, er jo ikke nødvendigvis dem, der er gode til at finde vej, organisere storindkøb og madlavning eller gå forrest i sammenholdet i gruppen. Dér er lejrskolen en gave for de lidt ‘skæve’ elever og for os, der arbejder med dem.

Et kig i krystalkuglen Lærernes aflønning i forbindelse med lejrskoler og andre arbejdsopgaver, der indebærer overnatning, har været en varm kartoffel i forhandlingerne mellem lærerforeningerne og KL. Den nys indgåede aftale siger, at der højst kan aflønnes for 14 timers arbejde pr. døgn på lejrskoler, men også at de resterende 10 timer i princippet betragtes som ikke-arbejdstid. I praksis kunne det synes umuligt at gennemføre lejrskoler på en forsvarlig måde efter FSR, og i lærerkredse er det i følge flere tillidsrepræsentanter et emne, der optager lærerne og bliver debatteret på skolerne. Spørgsmålene går på, hvorvidt lejrskoler overhovedet er mulige fra næste skoleår, og om det fra politisk side snarere er tanken, at de længere skoledage og den understøttende undervisning skal dække den effekt, lejrskolerne står for med hensyn til trivsel og inklusion. For at kigge ind i FSR-krystalkuglen har KK lavet en rundspørge til udvalgte skoler i alle otte distrikter i København, og primært til skoler med en massiv inklusionsopgave. Lederne bliver spurgt, om skolens principper for lejrskoler ændrer sig efter FSR, og om andre typer undervisning kommer til at kompensere for ture med overnatning.

Rundspørge til skolelederne Rundspørgen blev besvaret i detaljer af otte skoleledere fra fem af distrikterne, og svarene er meget enslydende. Både ledelserne, skolebestyrelserne og lærerne ønsker og har planer om at fortsætte med hytteture og lejrskoler på samme niveau som nu, når reformen træder i kraft til august. Lederne understreger, at eventuelle økonomiske udfordringer ved afhol-

delse af lejrskoler er mindre væsentlige end de faglige og sociale gevinster for eleverne: – Generelt har vi på Ålholm Skole besluttet at fastholde niveauet med lørdagsskole, lejrskoler osv, som vi plejer. Og så må vi jo bare se, hvad det koster, fortæller skoleleder Michael Olesen. Kun Skolen på Islands Brygge skærer ned ved at afskaffe lejrskolen i 0. klasse og reducere hytteturen for 2. klasse fra tre til to dage – en nedjustering der har været undervejs i flere år og derfor ikke skyldes FSR, pointerer skolens leder, Aase Hammer. Oppe på Bispebjerg prioriterer Holbergskolen lejrskoler og hytteture så højt, at man har besluttet at skrue op for frekvensen fra næste skoleår, fortæller skoleleder Sune Schnack Rasmussen: – Fordi vores økonomi bliver bedre, kan vi sende vores elever afsted på flere ture. Skolebestyrelsen har lige vedtaget et fremadrettet princip, der siger, at vi holder lejrskole på 5. og 9. klassetrin og hytteture i 3. og 7. klasse. Alle skolens principper er blevet gennemgået på møder i skolebestyrelsen, og holdningen er, at lejrskolerne har stor værdi i det pædagogiske arbejde. – Meldingen fra lærerne er, at der er så meget kvalitet i samværet på lejrskoler, og eleverne oplever ting og ser Danmark, som de ellers ikke gør. De skal ud og mærke andre steder og andre ting, få nogle fælles oplevelser og se hinanden på anden vis end i klasselokalet. – Jeg kan godt se rationalet med, at noget af lejrskolernes indhold ville kunne dækkes af den understøttende undervisning, men hos os synes vi, at tiden er givet så godt ud, og at udbyttet er stort, siger Sune Schnack Rasmussen.

Lejrskoler og arbejdstid Forårets forhandlinger om arbejdstiden i forbindelse med overnatninger er ifølge flere af lederne i rundspørgen landet acceptabelt med de 14 timer, og de regner med, at lærerne også er rimelig tilfredse og vil vise sig fleksible i forhold til at stå stejlt på at kunne holde 10 timer fri i døgnet på en lejrskole:

– Aftalen lyder jo på 14 timer pr. døgn for lærere på lejrskole, og de modregnes så i den 39 timers arbejdsuge, vi får næste år, forklarer Sune Schnack Rasmussen. – Der har jo aldrig været løn hele døgnet, og de resterende 10 timer må man flexe med, så man kan trække sig lidt tilbage, mens kollegerne er på. Jeg synes egentlig, det er faldet fornuftigt ud med hensyn til aftalen, for vi er ikke tilhængere af millimetertænkning eller smålighed. Det er jo den med gyngerne og karrusellerne, og hvis opgaven på en lejrskole har oversteget det forventelige eller det rimelige, så er vi lydhøre over for det. Som med alle andre udfordringer, må ledelsen og lærerne kunne tale fornuftigt sammen.

På Fanø oplevede eleverne, at de kunne meget mere, end de troede.

Fremtiden ligger derude Lejrskolen lever – også efter at folkeskolereformen oversvømmer hverdagen på skolerne – dét må være sløjfen, der kan bindes på KK’s kig i lejrskole-krystalkuglen. Turenes værdi for trivslen, den almene dannelse og en større horisont har ikke ændret sig ifølge skolelederne, og oplevelsen er uvurderlig, mener Peter Aksten fra Nørrebro Park Skole: – Jeg har altid haft den opfattelse, at hvis du spørger 100 voksne mennesker om deres skoletid, så ved kun halvdelen af dem, hvad deres dansk og matematiklærer hed. Men de ved næsten alle, hvor de var på lejrskole henne. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

SKRAMLOTEKET

Alle elever er optaget af deres kredsløbs- og kunstlodningsopgave.

Av, min finger! ’Børn lærer med fingrene’, er mottoet i Skramloteket, der tilbyder natur/teknik-faglige forløb. Skolerne står i kø til den praktiske undervisning. Tekst og foto: Peter Garde

Diodelampen sender lys til modtageren på den modstående væg...

kramloteket i Norgesgade er et af de få steder, hvor medarbejderne ikke bryder hovedet med udsigt til den nye folkeskolereform, for her har devisen altid været, at eleverne skal ud af klasseværelset, ud i deres værksted på Amager, have oplevelser og aktivere fingrene i praktisk virksomhed, der efterfølgende kan løftes til mere teoretisk forståelse. Det er netop, hvad der skal ske i dag, hvor 3. klasse fra Valby Skole har taget turen til bygningen, der tidligere rummede en telefoncentral. Klassen er her fra mandag til onsdag og er altså en af de heldige, for Skramloteket modtager hvert år dobbelt så mange ansøgninger om et undervisningsforløb, som de har kapacitet til. En bjældeklangagtig klokke bimler, og man kan være i tvivl om, hvorvidt den er antik og indgår i Skramlotekets samling, eller om den er en af skrammelfolkenes innovative hittepåsomheder.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Realiteten er i hvert fald, at 3. klasse ankommer på denne andendag i deres undervisningsforløb, der handler om elektriske kredsløb, loddekunst og et foredrag om elektricitetens historie og dens foregangsmænd. Først bænkes alle eleverne og Per Saxtorp Jørgensen, initiativtager til Skramloteket, lærer og daglig leder, indleder med praktiske og faglige informationer, der binder betydningen af morseapparater i en udviklingsmæssig sammenhæng med kabel tv, elevernes mobiler, satelitter og amerikanske aflytningsmuligheder fra kablerne under verdenshavene. Eleverne bliver fra starten inviteret ind i diskussionen, for hvorfor kan man egentlig ringe på sin mobil og få forbindelse med en ven i Australien? Og hvorfor kan man på et øjeblik åbne en hjemmeside i Kina? Eleverne er straks med. Elektromagnetiske bølger, statellitter, lyslederkabler og deres egenskaber drøftes. Mulighederne er overvældende, og bare en enkelt lille glastråd kan i dag bære mere end 100.000 telefonsamtaler på én gang. Per tager sin mobil frem og forbinder den til en diodelampe, der lyser over på en lille plade med batterier og ledninger og en lille sort tragt fem meter væk. Nu tænder han MP3-afspilleren i mobilen, der får diodelampen til at lyse, som får tragten i den anden ende af lokalet til at spille en Beatles melodi. Den lille lyskegle fra den ene væg omdannes til lyd på den anden væg, og når Per dækker lysstriben med sin hånd stopper musikken. Det er den rene magi, og alle øjne og ører står på stilke.

Det levende ord og elevforsøg I den første time skal halvdelen af klassen lodde med Per Saxtorp, og den anden halvdel skal til foredrag med lærer Yvonne Herguth Nygaard, ansat for to år siden som afløser for med-initiativtageren til stedet, der er gået på pension. Hvordan får man fjorten piger og drenge i 3. klasse til at sidde stille en time og høre foredrag om elektricitet og dens historie? Det lyder svært, men det går helt af sig selv inde hos Yvonne Nygaard, der starter med Thales for 2.500 år siden, in-

troducerer diverse teorier gennem tiderne og kuriøse vildveje som dyreelektricitet og fører os frem til nutidens varelager i Silvan. Hun veksler mellem at tegne et kort portræt af de videnskabelige foregangsmænd, fortælle om deres opdagelser krydret med sjove anekdoter og lægge små forsøg ind, så eleverne bliver aktive deltagere i lektionen.

Av, min finger Efter en halv times pause mødes alle i værkstedet for at arbejde med hver deres projekt: at konstruere en træplade med en figur loddet af kobbertråd, der tjener som kredsløb for et par kulørte lamper, der blinker festligt. Først har eleverne tegnet en skitse af figuren og fået demonstreret forskellige tænger, der egner sig til at bøje kobbertråd. Udfordringen ligger i at få figuren til at tjene som kredsløb for strømmen og lægge lodningerne de rigtige steder. Heldigvis er der to lærere med fra Valby Skole, for der er brug for alle fire voksne til at svare på spørgsmål og formidle problemløsninger. Der er travlhed ved de 18 loddepladser, og ind imellem må en skitse tages op til revision, for en arm for eksempel, der stitter ud i luften, bidrager ikke til det elektriske kredsløb. Ind imellem høres et ’av’, når en elev har glemt, at kobbertråden er varm, eller når hammeren rammer en finger i stedet for kobbersømmet. Men ellers er sikkerheden i top i værkstedet med alle dets ventilationsrør i meget stor diameter, punktudsugninger og beskyttelsesbriller.

Hands on og nye ord Elevernes klasselærer Pia Olsen fortæller, at hun har arbejdet med strøm hjemme i klassen, og det indgår i hendes årsplan, men der er brug for fagpersoner for at give emnet den rette naturfaglige tilgang og binde teori og praksis sammen. – Her i Skramloteket er der mange flere muligheder, end vi har på skolen, og det betyder, at vi kan fange alle eleverne – de er virkelig optaget af det, der foregår. – Jeg ser flere af de stille elever blom-

stre op og ind imellem tage føringen. Eleverne arbejder også sammen i nye konstellationer, end de plejer på skolen, fortæller Pia, der gætter på, at nogle elever har lært mindst halvtreds nye ord i dag. – Det betyder rigtig meget for mange elever, at de rører ved materialerne og arbejder med værktøjet. Her er der tid og ro til fordybelse og ikke mindst flere voksne til at guide, fastslår Pia Olsen. ■

Yvonne Nygaard fortæller om Michael Faraday 1791-1867.

Har modtaget KLF’s hæderspris Skramloteket blev oprettet for en halv snes år siden af naturfagslærer Per Saxtorp Jørgensen, der dengang var på Hyltebjerg Skole, og hans tekniske åndsfælle, pædagog Ivan Helsinghof, der slog sine arbejdsmæssige folder i københavnske fritidsinstitutioner. Ivan gik på pension for to år siden og Yvonne har nu overtaget hans plads i Skramloteket. Med snilde og flid havde Per og Ivan gennem årene samlet en masse teknisk skrammel, deraf navnet. Sideløbende udviklede de en teori om, at børn og unge skal lære naturfag ved at arbejde med materialerne og fremstille genstande i langt højere grad, end det er muligt på kommunens skoler. Per Saxtorp Jørgensen og Ivan Helsinghof modtog i 2007 Københavns Lærerforenings hæderspris, Den Gyldne Pegepind, for deres idé og realisering af Skramloteket.

Et kunstnerisk kredsløb med lodninger.

– og lyset omdannes til en Beatlesmelodi fra højtaleren.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

SKRAMLOTEKET De har selv klunset det meste

Der er for meget pisk og for lidt gulerod Lærerne i Skramloteket har klunset flittigt og gjorde det helt store kup, da Lærerhøjskolen fik nedlagt fysik- og kemiafdelingen. Det er håndens arbejde, der skaber interessen, og eleverne får selvfølgelig deres kreationer med hjem.

Tekst og foto: Peter Garde

Både piger og drenge går op i lodning.

kramloteket har eksisteret i ti år og er ifølge initiativtager til stedet, Per Saxtorp Jørgensen, et praktisk natur-teknikværksted. – Vi fortæller nogle historier om blandt andet teknologi og den måde, naturvidenskaben har udviklet sig på med særlig fokus på elektricitet. Det vigtigste for os er, at eleverne laver noget praktisk her. – I dag har vi et ret professionelt elektronikværksted med helt unikke loddefaciliteter med 18 arbejdspladser og meget godt værktøj, så elever kan få en reel oplevelse af, hvad det er at arbejde med den slags ting. – Moderne teknik er nok i virkeligheden robotarbejde, men jeg tror, at de fleste ingeniører og andre teknikere har siddet og blever fascineret af en loddekolbe og de muligheder, der var for at sætte forskellige komponenter sammen og få ting til at virke, siger Per Saxtorp der gerne vil se Skramloteket som et ’fascinationsværksted’ for eleverne, for hos dem vil han sammen med lærer Yvonne Herguth Nygaard tænde en interesse for naturfag. – Vi giver eleverne en positiv anderledes oplevelse, som de kan koble senere læring på. De får en basis, der kan gøre dem klar til at arbejde videre og lære mere, siger Yvonne Nygaard.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

På hylder og i skabe rummer Skramloteket alle tænkelige mekaniske apparater, der viser, at stedets voksne gennem årene har udlevet de mest initiativrige egenskaber for containerakrobater. Højdepunktet var, da Danmarks Lærerhøjskole i 2004 nåede et absolut lavpunkt, hvor hele fysik og kemiafdelingen blev nedlagt. Det var ifølge lærerne i Skramloteket en katastrofe for kemi/fysikfaget. Dengang kørte Skramlotekets ansatte læssevis tekniske remedier, apparater og tillige herlige skabe med glaslåger fra Emdrupvej til Norgesgade. Blandt scoresucces’erne var rene museumsgenstande, der nu indgår som forundringsskabere og udgangspunkt for beretninger om videnskabelige landvindinger gennem tiden. Meget er i brug i undervisningen, andet er mere udstillingsgenstande fx den righoldige samling af telefonapparater fra oldemors tid til i dag.

Teknik som fascinationsskaber Skramlotektets særlige fortrin er, at udstyret er langt bedre og større en det, man har til rådighed i et natur/teknik-lokale ude på skolerne. På spørgsmålet om Skramlotekets to lærere også tager ud på skolerne med deres undervisningstilbud, svarer Yvonne Nyegaard: – Vi er naturligvis bundet til loddeværkstedet, så det er mest i forbindelse med udstillinger og konferencer, at vi tager ud af huset. Men vi har haft et par samarbejdsprojekter på Billedskolen i Tvillingehallen. Og vi tager altid ud og er med ved arrangementer, hvor vi kan vise noget sejt naturfag, og Per tilføjer: – Siden 2004 har vi deltaget i Dansk Naturvidenskabsfestivalen, og vi har også stort set hvert år modtaget sponseringer til at lave særlige forløb. Vi har lavet langbølgeradioer et par gange, en sender der trådløst kan morse til en langbølgeradio og en flagermusdetektor. – En stor succes var en skattejagt med teleslynge på Amager Fælled, hvor vi havde gravet store spoler ned i jorden, der udsendte dyrelyde, og så havde vi lavet en minesøger, der kunne opsnappe dyrelydene. Det var tre 2. klasser, der deltog, og det

var fantastisk. Det var øsende regnvejr, og ungerne kartede allesammen rundt. Heldigvis havde vi et par ruller store plasticsække, der kunne blive til regnfrakker – men børn er jo ligeglade, bare det er sjovt nok, fastslår Per Saxtorp.

Håndværket skaber interessen Hvert år oplever vi, at vores undervisningsforløb er eftertragetede. Der bliver hurtigt fyldt op, og mange er på venteliste. Yvonne oplever somme tider, at piger siger til hende, at det er dejligt at se, at damer også kan være optaget af naturfag – at det ikke kun er mandlige naturfagsnørder. – Fint at blive oplevet som rollemodel, men jeg tror også, at naturfag er blevet gjort til noget meget svært tilgængeligt. Folk tror, at man skal være særlig klog og nørdet for at kunne det, men det håber jeg, vi er med til at pille ned, siger Yvonne, og Per tilføjer: – Interessen vækkes ved, at man selv kommer ud og laver noget praktisk. Ivan (medstifter af Skramloteket, nu pensioneret) var oprindeligt maskinarbejder og ivrig radioamatør, og jeg var værktøjsmager. Interessen for overhovedet at forstå, hvad der foregår, kom fra vores håndværk – at undersøge hvad materialer gør, når man arbejder med dem, og så reflektere over det – gad vide hvordan det her hænger sammen, og senere opleve en glæde ved at læse om det og forstå, hvad der sker. I dag oplever Per nærmest samfundet som en ’sort box’, hvor næsten alt er computerstyret, krypteret og utilnærmeligt. – Hvis man kommer udefra og kigger på forskellige teknologier, så er de meget svære at nærme sig. Man kan godt tænke, at jeg kan ikke lave noget, for alting er jo lavet i forvejen. – Vejen til forståelse er at tage fat på noget mere simpelt. Vi forsøger at skabe en indgang, så eleverne tænker, det er er godt nok spændende, og samtidig have oplevelsen af at kunne noget med det, siger Per og fortsætter: – Vi har en linje i vores gæstebog, som en pige i 7. klasse skrev. Den har jeg aldrig glemt, hun skev: ’Jeg lavede noget, jeg ik-

ke troede, jeg kunne’. – Den blev jeg glad for. Og vi ser det dagligt. Mange elever spørger bekymret, om de mon kan nå at blive færdige med deres ting. De får altid det med hjem, som de laver her, for det er en sikker vinder. Hvis vi glemmer at sige det i vores indledning, så får vi altid spørgsmålet. Får vi det med hjem?

”Næsten alt i samfundet er computerstyret, krypteret og utilnærmelig, så vejen til forståelse er at tage fat på noget mere simpelt,” mener Per Saxtorp.

For meget pisk, for lidt gulerod Per Saxtorp har erfaret, at det betyder meget, at eleverne får deres selvproducerede remedier med hjem. – Hvis jeg skal være lidt kritisk over for den skoledebat, vi har haft de senere mange år, er det, at jeg synes i den grad, man har husket at bruge pisken og i den grad glemt at bruge guleroden. Det er trist. – Jeg er sikker på, at glade børn lærer bedst, og man er nødt til at gå efter deres fascination og lyst. Det er faktisk ikke så svært, for børn er i almindelighed videbegærlige, og Yvonne Nyegaard tilføjer: – Her har vi tid til fordybelse, vi har tid til at undersøge stofferne, og vi har tid til at undre os over et morseapparat. Den tid til opdagelse mangler tit i de 45-minutters lektioner på skolerne. ■

En af Skramlotekets faste beboere.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

KONFERENCE: TOSPROGEDE ELEVER le over feltet. Vi er gode til mellemgruppen, men svage i forhold til top og bund, sagde han.

Tidlig indsats og højere krav

Tore Bernt Sørensen mente, at den kommunale forvaltning skal være med til at sikre skolernes praksis gennem overvågning af ressourcefordeling, pædagogisk vejledning, koordination af netværk og samarbejde mellem aktører på tværs af skoler.

Tosprogede elever klarer sig ikke godt nok På KLF’s konference om tosprogede elever var der kraftige opfordringer til lærerne, skolelederne og forvaltningen. Tekst og foto: Peter Garde

i gør en hel del, men gør vi nok? spurgte KLF-formand Jan Trojaborg som indledning til den konference om indsatsen for tosprogede elever, som Københavns Lærerforening arrangerede i maj. Længe har de tosprogede elever opnået for små resultater, hvad senest BUF’s Integrationsbarometer har dokumenteret. Det viste en klar tilbagegang for tosprogede elever i karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangprøve (KK 4/14). Han omtalte en række af de initiativer, som BUF gennem årene har taget, men de rykker ikke. Der er fx stadig betydelige problemer med tosprogede drenges skolegang og frafald på ungdomsuddannelserne. Han efterlyste midler til efteruddannelse af lærerne og en stærkere bemanding af tosprogsområdet i forvaltningen. – Ude på skolerne skal vi være mere ambitiøse – der er vist for meget pigesko-

–

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev sagde i sit indlæg, at der er mange indsatser, men at vi åbenbart endnu ikke har fundet den helt rigtige. Der er sprogstimulering, da2, modtageklasser, københavnermodel og modersmålsundervisning. BUF bruger 200 mio. kr. til sprog og integration, noget virker, andet i mindre grad, men hun fastholdt under alle omstændigheder to veje: efteruddannelse og støtte til lærerne og tidlig indsats i institutionerne. ”Jo tidligere, desto bedre resultat”, fastslog Pia Allerslev. Hun understregede også behovet for et tættere forældresamarbejde, skole-hjemsamtaler i hjemmene, tvungne hytteture, at vi lægger vægt på læringsmål, og at vi holdningsmæssigt skifter fra ’det er synd for’ til at presse tosprogede elever med faglige udfordringer og høje forventninger.

Brug for central og faglig ekspertise Hvordan organiseres indsatsen over for tosprogede elever i København, Danmark og det øvrige Europa? Decentralisering fra forvaltning til de enkelte skoler er en bølge, der siden 1980erne har spredt sig ud over hele Europa, og den udvikling belyste Tore Bernt Sørensen, cand.pæd.soc. og phd. studerende, University of Bristol. Der er tale om globale tendenser, hvor der sideløbende med decentraliseringen oprettes et statsligt system af kontrolmekanismer fx nationale test. Tore Sørensen mente, at positiv udvikling ikke kan forventes fra staten, men at den skal komme fra lokale initiativer. Skolerne ligger nu i indbyrdes konkurrence, hvilket skulle forbedre kvaliteten, men samtidig medfører det en fragmentering af indsatsen, der underminerer udvikling. På tosprogsområdet decentraliserede BUF i 2010 ved at nedlægge den centrale ekspertise i Kontoret for Integration og Mangfoldighed, og det mente oplægsholderen, var en dårlig beslutning, for området blev simpelthen lagt dødt. Han mente, at decentralisering kan være godt på

skoler, der har opbygget en faglig kapacitet, men på de andre skoler sker der så ingenting på området. – Der er brug for en faglig vagthund, og det er helt afgørende for tosprogsområdet, at der er øremærkede midler, for ellers bliver pengene brugt på andre ting, fastslog Tore Sørensen. Han pegede også på, at hvor da2 tidligere var et specialiseret særligt fag, er der sket en almengørelse ud fra tanken om, at alle jo skal arbejde med tosprogede elever. Dermed er der sket en forfladigelse af faget, men eleverne har netop brug for sprogpædagogisk ekspertise. I stedet for den sætter man i København ind med socialpædagogiske træk som fx elevfordeling gennem københavnermodeller.

”Om tosprogsområdet i København:

• Alt er overladt til den enkelte skole. • På administrativt niveau er området lagt død, og det forplanter sig til skolerne. • Det flytter jo ikke noget i hverdagen. Hvis man skal flytte noget, skal man ud og have fat i de mennesker, der skal flytte noget.” Tore Bernt Sørensen – Der er brug for begge dele, både socialpædagogsk og i høj grad også sprogpædagogisk indsat, fastslog han og opfordrede skolelederne til at sætte handling bag.

Mere kant og præcision påkrævet Pædagogisk sprogforsker, phd. Anna-Vera Meidell Sigsgaard, UCC, beskrev hvordan man kan arbejde med såkaldte skolesprog, altså terminologi i fagene som i matematik og dansk. Gennem videoindslag demonstrerede hun, hvordan spørgsmål og svar mellem elever og lærere kan præciseres og nuanceres til gavn for elevens sproglige og faglige udvikling. Det viste sig gennem eksempler, at der er en lærertilbøjelighed til at stille sig tilfreds med upræcise svar eller undlade at give klar tilbagemelding ved bare at stille et nyt spørgsmål. – Også når det gælder tosprogede ele-

ver, er der rigtige og forkerte svar. Lærerne skal være mere proaktive og måske forberede samtalestof med en klasse hjemmefra. De skal give definitioner på nøglebegreber og tage ansvar for, at der findes rigtige svar og ikke stille sig tilfreds med mindre, fastslog hun.

Aktionsforskningsprojekt Konferencen blev afsluttet med et indlæg af Lone Wulff, lektor ved UCC og forskningsmedarbejder ved ’Tegn på sprog’ – et aktionsforskningsprojekt der er beskrevet i et interview med lærer Maj Engelbrecht, Blågård Skole, – se KK 2/2014 og video på klfnet.dk En pointe ved projektet er, at det udnytter den sproglige diversitet i klassen og inddrager alle elevernes sproglige kompetencer på alle sprog. – Når vi fortæller eleverne, at deres forskellige sprog er en stor ressource, bliver de interesserede og vil gerne dygtiggøre sig sprogligt og kommunikativt, sagde Lone Wulff og understegede, at det er vigtigt at positionere både elever og deres sprog i positive rammer. Fra at tosprogethed trækker problematiske associationer med sig, skal de gøres til positive kompetencer. – Sprog og identitet er tæt forbundne, og derfor er det vigtigt ikke bare sprogligt, men også af hensyn til selvværd, socialitet og position at vægte det positivt. Maj Engelbrecht fortæller i KK-artiklen, hvordan eleverne både bliver mere motiverede og dygtigere, når de trænes til at arbejde bevidst med læringsstrategier. Også Lone Wulff understegede vigtigheden af at fastholde sprogpædagogikken på højt niveau – derfor beklageligt at da2 er nedlagt som liniefag – for korte mainstream-kurser på 15 timer er ikke tilstrækkeligt for at klæde lærerne på til at forbedre de tosprogede elevers faglige resultater. ■

Pædagogisk sprogforsker, phd. AnnaVera Meidell Sigsgaard, UCC, opfordrede lærerne til at kræve rigtige svar og ikke tage til takke med mindre.

Mangfoldighed prægede deltagerne i konferencen om tosprogede elever.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

TO LIGEVÆRDIGE SPROG I KLASSEN

Et stigende antal forældre ønsker, at deres barn går i en tosproget klasse. ”Min datter synes det er sjovt, og jeg synes, det er fantastisk,” siger en mor.

Et ekstra sprog er en gave jeg gerne vil give mit barn Ressourcestærke forældre står i kø for at få deres barn ind i tosprogsklasserne på kommuneskole 75 i New York. Her foregår undervisningen hver anden dag på spansk og hver anden dag på engelsk. Tekst og foto: Journalist Maj Carboni

n gruppe forældre følger forventningsfulde efter skoleleder Robert O’Brien, der stolt viser den ene klasse frem efter den anden på kommuneskole 75, The Emily Dickinson School, i New York. I en 5. klasse er de ved at diskutere historien om Moby Dick, som de lige har læst. – He looks like a monster, svarer en dreng på et spørgsmål fra læreren. – Como un monstro, retter han sig selv.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Drengen har engelsk som modersmål, men i dag taler de spansk i klassen, som de har gjort det hver anden dag siden børnehaveklassen. Det er netop derfor, forældrene er kommet for at se skolen. De fleste taler ikke selv spansk, men vil gerne have, at deres børn lærer to sprog og to kulturer at kende. – Vi forventer, at alle børn i klasserne bliver tosprogede. Det er som at give sit barn en gave, siger skolelederen. De er dog ikke kommet for at blive overbevist om, hvorvidt det er en god idé med undervisning på to sprog. Spørgsmålene fra forældrene efter rundvisningen handler næsten udelukkende om, hvordan de kan sikre deres børn en plads i en af skolens tosprogsklasser, selv om de ikke bor i skoledistriktet og ikke selv taler spansk. – Det er blevet fantastisk populært, siger skolelederen, der ikke kan love forældrene, at de kan få deres barn på skolen, fordi søgningen er så stor.

Bevidst tilgang til sprog Så går rundturen videre og Robert O’Brien åbner døren til en tredjeklasse, der har tema om bondegårdsdyr. Her sidder eleverne på gulvet, mens en gruppe er i gang med at definere ordet ’kalv’. – Det er navnet på et dyr, når det er barn. Når en ko er lille, er det en kalv, har gruppen skrevet i deres forklaring, der projiceres op på væggen. En elev på gulvet foreslår at skifte ordet ’ko’ ud med ’dyr’, fordi der også er andre dyr end køer, der bliver kaldt kalve, når de er små. Det giver diskussion i klassen, men det er op til gruppen selv, om de mener, at forslagene gør deres definition bedre. Det er en vigtig del af undervisningen at gøre eleverne bevidste om sproget ved at arbejde med definitioner af ord og træne eleverne i at gøre dem så specifikke som muligt. Det er ekstra nødvendigt, når alle ikke har det samme modersmål. Nogle gange er de engelsksprogede forældre bekymrede for, om det går ud over deres børns sprog at gå i en tosprogsklasse, fortæller Robert forældregruppen, der spidser ører.

– Vi oplever ikke, at det gør nogen negativ forskel. Tværtimod, så forbedres deres engelske sprog ofte i forhold til jævnaldrenes. Vores undervisningsmetoder udvider også de engelsksprogede børns sprog, svarer han selv.

Glade forældre I forældrerådets kontor på skolen, sidder Jen Zunt og Pojana Kessopa og sludrer. Jen er en af de forældre, der har valgt at sætte sit barn i en spansk-engelsk klasse på trods af, at ingen af forældrene taler andre sprog end engelsk. Nu går datteren i 3. klasse, og både mor, far og datter er begejstrede, fortæller hun. – Nu kan min datter forstå, hvad der bliver sagt på gaden på spansk. Hun synes selv, at det er rigtig sjovt, og jeg synes det er fantastisk, at hun lærer et andet sprog at kende så godt, at hun kan få gavn af senere i livet. Jeg tror, det åbner muligheder for hende, når hun skal finde et job. – Samtidig tror jeg, at det er en god øvelse for hjernen at blive undervist på flere sprog. Lidt ligesom at det kan træne hjernen at spille skak, siger Jen Zunt. De to mødre ser også en stor fordel i, at deres børn lærer forskellige kulturer at kende gennem skolen. På Public School 75 lægger de nemlig også stor vægt på, at eleverne bliver fortrolige med de kulturer, som de to sprog repræsenterer. Eleverne læser blandt andet spansksproget litteratur, og der er indført forskellige traditioner fra Sydamerika, eksempelvis mexicansk haloween. For Pojana Kessopa giver det hendes barn mulighed for også at vokse op med sin fars kultur. Han er nemlig oprindeligt fra Mexico. Men også Jen Zunt er glad for de flerkulturelle arrangementer på skolen. – Min fornemmelse er, at børnene åbner sig for verden. De lærer, at folk er forskellige, men at vi godt kan leve sammen. Jeg tror, de bliver bedre til at kommunikere på tværs af kulturer, som jo er en vigtig egenskab nu om dage, siger hun.

Eleverne bliver ligestillede Skoleleder Robert O’Briens erfaring er, at de spansktalende elever i tosprogsklasserne generelt klarer sig bedre fagligt og

trives bedre end tosprogede elever i andre klasser. – Fagligt er det en fordel for eleverne, at de kan få støtte på deres modersmål. De engelsksprogede elever taler ikke helt perfekt spansk i begyndelsen, ligesom de spansktalende ikke taler perfekt engelsk. – På den måde kan de skiftes til at være på sproglig hjemmebane og hjælpe hinanden, siger han.

Specialuddannede lærere Hvis man skal have gode resultater med tosprogsklasser er det dog ikke nok alene at undervise på to sprog, understreger skolelederen. – Hvis det skal blive en succes, er det afgørende, at lærerne er uddannet til at undervise i to sprog og engelsk og spansk som andetsprog, siger Robert O’Brien. Helst skal alle lærere være tosprogede selv. Som minimum skal i hvert fald en af klassens lærere have spansk som modersmål for at give eleverne nogle gode rollemodeller, mener han. Skolelederen opfordrer desuden alle lærerne til at udvikle deres eget pensum og en stor del af undervisningsmaterialet. Dels fordi der endnu ikke er lavet tilstrækkeligt undervisningsmateriale med tekst på både spansk og engelsk i de forskellige fag. Dels fordi han mener, at det er nødvendigt, at lærerne målretter undervisningen til netop deres klasse, så alle elever bliver mødt på deres niveau og får udviklet deres særegne talenter. Lærerne arbejder tæt sammen i teams om klasserne, og de er ofte flere lærere i klassen ad gangen. Ud over faglærere med forskellige modersmål er der også speciallærere tilknyttet de elever, der kræver ekstra støtte. Der er også tilknyttet en del lærerstuderende som ekstra hjælp, så der er mulighed for at dele eleverne op i mindre hold indimellem. Tilbage hos de nye skoleforældre er interessen for at få deres børn ind på skolen kun steget efter rundvisningen. – Nu håber jeg bare, at min søn kan komme ind. Jeg er sikker på, at det vil give ham gode kort på hånden i forhold til fremtidens arbejdsmarked, mener en mor. ■

”Vi forventer, at alle børn i klasserne bliver tosprogede. Det er som at give sit barn en gave,” siger skolelederen.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

pressefoto

Fokus på miljø BU-borgmester Pia Allerslev, klimakommissær Connie Hedegaard og miljøkommissær Janez Potočnik tog imod eleverne.

Københavnsk miljøundervisning sætter dagsordenen i Bruxelles for involvering af børn og unge i den grønne omstilling. Af Jesper Steenberg, leder af Energi- & Vandværkstedet

iljøtjenesten i København har været med til at sætte uddannelse og inddragelse af børn og unge på dagsordenen i Bruxelles. Under Green Week 3.-6. juni blev europæiske elevers anbefalinger til, hvordan børn og unge kan inddrages i den grønne by-omstilling overrakt til EUkommissærerne Connie Hedegaard og Janez Potočnik, samt børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev i Bruxelles.

Elevers innovative løsninger Eleverne har sammen med By X, Skolen ta’r Skraldet og Energi- & Vandværkstedet fra Miljøtjenesten i København kortlagt deres lokalområde for grønne områder, affald og sikre skoleveje ved interviews, registrering og affaldsindsamling. Gennem en innovativ proces har eleverne herefter fundet ideer til løsninger og bygget prototyper af deres ideer, som sammen med anbefalingerne kunne fremvises med begejstring til kommissærer og borgmestre. Det var en glad EU-klimakommissær Connie Hedegaard, der hørte på elevernes løsninger og modtog anbefalingerne: – Jeg tror, at I ved at arbejde med dette projekt har lært nogle sandheder, som I nu er i stand til at videreformidle, sagde Connie Hedegaard.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Også borgmester Pia Allerslev roste det arbejde, eleverne har udført: – Når eleverne kommer igennem By X, har de lært om byplanlægning og designprocesser, det giver dem mulighed for at tage ansvar for deres egen skole og lokalområde. Også EU miljøkommissær Janez Potočnik kunne nikke anerkendende til, at børn og unge er de virkelige eksperter, når det gælder deres egen fremtid: – I er en inspiration for os voksne, selv om det i virkeligheden er os, der burde inspirere jer børn og unge. Mærkeligt, men sådan er verden nu engang. Så der er stadig et håb, et voksende håb i den befolkning der vokser op nu, sagde EU’s miljøkommissær. Elevernes anbefalinger blev givet videre til Bristol, som næste år er European Green Capital, med et ønske om, at de vil arbejde på at gøre uddannelse og inddragelse af børn til en del kriterierne for et vinde European Green Capital Award, samt sprede den københavnske idé om uddannelsespartnerskaber på tværs af sektorer og fag. ■

Green Week – Green Capital • Anbefalingerne er et resultat af et seks måneder langt inddragelsesprojekt med elever fra Europaskolen 1 i Uccle. Eleverne har arbejdet hands-on med grøn mobilitet, grønne byområder og affaldsproblematikker. • Miljøtjenesten er et tværforvaltningssamarbejde med det formål at etablere uddannelsespartnerskaber sammen med relevante parter i københavnsområdet fra NGO’er til store forsyningsselskaber. • Projektet indgår i fejringen af, at København har vundet Green Capital Award 2014. • Læs mere om Green Week i Bruxelles og om Sharing Copenhagen her: http://press.soeuropean.eu/ • Eller se videoen fra overrækkelsen og fra undervisningsforløbet på henholdsvis: www.youtube.com/watch?v=DF8XDxFyl gM&feature=share og http://www.youtube.com/watch?v=4aoJZ24oMmU

kaare smith

Folkene bag KK, stående i bagerste række fra venstre: Grafiker Martin Savery, fagjournalist og lærer Morten Jensen, tegner Niels-Vilhelm Søe, journalist Maj Carboni, webredaktør Jan Klint Poulsen, skribent Margit Schaleck, tegner Jesper Fasterholt og fotograf Kaare Smith. Forreste række fra venstre: Korrekturlæser Frank Kirdorf, redaktør Peter Garde, skribent Tonny Hansen, skribent Lasse Hammer og skribent Peter Høstved.

KK-folkene siger farvel Med dette sidste KK siger vi held og lykke med den digitale fremtid.

begyndelsen af juni markerede KK’s medarbejdere bladets snarlige 106½ års fødselsdag 7. juli – med måske også den kommende nedlæggelse i baghovedet. Aftenens højdepunkt var optagelsen af et gruppebillede, hvor alle medvirkende tog opstillig på Koloniernes trappe ud mod haven. Fotograf Kaare Smith, der blandt andet har dækket de senere års generalforsamlinger, styrede optagelsen. Blandt deltagerne var der nogen bekymring ved udsigten til, at man skulle

være 13 til bords, men de blev beroliget af, at 6 af de 13 har været fast tilknyttet bladet gennem 20 år eller mere. Eneste fuldtidsansatte har redaktøren været, mens alle andre har været med som dedikerede freelancere. Endnu andre har været med i perioder, og heldigvis er der kommet nye til. Den afgående redaktør startede som konstitueret i jobbet i august 1994. Dengang blev redaktøren valgt ved urafstemning blandt foreningens medlemmer, og han skulle gennem to valgrunder før han endelig var valgt til posten i november samme år. Nogle år senere blev redaktøren ansat i foreningen. Nyansat webredaktør Jan Klint Poulsen var også med, da KK-folkene sagde farvel – og goddag til ham. ■ pg KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Kommentar

Den allersidste dans Af formand Jan Trojaborg, KK’s redaktør 1990-94

ed dette sidste nummer af KK er det som ved den sidste dans – man står tilbage med blandede følelser. Glæde og taknemmelighed over intimiteten, mens vemod og usikkerhed samtidig melder sig, når en ny dag bryder frem. Fra første færd i 1908 lød det stolte budskab i Københavns Kommuneskole ’Vi har som stand vundet mæle’, og det har vi sandelig fået i alle de mange omtumlede år. Det er her debatten er foregået, hidsigt og hadsk til tider, de fleste år livligt og engageret.

Fra 52 til 10 numre 13 mandlige og 8 kvindelige redaktører har trådt dansen fra begyndelsen med 52 udgivelser pr. år til nu, hvor der er tale om en art slowfox med 10 årlige magasinudgivelser. KK har lige som dansemoden tilpasset sig tiderne og de teknologiske muligheder. Det kan læses i det flotte 100 års jubilæums festskrift, der udkom i nr. 1 i 2008. Det i vores øjne progressive har til tider haft trange kår, men der er også eksempler på mod og kvindehjerte. Således forsvarede KK’s redaktør Inger Moe i bladet modigt den ugifte skoleinspektør Inger Merete Nordentoft, da hun i 1946 kom i den offentlige vridemaskine, fordi hun ikke ville oplyse navnet på faderen til hendes barn. Den værdsatte journalistiske frihed har vist sin værdi med medlemsvalgte redaktører og senere frihedsbrev. I nyere tid har der været flotte eksempler på modig journalistik, fx da bladet afdækkede tosprogede læreres belastende arbejdsforhold og skimmelsvampesagen på Sankt Annæ Gymnasium, der førte til en bevilling på 10 mio. kroner.

Udstillingsvindue for vores arbejde

Lærer Saida Andersen offentliggjorde en del af sin lærerdagbog i KK. Efter omtale i KK blev der bevilget 10 mio. kr. til bekæmpelse af skimmelsvamp på Sankt Annæ Gymnasium.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Bladet har i de sidste tre årtier blandet fagpolitisk stof med reportager og omtale af pædagogisk udvikling på de københavnske skoler i smukt layout og med fine tegninger og fotos. KK har dermed været et udstillingsvindue for det spændende arbejde, engagerede lærere og børnehaveklasseledere og andre har udført. Det er derfor også blevet læst flittigt af politikere og forvaltning. Altid vil vi mindes disse gode erfaringer og værdier, som vi i takt med tiden og økonomien sammen med de nye digitale muligheder nu skal give mæle på vores hjemmeside, så den bliver lige så inspirerende og uundværlig, som dette blad har været i samfulde 106 år. Til sidst skal der lyde en meget, meget stor tak for en enestående indsats i 20 år til Peter Garde, der nu danser af som den længst residerende redaktør i foreningens historie. ■

Kommentar

Tak for turen Tekst og foto: Peter Garde, KK’s redaktør 1994-2014

ak til jer, der sendte mig af sted på denne lange rejse med KK. Det har været sjovt, til tider lidt hårdt og meget lærerigt. Jeg har mødt mange store mennesker ude på skolerne, hørt om glæder og sorger og frem for alt mødt det særlige lærerengagement, der tegner en rød tråd i mange læreres forhold til deres job. I sidste KK mødte vi fysiklæreren, der har skabt sit eget personligt prægede rum med faglighed, gode arbejdspladser for eleverne, teknisk museum oven på skabene og inspirerende laboratoriestemning. Og når han er på indkøb i supermarkedet, har han hele tiden øje for, hvad han kan tage med til fysikundervisningen og dermed give eleverne en hverdagsagtig naturfaglig oplevelse og erkendelse om den nære verden. Han er ikke den eneste. Der er mange af hans slags, som har levet med en delvist selvforvaltet arbejdstid og derfor haft det ene hjul i lærersporet uanset hvor og hvornår. Det skal, så vidt vi forstår, være slut nu. Også i dette sidste KK lyser den måde, lærere lever med deres job ud af de medvirkende. Jeanette der indtil sit uheld levede og åndede for sin børnehaveklasse og skole, Skramlotekets innovative lærere der for ti år siden opfandt deres eget pædagogiske koncept, som københavnske skoleklasser siden har stået i kø for at være med i, og somalisk fødte Fouzia (tryk på zi) der insisterer på at bygge bro mellem forskellige mennesker og deres baggrund. Alle er de repræsentanter for den store personlige drivkraft, som hidtil har karakteriseret lærere, der tager ansvar. Det bliver desværre nok op ad bakke for denne enestående indstilling til jobbet, efter at landets lovgivere har lagt lærerne i fortidige arbejdstidslænker. Demokratiet er antastet, selvforvaltningen undermineret, brugbart rum for refleksion og forberedelse fjernet, og ansvaret og bestemme-

retten lagt i hænderne på lederen, uanset hvor (u)kvalificeret denne måtte være. Det er den sikre måde at kvæle lysten, der er den drivende kraft i personligt initiativ, kreativitet og innovation. Vi må håbe for landets lærere, men især for eleverne, at indbildske politikere, økonomer og embedsfolk ikke får held til helt at smadre de lærerbårne og stærke værdier med deres love, test, regneark, gennemsnit, chikaner og destruktive sprogbrug. Gennem 20 år har jeg set temmelig meget skole. ’Tænk, hvis folk virkelig vidste, hvad der foregår på skolerne’, har jeg ofte tænkt, når jeg har besøgt en lærer, en skole eller været med ved et fantastisk projekt – så ville de ære og elske de mennesker, der tager hånd om deres børns opvækst og uddannelse ikke bare ved spektakulære arrangementer og ugelange sommerkoloniophold, men også i solid og ordentlig dagligdags undervisning og nærværende ansvarlig omsorg for deres børn og unge.

Tovejs og hurtigt Jeg beklager, at KK ikke har været i stand til at dæmme op for de triste begivenheder sidste år, men overmagten var for stor for os alle. I fremtiden må vi plukke det bedste fra de nye tider og kæmpe imod de ødelæggelser, der er sket. Det ville have glædet en redaktør, hvis en stor skare af læsere havde skrevet og argumenteret i kommentarer og debatindlæg, for ofte giver personlige læserindlæg afsæt til nye væsentlige artikler, men sådan har det ikke været. Forhåbentlig bliver de digitale kanaler en ny og stærk inspiration. Min gode og idérige samarbejdspartner de sidste par år, KLF’s nye webredaktør, har i hvert fald hvisket mig i øret, at énvejskommunikation som i bladet er blevet for umoderne. Tiden kræver tovejs og i et rasende højt tempo. Jeg ønsker Jan Klint til lykke med jobbet, og rigtig meget held og lykke. ■

Man fristes til at tro, at den hollandske kunstner Mark Manders har haft den danske skole/ arbejdstidslovgivning i tankerne. Fra Biennalen i Venedig 2013.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Kommentar

En familietragedie? Folkeskolens redaktør gennem 23 år, Thorkild Thejsen, ser tilbage på sin sameksistens med KK og stiller sig tvivlende over for ideen med at nedlægge bladet, for hvad er det, de digitale medier kan sætte i stedet? Af Thorkild Thejsen, lærer, chefredaktør for Folkeskolen og folkeskolen.dk fra 1987 til 2010

r det mord, manddrab eller passiv dødshjælp, når den nu 106-årige lægges i graven? Dør KK, fordi familien ikke orker hende mere? Eller er hun blevet for dyr at holde i live? Sørgeligt er det i hvert fald. I mere end et århundrede har KK vartet københavnske lærere op. I begyndelsen kun mændene, men senere kom lærerinderne også med. Og det KK, jeg har kendt, har fortalt om spændende pædagogiske og afgørende fag- og partipolitiske diskussioner.

Ud i alle hjørner

Thorkild Thejsen.

Jeg har læst reportager fra skolehverdagen, sat gule streger i inspirerende artikler og interview og såmænd også rystet på hovedet af overraskende meldinger fra både bestyrelses- og BR-medlemmer. Jeg har følt mig både underholdt og oplyst. KK har været stedet, hvor Københavns lærere har diskuteret med hinanden, fortalt om projekter og problemer. De seneste tyve år har Peter Garde passet godt på KK og vedholdende sørget for, at den aldrende dame har fulgt med tiden og er kommet godt omkring. Sammen med KK er jeg kommet med ud i alle hjørner af skolevæsenet, og der er blevet råbt højt, når der var fare på færde. Men først og fremmest er der blevet argumenteret sagligt. I samme flotte tradition som Jan Trojaborg gjorde det, da han styrede KK fra 1990 til 94.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Papir kan noget, nettet kan noget andet Nu lægges KK så i graven – efter et par år, hvor hun kom sjældnere på gaden, og hvor familiens økonomi blev mere og mere anstrengt. Det er dybt begrædeligt, og hun vil blive savnet. Billeder, lyd og liv på nettet og på facebook kan rigtig meget – også noget, som KK ikke kunne. Aktualitet og hurtighed er ikke papirets største styrke. På nettet kan man en masse. Og held og lykke med den elektroniske fremtid. Men netdebat er desværre alt for ofte kun for eliten, for Tordenskjolds fætre, og for kværulanter. Og følelser vinder tit over fakta. Tænk blot på de tolv sekunder med Gu’-ska’-de’-da-ej-videoen med Anders Bondo, som i KL bliver opfattet som den store game changer under sidste års konflikt. Der kan foregå spændende og vigtige diskussioner på nettet, og det overraskende kan lokke mange til at klikke ind med ipad eller smartphone. Men brugertallene kommer slet, slet ikke op i nærheden af læsertallene for et papirblad. Hvor mange har fx læst i KK’s numre om lockouten? Hvor mange – eller rettere, hvor få – har set den i øvrigt udmærkede video på klfnet.dk?

Man har brug for et sted KK har givet Københavns lærere nogle vitamintilskud, som de ikke anede, at de havde brug for. Når KK var bedst, kunne

Dagligdag og drama på forsiderne.

hun både inspirere og provokere. Fordi hun kom hjem til alle. Fordi hun var der med sin hilsen fra kolleger og fra KLF. Fordi KK bød sig til, så hun blev inviteret med i sommerhuset, på toilettet og i dobbeltsengen – uden på nogen måde at prostituere sig. Eller, for nu at tale i klart sprog: lærerprofessionen – og dermed også hovedstadens lærere – har brug for et sted, hvor alle kan følge engageret med. Både dem, der altid blander sig, og dem der kun bladrer. Københavns lærere har brug for et sted, hvor man viser hinanden og omverdenen, hvad lærere kan, når de arbejder sammen og træder professionelt i karakter. Der er brug for et sted, hvor alle kan følge med og diskutere, når der er noget, der ikke fungerer – fordi lovgivere, skoleejere eller kolleger svigter. De behov har KK i vid udstrækning opfyldt.

KK har ifølge artiklens forfatter fulgt med udviklingen og er kommet ud i alle kroge af skolevæsenet.

Alarmerende at de slukker for KK Og så er det oplagt, at KLF har brug for, at alle medlemmer igen og igen får en hilsen hjem, der fortæller, hvad foreningen er optaget af, foretager sig og bruger kontingentkronerne til. KK har hele tiden mindet medlemmerne om, at KLF er der – og at foreningen ikke er et forsikringsselskab, men en sammenslutning af professionelle lærere. KK var en dyr dame. Hun var sikkert også blevet for dyr. Men derfor er det alligevel alarmerende, at familien har valgt at slukke respiratoren. Århus Lærerforening har stadig et godt blad, som vist oven i købet er noget billigere i drift, så inspiration og erfaringer andre steder fra kunne måske havde reddet hende. ■ KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Kommentar

Slutbemærkning til ’For år tilbage’ Med dette sidste KK afslutter Margit Schaleck den historiske klumme om det københavnske skolevæsen, som hun har skrevet gennem 20 år. De mange år med skolebibliotekerne og KK har ført hende ud i utallige kroge af skolevæsenet.

eget foto

Af Margit Schaleck

Margit Schaleck har gennem 20 år skrevet ’For år tilbage’ i KK.

iden 1994 har jeg haft den glæde, det har været, at finde stof til klummen ’For år tilbage’ – for 50 år siden og for 25 år siden. Først lidt om min baggrund for at komme med forslag til overhovedet at oprette klummen i KK. I 1972 blev jeg ansat som leder af Børne- og skolebibliotekernes kontor på Hauser Plads, og samtidig blev jeg stedfortræder for Børnebiblioteksinspektøren i København. Et absolut spændende job i landets største kommune. Dengang var skolebibliotekernes administration underlagt biblioteksvæsenet. Men der var også en skolebiblioteksinspektør, Ove Rejnholdt Nielsen, som havde andre fremsynede tanker, og i fællesskab fandt vi hurtigt ud af, at skolebibliotekerne burde være i det, der dengang hed Skoledirektoratets regi og ikke i biblioteksvæsenet. Så i november 1974 etableredes Skolebibliotekscentralen i ’midlertidige’ rammer i den tidligere Frankrigsgades Skole, idet eleverne derfra netop samme år var flyttet til den nybyggede Sønderbro skole. Det midlertidige ophold blev nu af længere varighed, fordi der efter årelange diskussioner først blev etableret et pædagogisk center på Artillerivej i 1998, bestående af Skolebibliotekscentralen, Frankrigsgade 4, og Teknologi- og Informatikcenteret, der hidtil havde haft til huse i Ravnsborggade 11.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

’For år tilbage’ har siden 1994 bragt klip fra KK for 25 og 50 år siden. Løbende er læserne blevet mindet om datidens varme emner, og gang på gang har man nikket genkendende til en genganger – også dengang!

Kontakt til forlag, skoler og skolehistorien Min arbejdsopgave var gennem alle år at varetage information til skolerne om undervisningsmaterialer – at have kontakt til forlag, at være orienteret om nye tiltag inden for undervisning, nye medier, kontakt til andre kommuner – og ikke mindst kontakt til alle skolerne. Det hele var spændende – gennem alle årene. Det skete også mange gange, at der kom forespørgsler af skolehistorisk karakter – ofte ved skolejubilæer eller fra dagspressen, og dermed kom også det skolehistoriske aspekt ind i mit arbejdsområde. Midt i 80erne blev der nedlagt mange skoler i kommunen. Dermed kunne mange detaljer i skolevæsenets historie gå tabt. Derfor var jeg – måske lidt selvbestaltet – en af dem, der tog den sidste runde på skolernes lofter og andre steder, hvor man kunne finde fotoalbum med gamle elevbilleder, jubilæumsskrifter, anskuelsesbilleder, mærkværdige gamle undervisningsmaterialer og skoleborde som ingen rigtig vidste, om man skulle gemme eller smide væk. Mange af disse effekter havnede så nedpakket i flyttekasser i Tingbjerg Skoles enorme kælder – eller en anden skoles kælder.

Materiale til Skolevæsenets historie I slutningen af 90erne var vi tre personer i skolevæsenet, en faginspektør, en fra direktoratet og undertegnede, som fik til opgave at bruge nogle dage på at registrere med notater og fotos, hvad der var gemt i flere kældre under københavnske skoler.

Efter de énsidige lovindgreb sidste år fandt Margit Schaleck et klip fra 1988 – emnerne gentager sig, men hvem lærer noget af det?

Det var virkelig mange spændende sager, vi kunne registrere, som kunne være grundlag for en beskrivelse af skolevæsnet i København gennem rigtig mange år. Hvad der videre skete med den registrant, vi skabte, har jeg ikke kendskab til. I 2001 afsluttede jeg min ansættelse i Københavns skolevæsen til fordel for andre opgaver, men mine 29 år i landets største skolevæsen bragte utrolig mange spændende oplevelser gennem årene, som jeg ser tilbage på med glæde. Jeg fortsatte min klumme i KK – det var fortsat spændende arbejde, og det har været morsomt gennem årene at høre tilkendegivelser fra læsere, som enten har oplevet erindringens glæde eller har fået ny viden om fortiden gennem klummen. Tak for den feed back. Måske er der allerede taget fat på at skrive historien om skolevæsenet i København gennem det sidste århundrede. Ellers er det på høje tid, for ikke at miste værdifuld viden, som de næste mange generationer kan have glæde af. At historien gentager sig er bevist af emnerne i mange af klummens indslag gennem årene. En varm tak til både Jan Trojaborg, der var redaktør i 1994 og sagde ja til klummen og Peter Garde, som siden da har været en fortrinlig redaktør og samarbejdspartner. Tusind tak til jer begge. Men også en stor tak til Niels-Vilhelm Søe, der har forsynet klummen med den fine vignet, hvor originalen nu i glas og ramme lyser op på en væg i mit kontor. ■

Af Margit Schaleck

For 50 år siden Audio –visuelle medier og skolen SFC, Statens Filmcentral, har netop fejret 25 års jubilæum. Samtidig har kulturminister Bomholt fået vedtaget en ny biograflov, der skulle gøre en ende på den udsultning af kortfilmproduktionen, som har skullet leve af overskud ved biografdrift, som vore fjernsynstider i adskillige tilfælde har forvandlet til et underskud. Men på tv-området ser det nu ud til, at skolen i nær fremtid kan benytte billedbåndmaskiner, således at skole-tv’s udsendelser kan optages, arkiveres og fremtages til afspilning, når det passer ind i den enkelte lærers tilrettelægning. Dermed bliver det vanskeligt at skelne de to mediers opgaver fra hinanden. KK, nr. 21, juni 1964

For 25 år siden Ved skoledirektør Hans Jensens afgang Hans Jensen er noget ganske særligt. I 1974 vendte han tilbage til det københavnske skolevæsen som skoledirektør fra den indflydelsesrige post som undervisningsdirektør for folkeskolen. En tak til Hans Jensen, fordi han aldrig glemte, hvor han kom fra – en tak, fordi han forblev ”læreren”, og bevarede sin interesse for organisationen. At holde møder med et menneske, der i den grad har kendskab til organisationslivet – og personerne – og tilmed en dyb forståelse for arbejdsbetingelserne for de valgte, er en meget positiv oplevelse, der har været med til at skabe det gode samarbejdsklima, der har været mellem Hans Jensen og Københavns Lærerforening. KK, nr. 17, juni 1989 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Den gode, den onde og den engagerede Den tidligere leder af det nu på et lager deponerede skolemuseum står bag en imponerende altfavnende bog om de danske lærere – herunder de københavnske – gennem tusind år, skolen, ideerne og samfundet. Af Peter Garde

et er næsten som at læse en krimi, når man vender sider i Keld GrinderHansen værk om ’den danske lærer’ gennem tusind år. Hans fortællinger flyder veloplagt og med indlevelse som en blanding af historiske fakta, brede perspektiveringer til samfundet i den aktuelle tidsperiode og tilsat hans egne velargumenterede holdninger. Når bogen kommer i år, skyldes det nok blandt andet, at folkeskolen lader sit 200 års jubilæum fejre, skønt feststemningen ude på skoler ikke synes særlig jubelagtig. Forfatteren understreger, at der ikke er tale om en traditionel skolehistorie, men en kulturhistorisk fortælling, hvor læreren er omdrejningspunkt. Således indledes alle kapitler med en lærertype som overskrift, hvorefter dennne sættes i relation til epokens pædagogik, opdragelsesidealer og samfundssyn. Desuden naturligvis mange underafdelinger af lærerkarakteristika, for lige så generelt man kan tale om

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

standen, lige så vidt spænder forskellighederne som bekendt.

Skolekaos og Vanløseforsøg Som en start på tusind års beskrivelse af lærere og deres virke lægger Keld Grinder-Hansen meget passende ud med et tidsbillede af, hvor vi er lige nu – i skæbneåret hvor lærerne blev snydt, bedraget og ført bag lyset af regeringsapparatet og kommunerne. Den der har mistet overblikket over, hvad der er sket gennem det seneste halvandet år, får her en hurtig repetition af begivenhederne, der ender med et lovindgreb uden centralt aftalte arbejdstidsregler og oveni pligt til at gennemføre en påtvunget skolereform. Herefter tager forfatteren fat med Sokrates’ beskrivelse af ungdommens dårskab som afsæt – en tekst der såmænd kunne være skrevet i dag og sikkert hver dag i den mellemliggende periode. Gennem hele bogen er der detaljerede beskrivelser af pionererne, tankerne og tiderne, så alle tableauer bygges op af elementer fra forskellige vinkler. Set fra københavn er blandt meget andet kapitlerne om skoleforsøgene og foregangskvinderne fra midt i 1920erne til slutningen af 1950erne spændende læsning. Det var reformpædagogikkens opblomstringtid med Vanløseforsøgene på Vanløse Skole. De byggede på en teori om elevernes lyst til egen læring ud fra den tanke, at børn har en naturlig trang til det i hver deres tempo. ”Det enkelte barn skulle uforstyrret kunne udvikle sig i et inspirerende miljø, hvor de ikke blev udsat for nogen form for straf eller blev presset af eksamener eller årsprøver” – skriver forfatteren og runder af med, at det tankesæt i tilpasset form blev en del af den dominerende pædagogiske praksis et par årtier senere. ”Fundamentet til 1970ernes erfarings- eller rundkredspædagogik blev lagt i mellemkrigstiden.”

Skønhed og glæde i skolen Også Katrinedals Skole udmærkede sig i de år ikke mindst på grund af to markante lederskikkelser. Margrethe Petersen, der var skoleinspektør fra 1934-45, var optaget af aktivitetspædagogik som modsæt-

ning til den herskende klasseundervisning. I hendes skole skulle eleverne være aktive, selv opsøge kundskaberne og arbejde på egen hånd eller i grupper. ”Skolen skulle være et voksested præget af skønhed og glæde.” Margrethe Petersen var foregangskvinde for at etablere skolebibliotek, arrangere lejrskoler, musikaftener og skolebal. Desuden forsøgte hun at bryde tidens stramt kønsopdelte skole ved at lade piger og drenge arbejde sammen både om skoleblad og skolekomedie. I årene 1910-20 sad hun i Københavns Kommunelærerindeforenings bestyrelse, det sidste år som formand. I tyve år var hun medlem af Borgerrepræsentationen for Det Radikale Venstre.

Reformpædagog, politiker og enlig mor Med denne overskrift præsenterer Keld Grinder-Hansen den næste inspektør på Katrinedals Skole, Inger Merete Nordentoft. Hun var lige som sin forgænger reformpædagog og ’forsøgslærer’ i forfatterens lærertypeterminologi, desuden også politiker og medlem af Danmarks Kommunistiske Parti og Folketingsmedlem 1945-53. Hun citeres for ved et skolemøde i 1946 at udtale, at ”den danske skole kan sammenlignes med den tyske afdeling i Vestre Fængsel under besættelsen – lærerne er fangevogterne og børnene er fangerne”. Og Keld Grinder-Hansen fortsætter: ”Men værst af alt var, da hun som 42-årig ugift frøken og nyudnævnt skoleinspektør blev gravid og gennemførte graviditeten. ’Nordentoft-affæren’ sendte seismiske rystelser gennem det bonerte danske samfund.” Inger Merete Nordentoft landede hurtigt på avisernes forsider, og skandalen foldede sig ud i langvarige debatter om hendes moralske habitus og mere principielt om ugifte kvinders ret til moderskab – mange forlangte hendes afsked som skoleinspektør. Inger Merete Nordentoft blev medlem af Københavns Kommunelærerindeforenings bestyrelse i 1935 og var formand i årene under Anden Verdenskrig. Også i nærværende blad, Københavns Kommuneskole,

var kritikken af hende hård fra et flertal i foreningens bestyrelse: ”Frk. Nordentofts meddelelse om, at hun venter et barn, har gjort et stærkt indtryk i skolekredse, og i betragtning af den fremtrædende stilling indenfor den københavnske skole, frk. Nordentoft har, undlader vi ikke at give udtryk for vores dybe beklagelse. Vi ser det som et enkelt udslag af en etisk indstilling, som vi må tage afstand fra som samfundsskadelig og som vi ikke kan ønske, at skoleungdommen skal have for øje hverken gennem ord eller eksempel”, (KK 40/1945). Balladen endte dog med, at inspektøren fik barselsorlov og senere vendte tilbage til skolen. Lærere og forældre, der var hendes modstandere, flyttede til Rødkilde(vejens) Skole, der som konfliktløsning blev opført i en fart, og hendes tilhængere forblev på Katrinedal. Pædagogisk var Inger Merete Nordentoft inspireret af de foregående årtiers reformpædagogik, af kulturradikalismens demokratiopfattelse og grundtvigske friskoletanker. Hun var modstander af den autoritære lærerrolle, eksamener og deling af børn i boglige og ikke-boglige klasser. Hun var en karismatisk person med klare meninger og uomgængelige evner som kommunikator.

Og meget mere De her omtalte epoker i ’lærer gennem tusind år’ er kun københavnske sidetemaer i den store fortælling. Læsere vil også glæde sig over beskrivelserne af den tid, de selv har oplevet, for forfatteren synes at have opsamlet både de helt store linjer og utrolig mange detaljer. Det gælder både den politiske udvikling, pædagogiske ideer, lærertypernes forandrig, Danmarks Lærerforenings strategier, debatternes bølgen, og hvad der kommer ud af det alt sammen. Bogen er et vidtfavnende totalbillede af de danske lærere og det univers, de navigerer i. Vi ønsker god læselyst, det er et imponerende værk. Skønt bogen strækker sig over 500 sider, kunne man ønske sig et par hundrede mere for at give plads til endnu flere velvalgte illustrationer, som skoleverdenen jo er så velforsynet med. ■

Skoleinspektør Inger Merete Nordentoft med sin datter, som kirke og skole stemplede som horeunge.

Da spanskrøret i 1951 blev forbudt, protesterede Københavns Kommunelærerforening voldsomt – lærerne ville fortsat have lov til at uddele et mindre antal slag.

Lise Egholm, fhv. skoleleder ved Rådmandsgades Skole, omtales som en af nutidens karismatiske skoleledere og samtidig markant samfundsdebattør.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Br- KOMMENTAR

Blandede bolcher

peter garde

Af Henrik Svendsen, Dansk Folkeparti, skolepolitiske ordfører, medlem af Børne- og ungdomsudvalget.

et er stærkt bekymrende, at mange lærere ikke tror på, at reformen vil gøre landets elever bedre. Det er forståeligt, at mange ikke føler, at de har haft indflydelse på reformen og er blevet tromlet med en forøgelse af undervisningstiden på bekostning af forberedelsestiden. Men når det er skrevet, så er jeg sikker på, at eleverne i Københavns Kommune til august vil blive mødt af lærere, der både er engagerede og entusiastiske, og som sammen med eleverne vil trække på den samme hammel og arbejde for en bedre folkeskole, hvor eleverne både er glade for at gå i skole, bryder den sociale arv og vil lære så meget som de kan. ’Den åbne skole’, mere fleksibilitet og mere bevægelse i skolens hverdag er yderst spændende tiltag, som kan medvirke til, at vi får realiseret en drøm om en bedre folkeskole. Der er dryppet en hel del malurt i bægeret, for jeg oplever desværre, at mange dygtige og vellidte lærere føler sig udsat for et kolossalt arbejdspres, og jeg kan kun befrygte, at flere lærere i fremtiden vil bukke under for arbejdspresset og blive ramt af arbejdsbetinget stress eller af andre sygdomme, der er stressrelaterede. Dansk Folkeparti mener, at vi fortsat skal have et stærkt fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø for de københavnske folkeskolelærere. København er godt i gang med at investere i lærerarbejdspladser, og på en håndfuld skoler er der desværre meget store udfordringer, og meget tyder på, at vi må finde flere midler i budget 2015, hvis vi skal komme i mål med arbejdspladserne. Ved skolestart må vi nøje følge udviklingen, og det kan meget vel vise sig, at tre lærere om én arbejdsplads ikke vil tilfredsstille lærernes behov.

Flere har brug for et løft Der er utilstrækkelig støtte til elever med særlige behov i den københavnske folke-

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

skole. En massiv indsat med efteruddannelse er nødvendig. Og vi må se i øjnene, at ikke alle elever kan inkluderes, og at der fortsat bør tilbydes særlige skoletilbud til elever med særlige behov. Vi skal have flere elever af sted på sommerkoloni. Ventelisterne skal nedbringes, og der bør tilføres flere midler til kolonierne. Sandheden er, at flere københavnske skolebørn ikke har andre feriemuligheder end KLF’s sommerkolonier, og en relativt velpolstret kommune som København bør kunne løfte den opgave at sende flere af sted på sommerkoloni. Der bør afsættes flere midler til samarbejde med eksterne aktører, fx idrætsforeninger og andre kulturinstitutioner, i forbindelse med implementering af den nye folkeskolereform. Ungdomsskolen bør og skal have et tættere samarbejde med folkeskolerne og tilbyde relevante ydelser. Og Københavns Musikskole bør styrkes. Vi skal have mindsket karaktergabet mellem tosprogselever og etnisk danske elever. Ved blandt andet en tidlig indsats allerede i vuggestuen kan vi videreudvikle arbejdet med at løfte udsatte børns sociale og sproglige kompetencer. Flere unge københavnere skal gennemføre en erhvervsuddannelse, og vi skal styrke samarbejdet med ungdomsuddannelser generelt om fx frafaldsindsatser. Vi bør i Københavns Kommune have en profilskole, der lægger vægt på håndværk, og som skal fungere som et videnscenter og i et tæt samarbejde med erhvervsskolerne udvikle ny pædagogiks tænkning.

Forhåbentlig god skolestart Har I spørgsmål eller kommentarer til ovenstående eller er der noget, der nager jer i relation til implementeringen af den nye folkeskolereform, så send mig en mail eller ring: Henrik_Svendsen@br.kk.dk, tlf. 61 24 02 65. En stor tak til Peter Garde, der på admirabel vis har leveret artikler og fotos af høj karat til vores nu hedengangne fagblad KK. I ønskes alle en god sommerferie, og det er mit og Dansk Folkepartis store håb, at alle skoler får en god start på folkeskolereformen 2014. ■

debat

Tak

eg har som medlem af KLF’s bestyrelse taget beslutning om at nedlægge KK. Årsagen har været begrundet i økonomi. Dertil om at udvide hjemmesiden, så KKstof fortsat har en central plads sammen med debat mm. Sidste frist for deadline nærmer sig, og det synker og niver i systemet, at det lille, store medlemsblad for lærerne og børnehaveklasselederne i København, KK, nærmer sig sin sidste udgivelse. Tak til redaktør Peter Garde for kritiske, kloge ledere i KK, som har sat lærere og børnehaveklasselederes arbejdsvilkår i perspektiv i København. Tak også for, at KK altid i billeder og tekst har skildret, at der sker en masse kreativt og særdeles opfindsomt i den københavnske, meget mangfoldige folkeskole. Jeg vil savne at holde KK i hånden. Jane Pilegaard, formand for fagligt udvalg, KLF’s bestyrelse

Optimist eller naiv jubeltosse

år man læser ’Synspunkt’ i KK 5 af Klaus Mygind (KM), sidder man tilbage med en fornemmelse af en politiker/ tidligere skoleleder, der befinder sig på en anden planet. Han nævner ikke med ét ord den større arbejdsbelastning, som den enkelte lærer kan se frem til i forbindelse med flere undervisningslektioner og mindre forberedelse i det kommende skoleår, men fremhæver i stedet folkeskolereformens tre mål som en større åbenbaring, der ikke arbejdes for i dag i den danske folkeskole. Man fristes til at spørge, findes der en lærer i folkeskolen, som ikke arbejder hen imod – at alle elever skal blive så dygtige som muligt, – at elevernes trivsel skal højnes og at betydningen af social bag-

grund og tosprogethed skal mindskes i forhold til elevernes faglige resultater.

Forringede arbejdsforhold KM mener, at lærerne i folkeskolen er professionelle, og på det punkt har han ganske ret. Lærerne har haft den demokratiske frihed/rettighed til at kunne tilrettelægge og forberede deres undervisning, så det passede ind i eget arbejdsliv og ikke mindst det team, de var knyttet til på skolen. Der samarbejdes i dag på kryds og tværs, og den kollektive indstilling til at hjælpe kollegerne fungerer på alle lærerarbejdspladser. Denne måde at organisere arbejdet på skal nu ophøre for lærerne, og ifølge KM og det parti, han er medlem af (SF), er det nu tilbage til den gamle industriarbejder, hvor det eneste, der mangler, er stempelkortet til at tjekke ud og ind. Har KM glemt ordet professionel, eller mener han ikke, lærerne kan administrere og organisere deres egen arbejdstid? KM mener også, at der skal skabes gode rammer for lærerarbejdspladser, så der kan udvikles effektive samarbejdsformer, og at nøglen til dette et et tæt samarbejde mellem skolernes TR, arbejdsmiljørepræsentanten og skolelederen (TRIO). Det samarbejde afstedkommer dog ikke flere kvadratmeter på skolen til lærerarbejdspladser, men vil for de fleste lærere betyde dårligere arbejdsforhold, end de har nu og ligeledes betyde inddragelse af elevrum på en del skoler.

Rammevilkår Det er vigtigt og ligeledes rigtigt, når KM peger på, at mere efteruddannelse af lærerne vil betyde et fagligt løft for eleverne i den sidste ende. Jeg mener dog, at folkeskolen er et offentligt anliggende, hvor private kapitalinteresser skal blandes helt udenfor og jubler derfor ikke over A. P. Møllers gavetildeling. Et firma der har så stort overskud, burde nok få indbetalt til vores fælleskasse og ikke kunne agere julemand for det offentlige. Københavns Kommune burde betale for opkvalificeringen af deres egne lærere. Det vil blandt andet betyde, at man på de enkelte skoler afsætter den fornødne tid KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

til de lærere, der skal afsted på efteruddannelse, så de har mulighed for at fordybe sig i studiet. Samtidig vil den kvalifikationsløn, lærerne hidtil har optjent efter 200 timers efteruddannelse, bortfalde ifølge den nye forhåndsaftale Københavns Kommune har bestemt/indgået med KLF pr. 1/8-2014. Man har åbenbart været forudseende fra kommunens side, og ønsker således ikke at afsætte økonomiske midler til denne del af efteruddannelsen.

Fagligheden KM mener ligeledes, at fagligheden hos eleverne bliver løftet gennem aktionslæringsforløb ude i klasserummet, især de steder hvor ledelsen også deltager. Nu kender jeg af gode grunde ikke, hvad KM hentyder til med aktionslæring, men jeg mener de danske lærere arbejder med alle mulige læringsmetoder allerede og har gjort det i årevis. Husker i den henseende tilbage på et klip i fjernsynet, hvor vores nuværende undervisningsminister, Christine Antorini, var meget imponeret over en skoleklasse, der var nede i skolegården og arbejde med praktisk matematik. Jeg tror de fleste lærere, der så det klip, var mindre imponerede, da det som tidligere nævnt har været normal praksis på skolerne i mange år. Men det fortæller måske noget om reformpolitikernes viden om den skole, de vil iværksætte deres reform i. Flere lærere i klasserne kunne medføre et fagligt løft, da mange lærere i dag har op til 28 elever i klassen, hvor spredningen i det faglige niveau normalt er meget stor. Det er der dog ikke penge og politisk vilje til at gennemføre. KM fremhæver Toronto som forbillede på en vellykket folkeskole. Det er lidt med forskel, hvor politikere peger hen, når de skal udøve besparelser eller forandre rammevilkårene for folkeskolen. Vi har i vores klasse haft en finsk skoleklasse på besøg. Her fortalte læreren om en skoleuge med normalt 20 lektioner for den gennemsnitlige lærer og ingen tvungen tilstedeværelse. Hun var til gengæld meget overrasket over den skolereform vi skal til at implementere. Vi har i mange år haft Finland

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

som forbillede, når det drejede sig om et højt fagligt niveau i folkeskolen, men måske passede det ikke ind i den arbejdstidsaftale, der skulle indføres i forbindelse med implementeringen af skolereformen.

Fremtiden Jeg håber, KM vil forstå at mange af de reformtiltag, man vil indføre, allerede er implementeret ude på skolerne. Lærerne arbejder hver dag seriøst og professionelt uden i øjeblikket nødvendigvis at skulle være tilstede under hele deres arbejdstid. Det er således uforståeligt, at man fra politisk side mener, at flere undervisningslektioner og mindre forberedelse kan give fagligt bedre resultater for eleverne. Skolen er ikke en industrivirksomhed, hvor elever er komponenter, man bare skal samle hurtigere. Og det er endnu mere uforståeligt, at KM og partiet SF ikke bakker lærerne op i stedet for at medvirke til løsningsmodeller, der ikke er brugbare, men modsat skaber stressede lærere og dårligere vilkår for elever. Det kan i den sidste ende meget vel medføre et større frafald for den ene part og en flugt til privatskolerne hos den anden part, og det var vel ikke det, KM ønskede med implementeringen af en kommende skolereform. Lars Gunnersen, TR og lærer på Nørrebro Park Skole Svar fra Klaus Mygind, BR, medlem af Børne- og Ungdomsudvalget: Kære Lars Tak for din respons og invitation til debat. Jeg er optimist samtidig med, at jeg anerkender den store kompleksitet, som alle lærere, pædagoger og skoleledere står med lige nu. Mit hovedbudskab er derfor også, at vi fra ’den anden planet’ forstår, at folkeskolens medarbejdere arbejder professionelt med de nye opgaver, der stilles fra samfundets side, at de kan løse opgaven, og at medarbejderne skal anerkendes for det. Så til de konkrete ting – øget undervisningstid, mindre forberedelsestid. Jeg tænker, at eleverne og lærere nu får mere

Ressourcer til folkeskolen Fra SF side forsøger vi at finde flere ressourcer til den københavnske folkeskole til bedre normering og kompetenceudvikling samtidig med, at vi hele tiden skal sikre, at vi bruger nuværende ressourcer bedst muligt. Ví stiller forslag om flere medarbejdere i 2015 fx flere inklusionspædagoger. Til sidst tak for debatten, og et stort tak til KK og Peter Garde for en kæmpe indsats. Jeg håber, at det nye KK på nettet kan fastholde den rolle som debat- og inspirationsforum for de københavnske folkeskoler, som det gamle KK har haft i mit arbejdsliv. Det bliver en stor udfordring for netKK. Klaus Mygind

IT virker igen

i kan som lærerpersonale konstatere, at problemerne med vores it-forbindelser som skitseret i udtalelse fra 10.03. synes at være blevet stort set afhjulpet. Der har været enkelte nedbrud, som angiveligt har været forårsaget af forhold, der ikke har noget med PIT at gøre. Vi har en fornemmelse af at være blevet hørt, og det er meget tilfredsstillende. Vi beklager, at udtalelsen først relativt sent er blevet trykt i KK, vi oplevede en forbedring ret hurtigt efter, at udtalelsen blev fremsendt til vores distrikt. Venlig hilsen Tine Engstrøm, TR og Peter Toft, AMR Blågård Skole

DLF’s lommebog Uindfriet ønske? Har du endnu ikke modtaget DLF’s lommebog for skoleåret 2014/2015, har du mulighed for at hente den i KLF på Frydendalsvej i kontorets åbningstid. Er du forhindret i selv at hente den, kan du ringe til KLF’s sekretariat og få et eksemplar tilsendt. KLF’s sekretariat

klfnet.dk klfnet.dk til folkemøde

foto: klfnet.dk

tid sammen, betyder, at eleverne får mere træningstid til at blive dygtige. Det drejer sig ikke om, at der skal flere emner ind i folkeskolen, men der skal være mere tydelighed i, hvad eleverne skal lære, og hvorfor de skal lære det. Jeg mener, at gennem mere samarbejde og bedre arbejdsdeling kan man effektivisere forberedelsen. Jeg tror også, at når vi får bedre fokus på, hvad eleverne skal lære, og om de har lært det, så bliver arbejdet mere overskueligt. Jeg er helt klar på, at lærerens individuelle ret til at tilrettelægge sit arbejde mindskes. Men det sker for at fremme samarbejdet og forbedre organiseringen. Det er ikke at gå tilbage til industriarbejdet. Jeg mener, at det er i tråd med, hvordan man organiserer moderne arbejdspladser, hvor man løbende aftaler med kolleger og ledelse, hvordan og hvorledes, men udgangspunktet er, at man er der. Man kan sige, at der bliver mere frihed i arbejdsfællesskabet, men man kan ikke undslå sig fællesskabet. Skoleledelsen har her et stort ansvar for at sætte ordentlige rammer for samarbejdet på skolen og for, hvordan den gradvise implementering af de nye opgaver skal foregå. Man kan ikke lave det hele på én gang. Der skal laves en rækkefølgeplan, så man kan se, hvornår man skal igang med hvad, og hvornår man skal være mål.

Se billeder, video og dagbog fra lærernes deltagelse i folkemødet på Bornholm. Kira Schlifer, Randersgades Skole, kaprede en af de medvirkende – klfnet.dk KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Mindeord

Personalia

Faginspektør Markan Christensen

40 års jubilæum

Markan Christensen er død, 87 år gammel. Markan var ikke kun faginspektør i København for faget billedkunst, han var også kunstner. Markan var oprindeligt uddannet som lærer fra Blågårds Seminarium i 1948. Han blev ansat på Højdevangens Skole, men allerede tre år efter i 1951 debuterede han som maler på Kunstnernes Efterårsudstilling. Markan var få år senere medstifter af kunstnersammenslutningen M59. Det var i hans virke som faginspektør for faget billedkunst, at vi lærte Markan at kende. Markan var en personlighed, en mand med et lyst sind og en smittende livsglæde. Han brændte for sit fag, og hans ærinde som billedkunstlærer var et ønske om at højne elevernes niveau i kunst og formsprog. Som formand for Københavns Tegnelærerforening arbejdede han effektivt og målrettet på at formulere faget billedkunst som et billedsprogligt fag – hvor faget samtidig lod sig inspirere af tanker og udviklinger i den almene pædagogik. Markan arbejdede sammen med andre fremtrædende billedkunstmennesker på at få den faglige teori om billedsprog gjort anvendelig i en billedpædagogisk praksis i billedkunstundervisningen. Dette arbejde blev formidlet under titlen ”Børns billeder – børns verden”. Som billedkunstlærere i København er vi mange, der har nydt godt af Markans store faglige viden og hans kunstneriske alsidighed. Havde vi brug for hjælp, gik vi aldrig forgæves til Markan. Han kom gerne ud på de enkelte skoler for at støtte et billedkunstprojekt og dele ud af sin store viden. Markan viste sig som en stor motor, der inspirerede både børn og voksne – snart stod vi alle i mesterlære. Gennem årerne er mange af Markans egne kunstværker kommet til at pryde adskillige københavnske skoler, og hvis vi besøger en af disse skoler, vil vi se på værkerne og sende Markan en varm tanke.

1. juli 2014 Annette Strarup, Vesterbro Ny Skole. 1. august 2014 Nanna Bente Højfeldt Thiemann, Ellebjerg Skole; Annette Møller, Område Valby/Ves-terbro/Kgs. Enghave; Grethe Marie Hammer, Ungdommens Uddannelsesvejledning.

På vegne af Københavns Tegnelærerforening, Ulla Fricke og Ulla Fog

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

25 års jubilæum 1. august 2014 Karin Bakkegård Andersen, Frejaskolen; Susanne Reuter, Husum Skole; John Hay Schmidt, Husum Skole; Tom Vagner Nissen, Kirkebjerg Skole; Elsebet Clausen, Husum Skole.

Noter Invitation Rugbykolonien på Højbjerghus inviterer til 20 års jubilæum søndag 3. august kl. 11-16 på koloniens adresse: Højbjerghus, Blåbærvej 16, Ordrup Strand, 4540 Fårevejle. Der har gennem årene været mere end 1.000 elever med fra diverse skoler i København. Temaet har været rugby, men der er også plads til mange andre aktiviteter på tværs af alder og kultur. Christian Søe, nu pensioneret og tidligere lærer på Christianshavns Skole, fik for 20 år siden i samarbejde med Københavns Lærerforenings Kolonier arrangeret den første rugbykoloni. Den har siden været meget populær og har de sidste mange år været overbooket. Vi vil gerne byde på en let anretning på dagen, som vil blive serveret kl. 12. Der vil være sportsaktiviteter og lege, så det vil være en fordel at have tøj på, som man kan røre sig i. Der er dog ingen tvang til fysiske udfordringer, så det må ikke holde gæster væk. Husk badetøj. Vi ser frem til gensyn med elever, familie, spillere, trænere, lærere og alle jer andre. Tilmelding med antal personer til: Urban8@hotmail.com. Niels Larsen og René Urban

Rugbykoloni er for alle, små og store, piger og drenge, og nej, det er ikke voldeligt.

Pensionistafdelingen Program for 2014-15

Pensionistafdelingens bestyrelse byder alle foreningens pensionerede medlemmer velkommen i klubben.

Alle møder afholdes, med mindre andet er nævnt, i KLF’s hus, Frydendalsvej 24, 2.sal. Formiddagsmøder, de populære madpakkemøder, afholdes nedenstående tirsdage kl. 11-cirka 13. Man medbringer selv mad. Drikkevarer kan købes til fornuftige priser. Man hygger sig i hinandens selskab, og bestyrelsen orienterer om aktuelle emner. Formiddagsmøder Bemærk venligst, at det ikke i hver måned er den anden tirsdag, som det ellers har været tidligere. 16. september 2014 07. oktober 2014 04. november 2014 02. december 2014 06. januar 2015 24. februar 2015 10. marts 2015 14. april 2015 (årsmøde) 12. maj 2015 Alle KLF pensionister er velkomne. Pensionistkoret synger kl. 10-12 på nedenstående onsdage 20. august 2014 03. september 2014 24. september 2014 01. oktober 2014 22. oktober 2014 05. november 2014 19. november 2014 03. december 2014 07. januar 2015 21. januar 2015 04. februar 2015 18. februar 2015 04. marts 2015 18. marts 2015 08. april 2015 22. april 2015 06. maj 2015 20. maj 2015 03. juni 2015 Der er p.t. venteliste til koret. Ønsker du at være med? Kontakt da Kjeld Dahl på tlf: 23 26 17 69.

Andre arrangementer Igen i år indledes sæsonen med en sommertur, i år til Helsingør 26. august 2014 kl. 9- cirka 17. Mødested: hjørnet at Frederiksberg Allé og Frydendalsvej. Program: Kl. 10-12: Rundvisning på LO-Højskolen Kl. 12: Frokost på LO-Højskolen Kl. 13.30: Afgang til Søfartsmuseet Kl. 15.30: Hjemtur med forfriskning undervejs. Pris 250 kr. inkl. frokost + en øl eller vand. Betaling inden ombordstigning i bussen. Tilmelding: Hurtigst muligt (først til mølle) og senest 20. august til KLF’s kontor 33 22 33 22. Vigtigt! Husk at melde afbud, hvis du er forhindret i at deltage. 1. december 2014: Julefrokost i Charlottehaven. Forårstur 2015 er endnu ikke fastlagt. Det er herudover planen, at der vil blive afholdt et antal eftermiddags- /aftenarrangementer. Datoer, tid og mødested samt tilmelding vil fremgå af KLF’s hjemmeside. Ændringer i dette program kan forekomme og vil fremgå af hjemmesiden. Marcus Marcussen, pbv.

Julefest for pensionister 2014 Da dette nummer af KK er det sidste, vil foreningen af hensyn til pensionisterne allerede nu varsle, at salg af billetter til julefesten for pensionister fra i år kun vil foregå i Københavns Lærerforening, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C. Det vil kun være muligt at afhente og betale billetten kontant. Det vil således ikke mere være muligt at betale via bankoverførsel eller check. Afhentning af billet for andre vil være en mulighed. Salg af billetter vil fremover altid være i de 2 første arbejdsuger af november inden for kontortiden. Salget vil som tidligere foregå efter først til mølle princippet.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Du modtog KLF’s hæderspris ’Den Gyldne Pegepind’ i 2013 Ved KLF’s ordinære generalforsamling blev ’Den Gyldne Pegepind’ tildelt alle de aktive københavnske lærere for deres engagerede og kreative kamp imod regeringens og KL’s skændige kampagne og lockout mod lærerne. Det var 20. gang, KLF’s hæderspris blev uddelt, og ved hver uddeling fremstilles et diplom til den eller dem, der modtager prisen. Det er nu med lidt forsinkelse klar og overdrages hermed til alle jer.

Diplom

➠

Kontrol taber, når ildsjæle kæmper Du kan jo tage siden ud, ramme den ind og hænge den op, så du ikke mister fokus, for som den socialdemokratiske viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen, sagde ved prisoverrækkelsen: ”Jeg ved, at I har haft det hårdt og fortsat har det. Det har været voldsomt. Men jeg vil bare sige til jer, at vi er nødt til at kæmpe den her kamp. Vi er nødt til at bevare troen på, at kontrol og målinger altid taber, når ildsjælene kæmper”. At kampen ikke er slut, heller ikke i København, har overborgmester Frank Jensen vist med sine fyringstrusler mod lærere og skoleledere. Han har heller ikke som medlem af KL’s bestyrelse taget afstand fra KL’s perfide hetz mod lærerne. Og som Simon Pihl sagde: ”Det er en alvorlig kamp, I står overfor, og den skal I vinde. Det har gjort ondt på jer at høre den måde, KL-formanden talte til jer. Det væreste er kynismen – de ved jo, at I også bagefter går ud og gør en forskel for de elever, der er i jeres klasse.” Til lykke med ’Den Gyldne Pegepind’. Der bliver brug for både opmuntring og politisk kamp, når arbejdstidsloven tager fat efter ferien. pg

KLF’s ordinære generalforsamling 2014 afholdes fredag 3. oktober kl. 15.00 til kl. 19.00 i Korsgadehallen på Nørrebro Efter generalforsamlingen vil der være medlemsfest samme sted Den foreløbige dagsorden til generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent og hjælpedirigent 2. Valg af referenter 3. Vedtagelse af forretningsorden 4. Formandens beretning, herunder beretning for kolonierne 5. Foreningens regnskaber (herunder fond og kolonivirksomhed) 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af stemmetællingsudvalg på 12 medlemmer for en 2-årig periode 8. Eventuelt Praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af generalforsamlingen: • Fredag 12. september kl. 15.00. Seneste frist for indsendelse af forslag til dagsordenen. • KLF-afdelingerne opfordres til at indsende eventuelle forslag til resolutioner til KLF’s kontor senest fredag 19. september. • Mandag 22.september udsendes indkomne resolutionsforslag fra KLF’s kontor, således at der er mulighed for at behandle dem i KLF-afdelingerne. Resolutionsforslag fra bestyrelsen/bestyrelsesmedlemmer udsendes i videst muligt omfang samtidig. Den skriftlige beretning vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside 19. september. Den endelige dagsorden bekendtgøres på foreningens hjemmeside mandag 15. september. Følg med på hjemmesiden op til den ordinære generalforsamling.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

peter garde

Der var både flag og solskin, gæster og opdækning i gården, da Anni Green blev indsat som skoleleder på Christianshavns Skole.

Ny skoleleder på Christianshavns Skole

peter garde

Talerne kæmpede med det en halv time lange klokkespil fra Vor Frelsers Kirke, der sammen med børnekoret lagde en musikalsk ramme om indsættelsen af den nye skoleleder.

Anni Green, ny skoleleder på Christianshavns Skole, omgivet af sin nærmeste familie, kender den københavnske skoleverden godt.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

kke mindre end tre kor har de på Christianshavns Skole, og det mellemste gav et humoristisk nummer om en gammel ost fra Kreta, Ostesangen af Sebastian, da den nye skoleleder Anni Green blev officielt indsat, mens solen sendte sine milde stråler ned på begivenheden. Områdechef Søren Trier Høisgaard bød velkommen til område Østerbro-Indre By og forudså, at her var der tale om et godt match mellem skole og leder. – Det er nogle spændende år, vi går i møde med den nye folkeskolereform. Der er fokus på faglige resultater og god trivsel. Både lærere og leder her er kendetegnet af energi, godt drive og menneskelig mangfoldighed, sagde områdechefen. Lisbeth Hammelev, skoleleder ved Strandvejsskolen, bød Anni Green velkommen i kredsen og sagde, at hun måtte være en modig kvinde, der kaster sig ud i alt det nye med reformen. Tillidsrepræsentant Peter Jensen bød velkommen til en moderne skole med mange forskellige lærere, der er vant til at diskutere og finde løsninger i fællesskab. Han kunne desuden berette om det forlængst afviklede ry, skole engang havde som meget sort, hvad en tidligere elev og taxachauffør havde bevidnet på en tur med Peter – der følte sig meget bedre tilpas, da han var sluppet ud af bilen. Endelig beskrev konstitueret souschef Anders Boesen lederrollen som vigtig, når skolen skal sætte retning. Han tog godt imod, at den nye leder siger sin mening og stiller op til diskussioner. Samtidig lagde han vægt på, at man ind imellem stopper op og trækker vejret. Anni Green kommer fra et job som stedfortræder på Grønnemoseskolen i Gladsaxe. Før den tid var hun i seks år leder af 10. klassecenteret ved Vesterbro Ny Skole, og desuden har hun erfaringer fra behandlingshjemmet Donekrogen og børnehjemmet Nærumgård. Anni beskrev sit syn på det job, hun går ind til og lagde vægt på samarbejde, trivsel og mod til at bruge vores talenter og styre efter mål, faglighed og udvikling. – Hellere træde ved siden af end slet ikke turde tage et skridt, var konklusionen fra den nye skoleleder. ■ pg

Til medlemmer af KLF

Værsgo.

Køb bil til 100.000 kr. for bare 911 kr. om måneden* Du har mange fordele i Lån & Spar som medlem af KLF. For eksempel kan du få et billån til en attraktiv og lav rente – faktisk blandt de allerlaveste.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bliv bedre kørende Du kommer langt på bilmarkedet i dag for 100.000 kr. Og hvis du lægger 20% i udbetaling, så bliver du godt kørende på en meget lav rente. På lsb.dk/klf kan du se, hvad det koster at låne. Du kan lave forskellige beregninger på forskellige priser og finde det lån, der passer dig bedst. Køb med det samme Når du har fundet den bil, du vil have, er det rart at kunne slå til med det samme. Det kan du med et Bilkøbsbevis fra Lån & Spar. Så hvis du allerede er på udkig, så lad os lave en præcis, personlig beregning over, hvor meget du kan låne – og få et Bilkøbsbevis. Så er pengene klar, når drømmebilen dukker op.

*Priseksempel: Bilens pris 100.000 kr. Udbetaling (20 %) 20.000 kr. Lånebeløb 80.000 kr. Månedlig ydelse 911 kr. Rente 4,45 %. Løbetid 10 år. Debitorrente 4,52 %. ÅOP 6,77 %. Gebyr til banken 4.500 kr. Gebyr til andre 3.680 kr. Samlede renter i perioden 21.148 kr. Tilbagebetaling i alt 109.328 kr. Renten er variabel, angivet p.a. og gældende pr. 1. maj 2014. Lånet forudsætter kreditgodkendelse. Bilen skal kaskoforsikres. Udgifter til forsikring er ikke medregnet.

Tjek altid ÅOP! Når du skal vælge billån, kan det være svært at gennemskue, hvor meget du egentlig skal betale i alt for lånet. Hvis du kigger på ÅOP, får du et klart billede af, hvad de reelle omkostninger er. ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) inkluderer alle udgifter – både renter, gebyrer og etableringsomkostninger.

Besøg lsb.dk/klf og se, hvad dit billån vil koste. Ansøg online hele døgnet og få hurtigt svar. Du kan også ringe på 3378 1904.

Få hurtigt svar. Kontakt Lån & Spar.

KLF_140519_Bil_152x217.indd 1

i samarbejde med

20/05/14 16.41 KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014 43

F AG L I G KO M M E N TA R

Nye tider

Kaare smith

Af Eva Stemann Larsen, medlem af KLF’s bestyrelse.

– tidernes skiften

jesper fasterholt

K stopper som blad efter 106,5 år. Det er med triste anslag, jeg skriver dette. Det har været min trofaste følgesvend fra jeg blev ansat i København i 1986, og jeg har nydt at læse de velskrevne ledere og artikler og fulgt både de kradse debatter, der var, da bladet udkom oftere, og udviklingsstoffet med stor interesse. KK har været med på rejser, ligget i skoletasken, befundet sig ved siden af min seng og sågar været med på toilettet, hvor jeg lige skulle læse det sidste nye. Jeg har ikke altid været enig med redaktørerne – men det høje niveau af det skrev-

Visuel historieskrivning med årstallene for større ændringer i skolen: nye skolelove, KK’s start, Den Blå Betænkning der virkelig markerede et fremskridt og dette år med reform og slut på KK.

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

ne, de flotte fotos og de rigt illustrerede sider har holdt mig til ilden – og fodret min fagpolitiske sjæl. Af økonomiske grunde har vi i bestyrelsen truffet beslutningen om at nedlægge KK, som vi kender det i dag. Der stilles store og nye krav til fremtidens kommunikation. Vi har som bekendt ansat Jan Klint Poulsen som webredaktør, og det bliver spændende at se, om de nye medier kan blive platforme, hvor medlemmerne oftere kommer til tasterne.

Stærkt fællesskab nødvendigt Folkeskolen fylder 200 år, og det burde vi som lærere være stolte over. Desværre overskygges glæden hos mange af bekymringer for næste skoleår. Er der arbejdspladser til rådighed, når vi skal bruge dem? Og kan der skaffes ro og tid til fordybelse, så vi kan arbejde professionelt med reformen? Nej, reformen har skullet presses igennem på mindst mulig tid og for lærernes egne penge – og politikerne vil stå med armene oppe og fejre skolejubilæet med foden plantet på dem, der skal udføre arbejdet, og som man med denne reform ikke lyttede til… God sommerferie – efter den skal vi i fællesskab få gang i det nye skoleår på en måde, så vi passer på hinanden, og så det ikke bliver den enkeltes problem at klare udfordringerne. Det må og skal vi arbejde for. ■

adresser

Om KK

Københavns Lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Email: klf@klfnet.dk • Facebook.com/klfnet Hjemmeside: www.klfnet.dk Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14 Sekretariatschef: Ivan Jespersen Konsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård

Med dette nummer slutter KK efter 106½ år som trykt blad.

Ny hjemmeside afløser KK og viderefører artikler, debat og andet KK-stof. På gensyn på klfnet.dk og facebook.com/klfnet

lærernes a-kasse Kontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18 Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger. Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns Lærerforenings Kolonier Kontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C Tlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76 Email: kolonierne@kolonierne.dk Hjemmeside: www.kolonierne.dk Kontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15 Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87 Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 65

Københavns Lærerforenings bestyrelse Formand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C, tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: jt@dlf.org Næstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: laso@dlf.org Jamal Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84, email: jaba.stp@ci.kk.dk Nina Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: nina.boertmann@skolekom.dk Eva Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24, email: es@sortedamskolen.dk Thomas Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: tl@langelinieskolen.dk Kjell Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70, email: kn@dcl.dk Jane Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09, email: jane@pilegaard.it Inge Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81, email: inge@ullestad.dk

Facebook nu 2.384 kontakter KLF’s facebook-side er steget støt. Siden er blevet et levende kontaktled mellem medlemmer og forening. Fra facebook kan du klikke dig videre til artikler på hjemmesiden. 2.380 personer følger KLF på facebook, og vi håber, at endnu flere vil tilslutte sig siden, der er platform for kontakter, nyheder og synspunkter: facebook.com/klfnet

Tilmeld dig KLF’s sms-beskeder Foreningen opfordrer medlemmerne til at tilmelde sig KLF’s sms-service. Vi spammer dig ikke med ligegyldige beskeder, men vil gerne kunne sende dig en besked, når der sker noget særligt. Du kan tilmelde dig beskeder til alle medlemmer eller dem, der retter sig sær ligt mod tillidsrepræsentanter – se vejledning nederst til højre på hjemmesiden: klfnet.dk

Hvordan bygger man en metro? Besøg udstillingen På Sporet af Metroen, hvor du og dine elever kan lære mere om hovedstadens gigantiske byggeprojekt, Cityringen, der præger byen lige nu. Udstillingen er udviklet i samarbejde med Experimentarium, og den er gratis at besøge. Fra april til oktober står den forskellige steder i byen.

Den Røde Plads 12. april - 27. april Østerfælled Torv 29. april - 25. maj Aksel Møllers Have 27. maj - 29. juni Christiansborg Slotsplads 1. juli - 10. august Frederiksberg Runddel 12. august - 31. august Halmtorvet 2. september - 21. september Rådhuspladsen 23. september - 19. oktober

KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 6 • 24. JUNI 2014

Sorteret magasinpost Id nr. 42142 SMP Al henvendelse til: Københavns Kommuneskole, Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Book et gratis besøg til din klasse og læs mere på m.dk/metroudstilling