Heibergskolens nye skoleleder, Peder Grene, har mange års erfaring i jobbet fra privatskoler i Jylland .
Ny skoleleder på Heibergskolen Tekst og foto: Peter Garde
D
ialekten er ikke til at tage fejl af, og det måtte Heibergskolens nye skoleleder, Peder Grene, høre en del om, da han formelt blev budt velkommen på Østerbroskolen. Han har allerede 17 års erfaring i jobbet som leder af privatskoler i Jylland, og springet til København bliver altså ikke kun en sproglig, men også kulturel forandring. I 15 år var Peder Grene leder af Viborg Privat og Realskole og senest i to år af Forældreskolen i Århus. Det værdisæt om nærvær og fællesskab, den nye skoleleder medbringer, kan nok de fleste på de københavnske folkeskoler tilslutte sig, og han blev da også budt hjerteligt velkommen på den ikke så gamle Heibergskole i Randersgade. Som københavner med jyske rydder nævnte BUF-direktør Else Sommer, at der er et præg i det at være jyde, der både handler om personlighed, syn på forandring, tempo og det at bevare roen, som en ny skoleleder kan drage nytte af: – København elsker at lave om. Vores politikere beslutter jævnligt det, vi kalder pakker, og du vil sammen med skolen komme til at implementere adskillige af deres pakker, sagde Else Sommer og nævnte i udvalg specialreform, integrationsreform, en ungdomsuddannelsespakke og
en faglighedspakke – og tilføjede her en time efter, at KL havde lockoutvarslet lærerne, at også Christiansborg har ønske om at være med i reformpakkeriet. Således vil en eventuel vedtagelse af en folkeskolereform medføre store ændringer i lederes og medarbejderes samarbejde. Endelig omtalte Else Sommer den tillidsdagsorden, en med-pakke, som Københavns Kommune er i gang med, der går ud på at ændre den måde, som den offentlige sektor styres på. – I stedet for at lave nye regler og nye reformer, når man vil have noget til at ske, skal vi måske prøve at have en mere inddragende og diskuterende linje, hvor ledere og medarbejdere snakker sammen om hvordan, i stedet for den mere klassiske ordrestyring. – Det er svært at være imod det, men i hverdagen er det bare så let at styre på den måde, vi kender med regler og procedurer. Men vi vil altså gerne den anden vej, hvor vi sikrer med-indflydelse og også med-ansvar, sagde Else Sommer.
Landet i København På vegne af lærerne bød Anne NorlingDahl og Lisbeth Kaysen Andersen velkommen med en landsdelspræget hyldest til en udvalgt befolkningsgruppe, som de fleste på lærerværelset åbenbart tilhører. De citerede blandt andet en jysk udgave af – i jysk udgave: ’I Jylland er jeg født, dér har jeg hjemme’ og medgav, at der kan være bump på vejen fra det vestlige til det østlige og overrakte derfor et eksemplar af ’Jydens håndbog til overlevelse i København’. Peder Grene takkede for den enestående modtagelse, han havde fået ikke mindst på sin første dag. – Syngende og dansende børn, der blev bakket op af de voksne. Det gav et sug i maven. Sådan en oplevelse er vidunderlig for mig at tage med nu, hvor hverdagen er sat ind, hvor alle arbejdsopgaverne ligger foran mig. Jeg har forsøgt at pakke noget sindighed, ydmyghed og tålmodighed i tasken på vejen herover. Ja, det går stærkt herovre, og så alt det med sproget..., sagde Peder Grene, der bestemt ikke havde tabt sit jyske humør på rejsen. ■
KK • KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 3 • 20. MARTS 2013
27